13-12-2013. Den økonomiske betydning af Danmarks Idrætsforbund

13-12-2013 Den økonomiske betydning af Danmarks Idrætsforbund

For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD info@damvad.com damvad.com Copyright 2013 2 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Metode og koncept 5 3 Idrætsbranchens økonomiske betydning - Analyse 7 3.1 Idrætsbranchens økonomiske betydning i statistisk forstand ring 1 7 3.1.1 Beregning af idrættens økonomiske betydning - ring1 7 3.1.2 Beregning af DIF s økonomiske betydning ring1 8 3.2 Idrætsbranchens afledte økonomiske betydning i bred forstand - ring 2 10 3.2.1 Idrætsudstyr 10 3.2.2 Nye idrætsanlæg 11 3.2.3 Idrætsrelateret hotel og restaurants forbrug 12 3.2.4 Beregning af idrættens økonomiske betydning ring2 13 3.3 Idrætsbranchens afledte økonomiske betydning i bred forstand - ring 3 14 3.4 Produktion af tv, radio og trykte medier 14 3.5 Tips-markedet 15 3.6 Transportforbrug af fans og deltagere i forbindelse med idrætsevents 16 3.7 Beregning af idrættens økonomiske betydning ring 3 16 3.8 Appendiks 17 3.8.1 Nationalregnskabet definition af sport: 17 3.8.2 Idrætsevents 18 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 3

1 Sammenfatning Danmarks Idrætsforbund (DIF) har stor betydning for det danske samfund. På sundhedsområdet har store internationale undersøgelser påvist, at der er adskillige positive gevinster for helbredet ved at være fysisk aktiv. DIF og dets 61 specialforbund har 1,9 millioner medlemmer, og er dermed en afgørende spiller ift. at fremme en sund og aktiv livsstil i befolkningen. Forskning har også vist at fysisk aktive personer er bedre til at optage viden og meget tyder på, at de også er mere produktive på arbejdspladsen. DIF og foreningsidrætten har herudover en vigtig rolle ift. at danne uformelle fælleskaber og udbrede en kultur, som bidrager til et bedre samfund med tillidsbårne relationer mellem mennesker. Konklusion Der er mindre opmærksomhed og viden om den store samfundsøkonomiske betydning, som foreningsidrætten har for Danmark. Nærværende rapport vurderer DIF-idrættens økonomiske betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark. I 2012 bidrog DIF til BNP med godt 4,8 mia. kr. ved aktiviteter i idrætsbranchen selv og ved køb af varer og services i andre brancher. DIF s bidrag svarer til 0,31 pct. af Danmarks samlede BNP. Af de 4,8 mia. kr. blev 1,9 mia. kr. skabt i sportsklubberne og ved drift af idrætsanlæggene, mens 2,9 mia. kr. blev skabt i andre brancher, hvor DIF-idrætten købte varer og services. Det var fx i forbindelse med opførelsen af nye idrætsfaciliteter og køb af idrætsudstyr. Analysen dækker altså både den økonomiske aktivitet, DIF genererer ude i sportsklubberne og den afledte aktivitet, der skabes i fx byggebranchen, når et nyt idrætsanlæg opføres. Som konsekvens af DIF-idrættens økonomiske aktivitet beskæftigede DIFidrætten knap 16.000 personer i 2012. Halvdelen (7.855) arbejdede direkte med idræt i sportsklubber og med drift af idrætsanlæg. Den anden halvdel (8.030) arbejdede indirekte med idræt fx som ansatte i sportsbutikker, byggebranchen, hotel- og restaurantbranchen eller i mediebranchen, se figur 1.1. FIGUR 1.1 DIF-idrættens bidrag til BNP i 2012 DIF-idrættens bidrag til beskæftigelse i 2012 Nye Idrætsanlæg; 235 Hotel og restaurants forbrug; 240 Produktion af tv, radio og trykte medier; 150 Sportsklubber og drift af idrætsanlæg; 1.905 Nye Idrætsanlæg; 792 Hotel og restaurants forbrug; 810 Produktion af tv, radio og trykte Sportsklubber og drift af idrætsanlæg; 7.855 Idrætsudstyr; 1.000 4.755 mio. kr. Idrætsudstyr; 3.564 15.885 personer Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm.; 1.224 Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm.; 2.507 Kilde: DAMVAD 2013 4 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

2 Metode og analysedesign For at afdække idrættens og derigennem DIF s økonomiske betydning for Danmark er det nødvendigt med en klar definition af idrætsbranchen. DAMVAD har både anvendt Nationalregnskabets snævre definition af idrætsbranchen, og to bredere definitioner af idrætsbranchen, som opfanger de vigtigste afledte økonomiske aktiviteter af idrætsbranchen, der ikke er inkluderet i den snævre definition. Fremgangsmåden følger metodologien fra Vilnius Definition of Sport 1, som en EU-arbejdsgruppe udarbejdede i 2007. Fremgangsmåden er illustreret i figur 1.2 nedenfor, hvor den inderste ring omfatter den aktivitet, idrætten skaber i Nationalregnskabets snævre definition af branchen, mens ring 2 og 3 inkluderer afledte effekter af idrætsbranchen, som Nationalregnskabets snævre definition ikke fanger. FIGUR 1.2 Kategorisering af idrættens økonomiske betydning Fan aktiviteter Idrætsudstyr Ring 3 Ring 2 Ring 1 Drifts af idrætsanlæg og sportsklubber Medier Hotel og restaurant Opførelse af idrætsanlæg Tips-markedet Kilde: DAMVAD 2013 Forbehold og afgræsning Denne analyse er afgrænset til alene at undersøge DIF-idrættens effekt på samfundsøkonomien. Det vil sige den idræt, som foregår i DIF s foreninger på både amatørsiden og den professionelle side. Det er således ikke inden for denne analyses rammer at undersøge andre dele af den foreningsorganiserede idræt, den selvorganiserede idræt, eller den kommercielt organiserede idræts (fx privatejede fitnesscentre og danseskoler osv.) effekter på samfundsøkonomien. Herudover er fokus i analysen udelukkende på den økonomiske aktivitet DIF-idrætten skaber i samfundet og inkluderer ikke værdien af fx det frivillige arbejde 2, sundhedseffekter 3 og øget livsværdi af at dyrke idræt. 1 Sport Satellite Accounts A European Project: New Results" udgivet af Europa-Kommissionen (April 2011) 2 Se Notat vedr. Estimat på værdien af det frivillige arbejde i DIF 3 Se Metode og beregning af de sundhedsøkonomiske gevinster ved foreningsidrætten under DIF DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 5

I analysen er valgt en metodologi, som tager højde for, at det er vanskelligt eksakt at estimere idrættens påvirkning på samfundsøkonomien. Idrætsbranchen er statistisk dårligt defineret, og man undervurderer idrættens betydning, hvis man blot tager udgangspunkt i Nationalregnskabets definition af branchen (ring 1). For at få et retvisende billede af idrættens betydning, anvender analysen derfor Vilnius definition of sport, som tager højde for idrætsbranchens afledte effekter. Det giver et mere retvisende billede, når de afledte effekter i ring 2 og 3 bliver inkluderet, men det øger samtidig usikkerheden på de estimerede effekter. I analysen afrapporteres resultaterne for hver af ringene. Jo tættere på centrum af cirklen man kommer, jo mere konservative er estimaterne af idrættens betydning og usikkerheden mindre. Forskel på analyse af BNP-bidrag og Cost Benefit Analyser Nærværende analyse beregner DIF s bidrag til BNP og beskæftigelse i Danmark. Analysen kortlægger den aktivitet og produktion, som DIF skaber i samfundet og adskiller sig fra analyser med en mere regnskabsmæssig tilgang, som fx Cost Benefit analyser, hvor fokus ofte er på om specifikke events har haft et positivt nettoafkast. Et eksempel på en cost benefit analyse er en analyse af nettoeffekterne af et VM i landevejsløb. Benefits vil fx være turismeindtægter, mens Cost vil være omkostningerne til oprydning og afspærring af veje. Netto resultatet vil så fx være en gevinst på 10 mio. kr. Dette adskiller sig fra en analyse af BNP-bidrag, som ikke fokuserer på indtægter og udgifter men på hvilken økonomisk aktivitet, der bliver skabt. Entre indtægter fra eventen skaber fx ingen aktivitet, mens skraldemanden der rydder op efter eventen bidrager til BNP. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget med et indledende afsnit, der redegør for rapportens forbehold og afgrænsninger. Kapitel 3 indeholder selve analysen og består af tre overordnede afsnit. Afsnit 3.1 kortlægger DIF s økonomiske betydning i den inderste ring på baggrund af Nationalregnskabets definition af idrætsbranchen. I afsnit 3.2 bliver de afledte effekter af DIF-idrætten i ring 2 udregnet. I afsnit 3.3 bliver de afledte effekter af DIF-idrætten i ring 3 kortlagt. 6 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

3 Idrætsbranchens økonomiske betydning - Analyse 3.1 Idrætsbranchens økonomiske betydning i statistisk forstand ring 1 I Nationalregnskabet bliver idrætsbranchen defineret ud fra den direkte aktivitet, der stammer fra drift af sportsanlæg, aktivitet i sportsklubber, foreninger, idrætsforbund, fitnesscentre og andre sportsaktiviteter (se appendiks for en udførlig beskrivelse af hvilke områder, der er inkluderet i branchen). Der skelnes mellem aktiviteter, som stammer fra markedsrettede aktører (professionelle) og ikke-markedsrettede aktører (amatører). Der er mange aktører fx klubber, hvor en del af klubben er professionel og en del af klubben er amatører. Det, der bestemmer, hvor en aktør er placeret, er regnskabsmæssigt, om mere eller mindre end 50 pct. af dens omkostninger er dækket af egne indtægter. Hvis mindre end 50 pct. er dækket af indtægter bliver enheden placeret i den ikke-markedsmæssige del. Det kan fx være en ishockeyhal, som har indtægter for brug af privatpersoner, men som stiller hallen gratis eller subsideret til rådighed for foreningsidrætten. Her vil indtægterne ofte dække mindre end 50 pct. af omkostningerne til at drive hallen og resten bliver betalt via skatteindtægter. Ud over den direkte økonomiske aktivitet i idrætsbranchen selv skaber idrætsbranchen også økonomisk aktivitet i andre brancher ved køb af produkter og services. Idrætsbranchen købte fx for 317 mio. kr. dyrelægeydelser og for 197 mio. kr. transportydelser i 2009, jf. tabel 2.1. 3.1.1 Beregning af idrættens økonomiske betydning - ring1 På baggrund af nationalregnskabet har DAMVAD udregnet, at den markedsrelaterede idræt direkte bidrog til BNP med 3.288 mio. kr., mens den ikke-markedsrelaterede idræt bidrog med 1.116 mio. kr. i 2009. Tilsammen udgør idrætten direkte med Nationalregnskabets definition 0,3 pct. af BNP. Den markedsmæssige idræt beskæftigede i 2009 4 15.744 personer, mens den ikke-markedsmæssige idræt beskæftigede 2.413 5 personer. Idrætsbranchen beskæftiger altså i alt 18.157 personer eksklusiv de frivillige, hvor der i DIF alene er ca. 344.000 frivillige 6. Jobtallene dækker alle personer, hvis hovedbeskæftigelse er i idrætsbranchen og omfatter alle personer fra medarbejderen i Danmarks Idrætsforbund til direktøren i fodboldklubben og kioskmanden på stadionet. Personer, der kun arbejder deltid i idrætsbranchen og har deres hovedbeskæftigelse i en anden branche, indgår ikke i jobtallene. Idrætsbranchen skabte også betydelig økonomisk aktivitet i andre brancher ved idrætsbranchens køb af produkter og services. DAMVAD har ved brug af en Input-Output model beregnet, at de afledte effekter i andre brancher øgede BNP med 2.830 mio. kr. (0,15 pct. af BNP) og beskæftigede 5.795 personer i 2009. De største afledte effekter var hos dyrlæger, transporterhverv, udlejningserhverv og hos reklame- og analysebureauer, jf. tabel 2.1. Hestesport generer store afledte effekter ift. dyrlæger. Her er DIF repræsenteret 4 Det endelige Nationalregnskab på brancheniveau opgøres med tre års forsinkelse, og 2009 er dermed det nyeste tilgængelige år. 5 Dette tal er eksklusiv de kommunalt ansatte, der arbejder med idræt fx på folkeskolerne og idrætsforskere på universiteterne, som i statistisk forstand kategoriseres i undervisnings sektoren. 6 DIF 2012: Antallet af frivillige i Danmarks Idrætsforbund. DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 7

med Dansk Ride Forbund, som havde 70.690 medlemmer i 2012. Øvrige afledte er idrætsbranchen køb i alle andre brancher end de nævnte fx IT-ydelser, elforsyning, rengøring, revision, post mm. Med Nationalregnskabets definition af idrætsbranchen bidrog idrætsbranchen med i alt 0,45 pct. af BNP i 2009, når både direkte og afledte effekter medregnes. Branchen beskæftigede i alt knap 24.000 personer. TABEL 2.1 Idrætsbranchens direkte og indirekte økonomiske betydning Mio DKK, 2012 priser Omsætning BNP Beskæftigelse Idræt (marked) 6.538 3.288 15.744 Idræt (ikke-marked) 2.518 1.116 2.413 Direkte i alt 9.056 4.404 18.157 Top 5 afledte Dyrlæger 317 251 424 Tog, bus og taxi mv. 197 155 396 Boliger, ejerboliger mv. 170 147 120 Udlejning og leasing af materiel 154 118 188 Reklame- og analysebureauer 144 115 282 Øvrige afledte 2.590 2.044 4.384 Afledte i alt 3.572 2.830 5.795 Total 12.628 7.234 23.952 Kilde: DAMVAD pba. Input-output model baseret på Nationalregnskabet 2009 3.1.2 Beregning af DIF s økonomiske betydning ring1 Idrætsbranchen i Nationalregnskabet er én samlet branche, hvor der ikke skelnes mellem foreningsidræt som fx fodbold, gymnastik, atletik mv. og ikke-foreningsidræt som fx kommercielle fitnesscentre. For at beregne DIF s økonomiske betydning er det derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i idrætsbranchens økonomiske betydning, herefter skille foreningsidrætten ud af idrætsbranchen og til sidst bestemme DIF s andel af foreningsidrætten, se figur 2.1. 8 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

FIGUR 2.1 Beregning af DIF-idrættens økonomiske betydning Idrætsbranchen (100 %) Foreningsidrætten (85 %) DIF-Idrætten (43 %) Kilde: DAMVAD Først skilles fitnessbranchen ud af idrætsbranchen, da den generelt ikke er en del af foreningsidrætten 7. Herudover vurderer DIF, at den del af idrætsbranchen, som hedder Andre sportsaktiviteter udgøres 50 pct. af foreningsidrætten, mens de to sidste delbrancher drift af idrætsanlæg og sportsklubber begge hører under foreningsidrætten. For at skille fitnessbranchen og den del af Andre sportsaktiviteter, som ikke er foreningsidræt ud af idrætsbranchen, er det nødvendigt, at vide hvor stor en andel af den økonomiske aktivitet i idrætsbranchen, som de udgør. For at vurdere de to branchers betydning ift. resten af idrætsbranchen anvender DAMVAD Danmarks Statistiks erhvervsregister over fuldtidsansatte i de enkelte delbrancher. Fitnesscentre udgør kun 12,3 pct. af det samlede antal fultidsansatte i idrætsbranchen og Andre sportsaktiviteter kun 5,0 pct. Ved at vægte med antallet af fuldtidsansatte i de enkelte delbrancher i idrætsbranchen fremgår det, at foreningsidrætten beskæftiger 85 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte i idrætsbranchen 8. Efter at foreningsidrættens økonomiske betydning er kortlagt, bliver DIF s andel af foreningsidrætten bestemt. Det fremgår af medlemsantallene hos de tre største idrætsforbund i Danmark: DIF, DGI, og Dansk Firmaidræts Forbund, at DIF s medlemmer udgør 50,9 pct. af de tre foreningers samlede antal medlemmer. Denne andel ligger til grund for beregningen af DIF s økonomiske andel af foreningsidrætten. Totalt udgør DIF-idrætten 43 pct. af den samlede danske idrætsbranche. Omregnet til økonomisk aktivitet betyder det, at DIF i 2012 genererede en beskæftigelse i Danmark på over 10.000 beskæftigede og bidrog til BNP med 3,1 mia. kr. svarende til 0,2 pct. af BNP i ring 1, jf. tabel 2.2. 7 Det bemærkes at nogle fitnesscentre er organiseret i foreningsidrætten, men statistisk hører disse ikke ind under fitnessbranchen. 8 Foreningsidrætten udgør også godt 85 pct. af den samlede lønsum i idrætsbranchen. DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 9

TABEL 2.2 DIF-idrættens direkte og indirekte økonomiske betydning Mio DKK, 2012 priser Omsætning BNP Beskæftigelse Idræt (marked) 2.828 1.422 6.811 Idræt (ikke-marked) 1.089 483 1.044 Direkte i alt 3.918 1.905 7.855 Afledte i alt 1.545 1.224 2.507 Total 5.463 3.130 10.362 Kilde: DAMVAD pba. Input-output model baseret på Nationalregnskabet 2009 3.2 Idrætsbranchens afledte økonomiske betydning i bred forstand - ring 2 Nationalregnskabets definition af idrætsbranchen er meget smal og tager ikke højde for nogle af de væsentligste afledte effekter af idrætten. DAMVAD anvender, som beskrevet, derfor en bredere definition af idrætsbranchen med udgangspunkt i Vilnius Definition of Sport 9, hvor de væsentligste afledte økonomiske effekter indregnes. Vilnius definition of Sport arbejder med tre ringe, hvor den inderste ring er Nationalregnskabets definition af idrætsbranchen. I ring 2 tilføjes Nationalregnskabets definition den aktivitet, der generes fra andre afledte økonomiske aktiviteter, som er nødvendige for at kunne udføre idræt så som køb af idrætsudstyr, idrætsrelateret byggeri og idrætsrelateret hotel og restaurant forbrug. Disse afledte aktiviteter indfanger Nationalregnskabets definition ikke, da aktiviteten statistisk set ikke bliver knyttet til idrætsbranchen. 3.2.1 Idrætsudstyr Idrætsbranchen, herunder DIF s 1,9 millioner medlemmer 10, efterspørger en stor mængde sportsudstyr, som er nødvendig for at kunne udføre idræt. Efterspørgslen efter idrætsudstyr generer en betydelig aktivitet og beskæftigelse i Danmark. Det kan være svært præcist at kortlægge, hvor meget idrætsudstyr der sælges i Danmark, da det vil kræve en gennemgang af sportssortimentet i fx skoforretninger og tekstilforretninger 11. Herudover er det vanskelligt at kortlægge hvor meget af det indkøbte idrætsudstyr, der faktisk bliver anvendt til at dyrke idræt, da der er en omfattende brug af idrætstøj og sko som fritidstøj/modetøj. En del af det indkøbte idrætsudstyr bliver herudover både anvendt til foreningsidræt og til idræt i fritiden fx løbesko. Det er nødvendigt at kortlægge, hvor stor en andel, der anvendes til idræt for at kunne beregne den efterspørgsel efter idrætsudstyr, der generes af idrætsbranchen og DIF medlemmernes idrætsaktiviteter. I Danmark er der to konkurrerende brancheforeninger for sportsudstyr Sportsbranchens Leverandørforening og Danmarks Sportshandler Forening. Danmarks Sportshandler Forening opgør værdien af køb af 9 Definitionen er udarbejdet af EU arbejdsgruppen Sports and Economics i 2007 10 Det samme individ kan godt have mere end ét medlemskab 11 Storm & Brandt, 2008: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi 10 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

sportsudstyr i Danmark til 5,3 mia. DKK i 2012. Disse tal dækker kun branchespecifikke specialbutikker og fx ikke supermarkedskæder. De 5,3 mia. kr. inkluderer også fritidstøj, og Danmarks Sportshandler Forening har ikke overblik over, hvor stor en andel der anvendes alene til idræt. Danmarks Sportshandler Forening, opgav i 2006 at branchens samlede omsætning kan fordeles på tre varekategorier: idrætsudstyr, sko og beklædning. Idrætsudstyr stod for 21 pct. af omsætning, sko 28 pct. og beklædning 51 pct. 12. Fordeles omsætningen i 2012 ud fra denne fordeling var omsætningen af idrætsudstyr 1,1 mia., sko 1,5 mia. og beklædning 2.7 mia. For at beregne idrætsbranchens andel af det samlede køb af sportudstyr i sportsbutikker i Danmark antager DAMVAD, at 90 pct. af omsætningen af idrætsudstyr, som fx bolde og ketchere kan henføres til idrætsbranchen, mens kun 40 pct. af omsætningen fra sko og beklædning kan henføres til idrætsbranchen. Det resterende køb af sportsudstyr bliver anvendt i fritiden. Idrætsbranchens køb af sportudstyr tegner sig under disse antagelser til 2,7 mia. kr. Når DIF-idrætten udgør 43 pct. af den samlede idrætsbranche kan køb af sportsudstyr for 1,2 mia. kr. henføres til DIF-idrætten, jf. tabel 2.3. TABEL 2.3 Idrætsbranchens medlemmers køb af sportsudstyr i 2012 Mio DKK, 2012 priser Total køb Idrætsbranchen DIF Idrætsudstyr 1.113 1.002 433 Sko 1.484 594 257 Beklædning 2.703 1.081 468 I alt 5.300 2.677 1.158 Kilde: DAMVAD pba. Danmarks Sportshandler Forenings oplysninger 3.2.2 Nye idrætsanlæg Idrætsbranchen generer en betydelig aktivitet og beskæftigelse i byggebranchen i forbindelse med opførslen af nye idrætsanlæg i kommunerne. Denne aktivitet bliver ikke tilskrevet idrætsbranchen i Nationalregnskabet, men kommunerne da det er her udgiften afholdes. Det er vanskeligt at afgøre, hvor meget af den økonomiske aktivitet som opførelsen af nye idrætsanlæg skaber, der kan henføres til foreningsidrætten. Det skyldes, at et kommunalt idrætsanlæg typisk bliver anvendt af fx de kommunale folkeskoler om formiddagen, mens de fx bliver anvendt af foreningsidrætten om eftermiddagen og aftenen. Når det i kommunerne bliver besluttet at opføre et nyt idrætsanlæg, bliver det oftest tænkt ind i en helhed, og det er derfor vanskeligt at afgøre, om det er foreningsidrætten eller andre hensyn, der har initieret opførelsen. DIF 13 har kortlagt hvilke kommunale anlægskonti, som kan henføres til idrætsrelateret byggeri. DAMVAD har anvendt disse anlægskonti til beregne udgifterne til idrætsrelateret byggeri i kommunerne. Der bliver udregnet et gennemsnit af udgifterne i perioden 2007-2012 for at sikre, at udgifterne ikke er midlertidigt høje på grund af et stort anlægsbyggeri i et enkelt år. Alle beløbene er blevet omregnet til 2012-priser. 12 Storm & Brandt, 2008: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi 13 DIF 2013: " Notat vedr. Kommunernes drifts- og anlægsudgifter til idræt DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 11

Idrætsbranchen genererede i gennemsnit en omsætning i byggesektoren på 1,3 mia. kr. fra 2007 til 2012 i forbindelse med anlæg af nye idrætsfaciliteter. DIF har i forbindelse med et tidligere arbejde estimeret at 60 pct. af anlægsudgifterne til stadions, idrætsanlæg og svømmehaller kan henføres til DIF-relateret idræt, mens kun 20 pct. af udgifter ift. anlæg af andre fritidsfaciliteter og Idrætsfaciliteter for børn og unge kan henføres til DIF relateret idræt 14. Ved at anvende DIF s estimater som vægte svarer det til, at de samlede kommunale udgifter til nye DIF relaterede idrætsanlæg var ca. 569 mio.kr årligt i perioden 2007-2012, jf. tabel 2.4. TABEL 2.4 De gennemsnitlige årlige kommunale anlægsudgifter fra 2007-2012, 2012 priser. Mio DKK, 2012 priser Idrætsbranchen DIF 0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 762 457 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 115 23 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 445 89 I alt 1.322 569 Kilde: Statistikbanken.dk, DIF og Damvad Note: Deflator PL-indekset En DIF relateret omsætning i byggeriet på 569 mio. kr. svarer til, at DIF beskæftigede knap 800 personer i byggesektoren i 2012. 3.2.3 Idrætsrelateret hotel og restaurants forbrug Idrætsevents og stævner generer en betydelig aktivitet for blandt andet restauranter og hoteller 15. DAMVAD har gennemgået analyser af 10 idræts events for at få et overblik over, hvilket dagsforbrug internationale overnattende turister har til store events i Danmark, se appendiks for en oversigt over de 10 events. Dagsforbruget svinger mellem 594 kr. pr. deltager ved EM U21 i 2011 til 1884 kr. pr. deltager for IOC kongressen i 2009. Set over samtlige events var gennemsnitsforbruget for internationale overnattende gæster 1.196 kr. per døgn. Ud over internationale gæster til de større idrætsevents skaber også alle de mindre turneringer og stævner på amatørniveau en betydelig økonomisk aktivitet fra nationale deltagere og gæster. Her er det dog mere omfanget af aktiviteter, der trækker op frem for gennemsnitsbeløbet pr. deltager. Selve organisationers tilrettelæggelse og afvikling af enhver form for udendørs eller indendørs sportsbegivenheder for professionelle eller amatører på egne anlæg er allerede indeholdt i ring 1. Det er udelukkende de afledte effekter af sportsbegivenhederne på hoteller og restauranter, der inkluderes i denne beregning. 14 DIF 2013: " Notat vedr. Kommunernes drifts- og anlægsudgifter til idræt 15 Ud over hotel og restaurants forbrug generer idrætsevents også aktivitet hos transporterhverv. Denne aktivitet behandles i afsnit 2.6. 12 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

SportsEconAustria 16 har estimeret, at idrætsrelateret hotel og restaurants forbrug i Danmark bidrog til BNP med 555 mio. DKK i 2012, hvilket man vha. en Input-Output model kan beregne svarer til en omsætning på 745 mio. kr. Visit Denmark estimerede i 2013, at turismeforbruget for branchen kultur og forlystelser, som bl.a. indeholder idrætsbranchen havde et indgående turismeforbrug i 2011 på 349 mio. kr. for udenlandske turister og 736 mio. kr. for indenlandske turister. I alt et forbrug (omsætning) på 1.086 mio. kr. Dette tal indeholder også forbrug, der kan henføres til turistbesøg på museer, historiske monumenter, botaniske og zoologiske haver, forlystelsesparker, lystbådehavne mm. De to estimater er i den samme størrelsesorden, når der tages højde for at Visit Denmark har en væsentlig bredere brancheopdeling, der også inkluderer meget andet end idrætsarrangementer. For at få et estimat for det rene idrætsrelaterede hotel og restaurants forbrug anvender vi SportsEconAustria s estimater for et BNP bidrag på 555 mio. kr. jf. tabel 2.5. DIF relateret hotel og restaurants forbrug bidrog til BNP med 240 mio. kr. i 2012. TABEL 2.5 Idrætsrelateret hotel og restaurants forbrugs bidrag til BNP, 2012 priser. Mio DKK, 2012 priser Idrætsbranchen DIF Hotel- og restaurants forbrug 555 240 Kilde: DAMVAD pba. estimater fra SportsEconAustria 3.2.4 Beregning af idrættens økonomiske betydning ring2 Idrætsbranchen genererer samlet set en betydelig afledt økonomisk aktivitet fra køb af idrætsudstyr, idrætsrelateret byggeri og idrætsrelateret hotelovernatning og restaurantforbrug. Således generede disse aktiviteter en samlet omsætning på godt 4,7 mia. kr., et BNP bidrag på godt 3,8 mia. kr. og en beskæftigelse på knap 12.000 personer, jf. tabel 2.6. Heraf bidrog DIF-idrætten med knap 1,5 mia. kr. til BNP og generede beskæftigelse for godt 5.000 personer jf. tabel 2.7. TABEL 2.6 Idrætsbranchens afledte økonomiske betydning i bred forstand, 2012 priser. Mio DKK, 2012 priser Omsætning BNP Beskæftigelse Idrætsudstyr 2.677 2.312 8.239 Nye Idrætsanlæg 1.322 965 1.840 Hotel og restaurants forbrug 745 555 1.872 Total 4.744 3.831 11.951 Note: Når omsætning, BNP eller Beskæftigelses estimater mangler, er der anvendt en Input-Output model til at estimere dem. 16 SpEA 2012: Study on the Contribution of Sport to Economic Growth and Employment in the EU DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 13

TABEL 2.7 DIF-Idrættens afledte økonomiske betydning i bred forstand, 2012 priser. Mio DKK, 2012 priser Omsætning BNP Beskæftigelse Idrætsudstyr 1.158 1.000 3.564 Nye Idrætsanlæg 569 235 792 Hotel og restaurants forbrug 322 240 810 Total 2.049 1.475 5.166 Note: Når omsætning, BNP eller Beskæftigelses estimater mangler, er der anvendt en Input-Output model til at estimere dem. 3.3 Idrætsbranchens afledte økonomiske betydning i bred forstand - ring 3 Dette afsnit beskæftiger sig med idrætsbranchens økonomiske betydning i bredeste forstand og inkluderer brancher, hvor idrætten typisk er et input i branchens produktion. Det gælder input fra idrætsbranchen ift. produktion af tv, radio og trykte medier og til tips-markedet. Herudover behandler afsnittet også transportforbrug af fans mv. I forhold til de beregnede effekter i forrige afsnit (ring 2) er de afledte effekter af idrætsbranchen i dette afsnit behæftet med en højere grad af usikkerhed. Dette bliver illustreret ved, at effekterne er placeret i ring 3 i figur 1.1. 3.4 Produktion af tv, radio og trykte medier Idræt har en stor interesse i det danske samfund og dækning af idrætsbegivenheder og de hjemlige ligaer fylder derfor en relativ stor del af sendefladen på tv- og radiostationerne og af spaltepladsen i de trykte medier. I 2012 udgjorde sport fx 11 pct. af sendetiden på TV2 og 6 pct. på DR1 17. Indtægter fra senderettigheder er en væsentlig og stigende indtægt for sportsklubberne i nogle sportsgrene. Tv-rettighederne til fx Superligaen kostede fra 1990-1995 15 mio. kr. om året og steg til over 300 mio. kr. om året fra 2009-2012 18. Den økonomiske aktivitet, som indtægterne fra tv- og radiorettigheder skaber, er allerede indregnet i analysen i den inderste ring, som dækker klubber og idrætsforbund. Klubbernes og forbundenes indtægter fra salg af rettighederne anvendes fx til at udbetale lønninger til de godt 18.000 ansatte, som Idrætsbranchen beskæftiger jf. tabel 2.1. Et konkret eksempel er en fodboldklub i Superligaen, der får del i de årlige indtægter fra salg af tv- og radiorettigheder. Overførslen af penge fra tv-stationerne til klubben skaber ikke i sig selv nogen økonomisk aktivitet, men skaber først økonomisk aktivitet, når klubben anvender pengene til fx at udbetale lønninger, indkøbe nyt spillertøj eller renovere klublokalet. 17 Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel FOR4212 18 Idrættens Analyseinstitut: http://www.idan.dk/da/nyheder/a087tvrettigheder.aspx 14 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

Ud over den aktivitet, som indtægterne understøtter i klubberne og forbundene, skaber selve produktionen af sportsrelateret materiale økonomisk aktivitet hos produktionsselskaber, radiostationer, tv-stationer og hos de trykte medier. Radio- og tv-stationer beskæftigede i 2011 godt 5.000 fuldtidsansatte 19 af dem arbejdede ca. 175 journalister og fotografer med sport 20. Hertil skal lægges et antal teknikkere og lyd- og kameramænd, som det ikke har været muligt at estimere. Den danske Forlagsbranche, som dækker de trykte medier og den traditionelle forlagsbranche, beskæftigede knap 13.000 fuldtidsansatte i 2011 21. Af dem var ca. 650 journalister, fotografer, layoutere, designere og lignende beskæftiget med sport 22. En sportsrelateret beskæftigelse i produktion af tv, radio og trykte medier på i alt 825 personer er et konservativt estimat, da det tekniske personale i tv- og radioproduktionen ikke er medtaget. Til gengæld er en del af den idrætsrelaterede beskæftigelse også foranlediget af udenlandske sportsbegivenheder som fx Champions League fodbold, OL mv., som ikke kan tilskrives den danske Idrætsbranche. DAMVAD vurderer, at disse to forhold opvejer hinanden, og at den danske idrætsbranche generer ca. 825 fuldtidsjob i produktion af sportsrelateret materiale til tv, radio og trykte medier. Med DIF s andel af idrætsbranchen svarer det til, at DIF-idrætten genererer en beskæftigelse på 357 personer i produktion af tv, radio og trykte medier jf. tabel 2.8. TABEL 2.8 Idrætsbeskæftigelse i mediebranchen. Beskæftigelse, antal Idrætsbranchen DIF-idrætten Produktion af tv og radio 175 76 Trykte medier 650 281 Total 850 357 Kilde: DAMVAD pba. estimater fra Storm & Brandt 3.5 Tips-markedet Den økonomiske aktivitet som Idrætsbranchen generer på Tips-markedet er ikke indregnet i Nationalbankens definition af Idrætsbranchen. Tips-markedet i Danmark har en betydelig del af sin indtægt fra Idrætsrelateret tips og odds, således var Danske Spils spilleindtægt efter præmieudlodning fra Danske Licens Spil (Poker, Casino, Oddset, Tips og Zezam) på 1,2 mia. kr. ud af en samlet indtægt hos Danske Spil på 4,1 mia. kr. 23 Hvor stor en del af de 1,2 mia. som stammer fra odds og tipning på danske ligaer oplyses ikke af Danske Spil. 19 Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel GF2 20 Storm & Brandt, 2008: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi, s 246 21 Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel GF2 22 Storm & Brandt, 2008: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi, s 246 23 https://danskespil.dk/om/noegletal/noegletal-dli.html DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 15

For at beregne den økonomiske aktivitet for det idrætsrelaterede Tips-marked er det afgørende, hvor mange ansatte, der er beskæftiget med idrætsrelateret odds og tipning og ikke indtægten fra spillene. Indtægter fra spillene både for udbyderne og for brugerne skaber kun forskydninger i forbrug mellem brugere og udbydere og imellem tabere og vindere blandt brugerne. Den økonomiske aktivitet Tips-markedet skaber i Danmark er altså kun de personer, som er beskæftigede med at administrere Tips-markedet. I 2011 beskæftigede den danske lotteribranchen godt 1.000 fultidsansatte 24. Hvor mange af disse ansatte der beskæftigede sig med odds og tipning på danske ligaer, har det ikke været muligt at få oplyst. 3.6 Transportforbrug af fans og deltagere i forbindelse med idrætsevents I Nationalregnskabets definition af Idrætsbranchen (ring 1) er effekten af sportsklubbernes køb af transportydelser medregnet. Definition indfanger dog ikke køb af transportydelser fx i forbindelse med ungdomsstævner, som ikke fremgår af klubbernes regnskaber. Herudover medregnes det betydelige transportforbrug af fans heller ikke. Det har desværre ikke været muligt at kvantificere dette transportforbrug og effekterne indgår derfor ikke i beregningen af Idrætsbranchens økonomiske betydning. Effekterne fra transport af fans mm. skal derfor ses i tillæg til de beregnede effekter i analysen. 3.7 Beregning af idrættens økonomiske betydning ring 3 Idrætsbranchen genererer en betragtelig afledt økonomisk aktivitet som input i produktion af tv, radio, trykte medier og som input til tips-markedet. Herudover generer idrætsbranchen også et betydelig transportforbrug fra fans og deltagere i idrætsarrangementer. Disse afledte effekter er vanskelige at estimere og behæftet med større usikkerhed end effekterne, som blev estimeret i de foregående afsnit. Det har udelukkende været muligt at estimere idrætsbranchens afledte økonomiske betydning ift. produktion af tv, radio og trykte medier. De økonomiske effekter som idrætsbranchen generer på Tips-markedet og i transportsektoren har det ikke været muligt at estimere og skal derfor ses i tillæg til de fundne effekter. Idrætsbranchen genererede et BNP-bidrag på 347 mio. DKK som input til mediebranchen, hvilket holdt 825 personer beskæftiget, jf. tabel 2.9. TABEL 2.9 Idrætsbranchens afledte økonomiske betydning i bred forstand, 2012 priser. Mio DKK, 2012 priser Omsætning BNP Beskæftigelse Produktion af tv, radio og trykte medier 519 347 825 Tips-markedet N/A N/A N/A Transportforbrug af fans mm. N/A N/A N/A Note: Når omsætning, BNP eller beskæftigelses estimater mangler, er der anvendt en Input-Output model til at estimere dem. 24 Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel GF2 16 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

DIF stod for en betragtelig del af input fra idrætsbranchen til mediebranchen, hvilket svarede til et BNPbidrag på 150 mio. kr. og en beskæftigelse på 357 personer jf. tabel 2.10. TABEL 2.10 DIF-idrættens afledte økonomiske betydning i bred forstand, 2012 priser. Mio DKK, 2012 priser Omsætning BNP Beskæftigelse Produktion af tv, radio og trykte medier 224 150 357 Tips-markedet N/A N/A N/A Transportforbrug af fans mm. N/A N/A N/A 3.8 Appendiks 3.8.1 Nationalregnskabet definition af sport: Nationalregnskabets definition af sport kategoriseres i markedsrettede aktører og ikke-markedsrettede aktører. Begge kategoriseringer indeholder de fire brancher: 1) drift af sportsanlæg, 2) sportsklubber, 3) fitnesscentre og 4) andre sportsaktiviteter. 1. Drift af sportsanlæg - Drift af enhver form for indendørs eller udendørs sportsanlæg (indhegnede eller overdækkede, med eller uden siddepladser): Fodbold-, hockey-, cricket- rugbystadioner, Baner til bil-, hunde- og hestevæddeløb, Svømmebassiner og stadioner, Atletikstadioner, Vintersportsanlæg og -stadioner, Ishockeybaner, Bokseanlæg, Golfbaner, Bowlingbaner, Haller til håndbold, gymnastik, badminton mv. - Organisationers tilrettelæggelse og afvikling af enhver form for udendørs eller indendørs sportsbegivenheder for professionelle eller amatører på egne anlæg - Styring og formidling af personale til at drive disse anlæg 2. Sportsklubber - Sportsklubber, der, hvad enten de er professionelle, semiprofessionelle eller amatørklubber, giver deres medlemmer mulighed for at deltage i sportsaktiviteter - Idrætsforbund - Drift af sportsklubber fx: Fodboldklubber, Bowlingklubber, Svømmeklubber, Golfklubber, Bokseklubber, Håndboldklubber, Skakklubber, Atletikklubber, Skydeklubber mv 3. Fitnesscentre - Sundheds-, fitness- og bodybuilding klubber og -anlæg - Aerobicinstitutter 4. Andre sportsaktiviteter - Tilrettelæggelse og fremme af sportsbegivenheder, med eller uden anlæg - Aktiviteter udøvet af professionelle sportsfolk, kampledere, dommere, tidtagere mv. - Aktiviteter udøvet af sportsligaer og regulerende organer - Aktiviteter forbundet med fremme af sportsbegivenheder DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 17

- Stalde for væddeløbsheste og hunde samt garager for væddeløbsbiler - Drift af områder til sportsfiskeri og jagt - Hjælpetjenester for jagt som sports- eller fritidsaktivitet og lystfiskeri Nationalregnskabets definition af sport aktiviteter omfatter ikke: - Udlejning af udstyr til fritid og sport, jf. 77.21.00 - Aktiviteter i parker og på strande, jf. 93.29.90 - Sportsundervisning udøvet af individuelle lærere, trænere, jf. 85.51.00 Herudover omfatter definitionen ikke afledte effekter af sport: - Idrætsudstyr som individer køber for at dyrke deres sport - Opførelse af idrætsanlæg - Idrætsturisme (ud over den del der i den forbindelse måtte blive betalt for at bruge fx en idrætshal eller lignende.) - Idrætsevents (indgår hvis de arrangeres af en enhed der er placeret i branchen i forvejen, men her vil eventuelle afledte effekter hotelovernatninger osv. Ikke tælle med.) 3.8.2 Idrætsevents Internationale turister Vi har indtil videre gennemgået 10 idrætsevents for at få et overblik over dagsforbruget for internationale overnattende turister til store events i Danmark. Dagsforbruget svinger mellem 594 kr. og 1884 kr. med et gennemsnitsforbrug på 1.196 kr. per døgn. FIGUR A 3.1 Udenlandske turisters dagsforbrug ved events, 2012 priser, mio. kr. Event År Beløb for overnattende internationale gæster EM U-21 2011 594 VM idrætsgymnastik 2006 1.443 VM floorball (k) 2007 1.250 EM badminton 2008 851 EM trampolin 2008 1.000 VM ungdomssejl 2008 730 EM vandski 2009 1.739 VM brydning 2009 1.362 IOC kongres 2009 1.884 VM taekwondo 2009 1.107 Gennemsnit 1.196 Kilde: Sportsevent Danmark 18 DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM

Indenlandsk foreningsaktivitet Data for indenlandsk foreningsaktivitet og forbrug i forbindelse med stævner og turneringsaktivitet er ret mangelfulde. Årsagen er, at det ikke er alle specialforbund, der har indblik i regionale og decentrale turneringaktiviteter/stævner, da der typisk er en arbejdsdeling mellem det centrale forbund og de decentrale foreninger. Lidt groft sagt kan man sige, at forbund tager sig af de mere elitære og større arrangementer, mens foreninger og lokale kredse/unioner tager sig af motionisterne og børnene. DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM 19

Sørkedalsveien 10 A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø DEN ØKONOMISKE BETYDNING AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND DAMVAD.COM Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K