LUX prisen 2010: Fokus på europæiske film

LUX prisen 2010: Fokus på europæiske film Focus Europa-Parlamentets filmpris LUX vil blive uddelt den 24. november i Strasbourg. Der er stadig tre film med i opløbet: "Akadimia Platonos", "Die Fremde" og "Illegal". Hvert år uddeles LUX-prisen, som er Europa-Parlamentets filmpris. Formålet med prisen er at støtte film, der illustrerer de europæiske værdier og bidrager til debatten om europæisk integration. Du kan finde flere nyheder og opdateringer om LUX-prisen 2010 på den officielle hjemmeside eller på Facebook. DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Reference No.: 20101025FCS89975 Press switchboard number (32-2) 28 33000 1/9

Europa-Parlamentets filmpris 2010 går til den tyske film "Die Fremde" Den tyske film "Die Fremde" af Feo Aladağ modtog onsdag Europa-Parlamentets filmpris, LUX-prisen, ved en højtidelig ceremoni holdt under Parlamentets samling i Strasbourg. Filmen fremhæver problemet med "æresdrab" gennem skildring af en tyrkisk familie bosat i Tyskland. Parlamentets formand Jerzy Buzek overrakte dette års LUX-pris til filmens instruktør Feo Aladağ, der er den første kvinde nogensinde, der har været med i opløbet til at modtage prisen. Filmens hovedrolleindehaver, Sibel Kekilli var også til stede ved prisoverrækkelsen, og det samme var repræsentanter for de to andre film i konkurrencen "Akadimia Platonos" af Filippos Tsitos (Grækenland og Tyskland) og "Illégal" af Olivier Masset-Depasse (Belgien). Ved overrækkelsen sagde Parlamentets formand Jerzy Buzek: "De tre film behandler på en meget følsom måde spørgsmålet om identitet og forskellene mellem en kollektiv identitet og den individuelle. Det er et vigtigt tema, for i et stadig mere integreret Europa vil vi skulle besvare spørgsmålet om, hvad det betyder at være europæisk, og hvad vores mange identiteter - lokale, regionale og europæiske - betyder i en forenet verdensdel. Hvis vi ønsker at skabe et sandt europæisk folk, må vi være i stand til virkelig at forstå hinanden. Er der nogen bedre måde end gennem kultur, kunst, musik og selvfølgelig film?" I sin tale ved modtagelsen sagde Feo Aladağ: "Jeg lavede Die Fremde, fordi jeg mener, at vi lever i et multikulturelt samfund, der ikke længere kan hvile på fremme af ensartethed, men som i stedet må finde nye måder til at håndtere forskellighed. LUX-prisen er en vigtig bro mellem nationale identiteter og andre. Det er derfor, jeg mener, at Europa-Parlementets engagement i kultur og uddannelse er af så stor betydning". Vinderen modtager økonomisk støtte fra Europa-Parlamentet - svarende til et beløb på 90.000 euro - til tekstning på alle officielle EU-sprog, en tilpasning af den oprindelige version for syns- eller hørehæmmede samt endelig fremstilling af et 35mm print per medlemsland eller støtte til DVD-udgivelse. LUX-prisen uddeles en gang årligt af Europa-Parlamentet til en film, der illustrerer eller sætter spørgsmålstegn ved grundlæggende værdier i vores europæiske identitet, viser Europas kulturelle mangfoldighed, eller som debatterer den europæiske integration. Siden prisens indstiftelse i 2007, er LUX-prisen gået til: Auf der anderen Seite af Fatih Akin (2007), Le Silence de Lorna af Jean-Pierre og Luc Dardenne (2008) samt Welcome af Philippe Lioret (2009). 20101025FCS89975-2/9

Interview med LUX-prisvinder Feo Aladag Focus Filmen "Die Fremde" af Feo Aladag modtog onsdag den 24. november Europa-Parlamentets filmpris, LUX-prisen, ved en højtidelig ceremoni holdt under Parlamentets samling i Strasbourg. Filmen fremhæver problemet med "æresdrab" gennem skildringen af en tyrkisk familie bosat i Tyskland. Vi talte med Feo Aladag umiddelbart efter hun modtog prisen. Filmen handler om æresdrab. Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på dette tema? Se bare på antallet af æresdrab: 5000 kvinder om året [bevist ved domstole]. Men FN mener, at det reelle tal ligger på mellem 10.000-100.000 kvinder om året. Vi taler om store tal, og her er ikke medregnet afhuggede ører eller næser, kun drab. Det dybeste og vigtigste niveau for mig er det universelle menneskelige niveau - hvordan en families kærlighed ændrer sig til noget andet. Det handler ofte om, at man vælger det forkerte erhverv eller den forkerte partner eller gifter sig med den forkerte fyr. Der sker en form for "tilbagetrækning" - kærligheden trækkes tilbage, loyaliteten trækkes tilbage. Det handler om at acceptere sig selv, som den man er og lade sine børn leve i nutiden og vokse sammen med dem. Hvordan kan det være, at traditionen vinder over kærligheden? Det er dét, som er svært at forstå! Hvis du som mand baserer dit selvværd, dine værdier og din selvidentifikation på dine døtres, hustrus og søstres seksuelle uskyld, så sker der psykologisk set det, at du føler behov for at kontrollere bevarelsen af denne seksuelle uskyld. Du frygter, at noget kan ske, hvis denne uskyld ikke bevares. Ud af frygten vokser aggressionen. Føler du noget for filmens faderfigur, der er parat til at bestille et drab på sit eget barn? Føler du nogen empati for ham? Det giver simpelthen ikke nogen mening for mig: hvordan kan nogen, der selv har bragt børn ind i vores verden - uanset om det er en mor eller en far eller en bror eller en søster - ikke føle noget? Beordre et drab på et af sine egne familiemedlemmer? Ja, jeg føler for dem, fordi de er mennesker, som befinder sig i en forfærdelig konflikt: de er ikke i stand til at overvinde strukturerne, ikke i stand til at lade deres kærlighed vinde over disse kræfter. Det er det, der gør dem i stand til at handle på denne måde. Og det er meget, meget tragisk. Så en af de vigtigste mål for mig var at fortælle en historie, hvor vi føler empati for samtlige personer, der er involveret i disse mekanismer. Fordi det hjælper ikke at dæmonisere og beskrive folk som monstre. Det er ikke på den måde, at vi bliver i stand til at tackle disse spørgsmål. Er det filmens vigtigste lære? Ja, empati. Når vi identificerer os med nogen, er det lettere for os at acceptere dem, arbejde med dem, være interesseret i dem. Du er nødt til at spørge: okay, hvad sker der her? Hvad gik der galt? Hvad kan vi gøre som samfund? Hvilke ressourcer har vi brug for? Hvad er det globale problem? Hvad er det feministiske spørgsmål? Hvad kan vi gøre? Hvordan ville jeg selv reagere, hvis det skete inden for rammerne af min egen mikrokosmosiske familie eller for mine venner? Hvordan reagerer jeg, hvis du ikke opfører dig på den måde, som du bør opføre dig? Er du bange for at filmen kan blive politiseret og misbrugt i politisk sammenhæng? Jeg har rejst rundt i hele verden med denne film, og jeg har fået et meget stærkt indtryk af, at filmens universelle budskab forstås overalt. Folk fra det yderste højre eller yderste venstre vil altid kunne instrumentalisere film eller musik eller kunst i tråd med deres egne formål. På samme måde som nogle mennesker instrumentaliserer religion. Det kan man ikke gøre noget ved. Men det var vigtigt for mig at kommunikere og præsentere min pointe. 20101025FCS89975-3/9

LUX-prisen i Venedig Akadimia Platonos Die Fremde Illegal Hvert år uddeles LUX-prisen, som er Europa-Parlamentets filmpris. Formålet med prisen er at støtte film, der illustrerer de europæiske værdier og bidrager til debatten om europæisk integration. Den 10. og 11. september vises de tre finalistfilm til dette års udgave af LUXprisen under den internationale filmfestival i Venedig. Dette års tre finalistfilm er som følger: Akadimia Platonos Instruktør: Filippos Tsitos Land: Grækenland, Tyskland Die Fremde Instruktør: Feo Aladag Land: Tyskland Illegal Instruktør: Olivier Masset-Depasse Land: Belgien, Frankrig Luxembourg Ligesom tidligere LUX-pris deltagere, taler disse film til europæernes hjerter og identiteter og tvinger os til at spørge os selv om vores kulturelle og familiemæssige relationer, og de regler, som vi lever under. Det er Europa-Parlamentets medlemmer, der udvælger den endelige vinder. Prisen vil blive overrakt af Europa-Parlamentets formand ved en ceremoni den 24. november i Strasbourg. Vinderfilmen vil blive tekstet på alle EU's 23 officielle sprog. Læs mere om LUX-prisen nedenfor. Tidligere vindere af LUX-prisen 2009: Welcome 2008: Le silence de Lorna 2007: Auf der anderen Seite 20101025FCS89975-4/9

10 film med i opløbet til Europa-Parlamentets Lux-pris Focus Europa-Parlamentet har idag løftet sløret for de 10 film, der er udvalgt til at konkurrere om dette års LUX-pris i forbindelse med Bruxelles European Film Festival. Blandt de ti er det danske fængselsdrama "R" af Tobias Lindholm og Michael Noer. De 9 øvrige udvalgte film kommer fra Belgien, Grækenland, Italien, Frankrig, Litauen, Rumænien, Storbritannien, Tyskland og Ungarn. LUX-prisen (lux er det latinske ord for lys) blev etableret i 2007 som et håndgribeligt symbol på Europa-Parlamentets engagement i den europæiske filmindustri og dens kreative bestræbelser. Uanset hvilke individuelle, historiske eller sociale problemer de officielt udvalgte film i LUX-prisen belyser, giver de også hver især et indblik i europæernes liv, overbevisninger og tvivl samt i deres søgen efter identitet. I lighed med tidligere vindere "Auf der anderen Seite (2007), "Le silence de Lorna" (2008) og Welcome (2009) vil vinderfilmen for 2010 også modtage økonomisk støtte fra Europa-Parlamentet til tekstning til de 23 officielle sprog i EU, herunder en tilpasning af den oprindelige version for syns-eller hørehæmmede, samt udarbejdelse af en 35mm print for hvert EU-land eller støtte til en efterfølgende DVD-udgivelse. Andre udvalgte deltagere De øvrige 9 film, som på forhånd er blevet udvalgt til at konkurrere om Europa-Parlamentets LUX-pris 2010, er: Akadimia Platonos (Plato's Academy) af Filippos Tsitos, Grækenland, Tyskland Bibliothèque Pascal af Szabolcs Hajdu, Ungarn, Tyskland, Storbritannien, Rumænien Die Fremde (When We Leave) af Feo Aladag, Tyskland Illégal (Illegal) af Olivier Masset-Depasse, Belgien Indigène d Eurasie (Eastern Drift) af Sharunas Bartas, Litauen, Frankrig, Storbritannien Io sono l'amore (I Am Love) af Luca Guadagnino, Italien La bocca del lupo (The Mouth of the Wolf) af Pietro Marcello, Italien Lourdes af Jessica Hausner, Østrig, Frankrig, Tyskland Medalia de onoare (Medal of Honour) af Calin Peter Netzer, Tyskland, Rumænien Udvælgelsesprocessen og særlige kriterier De udvalgte film vil blive vist i Europa-Parlamentet fra den 26. oktober til den 19. november. Medlemmer af Europa-Parlamentet vil stemme om vinderfilmen, som vil få LUX-prisen overrakt af Europa-Parlamentets formand ved en ceremoni den 24. november i Europa-Parlamentet i Strasbourg. For at kunne deltage i den officielle udvælgelse til LUX-prisen 2010 skal filmene være enten fiktions- eller animationsfilm eller kreative dokumentarprogrammer, have en længde på minimum 60 minutter samt illustrere eller sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende værdier i vores europæiske identitet, Europas kulturelle mangfoldighed eller give indsigt i debatten om den europæiske integrationsproces. Filmene i den officielle udvælgelse er udtaget af en jury bestående af distributører, biografejere, festivalarrangører, filmanmeldere samt sidste års LUX-prisvinder. Juryens medlemmer er udpeges af Europa-Parlamentets Kulturudvalg. Europa-Kommissionen (Media) og Europarådet (Eurimages) sidder som observatører. 20101025FCS89975-5/9

De tre finalistfilm Focus De tre film, der blev nomineret til Europa-Parlamentets LUX filmpris 2010, er Akadimia Platonos, Die Fremde og Illégal. Nomineringen skete på Venedigs Internationale Filmfestival. Ligesom tidligere LUX- finalistfilm, taler disse film til europæernes hjerter og identiteter og tvinger os til at spørge os selv om vores kulturelle og familiemæssige relationer, og de regler, som vi lever under. "Akadimia Platonos" instrueret af Filippos Tsitos Stavros er en græsk kioskejer, der nyder at tilbringe dagen sammen med sine venner. De sidder dagen lang ude foran kiosken og kigger på de mange mennesker, der går forbi. De morer sig højligt, når Stavros hund gør af de albanske forbipasserende. Stavros og hans venner kan ikke fordrage udlændinge. Forholdet mellem Stavros og vennerne ændrer sig dog grundlæggende, da Stavros mor pludselig hævder, at hun har en albansk søn. "Die Fremde" instrueret af Feo Aladag En ung tysk-tyrkisk kvinde ved navn Umay flygter med sin lille søn fra et undertrykkende ægteskab i Istanbul til sin hjemby Berlin. Hun håber at kunne opbygge et bedre liv der, men hendes uventede ankomst skaber konflikter i familien, som er splittet mellem deres kærlighed til Umay og værdierne i deres samfund. "Illégal" instrueret af Olivier Masset-Depasse Tania er en 39-årig russisk kvinde, der bor ulovligt i Belgien med sin 14-årige søn. Selvom myndighederne afviste hendes ansøgning om asyl, formår hun at finde et job og sende sin søn i skole. Men hun lever i konstant frygt for at blive opdaget. Efter noget tid bliver hun opdaget og sendt til en flygtningelejr. Det lykkes hendes søn at flygte, og efter noget tid begynder Tania at lede efter ham. Tekstning til 23 sprog Med LUX-prisen følger omkring 87.000 euro, som går til tekstning af vinderfilmen på EU's 23 officielle sprog. Filmen vil blive produceret til hver medlemsstat i 35 mm format. På denne måde kan Europa-Parlamentet hjælpe med at nedbryde de sprogbarrierer, som ofte udgør en hindring for udbredelsen af europæiske film. Europa-Parlamentet har uddelt LUX-prisen siden 2007. 20101025FCS89975-6/9

Filippos Tsitos Filippos Tsitos (født i Athen, 1966) studerede marketing på universitetet og har arbejdet som fotograf, instruktørassistent og radioproducer. Han vandt den tyske kortfilmspris for filmen "Parlez-moi d'amour" i 1994. Hans biografdebutfilm "My Sweet Home" (2001) vandt Berlinalen. Beskriv din film kort Fjenden inden i dig selv. Hvorfor har du lavet filmen? Jeg elsker at fortælle historier om mænd i 50-års alderen, der ikke længere kan se meningen med livet. Positive eller negative overraskelser i forbindelse med produktionen af filmen? Positivt: Filmen appellerer til alle i verden, ikke kun til grækerne. Negativt: Distributionsselskaberne er bange for at vise filmen, fordi de tror, den kun appellerer til grækerne. Hvilke reaktioner har der været hidtil? Kun positive. Folk fra hele verden forstår filmen og griner af sig selv. Kun ultra højreorienterede medier var imod filmen, men igen, det er blot positivt! Hvilken film i biografhistorien, ville du ønske, at du selv havde lavet? Enhver film af John Cassavetes. Hvis du ikke lavede film, hvad ville du så beskæftige dig med? Kan ikke komme på noget. Hvad betyder LUX-prisen for dig? Anerkendelse af vores arbejde og et håb om, at jeg vil kunne få noget økonomisk hjælp til min næste film, som jeg i øjeblikket er ved at lave på egen regning. Hvad er dit næste projekt? En film med titlen 'Unfair World. Den handler om retfærdighed mellem mennesker og relativismen i det. Fakta Akadimia Platonos - Plato s academy Grækenland/Tyskland (2009) 103 min. Medvirkende: Antonis Kafetzopoulos (Stavros), Titika Saringouli (Mother) 20101025FCS89975-7/9

Feo Aladag Feo Aladag (født i Wien i 1972) begyndte sin karriere som skuespillerinde og studerede senere psykologi og journalistik (PhD i 2000). Filmen "When we leave" var hendes debut som producer, manuskriptforfatter og instruktør. Feo Aladag er den første kvinde, der nomineret i LUX-pris konkurrencen. "Die Fremde" er også nomineret til bedste udenlandske film ved Oscar-filmfestivalen. kører for 2011 Oscar's Best Foreign Language Film. Beskriv din film kort Autentisk, følelsesmæssig og dyb. Hvorfor har du lavet filmen? Jeg arbejdede for Amnesty Internationals kampagne "Vold mod kvinder". Jeg begyndte at læse om æresdrab. Jeg prøvede at forstå, hvad der foregår inden for familien - noget, som kan være endnu stærkere end kærligheden til ens børn. Positive eller negative overraskelser i forbindelse med produktionen af filmen? Negativt: For lidt søvn gennem de sidste 7 år Positivt: At se filmen i biografen og de vidunderlige tilbagemeldinger fra dejlige mennesker. Hvilke reaktioner har der været hidtil? Det har været overvældende... og folk begynder at åbne op og fortælle deres familiehistorier og starte dialogen om disse vanskelige spørgsmål, som vi gav os i kast med. Hvilken film i biografhistorien, ville du ønske, at du selv havde lavet? Der er så mange! Hvis du ikke lavede film, hvad ville du så beskæftige dig med? Hvis jeg ikke instruerede, ville jeg gøre, som jeg gjorde før, nemlig være skuespiller og skrive. Eller måske ville jeg være journalist. Hvad betyder LUX-prisen for dig? Først og fremmest er det en stor ære at blive nomineret sammen med to andre imponerende film. Det betyder, at filmen får opmærksomhed på et nyt niveau, nemlig det meget politiske niveau. Hvad er dit næste projekt? Jeg har et, som allerede har fået støtte, men jeg taler ikke så meget om det endnu. Jeg føler, at dette her projekt, er noget, som jeg brænder for. Fakta Tyskland (2009) 119 min. Medvirkende: Sibel Kekilli (Umay), Settar Tanriöðen (Kader) 20101025FCS89975-8/9

Olivier Masset-Depasse Olivier Masset-Depasse (født i Charleroi i 1971) har en forkærlighed for at portrættere stædige kvindelige karakterer. Hans debutfilm "Bure" (2006) blev vist i både Rom og Toronto og oplevede stor kommerciel succes i Belgien. "Illegal" er også nomineret til bedste udenlandske film ved Oscar-filmfestivalen. Beskriv din film kort Gribende, dokumenterende og spændende. Hvorfor har du lavet filmen? Så folk kan se den og ikke længere ikke længere sige "det ved jeg ikke". Positive eller negative overraskelser i forbindelse med produktionen af filmen? Negativt: at opleve, at folk ikke var lige så åbne som mig. Positivt: at der stadig er mange mennesker, som giver humaniteten et håb. Hvilke reaktioner har der været hidtil? De fleste er rørte, rystede og nogle gange vrede. Hvilken film i biografhistorien, ville du ønske, at du selv havde lavet? Elefantmanden af David Lynch. Hvis du ikke lavede film, hvad ville du så beskæftige dig med? Så ville jeg være musiker. Hvad betyder LUX-prisen for dig? En mulighed for at prædike "gode nyheder" og distribuere min film. Hvad er dit næste projekt? I øjeblikket er jeg i gang med en politisk thriller om "visum- trafficking". Fakta Belgien/Frankrig/Luxembourg 95 min. Medvirkende: Anne Coesens (Tania), Alexandre Gontcharov (Ivan) 20101025FCS89975-9/9