OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK

Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen og ofte baseret på løse påstande. Efterlønsordningen skal afskaffes, siges der, for ellers vil vi ikke kunne opretholde velfærdssamfundet. Det er påstanden. En påstand, der ikke holder. Dette elektroniske ringbind er ikke et debatindlæg. Her præsenteres statistiske oplysninger om antal efterlønsmodtagere, hvordan de fordeler sig på a-kasser, efterlønsbidragets størrelse mm. Formålet er at videregive statistiske oplysninger, således at man nemt kan finde de oplysninger, man søger efter. Måske kan det højne debatniveauet om efterlønsordningen. Økonomisk afdeling Kai Vangskjær

Indhold Side Satser 4 Efterlønsbidrag 6 Hvor mange betaler efterlønsbidrag 7 Præmieringsordningen 11 Efterlønsmodtagere og overgangsydelse 13 Bruttotilgang fordelt på a-kasser og alder 15 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 19

Satser På efterløn før man fylder 62 år Går man på efterløn inden 2 år efter, at man har fået sit efterlønsbevis (normalt inden man er fyldt 62 år), udgør efterlønnen maksimalt 91 pct. af højeste dagpengesats i hele efterlønsperioden. Er der gået mere end 2 år, efter at man har fået sit efterlønsbevis, men uden at man har haft 3.120 timers arbejde i perioden, udbetales efterløn også med maksimalt 91 pct. af højeste dagpengesats. Tabel 1. Ved overgang til ny-efterløn som 60-61 årig, 91 pct. af dagpenge maksimum Beløb pr. uge 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Fuldtidsforsikrede 2.511 2.595 2.675 2.750 2.835 2.916 2.975 Deltidsforsikrede 1.674 1.730 1.785 1.835 1.890 1.942 1.985 Modregningsbestemmelser Der bliver foretaget fradrag i efterlønnen på grundlag af medlemmets pensionsordninger uden hensyn til, om pensionen udbetales eller ej. Det gælder såvel danske som udenlandske pensionsordninger. Fradrag for pensionsopsparing foretages forinden, der sker fradrag for arbejde. Hovedreglen er, at der foretages fradrag for pensioner. Det er pensionsordninger i pensionskasser, pensionsordninger med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber, tjenestemandspensioner, tjenestemandslignende pensioner, kapital- og ratepensioner, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og indekskontrakter (eksklusive indekstillæg). Der er ikke tale om en udtømmende opregning af pensioner, som medfører fradrag i efterlønnen. Der foretages ikke fradrag for ydelser fra ATP, for invalidepension og ægtefællepension. Det er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år (eller en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra det fyldte 60. år), der ligger til grund for, hvor meget pensionsordningen er værd på 6o-årsdagen. 4

Grundlag for fradrag i efterlønnen Summen af: 1. Løbende, livsvarige pensioner (80 pct. af pensionstilsagnet som 60-årig). 2. Øvrige pensionsordninger, f.eks. kapital- og ratepensioner og supplerende engangsydelser 5 pct. af depotværdien som 60-årig. Minus standardfradrag på kr. 10.000. Herefter beregnes fradraget i efterlønnen som 60 pct. af summen af pensionsrettighederne minus standardfradrag. Udbetaling af løbende pension, der er led i tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen med 50 pct. af det udbetalte beløb uden bundfradrag. På efterløn EFTER man er fyldt 62 år Går man først på efterløn 2 år efter, at man har fået sit efterlønsbevis og forudsat, at man har haft 3.120 timers arbejde efter udstedelse af efterlønsbeviset (normalt når man fylder 62 år), udbetales maksimalt højeste dagpengesats om året i hele perioden. Tabel 2. Ved overgang til ny-efterløn som 62-64 årig, dagpengemaksimum Beløb pr. uge 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Fuldtidsforsikrede 2.760 2.850 2.940 3.020 3.115 3.205 3.270 Deltidsforsikrede 1.840 1.900 1.960 2.015 2.075 2.135 2.180 Modregningsbestemmelser Løbende, livsvarige pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen, hvis pensionen udbetales. Fradraget udgør 55 pct. af den årlige pension. Kapitalpensioner, ratepensioner og supplerende engangsydelser medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset om de udbetales eller ej. 5

Efterlønsbidrag indbetaling Af tabel 3 ses den samlede indbetalte sum af efterlønsbidrag i perioden 1999-2003 er på ca. 26 mia. kr. Tabel 3. Efterlønsbidrag Efterlønsbidrag 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Mdl. indbetaling i kr. fuldtid/deltid 184/123 285/190 343/229 352/235 363/242 374/249 382/254 Indbetalt efterlønsbidrag mia. kr. 2,3* 5,1* 5,9** 5,9** 5,8** 6,5*** 5,7** - kumuleret 7,4 13,3 19,2 25,0 31,5 37,2 Kilde *Regnskabstilsynet, **iflg. forslag til finanslov 2005. Fakta om efterlønsbidraget Efterlønsbidraget kan indbetales af alle a-kassemedlemmer over 30. For at være/blive berettiget til efterløn skal man inden for de sidste 30 år sammenlagt have været medlem af en a-kasse i mindst 25 år og have indbetalt bidraget. Følgende grupper skal dog ikke indbetale særbidraget: l medlemmer, som er fyldt 60 år inden 1.juli 1999 l medlemmer, som er gået på efterløn eller fået udstedt efterlønsbevis, eller er overgået til l flexydelse l medlemmer på overgangsydelse l medlemmer under 30 år Tilbagebetaling af efterlønsbidraget Det er muligt at få det opsparede efterlønsbidrag (og dermed sige nej til efterløn) overført til en arbejdsmarkedspension. Hvis man ikke har en arbejdsmarkedspension, kan efterlønsbidraget blive overført til en anden pensionsordning efter eget valg. I begge tilfælde vil bidraget komme til udbetaling, når pensionsordningen ophører. 6

Hvor mange betaler efterlønsbidrag Tabel 4. Opsummering af samlet pct. andel af efterlønsbidragsbetalere fordelt på alder Pct. 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-63 år I alt 2003 47,8 72,9 79,0 85,6 89,4 91,3 3,0 73,1 2002 53,6 77,3 82,7 88,1 91,9 93,8 4,2 77,9 2001 58,0 79,6 85,2 89,8 93,6 94,7 12,9 80,7 2000 63,8 82,1 87,3 91,3 94,3 95,6 13,9 83,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Figur 1. Andel af a-kasse-medlemmer der betaler efterlønsbidrag Pct. 84,0 Andel af a-kasse-medlemmer der betaler efterlønsbidrag i alt 82,0 80,0 78,0 76,0 74,0 72,0 70,0 1. sept. 2000 1. sept. 2001 1. sept. 2002 1. sept. 2003 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet, CRAM. Figur 2. Samlet antal efterlønsbidragsbetalere fordelt på alder Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 Efterlønsbidragsbetalere 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-63 år I alt Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet 7

I tabellen herunder er antallet af efterlønsbidragsbetalere opdelt på a-kasser og alder. Tabel 5. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder 2000 1. sep 2000 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-63 år I alt SiD 69,6 83,6 86,8 90,4 94,4 96,0 4,3 84,3 TIB 64,4 81,2 84,0 88,9 93,9 96,7 8,9 82,3 KAD 65,7 82,7 85,4 89,0 91,5 91,9 8,1 82,7 FOA 69,6 83,6 87,9 91,6 95,6 97,4 5,4 86,7 NNF 39,0 64,0 74,3 83,2 91,6 97,0 5,0 69,5 Metal 71,9 85,3 90,0 93,1 96,7 97,1 3,8 85,4 Magistre 44,8 63,0 73,8 82,9 89,5 91,8 16,8 72,1 Lederne 70,3 87,3 94,4 96,6 99,5 98,8 18,3 89,8 ASE-selvstændige 85,3 92,5 95,2 96,7 97,2 97,7 22,6 91,7 Kristelig 64,4 77,8 81,0 82,6 84,3 88,9 20,4 77,1 HK 65,0 85,9 90,4 93,4 95,5 95,8 8,5 84,6 FTF 47,9 78,3 84,9 89,5 92,8 94,1 14,4 79,9 Danske sygeplejersker 73,9 89,7 94,6 96,8 98,3 98,5 10,5 89,9 AC 43,5 70,1 78,0 87,0 92,1 93,1 12,6 71,9 I alt 63,8 82,1 87,3 91,3 94,3 95,6 13,9 83,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Tabel 6. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder 2001 1. sep 2001 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-63 år I alt SiD 62,6 80,4 84,3 88,2 93,3 95,5 4,0 81,2 TIB 58,7 80,4 82,5 86,8 93,8 93,7 5,2 79,8 KAD 57,0 79,8 82,6 86,8 89,7 92,1 12,6 80,2 FOA 64,7 82,4 85,9 90,2 94,2 96,4 4,2 84,3 NNF 38,5 62,0 72,4 82,3 90,6 96,4 2,9 68,1 Metal 61,1 82,7 87,7 91,6 95,8 96,2 2,4 81,6 Magistre 40,1 60,5 71,6 80,8 87,7 91,5 17,0 68,9 Lederne 61,2 82,6 89,3 93,1 97,1 97,6 12,0 84,8 ASE-selvstændige 82,4 92,0 95,2 96,8 97,9 97,9 24,2 90,0 Kristelig 56,7 73,4 76,7 79,6 82,9 87,2 19,2 72,7 HK 59,8 83,8 89,3 92,4 95,6 95,8 7,3 82,6 FTF 42,5 75,4 83,4 88,6 92,2 93,6 15,5 78,1 Danske sygeplejersker 67,8 89,1 93,5 96,3 97,6 98,0 4,7 87,8 AC 38,0 67,6 76,1 85,1 91,4 92,9 11,8 69,4 I alt 58,0 79,6 85,2 89,8 93,6 94,7 12,9 80,7 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet 8

Tabel 7. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder 2002 1. sep 2002 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-63 år I alt SiD 57,8 78,4 82,4 86,8 91,8 95,7 1,8 79,1 TIB 55,8 80,4 80,3 85,6 92,4 95,1 3,3 78,4 KAD 51,6 80,6 83,3 88,1 91,7 94,1 2,9 80,2 FOA 59,8 80,0 83,1 87,9 92,2 95,8 2,8 82,1 NNF 32,7 57,4 69,5 78,4 88,4 94,9 1,6 64,2 Metal 51,6 81,2 86,2 91,2 95,0 96,4 2,1 78,7 Magistre 38,7 57,7 68 78,8 85,9 90,2 7,9 65,4 Lederne 56,6 79,0 81,1 86,9 87,9 84,2 0,8 76,2 ASE-selvstændige 73,4 87,3 90,7 93,9 95,2 96,4 7,5 83,9 Kristelig 51,9 70,3 73,0 77,4 80,3 85,7 4,9 69,0 HK 55,6 81,9 88,0 91,6 94,7 95,9 3,6 80,5 FTF 48,4 62,9 71,4 78,1 85,8 91,3 3,2 69,5 Danske sygeplejersker 65,6 87,8 92,8 96,5 97,9 99,6 6,5 87,2 AC 33,3 64,5 72,1 81,9 88,7 91,6 1,7 65,5 I alt 53,6 77,3 82,7 88,1 91,9 93,8 4,2 77,9 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Tabel 8. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder 2003 1. sep 2003 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-63 år I alt SiD 52,9 73,6 79,3 84,4 89,2 90,1 1,1 75,2 TIB 53,7 81,3 78,8 85,3 91,3 94,1 1,5 77,4 KAD 45,7 77,4 81,1 86,6 90,7 93,7 2,8 78,2 FOA 56,8 77,8 81,1 87,0 90,8 95,0 1,7 80,2 NNF. 26,6 53,4 64,5 74,6 88,0 90,3 0,8 59,9 Metal 45,9 79,9 85,0 90,8 94,2 96,7 1,1 76,9 Magistre 35,4 54,9 63,2 76,5 84,3 89,0 4,6 61,4 Lederne 53,4 78,4 83,7 90,8 94,9 96,2 4,6 79,5 ASE -selvstændige 66,5 82,3 86,7 91,7 93,9 95,3 5,6 79,7 Kristelig 40,9 53,9 56,3 59,0 59,6 63,8 2,4 52,0 HK 51,0 79,3 85,9 90,5 93,9 95,4 1,8 77,7 FtF 38,8 69,6 78,0 85,9 89,6 92,5 1,1 73,6 Danske sygeplejersker 59,5 85,6 90,3 95,6 96,1 97,8 2,1 84,5 AC 30,0 60,6 68,4 79,7 86,9 89,8 2,1 62,1 I alt 47,8 72,9 79,0 85,6 89,4 91,3 3,0 73,1 9

Tabel 9. Pct. andel af bidragsbetaler fordelt på a-kasse og beskæftigelse I pct. 2000 2001 2002 2003 A-kasse Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede SiD 14,7 85,3 14,8 85,2 14,7 85,3 16,0 84,0 TIB 6,4 93,6 6,6 93,4 7,6 92,4 8,2 91,8 KAD 17,6 82,4 16,4 83,6 15,4 84,6 16,8 83,2 FOA 7,3 92,7 6,5 93,5 5,5 94,5 5,4 94,6 Nærings- og nydelsesmiddelarb. 8,2 91,8 7,3 92,7 6,8 93,2 7,9 92,1 Metal 6,1 93,9 5,4 94,6 5,5 94,5 6,9 93,1 Magistre 9,9 90,1 9,6 90,4 9,9 90,1 10,7 89,3 Lederne 4,1 95,9 4,0 96 3,9 96,1 4,7 95,3 ASE -selvstændige 3,7 96,3 3,7 96,3 3,8 96,2 4,6 95,4 Kristelig 11,2 88,8 11,2 88,8 11,2 88,8 13,0 87,0 HK 9,3 90,7 9,0 91,0 8,9 91,1 9,9 90,1 FtF 7,7 92,3 7,2 92,8 6,7 93,3 7,2 92,8 Danske sygeplejersker 1,0 99,0 0,9 99,1 1,0 99,0 1,0 99,0 AC 5,8 94,2 5,2 94,8 5,6 94,4 5,8 94,2 Mænd og kvinder i alt 8,4 91,6 8,0 92,0 7,9 92,1 8,6 91,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet,CRAM. 10

Præmieringsordning I 2001 indførtes lov om skattefri præmie. Ved at undlade eller udsætte overgang til efterløn kan der blive udbetalt en skattefri præmie. Et a-kassemedlem, der tidligst går på efterløn, 2 år efter efterlønsbeviset er udstedt, og som har arbejdet mindst 3.120 timer (deltidsforsikret 2.496 timer), er berettiget til en skattefri præmie (2004) pr. kvartal 10.000 kr. og max 120.000 kr. i alt. Præmien udbetales ved medlemmets folkepensionsalder eller ved død. Tabel 10. Præmieringsordningen Præmieringsordning 2001 2002 2003 2004 Statens udgifter til skattefri præmie mio. kr.* 0,9 42,7 117,8 370 Beløb pr. kvartal kr. 9.173 9.422 9.719 10.000 Max. Udbetaling kr. 110.076 113.064 116.628 120.000 Kilde: *Finanslov 2004 Modtagere af skattefri præmie Tabel 11. Modtagere af skattefri præmie 2. halvår 2001 1.halvår 2002 2.halvår 2002 1. halvår 2003 2. halvår 2003 Beløb i kroner Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb SiD.. 43 21.693 70 37.150 85 52.356 163 59.497 TIB.. 14 20.101 4 30.622 16 47.988 20 51.511 ASE 47 9.173 180 21.670 195 37.735 173 56.495 333 67.020 FOA 5 9.172 21 19.420 31 29.384 84 26.865 68 53.478 NNF 2 9.173 3 18.844 8 34.155 10 57.163 12 64.793 Metal 5 9.173 29 21.717 29 31.840 36 44.510 9 55.074 Magistrene.... 53 25.931 18 52.750 26 65.790 Lederne.. 44 15.276 61 32.900 74 48.389 94 56.246 Kad 1 6.115 5 18.844 5 35.804 10 28.160 12 48.859 Kristelige 4 9.173 25 21.157 37 31.664 34 51.215.. HK 5 9.173 44 17.414 88 31.012 82 46.962 135 56.021 Funktionærene og Tjenestemændene.... 61 24.789 51 44.590 62 62.008 Danske sygeplejersker.. 7 18.844 7 26.922.. 27 47.273 Akademikerne.... 24 27.088 24 49.265 38 56.407 Øvrige 6 9.173 133 19.663 160 32.180 204 55.636 351 60.094 I alt 75 9.132 548 20.105 833 32.592 901 49.537 1350 60.340 11

Tabel 12. Andel af modtagere af skattefri præmie fordelt på a-kasser sammenlignet med fordelingen af gns. antal efterlønnere fordelt på a-kasser 2.halvår 2001 2002 2003 Forskel i pct. point I pct. Præmie Efterløn Præmie Efterløn Præmie Efterløn 2002 2003 SiD. 15,5 8,2 15 11,0 14,5-6,8-3,5 TiB. 2,3 1,3 2,1 1,6 2,1-0,8-0,5 KAD 1,3 6,5 0,7 6,4 1,0 6,3-5,7-5,3 FOA 6,7 11,9 3,8 11,4 6,8 11,5-7,6-4,7 NNF 2,7 1,8 0,8 1,8 1,0 1,8-1,0-0,8 Metalarbejdere 6,7 4,4 4,2 4,2 2,0 4,1 0-2,1 Magistrene. 0,4. 0,5 2,0 0,5-0,5 1,5 Lederne 1,3 4,2 7,6 4 7,5 4,0 3,6 3,5 ASE, selvstændige 62,7 8,4 27,2 8,5 22,5 8,6 18,7 13,9 Kristelige 5,3 7,1 4,5 7,7. 7,6-3,2-7,6 HK 6,7 14,6 9,6 14,4 9,6 14,5-4,8-4,9 FtF. 4,8. 1,3 5,0 5,4-1,3-0,4 Danske Sygeplejersker. 2,1 1 2. 1,9-1,0-1,9 AC. 0,5 1,7 0,6 2,8 0,6 1,1 2,2 Øvrige 6,6 15,5 29,4 20,1 27,4 16,6 9,3 10,8 Kilde: RAM Arbejdsdirektoratet, samt egne beregninger Tabellen viser forskelle mellem den procentvise andel af de, der modtager den skattefri præmie, og andelen af efterlønnere fordelt på a-kasser. Eksempelvis modtog 11,0 pct. af SiDs medlemmer i 2003 den skattefri præmie, medens andelen af SiDs efterlønnere udgjorde 14,5 pct. Man kan derfor sige, at SiD erne er underrepræsenteret, hvad angår de, der modtager præmiebeløbet. Omvendt var ASE s a-kasse klart overrepræsenteret. 12

Efterlønsmodtagere og overgangsydelse Udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere I figur 3 kan udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere ses (opdelt på kvartaler) fra 1995 til og med 2. kvartal 2004, hvor der i alt var 180.308 efterlønsmodtagere. Figur 3. Antal efterlønsmodtagere, kvartalsvis 200.000 Efterlønsmodtagere i alt 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 2004K3 2004K1 2003K3 2003K1 2202K3 2002K1 2201K3 2001K1 2200K3 2000K1 1999K3 1999K1 1998K3 1998K1 1997K3 1997K1 1996K3 1996K1 1995K3 1995K1 Kilde: Danmarks Statistik Antallet af efterlønsmodtagere opgøres ligeledes på år, hvilket kan ses i figuren herunder. Figur 4. Antal af efterlønsmodtagere opgjort på år Antal af efterlønsmodtagere 180.000 Efterløn 170.000 160.000 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 Kilde: Danmarks Statistik 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Som det ses af figuren er antallet af efterlønsmodtagere jævnt stigende i hele perioden, hvilket skyldes befolkningens demografiske sammensætning. 13

Figur 5. Antal modtagere af overgangsydelse og efterløn Antal personer 200.000 Overgangsydelse og efterløn i alt 190.000 180.000 170.000 160.000 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 2004K2 2004K1 2003K2 2003K1 2002K4 2202K3 2002K2 2002K1 2001K4 2201K3 2001K2 2001K1 2000K4 2200K3 2000K2 2000K1 1999K4 1999K3 1999K2 1999K1 1998K4 1998K3 1998K2 1998K1 1997K4 1997K3 1997K2 1997K1 1996K4 1996K3 1996K2 1996K1 1995K4 1995K3 1995K2 1995K1 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 13. Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser, ultimo året Efterløn 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 A-kasse antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. SiD 22.303 16,3 24.396 16,7 24.585 15,9 24.996 15,8 25.560 15,6 26.225 15 26.752 14,5 TiB 3.500 2,6 3.556 2,4 4.764 3,1 3.665 2,3 3.630 2,2 3.714 2,1 3.785 2,1 KAD 8.924 6,5 9.406 6,4 9.877 6,4 10.288 6,5 11.031 6,7 11.239 6,4 11.867 6,4 FOA 16.774 12,2 17.587 12 18.418 11,9 18.735 11,8 19.216 11,7 19.959 11,4 20.742 11,3 NNF 2.691 2 2.819 1,9 2.872 1,9 2.835 1,8 2.889 1,8 3.091 1,8 3.181 1,7 Metalarbejdere 6.513 4,7 6.906 4,7 7.004 4,5 7.084 4,5 7.082 4,3 7.348 4,2 7.540 4,1 Magistre 360 0,3 427 0,3 514 0,3 626 0,4 710 0,4 908 0,5 1.089 0,6 Lederne 6.171 4,5 6.450 4,4 6.800 4,4 6.867 4,3 6.908 4,2 7.055 4,0 7.291 4,0 Selvstændige ASE 10.733 7,8 11.809 8,1 12.574 8,1 13.137 8,3 13.552 8,3 14.815 8,5 15.409 8,4 Kristelig a-kasse 7.622 5,6 9.058 6,2 9.976 6,4 10.921 6,9 11.919 7,3 13.435 7,7 14.128 7,7 HK 18.199 13,3 19.638 13,4 20.654 13,4 22.980 14,5 23.663 14,4 25.287 14,4 26.520 14,4 FtF 5.774 4,2 6.468 4,4 7.066 4,6 7.431 4,7 7.977 4,9 9.406 5,4 10.271 5,6 ygeplejersker 3.230 2,4 3.426 2,3 3.445 2,2 3.433 2,2 3.424 2,1 3.425 2,0 3.537 1,9 Akademikere 564 0,4 659 0,4 730 0,5 829 0,5 924 0,6 1.060 0,6 1.186 0,6 Øvrige 23.763 17,2 23.841 16,4 25.405 16,4 24.795 15,5 25.434 15,5 28.198 16,0 31.255 17,0 I alt 137.121 100 146.446 100 154.684 100 158.622 100 163.919 100 175.165 100 184.223 100,0 Kilde: A-kassernes årsregnskab Tabel 14. Efterlønsmodtagere fordelt på alder primo 2000 - primo 1. halvår 2004 2000 2001 2002 2003 1. halvår 2004 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 60-61 år 16.079 21.565 37.644 14.060 20.904 34.964 14.066 22.047 36.113 15.342 24.233 39.575 16.077 25.834 41.911 62 år 10.482 12.220 22.702 10.810 12.776 23.586 10.867 13.269 24.135 11.450 14.257 25.707 11.863 15.085 26.948 63 år 12.036 12.475 24.510 12.381 13.472 25.853 12.895 14.208 27.103 13.172 14.783 27.954 13.465 15.479 28.944 64 år 12.264 12.100 24.364 12.768 13.014 25.782 13.347 14.090 27.437 14.055 14.904 28.958 13.988 15.161 29.149 65 år 12.304 11.599 23.903 12.673 12.336 25.009 13.276 13.293 26.569 14.064 14.426 28.490 14.891 15.172 30.063 66 år 11.753 10.469 22.222 12.391 11.641 24.032 12.769 12.373 25.142 13.471 13.337 26.807 13.982 14.335 28.317 67 år 578 324 901 493 260 753 749 669 1.418 442 473 915 33 38 71 I alt 75.495 80.750 156.244 75.575 84.402 159.977 77.968 89.947 167.915 81.994 96.411 178.404 84.299 101.104185.403 14

Bruttotilgang fordelt på a-kasser Tabel 15. Bruttotilgang til efterlønsordningen fordelt på a-kasser 1998 1999 2000 2001 2002 2003 faktisk pct. faktisk Pct. faktisk pct. faktisk pct. faktisk pct. faktisk pct. SiD 4.848 15,4 4.394 13,6 4.149 14,6 4.417 14,4 5.054 13,1 4.921 13,4 TiB 650 2,1 691 2,1 593 2,1 594 1,9 758 2,0 768 2,0 KaD 1.811 5,8 1.757 5,4 1.743 6,1 1.835 6,0 2.006 5,2 2.045 5,5 FOA 3.733 11,9 4.253 13,2 3.064 10,8 3.342 10,9 3.832 9,9 3.822 10,4 NNF 529 1,7 528 1,6 443 1,6 529 1,7 659 1,7 569 1,5 Metal 1.393 4,4 1.336 4,1 1.196 4,2 1.290 4,2 1.577 4,1 1.528 4,1 Magistrene 134 0,4 164 0,5 188 0,7 191 0,6 104 0,3 315 0,9 Lederne 1.531 4,9 1.590 4,9 1.204 4,2 1.352 4,4 1.553 4,0 1.516 4,1 ASE 2.796 8,9 2.694 8,3 2.505 8,8 2.572 8,4 3.628 9,4 3.210 8,7 FTF 1.485 4,7 1.703 5,3 1.503 5,3 1.676 5,5 2.361 6,1 2.334 6,3 Kristelige 2.219 7,1 2.497 7,7 2.280 8,0 2.525 8,3 3.260 8,4 2.714 7,4 HK 4.384 14 4.471 13,8 4.016 14,1 4.328 14,1 5.188 13,4 5.187 14,1 Danske Sygeplejersker 647 2,1 720 2,2 535 1,9 571 1,9 709 1,8 680 1,8 AC 180 0,6 244 0,8 212 0,7 230 0,8 320 0,8 309 0,8 Øvrige 5.067 16,1 5.298 16,4 4.823 17,0 5.154 16,8 7.613 19,7 6.949 18,8 i alt 31.407 100 32.340 100 28.454 100 30.606 100 38.622 100 36.867 100 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger Bruttotilgang og beskæftigelse Tabel 16. Bruttotilgang fordelt på beskæftigelse, arbejdsløshed og overgangsydelse 1998 1999 2000 2001 2002 2003 antal Pct. antal Pct. Antal Pct. antal Pct. Antal pct. Antal Pct. Beskæftigelse 17.521 55,8 21.391 66,1 17.592 61,8 18.121 59,2 24.455 63,3 23.262 63,1 Overgangsydelse 5.463 17,4 5.150 15,9 4.573 16,1 4.330 14,1 4.384 11,4 4.115 11,2 Ledighed 8.423 26,8 5.799 17,9 6.289 22,1 8.155 26,7 9.783 25,3 9.490 25,7 Tilgang i alt 31.407 100 32.340 100 28.454 100 30.606 100 38.622 100 36.867 100 15

Bruttotilgang og alder Bruttotilgangen kan ligeledes opdeles på alder, hvilket er gjort i nedenstående tabel Tabel 17. Bruttotilgang til efterløn fordelt på alder i pct. andel 1998 1999 2000 2001 2002 2003 I pct. Gammel Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt I alt 100 87,5 12,5 100 54,1 45,9 100 42,4 57,6 100 29,3 70,7 100 19,6 80,4 100 60-61 år 71,1 57,5 12,5 70,0 25,8 45,9 71,8 15,1 52,3 67,4 11,3 51 62,3 11,1 54,1 65,2 62 år 6,8 7,5 0 7,5 6,2 0 6,2 5,4 5,4 10,8 0,5 18,7 19,2 0 20 20,1 63 år 13,0 12,5 0 12,5 13,4 0 13,4 13,4 0 13,4 9,4 1,0 10,4 0,7 5,9 6,6 64 år 4,6 4,7 0 4,7 4,0 0 4,0 4,1 0 4,1 4,0 0 4,0 3,4 0,5 3,8 65 år 3,1 3,7 0 3,7 3,4 0 3,4 3,3 0 3,3 3,2 0 3,2 3,5 0 3,5 66 år 1,4 1,5 0 1,5 1,2 0 1,2 1,0 0 1,0 0,9 0 0,9 1,0 0 0 ilde: RAM og CRAM Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, anm. ny efterløn blev indført i 1999 Tabel 18. Bruttotilgang til efterløn fordelt på alder i faktiske tal 1998 1999 2000 2001 2002 2003 I pct. Gammel Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt I alt 31.407 28.291 4.049 32.340 15.382 13.072 28.454 12.962 17.644 30.606 11.310 27.312 38.622 7.236 29.631 36.867 60-61 år 22.342 18.596 4.049 22.645 7.348 13.072 20.420 4.633 15.998 20.631 4.364 19.701 24.065 4.101 19.928 24.029 62 år 2.144 2.433 2.433 1.776-1.776 1.666 1.646 3.312 194 7.216 7.410 10 7.384 7.394 63 år 4.070 4.046 4.046 3.808-3.808 4.110-4.110 3.624 395 4.019 254 2.191 2.445 64 år 1.456 1.514 1.514 1.146-1.146 1.254-1.254 1.564-1.564 1.237 182 1.419 65 år 958 1.205 1.205 965-965 995-995 1.224-1.224 1.273-1.273 66 år 437 497 497 339-339 304-304 340-340 361-361 ilde: RAM og CRAM Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, anm. ny efterløn blev indført i 1999 16

Ledighedsgrad før efterløn Tabel 19. Ledighedsgrad 1 år før overgang til efterløn 2000 2001 2002 2003 Ledighedsgrad < 0,2 77,9 73,4 74,3 74,2 mellem 0,2-0,39 4,9 3,1 3,2 3,2 mellem 0,4-0,59 5,1 3,8 3,8 3,2 mellem 0,6-0,79 3,8 4,3 4,1 3,5 mellem 0,8-0,99 6,6 10,6 9,5 10,4 > 1 2,0 4,9 5,3 5,6 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger Tabel 20. Ledighedsgrad 5 år før overgang til efterløn 2000 2001 2002 2003 Ledighedsgrad < 0,2 76,8 75,6 77,8 77,9 mellem 0,2-0,39 8,2 8,4 8,0 7,9 mellem 0,4-0,59 9,7 9,4 7,5 8,1 mellem 0,6-0,79 4,5 5,7 5,6 5,1 mellem 0,8-0,99 0,9 1,0 1,3 1,0 > 1 0 0 0 0 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger 17

Efterlønsfrekvensen Tabel 21. Efterlønsfrekvens defineret som antal efterlønnere/befolkning i tilsvarende aldersgruppe 2000 2001 2002 2003 2004 primo 60-61 år 35,3 32,3 31,2 32,4 31,2 62 år 42,9 44,0 43,9 45,9 46,9 63 år 48,2 49,6 48,2 53,0 52,2 64 år 50,3 51,3 49,9 55,6 55,5 65 år 50,3 52,5 50,7 57,9 58,1 66 år 49,3 51,5 50,9 56,9 57,3 67 år 1,9 1,6 1,6 0,2 0,2 I alt 39,4 39,6 38,6 41,9 41,4 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, Danmarks Statistik samt egne beregninger Ca. halvdelen af befolkningen i alderen 63-66 år er modtagere af efterløn. Et andet mål er udnyttelsesgraden (det er tal for, hvor mange der kunne være på efterløn i forhold til, hvor mange der er). Dette er talt sammen i tabel 21. Udnyttelsesgraden Figur 6. Udnyttelsesgraden Pct. 71 Udnyttelsesgrad af efterlønsordning 70 69 68 67 66 65 64 63 62 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, lavet på baggrund af statistik fra Arbejdsdirektoratet. Anm.: Forholdet mellem antallet af efterlønsmodtagere og antallet af mulige efterlønsmodtagere, forsikrede 60-67 årige, der opfylder anciennitetskravet. 18

Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Figur 7. Tilbagetrækning fordelt på uddannelse 2000-2002 Pct. 60 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrke fordelt på uddannelse 2000 2001 2002 50 40 30 20 10 0 Uoplyst uddannelse Lange videregående uddannelser Bachelor Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsgymnasiale udannelser Almengymnasiale uddannelser Grundskole 8.-10. klasse Kilde: Danmarks Statistik Tabel 22. Tilbagetrækning fordelt på uddannelse I pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Grundskole 8. - 10. Klasse 52,0 50,6 49,6 48,5 47,4 46,5 Almen gymnasiale udd. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 Erhvervs gymnasiale udd. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Erhvervsfaglig udd. 37,3 38,0 38,5 38,8 39,3 39,7 Kort vidg. uddannelse 2,2 2,3 2,4 2,6 2,7 2,7 Mellemlang vidg. uddannelse 5,3 5,6 5,9 6,4 6,7 7,2 Bachelor 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Lang vidg. udd. 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Uoplyst 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 Kilde: Danmarks Statistik 19

Tabel 23. Uddannelse og tilbagetrækning År ufaglært faglært KVU MVU LVU Gns. alder ved tilbagetrækning 60,3 61,6 63,1 63,9 65,4 Antal år på arbejdsmarkedet 42,3 37,6 36,1 36,9 37,4 Kilde: Finansredegørelse 2002 Tabel 24. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder 1997 1998 1999 2000 Alder 63 62 62 63 Kilde: Danmarks Statistik 20