Reduktion af bundet klor og NNV International A/S Lars Stendys, Stendys studienummer: 250-6069 6069 Århus Maskinmesterskole, dec. 2009
Titel: Emne: Reduktion af bundet klor og Tidsramme: 12. oktober 2009 18. december 2009 Aflevering: den 18. december 2009 kl. 12:00 Forfatter: Lars Stendys Studienummer: 250-6069 Vejleder: Praktikvirksomhed: Fagområde: Uddannelsesinstitution: Uddannelse: Placering i uddannelse: Flemming Hauge Pedersen Stima Aps NNV International A/S Vandbehandling Århus Maskinmesterskole Maskinmesteruddannelse PBA Nummererede sider: 63 Normalsider: 31,4 á 2.400anslag (i alt 75.478anslag) Bilag: 8 Lars Stendys Århus, den 18. dec. 2009
Summary This project is the final part of the education towards becoming a marine engineer; Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. The sixth and last term of the education is divided into two. The first part is a traineeship in a firm relevant for marine engineers. I have been a trainee at NNV International A/S which installs water treatment systems for public swimming pools. The last part of the term is a project phase during which this report has been made. When I was a teenager I was a competitive swimmer and I have also worked as a swim coach beside my study. From the many hours I have spent in and at swimming pools I know the unpleasant disadvantages there can be with the use of chlorine. Therefore I found it interesting to work with water treatment systems for swimming pools and thereby combine my profession with my interest in swimming. Chlorine is added to the pool water to keep the water disinfected. Chlorine is a highly oxidizing substance which dissolves organic substances in the pool water. During this disinfection unwanted disinfection byproducts (DBP) are created. The DBP are divided in two categories; chloramines also known as combined chlorine and trihalomethan (THM). Chloramines are formed when free chlorine reacts with nitrogen compounds such as urine or sweat. There are three types of combined chlorine in swimming pool water; mono-, di-, and trichloramines. It is the amount of free chlorine and the waters ph that determents which chloramines there are formed. In Danish swimming pools under normal circumstances it is monochloramines there is formed. Therefore when chloramines are referred to in the following it is understood that it actually is monochloramines. It is also chloramines that cause swimming pools to smell of chlorine. When free chlorine reacts with organic materials in the pool water such as body secretions and hair THM is formed. In swimming pools 80-90 % of the THM consists of chloroform 5-10 % consists of bromodichloromethan and additional there is a group of different substances which occur in smaller quantities. Due to the high percentage of chloroform in THM the detrimental effect of THM is considered to be the same as for chloroform. Chloramine and THM can irritate the eyes and cause skin redness or even dermatitis. These detrimental effects can be very unpleasant but they are, however, transient. If pool water is swallowed the THM will make you feel nausea. Because combined chloramines and THM are volatile substances they are not only in the water but also in the air surrounding the swimming pool. A Dutch study of schoolchildren throughout Europe has shown a link between time spent in swimming pools and the rate of cases of asthma this is caused by chloramine. If the THM-level in the air is too high it can make the bathers feel dizzy and give them a headache. Chloroform is also proved to cause cancer on animals. Therefore the level of chloramine and THM should be as low as possible.
This project will look into different methods of reducing the amount of combined chlorine and THM in swimming pool water this will be done in several ways. The project is based on technical literature on the subject combined with discussions with experienced people in this line of business and visits to swimming pools which use new techniques to clean the pool water and reduce DBP. The project will only comment on and compare already known methods to reduce DBP.
Indholdsfortegnelse Forord... 1 Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.1.1 Modulets formål... 3 1.1.2 Projektets formål... 3 1.2 Læsevejledning... 3 1.2.1 Ordforklaring... 5 1.2 Problemstilling... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Afgrænsning... 7 1.5 Empiri... 9 1.6 Metode... 9 1.7 Lovgivning... 11 Kapitel 2 Vandkemi... 13 2.1 Indledning... 13 2.2 Frit klor... 13 2.2.1 Skadevirkning af frit klor... 15 2.3 Bundet klor (kloraminer)... 15 2.3.1 Dannelse af kloraminer... 17 2.3.1 Skadevirkning af kloraminer... 17 2.4 Trihalomethaner... 19 2.4.1 Dannelse af THM... 21 2.4.2 Skadevirkning af THM... 21 2.5 Delkonklusion... 23 Kapitel 3 Udvalgte svømmebade... 25 3.1 Tilst Skoles svømmehal og Lystrup Skoles svømmehal... 25 3.1.1 Anlægget... 25 3.1.2 Opstart og drift - Tilst... 27 3.1.3 Opstart og drift - Lystrup... 29 3.1.4 Diskussion... 31
3.2 Bernstorffsminde Efterskoles Svømmehal... 33 3.2.1 Anlægget... 33 3.2.2 Opstart og drift... 35 3.2.3 Diskussion... 37 Kapitel 4 Metoder til reduktion af DBP... 41 4.1 Indledning... 41 4.2 Aktivt kulfilter... 41 4.2.1 Princip... 41 4.2.2 Diskussion... 43 4.3 Uv-anlæg... 45 4.3.1 Princip... 45 4.3.2 Diskussion... 45 4.6 Delkonklusion... 49 Kapitel 5 Konklusion... 51 Kapitel 6 Perspektivering... 55 6.1 Lovgivning... 55 6.2 Nye metoder... 55 Efterskrift... 57 Litteraturliste... 59 Bøger og rapporter... 59 Love og bekendtgørelser... 59 Internetadresser... 61 Artikler... 61 Personer... 61 Bilagsliste... 63
Forord Der skal lyde en stor tak til projektperioden: Dette projekt er udarbejdet på 6. semester af maskinmesterstudiet bachelorsemesteret. Semesteret består af to dele, en praktikdel og en projektdel. Den afsluttende virksomhedspraktik er gennemført hos Stima Aps, der ejes af NNV Inter- men har også national A/S. Stima Aps er beliggende i Malling og opererer i hele Danmark haft projekter i udlandet. Firmaet installerer og servicerer svømmebadstekniske installatio- leverer også ner i offentlige svømmebade, herunder primært vandbehandling, men firmaet bølgebassiner, vandruchebaner, badelandsinstallationer, wellness faciliteter o.l. Under min praktikperiode blev Stima nedlagt som separat selskab og lagt ind under NNV International A/S. I den forbindelse blev den adm. direktør, som var min praktikvejleder, afskediget. Dette havde dog ingen større indvirkning på mig og mit praktikforløb, da jeg i stedet fik en erfaren ingeniør som praktikvejleder. Fremover i dette projekt vil praktikste- er en fortid som det blive omtalt som NNV International A/S. Min begrundelse for at vælge vandbehandling af svømmebade som emne, konkurrencesvømmer og efterfølgende fritidsarbejde som svømmetræner helt frem til 2009. Jeg er stadig aktiv indenfor svømmesporten både som aktiv udøver og som frivillig hjælper. Gennem de mange timer jeg har tilbragt i svømmehaller, har jeg på egen krop mærket nogle af de gener, som brugen af klor kan medføre. Derfor fandt jeg det oplagt at kombinere min interesse for svømning med min profession som maskinmester. Projektet beskriver skadevirkningerne fra bundet klor og THM, som dannes ved brug af klor til desinfektion af bassinvand. Der undersøges forskellige metoder til reduktion af bundet klor og THM, dette gøres ud fra faglitteratur på området samt besøg på svømmean- læg og diskussioner med fagfolk. følgende personer for deres hjælp, råd og vejledning igennem o Poul Henning Stitz, ingeniør, fhv. adm. direktør, Stima Aps o Jerzy Filipowicz, ingeniør, NNV International A/S o Michael Nørgaard, montør, NNV International A/S o Gert Holm Kristensen, ingeniør, DHI Institut for vand og miljø o Ole Grønborg, ingeniør, Skjølstrup & Grønborg Aps o Christian Hauch, direktør, Provital Solutions A/S o Povl Kaas, adm. direktør, Scan Research A/S o Peter Dehli, tekniskk serviceleder, Tilst Skole o Lars Frengler, teknisk serviceleder, Lystrup Skole o Viggo Johansen, teknisk serviceleder, Bernstorffsminde Efterskole o Flemming H. Pedersen, maskinmester, lektor, Århus Maskinmesterskole o Anna Eske Jensen, cand. scient i fysik og kemi, lektor, Århus Maskinmesterskole o Niels Kampmann, overlærer, Århus Maskinmesterskole Side 1 af 63
http://www.tilst-skole.dk/infoweb/indhold/lokale%20udviklingsplaner %20og%20Skoleplaner/01%20-%20Skolebeskrivelse/Skolebeskrivelse.htm forkortes vha. kortlink.dk til http://kortlink.dk/tilst-skole/75fc Side 2 af 63
1.1 Formål Den studerende skal lære relse af et projekt. at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemfø- Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i for- hold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegnee sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. 1 1.1.2 Projektets formål I dette projekt er formålet, under hensyntagen til det ovenstående, at undersøge og kom- mentere metoder til reduktion af bundet klor samt i danske svømmebade. 1.2 Læsevejledning Kapitel 1 Indledning 1.1.1 Modulets formål Dette projekt er udarbejdet som afslutning på maskinmesterstudiet; modul 31 bachelorpro- jektet. Opsætningen af projektet er lavet således, at brødteksten står på alle højresiderne, de ulige sidetal. Venstresiderne i projektet, med lige sidetal, benyttes efter behov til forklarende figurer, formler o.l., der vil knytte sig til teksten, som er på modstående side. Derudover er enkelte større illustrationer samt mailkorrespondancer indsat som bilag bagerst i projektet. Når der overordnet henvises til internetsider fx www.svommebad.dk bruges linket direkte som henvisning i projektet. Ved henvisning til en specifik side på en hjemmeside, hvilket ofte er et meget langt link, benyttes internettjenesten www.kortlink.dk, der forkorter linke- link vil forbliver ne. Dette gøres af hensyn til overskueligheden i projektet. Det forkortede aktivt for evigt. Se eksempel på tjenesten på modsatte side. 1 Århus Maskinmesterskole, Kvalitetsstyringssystem, Undervisningsplan modul 31 bachelorprojektet ver. 1 Side 3 af 63
Side 4 af 63
1.2.1 Ordforklaring I dette projekt bruges der en række specielle benævnelser og forkortelser. Disse vil blive forklaret, første gang de bruges i projektet. Yderligere er der i dette afsnit en kort forkla- omklædnings- ring af disse benævnelser. Svømmeanlæg: Hele bygningen, som indeholder svømmehal, svømmebad, faciliteter og vandbehandlingsanlæg. Svømmebad: Selve bassinet, hvori der svømmes. Svømmehal: Hallen, hvori svømmebadet er. Frit klor: Natriumhypoklorit; den aktive klor som tilføres svømmebadet. DBP: Desinfektionsbiprodukt(er); uønskede stoffer der dannes, når frit klor reagerer med affaldsstoffer i bassinvandet. Bundet klor: Betegnelse for de kloraminer, der dannes, når frit klor reagerer med kvælstofforbindelser. Afhængig af ph dannes mono-, di-, og/eller triklo- med organisk ramin. THM: Trihalomethan(er); stoffer der dannes, når frit klor reagerer materiale. THM i svømmebade består primært af kloroform. DSF: Dansk Svømmebadsteknisk Forening; har bl.a. til formål at fremme drift af danske svømmebade. Uv-lys: Ultraviolet lys; lys med bølgelængder fra ca. 400nm til ca. 0,6nm. Bruges indenfor vandbehandling til desinfektion. 1.2 Problemstilling I danske svømmebade benyttes klor, i form af natriumhypoklorit (NaClO), til desinfektion af bassinvand. Klor har været brugt i mere end 100 år som desinfektionsmiddel i svømme- bade. Klor benyttes, da det er hurtigtvirkende og virker på en lang række organiske samt uorganiske mikroorganismer. Der findes også andre metoder til desinfektion fx jod, brint- så effektive, er peroxid eller metal-ioner, men da disse, ifølge Miljøstyrelsen, ikke er lige sværere at håndtere eller har store driftsomkostninger, anses klor som det bedste desinfektionsmiddel til brug i svømmebade. 2 Et problem ved brug af klor som desinfektionsmiddel er de biprodukter, som dannes under desinfektionen af bassinvandet. Når den tilførte klor, frit klor, reagerer med affaldsstoffer i vandet såsom urin, sved, hår eller hudceller dannes der uønskede desinfektionsbiprodukter (DBP). DBP består af chloraminer, også kaldet bundet klor, samt (THM). DBP er alle mere eller mindre flygtige, og derfor vil de forekomme både i svømmebadet samt i den omkringliggendee luft. Derfor kan DBP optages i kroppen af tre veje; gennem huden, ved indtagelse og ved indånding. 2 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1153 2007, Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svøm- mebade, Side 5 af 63
Side 6 af 63
DBP ønskes fjernet, da de er sundhedsskadelige i høje koncentrationer. Kloraminer kan bl.a. forårsage gener for badegæster i form af hudirritation som rødme og kløe samt øjen- som kan virke gener som rødme og svie. I svømmebade består THM primært af kloroform, generende på øjne, forårsage svimmelhed og kvalme og irritere slimhinder. THM er også under mistanke for at være kræftfremkaldende på mennesker. Ydermeree kommer den ka- rakteristiske klorlugt i svømmehaller fra disse stoffer, hvilket også er en årsag til, at de ønskes fjernet. 3 1.3 Problemformulering Da DBP er et resultat af det frie klors desinfektion af svømmebadet, vil der altid være en vis mængde af stofferne i vandet. Det vil altså ikke være muligt at fjernee stofferne totalt, da der hele tiden dannes nye. Men det bør forsøges at bringe mængden af DBP ned på så lavt et niveau som muligt. Der findes i dag adskillige måder at nedbringe mængden af bundet klor samt THM på, og det vil være relevant at analysere metoderne og på baggrund af den- ne analyse, kommentere på deres styrker og svagheder. Hvordan kan mængden af bundet klor samt mindskes i bassinvand i dan- ske svømmebade? Dette søges besvaret gennem analyse og diskussion af forskellige metoder til vandbehandbenytter nye meto- ling i danske svømmebade. Der kigges på konkrete svømmeanlæg, der der til vandbehandling, samt mere generelt på traditionelle metoder. På baggrund af analy- se og diskussion fremhæves fordele og ulemper ved forskellige metoder. 1.4 Afgrænsning Der dannes mange forskellige stoffer i kategorien DBP, dette projekt kigger udelukkende på bundet klor og THM. Disse to grupper indeholder en række forskellige stoffer, og i prode stoffer, der fo- jektet vil analysen af skadesvirkningerne fra disse, tage udgangspunkt i rekommer i største mængder. Projektet vil tage udgangspunkt i indendørs svømmebade på min. 25m og inden for tempe- raturintervallet 24-28 C, hvilket vil svare til de fleste svømmebade, der bruges til motionsog konkurrencesvømning. Dette vil specielt være gældende i forhold til lovgivningen på området, som varierer afhængig af svømmebadet, men også i forhold til hvilke konkrete svømmeanlæg, der ses nærmere på. Der kan også være stor variation af disse svømmean- have ind- læg, fx kan udformning af svømmehallen, bassinvolumen og ventilationsanlæg fllydellse. I projektet ses der bort fra disse forskelle medmindre, at de kan forklare uover- andre typer ensstemmelser mellem forskellige svømmeanlæg. Forsøg og målinger fra svømmebade, vil blive brugt, når det er relevant, eller hvis der ikke kan findes lignende oplysninger fra 25m svømmebade. I dette projekt vil der ikke blive set på metoder til at mindske tilførslen af affaldsstoffer, der er med til at danne bundet klor og THM. Årsagen til dette er, at den bedste løsning lig- fra de ger lige for, og har været brugt alle dage, dog ikke altid med lige stor støtte badende; 3 Miljøstyrelsen, 2006, Miljøprojekt nr. 1078, Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalo- methaner i bassinvand i svømmebade, Side 7 af 63
Reduktion af bundet klor og Figur 1 Eksempler på skilte i svømmehaller kilde: http://kortlink.dk/sportman1/77tx og DSF, publ. nr. 04/1979 Side 8 af 63
grundig afvaskning af kroppen inden svømmebadet benyttes! På Figur 1 er vist eksempler på skilte, der hænger i baderummene på svømmeanlæg, netop for at få de bedende til at vaske sig grundigt. Specielt er det vigtigt at vaske håret, hænder og fødder, under armene, i skridtet og i numsen, hvor størstedelen af de bakterier og affaldsstoffer, badegæster tilfører svømmebadet, sidder. 4 1.5 Empiri Den anvendte viden vil primært blive hentet fra Dansk Svømmebadsteknisk Forening (DSF), det være sig via deres publikationer. Uddybende oplysninger om de enkelte artikler eller publikationer søges besvaret enten direkte hos forfatteren, min praktikvirksomhed NNV International A/S, producenter eller rådgivende virksomheder. Derudover benyttes datablade og oplysninger fra producenter. På svømmeanlæg udtages der flere gange dagligt vandprøver af svømmebadet, som analy- i en log- seres for klor- og syreindhold samt DBP i vandet. Analyseresultaterne indskrives bog. Logbøger fra svømmeanlæg vil indgå som dokumentation for forskellige metodens effektivitet. 1.6 Metode DSF er en privat forening, hvis medlemmer repræsenterer en bred vifte inden for vandbeinstitutioner, rådgi- handling af svømmebade, såsom svømmeanlæg, kommuner, offentlige vende og udførende firmaer. Da medlemmerne er beskæftigede indenfor vidt forskellige dele af vandbehandlingen, kan der opstå interessekonflikter mellem foreningens formål og de enkelte medlemmers dagsorden. Dette projekt vil dog som udgangspunkt finde DSFs publikationer objektive og saglig korrekte, dog vil fx enkeltpersoner med viden indenfor et konkret område, kunne vægte tungere end DSF, hvis dennes påstand er plausibel. En del af DSFs publikationer er af ældre dato, og der kan derfor være kommet ny viden indenfor området siden publikationen blev udgivet. Derfor kan oplysninger, der modstrider DSFs publikationer vægte tungere, hvis oplysningerne er nyere og kan underbygges. Da værdier som svømmebadsstørrelse, vandcirkulationsmængde og badebelastning er for- af svøm- skellige fra anlæg til anlæg, kan det være svært at lave en direkte sammenligning meanlæg og logbøger, dog vil disse forskelle ikke blive tillagt større betydning i dette pro- jekt. Når der benyttes oplysninger fra producenter, vil det, i det omfang at det er muligt, blive underbygget af anden information, da producenters information må forventes, kun at frem- hæve egne produkters positive egenskaber, og danner dermed ikke et nuanceret billede. For visse teknologier, der endnu ikke er særlig udbredte på svømmeanlæg i Danmark, forefor virkningen, og ligger der ikke grundige driftsforsøg eller anden uvildig dokumentation pga. forskellig lovgivning om klor/syre i svømmebade, kan forsøgsresultater fra udlandet ikke umiddelbart overføres til danske svømmebade. I sådanne tilfælde vil samtaler og spar- 4 DSF, publ. nr. 04/1979, Tilfredsstillende utilfredsstillende bassinvand Side 9 af 63
Figur 2 Nuværende og forslag til nye lovkrav for bassinvandskvalitet kilde: Miljøstyrelsen, 2006, Miljøprojekt 1075 Side 10 af 63
ring med producenter og rådgivere samt driftspersonalets erfaring på udvalgte anlæg ligge til grund for projektets konklusioner. 1.7 Lovgivning Dette afsnit giver en gennemgang af lovkrav og vejledende retningslinjer til danske svøm- om svømme- meanlæg. Lovkravene til danske svømmeanlæg reguleres af Bekendtgørelse bassiner m.v. og disses vandkvalitet. I dette afsnit sammenlignes den danske lovgivning på området med lovkrav fra andre lande i Europa. Da dette projekt tager udgangspunkt i svømmebade på mindst 25m, vil lovgivningen også tage udgangspunkt i samme. På Bilag 1 er vist en tabel, som viser de lovmæssige krav til svømmebade for lande i Euro- de skrappeste pa. Ud fra den tabel kan man se, at Tyskland er det land i Europa, der har krav. Det er specielt værd at bemærke, at Tyskland har et meget lavt niveau af frit klor på blot 0,3-0,6mg/l sammenlignet med Danmarks krav på 1,0-3,0mg/l. Grundet til at Tyskland kan have det lave klor niveau er, at man samtidig sænker ph-værdien til 6,5-7,6 sammen- et lavere frit lignet med Danmarks 7,0-8,0. Når man sænker ph-niveauet kan man have klorniveau og samtidig have den samme desinficerende effekt. 5 Den nuværende bekendtgørelse ophæves automatisk den 4. maj 2010, medmindre andet bestemmes inden denne dato. Da Miljøstyrelsens rapport fra 2006 Vandkvalitet i de of- fentlige svømmebade og muligheder for forbedringer bl.a. anbefaler, at man sænker de danske grænseværdier efter tysk forbillede, kan man med rimelig sandsynlighed forvente, at de danske grænseværdierr sænkes når en ny bekendtgørelse vedtages. Anbefalingerne i Miljøstyrelsens rapport til nye lovkrav kan ses på Figur 2. Ud over bekendtgørelsen har Miljøstyrelsen i 1988 udgivet den tredje og på nuværende tidspunkt gældende udgave af Kontrol med svømmebade vejledning fra Miljøstyrelsen. Denne håndbog blev hos min praktikvirksomhed i sjov omtalt som Biblen. Dette skyldes, at den fortolker bekendtgørelsen for svømmebade, dog ud fra en forældet udgave fra 1987, men da mange af kravene er de samme, er den stadig brugbar. Håndbogen indeholder en lang række informationer om kvalitetskrav, driftskrav, renholdelse og prøvetagning i svømmebade. Udover lovgivningen på området findes der også en Dansk Standard for svømmeanlæg. Denne standard skal sikre lang levetid og velfungerende udstyr på svømmeanlæg, hvor der er et miljø med mange kemikalier. DS 477 Norm for svømmebadsanlæg er en tværfaglig standard, da den berører alle fagområder der benyttes ved etablering af et svømmeanlæg, såsom udførelsen af svømmebade, vandbehandling, ventilation o.l.. Dansk Standard er kun vejledende, men under min praktikperiode har jeg set udbudsmateriale, hvor det er et krav fra bygherren at DS 477 overholdes. 5 Miljøstyrelsen, 2006, Miljøprojekt nr. 1075, Vandkvalitet i de offentlige svømmebadee og muligheder for forbedringer Side 11 af 63
Figur 3 Forureningstype og -mængde tilført svømmebad pr. badende Kilde: DSF, publ. nr. 45/1997 Figur 4 - Krav og vejl. til klor/ph i bassin på min. 25m. Kilde: Miljøstyrelsen, 1988, Kontrol med svømmebade Side 12 af 63
Kapitel 2 Vandkemi 2.1 Indledning I dette kapitel vil der være en kort gennemgang af klors virkemåde og de DBP, der dannes under desinfektion af bassinvand. Det vil blive vist hvilke DBP, der dannes ved klors reak- Da projek- tion med forskellige affaldsstoffer i vandet, herunder reaktionsmekanismerne. tets formål er, at undersøgee reduktionen af bundet klor og THM, vil afsnitte omkring vand- 3 vises hvilke kemien kun se overordnet på dannelsen samt kemien af stofferne. På Figur stoffer, de badende tilfører svømmebadet samt i hvor store mængder. Bundet klor (kloraminer) og THM er begge fællesbetegnelser for én gruppe stoffer. Der vil kun blive set på de stoffer, der er mest fremherskende i danske svømmebade. Dette skyl- og informationer des, at mange af de øvrige stoffer kun forekommer i meget små mængder, om disse stoffer findes kun, hvis overhovedet, i ringe grad. Skadevirkningerne fra de for- skellige DBP vil blive gennemgået, herunder i hvilke koncentrationer og hvor stor eksponering, at stofferne bliver skadelige eller blot generende for de badende. Miljøstyrelsens krav og vejledende værdier for koncentrationer af de forskellige stoffer, vil blive nævnt og, så vidt det er muligt, sammenholdt med viden på området, for at vurdere skadevirkningen af de forskellige stoffer. Der er forskellige krav til forskellige bassintyper afhængig af fx størrelse, badebelastning og temperatur. I dette afsnit ses der udelukkende på indendørs svømmebade på mindst 25m. 2.2 Frit klor Frit klor er benævnelsen for den klor, der tilføres bassinvandet i væskeform. Klor er et kraftigt oxidationsmiddel, som angriber og opløser organisk stof og kvælstofforbindelser. I rette koncentrationer, som i svømmebade, angriber det dog primært mikroorganismer, uden at gøre skade på større organismer, såsom mennesker 6. Der er et krav fra Miljøstyrelsen om en klorkoncentration på 0,5-3,0mg/l vand, og det anbefalede interval er på 0,5-2,0mg/l vand. 7 Kravet til klorkoncentrationen er også afhængigt af vandets ph, se Figur 4. Frit klor tilføres i form af natriumhypoklorit (NaClO), som enten leveres i flydende form til svømmeanlæggene eller produceres direkte på anlæggene vha. elektrolyse. Begge meto- (H 2 O), der har både fordele og ulemper. Når natriumhypoklorit blandes med bassinvandet dannes der natriumhydroxidd (NaOH) og hypoklorsyrling (HClO). Det er hypoklorsyrlinalkalisk, og for at gen, som er det egentlige oxidationsmiddel. Natriumhydroxid er stærkt ph-neutralisere svømmebadet tilføres der syre, som regel saltsyre. Levering af natriumhypoklorit sker med tankvogn til store klortanke på flere hundrede eller tusinde liter afhængig af svømmebadets størrelse. Selvom klortanke og kemirum dertil er udført efter DS 477s forskrifter, vil der altid være en risiko for klorudslip. Ved klorudslip i større mængder, vil der være fare for forgiftning af mennesker. 6 Teknologisk Institut, 1986, Håndbog om svømmebade, bind 1, 2. udgave, 7 BEK nr. 288 af 14/04/2005, Bekendtgørelse om svømmebade m.v. og disses vandkvalitet Side 13 af 63
Figur 5 Illustration af klorelektrolyse Kilde: DSF, publ. nr. 50/1999 Figur 6 Anode- og katodeprocessen ved klorelektrolyse Kilde: DSF, publ. nr. 50/1999 Side 14 af 63
Eksempler på klorudslip er Joboland på Bornholm, hvor der i sommeren 2007, var et klor- skete udslip, som sendte 20 personer på hospitalet. 8 Seneste klorudslip på et svømmeanlæg i starten af november 2009 i Vejen Idræt Center, hvor en medarbejder måtte på hospitalet. 9 Ved klorelektrolyse fremstilles natriumhypoklorit på svømmeanlægget. Et skema over elektrolyseprocessen er vist på Figur 5. En saltbrine (NaCl + H 2 O) tilføres elektrolysekaret, hvor det omdannes til natriumhydroxid (NaOH), brint (H 2 ) og klorgas (Cl 2 ). Natriumhydroxid og klorgas reagerer med hinanden og danner natriumhypoklorit (NaClO) samt saltud i fri luft, da brine (NaCl + H 2 O). Brinten, der frigives ved processen, skal bortledes denne er meget eksplosionsfarlig i høje koncentrationer. De processer som sker ved hen- holdsvis anoden og katoden er vist på Figur 6. Blandt fordelene ved klorelektrolyse kan nævnes, et mindre syreforbrug og minimal risiko for klorudslip. Ulemper er bl.a. dannelsen af hydrogen, som er eksplosionsfarlig og ned- da der ikke brud på elektrolyseanlægget kan betyde lukning af svømmebadet i en periode, er en lagertank til klor. 2.2.1 Skadevirkning af frit klor Ved forsøg er det påvist, at ved udsættelse for frit klor i kort tid, giver det begyndende hu- på kaniner, dirritation hos mennesker, dog først ved en koncentration på 8,0mg/l. Forsøg har vist begyndende irritation af øjne ved en koncentration på 16,0mg/l. Både hud- og øjenirritationen var forbigående. 10 Da klorkoncentrationen i svømmebade højst må være 3,0mg/l og med en vejledende værdi på 0,5-2,0mg/l, anses frit klor for at være ikke-skadelig for mennesker i de koncentrationer, som forekommer i danske svømmebade. 2.3 Bundet klor (kloraminer) Da dette kapitel omhandler vandkemien, vil bundet klor i dette afsnit blive omtalt som klo- med frit klor, raminer, som er det korrekte kemiske udtryk. Kloraminer er, sammenlignet kun svagt desinficerende. Da kloraminer er flygtige stoffer, vil de ikke blot forefindes i svømmebadet men også i svømmehalsluften, og specielt ved vandoverfladen. Kloraminer er bl.a. skyld i den karakteristiske klorlugt, der er i svømmehaller. Kloraminer optages i kroppen ved indtagelse og indånding men ikke gennem huden. 10 Miljøstyrelsens krav til koncentrationen af kloraminer i svømmebassiner er, at det skal være så lavt som muligt, dog højest 1,0mg/l vand, og med 0,5mg/l som vejledende værdi. 11 koncentrationen af kloraminer måles både med den automatik, som styrer klor- og syretil- I svømmebade findes der tre typer af kloraminer, mono-, di-, og trikloraminer. Hvilke ty- sætningen samt ved manuelle vandprøver, der udtages flere gange daglig. per, der primært vil dannes er afhængig af vandets ph-værdi samt forholdet mellem frit klor og kvælstof. Det anbefales fra Miljøstyrelsen at ph-værdien ligger mellem 7,2 og 7,6. 8 http://kortlink.dk/politiken/763rr 9 http://kortlink.dk/dr/764a 10 Miljøstyrelsen, 2006, Miljøprojekt nr. 1078, Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalo- methaner i bassinvand i svømmebade 11 BEK nr. 288 af 14/04/2005, Bekendtgørelse om svømmebade m.v. og disses vandkvalitet Side 15 af 63
Figur 7 - Dannelse af kloraminerr Kilde: DSF publ. nr. 05/1979 Side 16 af 63
Ved dette niveau dannes der næsten udelukkende monokloramin, og kun i lille grad dikloder dannes triklo- ramin. Kun ved et ph niveau under 7,4 samt overskud af hypoklorit, vil raminer. 12 2.3.1 Dannelse af kloraminer Kloraminer dannes, når frit klor reagerer med kvælstofforbindelser i bassinvandet. Det er badegæsterne, som tilfører kvælstofforbindelserne til bassinet, og i følge DSF tilfører hver badegæst i gennemsnit 0,6g kvælstofforbindelser fx i form af sved og urin. Et eksempel på dannelsen af kloramin er vist med urinstof på Figur 7. Når urinstof (CO(NH 2 ) 2) reagerer med vand (H 2 O), dannes der ammoniak (NH 3 ) samt kuldioxid (CO 2 ). Hypoklorsyrling (HClO) angriber ammoniakken, som omdannes til monokloramin (NH 2 Cl) samt vand. Afhængig af mængden af hypoklorit vil monokloraminen forblive i sin form, eller omdannes til dikloramin (NHCl 2 ) og evt. efterfølgende trikloramin (NCl 3 ). 2.3.1 Skadevirkning af kloraminer Dette afsnit vil udelukkende omhandle monokloramin, da der kun er meget små mængder di- og trikloraminer i danske svømmebade. Derfor anses monokloramin, som den mest fremherskende i danske svømmebade, for at være retvisende for skadevirkningerne fra kloraminer generelt. Kloraminer kan i de koncentrationer, der forekommer i svømmebade, være irriterende for menneskers øjne, og forårsage rødme og svie i øjnene. Dette er dog forbigående, men kan ikke desto mindre være til stor gene for badekomforten. Ydermere kan kloraminer ved en koncentration på blot 2,0mg/l medføre rødme og kløe af huden. 13 En belgisk undersøgelse fra 2003 af skolebørn i alderen 6-14 år har påvist en sammenhæng mellem opholdstid i svømmebade og udbredelse af astma 14. I de svømmebade, der indgik i undersøgelsen varierede koncentartionen af kloraminer fra 0,2-1,5mg/l vand. I en udvidet undersøgelse i 2006, hvor man undersøgte 190.000 børn fra 21 europæiske lande, kom man frem til samme tendens. Resultaterne af de to belgiske undersøger, syness at kunne overføen dansk undersø- res direkte til danske forhold, uden større forbehold. Dette bakkes op af gelse fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, der viste at 62 % af de undersøgte danske elitesvømmere havde sportsastma. Astmaen tilskrivess beskadigede slimhinder dels pga. hyppig og kraftig vejrtrækning og dels pga. kloraminer i svømmehals- luften. 15 12 DSF, publ. nr. 05/1979, Svømmebadsvandets kemi og hygiejne 13 Miljøstyrelsen, 2006, Miljøprojekt nr. 1078, Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalo- methaner i bassinvand i svømmebade 14 Occupational and environmental medicine, juni 2003 15 Fokusmagasinet Astma, allergi og hud, april 2009 Side 17 af 63
Figur 8 Uvildige laboratorieanalyser på Lystrup Skole Kilde: Eurofins Miljø A/S, Tilsynsrapport 25.11.08, Lystrup Skole Side 18 af 63
2.4 Trihalomethanerr Ifølge bekendtgørelse om svømmebassiner, må THM-koncentrationen højst være 50mg/l vand og med en vejledendee værdi på 25mg/l. 16 Da det måleudstyr, som bruges i svømme- bade ikke kan måle THM, laves der to gange årligt målinger foretaget af eksterne laborato- til grund for rier fx Eurofins Miljø A/S. Det er de halvårlige resultater, der primært ligger vurderingen af niveauet af THM i danske svømmebade. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om to målinger årligt giver et retvisende billede, da badebelastningen i svømmebade kan have store udsving. THM er, ligesom kloraminer, flygtige stoffer, som optages ved indtagelse og indånding. I modsætning til kloraminer kan THM også optages gennem huden. THM i svømmebade består primært af kloroform, som udgør 80-90 % af den samlede mængde. Bromdiklor- i mindre methan udgør 5-10 %, og derudover er der nogle andre stoffer, som forekommer grad. Dette afsnit tager udgangs i kloroforms skadelige virkning, og da kloroform udgør 80-90 % anses den for at være repræsentativ for alle THM. Målinger i 10 udvalgte svømmebade i Danmark gav et gennemsnit af THM på 46µg/l vand. 17 De målinger er dog foretaget for over 20 år siden, og kan derfor være misvisende. Nyere målinger i italienskee svømmebade i 2001 viser et THM-niveau, der svinger fra 17,8µg/l til 70,8µg/l. Da Italien har en lav koncentration af frit klor, 18 antages det, at måfra Lystrup Skoles lingerne fra Italien kan overføres til danske forhold. Tre THM-målinger Svømmehal, vist på Figur 8, viser et interval fra 15,4 til 50,5µg/l. Det gennemsnitlige THM-niveau i Lystrup forventes dog, at ligge nærmere de 15,4 end de 50,5µg/l, da opfølantages, at målin- gende målinger efter de 50,,5µg/l viste et THM-niveau på 17,4µg/l. Det gerne foretaget på Lystrup Skole ligger i den gode ende af skalaen, dvs. generelt lave vær- dier, da Lystrup i 2008 brugte et diatomitfilter, der generelt giver en god vandbehandling. 19 Da vandbehandlingen i mange svømmeanlæg er den samme som for 20 år siden, og de italienske målinger ligger i nogenlunde samme niveau som de danske målinger, antages det, at THM-niveauet i danske svømmebade i gennemsnit ligger på 46µg/l vand. 16 BEK nr. 288 af 14/04/2005, Bekendtgørelse om svømmebade m.v. og disses vandkvalitet 17 E. Dahi og J. Lyngkilde, 1987, Kemisk, bakteriologisk, virologisk og mutagen forurening af bassinvand og halluft i udvalgte danske svømmebade 18 Miljøstyrelsen, 2003, Miljørapport 1153, Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømme- bade 19 Teknologisk Institut, 1986, Håndbog for svømmebade, bind 2, ver. 2 Side 19 af 63
Figur 9 Dannelse af kloroform kilde: AAU, K3, 2004, Modellering af chlordesinfektion i svømmehaller Side 20 af 63
2.4.1 Dannelse af THM THM dannes når frit klor reagerer med organisk materiale såsom kropssekreter eller hud- er ikke muligt celler. Man kender ikke molekylernes eksakte reaktionsmekaniske, så det med bestemthed at sige, hvordan THM præcist dannes. Men ud fra viden om, hvilke stoffer der er til stede i svømmebadet før dannelsen af THM, og hvilke typer af THM, der dannes, er det muligt at give et kvalificeret bud på, hvordan THM dannes. På Figur 9 er reaktionsmekanismen for dannelsen af kloroform vist, som den forventes at være ifølge Vernon L. Snoeyink og David Jenkins (Water Chemistry). Den danske tekst er skrevet af ingeniørstuderende ved Aalborg Universitet. 2.4.2 Skadevirkning af THM THM er irriterende for huden, og kan give rødme og kløe og i større koncentrationer ke- græn- misk dermatit (hudbetændelse), som kan give blæredannelser. Hvis Miljøstyrelsens seværdi for THM på 50µg/l overholdes, bør THM imidlertid ikke giver hudproblemer, men nogle personer er meget følsomme overfor kloroform, og kan derfor få rødme og svie selv ved lave værdier. THM er generende for øjnende, og kan give røde og irriterede øjne, men disse gener er forbigående. 20 Ved indånding kan THM give hovedpine og forårsage svimmelhed. Med de koncentratiodette. Men afhæn- ner, som er i svømmehaller, vil det dog, være de færreste, som oplever gig af koncentration af THM og opholdstid i svømmebade, kan det være et problem. Det er THM, som er årsagen til, at man oplever ubehag i form af kvalme eller opkast, ved slug- bassinvand, ning af bassinvand. Under svømning vil man uforvarende sluge små mængder dog i så små mængder, at de ikke burde give gener. Ved dyreforsøg er det påvist, at THM er kræftfremkaldende på rotter. Der er også lavet forsøg med mennesker, der indtog kloroform i drikkevandet. Der kunne ikke drages en endelig konklusion ud fra forsøgsdataene, men IARC (International Agency for Research on Cancer) har klassificeret kloroform som muligvis kræftfremkaldendee for mennesker (grp. 2B). Herhjemme har Arbejdstilsynet medtaget kloroform på deres liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. 21 20 Miljøstyrelsen, 2006, Miljøprojekt nr. 1078, Sundhedsmæssig vurdering af frit og bundet klor og trihalo- methaner i bassinvand i svømmebade 21 Wendt & Sørensen A/S, 1999, Rapport over afprøvning af HyperSorb 25 Side 21 af 63
Side 22 af 63
2.5 Delkonklusion Frit klor, natriumhypoklorit, er et oxidationsmiddel, som angriber affaldsstofferne i svømdannes bundet klor mebadet, og derved desinficerer badevandet. Under denne desinfektion, og THM, hvor henholdsvis monokloramin og kloroform er de mest fremtrædende. Bundet klor kan i de koncentrationer, som er i danske svømmebade, give øjengener som rødme og svie hos de badende. THM kan også forårsage øjengener lig dem, bundet klor giver. I svømmebade kan øjengener derfor tilskrives hver af de to grupper af DBP eller et samspil af samme. Øjengenerne er forbigående og giver ikke varig skade. Ved normale koncentrationer af bundet klor og THM, burde de ikke give hudirritation for de badende. Men menneskers overfølsomhed overfor disse stoffer er meget svingende, og der er ikke langt fra Miljøstyrelsens grænseværdier, til de værdier, hvor stofferne giver målbare gener. Hudirritationen giver udslag som rødme, kløe og svie. Disse gener er dog alle forbigående og har ingen blivende skader, men kan alligevel være til stor gene for bapå rotter, et forsøg dekomforten. Der foreligger undersøgelser, som viser, at THM er kræftfremkaldende med mennesker gav ikke tilstrækkelig data til at drage en lignende konklusion. På bag- for menne- grund af dette har IARC klassificeret THM som muligvis kræftfremkaldende sker. Der er ved flere undersøgelser påvist en sammenhæng mellem svømning og udviklingen af astma hos børn. En lignende undersøgelse bland danske elitesvømmere viste, at 62 % af svømmerne havde sportsastma. Årsagen til dette tilskrives kloraminernee i svømmebadene, hvorfor disse ønskes minimeret. Side 23 af 63
Figur 10 Filter layout (kvadratisk/ cylindrisk) Kilde: Tegning af Lars Stendys Figur 11 Siliciumkarbidfilter kilde: http://kortlink.dk/provital/77up Side 24 af 63
Kapitel 3 Udvalgte svømmebade 3.1 Tilst Skoles svømmehal og Lystrup Skoles svømmehal Tilst Skole er beliggende lidt nordvest for Århus. Det er en folkeskole, der tilbyder 0. til 9. klassetrin, og skolen har omkring 900 elever. 22 Skolen har egen svømmehal, der både benyttes af skolen samt lokale idrætsforeninger. Svømmebadet har seks 25m baner, og rum- mer ca. 500m 3. I foråret 2009 kunne de genindvie svømmehallen med et nyt vandbehand- samt en speciel lingsanlæg, der gør brug af en ny filterteknik med keramisk ultrafiltrering type uv-belysning (ultraviolet) til nedbrydning af bundet klor og THM. Lystrup Skole er beliggende lidt nord for Århus. Det er en folkeskole der tilbyder 0. til 9. klassetrin, og skolen har omkring 500 elever. 23 Skolen har egen svømmehal med et seks- Svømmebadet baners svømmebad på 25x12,5m. Svømmebadet rummer ca. 500m 3 vand. benyttes ligesom det i Tilst både af skolens egne elever samt lokale idrætsforeninger. Der er ultimo november 2009 opstartet drift af et nyt vandbehandlingsanlæg af samme type som i Tilst. Da de to svømmebade er meget ens i udformning og badebelastning, og da begge svømde i dette afsnit bli- meanlæg har fået installerett det samme nye vandbehandlingsanlæg vil ve behandlet, under et. De små forskelle, der måtte være på anlæggene, vil primært være små forbedringer, der er udviklet siden Tilsts Skole fik sit anlæg. Forskellene vil kort blive nævnt. 3.1.1 Anlægget Denne nye type anlæg, med keramiske ultrafiltre og uv-belysning, er meget kompakt, sammenlignet med et traditionelt anlæg med sandfiltre. Filtreringen foregår gennem to filterenheden, der hver er 60x80cm. Hver filterenhed består af et lukket filterkar, hvori der er tre filterpatroner. I Tilst er filterpatroner cylindriske, hvor de i Lystrup er kvadratiske, filterpatronerne er ca. 60cm lange. Da filtrene er placeret i et lukket filterkar, giver de kva- i Lystrup dratiske filtre et større filterareal på den samme plads, se Figur 10. Filterenheden er også udstyret med en varmeveksler i bunden, så rørføring til delstrøm til ekstern varmeveksler kan spares væk, og anlægget dermed fylder mindre. Filterpatronerne er keramiske ultrafiltre, som består af siliciumkarbid. Denne type filtre kan filtre partikler helt ned til 0,05 µm. 24 Filterkarret er udformet således, at større partikler bortledes, og dermed gøres et grovfilter før anlægget overflødigt. Afløb i skvulprenden i bassinkanten er dog udstyret med en rist, dels så svømmebriller o.l. ikke havner i filterenhederne og dels så badendee ikke risikere, at få hænder o.l. fanget i afløb. Filtrene fungerer ved vakuum, der suger vandet gennem patronerne. Billede af et siliciumkarbidfilter samt princip for vandgennemstrømning af samme er vist på Figur 11, denne illustration er fra et konkurrerende firmas hjemmeside, men selve filteret er det samme. På Bilag 2 er vist et SRO-print af anlægget, der viser vandcirkulationen gennem vandbehandlingsanlægget. 22 http://kortlink.dk/tilst-skole/75fc 23 http://kortlink.dk/lystrup-skole/75gg 24 http://kortlink.dk/water/77un Side 25 af 63
Figur 12 Frit og bundet klor i Marselisborg centret Kilde: http://kortlink.dk/scanresearch/764s Side 26 af 63
Siliciumkarbidfiltrene returskylles automatisk efter behov, dette bliver de flere gange dag- med luft, den bru- lig. Der er fire forskellige skyllemetoder. Den første metode returskyllerr ges oftest men fjerner kun løse partikler. De tre resterende returskyl, bruger alle vand til skylning. Der er et lille og et stort vandskyl, og det sidste returskyl er et vandskyl tilsat kemikalier. Kemikalierne, der tilsættes, er enten lud, sæbe eller syre. Man kan manuelt vælge et bestemt returskyl, og ellers styrer automatikken returskyllene efter en forudbe- kan filtrene af- stemt rytme. Udover de fire skylletyper, som anlægget selv kan foretage, monteres og brændes rene hos producenten, da siliciumkarbid kan tåle ekstrem høje tempe- raturer (over 2500 C). 25 Til reduktion af bundet klor og THM bruges et APROP-anlæg (Advanced Photochemical Reaction and Oxidation Process). APROP er navnet på en bestemt uv-lampe, der er udvik- i forskellige let og patenteret af firmaet Scan Research A/S. Lamperne udsender uv-lys bølgelængder, i spektret 150-360nm. Denne specielle form for uv-lys er, i følge producen- muligt, at finde ten, i stand til at nedbryde både kloraminer og THM. 26 Det har ikke været uvildige undersøgelser om denne forholdsvis nye type uv-lys. Men målinger på Marselis- af bundet borgcentret i Århus, der har varmtvands terapibassin, viser en tydelig reduktion klor fra ca. 0,35mg/l til under 0,05mg/l og ca. en halvering af THM-koncentrationen fra 30µg/l til 14-18µg/l. 27 Disse målinger er foretaget af et eksternt laboratorium og anses som valide. De underbygger dermed Scan Research A/S udsagn om, at APROP både reducerer bundet klor og THM. På Figur 12 vises en kurve over frit og bundet klor før og efter instal- lationen af det nye vandbehandlingsanlæg på MarselisborgCentret. 3.1.2 Opstart og drift - Tilst Mange nye teknikker har børnesygdomme, og anlægget på Tilst Skole er heller ingen undtagelse, om end sygdommene ifølge teknisk serviceleder, Peter Dehli, har været små, specielt taget i betragtning, at der er tale om en ny filterteknik indenfor vandbehandling af svømmebade. Det har været nødvendigt at eftermontere et blødgøringsanlæg til spædevandet. Dette skyl- des, at den kalk og de partikler, som er i vandværksvandet, er så store og forekommer i så store mængder, at de tilstopper filtrene. Vandværksvandet i Århus varierer mellem 12 og 20 dh, hvilket karakteriseres som temmelig hårdt til hårdt. 28 Et andet større problem, er udligningstanken, der søger for, vandstanden er konstant i bassinet. Tanken, der er støbt under svømmebadet, har rå betonvægge. Disse vægge afgiver kalk til vandet, hvilket tilproblem løses. stopper filtrene. Mellem jul og nytår 2009 skal væggene coates, så dette Dette problem bevirker også, at returskyl med vand på nuværende tidspunkt ikke er særlig effektiv, og derfor kun bruges i mindre grad. Skolen har fået dispensationn fra kommunalbestyrelsen, til at køre med et lavere setpunkt både for klor og ph end bekendtgørelsen foreskriver. På nuværende tidspunkt, kører anfor det lægget dog med et setpunktt for frit klor på 0,8mg/l, hvilket ligger inden interval, 25 Peter Dehli, teknisk serviceleder, Tilst Skole 26 http://kortlink.dk/scanresearch/764s 27 http://kortlink.dk/aquamatic/76tw 28 http://kortlink.dk/aarhuskommune/764t Side 27 af 63
Side 28 af 63
som bekendtgørelsen foreskriver. Setpunktet for frit klor sænkes fra nytår til 0,5mg/l. Samtidig med sænkelsen af klorkoncentration sænkes også ph-værdien fra 7,0, der er det lavest tilladelige, til 6,8. 25 På Bilag 4 vises en side fra logbogen, der dokumenterer klor- og syre- for klor var niveauet i svømmebadet. Logbogen er fra ultimo august 2009, hvor setpunktet 0,5mg/l og for ph var 7,0. Generelt ligger værdierne tæt på setpunktet, dog er der nogle enkelte afvigende måleresultater, som ikke umiddelbart kan forklares. Måske kan de skyl- Dette er des mindre driftsstop på dele af anlægget, eller udstyr som mangler kalibrering. dog kun gisninger. Under drift cirkulerer vandbehandlingsanlægget ca. 96m 3 /h, hvilket ca. er 50m 3 /h mindre end Miljøstyrelsens krav til denne type svømmebade. 29 Dette forhold har skolen også fået dispensation til, blot de kan overholde kravene til vandkvaliteten. Til gengæld cirkuleres en forholdsvis stor delstrøm gennem APROP-anlægget, ca. 30m 3 /h, hvilket næsten er 30 % af den samlede cirkulerede vandmængede. Det er seks gange så meget som Dansk Standard anbefaler. 30 Til gengæld er den samlede cirkulerede vandmængde så mindre end Dansk Standard foreskriver. 3.1.3 Opstart og drift - Lystrup På baggrund af erfaringernee fra Tilst, er der fra start installeret et blødgøringsanlæg i Ly- af anlæg- strup, og udligningstanken er også blevet coatet i forbindelse med installationen get. Alligevel har der, på trods af den korte tid som anlægget har kørt, allerede været et mindre uheld. Pumpen til delstrømmen til APROP-anlægget gik i stykker, så vandet stod stille i rørene natten over. Men uv-lamperne lyste fortsat, hvilket opvarmede vandet kraf- morgen hang tigt. Da rørene er fremstillet i PVC bliver de bløde, når de opvarmes. Næste PVC-rørene fra APROP-anlægget som guirlander fra loftet. Heldigvis var der ikke gået hul på rørene på trods af en forholdsvis stor deformation. En sådan fejl vil kunne undgås, hvis der sad en flowmåler, som sendte signal til styretavlen, så uv-lamperne automatisk slukke- må formodes de, når der ikke var vandflow. Det vil dog indebære en ekstra udgift, hvilket at være årsagen til, at det ikke allerede er installeret. Da anlægget kun har kørt ganske kort tid ved aflevering af dette projekt, er det for tidligt at sige, om der vil komme andre uforudsete problemer i forbindelse med ndkøringen af an- lægget eller under driften det første stykke tid herefter. Med det gamle vandbehandlingsanlæg kørte anlægget med setpunktsværdi for frit klor på 0,8mg/l og et ph-niveau på 7,2. Det nye anlæg skal køre med en lavere klorkoncentration, og det skal i første omgangg køre med en setpunktsværdi for frit klor på 0,6mg/l, og et phdiatomitfilteret, niveau på 7,0. Det gamle anlæg kørte med et flow på 175m 3 /h gennem hvilket gav en omsætningstid for svømmebadet på 2,9 timer. Det nye anlæg cirkulerer 70m 3 /h, og dermed bliver omsætningstiden 7,1 timer, hvilket overskrider kravet til omsætningstiden på 3,2 timer. 31 Det nye anlæg kræver derfor, og har ligesom Tilst Skole, opnået dispensation fra kommunalbestyrelsen. 29 BEK nr. 288 af 14/04/2005, Bekendtgørelse om svømmebade m.v. og disses vandkvalitet 30 DS 477, Norm for svømmebadsanlæg 31 Eurofins Miljø A/S, 2008, Tilsynsrapport 25.11.08, Lystrup Skole Side 29 af 63
Side 30 af 63
3.1.4 Diskussion Anlægstypen, der er installeret på både Tilst Skole og Lystrup Skole, har på den forholds- af frit og vis korte tid, det har kørt, vist gode resultater i forhold til filtrering og niveau bundet klor. Filterenhederne kan med siliciumkarbidfiltrene filtrere langt mindre partikler end et traditionelt sandfilter. Der er endnu ikke udført målinger af THM-niveauet, men grundet den lave koncentration af frit og bundet klor, må det forventes at THM-niveauet er lavt, dette kan dog ikke konkluderes. Ydermere har målinger på MarselisborgCentret i År- som det i Tilst hus vist en reduktion af THM med et membramfilter samt et APROP-anlæg, og Lystrup. Da anlæggene endnu ikke har været i drift særlig længe, og der ikke tidligere er installeret vandbehandlingsanlæg til 25m svømmebade med denne filtertype, kan det være svært at spå om, hvordan filtrene fungerer om 5, 10 eller 15 år. Regelmæssige returskylninger vil formentlig holde filtrene rene, og skulle der med tiden ophobe sig partikler i filtrene, kan de som tidligere skrevet, afmonteres og brændes rene, og det er også muligt at udskifte filtrene til nye, så det burde være muligt at holde filtre rene. Men holdbarheden af filtrene ved brug til vandbehandling af svømmebade kendes ikke, og det kan vise sig, at de skal udskiftes jævnligt. Dette anses dog som usandsynligt, da anlægget i Tilst har været udsat for forholdsvis store mængder partikler fra spædevand samt betonvæggene i udlignings- at medføre tanken, uden at dette har givet større problemer. Den forbedrede filtrering og den lavere koncentration af frit klor må forventes et lavere niveau af bundet klor og THM. Men det antages at APROP-anlægget er den primålinger som for- mære årsag til den væsentlige reduktion af bundet klor og THM (hvis ventet viser en reduktion af THM). Da APROP-lamperne er forholdsvis nye, og Scan Reom denne type uv- search A/S har patent på dem, har det været svært at finde information lampe. På baggrund af det sparsomme materiale jeg har haft til rådighed, må konklusionen dog være, at denne type uv-lytakt med at APROP-anlægget bliver mere udbredt i de danske svømmebade, vil der for- kan nedbringe mængden af såvel bundet klor som THM. I mentlig blive udført uvildige undersøgelser af anlægget, som vil kunne føre til en mere veldokumenteret konklusion af anlæggets virkningsgrad og evt. fordele og ulemper. Side 31 af 63