Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!



Relaterede dokumenter
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Afgrøder til bioethanol

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Det bliver din generations ansvar!

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Biomasse og det fleksible energisystem

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Affald, biomasse og phosphor

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Det Energipolitiske Udvalg

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Danske kompetencer inden for biobrændstoffer hvordan placerer vi os i forhold til udlandet?

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Danske landmænd som energiproducenter

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Ny viden fra Bio-Value

Alternative drivmidler

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

Bæredygtig Biomasseproduktion

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Definitionsgymnastik

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Dansk Aktionærforening

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Muligheder på trafikområdet

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november Thomas Færgeman Direktør

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

IDA National energiplan Elsystemer

Inbicon Demonstrationsanlæg

Danmark med 100% Vedvarende Energi

Samspilsramt energidemonstration. Charles Nielsen

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Vågn op!!! ..og benyt solen som primær energikilde. Landbrugsafgrøder og leverandør af energi

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Det Biobaserede Samfund

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Faktaark - værdikæder for halm

Offentligt debatmøde

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Transkript:

Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole

Solfangeren set fra oven

Fra biomasse til energi

Jordbruget står overfor en af de største ændringer i mere end 100 år Land og skovbrug vil igen for alvor blive en strategisk ressource Nye produkter energi og materialer Nye dyrkningsmetoder Nye priser bedre afsætning Nye sorter og nye afgrøder

3 udfordringer for KVL! Effektive bæredygtige dyrkningssystemer Logistik og forsyningssikkerhed Højtydende energiafgrøder Effektiv processering af plantebiomasse til sukker

Hvad kan vi med teknologien i dag? Årligt forbrug i DK 2,5 mia l benzin og 2,5 mia l diesel Scenarie for fuld erstatning af benzin med bioethanol 5000 l EtOH pr. ha Mere effektive motorer 1:1 substitution af benzin og ethanol Brutto arelabehov = 500,000 ha Netto arealbehov = 310,000 ha eller 16% af landbrugsarealet CO 2 neutral produktion

September 26 2005. Benzin og ethanolpriser ved benzinstanderen i Danmark, -ingen afgiftsfritagelser 12 10 DKK 8 6 4 Market price Pump price 2 0 Gasoline EU EtOH US EtOH

Ikke bare en fiks ide Bioenergi er allerede en etableret teknologi. Markedet er etableret og vokser kraftigt! Energi fra biomasse: Varme, elektricitet, benzin- og diesel-erstatninger. F.eks: USA 4% af benzin er ethanol (målet er 20% i 2020). DK: 50% af alt træ og 25% af alt halm bruges til CHP Vores fremtidige energiforsyning vil dækkes af flere forskellige teknologier. Indenfor de næste 10-20 år vil 15-30% af vores energiforsyning være baseret på biomasse. Sukkerfabrikken bliver afløst af det meget større bioraffinaderi.

Hvad er relevant biomasse Tilgængelig biomasse er: Træ og træaffald Landbrugsprodukter eller affald herfra Industri og husholdningsaffald Biomasse er fornybart kan produceres lokalt Biomasse baseret energi kan reducere CO 2 udledning 130 millarder tons produceres årligt fra solens energi

Biomasse som energikilde Biomass Lignocellulose Træ, halm Stivelse/ sukker baseret kerner, sukkerrør kartofler, roer Olie Raps, solsikke Hel Biomasse Afbrændning Gæring Esterificering Pyrolyse Varme og elektricitet Flydende brændsel (ethanol) Flydende brændsel (diesel) Flydende brænsel (diesel)

Næsten det hele er sukker! Planter lagrer solenergi i form af sukker Godt 75% af planterne består af sukker C6 stivelse og cellulose. C5 hemicellulose Sukker kan sammen med planteolier 100% erstatte råolie til energi, materialer og smøremidler. MEN hvor skal sukkeret kommer fra?

Glukose enkelt sukker C6 Sukkerkilderne Gær Ethanol + CO 2 Lignocellulose Cellulose Hemicellulose Lignin Stivelse Amylose Amylopectin Cellulose Amylopectin

Faste biobrændsler Kraft og varme -Combined heat and power (CHP) Strå Træ Husholdningsaffald Privat opvamning Brænde Træpiller Halm Industriaffald f.eks olivenkerner

Flydende biobrændsler Benzin erstatning. Omdannelse af biomasse til sukker efterfulgt af gæring til ethanol (sprit) Diesel erstatning Omdannelse af planteolier (raps olie) til diesel Pyrolyse af hele biomassen

Ethanol som transportbrændsel Ethanol kan blandes med op til 10% i benzin for alle biler. Bruge eksisterende forsyningsnet og biler det kan gennemføres nu! Flexible fuel biler (FFV) kan køre på alle blandinger af ethanol og benzin up til 85 % ethanol Ethanol i benzin forbedrer forbrændingen og erstatter de MEGET giftige forbindelser I blyfri benzin. Ethanol kan baseres på enten kerner (stivelse) eller strå (lignocellulose)

Grundlæggende Ethanol Proces Forbehandling (frigørelse af sukre) Enzymer Hydrolyse (nedbrydning til små forgærbare sukre) Gær Gæring CO 2 Vinasse Distillers grain (foder) Destillering Ethanol

Nedbrydning af biomasse til sukker Enzymatisk hydrolyse naturens egen metode Stivelse Glukose Cellulose Glukose Hemicellulose Xylose Arabinose

Ethanolproduktion idag Der er allerede en ethanol proces baseret på stivelse i kernerne. MEN det er ikke godt nok!

Hvorfor en ny ethanolproces? Ved at anvende kerner til fremstilling af ethanol via den allerede eksisterende process, -kan vi maksimalt dække op 15-20% af vores benzinforbrug med ethanol. Substitutionen af fossilt brændsel vil ligge mellem 30-50%. Ved også at inddrage halm sammen med kerner kan vi i første omgang erstatte 30-40% af benzinen, og på sigt op til 80%. Substitutionen af fossilt brændsel vil være op til 100%. MEN vi skal passe på vore dyrknings- og økosystemer. KVL har en central rolle i form af viden og teknologi

Det er ikke nemt! Cellulose er i modsætning til stivelse krystallinsk Almindeligt gær kan ikke fermentere C5 sukker

Amorf phenolpolymer - Lignin Cellevæggens struktur Strukturelle polymerer Cellevæggens byggesten Microfibriller af krystallinsk cellulose Hemicellulose, binder cellulose og lignin Kemiske (kovalente) bindinger mellem lignin og hemicellulose, LCC Binding mellem cellouose og hemicellulose sker ved hjælp af hydrogenbindinger Fysiske kendetegn Cellevæggens struktur Plantens struktur Blad og stængel Defraktionering

Cellulaser på cellulose

KVL opfindelse gør biomassen flydende! Enzymes: Celluclast and Novozym 188 (5:1) Mindre vand, mindre energi = lavere pris

Halm til ethanol der sker noget i Danmark Verdens største forsøgsanlæg til omdannelse af halm til ethanol står på Fynsværket Samarbejde mellem Elsam, KVL og Risø. Finansieret af EU.

Afgrøder & Dyrknigssystemer

Energiafgrøder hvilke krav stilles? Flydende biobrændsler: Højt sukkerindhold Nemt at udvinde forgærbart sukker Lagerfast og lave transportomkostninger (lavt vandindhold) Højt udbytte men også lavt energiforbrug og miljøbelastning Faste biobrændsler Lavt indhold af salte (aske) Gerne højt ligninindhold Højt udbytte men også lavt energiforbrug og miljøbelastning

Energiafgrøder 0-10 år Flydende biobrændsler Hvede Byg Rug En mindre men dog stigende andel af halm Helsæd Faste biobrændsler Halm Træ (fra skov)

Energiafgrøder 10-25 år Flydende biobrændsler Flerårige kornafgrøder Halm Helsæd Græsser f.eks Elefantgræs Faste biobrændsler Træ (fra skov) Energipil (fra mark) Græsser f.eks elefantgræs Sandsynligvis vil der komme krav om lavt energiforbrug (-kunstgødning) og reduceret anvendelse af sprøjtemidler

Ny kornart for biomasse processer Sorten Gasolina Højt stivelsesindhold +70% Høj andel af strå Lukker godt for ukrudt Mindre lignin i strået max 14% Ændring af hemicellulosen, substitution af C5 xylose med C6 mannose Reduceret proteinindhold max. 4% Ændret proteinsammensætning til en god madpakke for fermenterende organismer 20-40% højere C6 sukker og ethanol udbytte

Dyrkningssystemer 0-10 år Eksisterende systemer Helsæd 10-25 år Nye afgrøder Fokus på energiudbytte -lavt energiforbrug, pløjefri dyrkning? Helt nye dyrkningssystemer såsom CFE (combined food and energy). Samdrift af korn til foder, fødevarer og energi med elefantfræs og energipil Vi ved at vi allerede nu kan hæve energiudbyttet pr. ha med en faktor 3 ved at skifte til CFE systemer.

Bioenergi er isbryderen Bakteriel plastic polyhydroxyalkanoates

Biomasse lige midt i KVL Sustainability & Eco-system management CO2 inventory Multiple farming systems Biomass for Energy & Materials Policies & Economy of land utilisaton Major byproduct: Animal feed New energy crops (Planter på nye opgaver) Primary production of plant biomass

Biobrændsler i DK hvornår? Nu! ingen tekniske eller økonomiske hindringer. Det er et spørgsmål om politisk vilje.

Bioenergi kommer direkte fra solen

Ethanol fra stivelse Whole corn Hammer mill Slurry tank Jet Cooker Liguef action Enzymes Mash cooling CO 2 5% Gasoline Fresh water & 4 recycled water sources Yeast Propag ator Yeast Fermentation 200 proof Denatured ethanol DDG Syrup 200 proof ethanol Drum dryer Evaporators Molecular sieves Thin stillage Wet grain Centrifuge 190 Proof Ethanol Whole stillage Beer Three column distillation system Condensate

Biodiesel som transportbrændsel Ren Biodiesel (B100) or blandet med mineralsk diesel (B20, BXX). Rudolf Diesel brugte jordnødde oile. Få eller ingen ændringer af motorer Eksisterende leveringsnet kan bruges. Tilgændeligt nu Potentiale max. 10-15% af Europas forbrug