Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen
|
|
- Lucas Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige sig med hvordan fundene fra specialets undersøgelse kan bruges i et større perspektiv. Fundende i undersøgelsen kan blandt andet bidrage med viden om hvordan pædagoger med kreativitet og mestring som redskab kan få deres viden, kompetencer og ekspertise i spil i domæner, de ikke er vant til at færdes i. Denne viden kan med fordel bruges på professionshøjskolerne, hvor pædagogerne bliver uddannet. Refleksion skaber bedre pædagoger. I nærværende speciale er fire pædagoger med tilknytning til skolen blevet interviewet om deres oplevelse af at være skolepædagoger og hvordan de oplever deres rolle i skolen. Dette er belyst ud fra forskellige forståelser af professionsidentitet. Undersøgelsen peger på at der kan være en sammenhæng mellem mestring/motivation og det at få sin professionsidentitet i spil hos skolepædagoger. Ligeledes peger undersøgelsen i retning af, at der kan være en sammenhæng mellem det, at de pædagoger der er kreative og kan tænke ud af boksen, er dem, der formår at få deres professionsidentitet i spil i folkeskolen. Undersøgelsen er udført med relation til den ændring dus/klub pædagogerne oplever i deres arbejde efter skolereformen (2014) trådte i kraft. Her skulle pædagogerne have en rolle i skolens undervisning. Men undersøgelsen peger i imidlertid på at pædagogerne har mødt en del udfordringer i forhold til at kunne udfolde deres professionsidentitet i skolen. Undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem mestring/motivation/kreativitet og professionsidentitet og at bevidsthed om denne sammenhæng kan være medvirkende til at pædagoger kan få deres professionsidentitet i spil. Denne sammenhæng kan ses i et større perspektiv end blot det at gå fra dus/klub pædagog til skolepædagog. Det kan ses bredt i forhold til at gøre pædagoger mere bevidste om, hvordan de kan få deres professionsidentitet i spil i netop den praksis, de befinder sig i. Den viden og de erfaringer denne undersøgelse kan bidrage med, kan med fordel implementeres på professionshøjskolerne, som uddanner pædagoger. Dette med henblik på at de studerende bliver bedre til at få deres professionsidentitet i spil i den praksis, de befinder sig i. Men hvad er professionsidentitet og hvorfor er det relevant for pædagogstuderende? I mange år har der været stort fokus på den pædagogiske praksis i mediebilledet. Ofte har det handlet om problematikker vedrørende pædagogers profession, kompetencer og rolle i samfundet. I en artikel i pædagogfagbladet Børn & Unge fra 2006 beskrives det, hvordan pædagoger ser ned på deres egen profession og at Pædagoger står i skyggen og mest af sig selv. De ranker ikke ryggen, er ikke synlige og fulde af stolthed over det, de kan og ved. (Jensen 2006) Ligeledes peger specialets undersøgelse på at flere af de interviewede pædagoger tvivler på deres kompetencer. En pædagog udtaler blandt andet: Jeg synes godt, man kan højne pædagogfagligheden. Jeg synes tit den er blevet talt ned. (..) Men det er også rigtig vanskeligt at sælge sig selv på bløde værdier. Det er så diffust. Men jeg er heller ikke god til det, jeg får ikke solgt mig selv godt nok. Jeg er klar over, jeg gør et godt stykke arbejde, det er fedt at være pædagog, og det er rigtig godt for børnene, at have en pædagog. Men så kan jeg 1
2 ikke mere, så kommer evidensen omkring det. Hvad er det, jeg skal sige, jeg gør? Så bliver jeg selv udfordret. (K2, bilag 4, s. 4) Disse udsagn kan ses som et udtryk for, at det kan være et problem, at pædagogerne ikke er bevidste om hvilke kompetencer de kan byde ind med i kraft af deres profession. Specialets undersøgelse peger på at en øget bevidsthed omkring professionsidentitet, kan styrke pædagogerne i praksis. Begrebet professionsidentitet kan forstås på forskellige måder. Uddannelsesforsker Lesley Scanlon definerer professionsidentitet, som en fortsat udviklingsproces, hvor individet aktivt vælger og omdanner sin identitet i forhold til, hvad der passer bedst ind i den kontekst, den professionelle arbejder inden for. (Rasmussen 2014, s ) Med denne forståelse af professionsidentitet følger, at det ikke kun er uddannelse, der har betydning for udviklingen af identiteten, men også interaktionen mellem individ og omverden i den professionelle praksis. Pædagogernes fagforening, BUPL beskriver på deres hjemmeside, at to væsentlige aspekter af pædagogernes professionsidentitet er, 1) at kunne skifte mellem rollerne som udøver, undersøger og udvikler. 2) at ville og kunne stå til ansvar for ens handlinger overfor de andre professionsudøvere, herunder at have et fagsprog der gør en forpligtigende kritik mulig. (BUPL 2014) BUPL har valgt at sætte fokus på professionsidentitet fordi, den nye uddannelse til pædagog sigter mod at styrke de kommende pædagogers professionsidentitet. (BUPL 2014). Kigger man på professionsidentitet ud fra disse forståelser af begrebet, kan man se, at noget af det gennemgående i begge forståelser er, at professionsidentitet er noget, som hele tiden er under udvikling. Undersøgelsens fund peger endvidere på at mestring/motivation og kreativitet kan være med til at løfte pædagogernes professionsidentitet. Dette kan med fordel medtænkes allerede på uddannelsesstederne, så de pædagogstuderende er rustede til den praksis, de kommer til at møde, når de er færdiguddannede. Pædagoger der tror på sig selv tør handle! Samfundet er i hastig og evig forandring (Weicher, Laursen 2003, s.9). Denne forandring i samfundet, har betydning for pædagogernes rolle i samfundet. I kraft af at samfundet ændrer sig, ændrer pædagogens rolle sig også. Dette betyder at pædagogerne skal være i stand til at ændre og udvikle sin professionsidentitet, så den passer til den rolle pædagogen skal udfylde. Undersøgelsen peger som sagt på, at der kan være en sammenhæng mellem professionsidentitet og mestring. Dette er blevet set i forhold til Banduras teori om mestring og self-efficacy. Self-efficacy er defineret ved: people s domain-specific perceptions of their ability to perform the actions necessary to achieve desired outcomes. (Gallagher 2012) Dette handler om at des mere en person tror på sine egne evner des mere motiveret vil personen være for at bruge tid og kræfter på at få opgaven til at lykkes. (Bandura 1977). Undersøgelsen peger som sagt på, at pædagoger der tror på dem selv og deres evner til at opnå de mål, der er sat for dem, er dem, der bedst klarer at få deres professionsidentitet i spil. De tror på, at de ved hjælp af deres faglige kompetencer kan bidrage med noget godt til deres praksis. At de tror på dem selv og deres kompetencer gør, at de tør handle. Denne viden kan være nyttig at gøre brug af allerede på professionsskolen, hvor de pædagogstuderende forbereder sig til at komme ud og arbejde som pædagoger. Men hvordan lærer man de pædagogstuderende at tro på deres egne evner og kompetencer? Undersøgelsen viser videre, at noget kan tyde på at det at italesætte det man er god til, kan bidrage til at man kommer til at tro på det. At få sat ord på de ting, man er god til, kan være en svær øvelse og som mange af pædagogerne i undersøgelsen er inde på, kan det være svært at sætte ord på præcist hvad det er, 2
3 pædagoger gør, som er så godt fordi, det meget handler om bløde værdier, tavs viden og erfaring. Men des mere de pædagogstuderende øver sig i at italesætte hvilke kompetencer de har, des nemmere vil det blive, des stoltere bliver de af deres fag og des mere tror de på, at de rent faktisk kan bruge disse kompetencer i praksis. (Jensen 2008) Når de pædagogstuderende tror på deres kompetencer, vil de være mere motiverede for at bruge tid og kræfter på at opnå deres mål og dermed handle på baggrund af deres professionsidentitet. Pædagoger der tænker ud af boksen skaber nye muligheder for sig selv Specialets undersøgelse peger desuden på, at der kan være en sammenhæng mellem de pædagoger, der får deres professionsidentitet i spil i deres praksis og det at udtænke nye muligheder for dem selv. Dette er blevet belyst ud fra Teresa Amabiles kreativitetsteori. Amabiles (1996, s.1) definition af begrebet kreativitet er: the production of novel and useful ideas in any domain. Det vil altså sige at kreativitet er forstået som personers produktion af nye og brugbare ideer i ethvert domæne. Kreativitet kan ud fra denne forståelse, ses som et redskab for pædagoger til at udtænke nye ideer til hvordan de kan få deres professionsidentitet i spil. Undersøgelsen beretter blandet andet om pædagoger, der kommer med nye ideer til hvordan pædagoger kan bruges i folkeskolen, så deres kompetencer og deres fagidentitet kommer i spil. Ifølge Amabile, er der tre elementer, der skal være tilstede, for at der kan opstå kreativitet. Det er motivation, ekspertise og kreativ tænkning. Figur 1: Amabiles kreativitetskomponenter (Amabile 1998) Motivation handler kort sagt om at pædagogerne skal være motiverede. Ifølge Amabile er det den indre motivation, der giver de bedste forudsætninger for at kreativitet kan opstå. Den indre motivation er ifølge Amabile (2010, s. 35) karakteriseret ved at personen føler en dyb personlig interesse i emnet og engagerer sig og viser nysgerrighed og glæde. Ekspertise handler om at pædagogerne skal vide noget om det domæne, de skal være kreative indenfor. Denne ekspertise kan opbygges gennem uddannelse, erfaring osv. (Amabile 2010) Den kreative tænkning handler om at pædagogerne skal kunne tænke kreativt og fantasifuldt, når de skal løse problemstillinger. (Amabile 1998) 3
4 Undersøgelsen peger på, at de pædagoger, der formår at få deres professionsidentitet spil, er dem, der er motiverede for deres arbejde, brænder for det og har lyst til at udføre det. Derudover bruger de deres ekspertise i praksis. De gør brug af den viden og de metoder, de har lært fra deres uddannelse, kurser osv. Til sidst kan de tænke kreativt i forhold til at finde nye måder, de kan bruges på i praksis. De brugte altså deres fantasi til at skabe nye muligheder for dem selv i praksis. De pædagoger, der i undersøgelsen havde svært ved at finde deres plads og rolle i den nye praksis, var dem, der ikke troede på deres kompetencer, ikke var motiverede og ikke så nye muligheder for hvordan de kunne bidrage med deres faglige kompetencer i den nye og forandrede praksis. Undersøgelsen tyder altså på, at der kan være en sammenhæng mellem kreativitet og professionsidentitet. Denne viden kan med fordel bruges på professionshøjskolerne. Her kan man øve de pædagogstuderende i at tænke kreativt, når de skal løse problemer, som en del af undervisningen. Dette med henblik på at de pædagogstuderende bliver mere rustede til at klare de forandringer de vil møde i deres rolle som pædagog. Opsummering Hvis man bruger den viden og de erfaringer, der er tilvejebragt gennem specialets undersøgelse på professionshøjskolerne, kan det være medvirkende til at de pædagogstuderende danner en stærkere professionsidentitet, som kan medvirke til at de bliver mere handlingsorienterede i deres praksis og står fast på, at de kan byde ind med deres viden, erfaring og kompetencer i kraft af deres faglighed og profession. 4
5 Kilder: Amabile, T, M og Hennessey, B, 2010, Creativity. The annual review of psychology Amabile, T, M, 1998, How to kill creativity - Keep doing what you're doing. Or, if you want to spark innovation, rethink how you motivate, reward, and assign work to people, Harvard Business review, September oktober. Amabile, T, M 1996, Creativity and Innovation in Organizations. Harvard Business School Bandura, A, 1977, Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change, psychological review, vol. 84, nr. 2, BUPL 2014, professionsidentitet, BUPL. Tilgængelig: [2015, ] Gallagher, M,W, 2012, Self-efficacy, Elsevier, USA Jensen, V.B, 2006, Pædagoger i skyggen; Den alt for lille forskel, nr. 7, Børn & Unge Tilgængelig: opendocument [2006, ] Rasmussen, G.L, 2014, Pædagoger ind i klasseværelset professionsidentitet og det tværprofessionelle samarbejde, i Ritchie, T., Tofteng, D.(Red) 2014, Pædagog i skole og fritidperspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen, Billesø og Baltzer forlagene, Værløse Jensen, V.B, 2008, Pædagogprofessionen: Sådan fødes en profession, nr. 32, Børn & Unge Tilgængelig: [2008, ] Weicher, I., Fibæk Laursen, P. (Red) 2003, Person og profession en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger, Billesø & Baltzer forlagene, Værløse. 5
Når motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereHvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereVUE ÅRSMØDE 2011. Odense, den 24. november 15.00-16.45
VUE ÅRSMØDE 2011 Odense, den 24. november 15.00-16.45 29. november 2011 2 Hvem er jeg? Elsebeth Nygaard Cand.mag. i tysk og dansk Arbejdet med vejledning siden 2005 Censor ved diplomuddannelsen i Uddannelses-
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereFortællinger om etnicitet i folkeskolen
Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor
Kompetenceafklaring Hvordan og hvorfor Alice i eventyrland "Søde, lille filurkat," begyndte hun, meget forsigtigt hun vidste jo nemlig slet ikke, om den kunne lide at blive tiltalt på den måde! Men katten
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej
Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereFokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys
Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereMangfoldighedsledelse
Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereNLP OG COACH UDDANNELSE
NLP OG COACH UDDANNELSE www.tradium.dk Kunne du tænke dig at blive bedre til at forstå, hvad der foregår i kommunikationen mellem mennesker? Blive bedre til at lytte og forstå hvad andre fortæller og dermed
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereFamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap
FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereVi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne
Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereTorsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE
Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet
Læs mereModul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools
PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereElevers lyst til at lære
Elevers lyst til at lære - om dybe spadestik og lave gærder Hanne Jensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I kølvandet på de seneste
Læs merefatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!
3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mere