Den offentlige sektor i flere niveauer ni
Indhold Forord 11 Kapitel I. Fiskal føderalisme 1. Begrebet 13 2. Emner i bogen og dens opbygning 15 Kapitel II. Organisering og to synsvinkler 1. Indledning. 17 2. Det konstitutionelle valg 18 2.1. Beslutninger om offentlige aktiviteter - grad af enstemmighed 18 2.2. Den offentlige beslutningsproces og decentralisering 21 2.3. Det simultane valg af offentlig og privat organisering 24 3. Fiskal føderalisme-traditionen : 28 3.1. Musgraves tredeling af opgaverne 28 3.2. Allokeringsopgaven 29 3.3. Fordelingsopgaven 31 3.3.1. Hovedsynspunkter vedr. placeringen af fordelingsopgaven 31 3.3.2. Eventuel modifikation af hovedreglen? 32 3.3.3. Diskussion af placeringen af fordelingsopgaven i et decentraliseret system -.. 36 3.4. Stabiliseringsopgaven 38 3.4.1. Placeringen af stabiliseringsopgaven - kan en decentral rolle begrundes? 38 3.4.2. Nærmere vurdering af stabiliseringspolitikkens indhold 40 3.4.3. Konklusion og decentral aktivitet som konjunkturmodløbende 48 4. Public choice-traditionen og Leviathan 49 4.1. Betydningen af beslutningsprocessen 49 4.2. Leviathan-teorien 50 4.3. Uddybning af Leviathan-scenariet - budgetmaksimering 51
4.4. Decentralisering som et instrument mod Leviathanmekanismer 59 4.5. Empiri om Leviathan og centralisering/decentralisering 66 5. Andre tilgange 70 Kapitel III. Decentralisering, enhedsstørrelse og velfærdsteori 1. Indledning 71 2. Offentlige og semi-offentlige goder 72 2.1. Begrebet offentligt gode 72 2.2. Den formelle præsentation 73 2.3. Nuancering af begrebet offentligt gode 75 3. Offentlige ydelsers rumlige dimension 77 4. Den simple klubteori 78 4.1. Klubteorien og aftagende udbytte i produktionsprocessen 78 4.2. Teoriens praktiske relevans 82 5. Produktionsfunktionen for offentlig service og»congestion«84 5.1. Introduktion 84 5.2. Størrelseseffekter og analogien til private firmaer 85 5.2.1. Positive størrelseseffekter/economies ofscale 86 5.2.2. Negative størrelseseffekter/diseconomies ofscale 87 5.3. Den formelle præsentation 88 5.4. Den optimale klubstørrelse og forskellige typer goder 89 6. Tiebout-model og forskelle i præferencer 93 6.1. Tiebouts»extreme model«". 93 6.2. Forskelle i præferencerne for lokale offentlige goder 95 6.3. Finansiering ved kopskatter 96 6.4. Finansiering ved indkomstafhængige skatter 100 6.5. Øvrige spørgsmål og kritik 103 6.5.1. Er den geografiske flyttemobilitet den relevante mobilitetssynsvinkel?.".. 104 6.5.2. Kritik af Tiebout-modellen i relation til mobilitet 104 6.5.3. Indkomstskatter og stabilitet/eksistens af ligevægt 106 6.5.4. Kapitalisering 108 7. En alternativ fremstilling af decentraliseringsteoremet 109 7.1. Semi-offentligt gode, parallelle efterspørgselskurver 110 7.2. Opkrævning af»skattepriser«113 7.3.»Rene«offentlige goder og divergens i præferencer 114 7.4. Forskelle i priselasticitet 114 8. Kombination af forskellige synsvinkler på enhedsstørrelse 115 8.1. Indledning 115
8.2. En»bottom up«-model for kommunesammenlægninger 118 9. Lidt empiri 121 9.1. Enhedsstørrelse 122 9.2. Estimation af størrelseseffekter 123 9.3. Variation i præferencer 127 9.4. Mobilitet 128 9.5. Kapitalisering 130 Kapitel IV. Udligning og balance 1. Introduktion 133 1.1. Program 133 1.2. Den grundlæggende problemstilling og et normativt udsagn 134 1.2.1. Et formelt system 134 1.2.2. Et normativt udsagn og en simpel talmæssig illustration 135 2. Behovet for udligning 139 2.1. Tiebout-effektens realisering 139 2.2. Nødvendig betingelse for et velfungerende system 141 2.2.1. Snow-ball effekten 141 2.2.2. Forsikringsargumentet 142 2.2.3. Lige vilkår for kommunalpolitikere 143 2.3. Fordelingsmæssige hensyn 143 2.3.1. Horisontal lighed igen - og diskussion om levevilkår 143 2.3.2. Vertikal lighed 145 3. Argumenter mod udligning 146 3.1. Sammenhængen mellem skat og service sikres på anden vis?... 146 3.2. Inoptimal lokalisering? 148 3.3. Forstyrrelse af forbrugsvalget: vertikal inéfficiens 151 3.4. Asymmetrisk udgiftspåvirkning - fluepapir-effekt 151 3.5. Vanskeligheder omkring implementeringen af udligning 153 3.5.1. Fastsættelse af et udligningsgrundlag 154 3.5.2. Utilsigtede bivirkninger af udligning 154 4. Principiel opstilling - hvad er fuld udligning 156 4.1. En argumentationsmodel 157 4.2. En digression: finansiering ved kopskatter 159 4.3. Tre modeller på vejen fra»fuld udligning«til»udligning i praksis«159 4.3.1. Model 1 -»fuld udligning«160 4.3.2. Model 2 udligning omkring gennemsnitligt serviceniveau 163
4.3.3. Model 3 - udligning omkring gennemsnitligt serviceniveau og gennemsnitligt beskatningsniveau 164 4.4. Udligningsniveauets betydning 165 4.5. Refusioners udlignende virkning 166 4.6. Bloktilskuddet - udligningsneutral betaling 167 5. Udligning og bloktilskud og den overordnede organisering 168 5.1. Brutto-eller nettoudligning 168 5.1.1. Brurtosystem 168 5.1.2. Nettosystem 169 5.1.3. Illustration 170 5.2. Mellemkommunal Robin Hood eller statsfinansieret tilskudsmodel 171 5.2.1. Mellemkommunal udligning og særskilt bloktilskud 171 5.2.2. Statsfinansieret udligning 172 5.2.3. Illustration 173 6. Det danske tilskuds-og udligningssystem 175 6.1. Indledning 175 6.2. Anvendte variable og symboler 175 6.3. Landsudligning 176 6.3.1. Definition af skattegrundlag og udgiftsbehov 177 6.3.2. (Trin 1): Udligning og bloktilskud - på bruttoform 178 6.3.3. (Trin 2): Omskrivning til nettoudligning 180 6.3.4 (Trin 3): befolkningsfordelt bloktilskud og statsfinansieret udligning 180 6.3.5. (Trin 4): 2007-systemet 182 6.4. Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet 185 6.5. Hovedstadsudligning 185 6.6. Særligt om overudligning.". 186 6.7. Udligning af selskabsskat.". 187 Appendiks A 189 Appendiks B 197 Kapitel V. Udgiftsbehov 1. Indledning - udgiftsbehov og beskatningsgrundlag 201 2. Udgiftsbehov - principiel opgørelse 202 2.1. Introduktion 202 2.2. Efterspørgslen efter kommunale ydelser 203 3. Operationaliseringafudgiftsbehovsopgørelsen 210 3.1. Produktionsfunktionsmetoden 210
3.2. Udgiftsmetoden 215 4. Etimation af udgiftsbehov efter udgiftsmetoden 220 4.1. Krav til forklarende variable og objektive kriterier 221 4.2. Normaludgiftsmetoden 226 4.3. Kriteriemetoden 231 5. Udgiftsbehov i det danske udligningssystem 233 Kapitel VI. Tilskud og overførsler 1. Indledning 239 2. Formålene med overførslerne - især set fra det centrale niveau 240 2.1. Ønske om at sikre sig medindflydelse på opgaveløsningen 240 2.1.1. Introduktion - agent-principal synsvinklen 240 2.1.2. Regelstyring 244 2.1.2. Kontraktsstyring i bred forstand 246 2.2. Ønske om at foretage udligning 250 2.3. Ønske om at internalisere eksternaliteter 251 2.4. Ønske om at tilføre/regulere købekraft (»revenue-sharing«) 252 3. Kategorisering af overførsler 253 4. Empiriske undersøgelser af lokale myndigheders forbrugsvalg 254 4.1. Husholdningers efterspørgsel efter lokale offentlige goder 255 4.1.1. Bergstrom og Goodmans undersøgelse - medianvælger approach 255 4.1.2. Andre undersøgelser, Tiebout-bias og survey-approach.. 259 4.2. Lokale myndigheders reaktion på overførsler 260 5. Analyse af effekterne af forskellige typer overførsler :. 262 5.1. Generelle tilskud (2.). f. 263 5.2. Bundne bloktilskud (La.).: 264 5.3. Aktivitetsudmålte tilskud - åbne (l.b.2.) 267 5.4. Aktivitetsudmålte tilskud- lukkede (l.b.l.) 269 5.5. Finansieringen af tilskud 270 6. Tilskud og overførsler i praksis 271 6.1. Hensyn i den praktiske udformning af tilskudsog overførselssystemet 271 6.2. Refusionsprocenter 275 6.3. Regulering af bloktilskud (generelle statstilskud).% 277 6.4. Eksempler på større puljetildelinger fra de seneste år 278 Kapitel VII. Lokale skatter 1. Indledning 281 2. Lokale skatter og og egne skatter 282
3. Særlige vilkår for lokale skatter 284 4. De lokale skatters rolle 285 4.1. Varetagelse af allokeringsopgaven 285 4.2. Skatterne som ansvarligtgørende element - Leviathansynsvinklen 286 4.3. De lokale skatter og fordelingspolitikken 287 4.4. Lokale skatter og makroøkonomiske målsætninger 287 5. Gode lokale skatter - tax assignment 287 6. Evaluering af lokale skatter 289 6.1. Spørgsmål vedr. incidens 289 6.1.1. Evneprincippet - fordelingsmæssig incidens 289 6.1.2. Forvridningstab - allokeringsmæssig incidens 300 6.1.3. Forvridningstab - forbruger incidens 304 6.1.4. Rumlig incidens 310 6.1.5. Vertikal incidens 321 6.2. Skatten som signal om den kommunale service 323 6.2.1. Nytteprincippet 323 6.2.2. Skattens synlighed og gennemskuelighed 326 6.2.3. Antal skatteydere 328 6.2.4. Svingende eller jævnt fordelt skattegrundlag 329 6.3. Administrative omkostninger 331 7. Lokale skatter i Danmark 332 7.1. Den kommunale indkomstskat 333 7.1.1. Beskatningsrettens udnyttelse siden 1970 333 7.1.2. Særligt vedrørende det skrå skatteloft 334 7.1.3. Opkrævnings- og afregningssystemet kommuner/stat 334 7.1.4. Administrationen af bopælskriteriet 335 7.2. Ejendomsskatter 336 7.2.1. Vurderinger og stigningsbegrænsning 336 7.2.2. Grundskyld 336 7.2.3. Dækningsafgift 337 7.3. Selskabsskat... 337 7.3.1. Fordelingen af selskabsskat mellem stat og kommuner... 337 7.3.2. Skattedelingen mellem kommunerne 337 Litteratur 339 Stikordsregister 353 10