Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1
1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger med diagnoser baseret på morfologiske forandringer i organer, væv og celler. Viden om patofysiologi og patogenese samt prognostiske og prædiktive faktorer indgår i specialet. Diagnoser stilles ved makroskopisk undersøgelse og konventionel lysmikroskopiundersøgelse suppleret med fx immunhisto-/cytokemi, flowcytometri, og andre molekylærbiologiske og cytogenetiske teknikker, som karyotypering, FISH (fluorescens in situ hybridisering) og PCR (polymerase kædereaktion) samt elektronmikroskopi. Specialets diagnostiske udsagn danner basis for kliniske beslutninger om operative indgreb og medicinske behandlinger, herunder behandlingseffekt, sygdommens udbredning og prognose. Et andet af specialets opgaver er obduktioner. Patologisk Anatomi og Cytologi er overvejende et hospitalsspeciale med 19 afdelinger i Danmark. I Region Syd er der 5 afdelinger, som alle deltager i speciallægeuddannelsen: Patologisk Institut, Sygehus Sønderjylland Sønderborg Klinik for Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Klinisk Patologi, Vejle Sygehus Patologisk Institut, Svendborg Sygehus Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshopital. Klinik for Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Klinik for Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg fungerer med hovedfunktion i Region Syddanmark og modtager prøver fra en befolkning på ca. 250.000. Prøverne kommer fra sygehuse, praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Instituttet er normeret med 6 overlæger, 1 introduktionsreservelæger og 1 reservelæge i hoveduddannelse. Endvidere er der 16,5 bioanalytikere, en bioanalytikerunderviser, en ledende bioanalytikker, en molekylærbiolog og 4,2 sekretær. Desuden er der tilknyttet 2 kapelassistenter og 2 servicemedarbejder. I 2007 udførtes ca. 16.264 histologiske undersøgelser og 21.801 cytologiske undersøgelser heraf knap 18.617 i folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft. Der blev foretaget 41obduktioner. Der er blød subspecialisering, hvor de enkelte overlæger har forskellige specialeområder. Læger i uddannelsesstillinger roterer mellem de forskellige områder. 2. Generelt om speciallægeuddannelsen Forløb Introduktionsuddannelsen varer 1 år og giver indblik i specialet og dets metoder og omfatter de mere basale kompetencer. I introduktionsuddannelsen indgår generelle kurser og interne kurser. Hoveduddannelsen forløber over 4 år på to patologiafdelinger henholdsvis med hovedfunktion og med specialiseret funktion. Dertil kommer generelle og specialespecifikke kurser, interne kurser og forskningstræning. Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer inklusiv egnethed i specialet foretages løbende. 2
Portefølje Porteføljen sammensætter den uddannelsessøgende læge selv og indeholder dokumenter til brug i uddannelsen, inkl. de obligatoriske elementer til dokumentation af uddannelsen. Målbeskrivelsen for Patologisk Anatomi og Cytologi 2007 beskriver alle forhold vedr. uddannelsen inkl. kompetencer, læringsstrategier og evalueringsmetoder. Uddannelsesprogrammet (dette dokument) beskriver rammerne for uddannelsesforløbet på basis af målbeskrivelsen. Tjeklisten er et bilag til uddannelsesprogrammet i hoveduddannelsen. Uddannelsesplanen er den konkrete og individuelle beskrivelse af et uddannelsesforløb på basis af uddannelsesprogrammet, og den udarbejdes i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende og dennes vejleder ved starten af forløbet. Logbogen indeholder uddannelsesprogrammets kompetencer, som godkendes ved underskrift og er dokumentationen for gennemført uddannelse. Kursusdokumentation er bevis for deltagelse i generelle og specialespecifikke kurser. Forskningstræningens kurser og projekt skal dokumenteres (kun hoveduddannelse). Attestation af tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Andre dokumenter, fx dokumentation for deltagelse i møder, kongresser, andre kurser Alle uddannelsesrelaterede dokumenter er samlede på hjemmesiden for Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi (DSPAC) (www.dspac.org). Nøglepersoner i uddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge tager sig af de overordnede rammer for uddannelsen på afdelingen og står til rådighed for både de uddannelsessøgende læger og vejledere. Hovedvejleder og den uddannelsessøgende læge laver uddannelsesplanen sammen og mødes regelmæssigt for at gøre status over forløbet, minimum hvert ½ år. Daglig klinisk vejleder er den eller de speciallæger, som har ansvaret for uddannelsen i det ekspertområde/team, hvor den uddannelsessøgende læge har sit daglige arbejde. Forskningstræningsleder godkender projektplan og gennemført forskningstræning Uddannelseskoordinerende yngre læge bidrager til udvikling af uddannelsesmiljøet i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har det overordnede ansvar for speciallægeuddannelsen i Region Syd. Hjemmeside: www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 3. Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelsen på 1 år gennemføres på Klinik for Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Før ansættelsens start fremsendes velkomstbrev med anvisning af mødested og tid og navn på vejleder program for introduktion til afdelingen, inkl. tjekliste plan for rotation i forskellige specialeområder uddannelsesprogram Kompetencerne i uddannelsesprogrammet opnås ved at udføre rutinearbejde ved placering i flere teams (specialeområder) og ved oplæring i obduktionsteknik. Læringsstategien i patologi er overvejende mesterlæreprincippet med tæt vejledning og supervision af alle opgaver, hvorved der løbende opnås stigende rutine og selvstændighed i udførelsen. 3
Evalueringsmetoderne er angivet i programmet og er ligesom læringsstrategierne nærmere beskrevet i målbeskrivelsen. Foruden de nævnte metoder anvendes SWOT-diagrammet som udgangspunkt for evalueringssamtaler. (SWOT: Strenght, Weakness, Opportunities, Threats) Evaluering af afdelingen som uddannelsessted ved afslutningen af ansættelsen gøres elektronisk på www.evaluer.dk (med password fra uddannelsessekretariatet). Kurser i introduktionsuddannelsen Vejlederkursus LAS 1 Internt kursus i basal laboratorieteknik Evt. internt kursus i cytologi. De uddannelsessøgende læger opfordres til at deltage i DSPAC s efteruddannelseskurser, og aktivt bidrage ved Jysk-fynske patologmøder, DSPAC s årsmøde og andre videnskabelige møder og kongresser, hvortil der kan søges økonomisk tilskud på lige fod med afdelingens speciallæger. 4
4. Kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier 4.1 Introduktionsuddannelsen, medicinsk ekspert Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan 4.1.1 Skaffe information om kliniske forhold eller tidligere undersøgelser, herunder sikre patientidentitet og vurdere, om rekvisitionen indeholder tilstrækkelige kliniske oplysninger PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER samtale 10-dages intro program Læringskontrakt 4.1.2 Modtage ufikseret præparat, herunder klargøre til fiksering, fremstille imprintpræparater samt udtage væv til specialundersøgelser PRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING observation gennem arbejde i udskæring 4.1.3 Udforme makroskopisk beskrivelse af hyppigt præparater Audit af beskrivelser Arbejde i udskæring 4.1.4 Udskære hyppigt præparater observation og/eller Audit af beskrivelser gennem arbejde i udskæring 4.1.5 Foretage frysesnitsundersøgelse ved hyppigt præparattyper og efter supervision afgive svar FRYSESNITSUNDERSØGELSE observation Efter 3 måneder begynder indlæring under tæt supervision især i starten af såvel makro- som mikrovurdering og svarafgivelse 5
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan 4.1.6 Anvende de almindeligste histo- og cytokemiske farvninger DIAGNOSTISKE METODER OG LABORATORIETEKNIK samtale Undervisningsprogram for laboratorieuge 4.1.7 Vurdere kvalitet og farvning af rutinefarvede snit samt forekomst af artefakter 4.1.8 Redegøre for principperne bag immunhistokemiske metoder samtale do samtale do 4.1.9 Foretage mikroskopisk undersøgelse HISTOLOGISK DIAGNOSTIK OG SVARUDFÆRDIGELSE observation 4.1.10 Beskrive normalt væv, fx ductus deferens og normalt graviditetsprodukt 4.1.11 Beskrive hyppigt inflammatoriske vævsforandringer, fx granulationsvæv, pneumoni, appendicit og kolecystit. 4.1.12 Beskrive hyppigt benigne tumorer/tumorlignende læsioner, fx lipom, fibroadenom, leiomyom, cervixpolyp, seboroisk keratose 4.1.13 Beskrive benigne forandringer i epitel, fx hyperplasi og metaplasi Audit af beskrivelser fra det daglige arbejde Audit af beskrivelser do Audit af beskrivelser do Audit af beskrivelser do 6
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan 4.1.14 Beskrive andre benigne forandringer, fx hæmoride, ektopisk graviditet og epitelial inklusionscyste Audit af beskrivelser do 4.1.15 Beskrive hyppigt maligne tumorer, fx colonkarcinom, mammakarcinom, basocellulært karcinom 4.1.16 Foretage SNOMEDkodning Audit af beskrivelser do Audit af beskrivelser Læringskontrakt 4.1.17 Sikre, at lovgrundlag for obduktion er opfyldt OBDUKTION OG RETSMEDICIN samtale Læringskontrakt 4.1.18 Indsamle og anvende relevant information angående det aktuelle sygdomstilfælde 4.1.19 Redegøre for indikation for specielle obduktionsteknikker fx bakteriologisk obduktion og neuropatologisk specialundersøgelse. 4.1.20 Redegøre for udførelse af eksvisceration samtale do samtale do samtale Først se på, siden selv prøve 7
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan 4.1.21 Foretage en ukompliceret voksenobduktion, herunder at udføre undersøgelse af ufikseret hjerne, vurdere behovet for at udtage væv til mikroskopisk undersøgelse samt fremvise og diskutere obduktionsfund med kliniske læger observation gennem arbejdet på sektionsstuen 4.1.22 Diagnosticere sygdomme ud fra de hyppigste obduktionsfund, fx myokardieinfarkt, lungeemboli, pneumoni, aneurisme, hyppigste benigne og maligne tumorer 4.1.23 Udforme en samlet obduktionsjournal, herunder SNOMEDkodning samtale Do Audit af beskrivelser Do 8
4.2 Introduktionsuddannelsen, andre ekspertområder Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan KOMMUNIKATOR 4.2.1 Vurdere modtaget information og give tydelig og fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen og evt. andre afdelinger samtale og 360-graders evaluering Erhverve stigende kompetencer gennem det daglige arbejde 4.2.2 Fremlægge præparater for kolleger i afdelingen og Undervisning af andre 360-graders evaluering og observation Do SAMARBEJDER 4.2.3 Samarbejde med de øvrige medarbejdere på afdelingen i gensidig respekt, herunder give feedback til andre personalegrupper 360-graders evaluering Do 4.2.4 Fungere i samarbejdsrelationer i afdelingen i forhold til opnået kompetenceniveau 360-graders evaluering gennem det daglige arbejde 4.2.5 Deltage i mindre administrative opgaver i afdelingen, fx ved deltagelse i lokale udvalg LEDER / ADMINISTRATOR samtale Do 9
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan 4.2.6 Redegøre for den overordnede struktur i det danske sundhedsvæsen, herunder opdelingen i primær/sekundær sektor samt sygehusets og egen afdelings ledelsesstruktur Generelt kursus og/eller Kursusgodkendelse og/eller samtale Do Kurser 4.2.7 Arbejde i henhold til afdelingens sikkerheds- og hygiejneinstruks SUNDHEDSFREMMER samtale Læringskontrakt 4.2.8 Redegøre for patologens rolle ved forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på et basalt niveau samtale og forståelse gennem det daglige arbejde AKADEMIKER 4.2.9 Vurdere og fremlægge på et basalt niveau indholdet af videnskabelige publikationer for fx kolleger og Undervisning af andre samtale og/eller 360-graders evaluering Kurser Daglig træning 4.2.10 Arbejde i henhold til love og andre forordninger, der gælder for lægers arbejde generelt 4.2.11 Redegøre for love og andre forordninger, der gælder for patologers arbejde med obduktioner og øvrig diagnostik PROFESSIONEL samtale Læringskontrakt Erfaring samtale Do 10
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprogram Uddannelsesplan 4.2.12 Udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det daglige arbejde, herunder være bevidst om sine egne begrænsninger samtale Do 4.2.13 Følge rekommandationer inden for diagnostik inkl. rapportering til eksisterende databaser 11