Om at være rollemodel En særlig del af stilladseringen i Fandangos afsenderdel (skriftlig fremstilling) udgøres, at læreren er rollemodel for eleverne ved en tekstanalyse. At være rollemodel vil sige, at man siger højt, hvilke tanker man gør sig for at komme frem til fx en analyse af en tekst. Du opfører med andre ord en slags skuespil for eleverne, hvor du står og analyserer en tekst, mens du tænker højt. Idéen er, at du viser eleverne, hvilke overvejelser der skal til, for at man kan komme frem til en god analyse. Hvorfor være rollemodel? På station 2 er der en modeltekst. (Læs om stationerne i artiklen Om skriftlig fremstilling.) En modeltekst er et forholdsvist tydeligt eksempel på den teksttype, eleverne skal skrive i. Her er det hensigten, at læreren er rollemodel og demonstrerer for eleverne, hvad man kan lære om teksttypen. Læreren udpeger det særlige sprog og den tekststruktur, der er kendetegnende for teksttypen. Gennem lærerens eksplicitte undervisning kan eleverne lære om sprogets funktion og blive bevidste om, hvilke muligheder de har, når de selv skriver tekster. Når læreren demonstrerer og viser et forhold fremfor at spørge ind til klassens viden, giver det eleverne mulighed for at forholde sig til deres egen viden på området, og formålet med undervisningen drukner ikke i utilstrækkelige svar. Det er også i denne forbindelse, de kan lære fagsproget at kende, fx grammatiske betegnelser for det, som de er ved at lære. En funktionel grammatikundervisning knyttet til selve skriveprocessen har langt større overførselsværdi end arbejdet med løsrevne grammatikøvelser uden sammenhæng til det, eleverne i øvrigt læser og skriver. Hvordan er man rollemodel? Øv dig derhjemme, inden det går løs i klassen, så du får fat i forskellen på at være rollemodel og at meddele selve analyseresultatet. Det sidste er ikke at være rollemodel! Det kan godt være, at det virker lidt kunstigt de første gange, men hold ud! Pointen er, at det er en rigtig god måde at sætte ord på alle de overvejelser, idéer og forkastede forslag, der ligger forud for den analyse, man kan formulere som et færdigt resultat. Man synliggør bogstaveligt analyseprocessen for eleverne. På de næste sider finder du to konkrete eksempler på at være rollemodel ved analyse af en tekst. Vi har valgt kapitel 2 s to analysetekster: Kagemanden, der er en beskrivende tekst og Kagemand af Kim Fupz Aakeson, der er en fortællende tekst. Teksten til dig er skrevet i en blanding af tale og skriftsprog sådan må det jo være i en skriftlig lærervejledning men det er altså ikke meningen, at du skal sige ordret det, der står her. Og endelig ikke læse op! Du skal finde din egen måde at gøre det på, dit eget sprog, så eleverne kan se og høre, de overvejelser, du gør dig, når du analyserer. I eksemplerne er der sat mellemoverskrifter ind for at gøre det mere overskueligt for dig at læse. De har ikke noget at gøre i en autentisk situation, hvor du er rollemodel! Der er som sagt tale om eksempler på, hvordan det kan gøres, så du kan få en idé om, hvad vi mener med at være rollemodel. Husk at bruge de fagbegreber med, som er nævnt i spalten med teksttypetræk
(markeret med blåt i vores tekst.) Du kan evt. selv finde flere eller andre. Måske er du slet ikke enig i fortolkningen af Kagemand. Så må du være rollemodel med din fortolkning af den lille historie. To konkrete eksempler Kagemanden En beskrivende tekst Teksten er en beskrivelse af en konkret genstand, en beskrivende tekst. Hensigten med en beskrivende tekst er at give information til læseren om et eller andet, der findes i virkeligheden, altså ikke noget opdigtet. Her er det en kagemand. Struktur: præsentation og kriterier En beskrivende tekst indledes som regel med en præsentation af det, der skal beskrives, så læseren lige er med på, hvad han eller hun får noget at vide om. I den her tekst kan jeg se, at præsentationen egentlig bare består af overskriften Kagemanden, mere præsentation behøver vi ikke, for det er ikke nogen kompliceret ting, der skal beskrives. Når man skal i gang med selve beskrivelsen, har man brug for nogle kriterier. En beskrivende teksts struktur består simpelthen af udfyldning af de kriterier, man har valgt at beskrive ud fra. Det kender I godt, fx fra de første fagtekster, I skrev i de små klasser: Skriv om et dyr. Husk, at vi skal have noget at vide om dets udseende, levested, føde og hvor mange unger, det får. Det er kriterierne for beskrivelsen af dyret. I denne beskrivelse leder jeg også efter kriterierne. Vi får at vide, hvor kagemanden befinder sig den ligger på en bageplade. Det kriterium kunne man kalde placering. Vi får også at vide, hvad den er lavet af: æg, mel, sukker, bagepulver og kakao. (Man må da håbe, at der også er lidt væske involveret, ellers skal der godt nok mange æg til!) Det kriterium er ingredienser. Det meste af teksten bruges til at beskrive, hvordan kagemanden ser ud det er kriteriet udseende, der bliver brugt. Jeg ved at beskrivende tekster ikke har noget tidsforløb sådan som berettende tekster. Derfor tjekker jeg om der er tidsforløb i teksten, men jeg kan ikke finde noget. Man kunne godt have skrevet en tekst om, hvordan kagemanden blev til: Først tog Jakob, der har bagt kagen, en skål og blandede ingredienserne sammen. Han brugte mel, æg, bagepulver osv. Så formede han kagemanden og bagte den i oven. Til sidst pyntede han den med Men så ville det have været en berettende tekst. En beskrivende tekst, som den vi taler om nu, er kendetegnet ved, at der ikke fortælles om et forløb. Det er en statisk tilstand, der beskrives: Hvordan er den her kagemand? Sprog udsagnsord og ord, der farver Det med den statiske tilstand kan jeg se på sproget. Prøv at se på udsagnsordene. Det er stillestående verber. Der er ikke noget action: ligger, er, har. Hvis der er noget handling, så er det noget, der er sket udsagnsordene står i førnutid: er lavet, er beklædt. Nutid og førnutid bruges (blandt andet) til at beskrive noget alment gyldigt, noget der altid gælder. Det er ikke sådan, at hvis vi kigger på kagemanden om fem minutter, så er han lavet af noget andet eller pyntet med andre ting. Hvis han pludselig var pyntet på en ny måde, og vi skrev om det ja, så var teksten blevet til en berettende tekst med et tidsligt forløb.
I beskrivende tekster bliver der som regel brugt mange ord, der farver ord, der gør, at man kan se genstanden for sig. Det gør der også i den her tekst. Der er fx mange tillægsord: lyserød, røde, blå, hvid, stribet, brun. Det er ikke så mærkeligt, for tillægsord er netop ord, vi lægger til for at sige mere om navneordene. Hvis en beskrivelse skal være god, skal vi kunne se genstanden for os. Det giver tillægsordene den bedste hjælp til. Men man kan også gøre noget ud af at vælge præcise (evt. sammensatte) navneord til at farve teksten med: lakridssnørrebånd, guldkarameller, vingummistykker. På den måde får vi mere at vide, end hvis der havde stået lakridser, karameller, slik. Det med de farvede ord det er der jo også i fortællende tekster. Kunne det så alligevel være en fortællende tekst? Nej, det er det altså ikke, for der er ikke noget forløb, der er ikke nogen handling. Den beskrivende teksttype og andre teksttyper Beskrivende tekster har en enklere struktur og mere overskuelige sproglige karakteristika end fx fortællende tekster. Jeg har talt om det manglende tidslige forløb, som udelukker både den berettende og den fortællende teksttype. Men der er også det, at teksten ikke skal fortolkes. Den skal ikke læses med fordobling, for der ligger ikke en anden eller dybere mening i ordene, end den man kan læse sig til direkte. Det gør også, at denne tekst ikke kan være en fortællende tekst, selv om den jo har det med de mange farvende ord til fælles med fortællende tekster. Teksten har altså ikke noget tema eller budskab, men den har en hensigt (eller rettere: skribenten har en hensigt): At give læseren nogle relevante oplysninger om i dette tilfælde en bestemt kagemand. Pga. denne hensigt er der valgt kriterier for en beskrivelse, der er brugt udsagnsord i nutid, og der er brugt farvende ord. Det er ret almindeligt, at tekster i andre teksttyper som fx berettende eller fortællende har afsnit som er beskrivende. I sig selv kan man jo sige, at det at beskrive noget, farver teksten og gør det nemmere at se det for sig, som skribenten/forfatteren gerne vil have læseren til at se. Kagemand En fortællende tekst Teksten er en historie, en fortællende tekst. Og den er fiktiv, for det er ikke noget, der er sket i virkeligheden, det er forfatteren Kim Fupz Aakeson, der har fundet på historien. Kronologi Sådan en fortællende tekst, den skulle gerne være kronologisk bygget op: Den består af nogle begivenheder, der er ordnet i en tidslig rækkefølge. Det er ikke så svært at se: Først bager damen kagemanden, så gifter hun sig med ham, og så lever de lykkeligt sammen. To begivenheder og en tilstand. Her er de fortalt i kronologisk rækkefølge, der er ikke noget med flashback, for eksempel. Men der står, at hun nogle gange truer ham lidt. Er det ikke en slags flashback? Nej, ikke rigtig, for det hører jo med til den tilstand, hvor de sidder lykkeligt sammen i sofaen. Alligevel er det lige præcis den sætning, der bryder den ellers lidt kedelige eller i hvert fald helt forudsigelige struktur. Historien ville ikke have nogen spænding uden den sætning med truslen. Struktur
Man kan se det, hvis man beskriver fortællingens struktur med begreberne ro ro brydes uro uro brydes ro: Jeg vil sige, at ro er, når hun står og bager, som hun plejer. Ro brydes er, da hun vælger at gifte sig med ham det kan ikke være noget, hun normalt gør. Her brydes hendes normale liv af en ny begivenhed. Der er ikke umiddelbart nogen beskrivelse af uro og uro brydes, men den sidste ro er den lykkelige tilstand. Og så er det jo, at de der krummer, han sidder og laver i sofaen, de kan godt siges at være udtryk for uro, og man kan også sige, at damen bryder uroen ved at vise tænder og minde ham om, at hun kan spise ham, hvis hun vil. Det vil jeg opfatte som hendes måde at genoprette roen på, den lykkelige tilstand. Historien er på den måde et eksempel på den typiske struktur for fortællende tekster, selvom de normalt består af mange flere begivenheder den her tekst er jo meget kort, faktisk kun tre sætninger! Men princippet er altså det samme. Sprog udsagnsord Nu vil jeg se på tekstens sprog og finde de sproglige træk, der er karakteristiske for den fortællende teksttype. En fortællende tekst har en handling, der sker noget. Det kan man se på udsagnsordene. Hvilken slags udsagnsord er der så i Kagemand? Jeg kan finde bagte, lavede, giftede, krummer, blotte, fx det er handlingsverber. De udtrykker action, at nogen gør noget, og at der sker noget. Så det passer fint med, at en fortællende tekst skal have handling. Men der er faktisk også nogle stillestående verber: er, sidder. Stillestående verber er mere karakteristiske for beskrivende tekststykker. Men i den her tekst optræder de jo også netop der, hvor fortælleren beskriver en tilstand: De er lykkelige, han sidder og krummer, hun er lækkersulten. Sprog farvende ord Hvilke sproglige træk er ellers interessante i teksten? Der er rigtig mange farvende ord, både tillægsord og biord. Farvende ord gør det nemmere for os læsere at se det hele for os. Og de viser os, hvad personerne føler: rigtig stor og flot, så flot, faktisk, lykkelige, lækkersulten. Vi kan se en meget imponerende kagemand for os, og vi prøver at forestille os, hvordan hovedpersonen og kagemanden sidder i sofaen sammen og hygger sig. Vi kan måske næsten mærker kagemandens frygt, når konen kigger på ham med et lækkersultent blik i øjnene. Det er typisk for fortællende tekster, at læseren skal kunne leve sig ind i historien, og det hjælper alle de farvende ord til. Besjæling Er der andre sproglige træk, der peger på den fortællende teksttype? Ja, der er det med, at damen gifter sig med en kagemand. Altså, det kan man jo ikke i virkeligheden. Her er faktisk to typiske kendetegn for fiktive tekster: Kagemanden er en ting, men optræder som om, han var et menneske. Han kan gifte sig, være lykkelig, sidde i en sofa, spise (oven i købet krumme!), og han kan trues! Når ting får menneskelige egenskaber siger vi, at de er besjælede tænk lige over det ord: besjæle, det betyder at give noget sjæl, at gøre noget levende. Fantastiske træk Besjæling er et typisk træk ved fiktive tekster, og det er det fantastiske også altså at ting, der ikke kan ske i virkeligheden, sker i historien. Er der mon noget af det her? Ja igen det med kagemanden: Selve det, at konen efter at have bagt ham, bestemmer sig for at gifte sig med ham i stedet for at æde ham. Som om det var en mulighed, vi alle sammen har, når vi har bagt en kage, der ligner et menneske. Det er hende, der gør ham menneskelig det er ret fantastisk!
Billedsprog En sidste sproglig ting, jeg vil tage fat i, er udsagnsordet krummer. Når vi rigtige mennesker sidder i sofaen og krummer betyder det selvfølgelig, at vi spiser et eller andet, mens vi taber en masse krummer ned i sofaen. Det kan godt irritere især de voksne familiemedlemmer. Men her i Kagemand bruger Fupz ordet i dobbelt betydning. Kagemanden sidder måske og taber krummer, mens han spiser noget krummer på samme måde som mennesker. Men han er selv sådan en kage, vi andre ville kunne krumme med, så han kan også krumme i sofaen bare ved at være den, han er. Måske falder der hele tiden lidt krummer fra ham virkelig irriterende for konen, der nok gerne vil holde sin sofa ren. Det giver teksten liv, at sproget bliver brugt med dobbelt betydning, og det er typisk for fortællende tekster. Billedsprog er et af de virkemidler, forfatteren kan bruge til at vise os læsere, at her er der noget, vi skal holde øje med og prøve at forstå meningen med. Fortolkning Jeg sagde i starten, at en fortællende tekst skal fortolkes. Ved at have set så nøje på tekstens struktur og sprog er jeg kommet ret tæt på en fortolkning, men før jeg samler analysen i en fortolkning, vil jeg lige læse teksten igennem igen med de tanker, jeg nu har gjort mig om den, i baghovedet [Jeg læser teksten højt.] Når jeg skal fortolke en tekst, prøver jeg at gøre mig klart, hvad dens tema er. Hvad drejer den her tekst sig om? Da jeg analyserede strukturen, fandt jeg ud af, hvad teksten handler om: En kone, der bager en kagemand, gifter sig med ham og truer ham til at opføre sig ordentligt. Men hvad vil Fupz dog sige med den historie? Vi kan jo ikke gifte os med kagemænd, så vi må læse historien med fordobling for at få mening med det. Når jeg læser med fordobling, tænker jeg: Hvis jeg skal overføre det fantastiske træk med kagemanden til virkeligheden hvad kan det så betyde? Kan det være noget med, at kvinder elsker søde sager og ikke kan fordrage krummer i sofaen? At de har rengøringsvanvid? Nej der er ikke rigtig andet i teksten, der passer med det med rengøring. Og det eneste hint, vi får om det med søde sager, er oplysningen om, at kvinden er lækkersulten. Men da jeg analyserede strukturen, fandt jeg jo ud af, at den sætning bruges til at genoprette roen med trusler. Det tyder på, at vi har fat i noget andet end konkret lækkersult. Og at krummerne ikke handler om rengøringsvanvid. Kan det så dreje sig om noget med, at hun selv har lavet den mand, hun gifter sig med? Hvilke fordele giver det hende? Hvorfor bliver hun lykkelig med ham? Ja, i historien er han jo lækker, og hun kan true ham med at spise ham han er en attraktiv mand, og hun har magt over ham, hun kan ødelægge ham. Det er hende, der har lavet ham så dejlig og hende, der bestemmer, hvordan han skal opføre sig (og om han skal leve eller dø!). Det kan godt overføres til et forhold, hvor kvinden er den, der har magten til at bestemme, om ægteskabet skal fortsættes eller afsluttes. Kan det være temaet: Kvindens magt over manden? Mener Fupz mon, at det i virkeligheden altid er sådan? Tit siger vi jo, at mændene har magten, men i virkeligheden er det måske kvinderne, der lige med en lille bemærkning kan pege på, hvor afhængige mænd er af kvinderne? Sammenfattende fortolkning Jeg er egentlig meget godt tilfreds med den fortolkning, for den passer med tekstens komposition og giver mening både til de fantastiske træk og til den lidt mærkelige komposition med det flashback, der ikke er et
rigtigt flashback. Det er tit der, hvor teksten er lidt skæv, man skal være på vagt her har man som læser chancen for at tænke Ups, det da lidt mærkeligt, hvad er mon meningen med det? Men selvom jeg er tilfreds, kan jeg godt tænke lidt over, om det virkelig kan være rigtigt, at forfatteren har villet fortælle os, at kvinderne har magt over mændene? Kunne det ikke også være, at vi skulle hæve os endnu højere op over den konkrete historie og sige, at den drejer sig om, at vi mennesker skaber hinanden og har magt til at give hinanden liv eller ødelægge hinandens liv begge dele i overført betydning? Så er konen ikke symbol på kvinderne som sådan og kagemanden ikke på mændene nej, så er budskabet i teksten, at vi gør hinanden til vigtige og betydningsfulde mennesker i vores liv, og derfor har vi også magt til at ødelægge det værdifulde ved hinanden og vores forhold til hinanden. Man kan aldrig blive helt sikker på, hvordan en fortællende tekst skal fortolkes men analysen af tekstens struktur og sprog har givet mig gode argumenter for min fortolkning.