NOTAT: LØSNINGSFORSLAG TIL AFHJÆLPNING AF KAPACITETSPROBLEMER.

NOTAT: LØSNINGSFORSLAG TIL AFHJÆLPNING AF KAPACITETSPROBLEMER. Dato 17.04.2008 Indledning: Som udgangspunkt bør der gøres opmærksom på, at det ikke er alle løsningsforslag, der vil kunne passes ind til samtlige institutioner i kommunen. De bygningsmæssige forhold og/eller institutionens placering i forhold til blandt andet skole kan være af en sådan art, at det ikke vil være økonomisk, pædagogisk og/eller personalemæssigt forsvarligt. Nogle af de opstillede løsningsforslag vil være let tilgængelige, mens andre vil kræve en større eller mindre ombygning, alt afhængig af de aktuelle forhold for den enkelte institution og skole. Det optimale valg af løsningsmodel for den enkelte institution, vil bero på en individuel vurdering med udgangspunkt i de faktiske forhold. Ligesom der fra den enkelte forældrebestyrelses og ledelses side kan være ønsker med hensyn til løsningsmodel med begrundelse i institutionens pædagogiske tanker, praksis og værdier. Løsningsforslag: 1) Udegruppe med opstart marts/april på nærliggende skole 2) Permanent udegruppe i lokaler på nærliggende skole 3) Før-SFO 4) Natur udegruppe 5) Børn bliver i dagplejen, til der er plads i børnehaven 6) Gæstedagplejehus 7) Før-indskrivning i børnehaven af dagpleje-/vuggestuebørn 8) Udvidelse af børnehaver til integrerede institutioner 9) Rullende skolestart - Børnene overgår til BH- klasse/sfo, dagen de fylder 6 år 10)Rullende skolestart Børnene overgår til BH- klasse/sfo, måneden efter de er fyldt 6 år 11)Rullende skolestart - Børnene overgår til BH- klasse/sfo to gange årligt, for eksempel i februar og august Kort beskrivelse af forslag: Udegruppe med opstart marts/april på nærliggende skole. For tiden har vi 2 institutioner, som midlertidigt kører efter løsningsmodel 1. Vejruphuse Børnehave og Skamby Børnehave. Side 1 af 10

Vejruphuse modellen: Generel beskrivelse: Der er den 1. marts 2008 etableret en udegruppe på Hårslev skole, som ligger dør om dør med Vejruphuse. Gruppen består af de 19 børn, som skal starte i børnehaveklasse/sfo til august. Gruppen startede i marts og har 3 voksne tilknyttet. Børnene bliver afleveret og hentet i lokalerne på skolen. Der åbnes og lukkes i samarbejde med SFO en. Lokaleforhold: Gruppen er placeret i egne lokaler, der støder op til den nuværende børnehaveklasse og SFO. Det har været nødvendigt med en mindre renovering, før lokalerne kunne midlertidigt godkendes. Det har bl.a. drejet sig om udluftning, brandsikkerhed og køkken. Toiletterne deles med skolen. Toiletrummet er pt. ikke stort nok til at kunne blive godkendt som arbejdsrum. Personale: Normeringen er som til øvrige børnehavebørn. Derudover er Vejruphuse blevet tildelt yderlige 20 timer pr. uge som kompensation for udegruppen. Personalet giver udtryk for, at det er svært at fastholde en daglig kontakt til kollegerne i hovedhuset, da man jo ikke som udgangspunkt ser hinanden i det daglige. Personalet anvender lærerværelset som pauserum. De er glade for ordningen og trives godt. Logistikken: Det er uden tvivl en fordel, at børnehaven og skolen ligger dør om dør, da det gør det lettere at bevare kontakten mellem udegruppen og huset. Det pædagogiske: Det, at samle de store børn i en gruppe gør det lettere at målrette de pædagogiske aktiviteter, således at de i større grad kan forberede børnene til den forestående skolestart. Dette sammenholdt med, at børnene i det daglige får mulighed for at lege med og skabe kontakt til de børn, som allerede går i børnehaveklasse og/eller SFO, styrker muligheden for en vellykket skolestart. Endvidere giver det en god mulighed for at skabe den røde tråd i børnenes udviklingsforløb. Derudover skaber det ro, både i den gruppe som er på skolen, og for de børn, som er tilbage. Skamby børnehave modellen: Generel beskrivelse: Der er den 1. februar 2008 etableret en udegruppe på Skamby Friskole, som ligger dør om dør med Skamby Børnehave Gruppen består af i alt 15 børn. Af de 15 børn skal de 10 starte i skole til sommer. Det er endnu ikke afgjort, hvad man gør med de sidste 5. Der hentes og afleveres i børnehaven. Hvis man kommer uden for det tidsrum, hvor børnene er på skolen. En voksen går med børnene til lokalet på skolen kl. 7.30 og er alene med børnene til kl. 9.00. Om eftermiddagen er den voksne også alene fra 14.30 til 16.00, hvor man går tilbage til børnehaven. Lokaleforhold: Udegruppen er i et lokale på skolen. Lokalernes beliggenhed begrænser børnenes muligheder for at udfolde sig, idet der skal tages hensyn til undervisning på skolen. Lokalet er ikke placeret i direkte forbindelse med SFO en, men i en anden bygning. Personale: Normeringen er som til øvrige børnehavebørn, derudover er Skamby Børnehave blevet tildelt i alt 20 timer ekstra som kompensation for udegruppen. Der er to voksne tilknyttet Side 2 af 10

gruppen. Personalet, som er tilknyttet udegruppen på skolen, giver udtryk for, at de føler sig isoleret og mangler faciliteter som personalerum og toilet. Ved sygdom kan det være svært at få det hele til at hænge sammen. Man vælger derfor til tider fællesaktiviteter på børnehavens legeplads. Logistikken: Skamby Børnehave ligger dør om dør med Skamby Friskole. Det er uden tvivl en fordel, da det gør det lettere at bevare kontakten mellem udegruppe og huset. Det pædagogiske: Samme som Vejruphuse modellen. Sammenfatning af Vejruphuse og Skamby modellen. Der er 2 muligheder for en udegruppe: 1. Personale fra børnehaven passer børnene hele dagen i lokaler på skolen. Der åbnes og lukkes med SFO en. Børnehavenormering. Lokalerenovering er, iflg. teknisk afdeling nødvendig, da der er tale om skolelokaler, som skal anvendes til børnehavebørn. 2. Personale fra børnehaven passer børnene hele dagen. Børnene er på skolen en stor del af dagen, men ikke nødvendigvis hele dagen. Der åbnes og lukkes med børnehaven. Børnehavenormering. Lokalerenovering nødvendig. Uanset hvilken model man vælger her, er det vigtigt, at man tager det enkeltes barns udvikling med i betragtning, når man udvælger de børn, som skal være en del af udegruppen på skolen. Alle de pædagogiske fordele, der er ved denne model, går fløjten, hvis barnet ikke er modent nok til den udfordring, der ligger i dette store skifte. Da det kan være svært at afgøre, om et barn er klar, bør man som udgangspunkt vente til marts/april med at flytte børnene over på skolen. Permanent udegruppe i lokaler på nærliggende skole. Generel beskrivelse: Der etableres en permanent udegruppe på den nærliggende skole. Gruppen har tilholdssted på skolen hele året. Gruppen skal som udgangspunkt bestå af de ældste børnehavebørn, da det ellers sandsynligvis vil kræve omfattende renovering af skolelokalerne samt toiletforhold. Gruppen er normeret som en børnehavegruppe. Der er en løbende tilgang, med udgangspunkt i alder, hvor børnene som udgangspunkt skal være fyldt 5 år og skolemodne. Barnet kan godt være i gruppen over et år, hvis det vurderes, at det ikke er klar til at starte i børnehaveklasse. Gruppen etableres så tæt på SFO og børnehaveklasse som muligt for at opnå den maksimale synergieffekt mellem de forskellige børnegrupper. Lokaler: Lokalerne skal være af en sådan beskaffenhed, at de kan godkendes til formålet. De skal helst ligge ved siden af SFOen og børnehaveklassen eller i disses umiddelbare nærhed. Der skal være toiletforhold, hvor toiletrummet er minimum 7 m2 og udluftning i henhold til gældende lov. En renovering af lokalerne vil, iflg. Teknisk afdeling, være nødvendig, da der er tale om Side 3 af 10

skolelokaler, der skal anvendes til børnehavebørn. Desuden skal personale have tilgang til pauserum evt. lærerværelse, garderobe og skab. Endvidere skal der etableres garderobe-forhold for børnene. Personale: Personalet er normeret som en børnehave-udegruppe. Det vil sige en ekstra normering i forhold til en almindelig børnehave-stuegruppe, i størrelsesordnen 1 time pr. barn. Fordele/ulemper logistisk: Hvis skolen ikke ligger i umiddelbar nærhed af børnehaven, kan det for børn og voksne være svært at bevare en kontakt til børnehaven. Hvis man ser gruppen som værende mere en del af skolen end en del af børnehaven, har denne problemstilling mindre betydning. Pædagogisk: De pædagogiske fordele er de samme, som hvis gruppen kun havde ophold på skolen fra marts/april til august. Det at samle de store børn i en gruppe gør det lettere at målrette de pædagogiske aktiviteter, således at de i større grad kan forberede børnene til den forestående skolestart. Dette sammenholdt med, at børnene i det daglige får mulighed for at lege med og skabe kontakt til de børn, som allerede går i børnehaveklasse og/eller SFO, styrker muligheden for en vellykket skolestart. Endvidere giver det en god mulighed for at skabe den røde tråd i børnenes udviklingsforløb. Derudover skaber det ro, både i den gruppe, som er på skolen, og for de børn, som er tilbage. Man skal være opmærksom på, at ved at have en permanent gruppe på skolen kan man komme ud i, at der er børn som må stå over med hensyn til opstart i børnehaveklassen, fordi de ikke er klar til det. Det vil nok være forskelligt, hvordan det enkelte barn vil tage denne oplevelse, og det vil uden tvivl være et større problem for nogle end andre. Før SFO. For tiden har vi en børnehave/skole, der midlertidigt kører med en før-sfo, - Veflinge Børnehave/Veflinge Skole. Veflinge Børnehave modellen: Generel beskrivelse: I Veflinge har man taget den gruppe børn i børnehaven, som skal starte i skole til august, og ladet dem starte i SFO pr. den 1. april. SFO en på skolen har fået tilført 5,5 time pr. barn, således at det er muligt at have personale til børnene mellem 8.00 og 14.00, hvor SFO en normalt har lukket. Børnene har derved ikke længere nogen tilknytning til børnehaven, og det har personalet som sådan heller ikke, da personalet, der har med børnene at gøre, kommer i SFO ens personalegruppe. Personale: I denne omgang har man valgt at tilføre det eksisterende personale i SFO en flere timer. Man kunne også forestille sig, at børnehaven udlånte en medarbejder til SFO en i perioden april august. Det vil give børnene øget tryghed i det nye og mulighed for personalet at prøve nyt. Veflinge Skole giver udtryk for, at personalet i SFO en er glade for den nye ordning, selvom Side 4 af 10

de på skolen gerne så, at der i fremtiden blev givet bedre mulighed for planlægning. Forældre og børn er også glade for ordningen. Det pædagogiske: Her er situationen lidt en anden, end når der er tale om en børnehaveudegruppe i lokaler på skolen. Men det giver stadigvæk gode muligheder for en langsom tilvænning til det at skulle til at gå i skole. Derudover giver det mulighed for at arbejde med at etablere en ny fælles gruppeånd i overensstemmelse med skolens ånd, inden børnene skal starte i børnehaveklassen. Sammenfatning Personale fra SFO en passer børnene hele dagen i SFOens lokaler. Børnene afleveres og hentes i SFO en. Ingen kontakt til børnehaven. Børnehavenormering. Lokalerenovering ikke nødvendig, da lokalerne ikke ændrer funktion. Natur udegruppe. Generel beskrivelse: Der etableres en udegruppe med et permanent tilholdssted i naturen. Dette kan være en eksisterende hytte eller en nyetableret plads i skoven. Transport sker med bus. Enten minibus eller lejet stor bus. Børnene afleveres og hentes i børnehaven og har garderobe i børnehaven. Børnene er ude af huset fra 9.00 til 14.00. Lokaler: Børnene har ophold i børnehaven før kl. 9.00 og efter 14.00, hvilket betyder, at børnehaven skal kunne rumme den mængde børn, der til daglig er i børnehaven i disse perioder. Udegruppens lokalitet skal opfylde de til enhver tid gældende krav med hensyn til arbejdsmiljø, herunder bl.a. toiletforhold, udluftning, sikkerhed samt adgang til garderobe. Det må, iflg. Poul Jørgensen fra Teknik og Miljø, anses for usandsynligt, at de fleste spejderhytter mv. opfylder de gældende regler for arbejdsmiljø. De kan derfor ikke umiddelbart godkendes til brug for børnehaver. Et brugbart alternativ kan være en bus med toilet og køkken, der kan køre til forskellige lokaliteter. Derved har man altid et sted at være, også når det regner. Det anses ikke umiddelbart rentabelt at bygge et hus i skoven til en udegruppe eller renoverer en spejderhytte. Personale: Personalet er normeret som en børnehave-udegruppe. Det vil sige en ekstra normering i forhold til en almindelig børnehave-stuegruppe, i størrelsesordnen 1 time pr. barn. Pædagogisk: Det er både sundt og udviklende for børn at være ude det meste af dagen. Det at kunne være ude i naturen skaber gode muligheder for at arbejde både med fantasien og motorikken. Det er lettere for børnene at finde sammen i mindre grupper og etablere deres egne lege ude at blive forstyrret, fordi det er lettere for dem at finde en lille krog, hvor de kan være i fred. Det er endvidere bevist, at børn som er meget ude, bliver mindre syge, end de børn, som er mest inde på stuerne. Dette skyldes dels indeklimaet og dels den tættere kontakt børn og personale imellem. Det giver også mere ro i gruppen at være ude, simpelthen fordi der er bedre plads og mindre larm. Side 5 af 10

Sammenfatning En gruppe børn tager i skoven hver dag mellem 9.00 og 14.00. Børnene afleveres og hentes i børnehaven. Ekstranormering + 1 time pr. barn. Diverse hytter er ikke umiddelbart anvendelige. Bus med køkken og toilet er et muligt alternativ. Pædagogisk set en meget god løsning. Børn bliver i dagplejen, til der er plads i børnehaven. Generel beskrivelse: Når barnet bliver 3 år, skal det normalt forlade dagplejen for at starte i børnehave. For at afhjælpe kapacitetsproblemer i børnehaverne, kan man lade barnet blive i dagplejen, til der er plads i børnehaven. Lokaler: Har ingen umiddelbar betydning, selvom store børn kræver mere plads at røre sig på. Personale: Det er vigtigt at tage dagplejen med på råd, der vil uden tvivl være dagplejere, som ikke er indstillet på at skulle til at passe børn over 3 år, bl.a. fordi deres dagsrytme vil være væsensforskellig fra de mindstes. På dan anden side, er det tænkeligt at man vil se det som en kærkommen afveksling. Økonomi: Det er en dyr løsning, da man passer børnehavebørn til dagplejebørnenormering samtidig med, at forældrebetalingen falder til børnehavetakst. Pædagogisk: Børnene udvikler sig hurtigst og bedst, hvis det sker i en gruppe, der kan inspirere og udfordre på et niveau, som passer til barnets alder. Hvis barnet bliver for længe i dagplejen, vil det kede sig og dets udvikling gå langsommere, da det mangler større børn at spejle sig i. Gæstedagplejehus. Generel beskrivelse: Der oprettes et gæstedagplejehus i et eller flere af en eksisterende børnehaves lokaler, eller i egne lokaler i umiddelbar nærhed af børnehaven. Formålet med gruppen er at modtage de børn i dagplejen, som ikke kan blive passet hos deres sædvanlige dagplejemor på grund af sygdom eller ferie. Gæstedagplejehuse er også en mulighed for forbedring af gæstedagplejesystemet. Et gæstedagplejehus er et hus, der har faste gæstedagplejere ansat, men ingen fast indskrevne børn. Den gennemsnitlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gæstedagplejer er 37 timer. I modsætning er arbejdstiden for en dagplejer 48 timer. En gæstedagplejer er forpligtet til at passe op til fem børn. Hvis der er dage, hvor der er få/ingen børn i gæstedagplejehuset, kan gæstedagplejere deltage i den almindelige legestue. De kan også fungere som flyvere, hvilket vil sige, at de passer børn hjemme hos en anden dagplejer, såfremt denne har et kort ærinde, eksempelvis tandlægebesøg. I et gæstedagplejehus bruger børnene deres faste dagplejers tider, hvilket gør planlægningen lettere. Børn medbringer selv bleer, skiftetøj, dyner, mv. som i almindelig dagpleje. Side 6 af 10

Det er oplagt, at gæstedagplejere og dagplejere i den almindelige legestue samarbejder om børnene. Gæstedagplejere skal ifølge deres overenskomst deltage i dagplejens aktiviteter, herunder besøge dagplejerne i området og deltage i arbejdet sammen med de øvrige dagplejere, fx legestueaktiviteter. På sigt kan eventuelt også tænkes et samarbejde med børnehaver. Fordelen ved et gæstedagplejehus er, at børnene ofte kommer samme sted hen, når de skal gæstepasses. Dette tilgodeser i høj grad ønsket om trygge og genkendelige rammer for børnene i gæstepasningen. Flere kommuner har gjort sig gode erfaringer med gæstedagplejehuse. Eksempelvis har Syddjurs Kommune, 4 gæstedagplejehuse fordelt rundt i kommunen. Lokaler: Ved anvendelse af en eksisterende børnehaves lokaler kan mindre renovering komme på tale, da der er tale om ændring af lokalernes formål. Ved anvendelse af andre lokaler vil ombygning sandsynligvis være nødvendig. Personale: Gæstedagplejehuset har en eller flere dagplejer fast tilknyttet. Ved at oprette et gæstedagplejehus undgår vi, at dagplejerne skal have et 5. barn ind ved sygdom og ferie hos en kollega. For dagplejerne er det en udfordring, at der altid er skiftende børn, men det ses som et plus at få lov at arbejde med mange forskellige børn. Pædagogisk: Ved at oprette et gæstedagplejehus undgår børnene at skulle forskellige steder hen, hver gang deres dagplejer bliver syg eller skal holde ferie. Et gæstedagplejehus i børnehavens lokaler kan styrke samarbejdet mellem dagplejen og børnehaven og dermed den røde tråd i børnenes dagligdag. Derudover giver det børnene mulighed for at lære børnehaven at kende samt for de største børn at drage nytte af børnene i børnehaven. Dagplejen er meget positive overfor muligheden for etablering af gæstedagplejehuse. Før-indskrivning i børnehaven af dagpleje-/vuggestuebørn. Generel beskrivelse: Dette er en model til aflastning af dagplejen. Den er selvfølgelig kun mulig i det omfang, der er plads i børnehaverne. Tanken er, at et barn kan komme i børnehave, før det fylder 3 år, f.eks. når det er 2 år og 7 måneder, eller som i Odense, har muligheden fra 2 år og 10 måneder. På den måde skabes der plads i dagplejen/ vuggestuen. Lokaler: Der skal i børnehaven være plads til flere sove- /blebørn, da de fleste børn under 3 år i dag sover til middag og bruger ble. Personale: Man skal være opmærksom på, at jo mindre børnene er, jo flere ressourcer kræver de, hvorfor en mernormering kan komme på tale. Derud over skal personalet være indstillet på, at løse de anderledes opgaver der er med de mindre børn. Pædagogiske: Ved brugen af denne model er det vigtigt at se på det enkelte barn. I nogle tilfælde kan det klart være det absolut bedste for barnet at komme tidligere i børnehave, i andre kan det stik modsatte gøre sig gældende. Børn kan tilpasse sig meget, men det går altid bedst, når de mentalt/udviklingsmæssigt er klar til det. Udvidelse af børnehaver til integreret institutioner. Side 7 af 10

Generel beskrivelse: Dette er en model til afhjælpning af pasningsproblemer i dagplejen. En eksisterende børnehave konverterer eet eller flere rum til en vuggestuegruppe. Lokaler: Det vil være nødvendigt med om- og evt. tilbygning. Personale: Det kan være nødvendigt med ansættelse af flere medarbejdere, bl.a. fordi normeringen er højere på en vuggestuegruppe end på en børnehavegruppe. Personalet bør tages med på råd, da det er væsensforskelligt at arbejde med vuggestuebørn i forhold til børnehavebørn. Pædagogisk: Det kan, set i forhold til den røde tråd i barnets opvækst, være en fordel med en integreret institution. Barnet kan blive i samme institution frem til skolestart. Der er mulighed for, at de lidt større vuggestuebørn kan spejle sig i børnehavebørnene og dermed få styrket deres udvikling. Godt for de store børnehavebørn, som kan få mulighed for at hjælpe de små og styrke deres evne til empati. Rullende skolestart - Børnene overgår til BH- klasse/sfo dagen, de fylder 6 år, skolestart op til 200 gange om året. Rullende skolestart Børnene overgår til BH- klasse/sfo måneden, efter de er fyldt 6 år, skolestart op til 11 gange om året (Ingen skolestart i juli måned) Rullende skolestart - Børnene overgår til BH- klasse/sfo to gange årligt. For eksempel i februar og august. Generel information: I dag starter alle børn i skolen til august. Børnehave, skole og forældre beslutter omkring marts måned, om barnet er klar til skolestart. Som udgangspunkt skal børn starte i børnehaveklasse det år, de fylder 6 år. Problemet kan være, hvis barnet fylder 6 år i f.eks. december måned og derfor vil være lidt over 5½ år ved skolestart. Det kan være svært at vurdere, om et barn er skoleparat tidligere end 4 5 måneder før skolestarten. Samlet beskrivelse: Til forskel fra Veflinge Børnehave modellen, så er børnene i børnehaveklassen mellem 8.00 og 14.00 og ikke i SFO. Den gennemgående tanke i de 3 forskellige modeller for rullende skolestart er, at vi ændrer på det tidspunkt, børnene kan/skal starte i skole, således at der kommer en kontinuerlig tilgang af børn fra børnehaven til skolen. Dette er en væsentlig indgriben i den måde, vi normalt tænker skolestart. Børnehaveklasselederen er vant til at have en fælles opstart af en ny klasse i august og ingen nævneværdig ændring i gruppen over året. Alt efter modellen kan der nu komme børn på alle tider af året, hver måned eller 2 gange om året. Dette gør gruppen bredere alders-mæssigt, erfaringsmæssigt og fagligt, og dermed er der en øget risiko for, at det faglige niveau falder. Det kommer til at stille nye og store krav til børnehaveklasselederen. Der er fra Undervisningsministeriets side lavet en undersøgelse i 2003, hvor man bl.a. har fundet frem til Side 8 af 10

følgende styrker/svagheder ved modellen Rullende skolestart. For mere information se http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/udvikling/_skolestart/documents/rullende.pdf eller http://www.aarhuskommune.dk/files/aak/aak/content/filer/boern_og_unge/organisation/projekte r/rullende_skolestart/projektgrundlag_rullende_skolestart.pdf Side 9 af 10

Rullende skolestart - Børnene overgår til BH- klasse/sfo dagen, de fylder 6 år, skolestart op til 200 gang om året. Beskrivelse: Den dag, et barn fylder 6 år, starter det i skolen. Det overgår derved til børnehaveklassen og SFO en. Fylder barnet 6 år i starten af året (januar til august), kommer det til at gå i børnehaveklasse i op til et og et halvt år. Fylder barnet 6 år i slutningen af året (august december), kommer barnet til at gå i børnehaveklasse mellem 8 til 20 måneder, alt efter modenhed. Lokaler: Har ingen betydning, ud over at barnet skal have en garderobeplads i skolen/sfo en, hvilket man må forvente, er der i forvejen. Personale: Børnehavelederen skal tænke sin undervisning anderledes, da der kommer nye børn til hele året. Det er vigtigt med god tid til implementering af ordningen, da der er tale om, at der skal laves væsentligt om på læreplanerne. Pædagogisk: Under de rigtige forudsætninger kan den rullende skolestart være en fordel. Man skal dog være meget opmærksom på de faldgrupper, der er, og sikre ordentlig tid til implementering af ordningen. Rullende skolestart Børnene overgår til BH- klasse/sfo måneden efter, de er fyldt 6 år, skolestart op til 11 gange om året (ingen skolestart i juli måned) Generel beskrivelse: Som ovenstående, men i stedet for, at barnet starter den dag, det bliver 6 år, starter det den 1. i måneden efter. Derved kan man samle alle børn, som bliver 6 år i en given måned, og lade dem starte samtidig. Rullende skolestart - Børnene overgår til BH- klasse/sfo to gange årligt. For eksempel i februar og august. Generel beskrivelse: Som ovenstående, men med start to gange om året. Der er her mulighed for at have to spor, et med start i februar og et med start i august, eller et spor med tilgang to gange om året. Det vil skabe mindre uro i børnehaveklassen, men det er muligt, at nogle af de andre fordele vil gå lidt tabt. Daginstitutionsafdelingen, den 17. april 2008. Halfdan Pommerencke pæd.adm. konsulent Side 10 af 10