Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016

Transkript

1 Årsplan Dansk 4. klasse 2015/ Kommunikation. Krop og drama Eleven kan dramatisere og temaer sammen med andre. rum, figur og forløb Afkodning ord i til klassetrinnet hurtigt og sikkert. ordklasser og bøjning af ord Tekstforståelse Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten. læseforståelsesstrategi er Korrektur Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele. morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Jeg kan i en gruppe dramatisere en given tekst over et fastlagt tema Jeg er bevidst om min placering og kontakt til publikum Jeg kan læse alderssvarende flydende med tilpas hurtighed Jeg kan læse højt, så andre kan forstå teksten. Jeg kan anvende de strategier, der er nødvendige for at kunne forstå en tekst Jeg kender forskellige læsestategier Jeg kan bruge morfemer og på den baggrund tilrette stavning i min tekst Jeg kan bruge stavekontrol, når jeg skriver Eleverne kan i grupper dramatisere en given tekst med forskellige aktører. Eleverne kan i grupper lave rollespil over et fastlagt tema, fx venskab. Eleverne kan fremføre en rolle med bevidsthed om placering i forhold til publikum, kontakt til publikum og brug af varieret kropssprog og stemmeføring i forhold til rollen. Eleverne kan læse alderssvarende højt, så andre kan forstå teksten. Eleverne kan læse flydende, dvs. med sikker afkodning og god forståelse. Eleverne kan genkende rodmorfemet i afledte eller bøjede ord. Eleverne kan stillelæse for aldersgruppen med ord pr. min. Eleverne kan anvende en organiseringsstrategi til at få overblik over en Eleverne kan anvende en hukommelsesstrategi til at kunne genfortælle en Eleverne kan forstå logiske slutninger i en Eleverne kan udfylde tomme pladser i til aldersgruppen, dvs. danne inferens. rodmorfemer og bøjningsmorfemer i navneord og på den baggrund tilrette stavning i egen rodmorfemer og bøjningsmorfemer i udsagnsord og på den baggrund tilrette stavning i egen Eleverne kan bruge stavekontrol, når de skriver i et tekstdokument. og fremførelse af en tekst eller et drama Eleven kan udarbejde æstetiske og faglige. beskrivende og berettende fremstillingsformer Jeg kan beskrive en person eller et sted ved hjælp af lyd, ord og billeder Jeg kender forskel på en beskrivende og en berettende tekst Eleverne kan karakterisere kendetegnene for en beskrivende tekst og benytte dem i egen Eleverne kan karakterisere kendetegnene for en beretning og benytte dem i egen Eleverne kan skrive en erindring med nedslag fra eget liv. Eleverne kan fremstille en elektronisk collage i lyd, ord og billeder, som beskriver en person eller et sted. Eleverne kan skrive en fortællende tekst, fx en gyser. Genreforståelse f.eks. Gys og gru

2 3. Præsentation og evaluering Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout. enkle evalueringsmetoder Vurdering Eleven kan deltage i samtale om tekstens kvalitet. kvalitetskriterier. Sammenhæng Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens og sammenhænge. visualiseringsformer sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden. metoder til omskabende arbejde Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere Jeg kan vurdere om min tekst lever op til det, jeg ved om f.eks beskrivende og berettende Jeg kan vurdere kvaliteten af min tekst ved hjælp af de opstillede kriterier Jeg kan sammen med andre vurdere s kvalitet Jeg kan opstille kriterier for vurdering af skønlitterære og andre Eleverne kan vurdere, om egen beretnings kvalitet lever op til en række opstillede kriterier, fx brug af punktum, varierede tidsangivelser, kronologisk forløb, fastholdelse af datidsform. Eleverne kan vurdere, om en fagteksts layout fungerer hensigtsmæssigt. Eleverne kan understrege tillægsord i egen gysertekst og vurdere, om tillægsordene skaber den ønskede effekt, fx uhygge eller spænding. Eleverne kan opstille kriterier for vurdering af en skønlitterær tekst, fx: - sprog - handling - genregreb Eleverne kan udvælge passager fra en tekst, de synes, fungerer særlig godt, fx: - Hvad er sjovt? - Hvad er rørende? - Hvad er smukt? Og begrunde deres valg. Eleverne kan forholde sig reflekteret til andres valg af passager og indgå i drøftelser om dem. Jeg kan gengive min egen fortolkning af en tekst gennem f.eks. dramatisering Jeg kan illustrere tekstens indhold og budskab Jeg kan omsætte temaet fra en genre til en anden - f.eks. omsætte en filmsekvens til en tekst Jeg ved hvordan jeg skifter fra en genre til en anden Jeg kan dramatisere en udvalgt tekst f.eks. en novelle på forskellige måder Jeg kender forskellige Eleverne kan gengive deres egen fortolkning af en tekst gennem dramatisering. Eleverne kan bruge visualiseringsredskaber som foto, lyd eller film til at give udtryk for fortolkninger. Eleverne kan illustrere tekstens indhold og budskab gennem tegninger eller tegneserie. Eleverne kan omskrive teksten til en anden genre og derved gengive sin forestilling om tekstens budskab. Eleverne kan omsætte temaet fra en novelle til et blogindlæg. Eleverne kan omsætte passager fra en tekst til en filmsekvens. Eleverne kan omsætte en filmsekvens til en fiktiv Eleverne omsætter en novelle til en billedfortælling, hvor tekst og billeder bidrager med hver sin del af fortællingen. Eleverne kan i grupper læse en tekst med mange replikker op. Oplæsningen udføres som læseteater. Eleverne kan omsætte en novelle til og fremstilling

3 4. 5. gennem oplæsning og tegning. mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Forberedelse Eleven kan formulere enkle læseformål. oplevelseslæsning og faglig læsning Undersøgelse Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger. personkarakteristik Perspektivering Eleven kan sætte i forhold til forfatterskabers særpræg. enkelte forfatterskaber Finde tekst Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål. enkle kildekritiske metoder på internettet udtryksformer tegneserie. Eleverne kan omsætte en novelle til rollespil og udføre det. Eleverne kan skabe et tableau over et udvalgt tekststed fra en novelle. Jeg kan formulere mine egne læseformål til sammensatte Jeg kender forskel på at læse oplevelseslæsning og faglig læsning Jeg kan udpege og begrunde motiver for personernes handlinger og konflikter i en Jeg kender forskel på ydre og indre personkarakteristik Jeg kan læse flere af fælles træk Jeg ved noget om forskellige forfattere Eleverne kan formulere læseformål til forskellige teksttyper. Eleverne kan anvende et VØL-skema før læsning af en fag fortælleforhold i fag og i skønlitterære. Eleverne kan udpege forskelle på fag og skønlitterære i forhold til struktur, komposition, fortælleforhold og sprog. ydre og indre personkarakteristik. statiske og dynamiske personer i en typer og individer i en tekst (flad og rund personskildring). Eleverne kan udpege, hvilke konflikter der udspiller sig mellem personerne i en Eleverne kan udpege og begrunde motiver for personernes handlinger i en fællestræk i persongalleriet. fællestræk i tematik. fællestræk i sproglig tone. Jeg kan forholde mig kritisk til afsendere på hjemmesider Jeg kan udpege forskellige modaliteter på en hjemmeside Eleverne kan forholde sig kritisk til afsender/modtagerforholdet på hjemmesider. Eleverne kan se fordele og ulemper ved at søge informationer på sociale netværk. Eleverne kan forstå konsekvensen af at uploade eller videresende personlige oplysninger eller billeder på nettet. Eleverne kan forstå begrebet multimodalitet, udpege forskellige modaliteter på en hjemmeside og vurdere, om de kan anvendes til søgeformålet. Forfatterskab Projektopgave

4 Kommunikation. It og kommunikation sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet. Jeg kan bruge internettet ansvarligt Jeg ved hvad digitale fodspor betyder Eleverne kan forklare metaforen digitale fodspor. Eleverne kan forklare, hvordan deres ageren på nettet kan have konsekvenser, positive som negative. Eleverne kan agere ansvarligt på nettet. 6. digitale fodspor. Håndskrift og layout Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout. opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Forberedelse Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele. enkle fremstillingsprocesser Sprogforståelse Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten. over- og underbegreber. Jeg kan anvende en layout, der passer til genren Jeg kan anvende håndskrift og tekstbehandling i en fremstilling Eleverne kan layoute en fortælling i et tekstdokument med titel, forfatter og brødtekst med brug af forskellige skriftstørrelser og markeringer, fx afsnit og kursiveringer. Eleverne kan layoute en fagtekst i et tekstdokument med brug af fx spalter, indsatte grafer, figurer og billeder. Eleverne kan layoute en planche eller plakat tilpasset en given modtager og med brug af fx karton og tusser. Eleverne kan anvende forskellige skriftstørrelser, farver og skrifttyper. Eleverne kan layoute en digital plakat, fx en glog, så den giver overblik og vækker interesse. Jeg kan planlægge en fremstillingsproces Jeg kan anvende og selv fremstille stilladseringsark til eget brug Jeg kender og kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhæng i Eleverne kan planlægge en beskrivende tekst, fx af en person. Eleverne kan søge viden om personen, kan udvælge hvilke kriterier personen skal beskrives ud fra og skrive stikord i et stilladseringsark. Eleverne kan hente viden i en beskrivende modeltekst og udarbejde stikord i et stilladseringsark. Arket indeholder felter til præsentation og felter til kriterier, der beskriver personen, fx udseende, væremåde, fritidsinteresser. Eleverne kan på denne baggrund udarbejde et tilsvarende ark med idéer til egen Eleverne kan i en tekst finde de ord, der udtrykker samme semantiske område. Eleverne kan ordne ord i kategorier, fx i en abstraktionsstige, hvor substantivers (navneords) over- og underbegreber skrives, fx mad, pålæg, leverpostej. Eleverne kan associere fokusord i en tekst med andre velkendte ord. Eleverne kan forstå, hvordan ord kan ordnes i kategorier, fx i fag. Multimodale

5 7. 8. Kommunikation. Kommunikaton. Sprog og kultur Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre. norsk og svensk sprog og kultur. Dialog Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. lytteformål og undersøgende spørgsmål. Sproglig bevidsthed Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog. ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog. Respons Eleven kan give respons på s genre og formål. æstetiske og faglige s formål. Jeg kan referere en tekst eller film på norsk eller svensk Jeg genkender norsk og svensk sprog Jeg kender forskel på, hvordan man lever i de tre skandinaviske lande handlingen i en norsk kortfilm med norske under. handlingen i en svensk kortfilm med svenske under. handlingen i en kort oplæst norsk handlingen i en kort oplæst svensk, hvordan hverdagslivet kan være forskelligt i de tre skandinaviske lande. Nordiske sprog Læringsmål Læringsmål fra EMU Forslag til tema Jeg kan i en mindre gruppe lytte til andre elevers tanker og ideer til et emne og give respons Jeg kan lytte aktivt til en tekst, der bliver læst op, og undervejs stille undrespørgsmål Jeg kan udpege fagudtryk i forskellige genrer Jeg har viden om fagsprog Jeg kan give respons på strukturen i min makkers tekst Jeg kender forskel på æstetiske og faglige Eleverne kan i en mindre gruppe og på baggrund af en individuel kort tænkeskrivning på skift byde ind med deres tanker om en given sag. Eleverne kan i en mindre gruppe lytte til andre elevers tanker om en given sag og drøfte dem. Eleverne kan lytte aktivt til en novelle, læreren læser op, og undervejs stille undrespørgsmål. Eleverne kan udpege fagudtryk i en instruerende tekst, fx en opskrift. tekststruktur i en instruerende tekststruktur i en beskrivende tekststruktur i en berettende Eleverne kan give respons på strukturen i en makkers gyserfortælling ved at vurdere og notere dens forløb i en berettermodel. Eleverne kan give respons på brugen af eller manglen på tidslige forbindere i en makkers berettende tekst, fx da, senere, efter at Instruerende f.eks. til fremstilling af et produkt