Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET"

Transkript

1 Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile leverancer Svampesporer? Højt udbytte på fabrikken KULSTOF: Cellulose, hemicellulose, stivelse, phenoler, voks, proteiner Uorganisk: Silikater 2

3 Hvede er ikke bare hvede Sort Plante Organer Væv Kerner Klid Stængel Blad Schlerencyme Parenchyme Phloem Xylem Epidermis Trakeider Fibre Karvæv Paranchym celler Marv væv 3 Celler Cellevæg Polymerer & molekyler Midt lamel Primær cellevæg Sekundær cellevæg Tertiær cellevæg Cellulose Hemicellulose Pektin Lignin

4 Højere udbytte Mere kvælstof giver mere halm 5.0, 5.5 og 5.8 t ha -1 ved 100, 160 og 220 kg N ha -1 40% forskel mellem lavest og højest ydende sort Langt mindre variation i kerneudbyttet % kg N/ha Baldwin et al. 2016

5 Skærbæk forsøg 2008 bioraffinering sukker udbytte - Stor skala, Heston baller Der er forskel! I dette forsøg ligger Smuggler signifikant højere og Skalmeje lavere Lindedam et al

6 Er der forskel på hvedehalm i et bioraffinaderi? Ja! Men hvorfor? Der er en stor fænotype variation sorterne ser forskellige ud Under nøjagtigt de samme forhold kan vi få 20% højere udbytte What is the phenotype variation found in the germplams of common wheat varities 3 årigt markforsøg på KU med test af: Sorter, gødning, lokalitet, dyrkningsår Måling på både laboratorie- og pilot-skala 6

7 Faculty of Science Der skal måles MANGE prøver - laboratorierobotter Vi simulerer en industriel proces, hvor prøven først formales, forbehandles og til sidst nedbrydes med enzymer. Dias 7

8 Kemi En masse tal, men der er ingen direkte sammenhæng mellem kemisk sammnensætning og omsættelighed Lindedam et al

9 Anatomi: Bladskeden går hele vejen rundt om stænglen Bladskede Stængel 9

10 Stor variation i blad/stængel mellem sorter Leaf-to-stem ratio 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Cultivars Whole above ground wheat plants, full leaf i.e. including leaf shet L/S ratio varies from 0.42 to Leaf-min %. Stem 48-68% 10 Zhang et al. 2014

11 Lav og høj blad/stængel sorter 11

12 Desto større mængden er af blade desto højere er omsætningsgraden Prøver med 0-100% blade eller stængel. Alle cultivarer viser samme trend Rene blade giver op til 30% højere udbytte end rene stængler. Sugar conversion 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Abed Asano glucan Sejet Asano glucan Abed Asano xylan Sejet Asano xylan 0,3 Heng Z et al GCB Bioenergy , Leaf content % Hydrolysis condition: 10 FPU/g DM celluclast 1.5 L : novozyme 188 (w/w) 5:1; 10 min 190 C, pretreatment, 24 h saccharification

13 Hvorfor er blade mere omsættelige? Kemisk sammensætning viser kun mindre forskelle Er der fysiske forskelle? 13

14 Blade og stængler har forskellig kemi og struktur Component (%) Glucan Xylan Arabinan Galactan Lignin Ash Mass balance Blad Stængel Blad Stængel 14

15 Blade er mere tilgængelige for enzymer Ved at sammenligne hvordan vand er bundet i stængler og blade har vi fundet at vand bindes stærkere til cellevæggene i blade. Det betyder at de biologiske processer som kræver vand forløber nemmere og hurtigere Signal Intensity HT leaf HT stem Leaf Stem Primary water Capillary water 0,01 0, ms Experiment setup: milled samples, 23 % DM, 1 h in 40 o C oven. Samples analyzed on low field NMR 15

16 Er der så forskel på genotyper og fænotyper? Vi ved det ikke, endnu, men.. Effekten af genotyper på omsættelighed er formentlig begrænset Dyrkningspraksis og lokalitet ser ud til at være betydende Glucose og xylose udbytter

17 Separation af blade og stængler under høst Tærskeværket separerer ikke kun kerner og strå Blade og klid kommer ud først og ender på jorden Bjærgning af halm medtager en større andel af stængler 17

18 Skal halmstrengen vendes? Kerner Stængler, blade Klid, blade 18

19 Konklusioner Omsætteliggeden af hvedehalm varierer! Variationen skyldes en kombineret effekt af morphologi og kemi. En stor andel af blade er en fordel Dyrkningspraksis kan være vigtigt Almindelig forædling vil være et godt værktøj til at udvikle nye hvedesorter med bedre egenskaber/højere værdi til bioraffinering Mads Lisbeth 19

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Ny viden fra Bio-Value

Ny viden fra Bio-Value Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Jan K. Schjørring, Inge S. Møller, Thomas Kichey & Thomas Jahn Sektion for Plante- og Jordvidenskab Institut for Jordbrug og Økologi

Læs mere

Section meeting # in R-322

Section meeting # in R-322 Sustainable plant nutrition Kvælstofudnyttelse ved bladgødskning Plant and i Soil vinterhvede Science Section meeting #1 Jan K. Schjørring, Inge Skrumsager Møller & Thomas Kichey Monday 26th February Plante-

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Optimér dyrkningen af vinterhvede Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres

Læs mere

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Solfangeren set

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks

Fordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks Archived at http://orgprints.org/0000144 Variation i indholdsstoffer i korn kvalitet? Variation i indholdsstoffer i korn Den almene betydning af vendingen kvalitet er anvendelighed til specifikke formål.

Læs mere

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -

Læs mere

eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm

eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm Er foderkorn bare foderkorn eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm ER FODERKORN BARE FODERKORN ELLER SPILLER SORTSVALGET IND? Anders Katholm Agronom Teknisk ansvar for slagtekyllingefoder

Læs mere

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest Aps Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest s speciale er udviklingsarbejde i laboratorie- og pilotskala samt rådgivning

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy Bioenergi Strategi Niels Henriksen DONG Energy Aktiviteter i Europa Fuldt ejet gastransmissionsledning Delvist ejet gastransmissionsledning Gastransmissionsledning ejet af andre Langeled LANGELED ORMEN

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Rasmus Dahl-Lassen Københavns Universitet, PLEN INBIOM Seminar 17-09-18

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Bioraffinering og Enzymer. Mette Lübeck

Bioraffinering og Enzymer. Mette Lübeck Bioraffinering og Enzymer Mette Lübeck 04-11-2016 1 Plantebiomasse til bioraffinering Fotosyntese = lysenergi bundet i biomasse Lys 6 H 2 O + 6 CO 2 -> C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 Glukose Stivelse cellulose hemicellulose

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

Baggrunden for bare skuldre og røde nåle

Baggrunden for bare skuldre og røde nåle Baggrunden for bare skuldre og røde nåle Lektor Bjarke Veierskov. Institut for Plante og Miljøvidenskab, Sektion for Transportbiologi Projektdeltagere Lektor Daniel Persson, Sektion for plante og jordvidenskab

Læs mere

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen Velkommen til DTU og Seniorforsker Henning Jørgensen Biorefinery approach beyond bioenergy Energy Fermentation or Separation Purification Materials and chemicals Sugar Protein enzyme catalysed processes

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Grøn Vækst er basalt to ting DK (eller danskerne) indfører grønnere løsninger,

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University 3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings

Læs mere

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye

Læs mere

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse Lene Lange, PhD et Dr.Scient. Nu eget firma: LLa-BioEconomy, Research & Advisory We

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Rodudvikling og vand

Rodudvikling og vand FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai DONG Energy Power New Bio Solutions Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai Agenda Introduktion til Power New Bio Solutions Inbicon Hvad har vi nået og hvad er næste skridt Bioraffinering Hvor går

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

PSO-6412 projektet. Biomasse til biobrændsel og bioethanol i pilotskala

PSO-6412 projektet. Biomasse til biobrændsel og bioethanol i pilotskala PSO-6412 projektet Biomasse til biobrændsel og bioethanol i pilotskala Slutrapport juli 2006 april 2009 Udarbejdet af Jan Larsen Klippehagevej 22, 7000 Fredericia 1 Projektets forudsætninger og mål Fremtidens

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Samspilsramt energidemonstration. Charles Nielsen

Samspilsramt energidemonstration. Charles Nielsen Samspilsramt energidemonstration Charles Nielsen Samspilsramt energidemonstration Adfærdsvanskelig eller miljøskadet Udnytte samspillet mellem flere energisystemer Netværk 2 Disposition Kort om IBUS Arbejdshypotese

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S

Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S 2 Byg høst 2009 - EU 27 data fra Interbrau - Hamborg kha mt/ha Produktion [kton] Selektion [kton] Maltbyg [kton] Vinter

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

Forædling af blandinger og populationer

Forædling af blandinger og populationer Forædling af blandinger og populationer Workshop om økologisk planteforædling Hotel Opus Horsens 29. februar 2016 Anders Borgen Landsforsøgene 2007 Winter wheat 11,5 11 10,5 Varieties Mixed varieties Mixtur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

FAKTORER I KORN DER FREMMER ELLER HÆMMER VÆRDIEN SOM FODER

FAKTORER I KORN DER FREMMER ELLER HÆMMER VÆRDIEN SOM FODER FAKTORER I KORN DER FREMMER ELLER HÆMMER VÆRDIEN SOM FODER Henrik Brinch-Pedersen Aarhus Universitet Institut for Molekylær Biologi og Genetik Forskningscenter Flakkebjerg e-mail: hbp@mbg.au.dk FAKTORER

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC) Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC) Fremtidens landbrug i det biobaserede samfund Forskningscentret AU Foulum 8. Oktober 2013 KMC's struktur Brande Karup Toftlund

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Kornproduktion foder og salgsafgrøder

Kornproduktion foder og salgsafgrøder Kornproduktion foder og salgsafgrøder v. landskonsulent Jon Birger Pedersen Danmarks kornbalance, 2002/03 1000 tons Høst Lagerændring Udsæd Eksport Import Mel og gryn Malt Foder 8.543-216 288 1.682 917

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere