Kolofon Specialeafhandling i Journalistik ved Roskilde Universitet Afleveret den 28. juni 2016 Specialet er produceret af Kicki Elisabeth Thomsen (Studienummer: 42334) Vejleder: Mads Kæmsgaard Eberholst Rapporten Specialet er et akademisk speciale. Specialets omgang er 224.439 anslag svarende til 89,8 normalsider a 2.500 anslag pr. side inkl. mellemrum og fodnoter. Bemærk at der er givet dispensation til ti sider ekstra a 2.500 anslag (se bilag 14).
Abstract This master thesis aims to explore journalists and users self-understood perception of good, editorial content on the Danish digital magazine for women, ALT.dk. It also seeks to explore what controls and determines these perceptions. The study consists of a review of research conducted respectively on women s magazines on print, online news-journalism and digital magazine-journalism, as the research field on digital magazinejournalism is a rather limited today. This provides context and research based hypothesis for analysing six qualitative interviews with three journalists and three users of ALT.dk. The empirical data is understood through Pierre Bourdieu s theoretical framework on field theory to investigate reasons and motivations for defining, producing and consuming high-quality magazine content for women. The thesis analysis is divided into three parts. The first focusses on what good content is said to be by both journalists and users, and why. The second part explores the conception of users more detailed. Both journalists views and opinions on the users, and the users comprehension on themselves as users is explored. The third part sums up what the specific field of digital magazinejournalism for women on ALT.dk looks like. It outlines the positions and hierarchy among the journalists, places the users position in relation hereto, and seeks to pinpoint some of the power struggles happening on the field trying to define good journalism. The study finds that journalists and users are in agreement about what good content on the site can be said to be, but also that journalist thinks users want something different then what they themselves see as quality content. The study reveals that the interviewed users distinguishes between content, they see as good, and what they primarily use the site for, and content they spontaneously click on out of curiosity, but not necessarily see as quality content. The study finds that the journalistic comprehension is based on misinterpretations and prejudices about the users partly formed by the heavy weighing on clicks as means of analysing what users want, and partly by the fact, that the editorial team have no real knowledge about the users or target audience. This results in guesswork and becomes a self-fulfilling prophecy, since they continue to see all clicks as demands, and therefore keep producing content, they believe to be unattractive and of less quality than both respondent groups actually want.
Bilagsoversigt Bilag 1: ALT.dk Brugerprofil 2015 Bilag 2: Respondentsøgning Facebook-opslag Bilag 3: Respondentsøgning netværk Bilag 4: Respondentsøgning personligt netværk Bilag 5: Spørgeramme journalister Bilag 6: Spørgeramme brugerrespondenter Bilag 7: Tegnforklaring til citater i interviews Bilag 8: Interview Anna (journalist) Bilag 9: Interview Birgitte (journalist) Bilag 10: Interview Charlotte (journalist) Bilag 11: Interview Christina (bruger) Bilag 12: Interview Signe (bruger) Bilag 13: Interview Michala (bruger) Bilag 14: Dispensation fra Studienævn
Indholdsfortegnelse 1.0 Motivation og problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 5 2.0 Præsentation af case... 6 2.1 Dansk magasinjournalistik til kvinder historisk set... 6 2.2 ALT for damerne... 8 2.3 ALT for damerne i digital form... 8 3.0 Kortlægning af forskningsfeltet... 11 3.1 Damebladsjournalistik... 11 3.2 Netjournalistik... 14 3.3 Digital magasinjournalistik... 18 3.4 De digitale danskere ny medieforskning... 21 3.5 Opsummering af specialets hypoteser... 23 4.0 Teori og operationalisering... 24 4.1 Hvorfor Bourdieus feltteori?... 24 4.2 Introduktion af Bourdieus begrebsapparat... 25 4.2.1 Refleksiv sociologi og forskeren... 25 4.2.2 Felter & illusio... 26 4.2.3 Kapitaler... 27 4.2.4 Habitus & doxa... 29 4.3 Det journalistiske felt... 30 4.3.1 Det digitale produktionsfelt... 33 4.4 Relevans og operationalisering af feltteorien... 35 5.0 Metodologi... 37 5.1 Det aktive interview... 37 5.2 Hvorfor det aktive forskningsinterview?... 39 1
5.3 Fremgangsmåde... 40 5.3.1 Valg af respondenter... 41 5.3.2 Interviewstruktur... 43 5.3.3 Spørgeramme... 44 5.3.4 Hvor og hvornår?... 45 6.0 Diskuterende analyse... 46 6.1 Analyse del 1 Det gode indhold... 47 6.1.1 I journalisternes øjne... 47 6.1.1.1 Subjektiv smag og journalistisk habitus... 47 6.1.1.2 Kapitalsøgningens knivsæg... 52 6.1.1.3 Anerkendelse af den gode historie... 54 6.1.2 I brugernes optik... 60 6.1.2.1 Kvalitetsindhold & klikindhold... 61 6.1.2.3 Hvad indikerer efterspørgsel?... 65 6.1.2.4 Enighed om godt indhold... 69 6.2 Analyse del 2 Brugersyn... 71 6.2.1 Brugernes syn på ALT.dk-læseren... 72 6.2.2 Det redaktionelle syn på brugerne... 75 6.2.2.1 Brugersyn styrer indhold... 79 6.3 Positionering og feltoptegning... 82 7.0 Konklusion... 85 8.0 Litteraturliste... 89 9.0 Formidlende artikel... 93 2
1.0 Motivation og problemfelt Jeg elsker magasinjournalistik. Så er det sagt. Jeg synes, at magasinjournalistik kan noget særligt, og i min travle tilværelse som småbørnsmor prioriterer jeg historier, der giver mig gåsehud. Historier, som vil mig noget, og som får mig til at fundere over mit liv og mine valg. Historier, der bliver hængende. Historier, som griber mig og får mig til at glemme tid og sted. Det er den slags historier, jeg oplever, at magasiner er storleverandører af. Nogle gange får de mig til at græde. Andre gange får de mig til at føle mig enormt heldig over det liv, jeg lever. Og endnu andre gange inspirerer eller motiverer de mig. Jeg vil enormt gerne fristes af disse historier. Og det er jeg ikke ene om. Magasinernes læsertal er tårnhøje, deres oplag taget i betragtning. Med ofte under halvt så store oplag som de største dagblade i Danmark, lægger de største magasiner alligevel stort set side om side med aviserne i antallet af læsere 1 (Læsertal 2.halvår 2015; Danske Mediers Oplagskontrol). Dette viser, at appetitten på magasinstof i den grad er der. Man siger om magasinlæseren, at hun gerne vil underholdes, fordybe sig og holde en regulær pause fra det pulserende liv, når hun sætter sig med et blad. Med de lange formater, flotte portrætter, inspirerende features og indsigtsfulde artikler ligger magasinjournalistikken sig i kategorien, man kan kalde langsom journalistik. Nydelsesjournalistik. (Hermes 1995; Steensen, 2009; Ytre-Arne, 2011) Ikke desto mindre er der færre og færre, der køber dem inklusive mig selv. For mig personligt er det ganske enkelt bare nemmere og mere uforpligtende at vælge produktion for produktion med et tap med pegefingeren. Om det er sådan andre også har det, påstår jeg ikke at vide. Men det er efterhånden tydeligt, at magasinbranchen er presset på salgstallene, ligesom dagspressen har været det i årevis. I foråret 2016 nedlagde Aller stillinger som konsekvens af udeblevne indtægter, ligesom de gjorde året forinden (Journalisten, marts 2016) 2. Men alle steder er printmagasinerne udfordret. Alene i 2015 har vi i Danmark vinket farvel til mandebladet M!, ugebladet Kig Ind og desuden er magasinet Woman gået fra at udkomme månedligt til en gang i kvartalet. Hos Danmarks største mediehus, Egmont, valgte man at outsource en stor del af bladenes layout til Vietnam med fyringer og fratrædelser til følge. Begrundelsen fra Egmont Publishings administrerende direktør Klaus Høegh- 1 Jyllandsposten har fx 238.000 læsere mod et hverdagsoplag på ca. 76.000 og Berlingskes tal lyder 182.000 læsere over for et oplag på ca., 75.000. Til sammenligning har ALT for damerne 221.000 læsere mod et oplag på ca. 43.000, Femina 195.000 læsere mod 42.500 i oplag, Euroman 211.000 læsere over for et oplag på omkring 27.000. 2 12 blev fyret, heraf to journalistiske medarbejdere. Tre af stillingerne bliver ikke genbesat. Året forinden blev ni journalistiske medarbejdere opsagt. 3
Hagensen lød: Løssalget af magasiner falder, og vi kan ikke bare lave prisstigninger. Vi kan godt blive ved med at skære pålægget tyndere, men man kan også gøre noget andet. (Journalisten, august 2015) Ifølge en undersøgelse, Danmarks Statistik offentliggjorde i 2014, viste en gennemgang af tyve udvalgte, danske magasiner da også, at de fra 2011 til 2013 i gennemsnit var faldet i oplag med 13 procent og over de foregående fem år havde haft en gennemsnitlig nedgang i oplag på 25 procent (Danmarks Statistik). Et nærmere kig på Danske Mediers Oplagstal bekræfter tendensen ugebladet ALT for damernes oplag er fx gået fra lidt over 48.000 solgte eksemplarer ugentligt i første halvår af 2013 til cirka 43.000 solgte et år senere. En nedgang på 10,5 procent. Ugebladet Femina gennemgik samme nedslående udvikling med en nedgang på 10 procent i samme periode, og for magasinerne Euroman og Elle var der tale om en nedgang i oplagstal på knap 6 procent. Siden disse offentliggørelser er tallene forsat med at rasle ned, og i dag drømmer man om de salgstal, man havde bare et år tilbage. Branchen er generelt udfordret. Det erfarede jeg på første hånd i min praktiktid hos ALT for damerne fra februar 2015-2016. De glittede magasiners kronede dage ser altså ud til at være talte. I takt med at oplagstallene svinder ind, har jeg ved flere lejligheder hørt det udtrykt på ALT for damernes redaktion, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt de trykte blade uddør, men hvornår de uddør. Samtidig synes flere og flere læsere at blive stadig mere digitale. DR s årlige undersøgelse af Medieudviklingen 2015 viser, at den digitale mediebrug er stigende (Medieudviklingen 2015), og allerede året forinden fastslog den årlige rapport, at den digitale medietidsalder nu var blevet en integreret del af hverdagen (Medieudviklingen 2014: 20). Brugerne driver omkring og lader sig friste af læsning og underholdning på mange forskellige medier ofte anbefalet i deres feeds på sociale medier, hvor stadig mere trafik synes at komme fra (Medieudviklingen 2015). Som udviklingen ser ud i dag, tyder alt på, at magasinerne inden for en kort årrække i det store hele kun vil leve digitalt, men på nuværende tidspunkt er de digitale magasiner endnu ikke på niveau med bladene til at overtage fra dem. Der prioriteres nemlig stadig slet ikke de samme økonomiske midler til de digitale flader, som der gøres til de trykte (Erling Tind Larsen, tidligere digitale redaktionschef på Egmont Publishing). Dette besværliggør at digitale flader kan levere stof på niveau med de trykte magasiner, da få midler både indskrænker muligheden for at bruge mere tid og tilføje arbejdsgange til at højne kvaliteten, hvilket alt sammen er medvirkende til at fastholde de 4
digitale magasiner og journalister i lillebrorklæder. 3 Som Jannie Møller Hartley formulerede det tilbage i 2011: Den netjournalistiske praksis synes dog over en årrække at være blevet voksen og er sluppet af med børnesygdommene. Spørgsmålet er, hvor de nu skal hen? Grundet de manglende ressourcer og svigtende annoncer kan netmedierne siges at være nået en form for slutpunkt. Det vil formentligt være svært for dem at udvikle sig mere uden betalingsmodeller eller mediestøtte. (Hartley, 2011: 383) I stedet for et slutpunkt betragter dette speciale det dog nærmere som en skillevej, netmedierne står overfor. Læsernes frafald fra de trykte magasiner og deres stadig større digitale mediebrug kan også indikere, at de er på jagt efter andet indhold, en anden formidling eller andre platforme. Dette forstærkes af, at digitale magasiner oplever en støt stigning i antallet af brugere. (FDIM topliste 2010, 2015) Alt dette levner plads til, at de digitale magasinsmåbrødre potentielt kan optjene en ny og mere attraktiv position, hvis de formår at skabe det rette, gode indhold. Med udgangspunkt i mit allerede eksisterende kendskab til ALT for damerne og Egmont Publishing har jeg valgt at pege luppen derhen, når jeg fremsætter problemformuleringen: 1.2 Problemformulering Hvordan er selvforståelsen af kvalitetsmagasinjournalistisk og godt, redaktionelt indhold på ALT.dk forskellig fra journalisternes perspektiv til brugernes perspektiv, og hvad driver dem hver især? Underspørgsmål: Hænger de to opfattelser overhovedet sammen? Og hvilken betydning har sammenhænge og forskelle? 3 Hartley påviste i sin analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i Danmark, at netredaktioner og journalister besidder en underlegen lillebrorposition internt på medierne såvel som i mediebranchen. 5
2.0 Præsentation af case Valget af case er altså faldet på ALT.dk. Det er det til dels grundet mit etablerede kendskab til både det trykte blad, den digitale redaktion og mediehuset samt den deraf lettere tilgængelig kontakt til relevante personer og data. Men primært er valget faldet herpå, fordi ALT for damerne, som ALT.dk er en udspringer af, er Danmarks ældste og største kvindemagasin, hvilket gør det til et bredt kendt brand og et blad med en rig historie bag sig. En historie, der altså nu er under forandring. Ved at vælge ALT.dk som case indsnævres genstandsfeltet samtidig betragteligt til at omhandle digital magasinjournalistik til kvinder på bare én platform. Før jeg vil komme med en nærmere beskrivelse af ALT for damerne og deres digitale slagside, vil jeg indledningsvist groft skitsere den historiske udvikling inden for magasinjournalistikken til kvinder i Danmark og placere de digitale magasiner i denne historie. 2.1 Dansk magasinjournalistik til kvinder historisk set Genren dameblade er sammen med familieblade vokset ud af den satiriske ugebladsgenre fra 1720 erne, som for alvor fik fat som underholdning rettet mod hele familien i 1870 erne med Illustreret Tidende (1877) og siden Familiejournalen (1877) (Bruhn Jensen, 1997: 78). De egentlige dameblades oprindelse er svære at sætte årstal på, da overgangen mellem familie- og kvindeugebladet ikke er skarpt defineret. Nogle blade skiftede ham undervejs, og uanset hvad de kategoriseredes som, lappede mange over hinanden indholdsmæssigt (Bruhn Jensen, 1997: 83). Bladene kom først til at ligne noget af det, vi kender dem for indholdsmæssigt med portrætter, billeder, opskrifter, mode og underholdning i mellemkrigstiden, da fotografiet blev mere udbredt som illustration, og man fandt ud af, at de hjemmegående kvinder udgjorde et godt marked. Efter anden verdenskrig førte den øgede økonomiske velstand og et langsomt skiftende kvindebillede til, at blade som ALT for damerne (1946) slog sig fast på markedet med mere glittede sider, mere raffinerede lyssætninger og med portrætter af kvinder, som også var andet end bare mødre og hustruer. Generelt siges familieog damebladene at have haft deres storhedstid i mellemkrigstiden, hvor allerflest kvinder gik hjemme, men udbredelsen af blade målrettet kvinder blev støt større frem til 1950, hvor kvinderne begyndte at finde vej til arbejdsmarkedet. (Ibid.: 272-274) Alligevel har både magasiner og ugebladene stået stærkt i mediebilledet i mere end 50 år. Den trykte presse blev generelt udfordret, da film, radio og tv fik en større plads i den danske medieverden og særligt fra 1960 erne, hvor tv-mediet 6
bed sig fast. Men ugebladene formåede at tilpasse sig underholdningsgenren med en højere grad af billeder og stjernestøv fra de personligheder, de nye medier kredsede om, end den almene presse gjorde det. Magasinerne tilhørte den nye gruppe medier og var så specialiserede, at de kunne konkurrere med de øvrige medier. Bladdøden, der skete i efterkrigstiden og fremefter, gik med andre ord langt hårdere ud over dagspressen. (Bruhn Jensen, 1997b: 282) Op gennem 1990 erne cementerede ugebladene deres position på det danske mediemarked såvel som i populærkulturen med massive og relativt stabile oplagstal sammenlignet med andre lande (Bruhn Jensen, 1997b: 277) 4. I midten af 1990 erne begyndte de første danske netaviser at se dagens lys (Boczkowski, 2004), og et par år senere fulgte blade og magasiner trop 5. Ligesom dagbladene var de første magasinhjemmesider ret primitive, statiske og uden noget, der lignede daglige opdateringer. Et stykke ind i årtusindeskiftet lå ugeblade og magasiner fortsat relativt stabilt i oplag - mediebranchens øvrige udvikling taget i betragtning - og i den seneste mediehistoriske beskrivelse forlyder det da også, at danske unge fortsat køber magasiner og især billedugeblade. (Bruhn Jensen, 2003: 143) De traditionelle ugeblade som Hjemmet og Familiejournalen beskrives primært som truet af læsernes aldring og deraf naturlige frafald, damebladene som ALT for damerne og Femina som endnu liggende stabilt, mens billedugebladene karakteriseres som ikke-truede (Bruhn Jensen, 2003: 144-148). Magasiner kom der stadig flere til af i 2003, hvor den historiske afdækning strækker sig til. Billedet er som bekendt et andet i dag. I kølvandet på finanskrisen oplevede også ugeblade og magasiner fra slutningen af 00 erne en stejlere nedgang i oplagene, og fra omkring 2008 og årene frem begyndte der at ske forandringer med de digitale magasiner. Flere blade beretter om, at man langsomt begyndte at satse mere på de digitale flader, og siderne fik mere redaktionelt indhold og bevægede sig hen imod hyppigere og til sidst daglige opdateringer (Femina, Eurowoman, Hendes Verden). Uden det ene kan dokumenteres som effekt for det andet, kan det pointeres, at det var omkring samme tidspunkt, som mange blade begyndte at mærke et frafald af købere, at de digitale magasiner så småt begyndte at røre på sig. 4 Nogle af de største ugeblade, Hjemmet og Familie Journalen lå i denne periode begge omkring 300.000 ugentlige oplag. 5 Fx Altfordamerne.dk og Euroman i 1998. 7
2.2 ALT for damerne Damebladet ALT for damerne er udgivet af Egmont Publishing og udkom første gang i 1946. Indledningsvis havde bladet et langt mere husmoderligt udtryk end i dag og var b.la. kendt og populært for sine håndarbejdsopskrifter. I dag bedriver ALT for damerne en kombination af livsstilsjournalistik (mad, mode, bolig, sundhed og skønhed), featurejournalistik om forskellige aktuelle emner samt interviews med aktuelle eller interessante personer (Egmont.com). Bladet er grundet sin udgivelsesfrekvens at betegne som et ugeblad. Løbende fra 1980 erne har ALT for damerne imidlertid skiftet udtryk og ligner i dag i langt højere grad et magasin end et ugeblad (Bruhn Jensen, 1997b:274). Magasiner er ofte karakteriseret ved at udkomme månedligt eller sjældnere. Desuden er magasiner indbundne, så de har en ryg og er trykt på kraftigt papir af høj kvalitet. Forsiden er i højere glans, og udtrykket er mere eksklusivt, end det ses hos traditionelle ugeblade. Ugeblade er ofte kendetegnet indholdsmæssigt ved kortere artikler og notestof samt en lavere forekomst af originalproduceret, redaktionelt indhold, hvor magasiner ofte har længere artikler, mere originalproduceret, redaktionelt indhold og en del mode/boligstof. (Ytre-Arne, 2011b) Dette speciale betragter ALT for damerne som et magasin med en ugentlig udgivelsesfrekvens, da det indholdsmæssigt såvel som udtryksmæssigt har langt mere tilfælles med magasiner som Euroman, Eurowoman og Costume end med traditionelle ugeblade som Familie Journalen og Hjemmet. På denne baggrund kan bladet betragtes som en hybrid, og denne særlige position skal holdes for øje, når man betragter bladets position på markedet. (Ytre-Arne, 2011b: 84) ALT for damerne er langt fra det største ugeblad målt i oplagstal, men måler man bladet i forhold til andre store magasiner, ligger det nummer et 6. ALT.dk betragtes på samme vis som et digitalt kvindemagasin, som lægger sig opad ALT for damernes journalistiske profil. 2.3 ALT for damerne i digital form I december 2006 rulledes ALT for damernes digitale pendant altfordamerne.dk ud. Oprindeligt fungerede hjemmesiden groft sagt som markedsføringsappendiks til bladet og var kun marginalt præget af nyt stof. Det billede ændrede sig først i 2011, hvor man anlagde en ny og mere fokuseret 6 Her sat i relation til oplagstallene for Costume, Elle, Euroman, Eurowoman, Fit Living, Modemagasinet IN, Woman og ugebladet Femina, som ligeledes kan betragtes som en hybrid. Alle på nær sidstnævnte med en langt lavere udgivelsesfrekvens. 8
indsats på de digitale flader. Først herfra fik sitet en mere selvstændig identitet med egen redaktion (Jesper Hansen, digital direktør, Egmont Publishing). Fra oktober 2015 relancerede man sitet under nyt navn, ALT.dk, samtidig med, at man oprustede den digitale redaktion og sammenlagde den til én stor digital redaktion for hele huset. Der er dog allerede sket ændringer i strukturen under udarbejdelsen af dette speciale med en fyringsrunde i slutningen af april 2016 7 og en omstrukturering af den digitale redaktion, som nu skal til at arbejde i stofinddelte siloer i stedet. (Journalisten, april 2016) Visionen for ALT.dk står dog stadig. Egmont Publishing satser på sigt på, at husets store kvindemagasiner 8 skal samles under ALT.dk og derved skabe Danmarks største digitale kvindeunivers. På Egmonts hjemmeside lyder beskrivelsen af sitet: ALT.dk er et intelligent kvindeunivers, som omfavner den moderne kvindes liv bredt. Sitet indeholder kvalitetsjournalistik med nerve og kant, men naturligvis også masser af livsstilsstof som mad, mode, bolig og sundhed. (Egmont.com) Navnet ALT.dk er ikke tilfældigt valgt. Man refererer helt bevidst til det solide brand, som ALT for damerne er. Samtidig fremhæves det dog, at ALT.dk ikke er lig med ALT for damerne, og at sitet i lige så høj grad bliver de øvrige brands. (Jesper Larsen) Under udfærdigelsen af dette speciale har det dog kun været ALT for damernes indhold (hovedsagligt produceret af ALT.dk-redaktionen, men med supplement fra bladet), som har været at finde på sitet 9. Med den kommende udvidelse følger naturligvis en udvidelse af brugerne og målgruppen for sitet. Under arbejdet med nærværende speciale var strategien for ALT.dk dog endnu ikke lagt, og målgruppen heller ikke defineret: Det bliver en bred målgruppe, og det er både sitets styrke og svaghed. Det er slet ikke sikkert, at vi kommer til at operere med målgrupper i klassisk forstand, men måske nærmere opdelt efter interesse og stofområder. Det er dog klart at for os selv, kommer vi til at operere med et par grundlæggende sætninger a la vi henvender os til moderne kvinder i alderen 25-55 år, men hvordan den præcis skal lyde, bliver vi klogere på de kommende uger. (Jesper Larsen) ALT.dk har ifølge nyeste tal 419.290 brugere, heraf 31.579 unikke, daglige brugere og befinder sig som nummer 42 på Danske Mediers topliste over digitale medier målt på brugere. Det er værd at 7 Man nedlagde stillingen som digital redaktør og afskedigede endvidere to journalistiske medarbejdere. 8 Det drejer sig om ALT for damerne, Eurowoman, Hendes Verden, Fit Living og Hjemmet. 9 Planmæssigt vil næste site, Eurowoman, blive integreret under ALT.dk i slutningen af 2016 iflg. Jesper Larsen. 9
bemærke, at ALT.dk er det andethøjest rangerende digitale magasin, kun overgået af den anden hybrid på markedet, Femina.dk 10. (FDIM Toplisten) Om brugerne viser en intern undersøgelse, at 75 procent er kvinder, mens 25 procent er mænd. Omtrent 4/5 af brugerne er mellem 15 og 59 år, heraf er de 15-29 årige stærkest repræsenteret. Lidt over halvdelen er bosat på Sjælland, heraf 40 procent i region hovedstaden, mens 27 procent bor i Midt- og Nordjylland, og 18 procent bor i region Syddanmark. Flertallet har ikke børn, og uddannelsesmæssigt har allerflest en mellemlang uddannelse, mens næstflest har en lang videregående uddannelse og tredjeflest har en erhvervsuddannelse. (Bilag 1) Ovenstående beskrivelse af sitet samt det faktum, at ALT.dk er under forandring og går helt nye veje, gør det både til en interessant og svær case at undersøge. Tendensen blandt digitale medier synes at være, at nichemedier klarer sig bedst i forhold til brugertal og indtjeningsmodeller. Med ALT.dk vælger Egmont Publishing at brede sig ud og går dermed den modsatte vej end at specialisere sig. (Kommunikationen) Jeg finder det interessant og væsentligt i en sådan proces at stille spørgsmålstegn ved, hvad brugere og journalister af det nuværende ALT.dk egentligt ser som godt, redaktionelt indhold. Og hvorvidt og hvordan der i det daglige overhovedet tales om brugerne. ALT for damernes digitale brugere kommer ifølge den seneste opgørelse til at udgøre den største gruppe i fusionen (FDIM topliste), og relevansen af, hvad både de og det redaktionelle personale rent faktisk kan lide indholdsmæssigt, anser jeg derfor for at være åbenlys. 10 Skæver man til de digitale versioner af ugebladene, placerer ALT.dk sig fjerdehøjest på listen. 10
3.0 Kortlægning af forskningsfeltet Det genstandsområde, som dette speciale vil beskæftige sig med, nemlig digital magasinjournalistik til kvinder, kan i forskningsøjemed betragtes som lidt af en bastard. Et gadekryds mellem forskningen i magasinjournalistik i dette tilfælde damebladsjournalistik i printform og den yngre forskning i netjournalistik som primært er fokuseret på nyhedsjournalistikken. Kun ganske få har kastet sig ud i at beskæftige sig med digital magasinjournalistik eller digital journalistik med magasinkarakteristika, som det skal ses ved følgende gennemgang. Specialets genstandsfelt placerer sig altså solidt på to separate, etablerede forskningsben, som det er relevant at skitsere. Her følger derfor en gennemgang af indflydelsesrige nedslag i forskningen på de to felter, og løbende vil jeg forsøge at positionere specialet i forhold til den eksisterende forskning. Undervejs vil jeg på baggrund af forskningsgennemgangen udlede en række arbejdshypoteser, som jeg sidenhen vil forsøge at få beeller afkræftet, og som har til formål at lede til besvarelse af problemformuleringen. 3.1 Damebladsjournalistik Inden for damebladsjournalistikken kan man ifølge den norske medieforsker Brita Ytre-Arne groft inddele forskningen i tre perioder med hver deres overordnede, analytiske greb og metodiske udgangspunkt (Ytre-Arne, 2011b). De første mange år var forskningen domineret af et mere eller mindre vedkendt kritisk, feministisk perspektiv og koncentrerede sig med forskellige indgangsvinkler især om, hvordan damebladenes ideologiske effekter syntes at være. (Ytre-Arne, 2011b). Metodisk har den foretrukne tilgang været tekstuel eller teoretisk funderet indholdsanalyse, og man vurderede indflydelsen så evident ud fra bladenes indhold, at man ikke fandt det nærliggende at undersøge, hvordan læserne opfattede indholdet. Et af de første, vigtige spadestik tog den amerikanske journalist Betty Friedan i 1963, da hun undersøgte amerikanske dameblade for at være medskabere af housewife-effekten, hvor det blev antaget, at kvinder ikke interesserede sig for andet end moderskab, ægteskab og at holde hus forskning som siden har været med til at give damebladene et blakket ry som mindreværdig læsning (Hermes, 1995; Holmes, 2007; Ytre-Arne, 2011b). Den tidlige forskning er flere gange blevet klandret for at basere sig på uunderstøttede, men dog gentagede påstande om bladenes ideologiske og fordummende effekt på kvinder. Kritikken blev første gang rejst af Elizabeth Frazer i 1987, som påpegede, at man ikke kunne læse ideologisk effekt 11
på læseren ud af tekstanalyse alene, og siden har debatten om ideologi og om tekstuel analyse i forhold til læseranalyse været central inden for forskningsfeltet. (Ytre-Arne, 2011b) Netop i 1980 erne førte opblomstringen af kulturstudier og bredere enighed om popkulturs indflydelse på hverdagslivet til, at man begyndte at anlægge et lidt andet forskningsperspektiv på genren. Man anerkendte, at nydelse var et parameter, man skulle medregne, når man analyserede popkulturen herunder den, som blev repræsenteret i damebladene. Læsernes betydning i forsøget på at forstå damebladenes indflydelse og væsentlighed blev mere anerkendt, omend inddragelsen af dem i forskningen stadig var begrænset. (Hermes, 1995) Det analytiske perspektiv var fortsat domineret af kritisk feministisk tilgang i anden periode, man medregnede nu blot, at bladene havde en nydelsesværdi for deres publikum. Noget af den mest kendte og anerkendte forskning omkring dameblades ideologiske effekter skal ifølge Ytre-Arne findes i England hos Janice Winship (1987) og Ros Ballaster et al. (1991), som dog i nogen udstrækning også baserer deres forskning på læseroplevelser enten egne eller andres. (Ytre-Arne, 2011b) Fra starten af 1990 erne skete der et brud i damebladsforskningen med hollandske Joke Hermes eksplicitte afstandstagen til den dømmende tone i den eksisterende forskning, som hun fandt respektløs over for læserne (Hermes, 1995). Særligt lagde hun afstand til det ellers anerkendte værk Women s Worlds: Ideology, Femininity and the Woman s Magazine (1991) af Ballaster et al., som hun fandt læserbelærende og fordømmende fra et ikke-velargumenteret eller understøttet kritisk, feministisk synspunkt. Hun mente, at selvom de inddrog læsere i undersøgelsen, så forblev den overordnede tone moraliserende og bedrevidende omkring indholdets egentlige effekter (Hermes, 1995: 3) Med denne kritik som afsæt foretog Hermes i stedet, hvad hun betegnede som selvrefleksiv og respektfuld, etnografisk forskning med fokus på læserne og deres oplevelser med hverdagslæsning af dameblade. Hun styrede langt uden om tekstanalyse, da hun mente, at tekstanalyse altid antyder, at der er en mere rigtig måde at forstå indholdet på, end læseren har gjort (Hermes, 1995: 6). 11 Også i Skandinavien findes der eksempler på forskning med fokus på læsernes oplevelser fx norske Gry Heggli undersøgelse af læsernes oplevelse med norske ugeblade (Heggli, 1993). Særligt Hermes forskning, der betragtes som ( ) the most influential and comprehensive study of magazine readers to date (Ytre-Arne, 2011b: 22), banede vejen for en relancering af 1970 ernes kvalitative, etnografiske forskning inden for damebladsjournalistikken nu med fokus på læserne. 11 Der findes lang række eksempler indflydelsesrig forskning med fokus på ungpigemagasiner både fra England (fx McRobbie 1982, 1991, 1994, 1999, 2009; Frazer 1987) og fra Skandinavien (fx Sørensen 2003; Ueland 2003; Saromaa 2011), men dette speciales fokus vil holde sig til at beskæftige sig med lidt mere modne kvindemagasiner. 12
Med afsæt i Hermes pointer om, at hverken ideologi eller værdien, et blad eller en artikel bringer den enkelte læser, kan læses ud af teksten, men at hver læser, med rod i sit sociale og kulturelle ståsted, finder sin egen tolkning og værdi i damebladene (Hermes, 1995: 148), fremsættes specialets første hypotese: H1: Det gode indhold varierer, alt efter øjnene der ser det, ligesom det gode indhold kan være godt på forskellige parametre, hvorfor begrundelser for værdifastsættelser er essentielle. Af nyere kvindemagasinforskning, som er særlig interessant for dette speciale, bør også nævnes Brita Ytre-Arnes egen afhandling samt tilhørende forskningsartikler fra 2011, hvor hun ved hjælp af empiriske interviews med læsere af udvalgte norske dameblade undersøger, hvorfor kvinder egentligt læser kvindemagasiner. Hertil anlægger hun i et fænomenologisk perspektiv på, hvordan de oplever medieoplevelsen som helhed. Forskningen er et nybrud, i og med den ikke blot interesserer sig for læsernes oplevelse af teksten i bladet, men bladet som en helstøbt oplevelse. Desuden inddrager Ytre-Arne også i noget omfang de undersøgte blades digitale flader og læsernes oplevelser heraf i en analyse af læsernes sammenligning af digital- og printversion. Ytre-Arne når konklusionen, at de interviewede damebladslæsere opfatter printversionen og den digitale version som to vidt forskellige oplevelser, og at det er selve medieoplevelsen og den kontekst, de oplever, at den situerer, som er afgørende for deres medievalg og ikke det forholdsvis ens indhold. Kort sagt forbindes printversionen med afslapning og computeren med arbejde i undersøgelsen, og de interviewede foretrækker klart den helhedsoplevelse, de får i printversionen. Ytre-Arnes undersøgelser er særligt interessante for nærværende speciale, da de kaster et tiltrængt lys på, hvad der synes at være et generelt nærmest uudforsket forskningsområde. Ytre-Arnes undersøgelser fandt dog sted, før tablets og smartphones var integrerede i mediebrugernes hverdag, som de er i dag, hvorfor den på sin vis allerede kan siges at være utidssvarende. Dette vil jeg vende tilbage til mod slutningen af behandlingen af den netjournalistiske forskning og igen i kapitel 6. Før jeg bevæger mig videre, vil jeg slå fast, at dette speciale lægger sig i slipstrømmen af Joke Hermes forskning, forstået på den måde, at jeg læner mig op ad hendes grundlæggende metodiske betragtninger og argumentationer for empiriske interviews med læsere og for ikke at foretage tekstuel analyse. Disse overvejelser vil jeg uddybe nærmere i kapitel 5. Desuden afgrænser jeg mig, ligesom Hermes, fra at beskæftige mig med, hvilke ideologiske effekter indholdet på sitet måtte have eller ikke have. I det hele taget afgrænser jeg mig fra at gøre mig til dommer over indholdet. Ligeledes stiller jeg mig på skuldrene af Brita Ytre-Arnes forskning i ønsket om at forstå læsernes 13
oplevelse af den, i mit tilfælde, digitale magasinjournalistik, og hvad de vurderer som særligt tiltalende, men tilføjer i øvrigt også deres ønsker for fremtidig journalistik på sitet, ligesom jeg også inddrager journalisternes syn og ønsker for samme. Samtidig skal det siges, at jeg afgrænser mig fra at inddrage printmagasiner i dette speciale mit sigte er udelukkende digitalt, og det komparative element skal findes mellem brugere og journalisters holdninger til det digitale indhold. Dette særlige digitale perspektiv på damebladsjournalistikken, og det tosporede fokus på både journalisters og læseres oplevelser af indholdet, tror jeg på, vil bidrage med nye og forhåbentlig brugbare perspektiver på, hvad det fremtidige gode indhold kunne tænkes at være i såvel brugere som journalisters optik, hvad angår damebladsjournalistik på det konkrete site. 3.2 Netjournalistik Netjournalistik opstod i løbet af 1990 erne kort efter internettets indtog, og de første aviser gik online omkring 1994 (Boczkowski, 2004). Studier af netjournalistikken er derfor et relativt nyt forskningsområde, og med omtrent to årtier på bagen påpeges det også stadig, at den digitale journalistik endnu ikke har fundet sin identitet og sit leje (Hartley, 2011). Dette mærkes også på forskningens fokuspunkter, som spænder bredt. Ifølge David Domingo kan forskningen groft inddeles i tre perioder: Academic production in the field of online journalism can be divided into three broad categories: utopian theoretical papers, empirical research based on this theoretical framework, and empirical research based on a constructionist approach to technological change. (Domingo, 2005) Realiteten er, at både genstandsområderne for forskningen og metoderne i et tidsmæssigt perspektiv overlapper hinanden. Alligevel er opdelingen anvendelig for et historisk overblik over forskningsfeltet, selvom den på andre områder klandres for at være problematisk. Problematikken ligger i, at kategoriseringen ikke til fulde anerkender disse overlap og heller ikke inddrager skandinavisk eller selvsagt nyere forskning, som er kommet til siden 2005. (Hartley, 2011) I det følgende er derfor inddraget et udpluk af væsentlig skandinavisk forskning samt forskning af nyere dato for at veje op for dette. Forskning i netjournalistik var til at starte med mest optaget af alle de muligheder, internettet potentielt kunne tilbyde journalistikken. Mange varslede internettets komme som journalistikkens revolutionering og betragtede det som en nærmest endeløs række af potentialer. Især så man store mulig- 14
heder for interaktivitet og brugerinvolvering samt nyheder, der var opdaterede 24/7, ligesom man også så store potentialer i nye formater og flermedielle virkemidler. Forskningen var især forankret i teoretiske studier og havde ikke hånd i hanke med den redaktionelle virkelighed, mener kritikere. (Domingo, 2005) En af de mest dominerende stemmer inden for denne bølge tilhører John V. Pavlik (1997, 2001). Han argumenterer for, at journalistikken er under drastisk forandring anført af teknologisk udvikling, ligesom den altid har været det. Alt dette indikerer udfordringer for faget, men også en bedre og demokratisk form for journalistik (Pavlik, 2001). Denne håbefuldhed og tro på, at de digitale flader kan mere og andet end printmedierne, lever stadig i forskellige afskygninger i journalistikken i dag, om end der er justeret på den undervejs (Friberg Nielsen & Refsgaard, 2015; Hartley, 2011) Sideløbende med denne første mulighedernes forskningsbølge kom anden bølge af akademisk forskning, hvor man begyndte at interessere sig for, om hypoteserne om nettets forandring af journalistikken nu også holdt stik. Denne drejning vandt for alvor fodfæste i 2000 erne. (Domingo, 2005) Man koblede de teoretiske studier med empiriske undersøgelser, og det kom i højere grad til at handle om, hvad der foregik på redaktionerne. Fokus skiftede altså fra teori til praksis. (Domingo, 2005) Man kastede sig over websiteanalyser fx undersøgte Tanjev Schultz hundrede amerikanske netavisers brug af interaktivitet og fandt, at de brugte det i meget begrænset omfang (Schultz, 1999). Også norske Martin Engebretsen (2006) undersøgte fire skandinaviske mediers brug af internettets muligheder og konstaterede, at de kun i beskeden grad, hvis nogen overhovedet, udnyttede nettets potentiale for journalistikken (Engebretsen, 2006). Man fokuserede også på spørgeskemaundersøgelser eksempelvis undersøgte Foo Yeuh Peng, Naphtali Irene Tham og Hao Xiaoming online netavisers mål kontra prints. De fandt, at man hovedsagligt brugte onlineudgaven til at forsøge at vende udviklingen for printudgaven, men de fandt også et stort potentiale i den digitale platform, hvis denne formåede at skabe originalt indhold. (Peng et al., 1999) Virkeligheden viste sig altså at være en noget anden, end man havde spået netmedierne brugte ikke nettet, som man havde forestillet sig. Inden for anden forskningsbølge begyndte man også at interessere sig for både afsender og modtagers holdninger, og man foretog derfor også interviews med journalister fx undersøgte Mark Deuze, hvordan journalister og mediearbejdere på tværs af fire lande opfattede deres egen profession i den digitale tidsalder (Deuze, 2007). Man foretog ligeledes spørgeskemaundersøgelser med brugere. Det gjorde fx Scott L. Althaus og David Tewksbury, da de undersøgte, hvordan universitetsstu- 15
derende brugte online nyhedssites. Resultatet viste hovedsagligt, at de benyttede dem som underholdning og kun sekundært til at holde sig opdaterede på nyheder. (Althaus & Tewksbury, 2000) Undersøgelserne tegnede overordnet billeder af holdninger til netmedierne og det netjournalistiske arbejde, men gav imidlertid stadig ikke svar på, hvorfor status mon var, som den var. Netop forklaringerne på tilstandene kredser tredje og nuværende forskningsperiode om. En periode, som Domingo betragter som en kritisk, socialkonstruktivistisk tilgang til undersøgelser af journalistisk praksis på de digitale redaktioner. Metodisk baserer man sig oftest på empiriske analyser, som medregner den historiske og kulturelle udvikling i sit forsøg på at forstå, hvilke faktorer der påvirker mediers brug af internettet og dets muligheder. Retningen er udsprunget af et kritisk opråb om behov for en bredere metodisk tilgang til at undersøge feltet og ikke mindst en inkludering af udviklingen i feltet såvel som i det samfund, feltet eksisterer. (Domingo, 2005) Det handler altså nu mindre om effekterne, som teknologien og internettet medfører for journalistikken, og mere om processerne i redaktionslokalerne, som skaber eller ikke skaber effekterne, og hvilken betydning ændringerne har for dem, som arbejder med dem. Af fremtrædende eksempler på tredje bølge kan b.la. nævnes Pablo J. Boczkowski (2004) og Jane B. Singer (2004), som ved hjælp af henholdsvis interviews, observationer, dokumentanalyser og spørgeskemaundersøgelser afsøger sociale strukturers betydning for det journalistiske onlineprodukt og oplevelsen af det journalistiske arbejde. 12 Bockowskis undersøgelse, som er den mest relevante for dette speciale, interesserede sig for, hvilke processer, syn og arbejdsgange, der formede tre amerikanske mediers brug af internettets muligheder såsom multimedialitet og interaktivitet. Han fandt, at synet på brugerne samt den tilgængelige teknologi for både brugerne og journalisterne havde stor betydning for, i hvilket omfang både interaktivitet og multimedieeffekter blev benyttet, og hvilket indhold der blev produceret. Han fandt også, at onlinemediets tilknytning til printmediet og den interne diskurs herom havde betydning for, i hvor høj grad man bevægede sig væk fra den traditionelle printjournalistik. (Boczkowski, 2004) Med afsæt i Boczkowskis resultater fremsættes hermed hypotesen: H2: Synet på brugerne, og hvordan der tales om brugerne på redaktionen, har betydning for, hvilket indhold der produceres og forestilles muligt 12 Disse er nogle af de mest citerede og anerkendte eksempler på tredje forskningsbølge. 16
Vægten på sociale strukturers betydning for, hvilken praksis der bliver udført på netredaktionerne er fortsat, efter Domingos artikel udkom i 2005, fx med Jannie Møller Hartleys feltarbejde på tre danske netnyhedsredaktioner, hvor hun undersøgte journalistisk praksis og selvforståelse (Hartley, 2011). Harleys forskning markerer et nybrud inden for dansk forskning i netjournalistik, da det var første gang, at man på så stor skala lavede undersøgelser af, hvad der foregik i maskinrummet på redaktionerne. Metodisk baserede hun sig på etnografiske observationer, kvalitative interviews med journalister og redaktører samt indholdsanalyser, og resultaterne peger på, at det, der styrer journalisterne, og den praksis, de indgår i, kan betragtes som en radikalisering af allerede kendte journalistiske idealer og regler indenfor feltet. I stedet for en ny journalistik og et nyt sæt sociale regler fandt hun frem til en række andre forklarende årsager til, at det netjournalistiske nyhedsbillede tegnede sig, som det gjorde i hendes undersøgelse. B.la. selvforståelse, kollegial anseelse, redaktionelt hierarki, økonomi og arbejdsvilkår. (Hartley, 2011) Særligt den tredje forskningsbølge er relevant for dette speciale, som netop føjer sig til rækkerne af undersøgelser, som interesserer sig for selvforståelser, sociale, styrende strukturer, og hvordan der tales om ønsker, muligheder og begrænsninger på både netredaktionen, men også blandt brugere. Også metodisk lægger jeg mig opad, hvad man typisk har gjort inden for den senere forskning, nemlig at ty til kvalitative interviews. Jeg er især inspireret af Boczkowskis undersøgelser (2004), som viste, at teknologisk udvikling ikke alene skaber redaktionel forandring, og at de sociale strukturer er det, som virkelig styrer, hvordan og i hvilken udstrækning digitale muligheder bruges, og Hartleys undersøgelser (2011), der viste, at de værdier og praksisser, som styrer slagets gang på netredaktionerne, slet ikke er så nye og særegne for netjournalistikken, og at økonomiske rammer i høj grad var styrende for både den netjournalistiske selvforståelse og for de indskrænkede muligheder for at producere indhold, som kunne rykke ved denne selvforståelse. Der var dog ingen af de to, som anlagde hverken et fremtidsperspektiv for hvilket indhold, journalister selvforstået mener, kan rykke ved disse opfattelser eller et brugerperspektiv, som nærværende speciale har til hensigt at gøre. Hartley fremhævede tilmed behovet for fremtidig forskning, som interesserede sig for netop brugerne, som hun understregede, har ( ) direkte indflydelse på mediernes ageren og laden. Ikke mindst for netmedierne synes det afgørende at vide, hvordan læserne og brugerne opfører sig. (Hartley, 2011: 386). Dette må siges at understrege væsentligheden i dette speciale. I forhold til den netop gennemgåede forskningslitteratur inden for netjournalistikken er det på sin plads samtidig at eksplicitere min afgrænsning. Nærværende speciale kommer ikke til at berøre, 17
hvorvidt ALT.dk udlever potentialerne for digital magasinjournalistik, som store dele af forskningen med forskellige snit har været optaget af. Dels bevæger spørgsmål herom sig igen ind på, at jeg skal tage stilling til indholdet og foretage indholdsanalyse, hvilket ligger uden for specialets sigte og ønske, og dels finder jeg også brugere og journalisters vurdering af fx visuelle virkemidler og flermedialitet og eventuelle ønsker herom om end rasende interessant som beliggende for langt fra specialets egentlige problemformulering og omdrejningspunkt. 3.3 Digital magasinjournalistik Som det blev nævnt indledningsvist, så er den digitale magasinjournalistik ikke et område, der har fået særlig meget videnskabelig opmærksomhed, hvorfor ovenstående gennemgang og hypoteseudledning inden for forskningen i printmagasinjournalistik og netnyhedsjournalistik også skal ses som et forsøg på at sammenkoble den relevante forskningserfaring, der foreligger. I denne korte præsentation af forskningen inden for digital magasinjournalistik, har jeg derfor også valgt både at inddrage forskning på masterniveau og forskning, som ikke som sådan centrerer sig om digital magasinjournalistik, men om onlinejournalistik med magasinkarakteristika. Hermed menes især featurejournalistik, da featurejournalistikken ofte er: ( ) associated with glossy magazines and newspaper weekend sections where readers are invited to spend time, relax and take a pleasure in reading.. (Steensen, 2009: 13). Den norske featureekspert, Steen Steensen, klassificerer features som historier af længere format, som oftest spiller på følelser og intimitet, historier, som er opbygget som et narrativ og ikke efter nyhedstrekanten og som historier, hvor billeder, illustrationer og layout er prioriteret højere end ved en klassisk nyhed (Steensen, 2009). Både Steen Steensen (2009) og amerikanerne David Dowling & Travis Vogan (2014) har undersøgt nye, konkrete digitale produktioner med magasinkarakteristika i komparative analyser for at finde ud af, hvad den digitale opskrift er på succesfulde føle- og oplevelseshistorier er. Begge koncentrerer de sig om featuregenren, og begge har de fat i at undersøge produktioner, som er unikke for netfladerne og altså ikke lader sig gøre på print. De undersøger, hvordan sådanne produktioner er skruet sammen, og hvad der virker, når et digitalt medie bruger nogle af nettets potentialer til ikke bare at skabe egenproduceret indhold, men unikt, digitalt indhold. Steensen koncentrerer sig om to forskellige medier i to forskellige lande og deres brug og transformation af featuregenren til en særlig digital featuregenre og konkluderer, at man kan spore ud af de 18
to artikler, han fokuserer på, at den digitale journalistiks genreevolution er gået i gang (Steensen, 2009). Dowling & Vogans undersøgelse udspringer af The New York Times succes med multimediefeaturen Snow Fall: The Avalanche at Tunnel Creek (2012), som de betegner som en genopfindelse af den digitale longform. (Dowling & Vogan, 2014). De foretager et casestudie af tre digitale multimediefeatures, heraf den ene Snow Fall, og undersøger, hvordan andre medier har adopteret signaturelementer fra Snow Fall -featuren, ligesom de belyser, hvad incitamentet for at skabe den slags historier kan være for medievirksomheden. Konklusionen er, at der er ved at ske et skifte fra det nuværende klik-succeskriterium, hvor en artikels succes primært måles i antal kliks et parameter, som benyttes, når der skal sælges annoncer til at mediehusene bruger storslåede features til at profilere deres brands, da disse historier fastslås som havende et særligt stort delingsog brandingpotentiale på sociale medier. Det fremhæves ligeledes, at et andet succesparameter vokser frem, nemlig det, som betegnes som en artikels stickiness (Dowling & Vogan, 2014: 212). Hermed menes, hvor lang tid læseren bruger på artiklen. 13 De brugere, som cirkulerer historierne og finder vej til dem via sociale medier, vurderes samtidig at have større tendens til at være villige til at betale for denne type indhold, ligesom en artikels evne til klæbrighed vil højne sandsynligheden for, at indholdet deles (Dowling & Vogan, 2014). På lignende vis undersøgte Jacob Friberg Nielsen og Jens Refsgaard (2015) ti store, danske mediers brug af og holdning til digitale multimediefeatures og multimediejournalistik i bred forstand. Via interviews med relevante redaktører viser undersøgelsen dels, at dagbladene især ser værdi og delingspotentiale i de store journalistiske fortællinger på Facebook, hvorfra de får en stor del af deres trafik, hvorimod traditionelle nyheder slet ikke udnævnes til at have samme potentiale. På baggrund af ovenstående forskning udledes hypotesen: H3: Featuregenren er i særlig grad bærer af magasinkarakteristika, og artikler af denne eller beslægtede genrer har et stort delingspotentiale, hvorfor digitale magasiner bør have en fordel og et forspring i form af ekspertise, som kan føre til øget brandingværdi. Undersøgelsen viser dels også, at man på tværs af dagbladene ser en igangværende oprustning i afdelinger eller mandskab, som kan skabe multimediejournalistik, som påvises at besidde særlig stor værdi og potentiel brandingværdi. Ligesom hos Dowling & Vogan påvises desuden en tendens 13 Fremadrettet vil stickiness blive betegnet som en artikels klæbrighed. 19
til, at klæbrighed også er et frembrusende succeskriterium i dansk kontekst. Konklusionen på undersøgelsen er, at multimediejournalistikken markerer et paradigmeskifte i den digitale journalistik, hvor man bevæger sig fra klik-journalistik til kvalitetsjournalistik (Friberg Nielsen & Refsgaard, 2015). På baggrund af Dowling & Vogans resultater samt Friberg Nielsen & Refsgaards danske undersøgelse fremsættes hypoteserne: H4: Klæbrighed er et succeskriterium, som vinder frem, og som giver delingspotentiale på sociale medier og tilhørende mulighed for at høste brandingværdi. H5: Brugerne vil gerne engagere sig og kvittere med både tid og deling, hvis indholdet er det rette Den begrænsede forskning i digital magasinjournalistik, der her er gennemgået, er af stor betydning for dette speciale. Den vidner om, at der sker forandringer i, hvilket indhold, der appellerer til brugerne, men også ændringer i, hvordan brugerne agerer ud fra og omkring dette indhold. Jeg oplever det gryende skifte i måden, man måler artiklers succes på (fra kliks til klæbrighed), som enormt interessant for dette speciale, og finder det interessant at undersøge, hvordan journalister og brugere agerer i forhold til dette fænomen. Ønsker journalisterne at skabe indhold, som fastholder læserne længe? Og er det noget, der bifaldes og skaber værdi på redaktionen og i givet fald hvordan og hvilken? Og hvad med læserne hvad er det for noget indhold, de kan lide, og hvad er det, der gør udslaget, når de læser en artikel til ende og får lyst til at dele den bagefter? ALT.dk er endnu ikke blandt de medier, som producerer multimediefeatures, som en del af den nævnte forskning centrerer sig omkring. Det er heller ikke noget, de har på tegnebrættet, forlyder det. Derfor afgrænser jeg mig fra videre at beskæftige mig mere specifikt med multimediefeatures og deres udråbte potentiale. Selvom flere af de fremsatte hypoteser tager udgangspunkt i artikler, som er mere eller mindre beslægtede med featuregenren, eller som kan siges at besidde magasinkarakteristika, vil jeg heller ikke komme nærmere ind på, hvordan disse artikler konkret ser ud på ALT.dk. På samme måde vil jeg også afgrænse mig fra at definere ALT.dk s indhold nærmere, end det blev gjort i kapitel 2. Det vil jeg dels ud fra en generel betragtning om, at det ikke er min opgave at definere indholdet, eller hvad der berammes som kvalitet, og dels ud fra den opfattelse, at kvalitet i journalistikken er en særdeles flydende størrelse, som i allerhøjeste grad afhænger af øjnene, der ser (Willig et al.: 2015). Nærværende undersøgelse er interesseret i at afdække journalister og brugeres subjektive og selvforståede holdninger til kvalitetsindhold, og det er min opfattelse, at jeg vil 20