Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.

Transkript

1 Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. februar 2016

2 Anlægsplanlægning og kompetenceudvikling Eksempel: Lufthavnsudvidelse i Ilulissat. For at give nemmere adgang til landet, dermed flere turister. Større volumen = billigere billetter. Turister kan skabe indtægter Anlæg, også ny infrastruktur, nye hoteller Service - og aktivitetstilbud til turisterne Uddannelse i service, sprog, markedsføring, etc. Har vi kompetencerne til det? 2

3 Den ny, to-delte anlægsbevillingsproces Naalakkersuisut igangsætter planlægning af anlæg/aktiviteter, hvoraf mange først vil blive taget i brug af den næste regering! Et anlægsprojekt på over mio. kr. har et forløb på op til 5 år fordelt med 2 2½ år på prioritering, [fysisk] planlægning og projektering og 2½ - 3 år på fysisk gennemførelse. Tilstøder der problemer, øges tiden med op til 1½ år. Alle projekter over 0,5 mio. kr. skal i offentlige udbud jf. tilbudsloven. I den første fase prioritering, planlægning og projektering bruges typisk ca. 3% af bevillingen. I den anden fase udførelsen bruges de resterende 97%. Derfor behov for den to-delte bevillingsproces.

4 Sektorplanlægning og kompetenceudvikling Anlæg er mere end fysiske anlæg: Et nyt gymnasium vil medføre behov for kollegiepladser. Det vil også stille krav til uddannelsesmuligheder bagefter Udvidelse af et sygehus, vil betyde flere ansatte, flere personaleboliger, daginstitutionspladser, skolepladser mv. Minedrift kræver stabil og kompetent arbejdskraft, som kan medføre krav om mobilitet og målrettet kompetenceudvikling lokalt 4

5 Øvelse, 2 minutter: Diskutér med din sidemand: 1. Har vi de nødvendige kompetencer i Ilulissat for at kunne gennemføre og udnytte lufthavnsudvidelsen? (tænk på anlæg, service, uddannelse) 2. Hvilken kompetenceudvikling skal der til? 3. Hvad er der at bygge på, hvem kan levere den kompetenceudvikling? OPGAVE: FIND ÉT EKSEMPEL PÅ NØDVENDIG KOMPETENCE UDVIKLING I ILULISSAT 5

6 Sektorplaner: 4 principper, 1 mål 1. Fælles koordinering på tværs af selvstyrets sektorer og mellem selvstyre (+ selvstyrevirksomheder) og kommuner 2. Prioritering for hele landet, så der sikres sammenhæng 3. Åbenhed og forudsigelighed for borgere og erhvervsliv 4. Gunstige rammevilkår for private og offentlige investeringer Mål: Samfundsmæssig fremtidssikring/ økonomisk holdbarhed Teit

7 Sektorplaner RULLER Nationale sektorplaner: Udarbejdet af et departement, godkendt af Naalakkersuisut og stadig rullende! Selvstyrets virksomheder kan have strategier etc., men det er departementet, der har ansvaret for den nationale sektorplan. Kommunale sektorplaner: Godkendt af kommunalbestyrelsen, forberedt i planstrategien, udmøntet i kommuneplanen. Anlægsprojekter vil starte i sektorplaner. Og så blive udmøntet på Finansloven og i kommunale budgetter, som anlægsbevillinger 7

8 Sektorplaner som forudsætning for overdragelse til kommunerne Forudsætningen for at bevillingerne på et område kan overdrages til kommunerne, er at mål og rammer er opstillet i en sektorplan EKS: Boliger, både lokale sektorplaner og en national sektorplan De nationale og kommunale sektorplaner vil blive grundlaget for behandlingen af finansloven, dvs. at kommunerne i stedet for at indsende den årlige ønskeseddel, udarbejder deres egne sektorplaner. Denne proces er i gang. 8

9 Sektorplaner status: Erhverv Turisme Turistcentre Ikke lige efter skabelonen men den er der! Råstof Ingen Første opdatering påbegyndt Fiskeri Ingen Påbegyndes Fangst Ingen Påbegyndes Landbrug Ingen Påbegyndes Meget få anlæg, men grundlaget for de øvrige sektorer. Fx vi bygger lufthavne og havne hvor der er brug for dem, ikke hvor det er nemmest at bygge dem. 9

10 Luftfart Sektorplaner status: Infrastruktur og boliger Lufthavne Helikopterflyvepladser I offentlig høring forår 2017, efter intern høring i 2016 Havne Havne I offentlig høring til 20. marts Havneanlæg Der efter godkendelse af Naalakkersuisut Tele Teleanlæg Påbegyndes, i samarbejde med TELE, i 2017 Søkabel Bolig Boliger Tilstandsrapporter for alle selvstyreejede boliger færdiggøres i Grundlag for overdragelse til kommuner Dumpe Affald Forbrændingsanlæg Opdateres i forhold til de mål, der skal Modtagefaciliteter Natrenovationsanlæg opstilles i kommunale sektorplaner. Vandkraftværk Energi Forslag forventes i høring i foråret 2017 Varmeforsyningsanlæg Vandforsyningsanlæg Drikkevand Vandbehandlingsanlæg Ressortområde skal afklares, efter at Energi er overført til Indvindingsanlæg Spærrezoner Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi 10

11 Sektorplaner status: Uddannelse og velfærd Førskole og Daginstitutioner Kommunal drift, men Selvstyrefinansieret anlæg. folkeskole Folkeskoler Uddannelsesplan II, men mangler - stadig - tilstand- Skolehjem rapporter som grundlag for fuld kommunal overtagelse Kollegier Udskilles som særskilt sektorplan i 2017 Erhvervsuddannelser Uddannelsesplan II, men mangler - stadig - tilstand- Uddannelse Gymnasier rapporter og anlægssektorplan Universiteter Kirker Idrætsanlæg Kultur, Kulturhuse Der mangler - stadig - tilstandsrapporter kunst og kirke Biblioteker og en anlægssektorplan Nationalmuseet Nationalteateret Hospital Sundhed Sundhedscentre Sendes i høring primo 2017 Tandlægeklinikker Bygdesundhed Ældre Plejehjem Tilstandsrapport for ældreboliger, sept Døgninstitutioner Børn- og ungeinstitutioner Deloitte undersøge udbud/ efterspørgsel, april 2016 Handicap Handicapinstitutioner Påbegyndes 11

12 Obligatoriske punkter i en sektorplan Skabelonen for sektorplaner omfatter nu, udover en række forhold der kan behandles, obligatoriske punkter der skal behandles: STATUS: - Tilstandsvurderinger, fysisk lokalisering, - Vedtagne politiske prioriteringer HANDLING: -Overordnet strategi for området, herunder sektorplanens samfundsøkonomiske effekter -Oversigt over anlægsprojekter, både Selvstyrets og kommunale -Bæredygtigheds- og miljøvurdering OPFØLGNING: - Plan for evaluering og løbende opfølgning 12

13 Hvad skaber udvikling stagnation eller afvikling? Erhvervsmuligheder fx fiskeri, turisme (stedbundne ressourcer) Kompetencer og bostedets social funktion er der dygtige fangere, fiskere, lærere, er bostedet stort nok til fx et gymnasium? Samfundsmæssige ressourcer. Fx indhandling, skole, lufthavn Erhvervsressourcer (efter Kåre Hendriksen) Samfundsmæssige ressourcer Humane ressourcer, Kompetencer, social funktion

14 Bostedsprofiler, parametre, også for kompetenceudvikling Landsplanredegørelser med demografi, udviklingstendenser, den nationale ramme, også for kompetenceudvikling. Sektorplaner. Bostedsprofiler: Et parameter vi er uddannelsesniveau, altså folkeskole/ uddannelse efter folkeskolen. Vi kunne godt bruge realkompetencer, i forhold til de lokale, stedbundne erhvervsressourcer Midlertidig hjemmeside: 14