Patientvejledning Ægtransplantation IVF

Patientvejledning Ægtransplantation IVF Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling

2

Regionshospitalet Randers/ Regionshospitalet Horsens FERTILITETSKLINIKKERNE Januar 2013 Denne vejledning er skrevet som hjælp for barnløse par, der ønsker eller er påbegyndt IVF-behandling ved Gynækologisk Ambulatorie i samarbejde med Fertilitetsklinikken i Horsens Fertilitetsklinikken, Brædstrup Sygehus har foretaget avanceret fertilitetsbehandling siden august 1994. Klinikken er en offentlig klinik i Region Midtjyllands sygehusvæsen og modtager patienter til behandling fra hele landet. Samarbejdet mellem de to Fertilitetsklinikker i Randers og Brædstrup begyndte foråret 2006. I 2012 er Fertilitetsklinikken flyttet til Horsens og hedder nu Fertilitetsklinikken, Hospitalsenheden Horsens. At hjælpe par med at få børn er et livsbekræftende arbejde. At medvirke til at skabe liv er noget af det mest unikke, der findes. Personalet i Randers og Horsens ønsker for jer, at I må føle jer velkomne i et positivt og rart miljø begge steder. Vi ønsker at give jer ro og tryghed og medbestemmelse i hele behandlingsforløbet. Vi har valgt vor klinik-partner med det formål at kunne tilbyde Jer tidens mest kvalificerede behandlinger, således at vi sammen kan opnå de allerbedste muligheder for et godt resultat. Resultaterne i Horsens hører da også til blandt de bedste i landet. 3

PERSONALET: Speciallæger: Jim Allen Peter Johannesen Lillan Kempf Kirsten Schiøtt Sygeplejersker: Mette-Kirstine Høyer Helle Nyholm Jensen Lone Skov Justesen Janne Redder TELEFONLISTE: GYNÆKOLOGISK AMBULATORIE Gynækologisk/Obstetrisk Ambulatorie Randers Telefon 7842 1111 Telefontid 08.00 til 10.00 Mandag til fredag www.sundhed.dk/info Sekretær Lone Homilius Poulsen Fertilitetsklinikken Hospitalsenheden Horsens Telefon 7842 6560 4

HVAD ER IVF-BEHANDLING? Behandlingen kaldes "reagensglasmetoden" eller 'in-vitro fertilisation' der på dansk betyder 'befrugtning udenfor kroppen'. Behandlingens princip er at forsøge at modne flere æg fra æggestokkene end det ene æg, kvinden sædvanligvis selv modner i en "naturlig" cyklus. Hun behandles derfor med forskellige hormoner (se senere) indtil ægløsningen. Lige før ægløsningen udsuges æggene fra æggestokkene, hvorefter de nogle timer senere blandes med mandens sædceller i en lille skål i laboratoriet. Efter 2 døgn kontrolleres om et eller flere af æggene er befrugtede og er begyndt at dele sig. Hvis det er tilfældet, lægges 1-2 af disse befrugtede æg, der kaldes "embryomer" op i kvindens livmoder via skeden og livmoderhalsen. Hvis kvinden bliver gravid afviger forløbet af graviditeten ikke fra en "almindelig" graviditet. De næste sider giver en udførlig beskrivelse af hele processen. 5

REGLER Hvem kan tilbydes behandling? Par med lægelig grund til at anvende ægtransplantation som behandling af barnløshed f.eks: a. Par hvor kvindens æggeledere er lukkede eller ikke fungerer. b. Par hvor manden har nedsat sædkvalitet, men dog kun således at sædkvaliteten på forhånd må forventes at befrugte nogle af æggene. c. Par med uforklaret barnløshed efter inseminationsbehandling, enten med egen sæd eller donorsæd. d. Par med samtidig mandlig og kvindelig ufrugtbarhed (f.eks. IVF med anvendelse af sæddonor). Begrænsninger: 1. Behandlingen ophører, når kvinden fylder 40 år. 2. Parret skal være samboende. 3. Parret må ikke have fælles børn. Hvor mange gange kan man blive behandlet? Der tilbydes 3 gennemførte behandlinger med oplægning af befrugtede æg i kvindens livmoder. Dette gælder også, selvom en eller flere behandlinger involverer mikroinsemination. Man tilbydes således ikke 3 behandlinger af hver slags. Behandlingen kan afbrydes inden dette er opnået, hvis lægen vurderer, at fortsat behandling er udsigtsløs, og behandlingen afsluttes senest efter 5 hormonstimuleringer. Hvis der er overskydende nedfrosne æg fra en behandling, skal disse æg optøes og anvendes inden ny stimulation kan finde sted under forudsætning af, at der er mindst 4 nedfrosne æg. Er dette ikke tilfældet, gemmes de befrugtede nedfrosne æg og anvendes efter afsluttet stimulationsbehandling. 6

Behandling med nedfrosne æg kan opfattes som ekstra behandling, idet det ikke påvirker de ovenfor nævnte 3 behandlinger. Hvis en behandling medfører graviditet og fødsel af et eller flere børn afsluttes behandlingen. Dog gælder, at har man nedfrosne befrugtede æg tilbage efter fødsel, må de nedfrosne æg anvendes, blot det sker senest 5 år fra nedfrysningsdatoen. HVORDAN KOMMER MAN IGANG? Behandlingsstart aftales med lægen ved den første samtale, men kan først begynde efter en menstruation. Somme tider kan P-pille behandling derfor komme på tale. I forbindelse med behandlingsstarten bør kvinden påbegynde indtagelsen af Folinsyre 400 mikrogram dagligt, f.eks. GraVitamin eller Multivitamin. Se speciel information om dette. Man vil få besked om start på dette ved første fremmøde her. Selve hormonbehandlingen og første besøg på klinikken er i de fleste tilfælde normalt 21. cyklusdag. Her vil vi gerne, at begge møder op, idet der er information, som begge skal have, samt papirer, som skal underskrives. I vil desuden blive undervist i at tage medicinen selv. HVORDAN FOREGÅR EN BEHANDLING? Hormonbehandlingen, som kvinden skal gennemgå, består normalt af en forbehandling med næsespray efterfulgt af indsprøjtninger af et ægstimulerende hormon. Forbehandlingen bevirker at kvindens egen udskillelse af kønshormoner kortvarigt blokeres. Derved kan vi bedre styre ægudviklingen og få en mere præcis fastsættelse af det korrekte tidspunkt for ægudtagningen. Ved første fremmøde (21. dag efter menstruationens start). 1. Ved 1. behandling gennemgås årsagen til barnløsheden og principperne for behandlingen forklares. Ved efterfølgende behand - linger laves et kort resume af, hvordan det er gået siden sidst. 7

2. Kvinden skal have foretaget en ultralydsskanning af underlivet via skeden. 3. Herefter får man en samtale med en sygeplejerske som bl.a. instruerer i brugen af næsesprayen og giver en ny tid til kontrol. 4. Næsesprayen udleveres, hvorefter kvinden med det samme starter behandlingen, der som minimum skal gives i 14 dage, men ofte længere. Der skal tages 1 pust (Suprecur) 4 gange dagligt. Det er en god idé at skifte mellem højre og venstre næsebor. Kvinden skal have fået menstruation inden næste kontrol på klinikken. Er dette ikke sket skal I alligevel komme på klinikken. I ganske få tilfælde er det fordi, kvinden er gravid og vi vil så afbryde næsespraybehandlingen. Denne har ikke nogen negativ indvirkning på graviditeten. Ved andet fremmøde (efter 14-16 dage med næsespray). 1. Kvinden skal på ny ultralydsskannes for at se, om æggestokkene og livmoderen er faldet til ro, og hvis alt er som ventet, påbegyndes de stimulerende indsprøjtninger. Den første indsprøjtning gives på klinikken. De følgende ind - sprøjtninger skal tages dagligt af jer selv, bedste tidspunkt er eftermiddage eller aftner. En sygeplejerske vil instruere jer i at tage indsprøjtningerne, og I vil få udleveret en doseringsinstruks. Nogle kvinder behøver forbehandlingen en eller flere uger yderligere, afhængig af hormonniveau og grundårsag til barnløsheden. Dette må ikke opfattes som noget negativt i forhold til chancerne for at blive gravid. 8

Behandlingen med næsespray fortsættes indtil den dag hvor kvinden får den ægmodnende sprøjte om aftenen (se senere). Man aftaler med sygeplejersken, hvordan indsprøjtningerne gi - ves. 2. 9 dage efter der er startet på indsprøjtningerne (efter 8 sprøjter) foretages kontrolskanning. På kontroldagene må der ikke tages stimulerende hormoner før undersøgelsen, men man skal fortsætte uændret med næsespray. Kontrolskanninger Effekten af hormonstimuleringen kontrolleres med ultralydsskanning ved at måle størrelsen og antallet af ægblærerne (folliklerne) på 9.dag. I enkelte tilfælde vil folliklerne den dag have en størrelse, så vi med det samme kan lægge en plan for resten af forløbet. I de fleste tilfælde skal der dog gives yderligere indsprøjtninger og foretages en eller flere kontrolskanninger, før dette er muligt. Hos nogle kvinder vil væksten af folliklerne være utilfredsstillende - enten for svag eller for kraftig. I så fald må behandlingen afbrydes i den aktuelle måned. Konsekvensen vil normalt være, at vi i en ny behandling ændrer på mængden af hormonerne eller eventuelt vælger en helt anden hormonbehandling. Ægmodnende indsprøjtning Ca. 36 timer før ægudtagningen skal der gives en indsprøjtning med et hormon, der hedder Ovitrelle. Formålet med dette hormon er at give æggene den sidste modning. Indsprøjtningen gives på samme måde som de øvrige indsprøjtninger. På denne dag ophører kvinden med næsesprayen efter 2 (Suprecur) pust. 9

Ægudtagningen Mange patienter frygter på forhånd denne del af behandlingen, hvilket heldigvis oftest skyldes ukendskab til proceduren, og naturligvis er man nervøs og utryg ved det ukendte. Langt de fleste oplever ægudtagningen helt udramatisk. Det skyldes bl.a. den beroligende og smertestillende medicin, der gives. Manden må meget gerne være med under ægudtagningen. Man møder begge på klinikken i HORSENS til det aftalte tidspunkt. Manden skal den dag aflevere en sædprøve til brug for inseminationen af æggene. Ved anvendelse af donorsæd til befrugtningen, undlades dette punkt naturligvis. I nogle tilfælde skal sædprøven laves før ægudtagningen og andre gange efter. Sædprøven kan laves derhjemme og medbringes til klinikken i HORSENS, såfremt man ikke har mere end ca. 2 times transporttid. Sædglasset bliver udleveret, når tidspunktet for ægudtagningen aftales. Der må ikke have været sædudtømmelse i de sidste 2-3 dage før ægudtagningen. Sædkvaliteten bliver ikke bedre ved længerevarende afholdenhed. Før ægudtagningen påbegyndes, gives beroligende og smertestillende medicin i en blodåre i hånden. Skeden vaskes af med saltvand, hvorefter ben og mave afdækkes med sterile papirstykker. Derefter kontrolleres puls, blodtryk og vejrtrækningen fortløbende. Blodtryk måles hvert 5. minut. Ægudtagningen foregår under ultralydsvejledning gennem skeden. Der føres en kanyle gennem skedevæggen direkte ind i ægblæren, hvorved ægget kan suges ud. Dette gøres i begge æggestokke, indtil alle ægblærer er tømt. Man kan under ægudtagningen selv følge med i processen på en videoskærm og se de æg, der bliver fundet. Efter ægudtagningen, som normalt tager 15-30 min., skal kvinden hvile sig her i afdelingen. Når kvinden er frisk efter ca. en time, kan man tage hjem, og tage den med ro resten af dagen. Inden man forlader klinikken, vil man blive informeret om det videre forløb. 10

Der skal være nogen til at ledsage kvinden frem og tilbage, da hun ikke selv må køre bil den dag. Kvinden må helst ikke være alene resten af dagen. Det er normalt, at der er lidt blødning og lettere smerter efter ægudtagningen. Smerterne vil normalt forsvinde ved indtagelse af 1-2 almindelige smertestillende tabletter f.eks. Panodil. Skulle kvinden, efter at være kommet hjem, blive utilpas, få kraftige smerter eller begynde at bløde så kraftigt, at hun føler sig utryg, må I henvende jer til Fertilitetsambulatoriet på tlf. 7842 1111 (mellem kl. 8 og 15 på hverdage). Efter kl. 15 eller i weekend/helligdage må I henvende jer til Regionshospitalet Randers tlf. 7842 0000, og bede om gynækologisk forvagt. Befrugtning og dyrkning af de udtagne æg Ca. fire timer efter udtagning af æggene tilsættes sæden til æggene. Nogle af æggene vil blive befrugtede og i de næste 2 døgn dele sig til ca. 4-8 celler. To dage efter ægudtagningen skal man møde på klinikken i HORSENS med henblik på oplægning af befrugtede æg. Hvis æggene ikke er befrugtede eller ikke har udviklet sig tilfredsstillende, vil man få en kort samtale med en læge om mulige forklaringer herpå. De nærmere aftaler om det videre forløb aftales ved en samtale med en af de behandlende overlæger i Randers, der vil blive orienterede om jeres forløb af kollegerne i Brædstrup. I skal selv sørge for at bestille tid til samtalen i Randers. Oplægning af de befrugtede æg Proceduren er normalt uden ubehag. De befrugtede æg lægges op i selve livmoderen gennem livmoderhalskanalen med et tyndt plastikrør. Almindeligvis vil vi oplægge 1 æg i første behandling, hvis kvinden er under 35 år og der oplægges aldrig i nogen behandlinger mere end 2 æg i livmoderen. 11

Vi informerer om, hvordan man skal forholde sig, indtil man skal komme igen. Kvinden skal fra oplægningen behandles med et tilskud af Crinone (progesteron hormon) de næste 14 dage. Dette hormon gives i form af en stikpille, der dagligt skal placeres i skeden om morgenen. Ved ægoplægningen bedes du medbringe en Crinone, som lægen lægger op i skeden efter oplægningen. Progesterontilskuddet skal vedligeholde slimhinden i livmoderen og om muligt gøre den mere modtagelig for de befrugtede æg. Husk at medbringe en Crinone til Horsens, da de lægger en op i forbindelse med ægudtagningen. Stikpillerne kan give lette bivirkninger i form af søvnighed. Hvis dette forekommer skal man undgå at føre motorkøretøj eller arbejde med maskiner. Desuden kan brystspænding og hovedpine forekomme. Endelig kan hormontilskuddet påvirke slimhinden i livmoderen sådan, at menstruationen udebliver - selvom man ikke er gravid. En udeblivende menstruation er derfor ikke nogen garanti for graviditet. Disse godt 2 uger efter ægoplægningen er nok de mest nervepirrende i hele forløbet. Graviditetstesten En graviditet kan konstateres 14 dage efter ægoplægningen ved at undersøge en blodprøve for graviditets-hormonet (choriongonadotropin, HCG). Alle skal have taget denne blodprøve, også selv om der har været menstruationslignende blødning. En menstruation udelukker ikke graviditet! Prøven tages ved ambulant blodprøvetagning i Randers, hvor der er åbent fra 7.15 09.00. Samme dag vil du mellem 12 og 15 blive kontaktet af en sygeplejerske og få svar på blodprøven. Er graviditetstesten positiv vil vi aftale en skanning ca. 3 uger senere. 12

Er graviditetstesten negativ, vil vi vurdere, om der skal ændres på behandlingen næste gang. Somme tider vil vi tilbyde en samtale for at diskutere strategien med jer. Hvis man har 3 eller flere nedfrosne æg, skal disse som hovedregel anvendes før ny stimulation. TILBAGEMELDING OM FØDSEL Når der opnås graviditet og vi har konstateret at denne udvikles normalt, bliver man afsluttet fra klinikken. Ved den afsluttende samtale udleverer vi et tilbagemeldingsskema, som vi vil bede jer om at returnere til os, når fødslen er overstået, da vi har pligt til at indberette resultaterne af vores behandlinger til Sundhedsstyrelsen. Vi får ikke automatisk tilbagemelding fra fødestederne, så den eneste måde vi kan få vores resultater opdateret er ved at I sender os denne tilbagemelding. NEDFRYSNING AF BEFRUGTEDE ÆG Siden oktober 1992 har det i Danmark været tilladt, at nedfryse befrugtede æg med henblik på senere optøning og tilbageføring til kvindens livmoder. Muligheden for nedfrysning af æg tilbydes alle, men det er kun ca. 1/3 af vore patienter, som har et overskud at nedfryse. Dette skyldes, at kun ca. 60-65% af æggene befrugtes, og at ikke alle de befrugtede æg deler sig. Derudover er det nødvendigt, at æg, der skal nedfryses ikke blot er blevet befrugtet og har delt sig, men de skal også være næsten perfekte, idet fryseprocessen er belastende for æggene. Så selv om der er taget et stort antal æg ud, er det ikke altid, at der vil være æg egnede til nedfrysning. Regler for nedfrysning Oplægning af nedfrosne æg ændrer ikke på princippet om 3 ægoplægninger af "friske" æg. Der lægges maksimalt 2 optøede æg op ad gangen. Loven giver kun tilladelse til, at man må opbevare nedfrosne æg i 5 år. 13

Herefter skal ubrugte æg destrueres. I tilfælde af, at en af parterne dør eller hvis parforholdet opløses, skal æggene ifølge lovgivningen destrueres. Hvordan foregår nedfrysningen? Nedfrysningen foregår umiddelbart efter ægoplægningen af "friske" æg. Hvis der foretages nedfrysning, vil man få udleveret en "kvittering", så man ved, hvor mange æg, der er nedfrosset. Æggene forbehandles med nogle særlige stoffer, som beskytter dem mod at blive beskadiget under nedfrysningen. Derpå anbringes de i nogle små rør, som er mærket med navn og CPR-nummer samt en farvekode. Rørene anbringes i en særlig computerstyret frysemaskine, som gradvist - og med nøje fastlagt hastighed - langsomt sænker temperaturen til -l96 grader. Ved denne temperatur er de holdbare i lang tid. Oplægning af de optøede æg? Hvis man har nedfrosne æg vil man få udleveret en speciel information om, hvorledes kontrol og behandling foregår forud for ægoplægningen. Tidligst 1 måned efter en negativ graviditetstest, kan man ringe til os, dvs. første hverdag efter menstruationens start. Man skal herefter møde til første kontrol og skanning på 12. cyklusdag. Da en del af de nedfrosne æg ikke klarer optøningen, og da graviditetschancen med æg der har været nedfrosset er nedsat, kan det være hensigtsmæssigt at samle op til 3-4 æg før påbegyndelse af en frysebehandling. Såfremt man har nedfrosne æg og har opnået graviditet og fødsel af 1 eller 2 børn med de friske æg, har vi mulighed for inden for 5 år fra nedfrysningen, at oplægge de optøede æg mhp. opnåelse af endnu en graviditet. Man bedes i så fald kontakte os senest 3 måneder inden 5 års dagen for nedfrysningen datoen for dette fremgår af kvitteringen. Er optøede æg lige så gode som friske? Nej, ikke helt, fordi ikke alle æg overlever nedfrysning og optøning. Opgørelser viser, at mellem 50 og 60% af æggene er egnede til oplægning i livmoderen efter optøning. Dagen før oplægningen er planlagt, optør vi æggene, og kun hvis de viser tegn på yderligere deling i døgnet herefter, vil vi tilbyde at lægge dem op i livmoderen. 14

Vi opnår en lavere fødselsrate med optøede æg end med "friske". Der er indtil nu født mange tusinde børn efter nedfrysning og optøning af befrugtede æg. Der er ikke fundet øget hyppighed af misdannelser eller fejl i arveanlæggene hos disse børn. ÆGDONATION Klinikken vil bede parrene overveje, om de ønsker (anonymt) at afgive ubefrugtede æg til et andet par, hvor kvinden ikke selv er i stand til at danne normale æg i æggestokkene. Klinikken tilbyder ægdonation til disse barnløse par, hvor kvinden ingen æggestokke har, eller hvor æggestokkene ikke fungerer normalt. Disse kvinders eneste mulighed for graviditet er, at de får doneret æg fra en anden kvinde. Lovgivningen fastsætter regler herom. Det er kun kvinder, der er i IVF-behandling, der kan donere æg og det er således ikke muligt at arrangere ægdonation fra en søster eller en god veninde. Der er følgende forhold og betingelser, som skal være opfyldte: 1. Den kvinde, der afgiver æggene, skal være under 35 år. 2. Den kvinde, der afgiver æg, skal være fysisk og psykisk rask, og der må ikke være alvorlige arvelige sygdomme i familien. 3. Den, der donerer æg, skal før æggene afgives, testes med følgende blodprøver: HIV, hepatitis (leverbetændelse), kromosomundersøgelse samt en podning for Chlamydia og Gonoré. 4. Den, der afgiver æg, skal forvente at få udtaget mere end 8 æg. Det kan derfor først afgøres endeligt et par dage før selve ægudtagningen, hvem der kan være ægdonor. 5. Mindst 8 æg anvendes til parret selv. Kommer der derudover 2-4 æg kan disse bortdoneres. 6. Æg, der doneres, bliver i alle tilfælde befrugtet med modtagende mands sæd. 7. Al donation skal foregå helt anonymt. Man vil intet få at vide om 15

forløbet. Man kan ikke få oplysninger om, hvorvidt æggene er blevet befrugtet, samt om de har resulteret i en graviditet eller til hvem, de er givet. 8. Tilbuddet om ægdonation kan trækkes tilbage lige indtil det tidspunkt, hvor de befrugtes med en anden mands sæd. 9. Før man afgiver æg, skal man underskrive en erklæring om, at man ønsker dette. 10. Såfremt man beslutter at donere æg, bedes man kontakte enten én af lægerne eller én af sygeplejerskerne på klinikken. BIVIRKNINGER Forbehandlingsperioden: I forbehandlingsperioden vil mange kvinder opleve varierende symptomer i form af træthed, hovedpine, hedeture, svedudbrud, tørhed i skeden, pletblødning samt psykisk ustabilitet. Alle disse symptomer er fuldstændig normale. Det er ikke ualmindeligt, at menstruationen bliver langvarig. Stimuleringsperioden: I denne del af perioden vil mange kvinder, frem for alt, hen i mod slutningen have en fornemmelse af øget mængde væske i kroppen, hvilket bl.a. kan vise sig ved ganske let vægtøgning, varierende smerter i den nederste del af maveregionen samt øget mængde klart udflåd. Igen er alle disse symptomer et udtryk for den ønskede effekt af stimuleringen. En følgeeffekt af de daglige injektioner kan være mindre blå mærker, smerter eller rødme på injektionsstederne. Hvis dette er udtalt, bør I kontakte klinikken. Hormonbehandling efter oplægning af æg: Hormonbehandlingen i sig selv vil kunne fremme graviditetslignende symptomer uden at man behøver at være gravid. De fleste vil opleve lidt øget udflåd fra skeden. Ud over dette vil der kunne forekomme diarré samt fornemmelse af at være oppustet. 16

Overstimulation: Der er en risiko for, at hormonstimulationen kan give et for kraftig respons. Nogle kvinder reagerer uventet kraftigt på hormonstimulationen og danner for mange ægblærer. Imidlertid er de fleste overstimuleringer lette til moderate og har et udramatisk forløb, trods ubehag for patienten. Er der risiko for overstimulation, kan det i en periode inden ægudtagningen være nødvendigt med daglige blodprøvetagninger på klinikken. I enkelte tilfælde må behandlingen afbrydes og patienten evt. indlægges. I en evt. ny behandling vil man ændre på stimuleringen. Symptomer på overstimulation kan også indtræde efter oplægning af æg i form af smerter i underlivet, utilpashed, kvalme og opkastning, diarré og i meget sjældne tilfælde åndenød. Er dette tilfældet, bør du ringe til vagthavende gynækologisk bagvagt på 7842 0000 udenfor normal arbejdstid eller i dagtiden til gynækologisk ambulatorium på 7842 1069 eller 7842 1111. Femanest: De fleste kvinder vil i forbindelse med oplægning af nedfrosne, optøede æg samt ved ægdonationsbehandling blive sat i behandling med Østrogen. Dette hormon vil kunne give anledning til kvalme, brystspænding, hovedpine og væskeophobning i kroppen. RISIKO FOR AT BEHANDLINGEN AFBRYDES - En behandling kan blive afbrudt, hvis: - Ultralydsskanningen viser dårlig vækst af ægblærer. - Ultralydsskanningen viser for kraftig vækst af ægblærer. - Kvinden eller manden bliver syg med høj feber eller lignende. - Det ikke lykkes at udtage æg. 17

- Sædkvaliteten er meget nedsat. - Æggene ikke befrugtes. - Æggene befrugtes, men deler sig ikke. - Æggene befrugtes og deler sig, men standser i udviklingen. Det er naturligvis altid hårdt at afbryde behandlingen, men I er desværre nødt til at acceptere, at det kan ske og så håbe på et bedre resultat ved næste behandlingsforsøg. Man skal selvfølgelig ikke gå og være bange for afbrydelse under hele behandlingen, men det er alligevel en god ide at have gennemtænkt muligheden for afbrydelse. I sådanne tilfælde er vi naturligvis altid tilgængelige for en samtale. ALMINDELIGE SPØRGSMÅL Graviditetschance: Chancen for en positiv graviditetstest per gennemført behandling er ca. 50%. Nogle af disse graviditeter vil være meget kortvarige, såkaldt biokemiske, og vil ende som en forsinket menstruation. Andre kan ende med en abort eller mere sjældent en graviditet uden for livmoderen. Da disse tidlige graviditetsuheld kan være forbundet med en menstruationslignende blødning, er det vigtigt, at alle får taget en blodprøve til graviditetstest 14 dage efter ægoplægningen. Egentlige graviditeter, hvor der ved ultralydsskanning påvises et levende foster i livmoderen ses hos ca. 35% per oplægning. Tvillingegraviditeter: Pga. risikoen for mere end et barn oplægges sædvanligvis kun et befrugtet æg. Vi regner med at ca. 2/3 af alle par, der påbegynder behandlingen, får et eller flere levende børn, inden vi må afslutte behandlingen. 18

Psykisk belastning: Når man starter på ægtransplantationsbehandling, er forventningerne store. Tilsvarende er desværre skuffelserne. Man må være forberedt på, at der kan være psykiske op- og nedture, som kan være vanskelige at bære. Vi har altid tid til at stoppe op for en snak, hvis der er behov for det. Det er også op til parret at sende os et signal, hvis der er behov for mere end den rutinemæssige undersøgelse, indsprøjtning etc. Husk, man kan altid få en samtale med en læge eller en sygeplejerske - bed om det, hvis der er behov herfor. Kan manden være med under behandlingen? Manden er meget velkommen til at overvære alle dele af behandlingen, og vi anbefaler meget, at han deltager så meget som muligt, da barnløshedsbehandling er en parbehandling. Seksuelt samliv efter ægoplægningen? Det anbefales at undlade samleje fra ægoplægningen til graviditetstesten eller til menstruationen evt. er begyndt, dvs. ca. 14 dage efter ægoplægningen. Er risikoen for medfødte fosterskader større end normalt efter ægtransplantation? Der er født mange børn efter behandling med ægtransplantation, og med vor nuværende viden er der intet, der tyder på en øget risiko. Kan man selv gøre noget for at forbedre chancen for et godt resultat? Der findes ingen mirakelkure, som forbedrer resultaterne af ægtransplantations-behandling. Det vigtigste er nok, at man under behandlingen lever, som man plejer. Dog har det med stor sikkerhed vist sig, at tobaksrygning påvirker resultaterne i negativ retning. Vi vil derfor anbefale rygeophør. Fertilitetsklinikken er et røgfrit område for såvel patienter, som personale. Læger og sygeplejersker på klinikken kan være behjælpelige med råd og vejledning i forbindelse med rygestop. 19

Har vægten nogen indflydelse på graviditetschancerne? Overvægt/undervægt kan være uhensigtsmæssigt for behandlingen. Der er flere årsager til dette. F.eks. kan overvægt/undervægt hindre, at æggestokkene reagerer optimalt på hormonstimulationen (nedsat respons). Overvægt kan ligeledes besværliggøre ægudtagningen og tilbagelægning af æg. Dernæst ved man, at overvægt medfører øget abortfrekvens, øget risiko for komplikationer i graviditeten (forhøjet blodtryk, sukkersyge, svangerskabs-forgiftning) og ved fødslen. Når vi vurderer overvægt, går vi ud fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO s) definition. Her bruges BMI (body mass index) til at inddele i vægtkategorier: BMI beregnes på følgende måde: vægt (kg) højde x højde (m) BMI <20 = undervægt BMI 20-25 = BMI 25-29 = normal vægt overvægt BMI 30 = svær overvægt Klinikkens mål, er at kvindes BMI ikke må være større end 30 ved behandlingsstart. I visse tilfælde kan en højere BMI accepteres, forudgået af et aftalt vægttab oftest ca. 10%. Sygeplejersken på klinikken kan være behjælpelig med råd og vejledning i forbindelse med et ønsket vægttab og der er mulighed for henvisning til Diætisterne på Regionshospitalet Randers, som klinikken har et nært samarbejde med. Findes der nogen støtteforening? I 1990 stiftedes Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB). Foreningen har en række forskellige funktioner. Der gives bl.a. råd og vejledning til par, som har barnløshedsproblemer. Der udgives et blad og foreningen arbejder for bedre behandlingstilbud til barnløse. 20

Navne og adresser på kontaktpersoner kan I læse om i medlemsbladet Kimen, som er at finde i klinikkens venteværelse. Hjemmesideadressen er: www.lfub.dk. Hvad kan man gøre, hvis man ikke opnår graviditet inden for de 3 behandlinger? Vi vil anbefale alle at overveje, hvad man vil gøre, hvis behandlingerne ikke giver det ønskede resultat. Det er altid bedst at være forberedt på denne situation, så man har en plan, hvis behandlingen ikke lykkes. 1. Man kan vælge at leve videre uden børn. 2. Man kan vælge at fortsætte med ægtransplantationsbehandling på privatklinik. Vi vil støtte par i en sådan beslutning, hvis behandlingerne hos os er gået godt, idet dette er en forudsætning for, at der er fornuftige resultater ved en fortsat 4., 5. eller 6. behandling med ægtransplantation. 3. Man kan vælge at adoptere, hvilket giver sikkerhed for at få et barn. Man skal dog først godkendes til adoptionen. Denne mulighed er ikke uden økonomiske omkostninger. Ønskes adoption, skal man henvende sig til social- og sundhedsforvaltningen i den region, hvor man bor. De vil vejlede og være behjælpelige med procedurerne og sagsbehandlingen. Man kan også kontakte et adoptionscenter eller søge oplysninger på www.adoption.dk. Arbejdsfravær: I forbindelse med ægtransplantationsbehandlingen har arbejdsgiveren mulighed for, at få dækning for fravær. Man kan ved hjemkommunen rekvirere et 56 skema. FORSKNING Siden det første reagensglasbarn blev født i 1978, er der arbejdet meget med at forbedre metoderne i IVF-behandlingen med den hensigt at opnå endnu mere sikker behandling og at forbedre resultaterne af denne. Der er forsket og forskes stadig intenst på området såvel internationalt som nationalt, også i Fertilitetsklinikken i Horsens. Målet er det samme: At flest mulige får et barn efter en sikker behandling. 21

Selvom graviditetsresultaterne på klinikken de sidste år har ligget blandt de højeste i Danmark, er det både i jeres og kommende brugeres interesse, hvis resultaterne kunne forbedres yderligere. Under jeres kommende behandling i klinikken kan I få tilbud om at deltage i forskning, i daglig tale kaldet studier. Det er vigtigt for os at pointere: - at studierne ikke betragtes som forsøg, men udvikling af nuværende behandling. - at deltagelse er frivillig. - at tilsagn om at medvirke kan tilbagetrækkes på et hvilket som helst tidspunkt. - at ikke alle studier får umiddelbar konsekvens for den behandling, der planlægges for jer. Vi håber, at I vil opfatte det som et tilbud, hvis I får mulighed for at deltage i et studie. De gode resultater vi i dag kan fremvise i klinikken, er et resultat af, at IVF-behandlingen er udviklet og forbedret, og patienter før jer har bidraget hertil. For at tilbyde kommende brugere en udviklet og ajourført behandling, er vi afhængige af nye bidrag til forskning. BEFORDRINGSGODTGØRELSE Der gøres endvidere opmærksom på, at der ydes befordringsgodtgørelse. Der gælder følgende regler: - Har man mere end 50 km (hver vej), får man godtgjort det, der svarer til en busbillet. - Har man mindre end 50 km (hver vej), har man ikke ret til befor - dringsgodtgørelse. Udstedelse af køreseddel sker ved henvendelse til sekretæren på klinikken og tilsendes ca. 2-3 uger efter endt behandling. Der ydes kun befordringsgodtgørelse for manden i de tilfælde, hvor der er afleveret en sædprøve. 22