Gandhi - en frontløber

Relaterede dokumenter
Selvkontrol. Annie Besant.

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/ Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke Salmer: v. 1,2 & //

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Trænger evangeliet til en opgradering?

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

3. s. e. Påske. Højmesse //

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

igen, 125 Mit hjerte altid vanker, 438 Hellig, Nadver: Min Jesus, du stedse skal være, 118 Julen har englelyd

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Kristendom. Johan Galtung.

Forudsætningen for fred

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Invokation & Evokation

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Juledag d Luk.2,1-14.

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Vejen med tjeneste. Belinda Baird.

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

19. oktober s.e.T. BK: Ø: 2 dåb:

appendix Hvad er der i kassen?

Sidste søndag i kirkeåret

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Pinsedag 4. juni 2017

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8, Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Sjælskontakt 3. del.

MED RETNING MOD LIVET

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FREDSPROCESSEN er i gang

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

Skyldfølelser. Hvad er det bedste råd, du kan give os med hensyn til at leve dette liv?

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

Livsværdier. Geoffrey Hodson.

Menneskets potentialer

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

CITATER på VisdomsNettet

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

ÅR A, B og C LANGFREDAG

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Transkript:

1

Gandhi - en frontløber John March www.visdomsnettet.dk 2

Gandhi - en frontløber Af John March Fra The Beacon (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Forfatteren bruger betegnelsen forerunner om Gandhi, og i et leksikon oplyses det, at en forerunner er et menneske, der er sendt i forvejen med et budskab eller for at forberede vejen for andre eller for at være et eksempel til efterfølgelse. Frontløberprincippet I en esoterisk forståelse hentyder frontløber til et menneske, der åbenbarer en ny kvalitet for menneskeheden, og at dette menneske har gjort det så altgennemtrængende, at det grundfæstes som et fast element i menneskehedens kollektive bevidsthed. 3

Det medfører, at princippet, der hermed er indført, må underkaste sig tidens test og være i stand til at overskride fastlagte grænser og påvirke religioner og livsholdninger. Man kan sige, at der overføres et ideal fra Guds sind til menneskehedens sind, sådan at alle kan komme i berøring med dette princip, erfare det og se det omsat til handling. Ahimsa ikke-vold På denne måde manifesterede Gandhi sit princip om ahimsa eller ikke-vold. Gandhis liv er detaljeret beskrevet, men det er ikke en enkelt handling, der repræsenterer ham eller hans filosofi, for han huskes for sit liv i sin helhed, og det er denne helhed, man kan tage ved lære af. Dette liv var i sin helhed et udtryk for kærlighed og enhed i kraft af udførelsen af ikke-vold, for uanset hvor meget eller hvor lidt man ved om Gandhi, så ved man, at han stod for ikke-vold og kærlighed til hele menneskeheden. Sjælskraft Gandhi gav sin ikke-volds aktion navnet satyagraha 1, som han oversatte som sandhedskraft eller sjælskraft. Roden til ordet betyder trofasthed mod sandhed, men i udvidet form kan det betyde modstand ved hjælp af ikke-voldelige metoder. Gandhi mente, at hvis han fulgte satyagrahas - metoden, så fulgte han Kristi love, for Gandhi havde den dybeste respekt for kristendommen (og andre religioner) og for Kristus og evangelierne. Den ånd, Gandhi fandt i sit indre, var en tilnærmelse til enhed, til kærlighed og til fred. Det var en ånd, som han var overbevist om var stærk nok til at forene alt det, der skabte adskillelse. 1 Sanskritordet "Satyagraha" सत य ग रह kan oversættes med "insisteren på sandhed: "Satya" = sandhed og "agraha" = opretholdelse af sjælskraft eller af "sandheden kraft". 4

Gandhi og den engelske teosof Annie Besant i fælles sag om Indiens frigørelse fra engelsk besættelse og overherredømme. Indiens frigørelse For ham var Indiens frigørelse fra England en religiøs pligt, fordi Indiens frigørelse for ham blot var et skridt på vejen mod hele menneskehedens frigørelse fra andres voldstyranni men navnlig voldstyrannien i deres egen natur. Derfor kunne Gandhi sige: Når anvendelse af ikke-vold bliver universel, vil Gud herske på Jorden, som Han gør det i Himlen. Harmløshed Gandhi erklærede, at ikke-vold er grundloven i menneskets inderste natur. For Gandhi var ikke-vold nøjagtig det samme som harmløshed. Han var overbevist om, at det er den største kraft af alle, fordi det er sjælens højeste måde at udtrykke sig på. Sjælens udtryk er udtryk for hinduernes højeste tro: Troen på at ALT liv udgør en enhed alt liv udspringer fra én universel kilde kald den Allah, Gud eller Paramashwara. Grundpillen i hele Gandhis liv i hans handlinger og tænkning var livets hellighed og overbevisningen om, at kærlighed er loven for menneskets inderste natur. For han sagde også: Hvis kærlighed eller ikke-vold ikke er menneskets inderste lovmæssighed, falder alle mine argumenter til jorden. 5

Mere end passiv modstand Til Gandhis ikke-vold knytter der sig langt mere end passiv modstand. Han så ikkevold som en kraft, der var så stærk, at den kan og vil transformere menneskeheden. Den er baseret på en kærlighed, der er så stærk, at den kan anvende ikke-vold til forvandling af vold, for den er en appel til mennesket om ikke alene at elske sine venner men også sine fjender. Gandhi troede, at den eneste sande vej til overvindelse af en fjende er at hjælpe fjenden til at blive andet end en fjende, for Gandhi erklærede: at i ikke-voldens leksikon findes ordet fjende ikke. Disse citater fra Gandhi illustrerer den kraftige virkning, som han var overbevist om, at ikke-vold kunne have på hele menneskeheden: Jeg ved, at ikke-vold ikke kan bevises ved hjælp af argumenter. Den skal bevises ved, at mennesker giver udtryk for den i deres liv uden at tage mindste hensyn til konsekvenserne for sig selv. ikke-voldelige modstandsfolk sætter lid til den aldrig svigtende hjælp fra Gud, der bærer dem gennem vanskeligheder, som ellers anses for at være uoverstigelige. En ikke-voldelig revolution er ikke et program til erobring af magt. Det er et program til transformation af relationer, der resulterer i en fredelig udveksling af kraft. Menneskene kan kun slippe ud af volden via ikke-vold (harmløshed). Had kan kun overvindes med kærlighed. Had, der gengældes, øger hadet både på overfladen og i dybden. 6

Ikke-vold er det eneste, atombomben ikke kan udslette. Den, der praktiserer ikke-vold, må opøve evnen til at yde de højeste ofre for at frigøre sig fra frygt Det menneske, der ikke har overvundet al frygt, kan ikke fuldt ud praktisere ikke-vold. Jesus var muligvis en af historiens mest aktive modstandsfolk. Det var ikke-vold par excellence. Når man konfronteres med en omvæltning, som den man nu er vidne til, er der kun få enkeltpersoner, der er i besiddelse af urokkelig tro. De skal leve op til deres tro, selvom de ikke formår at skabe en synlig effekt på begivenhedernes gang. De er overbeviste om, at deres handling vil skabe håndgribelige resultater, når tiden er inde. Ikke-vold er aktiv modstand Gandhi troede derfor ikke på, at man i en ikke-volds situation bare læner sig tilbage og tillader, at man bliver gennempryglet. Ikke-vold er aktiv deltagelse ikke passiv. Det er kærlighed, som altid vil afvise at blive forvandlet til had. Det vil sige, at sand kærlighed baseret på ægte indsigt er det samme som frygtløshed. 7

Det er derfor en kærlighed, der er uimodtagelig for alle ydre påvirkninger. For et menneske, der kender sand kærlighed, er der intet andet, der giver mening set i lyset af altings enhed. Mennesker er derfor ikke harmløse eller ikke-voldelige, fordi det gavner dem selv eller deres egen sag. Mennesker er harmløse, fordi de har udviklet sig og fået et glimt af sandheden og sandheden om enhed er kærlighed. Kærlighed vil til alle tider være ikke-voldelig. Man kan dermed se, om mennesker i sandhed er harmløse. Herefter beslutter man at udstråle denne sandhed. Er dette ikke kærlighedens og lysets plan, der manifesteres fra det center, man kalder menneskeheden, og som forsegler døren til det onde? Sandheden er evig Gandhi indså, at ikke-vold fungerer, fordi den er selve kernen i menneskets eksistens. Det garanteres af det faktum, at alene sandheden kan være og er evig. Ved udførelsen af ikke-vold vil man muligvis dø i den nuværende inkarnerede form, men det betyder mindre, når man først har sjælskontakt og kan se hinsides tid om rum. Ikke-vold præciserer derfor ens tro. Enten er man sand i dette liv, eller også er man ikke. Enten tror man på den evige sjæl, der er menneskets sande identitet, eller på det forgængelige legeme. Gandhi tog beslutningen og identificerede sig derfor med sandheden om sjælen, og han veg aldrig fra denne overbevisning. Han var parat til at dø for sin tro og det gjorde han, for han kendte til sin naturs absolutte sandhed. Gandhi beviste dermed sin tro på, at gruppens behov altid må gå forud for personlighedens. Gandhi vidste, at hans arbejde her på Jorden ikke ville bære frugt mens han levede. I slutningen af sit liv vidste han, at han havde lagt et vigtigt sædekorn, og at der endnu ville gå lang tid, før dette sædekorn ville bære frugt. Han sagde: Ubegrænset ikke-vold vil kræve tid for at bliver universel. Man vil have god grund til at lykønske sig selv, hvis man lærer at erstatte samfundets junglelov med kærlighedens lov, og når man i stedet for at give plads til uvilje og fjendskab imod de mennesker, som man betragter som fjender, lærer at elske dem som ægte, potentielle venner. 8

Vores ikke-vold metode halter af sted. Ikke desto mindre eksisterer den, og den arbejder stille og usynligt under overfladen men den er trods alt forstået af de fleste. Ikke desto mindre: Fremtiden afhænger af, hvad man gør i nutiden. Optimistisk set kan det siges, at ikke-vold endnu ikke har fundet den teknik, der kræves til at forvandle massernes bevidsthed, men fejlen findes altid i teknikken ikke i den evige lov. Aktiv deltagelse Gandhis sædekorn ikke-vold har klaret tidens test. Ikke-vold er lige så sand i dag, som den var, da Gandhi levede. Den har også bestået tilhængernes test, der viser, at ikke-vold og harmløshed er en sandhed, der gælder alle mennesker, alle racer og alle religioner og styrkes gennem aktiv deltagelse. Gandhi var tydeligvis frontløber, da han introducerede ikke-vold-metoden og harmløshed. Det, han stod for, fik indflydelse på hele menneskeheden nu og i alle tider fremover. Alle kan vise respekt for denne sandhed ved at vurdere sit eget liv og se på, hvor voldens spirer stadig gror i ubemærkethed. Alle kan iagttage hvordan usynlige vrede eller tavse ord stadig gør fortræd. Der er grund til at være ærlig og lede efter tanker, der stadig trænger til at blive forædlet. Husk at ikke-vold og harmløshed styrkes gennem aktiv deltagelse, og i denne praksis vil man finde ægte glæde, mens man ofrer sig for viljen fra den guddommelige helhed. 9

Kildehenvisninger: Gandhi: His Life and Message for the World Louis Fischer. Gandhi: Prisoner of Love Judith M. Brown. Gandhi on Non-Violence edited by Thomas Merton. 10

www.visdomsnettet.dk 11