Delrapport 4 Projektprogram for hovedprojekt

Delrapport 4 Projektprogram for hovedprojekt Delrapport til projekt 19:"Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet Juli 2009 Karl Vogt-Nielsen

CASA Delrapport 4 Projektprogram for hovedprojekt Delrapport til projekt 19: "Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet Juli 2009 Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Delrapport 4 Projektprogram til hovedprojekt Delrapport til projekt 19: Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor under AlmenNet 8 CASA, Juli 2009 Elektronisk udgave: ISBN: 978-87-92384-37-9

Forord Denne rapport udgør den femte delrapport som led i fase 1 af det større projekt Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor, hvor man i første omgang sætter fokus på ressourceforbrug (energi og vand). Senere planlægges en tilsvarende indsats vedrørende indeklima (termisk, lys, luft og lyd) og eksternt miljø (kemikalier, indkøb, udearealer og affald). Fase 1 i projektet består af en række aktiviteter med følgende overskifter: Kortlægning af sektorbehov. Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer. Miljø- og energiledelse. Projektprogram for hovedprojekt, herunder erfaringsdeling i AlmenNet. Denne delrapport omhandler den sidste og fjerde aktivitet. I forlængelse af denne delrapport vil forprojektets delrapporter blive sammenskrevet i en AlmenNet rapport. Sigtet med aktivitet 4 Projektprogram for hovedprojekt har været at samle op på de mange problemstillinger og anbefalinger fra de foregående delrapporter og udmønte disse i en række mulige delprojekter i et kommende hovedprojekt. I aktivitet 4 er foregået 3 forløb: En bearbejdning af problemstillinger og anbefalinger fra de foregående delrapporter og udarbejdelse af 10 råskitser til projektforslag baseret på de foregående delrapporter. Gennemførelse af en workshop hvor deltagerne var aktører inden for og udenom den almene boligsektor, og hvor formålet var at kvalificere de 10 projektforslag. Udarbejdelse af et projektprogram med afsæt i workshoppens bidrag. Med denne delrapport fremlægges resultatet af dette arbejde. Hovedsigtet er at præsentere de 10 delprojekter, som det samlede forprojekt har ledt frem til, og som bør indgå i et efterfølgende hovedprojekt. Rapporten vil således danne grundlag for en række egentlige ansøgninger, hvor der kan være forskellige finansieringskilder bag et projekt, og som forventes samlet at ville indeholde en lang række aktører inden for og udenom den almene boligsektor.

Forarbejdet med at udarbejde de 10 råskitser til projektprogrammer samt planlæggelse og gennemførelse af energiworkshop 4 er foregået i et samarbejde med CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), som har udarbejdet denne delrapport. Workshoppen er gennemført den 2. juni 2009. Rapporten er udarbejdet i juni 2009. Projektet er gennemført med støtte fra Realdania til Domea, og projektet gennemføres i regi af AlmenNet, der har nedsat en styregruppe for projektet: John Engel, Domea (formand). Bjarne Krog-Jensen, Fruehøjgård. Holger Lunde Jørgensen, Ringgården. Jesper Rasmussen, Bo-Vest. Per Bro Kardel, 3B. Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet, projektkoordinator. 2

Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 5 2 Råskitser til potentielle projekter... 7 2.1 Udvælgelse af 10 potentielle projekter... 9 3 Energiworkshop 4... 11 4 Projektprogram... 13 4.1 Projekt 1: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse med vægt på facader og vinduer... 13 4.2 Projekt 2: Ventilation og varmeinstallationers energirenovering og fornyelse... 17 4.3 Projekt 3: Alternativ energiforsyning... 19 4.4 Projekt 4: Vand- og elinstallationer samt forbrug... 20 4.5 Projekt 5: Energimærkning og dokumentation i afdelinger... 25 4.6 Projekt 6: Økonomi og finansiering... 27 4.7 Projekt 7: Opkvalificering af driftspersonalet ( de blå mænd ) i organisatorisk sammenhæng... 30 4.8 Projekt 8: Formidling og kampagner... 31 4.9 Projekt 9: Uddannelse og træning i energiløsninger... 36 4.10 Projekt 10: Kortlægning af potentialer, energistrategier og udviklingsnetværk... 38 Bilag 1: Deltagere... 43 Bilag 2: Eksempel på projekttema med anbefalinger... 45 Bilag 3: Resumé af oplæg til de 10 delprojekter... 49 3

4

1 Resumé Gennem 3 energiworkshops er tidligere i forprojektet indhentet 222 konkrete anbefalinger knyttet til forskellige problemstillinger. Via en systematisk klassifikation af hver enkelt er der foretaget en gruppering af disse efter problemfelter og temaer. Der blev i denne proces indkredset følgende 10 potentielle projekter, hvortil der via denne proces var knyttet en lang række af disse anbefalinger: Projekt 1: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse med vægt på facader og vinduer. Projekt 2: Ventilation og varmeinstallationers energirenovering og fornyelse. Projekt 3: Alternativ energiforsyning. Projekt 4: Vand- og elinstallationer samt forbrug. Projekt 5: Energimærkning, dokumentation og rapportering for afdeling. Projekt 6: Økonomi og finansiering. Projekt 7: Opkvalificering af driftspersonalet (de blå mænd) i organisatorisk sammenhæng. Projekt 8: Formidling og kampagner. Projekt 9: Uddannelse og træning i energiløsninger. Projekt 10: Kortlægning af potentialer, energistrategier og udviklingsnetværk. I bilag 2 er vist et eksempel på projekt 1 med tilknyttede anbefalinger. Hvert projekttema blev som optakt til den 4. energiworkshop gennemarbejdet til en råskitse for et kommende projekt, og de 10 råskitser var udgangspunktet for workshoppens arbejde. I workshoppen deltog 32 personer. De 14 kom fra boligorganisationer, mens 18 var fra aktører udenom boligorganisationerne. Deltagerne i workshoppen kunne forinden afholdelsen tilmelde sig en arbejdsgruppe om formiddagen og en arbejdsgruppe om eftermiddagen, idet projekt 1-5 blev behandlet i grupper om formiddagen, og projekt 6-10 blev behandlet i grupper om eftermiddagen. To af projekterne havde så få tilmeldinger, at de ikke blev behandlet på workshoppen, nemlig projekt 2 og 7, medens projekterne 1 og 8 blev behandlet i to parallelle arbejdsgrupper. Hver gruppe afleverede som afslutning på deres arbejde et skriftligt bidrag til, hvorledes projektet kan gennemføres, hvad angår indhold, deltagere, budget og finansiering. Endvidere havde deltagerne mulighed for at forhol- 5

de sig til, hvorvidt de vil inddrages i den videre proces med udformning af konkrete projektbeskrivelser og det senere ansøgningsarbejde. Efterfølgende er råskitserne bearbejdet til et samlet projektprogram, som præsenteres her i rapporten. 6

2 Råskitser til potentielle projekter Som grundlag for at udarbejde relevante projektforslag i hovedprojektet er der gennemført en proces, hvor anbefalingerne fra de tre første workshops (delrapporterne 1, 2 og 3) er indlagt i en database (ved brug af Excel). Hver anbefaling blev herefter klassificeret, dels efter hvilke problemfelter, anbefalingen vedrører, dels hvilke temaer de vedrører. Der blev anvendt følgende opdelinger og klassifikationer for problemfelter: A. Analyser, afklaring og vidensindsamling. B. Fælles anvisninger og metoder. C. Udvikling og forædlingsarbejde. D. Afprøvning og effektdokumentation på byggeri. E. Uddannelse, træning, læreruddannelse og kompendiemateriale. F. Formidling og kampagner. G. Forankring og anvendelse i boligorganisationer og byggesager. H. Samarbejde og netværk knyttet til eksterne aktører. I. Politisk bestemte rammer og regler. J. Organisatorisk/planlægning horisontalt i boligorganisationen. Der blev anvendt følgende opdelinger og klassifikationer for temaer i de tre foregående delrapporter: Del 1: Kortlægning, potentialer og strategier 11. Kortlægning af sektorforbrug, omfang og økonomi. 12. Besparelsespotentialer og forbedringsprognoser. 13. Kataloger over dokumenterede energiløsninger. 14. Modeller, programmer og visualisering. 15. Strategiske samarbejder og netværk om innovation. 16. Politiske tiltag. Del 2: Bygninger, bygningsdele og installationer 21. Facader, ydervægge og isolering. 22. Vinduer, udvendige døre og glaspartier. 23. Tag og tagkonstruktion. 24. Terrændæk og kældre. 25. Varmeinstallationer fordeling og traditionel produktion forbrug. 26. Ventilation, naturligt og med og uden varmegenvinding. 27. Vandinstallationer og -forbrug. 28. Elinstallationer og -forbrug. 29. Alternativ energiforsyning solfanger, vindmøller og brint. 7

Del 3: Energiledelse, samarbejde og formidling 31. Beboerinformation, kampagner, adfærdsmønster og personlig rådgiver. 32. De blå mænd, nye kompetencer samt driftsværktøjer og -leverancer. 33. Energimærkning, -dokumentation og -rapportering for afdeling. 34. Energiøkonomi, nye finansieringsformer og finansieringsfonde. 35. Energiledelse i nybygning og fremtidssikring vertikal og horisontal. 36. Energiledelse i drift og vedligehold vertikal og horisontal. 37. Styring og kontrol. Samtidig blev der registreret kilden til anbefalingen (rapport og afsnit), og anbefalingen fik et identifikationsnummer. En anbefaling kan således være knyttet til flere problemfelter og til flere temaer. Uddrag fra databasen med i alt 222 anbefalinger: ID Anbefaling Rapport Afsnit Problemfelt Tema 1 2 3 4 5 6 7 Behov for redskab, der belyser, hvad det kræver at løfte en boligafdeling fra et energimærke til det næste Hvorledes afviger energimærkningen af de almene boliger sig fra boligmassen generelt? Behov for en fælles forståelsesramme for potentielle energibesparelser Afklaring af, om boligorganisationerne også har en opgave i at søge at påvirke det private energiforbrug, herunder beboernes energikøb Udgifter til anskaffelse af systemer til fx kontrol og styring bør kunne konteres på driftsregnskabet, da det så lettere kan afvejes mod energibesparelserne Information om overforbruget af energi kan fremme motivationen Det er ikke mangel på teknik og tekniske løsninger, som er hovedproblemet men det skal måske formidles bedre, at det er sådan 1 2.5.3 B 33 1 2.5.3 A 33 1 2.5.3 B G 12 1 2.5.3 A 12 28 29 31 1 2.5.3 A B G 11 34 1 2.5.3 F 12 31 1 2.5.3 F G 13 36 8

2.1 Udvælgelse af 10 potentielle projekter Styregruppen for forprojektet fastlagde en række overordnede tilgange til projekttyper, og med dette som udgangspunkt blev der fastlagt overskrifter til 10 potentielle projekter eller delprojekter i hovedprojektet. Der blev herefter foretaget en række kørsler for at indkredse de anbefalinger, som i forskellige kombinationer kunne hentes ud fra rapporterne og knyttes til hvert af de 10 delprojekter. Der blev herved udarbejdet en struktureret bruttoliste over anbefalinger knyttet til hvert af de 10 delprojekter. I bilag 2 er vist resultatet for ét af delprojekterne. I bilag 3 er præsenteret et resumé af alle de 10 delprojekter, som de så ud efter disse kørsler i databasen. De 10 bruttobeskrivelser af delprojekterne blev herefter underlagt en kvalitativ sammenskrivning, og der blev endvidere foretaget en fordeling af projektaktiviteter mellem de 10 delprojekter for at reducere overlap mellem projekterne. Disse 10 delprojektbeskrivelser (råskitser) dannede herefter udgangspunkt for arbejdet med projekterne på energiworkshop 4. 9

10

3 Energiworkshop 4 Hovedsigtet med energiworkshop 4 var at kvalificere de 10 råskitser til nye delprojekter ved at inddrage potentielle projektdeltagere i kvalificeringen. Alle, som tidligere havde været inviteret til og deltaget i de foregående workshops, blev inviteret (ca. 190 personer), idet der med invitationen blev bilagt resumeer af de 10 delprojekter, og ved tilmelding kunne man vælge at deltage i et gruppearbejde på workshoppen om et af delprojekterne om formiddagen og et andet delprojekt om eftermiddagen. Det fremgik af invitationen, at den især var stilet til samarbejdspartnere og interessenter, som på den ene eller anden måde kunne overveje at indgå i et eller flere af de nye projekter. Som basis for den enkelte gruppes arbejde lå et oplæg, der tog afsæt i de mange udfordringer og anbefalinger, som er indhentet via de tre første energiworkshops. Som beskrevet i foregående kapitel var disse blevet struktureret og rubriceret under hvert af de 10 potentielle delprojekter. Formålet med workshoppen var således at gennemarbejde, kvalificere og konkretisere indholdet i de enkelte delprojekter med afsæt i anbefalingerne fra de tidligere energiworkshops herunder: Hvilke elementer skal projektet indeholde? Hvilke løsninger skal der arbejdes med? Hvem bør deltage i projektet? Etc. Sigtet var via et gruppearbejde på et par timer at bidrage med input til indhold, deltagere og økonomi i ét konkret delprojekt. Det er således tanken, at workshopdeltagerne kan indgå i ansøgningen, som vil blive udarbejdet i forlængelse af workshoppen. Endvidere forventes deltagerne at kunne bidrage til projekternes gennemførelse ved fx at inddrage eksisterende byggeprojekter, igangværende udviklingstiltag, demonstrationsbyggeri i afdelinger eller andre tiltag, som kan være relevante at koble på et projekt. Workshoppen var todelt, idet fem projekter var på bordene om formiddagen og andre fem projekter om eftermiddagen. Workshoppen blev afholdt den 2. juni 2009 i Aktivitetshuset, Hørgården, Amager Fælledvej 73 på Amager. Deltagerlisten fremgår af bilag 1. 11

12

4 Projektprogram I dette kapitel præsenteres 10 projekter, som er udarbejdet på basis af workshoppen. 4.1 Projekt 1: Klimaskærmens energirenovering og fornyelse med vægt på facader og vinduer Nedenstående opsamling dækker to workshopgrupper, som har arbejdet med projektet. Via forprojektet er der blevet påpeget et stort potentiale for at billiggøre renoveringer, såfremt især facadeløsninger kan standardiseres. Der efterspørges endvidere produkter, som indarbejder energiproduktion. Desuden efterlyses danskproducerede vinduer, som er klimamæssigt bedre. Workshopbidrag: En række aktører har i mangel af kvalificerede danske vinduesløsninger været i kontakt med tyske og østrigske leverandører. Erfaringen var, at tyske og østrigske leverandører er lidt billigere, mens de tyske entreprenører er for dyre. Generelt vurderes de tyske og østrigske produkter at være længere fremme rent teknisk i forhold til det danske stade, men deres design er ikke optimalt. Udfordringen er at skabe et design, som dels fungerer godt, dels skal være et modulært system, der ikke tager udgangspunkt i det enkelte byggeri, så det sikres, at markedet bliver stort og attraktivt. Det er ligeledes vigtigt at få etableret et basalt og effektivt industriprodukt, der kan overbevise eventuelle skeptikere. 1. Formål og forventet resultat Projektet har til formål at sætte gang i facadeområdet i retning mod, at danske leverandører kan tilbyde industrialiserede elementer, som er fleksible, samt at skabe bedre overblik over løsninger for indsatser omkring klimaskærmen generelt. Heri indgår endvidere etablering af et mere effektivt strategisk samarbejde mellem boligorganisationerne. Stikord er: Industrialisering, forenkling og billiggørelse af facaderenoveringer, energimæssig helhedsvurdering af danskproducerede vinduesløsninger, bedre overblik over løsningsmuligheder samt etablering af strategisk samarbejde blandt boligorganisationer omkring produktudvikling og indkøb. 2. Aktiviteter og fremgangsmåde Workshopbidrag: Det kan indledningsvis være relevant at opdele den eksisterende boligmasse i prioriterede kategorier alt efter typen af mulig indsats. 13

Nogle aktører har fokus på træfacader, mens andre foretrækker beton for at give boligen en termisk masse. Man anser endvidere faseskiftende materialer 1 som interessante. Hvad angår isoleringsmaterialet, går udviklingen i dag i retning mod isoleringsværdien for stillestående luft, hvilket er den maksimale isoleringsværdi for den nuværende teknologi. Næste skridt kunne være vakuumteknik, men det er meget dyrt. Der er her behov for et gennembrud og en tilpasning af teknikken. Endvidere er der usikkerhed omkring holdbarheden. Projektet kan bestå af følgende aktiviteter: Aktivitet 1: Udvikling og afprøvning på demobyggerier I tilknytning til 4-5 konkrete renoveringsprojekter gennemføres udvikling og afprøvning samt effektvurdering for følgende problemstillinger vedrørende facadeløsninger: Muligheden og potentialet for en industrialiseret produktion af præfabrikerede eller fleksible facadeelementer set i lyset af samtidige krav om tilpassede løsninger, herunder bedre incitamenter til producenterne. En række renoveringsprojekter inddrages i udvikling og afprøvning. Afprøvning af at lægge en ny facade hen over den oprindelige facade, så det nye element ikke behøver at skulle passe helt ind. Afprøvning af byggesystemer hvad angår isolering, ophængning og udseende, herunder sandwichelementer Udvikling af integrerede løsninger som fx energiproducerende facadepartier, nye løsninger omkring solafskærmning samt bedre løsninger omkring lysindfald. Workshopbidrag: Arkitema K/S samarbejder aktuelt med Confac, Randers om sandwichelementer, som vil kunne være interessante at inddrage i et projekt. Lading arkitekter + konsulenter A/S arbejder aktuelt med karnapløsninger, hvor installationer lægges udvendigt. Begge disse aktører vil gerne inddrages i et projektsamarbejde. 1 Faseskiftende materialer eller phase changing materials (PCM) er en gruppe af stoffer, der ved stuetemperatur har fast form, men ved højere temperaturer bliver flydende og dermed oplagrer varme. Dette sker typisk i dagtimerne pga. solbestråling, intern varmeudveksling fra computere, personbelastning mm. Om natten, når temperaturen falder, får materialet atter fast form og afgiver dermed den lagrede varme. På denne måde kan PCM have en kølende effekt i dagtimerne og opvarmende effekt i aften- og nattetimerne. Der kan herved spares på udgifter til varme og i kontorbyggerier også til køling. På markedet findes allerede gipsplader med PCM fx Micronal PCM Smartboard. Der er dog en masse igangværende projekter, bl.a. på Teknologisk Institut, hvor PCM-kuglerne blandes direkte i betonen. PCM i beton forbedrer betonens i forvejen gode varmeakkumuleringsevne. 14

Et projekt skal kombinere udvikling og demonstrationsbyggeri. Der kan indgå aspekter som solvægge, solceller og varmepumper. Det vil endvidere være interessant at evaluere de gennemførte tagprojekter, hvor tagarealer er blevet inddraget til boligformål. Et projekt skal ikke kun se på facade og vinduer, men på hele pakken dvs. hele klimaskærmen og ikke kun dele heraf. Et projekt kan starte med klimaskærmen, men bør successivt gå videre med pilotprojekter, der fokuserer på det indvendige. Projektet skal have fokus på montageprocessen og genhusningsaspektet hvorledes opnås en lavere pris her? Målet for en udviklingsproces må være at opnå en tilbagebetalingstid på 10-15 år (succeskrav). Der skal indgå 3-4 boligorganisationer, så det er muligt at benchmarke forskellige løsninger op mod hinanden. Der bør indgå forskellige bygningstyper, herunder forskellige energiklasser, og det skal være større boligselskaber. Aktivitet 2: Sammenligning af danskproducerede vinduer Der gennemføres en sammenligning af det samlede energiaspekt (livscyklus) for alle danskproducerede vinduesløsninger gennem afprøvning i byggeprojekter. Kvalitativ sammenligning af døre og vinduer på markedet med parametre som arkitektur, U-værdi, montage, drift og pris. Aktivitet 3: Sammenlignende analyser Der gennemføres en række analyser, som afklarer følgende problemstillinger: Isoleringspotentialet via vinduer og facader sat i relation til CO 2 -prisen for indsatsen. Prissammenligning af forskellige facadeløsninger. Mulige konfliktpunkter mellem lokalplaner, lejlighedsstørrelser og renoveringer. Kvalitativ sammenligning af døre og vinduer på markedet med parametre som arkitektur, U-værdi, montage, drift og pris. Aktivitet 4: Samarbejde om udvikling og indkøb Etablering af øget samarbejde mellem boligorganisationerne for at fremme udviklingen af energimæssigt mere optimale produkter, herunder undersøge potentialet for at etablere et fælles indkøbsmarked for isoleringsmaterialer blandt boligforeninger. Aktivitet 5: Hindrende love og regler Udarbejdelse af et notat, hvor der beskrives regler og love, som virker hindrende for en energirigtig indsats, fx arealkravet i almenboligloven. 15

Workshopbidrag: Det blev anbefalet, at formidlingsaspektet prioriteres højt i projektet. Det skal tænkes ind fra dag 1 i demonstrationsbyggerier. Der kan fx benyttes U Build 2 teknologi til brugerinteraktion, dvs. en interaktiv 3D hjemmeside, hvor brugere, udførende og alle andre interessenter kan følge projektet og komme med forslag og kommentarer. Smith Innovation ApS kan bidrage hermed. Det er vigtigt at få uddannelsessektoren med og gerne med besøg på byggepladsen. Der skal også tænkes ud over landets grænser. Fælleseje er vigtig for vidensdeling. Derfor skal der også være en faglig funderet evaluering. 3. Deltagere og organisation 4-5 boligafdelinger, der kan indgå med facaderenoveringsprojekter. En række boligafdelinger der udskifter vinduer ved brug af diverse danske producenter. Der samarbejdes med producenter, leverandører, energikonsulenter, rådgivere og videnscentre. Et boligselskab varetager projektlederrollen, og der etableres en styregruppe, som koordinerer det samlede projekt. Der etableres en netværksgruppe, som via en række seminarer og workshops inddrages i projektets gennemførelse. Workshopbidrag: Den største udfordring er at finde dem, der vil være med til at trække det store læs være garant for systemløsning. Dansk Industri kunne være en spændende partner, mens det anses for tvivlsomt, om Dansk Byggeri vil indgå i et projekt. SBi og DTU kan aktiveres. Der bør indgå 4-6 producenter. Der blev ved workshoppen peget på følgende som mulige: o Confac, Randers o H.C. Hansen vinduessystem o Jytas A/S, Galten præfabrikeret soltag (via Cenergia) o MT-Højgård (tage) Følgende aktører deltog i workshoppen og har udvist interesse for at blive inddraget i det videre projektarbejde: o Årstidernes Arkitekter o Pilkington (blev forhindret, men har efterfølgende udtrykt interesse) o Teknologisk Institut o Saint Gobain Isover a/s o sbs/renovering 2010 2 U Build er et nyt digitalt redskab til brugerinddragelse udviklet i et samarbejde mellem en række virksomheder og videnspartnere på tværs af byggeriets værdikæde med støtte fra det af Realdania støttede initiativ Byggeriets Innovation. 16

o Smith Innovation Aps o PKE-Consult o Lading arkitekter + konsulenter A/S o NCC o Grontmij-carlbro o Arkitema K/S 4. Budget og tidsplan Projektet anslås at kunne gennemføres med et tilskud på 1-2 mio. kr., idet der fra medvirkende aktører forventes at kunne indgå timer fra tilknyttede projekter af samme værdi. Projektet formodes at forløbe over 2-3 år. Workshopbidrag: Hvem skal tage risikoen for at udvikle disse nye produkter? Det vil være nødvendigt, at flere parter går ind og deles om risikoen, herunder at det offentlige bærer en del af risikoen ud fra en samfundsmæssig betragtning. Men producenter og bygherre må også være med. Det anslås, at et projekt af denne karakter vil forudsætte en finansiering til skalamodeller til projektdeltagere på 3 mio. kr., og at der til projektgruppens koordinering m.m. ligeledes vil være behov for 3 mio. kr. Mulige finansieringskilder ud over Realdania: o PSO-midler fra energiselskaber o Energiforskningsprogrammet o Energistyrelsen o EUDP o Landsbyggefonden 4.2 Projekt 2: Ventilation og varmeinstallationers energirenovering og fornyelse (Dette projekt blev ikke bearbejdet på workshoppen, da der var for lille tilslutning hertil). Der er et stort behov for udvikling og afprøvning af servicevenlige, decentrale løsninger samt afprøvning af, hvornår der bør vælges centrale hhv. decentrale løsninger. Endvidere er der behov for mere viden om lavtemperaturløsninger samt erfaringer med digitalisering og fjernaflæsning i energisystemet. 1. Formål og forventet resultat Projektet har til formål især at fremme udviklingen af decentrale løsninger inden for såvel ventilationsanlæg som varmeanlæg. Endvidere skal der ska- 17

bes mere viden om lavtemperaturforsyning og digitalisering af varmesystemer. 2. Aktiviteter og fremgangsmåde Projektet kan bestå af følgende aktiviteter: Aktivitet 1: Udvikling og afprøvning af ventilationsanlæg Der gennemføres et udviklings- og afprøvningsprojekt med servicevenlige decentrale ventilationsanlæg eller -koncepter. Endvidere foretages en erfaringsopsamling af, hvorledes ventilation bedst integreres i ældre boliger, herunder evt. brug af eksisterende faldstammer og brug af centralt eller decentralt anlæg samt udvikling af et redskab til at vurdere, hvilket koncept der er det bedste i den givne situation. Aktivitet 2: Udvikling og afprøvning af decentrale varmesystemer Tilsvarende gennemføres et projekt med udvikling og afprøvning af servicevenlige decentrale varmesystemer som alternativ til radiatorer (til lavenergi/passivhuse). Endvidere foretages en erfaringsopsamling, og der gennemføres beregningsmetoder og forsøg, der sammenligner central og decentral varmestyring, så der fås et bedre grundlag til at bedømme fordele og ulemper. Aktivitet 3: Forsøg med lavtemperatur fjernvarme med ESCO-løsning Forsøg med lavtemperatur fjernvarme i samarbejde med kommuner og energiselskaber og evt. som ESCO-løsning, herunder øget vidensformidling om ledningstab og lavtemperaturdrift. Endvidere gennemføres en analyse af de økonomiske, finansielle barrierer for tiltag især vedrørende ledningstab og lavtemperatur. Aktivitet 4: Digital styring, dokumentation og fjernaflæsning Erfaring med og dokumentation af digitalisering af varmesystemer samt brug af sensorer til fjernaflæsning. 3. Deltagere og organisering 4-5 boligafdelinger der kan indgå med hhv. ventilations- og varmesystemer i aktivitet 1 og 2. Der samarbejdes med producenter og leverandører, energikonsulenter, rådgivere og videnscentre. Et boligselskab indgår i forsøg med lavtemperatur fjernvarme. En boligorganisation varetager projektlederrollen, og der etableres en styregruppe, som koordinerer det samlede projekt. 4. Budget og tidsplan Projektet anslås at kunne gennemføres med et tilskud på ½-1 mio. kr., idet der fra medvirkende aktører forventes at kunne indgå timer fra tilknyttede projekter af samme værdi. Projektet formodes at løbe over 1-2 år. 18

4.3 Projekt 3: Alternativ energiforsyning Der er i forprojektet påpeget mange problemaspekter, når et boligselskab begiver sig ud i alternativ energiforsyning. Der efterlyses integrerede løsninger med energiproducerende produkter, at der foretages en bedre erfaringsopsamling samt analyseres for, i hvilket omfang gældende regler blokerer for tiltag. 1. Formål og forventet resultat Projektet har til formål dels at fremme integration af energiproduktion i produkter som vinduer og facader, dels at skabe bedre viden om renovering til passivhusstandard. Endvidere er det ønsket at skabe et overblik over love og regler, som i dag virker hindrende for øget brug af vedvarende energi og lavenergi i den almene boligsektor. 2. Aktiviteter og fremgangsmåde Projektet kan bestå af følgende aktiviteter: Aktivitet 1: Udvikling og afprøvning af vinduer med solceller mv. Udvikling/afprøvning af integrerede løsninger som fx vinduer med indbyggede solceller, partier med intelligent solafskærmning og energiproducerende facadepartier, herunder udnyttelse af passiv solvarme i eksisterende bygninger. Workshoppen: Solceller er faldet 25 % i pris det sidste år. Måske kommer der yderligere fald i det næste års tid. Brintteknologi er et felt, hvor der er behov for viderebearbejdning. Der kan evt. hentes erfaringer omkring biogas fra organisk husholdningsaffald i Malmø. Der kan ses på grundvandskøling og varmepumper. Mulighederne for ESCO-samarbejde bør undersøges. Der er ikke altid sammenhæng mellem den bedste salgstale og den bedste løsning. Der er behov for en uvildig instans til at anbefale og udarbejde rapporter. Der er et generelt behov for at hæve vidensniveauet. Aktivitet 2: Erfaringer med renovering efter passivhusstandard Erfaringsopsamling med renovering til passivhusstandard med fokus på barrierer og danske leverandørers produkter hertil. Heri kan indgå en analyse, der via en række beregningseksempler gennemgår forskellige løsningsscenarier for energiforsyning af passivhuse (helhedsbedømmelse inkl. drift, miljø og økonomi). Aktivitet 3: Hindringer i regler og love Udarbejdelse af et notat, hvor der beskrives regler og love, som virker hindrende for at implementere vedvarende energi i den almene boligsektor, herunder ejerskab til vindmøller, energigrænser for tilslutningspligt og behov for dispensationsmuligheder. Workshoppen: 19

På workshoppen blev bekræftet en række problemstillinger, som der bør arbejdes med: o Fjernvarmetilslutningskravet. o Den faste afgift på forbrug er et problem. Den nuværende bruttoafregning på varme, vand og el bør ændres til nettoenergiafregning knyttet direkte til forbrugstallet. o Bekendtgørelsen for almene boligforeningers sideaktiviteter - hvad man som almen boligforening har ret til af aktiviteter er en barriere for tiltag. o Der efterlyses en vedvarende energilov. o Behov for billigere lån og andre incitamenter. 3. Deltagere og organisering En række boligafdelinger kan indgå med renoveringsbyggeri, som stilles til rådighed for afprøvning. Der samarbejdes med producenter og leverandører, energikonsulenter, rådgivere og videnscentre. Et boligselskab varetager projektlederrollen, og der etableres en styregruppe, som koordinerer det samlede projekt. Der etableres en netværksgruppe, som via en række seminarer og workshops inddrages i projektets gennemførelse. Workshoppen: Force kan evt. hjælpe med at føde nye projekter. Følgende aktører deltog i workshoppen og har udvist interesse for at blive inddraget i det videre projektarbejde: o FSBbolig o Dantherm Power A/S o Cenergia o Boligforeningen 3B 4. Budget og tidsplan Projektet anslås at kunne gennemføres med et tilskud på ½-1 mio. kr., idet der fra medvirkende aktører forventes at kunne indgå timer fra tilknyttede projekter af samme værdi. Projektet formodes at løbe over 1-2 år. 4.4 Projekt 4: Vand- og elinstallationer samt forbrug Energiforbrug og vandforbrug er for de fleste beboere usynligt. Der er efterspurgt redskaber og metoder, der kan synliggøre det usynlige for herigennem at tydeliggøre forbrug og besparelsespotentiale for den enkelte beboer. 20