EKSAMENSPROJEKTET Oplæg 7. januar 2016.
Oversigt: Tilmelding/regler. Arbejdsprocessen og vejledningen. Synopsens indhold. Den mundtlige eksamen.
At det er en eksamen betyder, at regler og frister skal overholdes: Tilmeldingsfristen torsdag 4. februar. Vejledning foregår tirsdag d. 5. april og onsdag d. 2o. april. Synopsis afleveres senest onsdag 4. maj kl. 12.00 den skal rumme alle de 8 punkter, du ser i pjecen s.2; ellers kan du ikke blive eksamineret.
Tilmeldingen, senest 4. februar. Du skal bruge et skema, der fås her eller på skolens hjemmeside Du skal inddrage 2-3 fag i dit eksamensprojekt (vi anbefaler 2!). Du kan frit vælge blandt de fag, du har nu eller har afsluttet. Faget indgår med det højeste niveau, du har det på (A, B eller C). Du skal aftale et emne med 2 (evt. 3) faglige vejledere emnet og vejledernes underskrifter skal på tilmeldingsskemaet, før det afleveres.
Individuel opgave eller gruppeopgave: Et par/en gruppe må gerne arbejde med samme emne og aflevere ens synopser. I skal aflevere hver sin tilmelding og senere en synopsis hver. Eksaminationerne er individuelle.
Klar med fag- og emnevalg? En række faglærere er her i dag og vil gerne rådgive og besvare spørgsmål efter dette oplæg. Dine faglærere har også eksempler på tidligere emner og evt. synopser. Gå til dine faglærere og opsøg tidligere faglærere for at få dit valg afklaret hurtigt, så du kan nå at tilmelde dig.
Arbejdsprocessen I Dit projektarbejde er grundlaget for eksamen både den viden, du opbygger, og de faglige metoder, du bruger, vil indgå i den mundtlige eksamen. Synopsen er en oversigt over dit projektarbejde. Den er til hjælp for både dig selv, eksaminator og censor den skal være der, men den skal ikke bedømmes.
Arbejdsprocessen II - før 1. vejledningsdag 5. april: Søg og læs materiale om dit emne. Start gerne bredt for at få overblik over mulighederne. Overvej mulige problemformuleringer: Hvad undrer dig? Hvad er interessant nok til en nærmere undersøgelse? Hvad vil du gerne have svar på? Tag det materiale, du har fundet, og dine problemformuleringer med til 1. vejledning (skriv ned, hvad du har tænkt, og hvad du vil spørge vejlederne om).
Arbejdsprocessen III - frem mod 2. vejledning 20. april: Nu skal arbejdet udføres hovedspørgsmålet, der nok blev afklaret 5. april, skal besvares ved hjælp af en række underspørgsmål. Skriv udkast til synopsis og giv vejlederne en kopi af udkastet et par dage før 20. april så får du den bedste vejledning.
Vejlederne og deres rolle: De fleste får de vejledere, der har skrevet under på tilmeldingen men hvis nogle vejledere har alt for mange projekter, foretager kurset en omfordeling. Vejledning er noget andet end undervisning. Vejlederne godkender ikke synopsen, men rådgiver om den og checker, at alle punkter kommer med.
De to vejledningsdage: Der bliver lavet en mødeplan det kan først ske efter 4. februar, og det er en kompliceret sag! Foreløbig må I blot notere 5. april og 20. april som mødedage i jeres kalendere.
Synopsens indhold: Se pjecen om eksamensprojektet! Forside = tilmeldingssiden (den udleveres til jer). Titel Problemformulering/hovedspørgsmål.
Synopsens indhold II: Problemstillinger/underspørgsmål og eventuelle hypoteser: - Dette er det egentlige arbejde! - Hvert punkt skal bidrage til besvarelse af hovedspørgsmålet. - Skriv en delkonklusion på hvert underspørgsmål (skriv den i langtekst, i hele sætninger og som små afsnit).
Synopsens indhold III: Den endelige konklusion samler arbejdet og besvarer hovedspørgsmålet skriv også den i langtekst. Perspektivering og oplæg til videre debat kan fint placeres her. Metodeoversigt: En forklaring på, hvilke faglige metoder du har brugt i arbejdet dermed også en forklaring på, hvad det enkelte fag har kunnet bidrage med.
Synopsens indhold IV: Materialeoversigt = litteraturliste: Bøger og artikler: Forfatter, titel, forlag, årstal, sidetal. Hjemmesider: Navnet på hjemmesiden og helt korrekt hjemmesideadresse. Internetleksikon: angiv desuden dit opslagsord. Bilag: Det kan være kilder, tekstuddrag, statistik, billeder osv. kun det, du vil bruge til næranalyse.
Hvorfor skal der være en synopsis? Den hjælper dig til struktur, analyse og problematisering i dit arbejde. Den er grundlaget for eksaminator og censors forberedelse. Du kan støtte dig til den under mundtlig eksamen
Du skal aflevere ved kontorskranken senest onsdag d. 4. maj kl. 12.00. Aflevering af synopsen: Du skal aflevere synopsen i 4 eksemplarer (når du har 2 fag i projektet). Du skal sikre dig, at du har fået alle krævede punkter med! Ellers får du besked om at rette synopsen evt. kan en mangelfuld synopsis blive afvist.
Den mundtlige eksamen: Du bliver eksamineret af én af dine vejledere og censor (som begge har fået din synopsis i forvejen). Der er ingen forberedelsestid. Du får 10 min. til at fremlægge dit arbejde, uden afbrydelser derefter er der ca. 12 min. til samtale.
Den mundtlige eksamen: Støt dig til din synopsis, men undgå oplæsning. Du må gerne have arbejdet videre på synopsen efter 4. maj og have tilføjelser. Der gives én karakter og den gives for den mundtlige præstation.
God fornøjelse!