Miljøvurdering af ændring af det danske landdistriktsprogram for

Miljøvurdering af ændring af det danske landdistriktsprogram for 2014-2020 EU & Erhvervsudvikling J.nr. 16-8132-000043 Ref. STEJEN+MMJ Den 7. juni 2016

1. Ikke-teknisk resume 1.1 Indledning Regeringen har den 22. december 2015 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en Fødevare- og Landbrugspakke. I den forbindelse er der indgået aftale om udmøntningen af det danske landdistriktsprogram i perioden 2017-2020. Fordelingen indebærer en ændret prioritering af indsatserne, herunder nye og ophørte indsatser. Landdistriktsprogrammet gælder for 2014-2020. Den politiske aftale om indsatserne i 2017-2020 skal gennemføres ved en programændring, som skal godkendes af EU-Kommissionen. NaturErhvervstyrelsen har som ansvarlig myndighed og med udgangspunkt i miljøvurderingsloven vurderet, at ændringen af landdistriktsprogrammet for 2017-2020 må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen for dette er programændringens omfang, hvor der bl.a. sker en væsentlig omfordeling af midler fra hovedområdet vækst og konkurrenceevne til hovedområdet natur og miljø. Der skal derfor gennemføres en miljøvurdering af ændringen af landdistriktsprogrammet for 2017-2020. 1.2 Ændring af landdistriktsprogrammet for 2017-2020 I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2016 blev der truffet beslutning om udmøntning af indsatsen i landdistriktsprogrammet i 2017-2020. Beslutningen indebærer en omprioritering af programmidlerne, idet fordelingen af midler fortsat skal tilgodese behovene i landdistrikterne. Med den politiske aftale om udmøntning af landdistriktsprogrammet i perioden 2017-2020 er der aftalt en ændret prioritering mellem programmets fire hovedområder, som er: Vækst og konkurrenceevne Økologi Natur, miljø og klima Landdistriktsudvikling (LAG) De væsentligste ændringer i landdistriktsprogrammet som følge af den politiske aftale er: Opprioritering af hovedområdet Natur og miljø, idet der afsættes flere midler og indsatsen for vandmiljøet styrkes med yderligere kvælstofindsatser. Disse omfatter yderligere vådområder, minivådområder, privat skovrejsning og en reserve til målrettet kvælstofregulering. Færre midler til hovedområdet Vækst og konkurrenceevne i landbruget. Færre midler til hovedområdet Landdistriktsudvikling (Lokale aktionsgrupper). Følgende ordninger er der ikke afsat midler til i 2017-2020: M01a Erhvervsudvikling (projekter om videnoverførsel), M01b Økologifremme, M04b Økologisk investeringsstøtte og M16b Erhvervsudvikling (udviklingsprojekter). 2

Følgende ordninger udgår af landdistriktsprogrammet: M04d Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn), M04d Særlige levesteder for Bilag IV-arter, M15a Tilskud til udlæg til urørt skov og M16a Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse. Hertil kommer visse justeringer af eksisterende ordninger i programmet. Blandt disse kan nævnes: Engangskompensation indføres som forsøgsordning for støtte til udtagning af træer til ældning og henfald (Sikring af Natura 2000-skov). Visse indsatser i den politiske aftale iværksættes først ved en senere programændring og indgår derfor ikke i denne miljøvurdering. Dette omfatter: En ny ordning med støtte til sammenhængende arealer i Natura 2000. Udmøntning af reserven til målrettet kvælstofregulering. 1.3 Afgrænsning Miljøvurderingen gennemgår de mulige påvirkninger af de miljøfaktorer, som er vurderet relevante i en afgrænsningsrapport. Afgrænsningsrapporten er udarbejdet med henblik på at afgrænse miljøvurderingens omfang og fastlægge dens detaljeringsgrad, jf. miljøvurderingsloven ( 11, lov nr. 425 af 18. maj 2016). Afgrænsningsrapporten har inden dens færdiggørelse været sendt i høring i Naturstyrelsen. På baggrund af afgrænsningsrapporten er miljøvurderingen afgrænset til at vurdere indvirkningen på følgende miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkningen Jord og arealanvendelse Vand Klima Ressourcer og energi Landskab Kulturarv Kumulative virkninger. 1.4 Opsummering af konklusioner Det vurderes, at ændringen af landdistriktsprogrammet kan påvirke miljøtilstanden i positiv eller negativ retning. De vigtigste konklusioner gennemgås i det følgende. 1.4.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Med programændringen afsættes der gennemsnitligt flere midler pr. år til en række ordninger, der har positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. Det gælder etablering af skov på landbrugsjord, pleje af græs- og naturarealer, etablering af en ny indsats vedrørende sammenhængende arealer i Natura 2000-områder (fra 2018) og der er afsat midler til en stigning i det økologiske 3

areal. Desuden afsættes der gennemsnitligt flere midler pr. år til etablering af vådområder og fastholdelse af vådområder, der sekundært bidrager til dette formål. For andre ordninger, der har positiv indvirkning på biodiversitet, afsættes der gennemsnitligt færre midler pr. år i 20017-2020 i forhold til 2016. Det gælder bl.a. Natura 2000-projekter, rydning, forberedelse til afgræsning m.m., etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder, investeringer i eksisterende skove. Dertil kommer, at ordningerne særlige levevilkår for Bilag IV-arter, landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og udlæg til urørt skov udgår af programmet. Vurderingen af programændringens indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna er, at der samlet set afsættes færre midler til ordninger, der har som primært formål at styrke den biologiske mangfoldighed. Flere af disse formål vil dog blive tilgodeset på anden vis via nationale indsatser. 1.4.2 Befolkning og menneskers sundhed Med programændringen afsættes der færre midler end i 2016 til fremme af attraktive levevilkår og arbejdspladser gennem støtte via lokale aktionsgrupper. Dette formål tilgodeses dog også med politiske tiltag uden for landdistriktsprogrammet. Det er ikke vurderingen, at prioriteringen af færre midler i landdistriktsprogrammet vil få væsentlig indvirkning på befolkning og menneskers sundhed. 1.4.3 Jord og arealanvendelse Programændringen betyder en omprioritering af indsatser, der har betydning for jord og arealanvendelse. Der etableres flere vådområder og ny skov, der forventes en stigning i det økologiske areal og der afsættes gennemsnitligt flere midler til fastholdelse af vådområder og pleje af græs- og naturarealer. Samtidig gennemføres der færre projekter med rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000- områder og projekter i eksisterende skove. Derudover er der ikke afsat midler til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, som udgår af programmet. Samlet set vil omprioriteringen af indsatser derfor betyde en ændret indvirkning på jord og arealanvendelsen. 1.4.4 Vand Som følge af den politiske aftale om landdistriktsprogrammet i 2017-2020 afsættes der med programændringen væsentligt flere midler til indsatser af hensyn til vandmiljøet, herunder etablering af flere vådområder, minivådområder, etablering af skov og fastholdelse af vådområder. Opprioriteringen af disse indsatser vil have væsentlig positiv indvirkning på vandmiljøet i søer og kystnære farvande samt grundvandet. Indsatserne skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i Fødevare- og Landbrugspakken, herunder omlægningen af landbrugets kvælstofregulering. Derudover forventes en stigning i det økologiske areal, som også vil have positiv indvirkning. 1.4.5 Klima Programændringen der følger af den politiske aftale om indsatserne i 2017-2020 vil betyde, at der etableres flere vådområder og ny skov, samt at det økologiske areal forventes at stige. Disse indsatser vil have positiv betydning i forhold til at nedbringe klimagasemissionen. Samtidig afsættes færre midler til andre indsatser af betydning for udledningen af klimagasser, bl.a. miljøteknologi og miljø- og klimavenligt skovbrug. Derudover er der ikke afsat midler til økologisk investeringsstøtte. Omprioriteringen af indsatser vil derfor betyde en ændret indvirkning på klimagasemissionen. 4

1.4.6 Ressourcer og energi Med programændringen afsættes færre midler til ordninger, der har positiv indvirkning på ressourcer og energi. Det gælder miljøteknologi og økologisk investeringsstøtte til sidstnævnte er der ikke afsat midler. Landdistriktsprogrammet vil således ikke i samme omfang som hidtil kunne bidrage til dette formål. 1.4.7 Landskab Programændringen betyder en omprioritering af indsatser, der har betydning for landskabet. Der etableres flere vådområder, minivådområder og ny skov, samt sammenhængende arealer i Natura 2000 (først fra 2018). Samtidig gennemføres færre projekter med rydning og forberedelses til afgræsning i Natura 2000-områder samt etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder. Desuden er der ikke afsat midler til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter, hvorfor disse ordninger udgår af programmet. Omprioriteringen af indsatser vil derfor betyde en ændret indvirkning på landskabet. 1.4.8 Kulturarv Lavbundsprojekter kan i enkeltstående tilfælde berøre kulturarv. Der forventes ikke en væsentlig indvirkning på denne miljøfaktor. 1.4.9 Kumulative virkninger: Programændringen vil i lighed med det gældende program have en række positive kumulative virkninger. Vandindsatser vil have positiv indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna samt klimagasemissioner. En række indsatser for natur og vandmiljø vil desuden have positiv indvirkning på jord og arealanvendelse samt landskabet. En række indsatser uden for landdistriktsprogrammet, fx for natur og biodiversitet, vil sammen med indsatserne i programmet desuden have kumulative virkninger. 5

1. Indledning Regeringen har den 22. december 2015 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en Fødevare- og Landbrugspakke. I den forbindelse er der indgået aftale om udmøntningen af det danske landdistriktsprogram i perioden 2017-2020. Fordelingen af landdistriktsprogrammets midler fremgår af aftalens bilag I, der også her er vedlagt som bilag 1. Fordelingen indebærer en ændret prioritering af indsatserne, herunder nye og ophørte indsatser. Landdistriktsprogrammet gælder for 2014-2020. Den politiske aftale om indsatserne i 2017-2020 skal gennemføres ved en programændring, som skal godkendes af EU-Kommissionen. Visse indsatser i den politiske aftale gennemføres først senere i programperioden og indgår derfor ikke i denne programændring og miljøvurderingen heraf. NaturErhvervstyrelsen har som ansvarlig myndighed og med udgangspunkt i miljøvurderingsloven vurderet, at ændringen af landdistriktsprogrammet for 2017-2020 kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen for dette er programændringens omfang, hvor der bl.a. sker en væsentlig omfordeling af midler fra hovedområdet vækst og konkurrenceevne til hovedområdet natur og miljø. Der skal derfor gennemføres en miljøvurdering af ændringen af landdistriktsprogrammet for 2017-2020. Miljøvurderingsrapporten sendes i offentlig høring sammen med forslaget til programændring. 1.1 Lovgrundlag og proces for miljøvurdering Ifølge Miljøvurderingsloven (lov nr. 425 af 18. maj 2016) skal der ske en miljøvurdering af planer og programmer mv., der vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (jf. 8, stk. 3). Landdistriktsprogrammet er omfattet heraf. Afgørelsen af, om der skal ske en miljøvurdering træffes af myndigheden, som er ansvarlig for programmet (jf. 10) det vil sige NaturErhvervstyrelsen og det er samme myndighed, der har ansvar for at udarbejde vurderingen i form af en miljørapport. Miljøvurderingsrapporten skal sendes i høring sammen med programmet. Der er følgende trin i processen for miljøvurderingen: 1. Afgrænsning. Der skal ske en afgrænsning af miljøvurderingen i forhold til relevante miljøpåvirkninger og anvendt metode. Der udarbejdes en afgrænsningsrapport som sendes i høring i relevante myndigheder. 2. Vurdering og rapport. Gennemførelse af miljøvurdering og udarbejdelse af rapporten, som vurderer sandsynlige, væsentlige påvirkninger på de valgte miljøfaktorer, jf. afgrænsningen. 3. Offentlig høring. Programændring og miljørapporten sendes i 8 ugers offentlig høring, som giver offentligheden mulighed for at udtale sig om rapporten. 4. Godkendelse og vedtagelse. Endelig beslutning om programændringen efter den offentlige høring. Programændringen sendes til Kommissionens godkendelse. 5. Overvågning. Gennemførelse af den planlagte overvågning af programmets miljømæssige konsekvenser som beskrevet og vurderet i miljøvurderingen. 1.2 Tilgang og metode i miljøvurderingen 6

Miljøvurderingen gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. I afsnit 2.3.1 er kriterier og indikatorer, som er lagt til grund for miljøvurderingen, beskrevet. I miljøvurderingen indgår tillige en vurdering af, hvorvidt programmet antages at fremme eller udgøre en hindring for realiseringen af miljømålsætninger, som er fastlagt i nationale handlingsplaner/-programmer for beskyttelsen af miljøet eller menneskelig sundhed. De relevante målsætninger, der indgår i vurderingen, er kortlagt i forbindelse med afgrænsningen af miljøvurderingen. Ifølge lovens 12, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb. Da landdistriktsprogrammet bliver udarbejdet på et ret overordnet niveau, vil miljøvurderingen derfor også ske på et overordnet niveau, idet det ikke er muligt at tage højde for den faktiske implementering af de enkelte støtteordninger. Miljøvurderingen tager dermed ikke stilling til konkrete miljøpåvirkninger, som kan blive resultatet af tilskud til konkrete projekter. Der er heller ikke med denne miljøvurdering taget stilling til, hvorvidt de projekter, der kan opnå støtte i landdistriktsprogrammet, er VVM-pligtige eller underlagt krav om anden godkendelse eller udarbejdelse af eksempelvis lokalplan. Generelt skal miljøvurderingen ses i forlængelse af den foregående miljøvurdering af landdistriktsprogrammet, der er udarbejdet i 2015. Fokus i miljøvurderingen vil være på de ændringer, som foretages i forhold til det gældende landdistriktsprogram, hvor den seneste version er godkendt af EU-Kommissionen den 30. maj 2016. I forbindelse med programændringen ændres der ikke på programmets geografiske afgrænsning. Programmet gælder dermed fortsat for hele Danmark og definerer landdistriktsområder til at omfatte alle områder uden for de 13 største byområder, dvs. byområder med mere end 45.000 indbyggere. 1.3 Afgrænsning af miljøvurderingen Miljøvurderingen gennemgår de mulige påvirkninger af de miljøfaktorer, som er vurderet relevante i en afgrænsningsrapport. Afgrænsningsrapporten er udarbejdet med henblik på at afgrænse miljøvurderingens omfang og fastlægge dens detaljeringsgrad (jf. miljøvurderingslovens 11, lov nr. 425 af 18. maj 2015). Afgrænsningsrapporten har inden dens færdiggørelse været sendt i høring i Naturstyrelsen, som har givet enkelte bemærkninger til rapporten. På baggrund af afgrænsningsrapporten er miljøvurderingen afgrænset til at vurdere indvirkningen på følgende miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkningen Jord og arealanvendelse Vand Klima Ressourcer og energi Landskab Kulturarv Kumulative virkninger 7

Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen af den foregående miljøvurdering af landdistriktsprogrammet, der er udarbejdet i 2015. 1.3.1 Vurderingskriterier, indikatorer og databehov Vurderingen af væsentlige virkninger på miljøet er gennemført dels som en test af sammenhængen mellem de foreslåede strategiske fokusområder i landdistriktsprogrammet og de kortlagte miljømålsætninger på nationalt plan, dels på grundlag af nedenstående kriterier for så vidt angår de miljøindvirkninger, som gennem den indledende screening i afgrænsningsrapporten er identificeret som sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet. I tabel 1 angives kriterier og indikatorer til brug for vurderingen af de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger. Tabel 1: Vurderingskriterier og indikatorer Miljøfaktorer Vurderingskriterier Indikatorer Databehov Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Ændringer i forholdene for flora og fauna. Omfang af ændringer i forholdene for flora og fauna og biologisk mangfoldighed. Kvalitative Befolkning Ændringer i forholdene for befolkningen i form af øget rekreativt potentiale. Omfanget af ændringer i rekreativt potentiale. Kvalitative Ændringer for befolkningen ved indførelse af klimatiltag. Omfanget af ændringer for befolkningen ved indførelse af klimatiltag. Jord og arealanvendelse Ændringer i jordbundsforhold og arealanvendelse. Omfang af ændringer i jordbundsforhold og arealanvendelse. Kvalitative Vand Ændringer i vandkvalitet i overflade- og grundvand (kvælstof, fosfor, pesticider og andre miljøfremmede stoffer) og ændringer i vandressourcens regenerationskapacitet. Omfang af ændringer i vandkvalitet og vandressourcens regenerationskapacitet. Kvalitative Klima Ændringer i udledning af drivhusgasser. Omfang af ændringer i udledning af drivhusgasser. Kvalitative Ressourcer og energi Ændringer i forbrug af ressourcer og energi. Omfang af ændringer i forbrug af ressourcer og energi. Kvalitative 8

Miljøfaktorer Vurderingskriterier Indikatorer Databehov Landskab Ændringer i det eksisterende landskab. Omfang af ændringer i landskabet. Kvalitative Kulturarv Ændringer i kulturarv. Omfang af ændringer i kulturarv. Kvalitative Kumulative virkninger Omfanget af forskydninger i forholdet mellem de miljøfaktorer, der påvirkes. Ændringer i forholdet mellem påvirkede miljøfaktorer. Kvalitative 9

2. Ændring af landdistriktsprogrammet for 2017-2020 I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2016 blev der truffet beslutning om udmøntning af indsatsen i landdistriktsprogrammet i 2017-2020. Beslutningen indebærer en omprioritering af programmidlerne, idet fordelingen af midler fortsat skal tilgodese behovene i landdistrikterne. Der er aftalt en ændret prioritering mellem programmets fire hovedområder, som er: Vækst og konkurrenceevne Økologi Natur og miljø Landdistriktsudvikling (LAG) Landdistriktsprogrammet vil fortsat være et balanceret program, der sikrer et konkurrencedygtigt erhverv, hensyn til økologi, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og udvikling af landdistrikterne. I 2017-2020 prioriteres i gennemsnit 138 mio. kr. årligt til staldindsats og miljøteknologi, midler til en stigning i det økologiske areal til 218.000 hektar i 2020 samt i gennemsnit 259 mio. kr. årligt til naturindsatser, særligt græsningsprojekter på Natura 2000-arealer samt skovindsatser. Landdistriktsprogrammet skal understøtte landbrugets konkurrenceevne og den fremtidige kvælstofindsats i form af målrettede indsatser. Derfor prioriteres en ekstra pulje til kvælstofindsatser på i gennemsnit ca. 270 mio. kr. årligt udover det eksisterende niveau. Den nye pulje til kvælstofindsatser på i gennemsnit ca. 270 mio. kr. årligt anvendes til etablering af kollektive kvælstofvirkemidler i form af fx minivådområder, vådområder og skovrejsning på i gennemsnit ca. 233 mio. kr. årligt samt til kompensation i forbindelse med målrettet regulering på i gennemsnit ca. 37 mio. kr. årligt. Hertil kommer yderligere midler uden for landdistriktsprogrammet. Kompensation i forbindelse med målrettet regulering vil dog først blive indført i landdistriktsprogrammet ved en senere programændring. Ved at prioritere flere midler til kvælstofreducerende indsatser hentes yderligere 1.435 tons kvælstof frem mod 2021, idet det forventes, at indsatsen videreføres i en kommende programperiode. Desuden fortsættes ordningen for udtag af lavbundsjorder med klimafokus. Herved sikres en klimaeffekt på ca. 35.000 ton CO 2 om året fra 2020. Fordelingen af midler i 2017-2020 afspejler omprioriteringer i naturindsatserne (prioritet 4, fokusområde 4A), herunder indsatser i skove. Til visse indsatser afsættes der gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016 dette omfatter skovrejsning (også jf. ovenfor) og Pleje af græs- og naturarealer. Til andre indsatser afsættes der færre midler, idet der i stedet iværksættes nationale indsatser, som er politisk besluttet ved Aftale om en Naturpakke af 20. maj 2016. Som følge af aftalen om udmøntning af landdistriktsprogrammet er der desuden afsat færre midler til ordningen for lokale aktionsgrupper i 2017-2020. De væsentligste ændringer i landdistriktsprogrammet som følge af den politiske aftale vedrører: Opprioritering af hovedområdet Natur og miljø, idet der afsættes flere midler, og indsatsen for vandmiljøet styrkes med yderligere kvælstofindsatser. Disse omfatter yderligere vådområder, minivådområder, privat skovrejsning og en reserve til målrettet kvælstofregulering. Færre midler til hovedområdet Vækst og konkurrenceevne i landbruget. Færre midler til hovedområdet Landdistriktsudvikling (Lokale aktionsgrupper). 10

Følgende ordninger er der ikke afsat midler til i 2017-2020: M01a Erhvervsudvikling (projekter om videnoverførsel), M01b Økologifremme, M04b Økologisk investeringsstøtte og M16b Erhvervsudvikling (udviklingsprojekter). Følgende ordninger udgår af landdistriktsprogrammet: M04d Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn), M04d Særlige levesteder for Bilag IV-arter, M15a Tilskud til udlæg til urørt skov og M16a Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse. Hertil kommer visse justeringer af eksisterende ordninger. Blandt disse kan nævnes: Engangskompensation indføres som forsøgsordning for støtte til udtagning af træer til ældning og henfald (Sikring af Natura 2000-skov). Visse indsatser i den politiske aftale iværksættes først ved en senere programændring og indgår derfor ikke i denne miljøvurdering. Dette omfatter: En ny ordning med støtte til sammenhængende arealer i Natura 2000. Udmøntning af reserven til målrettet kvælstofregulering. 11

3. Miljøstatus I dette kapitel redegøres der generelt for den eksisterende miljøstilstand i de danske landdistrikter. Kapitlet er delt op, så redegørelsen er relateret til de miljøfaktorer, som ikke på forhånd kunne udelukkes af miljøvurderingen som relevante for vurderingen. Kapitlet er i sin helhed gengivet fra rapporten Natur og miljø 2014 Miljøtilstandsrapporten (COWI, 2015), med enkelte justeringer 1. 3.1 Miljøstatus for hver af de relevante miljøfaktorer 3.1.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Andelen af visse lysåbne halvkultur- og naturtyper er gået væsentligt tilbage siden 1800-tallet. Dette gælder særlig for typerne vedvarende græs og hedearealer. I de senere år er der registreret en svag fremgang i antallet af arealer med visse lysåbne naturtyper, såsom moser. Der er endvidere i den seneste opgørelse registreret 3,2 % mere beskyttet natur (omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3) end hidtil antaget. Mange arter af f.eks. orkidéer, dagsommerfugle og jordrugende fugle er afhængig af lysåben natur. Samlet har udviklingen i mængden af arealerne til lysåbne naturtyper været nogenlunde stabil de sidste 10 år, men den biologiske mangfoldighed er fortsat i tilbagegang. Disse naturtyper er afhængige af ekstensiv landbrugsdrift. Dette kan være græsning med kreaturer eller høslæt. Ved genskabelse af de hydrologiske forhold i enge og moser og naturgenopretning kan der gå lang tid, før den biologiske mangfoldighed genetableres. En forudsætning er, at der ligger nærliggende tilsvarende naturområder, som arterne kan indvandre fra. Der ydes støtte til projekter på kulstofrige lavbundsarealer, som har til formål at reducere landbrugets klimagasemission og udvaskningen af kvælstof samt styrke biodiversiteten. Mange af Danmarks mindre og større vandløb er påvirket af intens regulering og fysisk udretning af forløbet. Intensiv dyrkning af landbrugsjorder og udledning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og spildevand fra byområder har ført til øget tilførsel af næringsstoffer til søer og vandløb. Den øgede mængde af næringsstoffer forårsager algeopblomstring og iltsvind især i søer. Dårlige fysiske forhold er årsag til, at mange vandløb ikke har opnået god økologisk tilstand i den gennemførte vandplanlægning. Andelen af de højere faunaklasser (rentvandsarterne) er dog i fremgang. Dette skyldes særlig reduktion i udvaskningen fra landbrugsarealer (efter reduktion af kvælstofforbruget som følge af Vandmiljøplanerne 1-3), men også bl.a. forbedret spildevandsrensning. 3.1.2 Befolkning og menneskers sundhed Friluftsaktiviteter er vigtige for befolkningens velbefindende. Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem stress og afstanden til nærmeste grønne område. Friluftsaktiviteter kan således fremme folkesundheden helt generelt. Der er mange forskellige grunde til menneskets færden i naturen. Størsteparten af de besøgende kommer dog for at opleve naturen/landskabet og motionere. Andelen af friluftsfaciliteter som afmærkede ruter, naturovernatningsmuligheder, bål- og oplevelsespladser mm. er i de sidste 10 år steget betydeligt for at muliggøre en øget anvendelse af natur og landskab. 1 Kapitlet er i sin helhed gengivet fra Supplerende miljøvurdering af ændret landdistriktsprogram i Danmark, 2016-2018 (COWI for NaturErhvervstyrelsen, 2015) og er dermed i sin helhed baseret på rapporten "Natur og miljø 2014 Miljøtilstandsrapporten", udgivet af COWI for Miljøministeriet, april 2015 dog med enkelte justeringer. 12

Natur og skov er de arealer, der anvendes mest til motion, hvorfor naturområder spiller en stor rolle for de motionerende. Befolkning og menneskers sundhed påvirkes i stigende grad af de risici og uhygiejniske forhold der bliver en følge af klimaforandringernes skybrud og lejlighedsvise oversvømmelser. Nedbøren i Danmark er steget jævnt siden målingerne begyndte i 1870. Således er den årlige nedbør steget med ca. 100 mm fra 1873 til 2012. Det forventes, at der ligeledes vil være en stigning på knap 100 mm i forventede nedbørsmængder i de kommende 100 år. Hertil kommer, at nedbørsmønstrene er ændret, således at der falder mere nedbør som ekstreme regnhændelser. 3.1.3 Jord og arealanvendelse Landbruget optager over halvdelen (62%) af det samlede areal i Danmark, men er jævnt faldende med ca. 4-5.000 ha. pr. år. pga. udtag til bl.a. byudvikling, infrastruktur og skovrejsning. Skov og hede udgør ca. 16%, og sø, eng og mose udgør ca. 7%. Andelen af økologisk landbrugsjord er fortsat stigende og er steget fra ca. 40.000 ha i 1994 til ca. 176.000 ha i 2014. Dræning og dyrkning af lavbundsarealer har medført, at andelen af vådområder er blevet reduceret. En del lavtliggende landbrugsjorde er de seneste 30 år blevet ekstensiveret og vådlagt. I de eksisterende vandplaner er der en målsætning om etablering af op til 10.000 ha nye vådområder. I 2016 vil næste generation vandplaner indeholde andre og nye målsætninger herfor. Visse steder er der dog store udfordringer forbundet med at vådlægge lavbundsarealer, hvis der f.eks. ligger beboelse eller infrastruktur, som kan påvirkes af vådlægningen. 3.1.4 Vand Flere danske søer er stærkt påvirket af næringsstoftilførsel. En indsats i forhold til spildevand har dog gjort, at der er sket en forbedring i både sigtdybden og biodiversiteten i de fleste indre vandløb og søer. Ligeledes er andelen af vandløb med ringe eller dårlig tilstand reduceret gennem de seneste 20 år gennem forbedringer af vandløbenes fysiske forhold. Der er dog fortsat behov for indsatser, der kan forbedre vandløbenes fysiske forhold og dermed sikre god økologisk tilstand. Tilførslen af kvælstof til grundvandet er stadig for stor, selvom nitratindholdet er faldende. Det er derfor fortsat en udfordring at overholde drikkevandskravene i store dele af grundvandet i Danmark. Vandplanernes målsætning om etablering af 10.000 ha vådområder skal bl.a. bidrage til en tilbageholdelse af kvælstof og dermed reducere udledningen af kvælstof til vandområder og kystnære farvande. Landdistriktsprogrammet giver mulighed for støtte til vådlægning af lavbundsområder, som led i indsatsen for at reducere kvælstoftilførslen til vandmiljøet. 3.1.5 Landskab Danmarks landdistrikter er udprægede kulturlandskaber. Landskabet udgøres således af en mosaik af landbrugsarealer, skovområder, byer, infrastrukturanlæg som jernbaner og veje, vådområder, levende hegn, vandløb og småbiotoper samt kysterne. Størstedelen af landskabet domineres af landbrugsarealer. 3.1.6 Klima Klimaet er konstant i udvikling. Det forventes, at der fremover vil være mere ekstremvejr med flere storme, kraftig nedbør med oversvømmelser og stigninger i havvandsniveauet. 13

I Danmark er den gennemsnitlige årsmiddeltemperatur steget med 1,5º C i perioden 1873-2012. Ligeledes viser målinger, at årsnedbøren er steget med ca. 100 mm fra 1870'erne til i dag. Dette sker samtidig med, at mere ekstremregn forekommer, hvor store mængder (mere end 60 mm regn) falder inden for 24 timer. Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren er stigende. For at undgå yderligere drivhuseffekt er det nødvendigt at reducere udledningen af drivhusgasser. CO₂ er den mest dominerende af drivhusgasserne. Danmarks udledning af drivhusgasser er dog faldende. Fra 1990 til 2011 er udledningen således faldet med 18 %. 3.1.7 Ressourcer og energi Det samlede forbrug af fossile brændstoffer i Danmark er faldet siden 1990. Andelen af olie og kul er faldet, mens den for naturgas er steget. Andelen af indenlandsk forsyning med vedvarende energi er steget betydeligt siden 1990. Forbruget af ressourcer hænger typisk sammen med den almindelige velstandsudvikling. I 2006 var ressourceforbruget ca. 30 % højere pr. indbygger end i starten af 1990'erne. De seneste 10-15 års energi-, klima- og miljøpolitik har fokuseret på at afkoble forbruget af ressourcer, især forbruget af fossile brændsler og sjældne ressourcer og metaller fra den økonomiske vækstudvikling. I dag ligger det danske ressourceforbrug på niveau med midten af 1990'erne. Indvindingen af vand er størst omkring de store byer. Samlet set er vandforbruget faldet meget de seneste 20 år. I programmet er der mulighed for støtte til investeringer i miljøteknologi, der anvendes i staldsystemer og gartnerier. 3.2 0-alternativet 0-alternativet udgør sammenligningsgrundlaget for miljøvurderingen. Den foreslåede programændring holdes således op mod den nuværende miljøtilstand i beskrivelsen af de forventede indvirkninger på miljøet. 0-alternativet er i denne sammenhæng fastlagt som en fortsættelse af de eksisterende støttemuligheder i det nuværende landdistriktsprogram. Der er ikke opstillet eller udarbejdet samlede forslag til alternativer til ændringen af landdistriktsprogrammet. Der er derimod løbende sket en justering af programmets forventede effekter og de deraf afledte miljøindvirkninger i forbindelse med udarbejdelsen af programmet. Denne bearbejdning har bl.a. haft som mål at optimere programmets miljøpåvirkninger. 14

4. Vurdering af indvirkning på vedtagne miljømålsætninger Som en del af miljøvurderingen af forslaget til ændring af landdistriktsprogrammet foretages en vurdering af, hvorvidt programmet kan antages at fremme eller hindre opnåelsen af miljømålsætninger, som er fastlagt i lovgivning, andre programmer eller politikker, som kan blive berørt af programmets initiativer. De relevante målsætninger, som fremgår af tabel 2, er fastlagt i afgrænsningsrapporten, jf. afsnit 2.3. Tabel 2: Relevante miljømålsætninger Emne Målsætninger Vurdering Klima I 2020 skal EU s drivhusgasudledning være reduceret med 20 pct. i forhold til 1990. Udledningerne fra den ikke-kvotebelagte sektor skal i 2020 være reduceret med 10 pct. i forhold til 2005. Neutral/positiv indvirkning Andre generelle målsætninger vedrørende klima og energi. Biodiversitet Kemikalier Jord Vand Målsætninger i henhold til EU s 2020 biodiversitetsmålsætning og Danmarks biodiversitetsstrategi. Målsætninger som fremsat i aftale om kemikalieindsats 2014-2017 og andre handleplaner på kemikalieområdet. Målsætninger som fremsat i regionale strategi- og handleplaner vedrørende jordforurening. Målsætninger som fremsat i de statslige vandområdeplaner efter vandrammedirektivet. Neutral I overensstemmelse Neutral Positiv indvirkning 15

5. Vurdering af programændringens indvirkning på relevante miljøfaktorer I dette kapitel vurderes forslaget til ændring af landdistriktsprogrammets indvirkninger på miljøet i henhold til den systematik, der er beskrevet i det foregående kapitel. I tabel 3 gennemgås de væsentligste ændringer, som indgår i forslaget til programændring. Det vurderes, hvorvidt de vil have væsentlig indvirkning på miljøet. For de ændringer, der vurderes at have væsentlig indvirkning på miljøet, angives det, hvilke miljøfaktorer der berøres. Tabel 3: Oversigt over de væsentligste ændringer af landdistriktsprogrammet for 2017-2020 og eventuel forventet indvirkning på relevante miljøfaktorer. Ordning Ændringer Forventes væsentlig indvirkning M01a Erhvervsudvikling (projekter om videnoverførsel) Ingen midler afsat i 2017-2020. Nej. Hvis ja, hvilke miljøfaktorer berøres M04a Miljøteknologi Gennemsnitligt færre midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja. Vand. Klima. Ressourcer og energi. M04b Økologisk investeringsstøtte Ingen midler afsat i 2017-2020. Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Klima. Ressourcer og energi. M04d Ikke-produktive investeringer Etablering af vådområder Gennemsnitligt flere midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Vand. Klima. Landskab. M04d Ikke-produktive investeringer Natura Gennemsnitligt færre midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. 16

Ordning Ændringer Forventes væsentlig indvirkning 2000-projekter, rydning, forberedelses til afgræsning m.m. Hvis ja, hvilke miljøfaktorer berøres Jord og arealanvendelse. Landskab. M04d Ikke-produktive investeringer Etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder Gennemsnitligt færre midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Vand. Landskab. M04d Ikke-produktive investeringer Minivådområder Gennemsnitligt flere midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja. Vand. Landskab. M04d Ikke-produktive investeringer Særlige levesteder for Bilag IV-arter. Indsatsen tages ud af programmet, da der ikke er bevilling til ordningen i 2017-2020 Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Landskab. M04d Ikke-produktive investeringer Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Indsatsen tages ud af programmet, da der ikke er bevilling til ordningen i 2017-2020. Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Klima. Landskab. M08a Etablering af skov Gennemsnitligt flere midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Vand. Klima. Landskab. 17

Ordning Ændringer Forventes væsentlig indvirkning M08c-d-f Skovinvesteringer Gennemsnitligt færre midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja. Hvis ja, hvilke miljøfaktorer berøres Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. M10a Fastholdelse af arealer, der indgår i vådområdeprojekter, Natura 2000 hydrologiprojekter og lavbundsprojekter 1. Gennemsnitligt flere midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til fastholdelse af vådområder. 2. Ændring af beskrivelsen af baseline. Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Vand. Landskab. M10b Pleje af græs- og naturarealer 1. Gennemsnitligt flere midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. 2. Der kan gives tilsagn til HNV-arealer beliggende inden for Natura 2000. 3. [Beslutning udestår: Der indføres en 10 % fleksibilitet på de arealer, hvor der er valgt afgræsning.] 4. [Beslutning udestår: Der indføres en 2 ha grænse for ansøgning på bedriftsniveau, alternativt en 1 ha grænse på ansøgningsniveau (model er pt. under afklaring). Der kan som konsekvens ikke længere søges til arealer under minimumsgrænsen, medmindre habitatnaturtyperne rigkær, overdrev eller kildevæld indgår.] Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. M10c Sammenhængende arealer Ny indsats fra 2018 indgår ikke i programændringen. Ja Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Landskab. 18

Ordning Ændringer Forventes væsentlig indvirkning Hvis ja, hvilke miljøfaktorer berøres M11 Økologisk arealtilskud 1. Der afsættes midler til en stigning i det økologiske areal. 2. Ændring af beskrivelsen af baseline. Ja. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Vand. Klima. M15 Forpligtigelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34). M16a Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse. (Hvilende ordning) M16b Udviklingsprojekter (Erhvervsudvikling M19 Lokale aktionsgrupper (LAG) 1. Gennemsnitligt færre midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. 2. Tilskud til udlæg til urørt skov tages ud af programmet for at sikre demarkation, da der gennemføres en national indsats vedrørende urørt skov i forbindelse med Naturpakken. 3. Der indføres engangskompensation for støtte til bevaring af gamle træer på grund af indgrebets permanente karakter. Indsatsen tages ud af programmet, da der ikke er bevilling til ordningen i 2017-2020, og den heller ikke har været aktiveret i 2014-2016. Ingen midler afsat i 2017-2020. Gennemsnitligt færre midler afsat pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016. Ja. Nej. Nej Nej. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Jord og arealanvendelse. Klima. Ressourcer og energi. I de efterfølgende afsnit vurderes ændringen af landdistriktsprogrammet i relation til de enkelte miljøfaktorer. 5.1 Indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna 19

Landdistriktsprogrammet indeholder en række indsatser, der har til formål at styrke den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. Vurderingen af indvirkningerne fra det eksisterende landdistriktsprogram på biologisk mangfoldighed, flora og fauna var, at programmet kunne bidrage til en bedre beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, flora og fauna i landdistrikterne. Med den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 sker der følgende ændringer i prioriteringen af midler, der har relevans for den biologiske mangfoldighed, flora og fauna: Der afsættes gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M08a Etablering af skov M10b Pleje af græs- og naturarealer Ny indsats: M10c Sammenhængende arealer (indgår ikke i denne programændring). Dertil afsættes desuden gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger, der sekundært bidrager til dette formål: M04d Vådområder M10a Fastholdelse af vådområder Der afsættes gennemsnitligt færre midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04d Natura 2000-projekter, rydning, forberedelses til afgræsning m.m. M04d Etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder M04d Særlige levesteder for Bilag IV-arter (ordningen udgår af programmet). M04d Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) (ordningen udgår af programmet). M08c-d-f Skovinvesteringer M15a Forpligtigelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34). M15a Støtte til udlæg til urørt skov udgår af programmet. Landdistriktsprogrammets midler skal bl.a. bidrage til, at Danmark lever op til sine direktivforpligtelser på naturområdet. Dette er der taget højde for i de afsatte midler, selv om der er færre midler til visse direktivimplementerende indsatser. Det gælder Natura 2000-projekter. Der er afsat gennemsnitligt flere midler pr. år til Pleje af græs- og naturarealer i 2017-2020 set i forhold til 2016. [Beslutning udestår: Desuden indføres der ændringer, som vil bidrage til en bedre målretning af indsatsen i forhold til prioritering af de relevante naturområder, og som vil forenkle ordningen og gøre den mere attraktiv at søge. Der indføres en minimumgrænse for ordningen på 2 ha (alternativt en grænse på 1 ha på ansøgningsniveau model er pt. under afklaring), som vil mindske de administrative omkostninger ved ordningen. Dog gælder denne grænse ikke naturtyperne rigkær, overdrev og kildevæld i Natura 2000, således at disse naturtyper fortsat kan tilgodeses.] Der afsættes flere midler til etablering af skov på landbrugsjord, som skal bidrage til et bedre vandmiljø, og som har en positiv betydning for biodiversiteten. Der afsættes færre midler i landdistriktsprogrammet til investeringer i eksisterende skove, og de afsatte midler prioriteres til direktivunderstøttende indsatser. Der indføres engangskompensation for støtte til bevaring af gamle træer, hvilket vil gøre støtteordningen mere attraktiv. 20

Der er afsat midler til økologisk arealtilskud med henblik på en stigning i det økologiske areal, hvilket vil bidrage til omlægningen fra konventionel til økologisk drift. Dette vil have en positiv indvirkning på biodiversiteten. Fra 2018 indføres en ny arealordning i programmet, der skal bidrage til at skabe sammenhængende arealer i Natura 2000-områder. Dette kan alt efter omfanget lokalt have væsentlig positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. Den nye indsats indføres dog først fra 2018 og indgår derfor ikke i denne programændring. Programmets mange indsatser, der nedbringer tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, vil også være gavnlige for biodiversiteten, flora og fauna i vandmiljøet. Etablering af flere vådområder og udtagning af lavbundsjorder, der fortsat er prioriteret i programmet, vil desuden betyde flere naturområder til gavn for biodiversiteten. Der prioriteres fortsat midler til Natura 2000-planlægning (tilskud til indsamling af data om arters levesteder og forvaltningsbehov samt udarbejdelse af lokale forvaltningsplaner). Dette vil have indirekte positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, idet viden om arters levesteder og forvaltning styrkes ved indsamling af data. Tilskud til etablering af sammenhængende naturarealer, rydning af uønsket vækst i lysåbne naturtyper og forberedelse til afgræsning vil gavne den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, om end i mindre omfang end hidtil. Det sker ved at skabe nye, bedre og mere sammenhængende habitater samt forbedre flora og faunas levevilkår og spredningsmuligheder. Tilskud til disse aktiviteter kan lokalt medføre væsentlig positiv indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Etablering af naturlige vandstandsforhold udgår efter 2017, da der herefter kun vil være begrænset potentiale for denne type projekter. I 2017-2020 er der fortsat afsat midler til en målrettet indsats for sikring af Natura 2000-skov. Landdistriktsprogrammet indeholder fortsat støtte til rydning af arealer med invasive arter og med uønsket opvækst i lysåben skov. Nogle invasive arter kan udkonkurrere hjemmehørende arter ved f.eks. at skygge for dem. Rydning af arealer med uønsket opvækst og invasive arter kan resultere i, at lokale og hjemmehørende arter kan genindvandre og etableres på arealerne. Dette kan fortsat have positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. Tilskud, der giver mulighed for bevarelse af mere dødt ved i skov (dødt ved fra hjemmehørende træarter), vil øge potentialet for arter, som lever i eller har behov for dødt ved, herunder flere fugle, svampe og insekter. Tiltaget vurderes at bidrage positivt til en styrkelse af den biologiske mangfoldighed, flora og fauna og kan være med til at styrke antallet af levesteder og betingelserne for arter, som er tilknyttet dødt ved. Der indføres engangskompensation for støtte til bevaring af gamle træer, hvilket formentlig vil øge søgningen til denne ordning. Fastholdelse af vådområder er med til at opretholde den positive biologiske indvirkning som opnås ved etablering af et vådområder. Den samlede vurdering af det ændrede landdistriktsprograms indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna er, at der samlet set afsættes færre midler til ordninger, der har som primært formål at styrke den biologiske mangfoldighed. Flere af disse formål vil dog blive tilgodeset på anden vis via nationale indsatser i Naturpakken. 5.2 Indvirkning på befolkningen 21

Det eksisterende landdistriktsprogram omfatter en ordning til fremme af attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne. Vurderingen af denne indsats var, at den bidrager positivt til en forbedring af menneskers levevilkår i landdistrikterne. Med den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 er der afsat 63 mio. kr. årligt til de lokale aktionsgrupper. Det er færre midler end i 2016, hvor der er afsat 90,3 mio. kr. til denne indsats. Trods nedgangen i de afsatte midler vil indsatsen fortsat bidrage til en styrkelse af menneskers levevilkår i landdistrikterne, herunder bidrage til at fastholde og udbygge grundlaget for virksomheder og arbejdspladser i landdistrikterne. Forbedringen af befolkningens levevilkår i landdistrikterne tilgodeses også med politiske tiltag uden for landdistriktsprogrammet. Det er derfor ikke vurderingen, at prioriteringen af færre midler i landdistriktsprogrammet til de lokale aktionsgrupper samlet set vil få væsentlig indvirkning på befolkning og menneskers sundhed i landdistrikterne. 5.3 Indvirkning på jord og arealanvendelse Landdistriktsprogrammet indeholder en række indsatser, der har indflydelse på jord og arealanvendelse. Vurderingen af indvirkningerne fra det eksisterende landdistriktsprogram 2014-2020 var, at programmet kunne medføre indvirkninger på arealanvendelsen i landdistrikterne. Derudover kunne forbedrede tilskudsmuligheder til skovrejsning føre til ændringer i arealanvendelsen fra den hidtidige anvendelse til skovarealer. Samlet set var forventningen, at programmet ville give grundlag for en mere varieret arealanvendelse. Med den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 sker der følgende ændringer i prioriteringen af midler: Der afsættes gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04d Etablering af vådområder M08a Etablering af skov M10a Fastholdelse af vådområder M10b Pleje af græs- og naturarealer Ny indsats: M10c Sammenhængende arealer (indgår ikke i denne programændring). Der afsættes gennemsnitligt færre midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04d Natura 2000-projekter, rydning, forberedelse til afgræsning m.m. M04d Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) (ordningen udgår af programmet). M08c-d-f Skovinvesteringer M15 Forpligtigelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34). Tilskud til flere vådområder vil sammen med tilskud til lavbundsprojekter, der fortsættes i hidtidigt omfang betyde, at landbrugsarealer tages ud af omdrift, hvorved arealanvendelsen ændres væsentligt i de omfattede områder. 22

Tilskud til rydning af uønsket opvækst og forberedelse til afgræsning, pleje af græs- og naturarealer, skovrejsning samt indsatsen for sammenhængende naturarealer fra 2018 vil ligeledes have indvirkning på arealanvendelsen og jorden, idet der sikres pleje af eksisterende natur, og der skabes ny natur. Dette vil styrke værdien af skovarealer og lysåbne naturtyper, og lokalt kan det have væsentlig positiv indvirkning på arealanvendelsen. Den ændrede fordeling af midler vil betyde færre investeringer i eksisterende skove og eksisterende natur (færre rydningsprojekter m.m.), men til gengæld flere nye naturområder i form af skov og sammenhængende naturarealer. At der ikke ydes støtte til flere landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) fra 2017, vil kun marginalt påvirke arealanvendelsen. Der er endvidere besluttet en national indsats for læhegn som en del af den politiske aftale om en Naturpakke. Den forventede stigning i det økologiske areal vil have positiv indvirkning på jord og arealanvendelsen. 5.4 Indvirkning på vand Landdistriktsprogrammet indeholder en række indsatser, der har væsentlig positiv indvirkning på vandmiljøet, herunder grundvandet. Disse omfatter støtte til investeringer i kvælstofreducerende miljøteknologier, økologisk arealtilskud, etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder, etablering af vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder og etablering af skov. Vurderingen af indvirkningerne af det eksisterende landdistriktsprogram 2014-2020 på vandmiljøet var, at programmet forventedes at bidrage til en forbedring af vandmiljøet gennem en række af de tiltag, der sigter på bedre teknologiudnyttelse, omlægning til anden arealanvendelse end intensivt jordbrug samt omlægning forbundet med skovrejsning. Med den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 prioriteres der yderligere midler til disse indsatser. Der afsættes gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04d Etablering af vådområder M04d Minivådområder M08a Etablering af skov M10a Fastholdelse af vådområder Der afsættes gennemsnitligt færre midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger, der sekundært bidrager til dette formål: M04a Miljøteknologi M04d Etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder Landdistriktsprogrammet forventes således med denne programændring at styrke indsatsen af hensyn til vandmiljøet. Indsatserne vil imødegå indsatsbehovet i forbindelse med omlægningen af gødskningsreguleringen fra 2016. Dette sker ved etablering af yderligere vådområder, minivådområder samt skovrejsning. Der er afsat væsentligt flere midler til etablering af nye vådområder i perioden 2017-2020. Der er tale om en kendt ordning, der har vist sig effektiv som kollektivt virkemiddel for at nedbringe udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Dette kan således forventes at få væsentlig positiv indvirkning for vandmiljøet. 23

Minivådområder er en relativt ny indsats, der har vist sig at være arealbesparende og samtidig effektiv til opsamling af fosfor og kvælstof. Minivådområder er bygget op med et forbassin og en jordmatrice på f.eks. 10 m bredde og 35 m langt. På grund af anlæggets opbygning er der et stort overfladeaktivt areal, som svarer til en sø eller en oversvømmet eng på ca. 1 ha. På denne måde opsamles overskydende fosfor og kvælstof, som ellers ville ende i vandmiljøet og dermed medvirke til øget næringsstofbelastning af vandmiljøet. Opsamlingen af næringsstofferne og udlæg af flere minivådområder gavner den biologiske mangfoldighed ved at mindske næringsstofbelastningen især i vandmiljøet og giver samtidig flere muligheder for etablering af natur i vådområderne, der etableres. Fra 2018 vil det primære fokus være opsamling af kvælstof. Tiltaget har sammen med indsatsen for nedbringelse af kvælstofudvaskning stor betydning for miljøet i søer og kystnære farvande. Indsatserne medvirker til opnåelse af Danmarks målsætninger for god vandkvalitet, samt god økologisk tilstand i fjorde og have. Der er afsat væsentligt flere midler til privat skovrejsning i perioden 2017-2020, hvilket også vil have væsentlig positiv indvirkning på vandmiljøet. Ny skov binder kvælstof i jorden, og projekterne vil blive gennemført på arealer, der sikrer den nødvendige kvælstofeffekt. Indsatsernes indvirkning på vandmiljøet skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i Fødevareog landbrugspakken, herunder omlægningen af landbrugets kvælstofregulering. 5.5 Indvirkning på klima Vurderingen af indvirkningerne af det godkendte landdistriktsprogram 2014-2020 på klimagasemissionen er, at programmet forventes at føre til positive ændringer på emissionen gennem reduktion af udledningen af CO 2-ækvivalenter og en styrkelse af arealernes samlede evne til at absorbere CO₂. Den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 indebærer en ændret prioritering af midler. Der afsættes gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger, der har indvirkning på klimagasemissionen: M04d Etablering af vådområder M08a Etablering af skov Der afsættes gennemsnitligt færre midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04a Miljøteknologi M04b Økologisk investeringsstøtte M04d Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (ordningen udgår af programmet) M15a Forpligtigelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34). Efter omprioriteringen af landdistriktsprogrammets indsatser fra 2017 vil programmet fortsat bidrage til reduktion af udledningen af CO₂-ækvivalenter og en styrkelse af arealernes samlede evne til at absorbere CO₂. Tilskud til etablering af vådområder og lavbundsprojekter, hvor indsatsen fastholdes på det nuværende niveau, medfører en ændring i afvandingsforholdene. Dette vil have en positiv indvirkning på 24

klimagasemissionen. Når lavbundsarealer oversvømmes, stoppes nedbrydningen af organisk materiale, som derfor kan reducere mængden af udledt CO₂. Vådlægning af lavbundsarealer kan dog også medføre øget udledning af methan. Samlet set vurderes tiltaget at medføre positiv indvirkning på den samlede udledning af drivhusgasser. Ny natur, herunder nye skovområder og sammenhængende naturarealer (fra 2018), vil ligeledes bidrage til at reducere udledningen af CO₂. Endelig vil de afsatte midler til økologisk arealtilskud forventeligt betyde en stigning i det økologiske landbrugsareal, hvilket også mindsker CO₂-udledningen i forhold til konventionel drift, men giver en stigende udledning pr. produceret enhed. Til trods for færre midler til støtte til investeringer i miljøteknologier i staldsystemer, tilskud til nye og modernisering af eksisterende staldanlæg samt økologisk investeringsstøtte vil programmet fortsat bidrage til en forbedret energieffektivitet og en reduceret udledning af klimagasser, om end i mindre omfang. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at indsatsen for stalde og miljøteknologier i 2016 var planlagt større end de følgende år, pga. fremrykning af midler. Der afsættes færre midler til forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, lige som der ikke er afsat midler til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger i 2017-2020. Denne omprioritering forventes dog kun at få begrænset indvirkning på CO₂-udledningen, idet der er aftalt nationale indsatser i Naturpakken, bl.a. for etablering af beplantninger og indsatser i skove. 5.6 Indvirkning på ressourcer og energi Vurderingen af indvirkningerne af det godkendte landdistriktsprogram på ressourcer og energi var, at programmet forventedes at bidrage positivt som følge af tilskud til ressource- og energibesparende miljøteknologier i landbruget og gartnerisektoren. Derudover var forventningen, at programmet ville bidrage til en fremtidig differentiering i den danske energiproduktion med mulighed for at skabe en indenlandsk produktion af biomasse, som på sigt skulle have ført til en yderligere afkobling af den danske energiproduktion fra fossile brændsler. Den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 indebærer en ændret prioritering af midler. Der afsættes gennemsnitligt færre midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04a Miljøteknologi M04b Økologisk investeringsstøtte (ikke afsat midler i 2017-2020) Derudover udgår følgende ordning: M16a Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse. Miljøteknologordningen vil til trods for de færre midler fortsat bidrage med en positiv indvirkning på ressourcer og energi, bl.a. i form af støtte til mere energieffektive staldsystemer og teknologier, som bidrager til en nedbringelse af energiforbruget. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at indsatsen for stalde og miljøteknologier i 2016 var planlagt større end de følgende år pga. fremrykning af midler. At der ikke er afsat midler til Økologisk investeringsstøtte i 2017-2020 vil ligeledes betyde færre midler til projekter med positiv indvirkning på ressourcer og energi. Programmet vil således ikke i samme omfang som hidtil kunne bidrage til dette formål. 25

Ordningen Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse har ikke været igangsat i 2014-2016, da der ikke har været afsat midler hertil. Da der ligeledes ikke er afsat midler til ordningen i den resterende programperiode 2017-2020, udgår ordningen af programmet. 5.7 Indvirkning på landskab Vurderingen af det eksisterende landdistriktsprograms indvirkning på landskab er, at flere tilskudsordninger kan have lokal indvirkning på landskabet. Dette gælder især etablering af vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder, rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000-områder, etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000, etablering af særlige levesteder for bilag IVarter, landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) og etablering af skov. Den politiske aftale om landdistriktsprogrammet for 2017-2020 indebærer en ændret prioritering af midler. Der afsættes gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger, der har indvirkning på landskabet: M04d Etablering af vådområder M04d Minivådområder M08a Etablering af skov M10a Fastholdelse af vådområder M10c Sammenhængende arealer (fra 2018) Der afsættes gennemsnitligt færre midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, til følgende ordninger: M04d Natura 2000-projekter, rydning, forberedelse til afgræsning m.m. M04d Etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder M04d Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) (udgår af programmet) M04d Særlige levesteder for bilag IV-arter (udgår af programmet). Flere midler til vådområder og skovrejsning kan have lokal indvirkning på landskabet. Ændringen af landskabet som følge af udlæg af minivådområder vurderes at have indvirkning, således at de kan fungere som trædesten i landbrugslandet. Etablering af nye sammenhængende naturarealer vil ligeledes have positiv indvirkning på landskabet. Da denne ordning først etableres fra 2018, indgår den ikke i denne programændring. Efter 2016 er der ikke afsat midler til etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) og særlige levesteder for bilag IV-arter, hvorfor disse ordninger udgår af programmet. Beplantningernes positive indvirkning ved at bidrage til landskabsværdien ved at understrege landskabsformer og skabe mere sammenhæng mellem skovområder og anden natur, vil herefter blive mindre. Der er dog tale om to mindre indsatser, der ikke kan siges at have væsentlig indvirkning. Ligeledes afsættes der færre midler til tilskud til rydning af uønsket vækst og forberedelse til afgræsning i 2017-2020. Etablering af naturlige vandstandsforhold udgår efter 2017, da der herefter kun vil være begrænset potentiale for denne type projekter. Der prioriteres dog fortsat midler til rydning og forberedelse til afgræsning, som har positiv indvirkning på landskabet. Lokalt kan dette være med til at ændre landskabet ved at ændre den eksisterende struktur gennem omdannelse af f.eks. landbrugsområder til halvkultur. Der vil være tale om lokale ændringer i landskabet, som afhængig af indgrebet kan medføre væsentlige positive indvirkninger på det lokale miljø. 26

5.8 Indvirkning på kulturarv Iværksættelse af lavbundsprojekter kan i enkeltstående tilfælde berøre kulturarv, der ligger gemt i moser og andre våde arealer. Indsatsen for etablering og fastholdelse af lavbundsprojekter fastholdes på det hidtidige niveau. Det forventes fortsat, at der forud for iværksættelsen af lavbundsprojekter i moseområder sker en kildesøgning i forhold til, om der er sandsynlighed for, at et udpeget moseområde rummer beskyttelsesværdig kulturarv. Er dette være tilfældet, skal en anvendelse af arealet til et lavbundsprojekt anmeldes til den lokale kulturarvsmyndighed med henblik på en vurdering af mulighederne for en eventuel afdækning og udgravning. Det forventes, at en væsentlig indvirkning på kulturarven i sådanne enkeltstående tilfælde hermed kan imødegås. 5.9 Kumulative virkninger Det er vurderingen, at det ændrede landdistriktsprogram i lighed med det nuværende program indeholder tiltag, som sammen med andre tiltag kan medføre kumulative virkninger. Der vil være tale om en række positive, kumulative indvirkninger. At der afsættes flere midler til den samlede vandindsats (etablering af vådområder, skovrejsning og minivådområder) vil således have væsentlig positiv indvirkning på ikke blot vandmiljøet, men også biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Disse indsatser skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i Fødevare- og landbrugspakken, herunder omlægningen af landbrugets kvælstofregulering. Indsatserne vil desuden sammen med programmets naturindsatser i Natura 2000-områder have væsentlig positiv indvirkning lokalt på jord og arealanvendelse samt landskab. Disse forskellige tiltag gavner alle den biologiske mangfoldighed og kan samlet set medføre væsentlig positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. At der gennemsnitligt prioriteres flere midler til Pleje af græs- og naturarealer pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016 samt at der afsættes midler til en stigning i det økologiske areal vil også have positiv indvirkning på arealanvendelsen, vandmiljøet og biodiversiteten, herunder på intensivt drevet landbrugsjord. Ligeledes vil flere indsatser, hvor der gennemsnitligt er afsat flere midler pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, have en positiv indvirkning på klimagasemissioner og for vandindsatser. Dette gælder eksempelvis vådområder og skovrejsning. Der afsættes samlet set færre midler til naturindsatserne i Natura 2000-områder samt i skove. Den positive indvirkning af disse indsatser vil derfor blive mindre end hidtil. Der prioriteres dog fortsat midler, så de direktivimplementerende indsatser kan tilgodeses. Derudover er det aftalt i forbindelse med Naturpakken, at der gennemføres en række nationalt finansierede indsatser til styrkelse af biodiversiteten. 5.10 Alternativer Der har ikke været udarbejdet definerede eller beskrevne alternativer til det ændrede landdistriktsprogram. Derimod vurderes programmets støtteordninger løbende i forhold til mulige alternativer og deres forventede indvirkning på de relevante miljøfaktorer. 27

5.11 Konklusion Med forslaget til programændring for 2017-2020 kan der fortsat forventes en række positive indvirkninger af landdistriktsprogrammet på de vurderede miljøfaktorer. På visse områder øges indvirkningen, mens den på andre områder bliver mindre end hidtil. Med den politiske beslutning om prioriteringen af midler i 2017-2020 afsættes der flere midler til indsatser, som har en positiv indvirkning på vandmiljøet, og som bidrager yderligere til at opfylde Danmarks direktivforpligtelser på området. Der er tale om indsatser, hvor der gives tilskud til ikke-produktive investeringer, der bidrager til at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Flere af disse indsatser kan ligeledes forventes at bidrage til at mindske indvirkningen på klimagasemissionen ved at reducere klimagasudledningen, samt have en positiv indvirkning på biodiversiteten. Disse indsatser skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i Fødevare- og landbrugspakken, herunder omlægningen af landbrugets kvælstofregulering. Med omprioriteringen af midler afsættes der færre midler til naturprojekter, herunder i skove og Natura 2000-områder. Dette mindsker den positive indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Der er dog fortsat midler til at holde indsatsen på et niveau, der bidrager til at opfylde Danmarks direktivforpligtelser på området. Desuden prioriteres der gennemsnitligt flere midler til ordningen Pleje af græs- og naturarealer pr. år i 2017-2020 set i forhold til 2016, hvilket har positiv indvirkning på biodiversiteten samt jord og arealanvendelse. Derudover er det aftalt i forbindelse med Naturpakken, at der gennemføres en række indsatser til styrkelse af biodiversiteten. Der afsættes færre midler til investeringer på landbrugsbedrifter, herunder modernisering af stalde og ressourcebesparende miljøteknologier. Dette vil i et vist omfang mindske den positive indvirkning på vand, klimagasemissionen samt ressourcer og energi set i forhold til niveauet for 2016. Den afsatte ramme til økologisk arealtilskud vil kunne bidrage til omlægning af flere bedrifter til økologisk jordbrugsproduktion. Dette øger den positive indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna, jord og arealanvendelse og vand. Endelig er der prioriteret færre midler til landdistriktsudvikling i form af tilskud gennem lokale aktionsgrupper. Dette kan dog ikke siges at have væsentlig negativ indvirkning på befolkningens levevilkår. Samlet set ændres programmets fokus fra at have fokus på tilskud til grønne investeringer i stalde og naturprojekter, til i højere grad at fokusere på tilskud til miljø- og klimavenlige driftsformer, såsom økologisk arealtilskud, pleje af græs- og naturarealer og udtagning af landbrugsjord til fx vådområder, minivådområder og etablering af skov. Det danske landdistriktsprogram prioriterer således fortsat en meget væsentlig del af rammen til indsatser, der har en væsentlig positiv indvirkning på miljø, natur og klima. 28

6. Overvågning Landdistriktsprogrammets påvirkninger af miljøet vil i vid udstrækning blive opfanget gennem det nationale overvågningsprogram NOVANA s generelle overvågning af natur og miljø. Data fra programmet indgår i den generelle dokumentation af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøprogrammet. En væsentlig del af de øvrige indvirkninger kan ligeledes overvåges gennem de almindelige natur- og vandovervågningstiltag i den kommunale og statslige planlægning. På baggrund af miljøvurderingen af programmet er der endnu relativt stor usikkerhed om omfanget og den geografiske lokalisering af de forventede indvirkninger på miljøet, som vil være relevante at overvåge, da dette beror på den konkrete udmøntning af programmet. Det forventes dog, at de fleste forhold vil blive opfanget gennem programmets eget overvågnings- og evalueringssystem, og i det omfang dette måtte blive nødvendigt, gennem den statslige planlægning samt gennem de kommunale tiltag, der følger op på denne planlægning. 29

Bilag 1 Landdistriktsprogrammet 2017-2020