ANNEX 1 Invitationer

ANNEX 1 Invitationer

Annex 1 indeholder invitationen til interessent workshoppen i Nuuk. Lignende invitationer blev sendt til andre interessenter for de tre andre workshoppe. Workshop om Kvanefjeld Multi-Element Projektet den 4. april i Nuuk kl 9.30 til kl 15 Greenland Minerals and Energy A/S (GME) organiserer en række workshoppe vedrørende Kvanefjeld Multi-Element Projektet (kaldet Projektet) fra den 30. marts til den 5. april 2011. Den 4. april afholder GME en workshop i Nuuk for departmenterne i Naalakkersuisut, og din organisation er hermed inviteret. Formålet med disse workshoppe er at informere om Projektet og besvare spørgsmål; informere om vurdering af virkningerne på miljø (EIA/VVM processen) og vurdering af samfundsmæssige bæredygtighed (de sociale og samfundsøkonomiske påvirkninger SIA processen); engagere interessenterne tidligt i SIA/EIA (VVM) processerne, for at de aspekter der har særlig interesse for interessenterne kan indgå i SIA/EIA (VVM) processerne. På workshoppene vil der både være præsentationer efterfulgt at spørgsmål og en gruppesession hvor deltagerne vil få mulighed til at diskutere muligheder og bekymringer ved forskellige projektscenarier. Til denne invitation er der vedlagt en beskrivelse af projektet, som indeholder detaljerede informationer om Projektet og de forskellige projektscenarier. Gruppesessionen vil blive faciliteret af Grontmij l Carl Bro. GME vil besvare spørgsmål til Projektet, men vil ikke være til stede under gruppe diskussionerne. Til din information organiserer GME andre workshoppe i henholdsvis Qaqortoq (30. marts), Narsaq (31. marts) og Nuuk (5. april).

Kvanefjeldet, SIA, ToR Page 28 Workshopprogram 1. Velkomst v/ Ole Ramlau-Hansen (GME) 2. Præsentation af Projektet v/ Shaun Bunn (GME) 3. Præsentation af EIA (VVM) processen v/ Flemming Pagh Jensen (Orbicon) 4. Præsentation af SIA processen v/ Rikke Carlsen (Grontmij l Carl Bro) 5. Gruppesession faciliteret af Rikke Carlsen (Grontmij l Carl Bro) 6. Afslutning v/ Ole Ramlau-Hansen (GME) Workshoppen i Nuuk vil finde sted den 4. april fra kl 9.30 til kl 15 på Hotel Hans Egede. Kontakt venligst GME enten på e-mail (kb@gme.gl) eller telefon (+299 55 65 00) om hvem der vil repræsenterer din organisation på denne workshop. Vi glæder os til at se jer og få mulighed for at informere jer om vores planer og modtage jeres inputs til SIA/EIA (VVM) processerne. Med venlig hilsen Ole Ramlau-Hansen

Kvanefjeldet, SIA, ToR Page 29 ANNEX 2 Projektbeskrivelse

Miljø- og sociale påvirkninger Vurderingen af virkningerne på miljøet (VVM/EIA) og vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed (SIA) er en del af den dokumentation, der kræves, før Grønlands Selvstyre vil behandle ansøgning om tilladelse til anlæg og drift af en ny mine. 1 VVM/EIA processen I henhold til grønlandsk lovgivning skal der gennemføres adskillige omfattende miljøstudier, før et selskab kan opnå udvindingstilladelse til at starte minedrift. Mht. Kvanefjeld-projektet er der allerede påbegyndt studier (baseline) af de eksisterende forhold i fjorden, floder, søer og området omkring det planlagte mineområde. Disse studier har været i gang - i nogle tilfælde - i op til 4 år. Som en del af VVM/EIA-processen vil antallet af studier eventuelt blive forøget. Baseline-studierne vil skabe et indgående kendskab til miljøet inden en potentiel påvirkning fra minedriften. Denne information vil blive brugt under projekteringen af minen og oparbejdningsanlægget og ved en efterfølgende overvågning af miljøtilstanden, når minen er i drift. Derudover vil det være nødvendigt med en omfattende vurdering af de potentielle påvirkninger fra mineaktiviteterne på miljøet. Til brug for denne vurdering vil der blive udført studier af flora, fauna, lokalt klima og vandstrømning i floderne. Alle disse oplysninger vil blive samlet i et udkast til VVM/EIA-rapport, som vil blive offentliggjort under en offentlig høringsproces. VVM/EIA-rapporten vil blive færdiggjort, når kommentarerne fra den offentlige høringsproces er blevet overvejet og vurderet. GME A/S has bedt firmaet Orbicon om at gennemføre VVM/EIA processen. VVM/EIA en vil, når først kommentarerne fra den offentlige høring er indarbejdet, være et vigtigt dokument for de grønlandske myndigheder i forbindelse med en evt. godkendelse af projektet. 2 SIA-processen SIA-processen omfatter identificering, analysering, monitering og håndtering af den sociale forandringsproces. SIA processen vil være karakteriseret ved en stor grad af involvering af det lokale samfund og andre interessenter. Lokalsamfundet og øvrige interessenter vil tidligt i SIA-processen bidrage til at identificere de væsentlige aspekter, som skal undersøges nærmere i SIA-processen. Endvidere vil lokalsamfundet og øvrige interessenter bidrage til forståelse af den aktuelle sitution i samfundet, før projektet udformes. Dette udgangspunkt er med til at minimere projektets potentielle påvirkninger og maksimere de potentielle fordele ved projektet. Lokalsamfundet og øvrige interessenter tæller blandt andet lokale NGO er, eksperter, fiskere og fangere, fåreholdere, grønlandske myndigheder og institutioner. GME A/S har bedt firmaet Grontmij l Carl Bro A/S om at gennemføre SIA en. I perioden fra marts til april 2011 vil de indledende aktiviteter med interessenterne finde sted. Flere aktiviteter med interessenter vil blive gennemført i løbet af SIA-processen, og GME A/S vil invitere dig til at dele din viden og indsigt med det formål at: - Identificere de vigtigste aspekter, som skal behandles i SIA en, tidligt i processen (Terms of Reference) - Deltage i individuelle og gruppeinterview for at etablere et vidensgrundlag inden projektstart (Baseline Study) - Optimere de muligheder, som mineprojektet skaber, og minimere de negative påvirkninger, som kan opstå (Impact and Benefit Plan) - Deltage i den offentlige høring for at drøfte de indsamlede data til udkast til SIArapporten - Bidrage til udviklingen af en aftale (Impact and Benefit Agreement) Oplysninger om tid og sted for møderne vil blive meddelt i god tid. SIA inkl. kommentarer fra interessenter vil være et vigtigt dokument for de grønlandske myndigheder i deres overvejelser i løbet af godkendelsesprocessen. Har du brug for mere information? Kontakt venligst Ib Laursen fra GME A/S, hvis du har yderligere spørgsmål +299 49 71 71 (telefon) eller il@gme.gl (e-mail) eller besøg vores hjemmeside www.ggg.gl Grafisk produktion: Info Design aps Nuuk, Marts 2011 KVANEFJELD-PROJEKTET Introduktion Dette resumé beskriver Kvanefjeld multi-element mineprojektet, som er foreslået placeret nær Narsaq. Råstoffet af størst interesse i Kvanefjeld malmlegemet er de sjældne jordarter (REE er). Sjældne jordarter er særlige metaller, som bruges i højteknologiske apparater såsom mobiltelefoner, genopladelige batterier, hybrid- og el-biler og vindmøller. Desuden er der tilstrækkeligt med uran og zink i malmlegemet til at producere kommercielt bæredygtige biprodukter. I 2007 fik Greenland Minerals and Energy (GME) A/S tilladelse til at efterforske Kvanefjeld projektområdet. GME A/S er et datterselskab af Greenland Minerals and Energy Pty Ltd, et australsk selskab registreret på den australske børs. Greenland Minerals and Energy Pty Ltd ejer aktiemajoriteten i GME A/S. I 2010 blev GME A/S tilladelse til at efterforske Kvanefjeld projektområdet udvidet til også at omfatte radioaktive materialer med det formål at vurdere en mulig multi-element minedrift. Med tilladelsen til efterforskning har GME A/S foretaget et antal undersøgelser i Kvanefjeld projektområdet. I 2011, 2012 og 2013 vil GME A/S gennemføre et yderligere antal vurderinger af Kvanefjeld projektområdet. Disse vil inkludere et endeligt lønsomhedsstudie, en VVM-undersøgelse (Environmental Impact Assessment - EIA) og en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed indeholdende de sociale og socio-økonomiske påvirkninger ved projektet (Social Impact Assessment - SIA). Det er et krav, at disse studier og vurderinger gennemføres, før GME A/S kan søge om udvindingstilladelse. Der kan dog forekomme ændringer i projeketet undervejs som et resultat af de oplysninger, der indsamles i løbet af ovennævnte vurderinger og studier. Under gennemførelsen af SIA en og EIA en vil der komme input fra forskellige interessenter, herunder kommunen og Grønlands Selvstyre. På baggrund af disse input vil nogle aspekter af det foreslåede lønsomhedsstudie måske skulle ændres. Anlægsfasen forventes at starte i 2013 og slutte i 2015, såfremt der opnås de nødvendige tilladelser fra Grønlands Selvstyre, gunstige resultater fra lønsomhedsstudiet og de forskellige vurderingsprocesser, samt at der kan rejses penge til projektet.

Projektet Kvanefjeld-projektet vil bestå af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele. GME A/S overvejer to mulige placeringer for oparbejdningsanlægget og havnen. Den første mulighed er at placere oparbejdningsanlægget i Narsaq-dalen og en ny havn umiddelbart nord for Narsaq i Narsap Ilua (Scenario West). I den anden mulighed placeres oparbejdsningsanlægget ca. 15-20 km nordøst for Narsaq og en ny havn øst for Illunnguaq over for Nunarsarnaq. Yderligere undersøgelser og dialog med de lokale aktører skal gennemføres, før den foretrukne placering af anlægget og havnen findes (Scenario East). Kortene viser de to scenarier. Foreslåede elementer i Kvanefjeld-projektet: Minen En åben mine, hvorfra malm udvindes Oparbejdningsanlæg Tailingsanlæg Havnen Indkvartering Tilhørende infrastruktur Hvor metaller udvindes fra malmen vha. hydrometallurgiske metoder Hvor restproduktet fra oparbejdningsanlægget opbevares sikkert Til skibe med forsyninger til minen og til transport af produkter fra Grønland til selskabets kunder For minearbejderne, når de arbejder ved minen Til at sikre energiforsyning, effektiv forbindelse/kommunikation og sikker adgang til minen Det er planen at placere minen ved Kvanefjeld på Ilimaussaq Intrusive komplexet, ca. 10 km fra Narsaq by og ca. 35 km fra Narsarsuaq. Oparbejdningsanlægget forventes p.t. at være i drift 365 dage om året, og det foreslås, at anlægget dimensioneres til at behandle 7,2-10,8 mio. tons malm pr. år. Hovedmineralet fra malmen indeholder alle de potentielt salgbare produkter, og formålet med oparbejdningsanlægget er at udvinde disse produkter fra dette mineral. Gennemførelsen af forskellige metallurgiske behandlingsmetoder til udvinding af salgbare produkter vurderes. Forsøg har påvist, at udvaskningsprocessen, udført under tryk, effektivt fjerner uran fra malmen og muliggør den efterfølgende opkoncentrering, separation og udvinding af sjældne jordarter i en form, der kan sælges. Det foreslås p.t., at oparbejdningsanlægget skal bestå af sektioner til knusning, formaling, udvaskning, filtrering, flotation, uran-udvinding og til koncentrering af sjældne jordarter (se flowdiagram). Opbevaring af tailings. Det materiale, der er tilbage, efter oparbejdningsanlægget, kaldes tailings (en blanding af fint knust stenmateriale og vand). Hovedparten af sulfiderne, uran, thorium, fluor og de sjældne jordarter vil alle være fjernet eller stabiliseret på dette tidspunkt. Anlægget for tailings vil opbevare våde restprodukter fra oparbejdningsanlægget. Et antal alternative håndteringsmuligheder af tailings, f.eks. deponering i dal, i sø og i fjordsystemet/dybt hav, skal vurderes. Beslutningen om, hvordan tailings skal håndteres, vil afhænge af den potentielle påvirkning på miljøet, herunder tailings kemiske egenskaber. Havneanlægget vil bestå af en havn til skibe på op til 32.000 DWT (Dead Weight Tonnes) og en servicehavn til modtagelse af udstyr og produkter med en mindre kapacitet. Havnen vil også have lagerfaciliteter til de salgbare produkter og faciliteter til lastning. Selskabet overvejer alternative placeringer for havnen som angivet på kortene. Indkvarteringen vil have kantine, vaskeri og muligheder for fritidsaktiviteter. Hovedelementerne i projektets infrastruktur vil være: - Veje fra havnen blandt andet til minen, oparbejdningsanlæg og indkvarteringen - Strømforsyning, først vha. fossilt brændsel og senere vha. vandkraft - Vandforsyning og lagre for oparbejdningsanlægget, drikkevand og brandslukning - Bygninger og servicefaciliteter inkl. indkvartering - En helikopterplatform for medarbejdere og til nødevakuering af patienter - Varme og varmegenvinding - Et IT- og telekommunikationssystem - Spildevands- og affaldshåndtering Fordele ved og påvirkninger fra projektet Projektet vil bidrage til den lokale og nationale grønlandske økonomi gennem beskæftigelse og betaling af skatter. Anlæg af projektet og driften af minen og oparbejdningsanlægget vil kræve et betydeligt antal arbejdere. Indledende studier har vist, at det er nødvendigt med ca. 700 medarbejdere under driften. Så snart SIA en og lønsomhedsstudiet er gennemført, vil det være muligt at få flere oplysninger om antallet af beskæftigelsesmuligheder samt information om jobtyper og nødvendige kompetencer. I forbindelse med ansættelsen af medarbejdere vil indbyggere i Grønland blive prioriteret. En af de største fordele ved projektet forventes at være kompetenceopbygning og videnoverførsel gennem træning og uddannelse. Rekrutterings- og uddannelsesplaner vil blive udviklet og implementeret i tæt samarbejde med lokale myndigheder og interessenter. Projektet forventes at skabe nye forretningsmuligheder, f.eks. ved levering af varer og ydelser i form af lokal mad (lam og fisk), vask- og rengøringsydelser, udlejning af huse/ værelser/hotel, it-support, ydelser fra lokale håndværkere, reservedele, transport med båd mv. Det er planen at behandle malm fra Kvanefjeld ved hjælp af tryk filtreringsproces, hvor produkterne efterfølgende kan sælges til internationale kunder. Disse produkter er koncentrater, som indeholder de værdifulde metaller. Det forventes, at metallerne skal i tromler i containere og transporteres til havnen, inden de afskibes til kunder rundt omkring i verden. I oparbejdningsanlægget bruges vand, og når vandet har passeret gennem anlægget, behandles det, før det enten recirkuleres eller udledes til det omkringliggende miljø. De salgbare produkter forventes at blive opbevaret i tromler og placeret i containere på oparbejdningsanlægget. Efterfølgende vil containerne blive transporteret til havnen på lastbiler. Produkterne vil derefter udskibes til kunder rundt omkring i verden. Anlægsfasen og driften af minen kan påvirke såvel de lokale jagt- og fiskeområder som de mennesker, der benytter disse områder og ressourcer. Endvidere kan en række sociale forhold ændres i forbindelse med projektet (ændret livsstil, mobilitet/afvandring etc.). Disse forhold vil blive undersøgt og analyseret yderligere i løbet af SIA en. GME A/S er forpligtet til at sikre, at udviklingen af Kvanefjeld- projektet vil være et bæredygtigt bidrag til den grønlandske økonomi og til indbyggernes trivsel.

Kvanefjeldet, SIA, ToR Page 30 ANNEX 3 Rapport fra Interessent workshoppe

Rapport fra workshoppe 30. marts i Qaqortoq, 31. marts in Narsaq, 4. april i Nuuk og 5. april i Nuuk Kvanefjeld Multi-Element Projekt April 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Formål med interessent workshoppene 3 1.2 Programme for the workshops Program for workshops 3 1.3 Præsentation af projektet, VVM og SIA-processen 4 1.4 Gruppe session 4 1.5 Fælles pointer rejst under workshoppene 5 1.6 Organisationer repræsenteret på workshoppene 5 1.7 Resultatet af workshoppen 6 ANNEXER 1.1 Rapport fra workshop den 30. marts i Qaqortoq 1.2 Rapport fra workshop den 31. marts i Narsaq 1.3 Rapport fra workshop den 4. april i Nuuk (Departmenterne i Naalakkersuisut) 1.4 Rapport fra workshop den 5. April i Nuuk 1.5 Præsentation af projektet 1.6 Præsentation af VVM/EIA processen 1.7 Præsentation af SIA processen 1.8 Liste of identificerede og inviterede interessenter Side 2

1 INTRODUKTION Greenland Minerals and Energy afholdte fire interessent workshoppe henholdsvis den 30. marts i Qaqortoq, den 31. marts i Narsaq, 4. april i Nuuk og 5. april i Nuuk for indbudte interessenter for det planlagte Kvanefjeldet Multi-Element Projekt ("Projektet"). Denne rapport opsummere disse workshoppe med særlig fokus på de spørgsmål og forhold, som blev rejst af interessenter, der skal afklares nærmere i SIA / EIA processerne. Rapporterne fra hver af de fire workshoppe findes i annex1.1. 1.4. En lille beskrivelse af projektet, udarbejdet til begivenhederne var vedlagt invitationen. Denne beskrivelse sammenfatter projektet og giver et overblik over EIA/SIA-processerne. 1.1 Formål med interessent workshoppene Formålene med workshoppene var at: Informere om projektet og besvare spørgsmål; Informere om den forestående miljøvurdering (VVM/EIA) og vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB/SIA); Engagere berørte parter (interessenterne) tidligt for at modtage input på områder af særlig interesse fra parterne, således at dette kan indgå i SIA/EIA processerne. Workshoppene indholdte tre dele. Første del fokuserede på præsentationer, anden del på spørgsmål og svar, mens tredje del var en gruppesession, der involverede deltagerne. Deltagerne blev informeret på workshopperne om, at de havde tre muligheder for at levere input til SIA/EIA processerne: 1. Under spørgsmålene (alle spørgsmål blev skrevet ned på plakater i løbet af sessionen, for at sikre den korrekte ordlyd af spørgsmålene, og for at SIA/EIA teamene kunne bruge spørgsmålene i det videre arbejde); 2. Feed-back modtaget under gruppe sessionen; 3. Feed-back til e-mail: Kvanefjeld@grontmij-carlbro.dk efter workshoppen. 1.2 Program for workshops 1. Velkomst ved Ib Laursen (GME) 2. Introduktion til workshoppen ved Rikke Carlsen (Grontmij l Carl Bro) 3. Præsentation af projektet ved Shaun Bunn (GME) 4. Præsentation af VVM/EIA processen ved at Flemming Pagh Jensen (Orbicon) 5. Præsentation af SIA processen ved Rikke Carlsen (Grontmij l Carl Bro) 6. Spørgsmål og svar 7. Gruppesession faciliteret ved Rikke Carlsen (Grontmij l Carl Bro) 8. Afslutning ved Ib Laursen (GME) Side 3

1.3 Præsentation af projektet, VVM og SIA-processen Shaun Bunn (GME) gav en kort præsentation af status for projektet og viste en video af projektet. Annex 1.5. indeholder en PowerPoint-præsentation af projektet. Flemming Pagh Jensen (Orbicon) præsenterede status af VVM/EIA arbejdet, med fokus på tidligere og planlagte baseline aktiviteter, samt den overordnede plan for det fremtidige arbejde. Annex 1.6. indeholder PowerPoint-præsentation af VVM/EIA processen. Rikke Carlsen (Grontmij l Carl Bro) præsenterede SIA-processen, med fokus på, hvad SIA-processen er, og hvilke emne der skal undersøges nærmere i SIAprocessen, herunder de forskellige faser og planerne for SIA processen og inddragelse af de berørte parter. Annex 1.6. indeholder PowerPoint-præsentation af SIA processen. 1.4 Gruppesession Formålet med gruppesessionen var, at få input fra interessenter på områder, der har særlig interesse for dem, således at disse input kan indgå i SIA/EIA processerne. På nuværende tidspunkt arbejder GME med to overordnede projektscenarier. Udgangspunktet for gruppesessionerne var således, et scenarie vest og et scenarie øst. Nedenstående kort viser de to scenarier. Kort over scenarie vest Side 4

Kort over scenarie øst Baseret på disse to scenarier, blev deltagerne bedt om give deres input. Deltagerne blev inddelt i to grupper (to scenarier). Begge grupper blev bedt om at overveje: Hvilke muligheder ser du i dette projekt scenarie? Hvilke bekymringer ser du i dette projekt scenarie? Hvilke spørgsmål vil du gerne have belyst i SIA/EIA processerne? Efter et stykke tid, byttede grupperne, således at den gruppe, der først gav feedback til scenarie øst blev derefter bedt om at give feedback til scenarie vest. Begge grupper blev bedt om at fortsætte det arbejde, der allerede er udført af den første gruppe. Gruppesessionen blev afsluttet med en præsentation fra hver af grupperne, der sammenfattede resultaterne af feedbacken. Repræsentanter fra GME deltog ikke i gruppen session, men var til stede under præsentationen af resultatet fra gruppediskussioner. 1.5 Fælles pointer rejst under workshoppene På baggrund af de fire workshoppe er følgende bekymringer og muliger ved de to scenarier identificeret på alle fire workshoppe: Integration af udfra kommende arbejdskraft (udenfor Grønland); Infrastruktur (muligheder ifm de planlagte insfratruktur for lokal befolkningen og behovet for at koordinere med offentlige planer); Fåreholdere; Rekreativt område; Bekymringer for forurening forårsaget af støv og fluor. 1.6 Organisationer repræsenteret på workshoppene Følgende organisationer deltog i workshoppene: Side 5

Departmentet for - Sundhed - Indenrigsanliggender, Natur og Miljø - Finanser - Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling - Fiskeri, fangst og landbrug - Råstofdirektoratet Grønlands Naturinstitut Kommune Kujalleq - Teknik og miljø - Erhverv og arbejdsmarked Grønlands National museum og arkiv SIK GA NUSUKA KNAPK Uddannelsesinstitutioner Lokale virksomheder - Entreprenører og mineservicering - Hotel og restauration - Konsulenter og arkitekter - Oversættere og web-design Narsaq Museum Private stensamlere Annex 1.1 til 1.4 indeholder deltagerliste for hver af de fire workshoppe, mens Annex 1.8 indeholder en liste over de identificerede og inviterede interessenter. 1.7 Resultatet af workshoppen På workshoppene blev det understreget, at en rapport, der opsummerer de fire workshoppe ville blive udarbejdet efter workshoppen. Inputtene fra workshoppene vil efterfølgende blive indarbejdet i rammebetingelserne for SIA processen (ToR) og inddraget i EIA arbejdet. ToR for SIA vil efter godkendelse af Råstofdirektoratet blive sendt ud til de identificerede interessenter og deltagerne på workshoppene. Side 6

ANNEX 1.1. Rapport fra workshoppen i Qaqortoq den 30. marts 2011 Side 7

Indledning Dette annex indeholder rapporten fra workshoppen i Qaqortoq den 30. marts 2011, med fokus på de spørgsmål, der blev rejst på workshoppen samt svarene fra GME. Endvidere indeholder annexet resultatet fra gruppesessionen. Resultatet fra gruppesessionen er opdelt i to scenarier (vest og øst). Feedback en er endvidere opdelt med hensyn til: Muligheder; Bekymringer; Spørgsmål, der skal besvares af EIA/SIA-processerne. Endelig, indeholder dette annex listen over deltagerne på workshoppen i Qaqortoq. Spørgsmål rejst på workshoppen efter præsentationsdelen. Q Forslag til open day: 21/6 - Grønlands national dag. A Vil overveje at drøfte mulighederne internt i GME. Q Hvad er motiverne på sigt? Der er rygtedannelse om salg til et selskab med anden nationalitet. A Selskabet vil overveje at indgå et joint venture eller partnerskab med en større gruppe til at bidrage til finansieringen af projektet, men der er ingen planer om at GME forlade projektet. Q Er der truffet en beslutning om, hvilket scenarie der vil blive vedtaget? A Nej, ikke endnu. Begge har brug for yderligere evaluering. Q Hvordan er vigtigheden rent økonomisk for bi-produktet (uran-produktet)? A 80% af værdien i forekomsten skønnes at være REE (sjældne jordartsmetaller). Udnyttelsen og produkt sammensætningen taget i betragtning viser det interne PFS at indtægterne forventes at være 50:50 REE/Uran. På baggrund af den nuværende prissætning antages fordelingen dog mere at være 70:30 REE/Uran. Q Hvad betyder prisudviklingen for uran og GME s generelle interesse i projektet set i lyset af hændelsen i Japan? A Ja, men dette gælder først og fremmest priserne på kort sigt, som dog ikke antages at udgøre en større del. Hovedparten af Uran sælges på langsigtede kontrakter, hvorfor hændelsen i Japan forventes at have en lille indflydelse. Q Hvilken rolle spiller uran i den indledende forberedelse af minen? A Dette indgik som en overvejlse i PFS, da uran kan sælges på langsigtede kontrakter hvilket reducerer den økonomiske risiko. REE markedet bliver mere kendt ude i verden, hvorfor financieringen af projektet bliver lettere. Q Hvad med støv generelt? (brydningen, knusningen hele processen) A Kontrollering støv vil indgå som en vigtig parameter i overvejelserne af designet. Der er masser af miner som i dag drives nær byer og landbrug, hvor støv kontrolleres. Q Hvor farligt er fluor? Side 8

A Overfladen af malmlegemet indeholder meget lidt flour så det ikke burde være et problem under udvinding af de øverste 200m. Materialet har været i jorden for ca 1 milliard år så det meste af den overflade nære flourid er allerede udvasket. Når vi skal udvinde dybere bliver vi nødt til at overvåge dette. Q SIA-kvaliteten hvad er kvaliteten International kvalitet? A Vi bruger uafhængige, internationalt anerkendte eksperter som f.eks Grontmij Carl Bro, der vil sikre at der bruges internationale standarder. Q Er det overhovedet rentabelt at operere en mine når alle forholdsregler skal følges (miljø og sociale)? A Helt besemt, disse foreholdsrgler og undersøgelser vil have en positiv effekt. Husk på at selskabs har brug for opbakning i samfundet, og at tilladelsen til at drive en mine er afhængig af holdningen i samfundet, så hvis vi mister opbakningen mister vi tilladelsen, og vil derfor skulle lukke minen. De undersøgelser hjælper os med at forstå de spørgsmål, der er vigtige for samfundet. Q Er GME Ltd et promoveringsselskab eller et kommende driftsselskab? A Som tidligere nævnt vil vi muligvis finde en partner til at finansiere projektet, men vi ønsker at bevare ejerskab og kontrol. Selskabet har en markedsværdi på omkring $ 500 mio. I øjeblikket er vi et udviklingsfirma, der fokuserer på Kvanefjeldet. Vi har midlerne til at afslutte vores studier og så må vi overveje den næste fase. Q Hvad er hovedopgaven for hovedaktionæren (GME Ltd)? Hvor stor er GME Ltd? Hvad er hoved aktiviteten? (hvor stor er værdien? Og hvor stor er omsætningen?) A GME er et udviklingsfirma som fokuserer på at udvikle Kvanefjeld projektet. Vores marked Cap er ca $ 350 mio. Q Vil infrastruktur for projektet tage hensyn til eksisterende planer i lokalsamfundet? A Vi vil muligvis søge assistance fra en tredje part til at eje og drive nogle af infrastrukturanlæggene (havn). Måske er olieselskaberne interesseret i at dele infrastruktur. Lokalsamfundets infrastrukturplaner vil blive vurderet som en del af udviklingen af projektet. Q Hvordan sikrer man sig en gradvis tilpasning (beskæftigelse, beboelse)? A Selskabet vil undersøge om vi kan bygge i etaper, hvilket vil reducere risiko og kapitalomkostninger. Det er usandsynligt, at dette vil resultere i en betydelig reduktion i arbejdsstyrken. Q Hvem driver minen? Forsvinder Shaun? A Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der vil lede mine på nuværende tidspunkt, da der er et stykke vej til dette. Vi vil til den tid have vores eget ledelsesteam på plads. Q Hvilken energiforsyning vil der være? Vandkraft? A Vi undersøger muligheden for vandkraft ved Johan Dahl Land. Bemærkning: Det vil være en god idé at tale med olieselskaberne om infrastruktur, da de får brug for en base i det sydlige Grønland. Side 9

Gruppediskussion Scenarie Vest Muligheder: Maksimal udnyttelse af ByMiljø Udnyttelse af eksisterende faciliteter: infrastruktur, beboelse og forsyningsanlæg Lettere udbygning af eksisterende by Bedre integration af ude fra kommende arbejdskraft Ny havn kan muligvis kombineres med off shore havn (dette er imidlertid ikke muligt pga rnge vand dybde og lille areal kommentar fra anden gruppe) Lokal befolkning får lettere tilgang til ny infrastruktur Samordning af lokalplanerne for Qaqortoq og Narsaq med planerne for minen Nye kompetencer uddannelse Ambition om verdens bedste mine perfekt udnyttelse af lokal område og lokal befolkning og mine Hvis verdens bedste mine, så ingen bekymring for konflikt med Grønlands spisekammer Lettere/bedre synergi med Narsaq by, herunder infrastruktur Bekymringer: Havnen fyldes med bræ is Miljø: støv og støj Integrationsproblemer for lokal Narsaq skæmmes turistmæssigt Grønlands spisekammer idé smadres (hvis verdens bedste mine, så ingen bekymring for at ideen ikke smadres kommentar fra anden gruppe) Ringe udnyttelse i anlægsfasen grundet den nuværende fraflytning af arbejdskraft Udbudsform: bekymring for små virksomheder Politikernes manglende forståelse for regionens tilstand Salg af projekt til 3. part GME måske ikke driftsfirma i fremtiden Narsaq og mine sårbar ved fremtidig lukning Spørgsmål der skal besvares i VVM/EIA eller SIA Bekymring for politikernes manglende forståelse af minedrift Bekymring for ikke samlet politisk vurdering af samfundsopgaverne generelt Side 10

Scenarie Øst Muligheder Mindre bekymring for forurening i Narsaq Havnefaciliteter kan let udvides Bedre tailingsopbevaring Lettere udvikling for ny forekomst Mindre forstyrrelse af Narsaq by/arb camp Bevarelse af Narsaq s særpræg (turisme øjemed) Mulighed for at gå fra anlæg til driftsfasen Kompetencer og udvikling ift minedrft Bekymringer Stejle veje ved anlæg og støv fra vej transport Narsaq arbejdere langt fra camp Hvis fortsat vinteris er der behov for isbrydere Fårehold græsning/turisme Mindre synergi med Narsaq Spørgsmål der skal besvares i VVM/EIA eller SIA Vandforsyning skal sikres til export krav Integration af fremmed arbejdskraft Udvikling af lokal befolkning (kompetencer uddannelse forretningsmuligheder) Forslag til ideel løsning: Kombination af vest øst scenarie, hvor havnen placeres mod øst og hvor der sker en indkvartering af nogle af arbejderne i Narsaq by (ledende medarbejdere med deres familier). Stor mine mindre lokal indflydelse/arbejdskraft (undersøge muligheden for at der kan ske en gradvis udbygning af minen hvilket sandsynligvis vil sikre en bedre lokal inddragelse) Deltager liste: Navn Interesent Erik Nørskov Nørskov Jim Riis Hotel Qaqortoq Herluf Grønlund PermaGreen Rasmus Thode Inuplan Christensen Daniel Skafte?? Jesper Petersen?? Poul Erik Pedersen PEP Consult Niels Chemnitz GMS Steen Jokum Motzfeldt Kommune Kujalleq Larseraq Poulsen Kommune Kujalleq Benny Larsen Qaqortoq Entreprenørforretning Side 11

Jan Kjær Kommune Kujalleq Stefan Rahlenback Atlas Copco Shaun Bunn GME Ib Laursen GME Erik Holmsgaard GME Johannes Kyed Kompetence Kompagniet Flemming Pagh Jensen Orbicon Rikke Carlsen Grontmij l Carl Bro Side 12

ANNEX 1.2. Rapport fra workshoppen i Narsaq den 31. marts 2011 Side 13

Indledning Dette annex indeholder rapporten fra workshoppen i Narsaq den 31. marts 2011, med fokus på de spørgsmål, der blev rejst på workshoppen samt svarene fra GME. Endvidere, indeholder annexet resultatet fra gruppesessionen. Resultatet fra gruppesessionen er opdelt i to scenarier (vest og øst). Resultatet er endvidere opdelt med hensyn til: Muligheder; Bekymringer; Spørgsmål der skal besvare af EIA/SIA-processerne. Endelig indeholder dette annex listen over deltagere på workshoppen i Narsaq. Spørgsmål rejst på workshoppen efter præsentationsdelen. Q Har man overvejet at inddrage thorium i projektet (også set i lyset af den japanske krise)? Og kan thorium anvendes i eksisterende reaktorer? A På nuværende tidspunkt er der ikke noget marked for thorium. Den indiske regering undersøger mulighederne for thorium reaktorer. e canadiske reaktorer kendt som CANDU kan være en mulighed, men der er stadig en meget lang vej. Vi vil ikke disponere over thorium, men snarere gemme det. Q Er det besluttet at det er en åben mine? (På tidligere offentlige møder, vi fik af vide, at der ikke var taget nogen beslutningen mellem en åben mine og en underjordisk mine. Nu siger du det er en åben mine?) A PFS undersøgelsen viste at en åben mine og den video, som vi præsenterede i 2010 viste også en åben mine. Vi har talt om dette i et stykke tid nu. Q Vil vejene være offentlige tilgængelige? A Sikkerhed er vigtigt for os, men hvor det er muligt vil vi give adgang til offentligheden. Der, hvor veje skal krydses vil vi sørge for sikker adgang. Q Hvor meget er besluttet mht projektet hvor meget er endnu ikke besluttet? (og hvordan påvirker beslutningerne VVM/EIA arbejdet?) A På nuværende tidspunkt laves der baggrundsundersøgelser for at kende det nuværende område. Den faktiske konsekvensanalyse (impact assessment) vil tage hensyn til den valgte metoden for minedriften. Dette er den næste fase. Q Kan man få afgang til området? (de rekreative omåder med fiske muligheder, turisme, vandrestier) A Minen og driften af minen bør have en minimal påvirkning på et større område. Påvirkningen fra minens fodaftryk er begrænset. Områder inden for mineområdet vil være begrænset af sikkerhedsmæssige årsager. Q Hvor mange sprængninger vil der være om dagen? A Sprængninger vil kun finde sted i dagtimerne og ikke hver dag. Q Hvor mange og hvor store er lastbilerne? (omdanne mængder til forhold der er til at forholde sig til) A Lastbilerne vil være op til 200 tons, mindre biler vil være 100-120 tons. Ved 10 million tons per året er der brug for omkring 6 lastbiler en time. Side 14

Q Hvad med is i fjorden? (havnen i øst scenariet er nær et område med is vil det være et problem og hvad vil man gøre?) A Infratsruktur undersøgelserne tager højde for dette. Mere detaljerede undersøgelser af dette er planlagt til senere på året. Q Har myndighederne uafhængige rådgivere? A Ja, Råstofdirektoratet bruger DMU, GEUS og Energistyrelsen. Q Kan man skabe turist/forskningscenter i Narsaq dalen ved minen? A Dette kan ske såfremt det kan gøres sikkert. Dette er lykkedes gjort andre steder, for eksempel "Superpit" i Kalgoorlie (Western Australia) Q Kan man gøre minen til en turist attraktion? (Kan turisterne få adgang til området, minen mv?) A Igen, dette er muligt, så længe det kan gøres sikkert. Q Undersøger man brugen af området/områderne (local use) A Ja, det vil være en del af SIA processen. Også undersøgelsen af anvendelsen af området er et krav i VVM/EIA. Q Hvad med fluor forurening fra minen? A Malmlegemet blev dannet næsten en milliard år siden og fluorid er blevet vasket ud i floden og havet lige siden. De øverste lag har stort set ingen fluor. Selv de steder i malmen, der har et højere indhold af fluor bør ikke være farligt ved indånding/indtagning. Vi arbejder på en række planer for at afværge og håndtere fluor, som vi gerne vil gøre et kommercielt produkt fra dette. Q Er ressourcen vokset med 35%? (Er der 35% mere REE i malmen?) A Den nye geologisk model viser bedre kvaliteter, men vi er ikke sikre på om det er præcis 35%. Q Hvad med drikkevandet i Narsaq? (vil dette blive påvirket?) A Projektet vil ikke påvirke vandet i byen. Dette vil blive undersøgt nøje i VVM/EIA. Q Hvordan involveres kvinder i projektet? A Dette er en vigtig del af SIA processen Q Hvad er planerne for sygehuset, sundhedsvæsenet mv? A Påvirkningen af den extra arbejdsstyrke vil blive som en del af vores undersøgelser Q Hvor længe skal minen være åben? A Undersøgelser viser op til 25 år, men husk, dette er bare den økonomiske vurdering. I virkeligheden er der en meget mere malm, så minens liv kunne være 50 + år. Q Hvordan håndterer man den økonomiske fremgang i forhold til alkohol m.v.? Hvordan fastholder man en stabil arbejdsstyrke? Side 15

A Enig, at det er et problem, men ikke nødvendigvis forårsaget af mineprojektet. Vi vil have en nul-tolerance over for alkohol og narkotika på minen, og vil overveje drive en dry camp. Vi vil have fokus på uddannelse og forsøge at ændre lokalsamfundets tolerance/accept af umådeholdent drikkeri. Q Hvad med forholdet mellem lokal og udenlandsk arbejdskraft? A Ca. 200 ud af de 600 forventes at være udenlandsk arbejdskraft. Gruppediskussion Scenarie Øst Muligheder: Fabrikken ligger langt fra byen (det forstyrrer ikke det idylliske billede) Mindre støj i byen Mindre sociale problemer Mindre trafik i byen Evt master og vandkraftværk ligger langt fra byen Tailings væk fra byen Dyrnæs (Narsap Ilua) forbliver som det er Bekymringer: Indkvartering slet ikke integreret i byen Arbejdere skilt fra familie Mindre gavn til byens økonomi Havnens beliggenhed forstyrrer miljøet (fiskeri, turisme, fåreholdere, traditioner og kultur) (man kan ikke bare tage et andet sted hen dette ligger dybt i kulturen meget vigtig pointe) Separat havneby (med egen skole, sundhedsvæsen, butikker mv) Hvis havnen etableres der går regionen glip af chancen for at kunne forbinde Qaqortoq Narsaq Manglen på integration skaber mistanke og afstand til de lokale Scenarie Vest Muligheder: Arbejdskraft (i dag og i fremtiden) Narsaq til gode/attraktiv Nuværende dump vil forsvinde Indkvartering/egen bolig vil være tæt på mine og derved blive en naturlig integrering og derved få mulighed for egen bolig. Flere fritidsaktiviteter (svømmehal, biograf, mv) Mulighed for flere serviceerhverv Flere muligheder pga infrastruktur (bedre fly/land og vandveje) Bedre institutioner Bedre sygehusvæsen Friholde nuværende fritidsareal Flere muligheder/indtægter for vores fiskere/fangere Narsaq vil kunne opnå egen bank og realkredit finansieringer Stigninger i serviceerhverv Bedre strømforsyning bedre vandkraft værk (højere produktion) Side 16

Vi bliver en rigtig mineby (mere aktivitet, flere butikker, ) Vi får en bedre infrastruktur forbindelse til Qaqortoq Havn placeres sådan at dumpen må væk Tæt på byen betyder at det er til gavn til byen hvis der er et nyt vandkraftværk Til gavn for Narsaqs økonomi Mere liv i byen hvis minefolk bor tæt på byen/ind i byen Familieliv bliver bedre Mindre separation mellem mine arbejdere og byens befolkning Skaber mere åbenhed turist muligheder SHV (sundhedsvæsen) Bekymringer Strømproblemer Kulturelt integrationsproblem Oparbejdningsanlæg må ikke skæmme/for tæt på byen Dyrnæs bliver en industriområde Fabrikken bliver for tæt på byen Fabrikkens beliggende Dyrnæs dal bliver til et industriområde Fabrikken for tæt på byen Fabrikkens beliggenhed vil bevirke mere støj i byen Lastbiler tæt på byen Taillings i dalen Flere sociale problemer Forslag Fabrikken skal være så tæt som muligt ved Ilimmaseq Der kan opstå en kløft mellem nybefolkning og lokal (oprindelig) befolkning (egentligt ved begge scenarier) Narsaq bliver mere international (multikulturel by mere åben minded) Deltager liste: Navn Interessent Pavia Nielsen Piareersarfik Børge Brodersen Pensionist, stensamler Josef Petersen Ilimmaasaq og Piareersarfik Dorthe Holding Hotel Narsaq Pavia Rhode GME Poul Kielsen Ilimmaasaq Tittus Egede Ilimmaasaq Monika Brune Allu Design Peter Lindberg Selvstændig, stensamler Paul Cohen Oversætter Avaaraq Olsen Narsaq Museum Nive Sommer Kommune Kujalleq arbejdsmarked forvaltningen Side 17

Hentzar Petersen Kommune Kujalleq Flemming Permagreen Grønland a/s Grundsøe Shaun Bunn GME Ib Laursen GME Erik Holmsgaard GME Johannes Kyed Kompetence Kompagniet Flemming Pagh Orbicon Jensen Rikke Carlsen Grontmij l Carl Bro Side 18

ANNEX 1.3. Rapport fra workshoppen i Nuuk den 4. april 2011 med departementerne fra Naalakkersuisut Side 19

Indledning Dette annex indeholder rapporten fra workshoppen i Nuuk med departementerne fra Naalakkersuisut den 4. april 2011, med fokus på de spørgsmål, der blev rejst på workshoppen samt svarene fra GME. Endvidere indeholder annexet resultatet fra gruppesessionen. Resultatet fra gruppesessionen er opdelt i to scenarier (vest og øst). Resultatet er endvidere opdelt med hensyn til: Muligheder; Bekymringer; Spørgsmål der skal besvare af EIA/SIA-processerne. Endelig indeholder dette annex listen over deltagere på workshoppen i Nuuk. Spørgsmål rejst på workshoppen efter præsentationsdelen. Q Hvad er planerne for sundhedsområdet inden opstart og opfølgning? Hvad er planerne for sundhedsstudierne? A En Health Impact Assessment (HIA) er normalt en del af SIA. Vi skal være opmærksomme på folks privatliv og drøfte det med lokalsamfundet, før du begynder at undersøgelser. Q Hvordan vil GME samarbejde med sundhedsvæsenet (lokalt) før og under projektet? A Sundhedsvæseneret er en vigtig interessent, som vi vil høre og dele vores oplysninger med. Q Hvad er den forventede fordeling mellem lokale og folk udefra (med eller uden familie)? A Vi har sat et mål om at beskæftige mindst en tredjedel af arbejdsstyrken som lokale og resten forventes at være udenlandske FIFO (Fly In Fly Out) arbejdstagere. Det kan være svært at nå dette mål, og vi skal fokusere på uddannelse og kompetence udvikling. Kommentar: Alcoa-projektet og olieindustri vil tiltrække lokal arbejdskraft og derved flytte til disse områder. Q Hvordan tages der højde for påvirkninger fra de andre projekter i Grønland (kumulative effekter)? A Dette vil blive behandlet i løbet af SIA-processen. Q Hvordan vil fåreholderne blive påvirket? A Vi taler med de to fåreholdere, der med højst sandsynlig bliver påvirket af minen. Vi ønsker, at disse fåreholdere skal fortsætte, så vil arbejde på en løsning for at afbøde eventuelle negative konsekvenser. Q Hvad er planerne for strømforsyning? Hvad er mulighederne for vandkraft hvorfra? A Vi er begyndt at undersøge mulighederne for vandkraft på Johan Dahl Land. Niras er ved at undersøge og opdatere de oprindelige planer udarbejdet af Risø tilbage i halvfjerdserne. GEUS laver en gletsjer undersøgelse. Side 20

Q Hvad med infrastruktur generelt til minen? Hvilke planer er der generelt (mht Vandforsyning Affaldshåndtering Energiforsyning)? A Hvis beboelse og havnen er placeret væk fra Narsaq (scenarie øst) er vi nødt til at være selvforsynende. Hvis vi placerer beboelse og havnen tæt på Narsaq er vi nødt til at se på påvirkninger og tillade ekstra services. Dette vil omfatte påvirkning på hospitalet, skoler mv. Q Er der et generelt ønske om at få aktiviteterne tæt på (camp/havn) lige meget hvor folk kommer fra? A Ja, vi har forklaret dette i detaljer. Q Hvis beslutningen bliver, at placere aktiviterne tæt på Narsaq er der behov for samarbejde med myndighederne ifm. planer om infrastruktur. A Disse drøftelser vil begynde så snart den indledende fase er afsluttet og vi har flere oplysninger om den foretrukkede løsning, uanset hvad den måtte være. Q Hvorfor har man flyttet procesanlæg fra den oprindelig foreslået placering? A Vi har boret i området og fundet malm nær overfladen. Vi er nødt i at overveje andre muligheder væk fra forekomsten. Der er ikke truffet nogen endelig beslutning, vi har brug for at undersøge nærmere inden den endelig beslutning træffes. Q Hvad er planerne med gråbjerg, procesvand, tailings? A Dette er vigtige forhold som undersøges nu. Gråbjerget er en del af mine designet og kan blive nær kvanefjeldet. Talings er mere komplex, vi er ved at undesøges de forskellige muligheder. Når vi er færdige kan vi diskutere dette med interessenterne. Q Hvorfor en åben mine? A Forekomsten findes nær overfladen, hvorfor det mest oplagte er en åben mine. Åben mine er mere økonomisk og en mere sikker løsning. Q Hvad med støv (hvad er påvirkningen på dyr/mennesker/planter)? A Støv er en vigtig overvejelse og skal håndteres. Vi kan begrænse støvet og holde dette under kontrol. Dette er normal praksis ved minedrift nær byer, hvor støv bliver håndteret. Q Hvor er der potentielt mest forurening? o Minen (brydningen) o Procesanlæg o Transport o Affald/tailings o Spildevand A Der er en række potentielle områder, hvor forureningen kan forekomme, og hvert område skal undersøges og forvaltes særskilt. Hvor det er muligt, vil vi løse problemerne i designfasen alternativt afværge problemer ved diverse tiltag. Q Vedrørende beboelsen tæt på byen, hvad vil påvirkningen være for lokalsamfundet? Hvordan bliver de potentielle sociale problemer for lokalsamfundet præsenteret for lokalsamfundet? Side 21

A Vi er nødt til at overveje dette grundigt i vores vurdering. Sociale problemer som alkohol misbrug og prostitution skal overvejes. Vi vil have en nul-tolerance over for narkotika og alkohol på minen, og det kan være nødvendigt at overveje drive en dry camp (ingen alkohol). Q Hvordan er processen med museet ifm kortlægningen og det videre arbejde af fortidsminder? A Vi har gennemført undersøgelser med Nationalmuseet i byen og Narsaq dalen. Vi planlægger at undersøge andre områder i år. Q Hvad menes med udledning af vand fra processen til det omkringliggende miljø (anført i projekt beskrivelsen folderen)? A Vores modelleringer viser, at vi har overskydende vand fra processen, der skal renses inden det udledes. Q Vil I udlede vand til det omkringliggende miljø? A Vi planlægger at recirkulere så meget som muligt. Hvor vi har overskydende vand vil dette blive renses inden det udledes til det omkringliggende miljø (sandsynligvis til havet). Vandet fra mineområdet er særskilt problem, da det kan indeholder fluorider. Dette vil skulle indsamles separat og renses inden det udledes til havet. Fluoriderne vil blive neutraliseret i havvand og det er vigtigt at holde dem adskilt fra det ferske vand. Q Hvad med fluorid? Fluorid er udvasket fra fjeldet gennem længere tid vil dette blive værre pga mineaktiviteten? A Fluorid har en tendens til at ende i tailings, som ikke vandopløselig inert silicat. Dette blive vist i Risø studiet. Q Hvordan vil GME håndtere uran del som biprodukt, ift div sikkerhedsforanstaltninger og hvad er de økonomiske overvejelser mht uran? A Uran indholdet er relativt lav og uden REE ville minen sandsynligvis ikke være rentabel. Dog er den reelle værdi af uran biprodukt vigtig. Uranoxid sælges normalt i langsigtede fastpriskontrakter. Dette medvirker til at reducere markedsrisici og det kan bankernes lide, fordi det reducerer økonomisk risiko. Q Hvad er planerne for sikkert at kunne håndtere uran? A Det er ikke specifikt uran, som kræver opmærksomhed, men alle radioaktive stoffer/materialer, herunder radon og radium. Vi håndterer eksponeringen ved hjælp af ALARA principle ( As Low As Reasonably Achievable så lavt som muligt). Eksponeringen bliver også kontrolleret ved brug af tid og afstand. Når man arbejder med stråling er det vigtigt del at begrænse hvor tæt folk kommer på og men også over hvor lang tid de er eksponeret. Gennemsnitlig eksponering i Canada og Australien er omkring 2-3 msv per år, men exponeringen på Kvanefjeldet er mindre end 1mSv per år. Q Indeholder tailings materiale uden værdi? A Ja, flow diagrammet er blevet designet for at udnytte uran og REE. Zink vil også blive udnyttet. Thorium forventes at have en værdi i fremtiden, således at forholdsregler vil blive taget for at lagre thorium til senere brug. Hovedbestanddelen af tailings er relativ inert. Side 22

Gruppediskussion (Nuuk 4/4) Scenarie Øst Muligheder: Lokalbefolkningens brug af minens infrastruktur Mulighed for at forureningen sker længere væk fra byen? Jointventure mellem TANBREEZ (Kringlerne) og GME Store krav til selvstændig operation (f.x. egen sikkerhed og sundhed) Erhvervsliv: problemer med langtidsplanlægning Lettere at adskille de to befolkningsgrupper (mulighed for at bibeholde det oprindelige Narsaq) Bekymringer Støjforurening? Tilførsel af nye sygdomme? Hvad med sundhedstjek? Hvad er tidshorisonten? Landbrug af fjorden? problemer med havnens placering Geografisk nærhed til byen, har det betydning? Har de en afviklingsplan? Ekstraudgifter til ny bydel, udvidelse af by, infrastruktur? Skjult eller integreret arbejdskraft? Fluorid Lokal finanskrise (boom og bust circles ) Kan to projekter / alle planlagte projekter lade sig gøre? Hvad med tailings? På virkning på det lokale erhvervsliv? (vil det lokale erhvervsliv være interesseret i at lave de nødvendige investeringer hvis fremtiden er usikker) CO2 regnskab? Nogle jobs vil være ubesatte fordi minen måske er mere attraktiv arbejdsplads (f.x. højere løn) Polarisering mellem befolkningsgrupper Et større område berøres af ændringer Mindre mulighed for at udnytte faciliteter efter lukning af minen Spørgsmål som skal stilles i EIA/SIA processerne? Hvordan takler man borgerinddragelse / sikre demokrati / alle har mulighed for at ytre egen mening? Der bør gøres en stor indsats for at oplyse befolkningen Scenarie Vest Muligheder: Forbedret infrastruktur o Liv i byen/udvikling o Faciliteter o Underholdning (biograf) o Service forbedres o Nemmere at komme til Økonomi Side 23

Deltager liste: Bedre forsyning (ift havne placering) Bekymringer Forurening (støv, fluor, kemikalier) tæt på by o Ørreder o Planter Integration i samfundet. Byen påvirkes (det bliver en anden by end det er i dag) o Mineby Turisme (en grønlandsk by) (turisterne tager ikke til Narsaq for at se en grønlandsk by) Stor belastning af området tæt på byen Sundhed (integration) Kulturelle forhold Forurening mennesker o Kort og langt sigt Drikkevandsforsyning Spørgsmål, der skal besvares i EIA/SIA processen? Kumulative effekter (Kringlerne) Hvilke overvejelser er gjort omkring befolkningen omstillingsparathed ift udskiftning af ca 400 personer pr måned? Navn Departement i Naalakkersuisut Karna Jokumsen Sundhed Morten V. Leth Indenrigsanliggende, Natur og Miljø Uiloq M. Jessen - - Martin Schiøtz - - Kunuk Holm Finans Sisse Runge Råstofdirektoratet Anja Jochimsen Familie, kultur, kirke og ligestilling Erik Wulff Fiskeri, fangst og landbrug Helga S. Jakobsen - - landbrugsafdelingen Jens Bagger - - jagtafdelingen Shaun Bunn GME Ib Laursen GME Johannes Kyed Kompetence Kompagniet Flemming Pagh Orbicon Rikke Carlsen Grontmij l Carl Bro Side 24

ANNEX 1.4. Rapport fra workshoppen i Nuuk den 5. april 2011 Side 25

Indledning Dette annex indeholder rapporten fra workshoppen i Nuuk den 5. april 2011, med fokus på de spørgsmål der blev rejst på workshoppen samt svarene fra GME. Endvidere indeholder annexet resultatet fra gruppesessionen. Resultatet fra gruppesessionen er opdelt i to scenarier (vest og øst). Resultatet er endvidere opdelt med hensyn til: Muligheder; Bekymringer; Spørgsmål, der skal besvare af EIA/SIA-processerne. Endelig indeholder dette annex listen over deltagere på workshoppen i Nuuk. Spørgsmål rejst på workshoppen efter præsentationsdelen. Q Hvad er planerne med uranoxid? A Uranoxid bliver solgt på langsigtede kontrakter med energileverandører. Før det kan bruges skal det beriges, da uranoxid har lav stråling og reaktivitet. De virksomheder, der beriger uran har kontrakten igennem energiproducenter. Industrien er overvåget af IAEA. Q Hvad er den overordnede tidsplan for overvågning af miljøarbejdet og hvem er ansvarlig? A Vi har ca to års studier foran os. Vi har gennemført baseline overvågning siden 2007, så i år er vores fjerde år. Vi vil udvide undersøgelsesområdet, således at det også vil omfatte øst scenariet. Q Hvem fastsætter grænseværdierne? (grænsen for mængen af forureningen der kan frigives til miljøet)? A Der er en række internationale standarder, som skal være opfyldt. Disse er fastsat af organisationer som EU, Verdensbanken og WHO. Der er også danske standarder, der skal følges. Q Hvad er konsekvenserne for miljøet ved en åben mine? (Arbejder man med forskellige modeller (støv)?) A Vi vil gennemføre støv og vand modellering næste år. Støvspredning blev modelleret tidligere af Risø. Støvskærme vil blive opsat i år for at indsamle baggrundsinformation om støv. Vi gennemførte hydrogeologiske undersøgelser på Kvanefjeldet i 2009 og installerede målestationer i Narsaq / Kvanefjeldet og Taseq vandløb i 2010. Vi har installeret en vejrstation på Kvanefjeld til at indsamle data året rundt. Q Hvad er energiforsyningen? A I første omgang vil energien komme fra dieselgeneratorer. Vi undersøger mulighederne for at bygge et vandkraftværk ved Johan Dahl Land. Undersøgelser er planlagt til år. På grund af den lange foreberedelse og anlægsfase for et vandkraftværk vil dette ikke være i drift ved opstart af minen. Q Hvordan deponere man de uranholdige materialer hvis nul-tolerancen fastholdes? Side 26