UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen

Indledning Gryde Å der har sit udspring i Ølgryde Plantage, er ca. 16 km lang og løber igennem Herning og Holstebro Kommuner. Gryde Å løber ud i Storå ved Åbjerg ca. 10 km vest for Holstebro (se kort). I dagene 5. sept. til 7. sept. 2013 blev fiskebestandene undersøgt (artssammensætning, aldersstruktur for laks og ørreder). Den såkaldte udtyndingsmetode blev benyttet, hvorved en given strækning befiskes mindst 2 gange, og hvor de fangne fisk ikke genudsættes, før fiskeriet er helt afsluttet. Der blev elfisket på 13 etablerede stryg med udlagt gydegrus og 3 urørte referencestrækninger (2 med blødt, sandet og gruset bund og 1 med sandet bund). Elfiskeriet strakte sig fra militærterrænet til udløbet i Storå. Vejret var stille, med lidt solskin og ingen nedbør. Vandstanden i åen var normal/lav. Oversigtskort Vedligeholdelse Gryde Å vedligeholdes med håndkraft 2 gange årligt, pr. 1. juli og pr 1. oktober, men kun nedstrøms Idomlundvej - dvs. kun de 3 nederste elfiskede stationer er på det vedligeholdte stræk. Vandføring Vandføringen i Gryde Å er ca. 360 l/s (Qmm) lidt nedstrøms det nedlagte Grydeå Dambrug, og middelvandføringen ved udløbet i Storå er ca. 900 l/s. 1

Vandløbskvalitet Vandløbskvaliteten er generelt faunaklasse 7 i Gryde Å fra militærterræn og til umiddelbart opstrøms Mølbak Dambrug. Nedstrøms Mølbak Dambrug er faunaklassen 5. Det er sandsynligt, at faunaklassen også vil nærme sig 7 på den nedre del af åen i løbet af kort tid. Udsætninger I 2012 er der udsat 5.000 ½-års laks, 3000 stk. er udsat indenfor militærterrænet og 2000 stk. ved Idomlundvej. Der er i 2012 også udsat 3.000 1-års laks, 1000 stk. indenfor militærterrænet, 1000 stk. ved Ringkjøbingvej og 1000 stk. ved Idomlundvej. Udsætningerne er fortaget indenfor undersøgelsesområdet. Alle laks er fedtfinne klippet og de 1-års har også CWT mærke (nosetag). Ingen udsætning af laks inden undersøgelsen i 2013. I 2012 er der udsat 1300 stk. ørredyngel (St.151) og 1800 stk. 1-års ørred (St. 152, 153 og 154). I 2013 er der kun udsat 1300 stk. ørredyngel (St. 151). Udsætningerne er fortaget jfr. Udsætningsplan for Storå nr. 147, 2007. Udsætnings pos. for ørredyngel ligger omkring Skjernvej, og er opstrøms de befiskede strækninger. Udsætningsstationerne 154 og 153 for 1-års ørred ligger indenfor den befiskede strækning og St. 152 for 1-års ørred ligger lige opstrøms for det befiskede område. Gennemførte vandløbsprojekter i Gryde Å 2010-2012 Holstebro Kommune har i perioden 2010 2012 gennemført en omfattende restaurering af Gryde Å på strækningen fra Mølbak Dambrug til udløbet i Storå (Se kort). Der er etableret ca. 3.300 m 2 gyde- og opvækstareal for laksefisk. NaturErhvervsstyrelsen har givet projekttilskud. Samlede projektomkostninger i alt 2,0 mill. kr. Grydeå Dambrug nedlægges I 2010 gennemførte Holstebro Kommune et vandløbsprojekt, der indebar at dambruget kunne nedlægges og produktionen flyttes til Vester Hvoldal Dambrug ved Råsted Lilleå. Projektet indebar, at det eksisterende omløbsstryg kunne erstattes af et genslyngningsprojekt, der delvist lagde åen tilbage i gamle erkendte slyngninger. Der blev udlagt 300 m 3 gydegrus fordelt på et større antal stryg, anslået 900 m 2. Åens fald blev genskabt på en længere strækning og stuvningszonen fjernet. Samme år blev der etableret 8 gydebanker på et samlet areal af 320 m 2 på strækningen mellem Ringkøbingvej og projektområdet ved Grydeå Dambrug. Nyt sandfang blev etableret nedstrøms Ringkøbingvej. Mølbak Dambrugs stemmeværk nedlægges I 2011-2012 restaurerede Holstebro Kommune Gryde Å på en 1.200 m lang strækning fra tilløb af Simonstrup Bæk ved Mølbak Dambrug til Ringkøbingvej. Projektet indebar at dambruget blev ombygget til et moderne modeldambrug og vandindtaget blev reduceret til 1/3 af medianminimumsvandføringen. Åvandet løber nu passivt ind på dambruget og pumpes ud samme sted. Stenmateriale i det gamle omløbsstryg er genanvendt. På strækningen fra Ringkøbingvej og op til dambruget blev vandspejlet gradvist hævet 60 cm ved etablering af 13 gydebanker. Denne strækning var tidligere kendetegnet af ringe fysisk variation og lille fiskebestand. Der blev den 28. september 2011 elfisket på en række af de stationer, hvor der efterfølgende er udlagt gydegrus ingen steder var der forekomst af yngel eller ungfisk af ørred eller laks i et omfang større end nogle få individer (0,1-0,5 pr. m. bred). 2

Opstrøms for denne strækning blev åen etableret i et nygravet forløb øst for dambruget med optimale gyde- og yngelopvækstforhold. I den opstrøms ende af projektområdet blev åen lagt ind i gammel åslyngning og der blev etableret nyt sandfang. 500 m 3 gydegrus har givet anledning til etablering af ca. 1.700 m 2 gyde og yngelopvækstområder. I 2011 blev der endvidere etableret 4 gydestryg på den yderste del af Gryde Å med et samlet areal på ca. 350 m 2. Ligesom sportsfiskerne organiseret i Sammenslutningen ved Storå har lagt gydegrus ud på 2 stationer i det sene efterår 2012 ved henholdsvis Hestbjergvej og ved bro opstrøms tilløb ved Bro Bovtrup i militærterrænet (ca. 190 m 2 ) station 15. Kort over restaureringsprojekter Tak til Holstebro og Omegns Sportsfiskerforening for lån af klubhus og til John, Torben, Kristian og Lars for hjælp ved elfiskeriet. 3

Område 1 Område 1 er beliggende ved udløbet i Storå (se kort). Der er elfisket d.05-09-2013 på 2 af de 4 stryg etableret i 2011. Station 1: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset. Stryget var præget af sandaflejringer der dækkede ca. 50 %. Vandplanter dækkede ca. 65 % af stryget. Af vandplanter var der vandranunkel, vandpest, vandstjerne og andemad. Der var laks og ørreder, af andre fiskearter var der 3-pigget hundestejle, grundling, strømskalle og lampret. 1 23 6 0 8 0 4

Station 2: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: sandet og gruset. Sandet dækkede det mest af stryget, ca. 70 %. Vandplanter dækkede ca. 80 % af stryget. Af vandplanter var der vandranunkel, pindsvineknop, ærenpris, sideskærm, vandstjerne, vandpest, andemad. Foruden laks og ørreder var også 3-pigget hundestejle fanget. LAKS ØRRED 2 11 18 0 32 0 Naturlig lakseyngel 5

Område 2 Område 2 er beliggende ved Idomlundvej (se kort), her lå Grydeå Dambrug indtil maj 2010. Der er elfisket d.05-09-2013 på 4 af de etablerede stryg udlagt i 2010 og d.07-09-2013 på en strækning nedstrøms Idomlundvej. Station 16: Vandet var klart og strømmen svag til jævn. Bundforhold: Sandet. Vandplanter dækkede ca. 75 % af strækningen. Af vandplanter, var der pindsvineknop, vandpest og vandstjerne. Foruden laks blev der fanget 3-pigget hundestejle og strømskalle. 16 1 4 0 0 0 6

Station 3: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandet dækkede ca. 10 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 90 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel, pindsvineknop og vandstjerne. Der blev fanget laks og ørred, af andre fiskearter var der 9-pigget hundestejle og lampret. 3 166 8 0 16 6 Station 4: Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Blød, sandet, gruset og stenet. Sandet dækket ca. 30 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 60 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel pindsvineknop, ærenpris og vandstjerne. Af andre fiskearter end laks og ørred var der 9-pigget hundestejle, 3-pigget hundestejle og lampret. 4 168 8 0 61 0 7

Station 5: Vandet var klart og strømmen god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sandet dækket ca. 30 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 80 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel, sideskærme, ærenpris og vandstjerne. Af andre fiskearter end laks og ørred var der 3-pigget hundestejle og lampret. 5 117 6 0 29 0 Station 6: Vandet var klart og strømmen var jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sandet dækket ca. 25 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 50 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel, pindsvineknop, sideskærme, andemad og vandstjerne. Af andre fiskearter end laks og ørred var der 3-pigget hundestejle og lampret. 6 119 43 0 46 0 8

Område 3 Område 3 er beliggende nedstrøms Ringkjøbingvej (se kort). Der er elfisket d.06-09-2013 på 2 af de udlagte stryg fra 2010. Station 7: Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Blødt, sandet og gruset. Ca. 40 % af stryget var dækket af sand. Vandplanter dækkede ca. 60 % af stryget. Af vandplanter var der pindsvineknop og vandstjerne. Af andre fiskearter end ørred og laks var der 3-pigget hundestejle, skrubbe og strømskalle. 7 46 7 0 0 5 9

Station 8: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet og gruset. Sandet dækkede ca. 15 % af stryget. Vandplante dækkede ca. 40 % af stryget. Af vandplanter, var der pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Der blev fanget laks og ørred, men også 3-pigget hundestejle. 8 146 3 0 60 7 John og Torben med elfiske udstyr 10

Område 4 Område 4 er beliggende nedstrøms udløbet af det ombyggede Mølbak Dambrug (se kort). Station 11 og 12 ligger på et nyt forløb af Gryde Å øst for dambrugets plantelaguner. Der er elfisket d.06-09-2013 på 4 af de udlagte stryg fra 2011/12. Station 9: Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandet dækkede < 5 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 40 % af stryget. Af vandplanter, var der pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Af andre fiskearter end laks blev der fanget lampret og 3-pigget hundestejle. 9 >83 >2 0 0 0 11

Station 10: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandaflejringer dækkede < 5 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 25 % af stryget. Af vandplanter kan nævnes pindsvineknop, ærenpris, vandranunkel og vandstjerne. Af fiskearter blev der kun fanget laks. 10 11 0 0 0 0 Station 11: Vandet var klart og strømmen god. Vandløbet bar præg af organisk belastning der sandsynligvis stammede fra dambrugets plantelagune. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandaflejringer dækkede < 5 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 30 % af stryget. Af vandplanter kan nævnes pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Af andre fiskearter end laks og ørred, blev der fanget lampret og 3-pigget hundestejle. 11 31 27 2 1 1 12

Station 12: Vandet var klart og strømmen god. Vandløbet bar præg af organisk belastning. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandaflejringer dækkede < 5 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 40 % af stryget. Af vandplanter kan nævnes pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Af andre fiskearter end laks og ørred blev der fanget 3-pigget hundestejle. 12 65 0 0 2 5 Opmåling af fiskene 13

Område 5 Område 5 er beliggende i det militær område (se kort). Der er elfisket d.07-09-2013 på 2 urørte vandløbs strækninger med grus/sandet bund og 1etableret stryg (St.15) fra 2012. 14

Station 13: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Blødt, sandet, gruset og stenet. Sandet dækket ca. 60 % af strækningen. Vandplanter dækkede ca. 50 % af strækningen. Af vandplanter, var der pindsvineknop, vandranunkel og sideskærm. Af andre fiskearter end laks og ørred blev der fanget 3-pigget hundestejle. 13 15 0 2 2 21 Station 14: Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Blødt, sandet og gruset. Sandaflejringer dækkede ca. 60 % af strækningen. Vandplante dækkede ca. 80 % af strækningen. Af vandplanter kan nævnes pindsvineknop, vandranunkel, sideskærm og svømmende vandaks. Af andre fiskearter end laks og ørred blev der fanget 3-pigget hundestejle og lampret. 14 62 6 1 21 13 15

Station 15: Vandet var klart og strømmen god. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandaflejringer dækkede <5 % af stryget. Vandplante dækkede < 5 % af stryget. Af vandplanter kan nævnes sideskærm. Der var kun fanget laks og ørred. 15 5 1 5 92 0 Fedtfinneklippet laks 16

Diskussion Fiskebestanden var domineret af laks og ørreder, undtagen på st.16. Der er fanget i alt 515 stk. lakseyngel (0+), 97 stk. ældre laks (>1+), 206 stk. ørredyngel(0+) og 26 stk. ældre ørreder (>1+). Der var naturlig lakseyngel (0+) på 16 og naturlig ørredyngel (0+) på 12 af de 16 befiskede stationer. Ældre laks (>1+) var tilstede på 14 og ældre ørreder (>1+) på 7 af de 16 stationer. OMRÅDE 1 1 23 6 0 8 0 2 11 18 0 32 0 2 3 4 5 16 1 4 0 0 0 3 166 8 0 18 4 4 168 8 0 61 0 5 117 6 0 29 0 6 113 41 0 48 0 7 46 7 0 0 5 8 146 3 0 60 7 9 >83 >2 0 0 0 10 11 0 0 0 0 11 31 27 2 1 1 12 65 0 0 2 5 13 15 10 2 2 21 14 62 6 1 21 13 15 5 1 5 92 0 Tætheden for laks og ørred pr. 100m Stryg (De 13 stryg er befisket i hele deres længde) Tætheden for lakseyngel lå på mellem 5 og 168 (gennemsnit 76) pr. 100m og for ørredyngel på mellem 0 og 92 (gennemsnit 27) pr.100m. Tætheden for ældre laks lå på mellem 0 og 41 (gennemsnit 10) pr. 100m og for ældre ørred på mellem 0 og 7 (gennemsnit 2) pr.100m. Vandløbsstrækning (St.13,14 og 16) Tætheden for lakseyngel lå på mellem 1 og 62 (gennemsnit 25) pr. 100m og for ørredyngel på mellem 0 og 21 (gennemsnit 8) pr.100m. Tætheden for ældre laks lå på mellem 4 og 10 (gennemsnit 6) pr. 100m og for ældre ørred på mellem 0 og 21 (gennemsnit 10) pr.100m. Station 13 og 14 var strækninger med blødt, gruset og sandet bund. Station 16 var en strækning med kun sandet bund. De udsatte ½ års laks der alle var 1+ på undersøgelses tidspunkt var fedtfinneklippede og kunne derved skelnes fra de vilde laks. Det gav mulighed for fangst af op til 5000 1+ laks der var fedtfinneklippede. Der blev fanget 10 fedtfinneklippede 1+ laks og 87 vilde 1+ laks der ikke var fedtfinneklippet. En lignende undersøgelse i Råsted Lilleå, der også er et tilløb til Storå, viste en tæthed for lakseyngel på mellem 1 og 81 (gennemsnit 29) pr. 100m (2012, Holstebro Kommune). En undersøgelse af 3 etablerede stryg i Sneum Å viste en tæthed for lakseyngel på mellem <1 og 12 (gennemsnit på 5) pr. 100m (2013, Esbjerg Kommune). 17

Område 1 Laks Ørred St. nr. Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred 1 1,17 0,31 0,37 0 2 0,5 0,8 1,44 0 St. nr. Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred 16 0,04 0,16 0 0 Område 2 3 7,46 0,36 0,82 0,18 4 10,91 0,53 3,94 0 5 5,83 0,56 1,44 0 6 5,66 2,05 2,3 0 St. nr. Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Område 3 7 2,78 0,41 0 0,3 8 7,29 0,17 3,01 0,33 St. nr. Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Område 4 9 >5,0 >1,4 0 0 10 0,68 0 0 0 11 1,56 1,36 0,06 0,06 12 2,62 0 0,09 0,18 St. nr. Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Yngel pr. m. bred Ældre pr. m. bred Område 5 13 0,44 0,3 0,06 0,64 14 2,17 0,22 0,72 0,44 15 0,19 0,05 3,22 0 Tætheden pr. meter bred for laks og ørred Elfiskeri 18

ANTAL ANTAL LAKS 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 LÆNGDE Længdefordeling for laks Lakseyngel (0+) fra 4cm. - 11cm. og ældre laks (>1+) 11cm. - 17cm. Der er sandsynligvis kun 2 årgange repræsenteret. ØRRED 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 LÆNGDE Længdefordeling for ørred Ørredyngel (0+) fra 4cm. - 12cm. Der er flere årgange af ældre ørreder repræsenteret, men for få fisk til at skelne de enkelte årgange. 19

OMRÅDE LAMPRET 3PH 9PH SKRUBBE STRØMSKALLE GRUNDLING 1 2 3 4 5 Andre arter 1 x x x x 2 x 16 x x 3 x x 4 x x x 5 x x x 6 x x x 7 x x x 8 x 9 x x 10 11 x x 12 x 13 x 14 x x 15 Laks og ørred var de dominerende arter. Der blev fanget 6 øvrige arter; lampret, 3-pigget hundestejle, 9-pigget hundestejle, skrubbe, strømskalle og grundling. 3-pigget hundestejle forekom på 13 stationer. Lampretten forekom på 8 stationer. De andre arter forekom på mellem 1, 3 og 4 af de 16 stationer. Ørred 20

St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. midl. maks. Område 1 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sanddækning % 1 5 5 50 100 Jævn/God Klart Sandet/Gruset 65 50 2 4.5 4 15 50 Jævn/God Klart Sandet/Gruset 80 70 St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. midl. maks. Område 2 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sanddækning % 16 4 50 75 100 Svag/Jævn Klart Sandet 75 100 3 4.5 30 50 80 Jævn/God Klart Gruset/Stenet 90 10 4 6.5 30 40 100 Jævn Klart Blødt/Sandet/Gruset/Stenet 60 30 5 5 30 50 80 God Klart Sandet/Gruset/Stenet 80 30 6 5 30 50 70 Jævn/God Klart Sandet/Gruset/Stenet 50 25 St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. midl. maks. Område 3 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sanddækning % 7 6 35 70 80 Jævn Klart Blødt/Sandet/Gruset 60 40 8 5 20 30 40 Jævn/God Klart Sandet/Gruset 40 15 St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. midl. maks. Område 4 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sanddækning % 9 6 15 25 60 Jævn Klart Gruset/Stenet 40 <5 10 6 10 20 30 Jævn Klart Gruset/Stenet 25 <5 11 5 5 20 40 God Klart Gruset/Stenet 30 <5 12 4 10 25 30 God Klart Gruset/Stenet 40 <5 St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. midl. maks. Område 5 13 3 35 60 80 Jævn/God Klart Strøm Vand Bund Blødt/Sandet/ Gruset/Stenet Vegetations dækning % Sanddækning % 50 60 14 3.5 30 65 80 Jævn Klart Blødt/Sandet/Gruset 80 70 15 3.5 5 15 30 God Klart Gruset/Stenet <5 <5 Fysiske forhold 21

Sandet findes naturligt i området, som Gryde Å gennemløber og der er sandvandring i åen. På strygene lå der sandaflejringer, der dækkede mellem <5 til ca. 70 %. Der er etableret sandfang umiddelbart opstrøms område 4 ved Mølbak Dambrug og også øverst i område 3. Strygene er etableret fra 2010 til 2012, så det er for tidligt at vurdere sandfangenes effekt på sandvandringen. I område 4 vil stryget (St. 11) kunne forlænges og derved skabes et større gydestryg. Organisk belastning Stationerne 11 og 12 var præget af organisk belastning, der sandsynligvis stammede fra Mølbak Dambrugs plantelagune. Lars og Kristian opmåle vandløbet 22