Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Randers Centralsygehus Anæstesiologisk afd. Speciale/specialer: Anæstesiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 8/5 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 5 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 intro 1 fase 3 Andre relevante personalegrupper: 0 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion For introduktionslægerne udarbejdes der en individuel undervisningsplan for de første to måneders teoretiske undervisning. De uddannelsessøgende læger er meget tilfredse med dette. De yngre læger er vagtfrie i 3 uger med mulighed for en følgevagt inden de går selvstændigt i vagt. I denne periode dækker de øvrige introduktionslæger vagterne, som så skal afspadseres efterfølgende, hvilket reducerer deres mulighed for tilstedeværelse i dagtiden væsentligt. Fase 3 lægen som var startet 1. maj havde haft forskellige funktioner uden introduktion til disse og var forsat ikke fuldt introduceret til afdelingen. De fremmødte læger anførte mangel på reservelægekontor og computerfaciliteter - det viste sig under et senere i nterview at de endnu ikke var blevet introduceret til dette. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger helt nye uddannelsesprogrammer for både introduktionsuddannelsen og sidste år af hoveduddannelsen, det sidste er siden godkendt af det regionale sekretariat, idet der ikke er fuld klarhed over, hvordan forskningsmodulet skal placeres. Afdelingens nuværende fase tre læger (ansat 1. maj) vil følge det nye uddannelsesprogram, som er relateret til den nye målbeskrivelse. Alle introduktionslæger og læger i supplerende uddannelse har et skema med de kompetencer, der skal opnås i løbet af deres uddannelse ophængt i konferencen, sådan at alle kan se hvilke kompetencer, der skal fokuseres på aktuelt. De uddannelsessøgende er godt tilfredse med dette. Samtidig er evalueringen af de forskellige kompetencer, fordelt mellem de forskellige overlæger, sådan at de uddannelsessøgende let kan se hvem de primært skal henvende sig til. På samme skema markeres, når der har været holdt vejledningssamtale 1

3 B 3.3. Evalueringssystemet De tre uddannelsessøgende læger der deltog i inspektorbesøget var alle meget nye i afdelingen - startet 1. april og 1. maj. Introduktionslægerne havde haft deres introduktionssamtale, fase 3 lægen havde endnu ikke haft introduktionssamtale. Vejlederene anførte at samtalerne blev holdt, men at det ikke var meget fastlagt. Skemaerne med de enkelte uddannelsessøgendes kompetencer, indeholder også afkrydsningsmulighed når vejledersamtalerne har været afholdt og det hjalp med til at sikre at de blev afholdt. Hvor vidt indholdet i samtalerne blev brugt i hverdagen er vanskeligt at vurdere udfra de tre uddannelsessøgende der deltog i besøget. B 3.4. Vejledning Alle overlæger i afdelingen fungerer som vejledere og 9 udaf 14 har været på vejlederkursus. Introduktionslægerne får supervision og hjælp når de beder om det - der er god opbakning fra overlægerne. Der skemalægges i supervision. Fase 3 lægen havde været i afdelingen siden 1. maj og havde derfor ikke mulighed for at udtale sig om dette. B 3.5. Konferencer Konferencerne er om eftermidagen blevet flyttet, sådan at de nu afholdes i samme lokale umiddelbart efter hinanden, hvilket giver en langt større mulighed for at deltage i både præmedicineringskonferencen og i intensivkonferencen ved vagtskiftet. Der arbejdes til stadighed på at stramme op på konferencerne, sådan at det faglige udbytte bliver maximalt. B 3.6. Undervisning Der er skemalagt undervisning hver torsdag for anæstesisygeplejersker og læger, hver anden torsdag, skal der dog startes operationer, men det tager overlægerne sig primært af, sådan at de yngre læger uforstyrret kan deltage i undervsiningen. Derudover har lægerne på skift 5 minutters indlæg om morgenen. De yngre læger opfordres til at stå for undervisningen en torsdag i løbet af deres ansættelse. Afdelingen har mange uddannelsesforpligtelser, - stud.med., oplæring af anæstesi- og intensivsygeplejersker, falckreddere og de uddannelsessøgende læger. For at optimere udnyttelsen af afdelingens uddannelsespotentiale har afdelingen etableret en pædagogisk udviklende funktion, der skal sikre at bl.a. den teoretiske undervsining, der tilbydes forskellige personalegrupper koordineres og udnyttes optimalt. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Sygehuset har visioner om indenfor 2-3 år at ansætte en forskningsansvarlig overlæge. Afdelingen er som resten af sygehuset meget produktionsorienteret og der er generelt ikke mulighed for at tilbyde de uddannelsessøgende deltagelse i projekter. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der er typisk tre introduktionslæger på arbejde dagligt, hvor en er tilknyttet intensiv og en fra kl 10,30 varetager præmedicinering og den sidste er tilknyttet operationsgangen. I tilfælde af sygdom er det oftest den læge der var tilknyttet til operationsgangen, der flyttes til anden funktion. Dette giver meget få dage på operationsgangen, da alt overarbejde skal afspadseres. B 3.9. Uddannelsesmiljø 2

4 Afdelingen har et stort uddannelsespotentiale og der er blandt overlægerne også vilje til at forsøge at udnytte dette optimalt. Mange er meget interesserede i uddannelse. De uddannelsessøgende læger der var tilstede følte sig vel modtaget og at der var interesse for deres uddannelse. B Andet Den uddannelsesansvarlige overlæge har fået mere tid til at varetage funktionen og har bl.a. været kraftigt involveret i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for den nye hoveduddannelse i Region Nord. De ældre af anæstesisygeplejerskerne mener ikke at de skal deltage i oplæringen af introduktionslægerne. Introduktionslægerne vil gerne have mere erfaring i anæstesigivning og intensiv terapi inden de starter i vagt. Afdelingen inddrager fase 3 lægerne aktivt i undervisning og oplæring af introduktionslægerne og er meget opmærksomme på hvilke funktioner der især skal fokuseres på det sidste år af hoveduddannelsen - administration, organisation, samarbejde, undervisning. Endvidere fokuseres der på, at de opnår større rutine i anæstesi til små børn og får erfaring i præhospitalsbehandling - lægeambulancekørsel. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Der er ikke indenfor afdelingens aktuelle budget mulighed for at lade læger uden anæstesierfaring være surnummeret i en oplæringsperiode udover de aktuelle tre uger, hvor de hurtigt varetager præmedicinering selvstændigt, så reelt er den surnummererperiode kortere. Oplæringen og uddannelsen af læger uden anæstesierfaring kan optimeres meget, hvis afdelingen fik mulighed for at lade dem være surnummerer i en to måneders periode, hvor de blev systematisk oplært og opnåede de basale 9 kompetencer, som DASAIM anbefaler, en introduktionslæge har inden de går i vagt. Ved at omlægge præmedicineringsfunktionen, sådan at de læger, der er tilknyttet operationsgangen og som ikke sidder på stue og varetager en anæstesi, deltager i præmedicineringen, kunne der skabes mulighed for at en introduktionslæge fik mulighed for at sidde på stue og varetage hele anæstesiforløb - gerne hele dage. B 5. Konklusion Afdelingen har et meget stort uddannelsespotentiale og er på mange områder meget uddannelsesaktiv. Der er i afdelingen en nyetableret pædagogisk koordinerende funktion, der skal forsøge at optimere udnyttelsen af afdelingens uddannelsesmuligheder. Afdelingen bør tilføres ressourcer sådan at læger uden anæstesierfaring kan være surnummerer i 6-8 uger og tilbydes en systematisk oplæring og opnåelse af de 9 basale kompetencer jf. logbogen inden de skal varetage selvstændigt arbejde/vagt.. Afdelingen har flot prioriteret at alle overlæger har deltaget i et vejlederkursus og aktuelt har 9 ud af 14 været på kursus. Pga. at de uddannelsessøgende læger der deltog i inspektorbesøget alle var helt nye i afdelingen og dermed reelt havde vanskeligt ved at udtale sig konkret om uddannelsesmiljø og prioritering i afdelingen, aftaltes det med den ledende og uddannelsesansvarlige overlæge, at der foretages genbesøg om et år. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion 3

5 Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 4

6 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 5

7 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6