Vækst og dynamik i nye virksomheder 5. statistiske portræt Juni 2005
Vækst og dynamik i nye virksomheder 5. statistiske portræt
Forord Nye virksomheder har stor betydning for vækst og beskæftigelse i det danske samfund. Iværksættere bidrager ikke alene med nye produkter, processer og teknologier, men skaber også nye arbejdspladser. Og iværksættere er med til at styrke konkurrencen, fordi de udfordrer eksisterende virksomheder på markederne. I serien af statistiske portrætter om iværksætterne udgives hermed det 5. statistiske portræt, Dynamik og vækst i nye virksomheder. Som noget nyt sættes der fokus på Born Globals virksomheder som fra etableringen har eksport og på iværksættere, der starter nye selskaber, samt på de ansatte i de nye virksomheder. Dynamik og vækst i nye virksomheder - 5. statistiske portræt er udarbejdet af Danmarks Statistik ved Dorte Koch, Helle Månsson, Maja Fromseier Mortensen, Camilla Andersen, Gitte Nielsen, Ellen Nielsen og Lene Johansen, i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen ved Nikolaj Vibe Michelsen og Stine Kruse. Danmarks Statistik er produktionsansvarlig. Gennem en årrække er statistik om iværksætterne i Danmark blevet udviklet og opdateret, og det omfangsrige materiale giver en unik mulighed for at beskrive iværksætterne i Danmark. Desuden har datamaterialet en detaljeringsgrad, som giver mulighed for en statistisk beskrivelse af iværksættere, der ikke findes andre steder. Dynamik og vækst i nye virksomheder - 5. statistiske portræt er et led i Erhvervs- og Byggestyrelsens arbejde for at tilvejebringe og formidle ny viden om iværksætterne. Det 5. statistiske portræt skal således ses i sammenhæng med det årlige Iværksætterindeks, som sammenligner den danske iværksætteraktivitet og de danske rammevilkår med 14 andre OECD-lande. Erhvervs- og Byggestyrelsen håber med det 5. statistiske portræt at tilvejebringe nye dimensioner i den viden om iværksætternes udvikling, som er et vigtigt redskab for den brede kreds af aktører, der arbejder for at skabe bedre vilkår for iværksætterne i Danmark. Charlotte Münter Direktør Juni 2005 3
Indholdsfortegnelse Forord............................................3 Hovedresultater....................................7 1. Indledning....................................15 1.1 Rapportens opbygning.................................. 16 2. Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001.................................19 2.1 Tilgangen af nye virksomheder i perioden 1996 til 2001................................. 20 Nye virksomheders eksport.............................. 26 Selskaber kontra personligt ejede nye virksomheder......... 30 2.2 Iværksætteren bag de nye virksomheder................... 37 Iværksætterens personlige baggrund...................... 37 Iværksætterens erhvervsmæssige baggrund................. 41 Iværksætterens kompetencer............................. 44 2.3 Karakteristik af de ansatte i nye virksomheder i 2001.................................... 46 2.4 Sammenfatning........................................ 53 3. Ændringer i nye virksomheders ejerforhold.........55 3.1 Introduktion.......................................... 56 3.2 Opkøb............................................... 58 Omsætning og beskæftigelse............................. 61 3.3 Omdannelser.......................................... 63 Omsætning og beskæftigelse............................. 64 3.4 Videreførelse som personligt ejet virksomhed............... 66 Omsætning og beskæftigelse............................. 68 Personerne bag videreførelser............................ 69 3.5 Sammenfatning........................................ 72 4. Virksomhedernes overlevelse og vækst............73 4.1 De nye virksomheders overlevelse......................... 74 Deltids- eller heltidsvirksomhed?......................... 78 4.2 Væksten i de overlevende virksomheder................... 81 4.3 Eksport i de overlevende virksomheder.................... 87 4.4 Omdannelsers virksomheders vækst...................... 93 4.5 Sammenfatning........................................ 95 5. Statistisk model for virksomheders overlevelse......97 5.1 Iværksætteres overlevelse................................ 97 5.2 Udvælgelse af forklarende variable........................ 98 5.3 Estimation af modellen................................. 99 5.4 Analyse af krydsvariable................................ 102 5
5.5 Superoverlever........................................ 106 5.6 Sammenfatning....................................... 107 6. Iværksætterne og de nye virksomheders vækst.... 109 6.1 Iværksætterprofiler og branchefordeling.................. 109 6.2 Iværksætterne og væksten i de nye virksomheder........... 113 6.3 Profil af de overlevende iværksættere..................... 115 6.4 Sammenfatning....................................... 120 Appendiks 1. Datamateriale og metode.............. 121 Appendiks 2. Iværksætteren bag selskabet........... 127 Appendiks 3. Ændringer i ejerforhold................ 131 Appendiks 4. Brancheoversigt...................... 133 Appendiks 5. Regressionsanalyse................... 135 6
Hovedresultater Rapporten skildrer nye virksomheder i Danmark og personerne bag iværksætterne. Beskrivelsen tager udgangspunkt dels i en karakteristik af de nye virksomheder og dels i en karakteristik af de personer, der nedsætter sig som iværksættere. Som noget nyt analyserer rapporten også forskellen mellem iværksættere, der starter personligt ejede virksomheder, og iværksættere, som starter anparts- eller aktieselskab. Rapporten indeholder desuden en beskrivelse af de ansatte i de nye virksomheder samt analyser af de nye virksomheders eksport. Endelig analyseres overlevelse, vækst og omdannelser i de virksomheder, der er etableret i 1996 og stadig eksisterer i 2002. Analysen sker i forhold til en række karakteristika, som i tidligere iværksætterportrætter er identificeret som værende af betydning for overlevelse og vækst i de nye virksomheder, herunder bl.a. faglige forudsætninger, branchevalg, alder og virksomhedens ejerform. Flere nye selskaber De nye virksomheder og iværksætterne i 2001 Der er fra 1996 til 2001 sket en stigning i antallet af nye virksomheder fra 14.626 til 16.447. Stigningen skyldes primært en fremgang i antallet af nye selskaber, mens antallet af personligt ejede virksomheder er gået tilbage. Niveauet for nye virksomheder i 2001 er imidlertid det laveste siden 1998. Noget tyder på, at antallet af nye virksomheder igen har stabiliseret sig omkring ca. 16.000 årligt. Dette svarer til niveauet i årene før dot.com-bølgen, som gav en stigning i antallet af nye virksomheder frem til rekordåret 2000, hvor antallet toppede med godt 18.600 virksomheder. Etableringsraten er højest omkring hovedstadsområdet Etableringsraten definerer antallet af nye virksomheder i forhold til bestanden af virksomheder. Raten angiver således, hvor stor en andel de nye virksomheder udgør af de enkelte amters samlede erhvervsliv. Andelen er højest i Frederiksberg og Københavns kommuner. Begge kommuner har en etableringsrate på over 14 mod landsgennemsnittet på 9,4. De øvrige amter i hovedstadsområdet ligger ligeledes over landsgennemsnittet. I bunden ligger Bornholms, Ringkøbing og Sønderjyllands og Storstrøms amt. Det samme billede tegner sig, hvis man ser på etableringshyppigheden, som angiver hvor mange nye virksomheder, der er oprettet pr. 1.000 indbyggere. Igen ligger Københavns og Frederiksberg kommuner højest, og Bornholms amt lavest. Flest nye virksomheder inden for Videnservice Der etableres fortsat flest nye virksomheder inden for branchen Videnservice (28,6 pct.), og andelen af nye virksomheder i denne branche er stigende i forhold til mere traditionelle brancher som Industri (6,6 7
pct.), Detailhandel (16,7) og Engroshandel mv. (10,1 pct.). Den tendens, som har været tydelig op igennem 1990 erne, fortsætter altså også ind i det nye årtusinde, hvor nye virksomheders branchefordeling afspejler det skift, der har fundet sted fra industri- til vidensamfund. De nye virksomheders samlede omsætning i etableringsåret er næsten fordoblet fra 1996 til 2001 fra 5,3 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Væksten i virksomhedernes omsætning er afhængig af, hvilken branche den nye virksomhed etableres indenfor. De nye virksomheder inden for Industri, Detailhandel, Transport og Operationel service har fordoblet deres omsætning fra 1996 til 2001, mens den inden for Hotel og restauration er stort set uændret. Den samlede omsætning er næsten fordoblet siden 1996 Det er kun få nye virksomheder, som fra etableringen har eksport de såkaldte born globals. Eksportens andel af den samlede omsætning er samtidig beskeden. Omsætningen i et lille udsnit af de eksporterende virksomheder består imidlertid udelukkende af eksport. De ansatte i de nye virksomheder vokser samlet set (fra 4.771 i 1996 til 9.642 i 2001), hvilket i sig selv ikke er overraskende, da antallet af virksomheder også vokser. Det interessante er, at væksten i antal ansatte er væsentlig større end væksten i nye virksomheder. Det kan også ses af, at det gennemsnitlige antal ansatte i virksomheder med ansatte er 3,3 personer i 2001 mod 3,0 i 1996. Desuden vokser antallet af virksomheder, der har ansatte fra etableringsstart. I 1996 var der 1.583 virksomheder med beskæftigelse, og dette tal var i 2001 vokset til 2.889 virksomheder. Samlet set har 18 pct. af de nye virksomheder i 2001 ansatte, men der sker en udvikling mod, at flere af de nye virksomheder har ansatte fra etableringsstarten (fra 11 pct. i 1996 til 18 pct. i 2001). Rapporten indeholder som noget nyt en beskrivelse af de ansatte i de nye virksomheder. Formålet med denne analyse er at klarlægge, om de ansatte i nye virksomheder har andre kvalifikationer end de ansatte i den private sektor generelt. Især undersøges det, om de nye virksomheder har vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere end etablerede virksomheder. Det samlede antal ansatte er fordoblet.. og samme tendens gælder for antallet af virksomheder med ansatte Ansatte i nye virksomheder ligner ansatte i den private sektor Analysen viser imidlertid, at de ansatte i nye virksomheder har mange fællestræk med de øvrige ansatte i den private sektor. De ansatte i de nye virksomheder adskiller sig kun fra de ansatte i den private sektor ved, at lidt flere har en erhvervsfaglig uddannelse. De er lidt ældre, og der er en større andel af mandlige ansatte. Der er således ikke noget, der tyder på, at det skulle være sværere for de nye virksomheder at rekruttere medarbejdere, end det er for andre virksomheder. 8
Nyt datamateriale har muliggjort beskrivelse af alle iværksættere Den typiske iværksætter er en mand I personligt ejede virksomheder er iværksætteren yngre mens selskabsiværksættere typisk er noget ældre Iværksætterne har gode kompetencer Selskaber kontra personligt ejede virksomheder I tidligere iværksætterportrætter har det kun været muligt at beskrive iværksætteren i de personligt ejede virksomheder, idet indehaveren af en personligt ejet virksomhed er identisk med iværksætteren. Så simpelt forholder det sig ikke i de nye selskaber. I de nye selskaber er det ikke registreret, hvem der er den oprindelige idé-mand bag selskabet. I dette statistiske portræt er der udarbejdet et datamateriale specielt med henblik på at identificere iværksætterne bag selskaber 1. Dermed er det muligt at give et mere nuanceret billede af, hvem iværksætterne er. 68 pct. af iværksætterne i de personligt ejede virksomheder er mænd imod 51 pct. for befolkningen mellem 16 og 66 år. Kønsfordelingen er endnu mere markant i de nye selskaber, hvor hele 89 pct. er mænd. Der er lidt flere kvinder blandt iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder end tidligere, men lidt færre blandt selskabsiværksætterne end tidligere. Ser man på iværksætternes alder, fremkommer der et billede, som er noget mere differentieret, end tidligere iværksætterportrætter har vist. For iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder ses den samme tendens som tidligere. Iværksætterne er generelt relativt unge set i forhold til befolkningen mellem 16-66 år, idet 36 pct. er under 30 år mod 26 pct. i befolkningen generelt og kun 26 pct. over 40 år mod 51 pct. i befolkningen generelt. Derimod tegner der sig en anden tendens, hvis man ser på iværksætterne bag selskaberne. De er generelt ældre, både set i forhold til iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder og befolkningen. 85 pct. af selskabsiværksættere er over 30 år, mens dette gælder for 64 pct. af iværksætterne bag personligt ejede virksomheder og 73 pct. af befolkningen generelt. Og i aldersgruppen over 40 år findes 45 pct. af selskabsiværksætterne mod kun 26 pct. af iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder. Iværksætterne har generelt et højere kompetenceniveau end befolkningen. Langt de fleste iværksættere kommer fra beskæftigelse året før, de startede virksomhed, og de har generelt længere tids erhvervserfaring end befolkningen generelt. Ser man på uddannelsesniveauet, er der færre iværksættere uden kompetencegivende uddannelse i forhold til befolkningen generelt, og flere har en erhvervsfaglig uddannelse. 1. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse af datamateriale og metode. 9
De nye aktie- og anpartsselskaber ser ud til at have bedre forudsætninger for at klare sig end de nye personligt ejede virksomheder. Selskaberne har i startåret en væsentligt højere gennemsnitlig omsætning end de personligt ejede nye virksomheder. Halvdelen af de nye aktie- og anpartsselskaber har ansatte fra starten, mens det kun er 8 pct. af de nye personligt ejede virksomheder. Desuden har de ansatte i selskaberne højere uddannelses- og lønniveau end ansatte i personligt ejede virksomheder. Formodningen om, at selskaber ser ud til at have bedre forudsætninger for at klare sig end personligt ejede virksomheder, bekræftes, når man betragter iværksætterne bag de nye virksomheder. Iværksættere, der starter et selskab, er bedre rustede end de iværksættere, som starter en personligt ejet virksomhed. Bedre forudsætninger for at klare sig som aktie- og anpartsselskab end personligt ejet virksomhed Også iværksætterne bag selskaberne er bedre rustede De kommer oftere direkte fra beskæftigelse (90 pct. mod 71 pct.) og har mere erhvervserfaring (andelen af selskabsiværksættere med over tre års erfaring er 87 pct. mod 78 pct. blandt iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder). Desuden er selskabsiværksætterne ældre, og 65 pct. havde en indkomst på over 300.000 kr. året før, de startede virksomhed, mod kun 32 pct. blandt iværksætterne bag personligt ejede virksomheder. Omdannelser og videreførelser For en mindre del af de nye virksomheder sker der væsentlige ændringer inden for de første år efter etableringen fx i form af, at virksomheden videreføres af en ny ejer eller omdannes til en ny ejerform. En ud af tyve nye virksomheder etableret i perioden 1993-1998 er blevet videreført i form af omdannelse, opkøb af eksisterende virksomhed mv. Omdannelse af etablerede virksomheder Helt overordnet tegner der sig to forskellige billeder af disse virksomheder. For det første har virksomheder, der omdannes til ny ejerform (oftest fra personligt ejet til selskab), og virksomheder, der opkøbes af allerede eksisterende virksomheder, fra starten en større omsætning end andre nye virksomheder. Denne type virksomhed synes fra starten mere succesrig med potentiale for vækst end gennemsnittet af nye virksomheder. For det andet overtages de virksomheder, der videreføres med en ny ejer som personligt ejet virksomhed, ofte af en person, der har færre kompetencer end den tidligere indehaver. Disse virksomheder genererer ikke omsætning og beskæftigelse i et nævneværdigt omfang. Men videreførelse af en eksisterende virksomhed synes at være en god måde at etablere sig på for personer med relativt svage kompetencer. Større omsætning ved omdannelse og opkøb Videreførelse af personligt ejet virksomhed giver fodfæste for personer med relativt svage kompetencer 10
Overlevelse Karakteristika med betydning for overlevelsen Selskaberne genererer den højeste vækst De nye virksomheders overlevelse og vækst Betragter man overlevelsen fra år til år, er det tydeligt, at det er virksomhedens andet og tredje år, der er virkelig kritiske. Efter det første år er hele 92 pct. af virksomhederne fortsat i drift. Men herefter falder en del af virksomhederne fra, så der 3 år efter etablering er 52 pct. af virksomhederne, der har overlevet, og 5 år efter etablering er 38 pct. tilbage. Herefter sker der en stabilisering i antallet af virksomheder, der overlever og dermed en udjævning i antallet, der ophører. Der er en række karakteristika, som har betydning for overlevelsen. Det er af stor betydning, hvilken grad af aktivitet virksomheden har. Heltidsvirksomhederne har en overlevelse på 44 pct. seks år efter etablering mod 21 pct. for deltidsvirksomhederne. Virksomheder, som har ansatte, har typisk også en højere overlevelsesandel (49 pct. og højere). Ejerskabet har også kritisk betydning for virksomhedens overlevelse. Således har selskaberne seks år efter etablering en overlevelsesandel på 58 pct. mod 41 pct. for de personligt ejede virksomheder. Hertil kommer, at der er store branchemæssige forskelle i overlevelsesgraden fra Detailhandel, hvor kun 24 pct. af virksomhederne overlever, til Bygge og anlæg, hvor 49 pct. af virksomhederne overlever efter seks år. I et samfundsmæssigt perspektiv er det ikke kun interessant, hvor mange virksomheder der overlever, men også hvordan de overlevende virksomheder klarer sig. Deltidsvirksomhederne har en beskeden økonomisk aktivitet i startåret, og aktiviteten vokser kun begrænset. Derimod har heltidsvirksomhederne i 2002 haft en omsætningsfremgang på 166 pct. fra 2,7 mia. kr. i 1996 til 7,2 mia. kr. i 2002. Den største vækst finder sted i de første år efter etableringen. Overlevende virksomheder etableret i selskabsform har den højeste vækst målt på omsætningen. Den gennemsnitlige omsætning er i selskaberne fem gange større i startåret (1,6 mio. kr.) end i de personligt ejede virksomheder (328.000 kr.), ligesom omsætningen vokser betydeligt mere i selskaberne i de første år efter etableringen (til 5,3 mio. kr. i 2002) end i de personligt ejede virksomheder (til 731.000 kr. i 2002). Ser man på beskæftigelsen i de overlevende virksomheder, tegner der sig nogenlunde det samme billede. Her er det også selskaberne, der skaber den største vækst i beskæftigelsen. De har gennemsnitligt 5,4 ansatte i 2002 mod de personligt ejede virksomheders andel på 0,6 ansatte. Samtidig øges antallet af selskaber med ansatte, så det i 2002 er 62 pct. af selskaberne, der har ansatte, mod 18 pct. af de personligt ejede virksomheder. Eksporterende nye virksomheder klarer sig godt Analysen af de nye virksomheders eksport viser, at virksomheder, der fra starten er rettet mod eksportmarkedet, klarer sig bedre i et længere perspektiv: dels har de en højere overlevelsesandel, dels genererer disse virksomheder en større omsætning i løbet af deres første leveår. 11
Virksomheder, som er omdannet fra personligt ejede virksomheder til selskaber, opnår på lang sigt stort set samme vækst i omsætning og beskæftigelse, som de virksomheder, der etableredes i selskabsform fra starten. Derfor kan omdannelse betegnes som et succeskriterium for personligt ejede virksomheder. I kapitel 5 foretages en regressionsanalyse, som viser, at en iværksætter i Videnservice har en marginal overlevelsessandsynlighed, der er 11 procentpoint højere end en iværksætter inden for Detailhandel. Branchevalget er den mest afgørende faktor for virksomhedens overlevelse. Den næstvigtigste faktor er selskabsformen. Den marginale effekt på overlevelsessandsynligheden af at kunne etablere sin virksomhed i selskabsform frem for som personligt ejet er på 7 procentpoint. Den geografiske placering har ligeledes stor betydning. Virksomheder startet på Bornholm har 8 procentpoint større sandsynlighed for at overleve end virksomheder startet i Roskilde amt. Iværksættere, som besidder alle de kendetegn, som ifølge regressionsanalysen giver højst overlevelse, har en beregnet overlevelsessandsynlighed på 97 pct. Det vigtigste for virksomhedens overlevelse er, hvilken branche virksomheden etableres i, hvor virksomheden placeres, og hvorvidt virksomheden oprettes som selskab eller personligt ejet. Omdannelse som et succeskriterium Branchevalget og ejerformen er afgørende faktorer for virksomhedens overlevelse men geografien spiller også ind Den optimale iværksætter Fokuseres der på mere end én variabel af gangen, ses det, at krydset mellem to variable kan ændre effekten fra hver af variablerne. I nogle tilfælde bliver stærke kendetegn yderligere forstærket, mens der i andre tilfælde fås en dæmpende virkning. Ved at inddrage vekselvirkningerne kan modellen således fx perspektivere hypotesen om, at det er en fordel at starte op som selskab. Der er således brancher, hvor det er en stor fordel med hensyn til overlevelsen at etablere et selskab. Mens der fx i Videnservice er en større overlevelsessandsynlighed ved at etablere et personlig ejet. På tilsvarende måde har alder en stor betydning i nogle brancher, mens den er stort set uden betydning i andre. Det er ofte en fordel at starte op som selskab... Der er store forskelle på virksomhedernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst. Ved at se på sammenhængen mellem virksomhedens udvikling og iværksætterens personlige baggrund tegner der sig et mønster af fire vidt forskellige iværksættertyper. Deltidsiværksætterne er karakteriseret ved ikke at have ansatte og ved et aktivitetsniveau, der er så beskedent, at iværksætteren ikke kan leve af denne indtægt alene. 65 pct. af virksomhederne i denne kategori er etableret inden for Engros- og Detailhandel og Videnservice. Deltidsiværksætterne er den gruppe, som har den højeste andel af iværksættere med videregående uddannelse (31 pct.), som har den korteste erhvervserfaring, og som har den laveste andel med branchekendskab (14 pct.) Deltidsiværksætterne 12
Freelanceiværksætteren Den selvstændige iværksætter Freelanceiværksætteren har et omsætningsniveau, der betyder, at iværksætteren kan leve af virksomheden, men til gengæld er der ingen ansatte i virksomheden. Næsten en fjerdedel af Freelanceiværksætterne er etableret inden for Videnservice. Freelanceiværksætteren har lidt mere erhvervserfaring og branchekendskab end Deltidsiværksætteren. Den Selvstændige iværksætter ansætter et mindre antal medarbejdere i løbet af de første år efter etablering. Det antages, at der i denne gruppe af iværksættere findes potentielle Vækstiværksættere. Den Selvstændige iværksætter findes typisk inden for Bygge og anlæg, Detail- og Engroshandel mv. samt Hotel og restauration. Overordnet set er omsætning og beskæftigelse hos Den Selvstændige iværksætter på et lavere niveau end hos Vækstiværksætterne, hvilket til dels skyldes de variable, som grupperingen af iværksætterne er udarbejdet efter. Men Den Selvstændige iværksætters personlige egenskaber minder om Vækstiværksætternes. Der er blandt iværksætterne i disse to grupper relativt mange med erhvervsfaglig uddannelse, de har flere års erhvervserfaring og mere branchekendskab end Deltidsiværksættere og Freelanceiværksættere. Vækstiværksættere bidrager til vækst Der er ikke så mange Vækstiværksættere i antal - men virksomhedernes bidrag til omsætning og beskæftigelse i erhvervslivet er stort. De udgør 3 pct. af de overlevende virksomheder i 2002, men i løbet af de første seks år øger de den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed fra 2,9 mio. kr. til 15,5 mio. kr. og beskæftigelsen fra gennemsnitligt 6,7 ansatte til gennemsnitligt 21,6 ansatte. Vækstiværksætterne adskiller sig fra de andre typer iværksættere ved, at virksomhederne typisk bliver etableret som selskaber (80 pct.), at iværksætterne er markant ældre og oftest har formue ved etableringen. 13
14
1. Indledning Nye virksomheder er med til at skabe udvikling og dynamik i samfundet. De medvirker til at øge konkurrencen og fleksibiliteten og skubber dermed til fornyelsesprocessen i erhvervslivet. De skaber nye job, økonomisk vækst, nye produkter og produktionsprocesser. Nye virksomheder bidrager med skønsmæssigt 26.000 job om året, og omsætningen i nye virksomheder er steget fra 5,3 mia. kr. i 1996 til 9,5 mia. kr. i 2001. Personerne bag de nye virksomheder - iværksætterne har specielt i starten stor betydning for virksomhedens udvikling, og derfor er viden om iværksætterne et vigtigt element i forståelsen af de nye virksomheders livsforløb. Der er både i Danmark og i EU megen fokus på iværksætterområdet, fordi nye virksomheder udgør en vigtig brik i sikringen af den fremtidige velfærd. Endnu mere fokus er der selvfølgelig på nye virksomheder, der også skaber vækst. Regeringen prioriterer iværksætterområdet højt og søger gennem nye love og initiativer at give iværksætterne de bedste betingelser for vækst og dynamik. Med Dynamik og vækst i nye virksomheder er der etableret ny viden om iværksætterområdet. Rapporten udgør dermed et vigtigt input til det videngrundlag, der er nødvendigt for dels at kunne følge udviklingen og forandringerne på området, dels for at kunne justere den fremtidige iværksætterpolitik. Rapporten er det seneste skud på stammen af rapporter 1, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen siden midten af 1990 erne. Det bagvedliggende statistiske grundmateriale er gennem årene gradvist blevet udbygget og har gjort det muligt til stadighed at inddrage nye aspekter i analyserne. I forhold til de tidligere rapporter er der i denne rapport etableret et nyt datagrundlag om iværksætterne bag de virksomheder, der etableres som anparts- eller aktieselskaber. Dermed er der mulighed for at etablere et tilnærmelsesvist fuldt dækkende billede af personerne bag de nye virksomheder. Det andet nye element er en analyse af virksomheder, der en kort årrække efter etableringen opkøbes af eksisterende virksomheder, eller hvor der på anden måde sker et ejerskifte. Som det tredje og sidste nye element inddrager analysen for første gang en beskrivelse af de ansatte i de nye virksomheder. Datamaterialet er omfattende og af en karakter, der ikke findes i noget andet land i verden. Data er samlet i Danmarks Statistiks Iværksætter- 1. Det drejer sig om Iværksættere i 1990'erne - et statistisk portræt (1996), Iværksættere i 1990'erne - Statistisk portræt nr. 2, Iværksættere i 1990'erne - Statistisk portræt nr. 3 og De nye virksomheder 4. statistiske portræt (www.ebst.dk/publikationer) 15
database, hvorfra det er muligt at rekvirere særkørsler. Materiale og metode er nærmere beskrevet i Appendiks 1. Det er værd at bemærke, at udarbejdelsen af denne rapport er gennemført uden belastning af de nye virksomheder. Det statistiske materiale, der ligger til grund for undersøgelsen, er dannet på basis af udtræk fra Danmarks Statistiks registre og suppleret med et udtræk fra Erhvervsog Selskabsstyrelsens selskabsregister. 1.1 Rapportens opbygning Undersøgelsen analyserer iværksættere og deres virksomheder fra dels en virksomhedssynsvinkel dels en personsynsvinkel som yderligere er opsplittet i analyser af iværksætterne og af de ansatte. Rapporten har desuden dels fokus på det enkelte års resultater dels på udviklingen over en årrække. Der sondres i rapporten mellem på den ene side personligt ejede virksomheder som er enkeltmandsejede og interessentskaber og på den anden side selskaber som er anparts- og aktieselskaber. I rapporten undersøges 11 forskellige hypoteser vedrørende de nye virksomheder og iværksætterne bag disse. Kapitel 2 Nye virksomheder, iværksættere og ansatte 1996 og 2001 Kapitlet indledes med en beskrivelse af de nye virksomheder, som er etableret i perioden 1996 til 2001, samt en analyse af de nye selskaber i forhold til de nye personligt ejede virksomheder. Herefter foretages en beskrivelse af iværksætteren bag virksomhederne. Til kapitlet er udarbejdet et nyt datamateriale, som identificerer iværksætteren bag selskaberne. Tredje del af kapitlet indeholder en beskrivelse af de ansatte i de nystartede virksomheder. Hypotese 1: Virksomheder, der etableres i selskabsform, har fra starten flere ansatte og større omsætning. Hypotese 2: Nye virksomheder, der fra starten har ansatte, er mere ambitiøse, fx i form af flere ansatte og større omsætning uafhængigt af selskabsform. Hypotese 3: Iværksætterne bag selskaberne er bedre kvalificerede end iværksætterne bag de personligt ejede. Hypotese 4: Det er vanskeligt for de nye virksomheder at rekruttere kvalificerede medarbejdere. 16
Hypotese 5: Det er nemmere for nye selskaber at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, end det er for nye personligt ejede virksomheder. Kapitel 3 Videreførelser For en mindre del af de nye virksomheder sker der væsentlige ændringer inden for de første år efter etableringen. Enten i form af grundlæggende ændringer som ejerskifte eller ændring af virksomhedens ejerform. Disse typer af virksomheder belyses i kapitel 3. Det undersøges, hvad der karakteriserer virksomhederne og personerne bag disse, og om de på væsentlige punkter adskiller sig fra andre nye virksomheder. Tre forskellige grupper af virksomheder identificeres og analyseres: Omdannelser, fx fra personligt ejet virksomhed til selskab Videreførelser, hvor den nye virksomhed opkøbes af en eksisterende virksomhed Videreførelser som personligt ejet virksomhed Hypotese 6: Den erfaring, der er erhvervet ved tidligere at have drevet en virksomhed (genstartere), og den videnmængde, som ligger i en virksomhed, der videreføres (videreførelser), afspejles i en større omsætning og beskæftigelse i de første år end det, der typisk genereres i en egentlig nyetableret virksomhed. Hypotese 7: Det er et succeskriterium at omdanne en virksomhed fra personligt ejet til et selskab. Kapitel 4 Virksomhedernes overlevelse og vækst I kapitlet analyseres overlevelse og vækst fra 1996 til 2002 for virksomheder startet i 1996. Sidst i kapitlet foretages der en sammenligning af væksten i hhv. virksomheder omdannet fra personligt ejede til selskaber og alle nye virksomheder fra 1994. Hypotese 8: Virksomheder etableret som selskaber har en højere overlevelsesgrad end virksomheder etableret som personligt ejede. Hypotese 9: Eksporterende virksomheder har bedre muligheder for at klare sig på længere sigt, bl.a. i kraft af, at de har et større marked at operere på. Hypotese 10: Virksomheder omdannet fra personligt ejede til selskaber opnår samme vækst som virksomheder etableret som selskaber fra starten. 17
Kapitel 5 Statistisk model for iværksætteres overlevelse Kapitlet anvender en statistisk model - den såkaldte logistiske regressionsmodel til at belyse, hvilke faktorer der har signifikant betydning for, hvorvidt en virksomhed overlever eller ej. Kapitlet definerer endvidere en såkaldt superoverlever, dvs. en person, der har nogle få af de vigtigste karakteristika, som med stor sandsynlighed sikrer at virksomheden overlever. Kapitel 6 Iværksætterne og de nye virksomheders vækst I kapitel 6 opstilles fire forskellige profiler af iværksættere på baggrund af virksomhedens omsætning og antallet af ansatte. Disse er: Deltidsiværksætteren Freelanceiværksætteren Den selvstændige iværksætter Vækstiværksætteren De forskellige iværksætterprofiler analyseres udfra arten af og væksten i deres virksomhed samt deres personlige karakteristika. Hypotese 11: Personerne bag virksomheder med høj vækst adskiller sig fra andre iværksættere, bl.a. ved stærkere erhvervsmæssige kompetencer. Appendiks Bagerst i rapporten findes fem appendiks, som beskriver datamaterialet. Heri findes definitioner af de anvendte variabler, metodebeskrivelser, oversigt over den anvendte branchegruppering samt en uddybning af regressionsanalysen, som er baggrund for kapitel 5. 18
2. Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001 Dette kapitel består af tre dele og beskriver de nye virksomheder startet i perioden 1996 til 2001, iværksætterne bag og de ansatte i disse nye virksomheder. De anvendte populationer af virksomheder og iværksættere er nærmere beskrevet i appendiks 1. Beskrivelse af tilgangen af nye virksomheder Iværksætterne bag de nye virksomheder De ansatte i de nye virksomheder Hovedkonklusioner i dette kapitel: Første del af kapitlet giver en generel beskrivelse af den årlige tilgang af nye virksomheder i 1996 og 2001. Der fokuseres særligt på forskellen mellem virksomheder etableret som personligt ejede og i selskabsform. Den anden del af kapitlet beskriver iværksætteren bag disse nye selskaber. En sådan beskrivelse af iværksætteren er præsenteret før i tidligere iværksætterportrætter, men tidligere har beskrivelserne været begrænset til at omfatte de iværksættere, der vælger at starte deres nye virksomhed op i form af enkeltmandsejede virksomheder. Dette afsnit vil, som noget nyt, tillige bringe datamateriale udarbejdet specielt til at identificere iværksætterne bag selskaberne. Herefter fokuseres der på de ansatte i de nye virksomheder. Afsnittet belyser de ansatte ud fra deres personlige kvalifikationer og karakteristika. Dette er gjort ud fra en hypotese om, at de ansattes kvalifikationer er vigtige for virksomhedens performance og overlevelse. Antallet af ansatte i de nye virksomheder er fordoblet, og den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder er steget med 58 pct. i perioden 1996 til 2001. De nye aktie- og anpartsselskaber har i startåret en væsentligt højere gennemsnitlig omsætning og langt oftere ansatte end de personligt ejede nye virksomheder. Få nye virksomheder har eksport, og eksportens andel af den samlede omsætning er samtidig beskeden. Omsætningen i et lille udsnit af de eksporterende virksomheder består udelukkende af eksport. Disse virksomheder er ofte etableret som aktie- og anpartsselskaber. Iværksættere, der starter et selskab, synes at have bedre forudsætninger end de iværksættere, som starter en personligt ejet virksomhed. De kommer sjældnere fra arbejdsløshed, er ældre og har mere erhvervserfaring. Ansatte i nye virksomheder har mange fællestræk med de øvrige ansatte i den private sektor. Dette tyder på, at det ikke er sværere for de nye virksomheder at rekruttere medarbejdere, end det er for Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001 19
andre virksomheder. Dog havde de ansatte i selskaber mere kompetence end ansatte i de personligt ejede virksomheder. 2.1 Tilgangen af nye virksomheder i perioden 1996 til 2001 Dette kapitel beskriver den årlige tilgang af nye virksomheder i perioden 1996 til 2001 og analyserer virksomhederne ud fra deres omsætning, antal ansatte i opstartsåret og graden af eksport. De nye virksomheder belyses blandt andet ud fra, hvilken branche de er placeret i, størrelsen på deres omsætning, hvorvidt de har ansatte, hvor i Danmark de er placeret, samt hvorvidt de er oprettet i selskabsform eller som personligt ejede. Formålet er blandt andet at belyse to hypoteser. Den første hypotese er, at nye virksomheder i selskabsform fra starten er mere ambitiøse - målt på flere ansatte og større omsætning - end nye personligt ejede virksomheder. Den anden hypotese er, at nye virksomheder med ansatte er mere ambitiøse uafhængigt af hvilken form, virksomheden oprettes i. Fra 1996 til 2001 steg antallet af nye virksomheder fra 14.626 til 16.447. Der er i perioden sket en stigning i andelen af aktie- og anpartsselskaber 1 og et tilsvarende fald i andelen af personligt ejede virksomheder og interessentskaber. 2 Således er andelen af selskaber steget fra at udgøre 10,1 pct. af de nye virksomheder i 1996 til at udgøre 23,2 pct. af de nye virksomheder i 2001, jf. tabel 2.1. Fortsat stigning i andel af selskaber blandt nye virksomheder Tabel 2.1 Nye virksomheder fordelt på ejerform 1996 1997 1998 1999 2000 2001 antal I alt 14 626 16 163 16 063 17 734 18 640 16 447 pct. I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Personligt ejede 88,6 84,8 85,4 83,5 81,6 75,3 Selskaber 10,1 12,7 12,9 15,1 17,7 23,2 Øvrige 3 1,3 2,5 1,7 1,4 0,8 1,5 3 I den sidste del af perioden er der ligefrem sket et fald i antallet af personligt ejede virksomheder. Stigningen i det samlede antal nye virksomheder skyldes således, at der er kommet flere selskaber. 1. Herefter benævnt selskaber. 2. Herefter benævnt personligt ejede virksomheder. 3. Øvrige virksomheder kan være a.m.b.a. selskaber, udenlandsk ejede eller en anden ejerform, som ikke går under betegnelsen enten enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktie- eller anpartsselskab, se appendiks 1.1. 20 Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001
Fald i antallet af nye virksomheder inden for Handel og Transport Andelen af nye virksomheder inden for Videnservice samt Bygge og Anlæg er voksende I perioden 1996 til 2001 er der i visse brancher 4 sket et fald i antallet af nye virksomheder trods den ellers generelle stigning frem til 2000. Således er der kommet færre virksomheder i handelsbrancherne (Engroshandel mv. og Detailhandel), i Transport mv. samt i Operationel service. I de øvrige brancher er der sket en stigning i antallet af nye virksomheder, jf. tabel 2.2. Denne udvikling ses ikke kun i antallet af nye virksomheder, men afspejles således også i branchernes andel af de nye virksomheder. Andelen af nye virksomheder inden for fx Videnservice og Bygge og anlæg er steget med hhv. 7,1 og 2,1 procentpoint, mens andelen af virksomheder inden for handel (Engroshandel mv. samt Detailhandel) sammenlagt er faldet fra 33,5 pct. til 26,8 pct. Tabel 2.2 Nye virksomheder fordelt på branche 1996 1997 1998 1999 2000 2001 antal I alt 14 626 16 163 16 063 17 734 18 640 16 447 pct. I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Industri 6,5 6,4 6,3 5,8 6,0 6,6 Bygge og anlæg 9,8 11,4 11,8 12,2 13,0 11,9 Engroshandel mv. 13,0 13,0 11,3 11,0 10,0 10,1 Detailhandel 20,5 20,3 19,3 17,8 16,6 16,7 Hotel og restauration 6,5 7,0 6,7 7,1 5,7 7,0 Transport mv. 5,5 4,7 5,3 4,7 4,3 4,0 Videnservice 21,5 22,8 24,1 25,0 29,0 28,6 Operationel service 9,2 6,9 7,6 7,9 6,7 6,6 Øvrige serviceerhverv 7,5 7,4 7,7 8,4 8,6 8,5 Etableringsrate og etableringshyppighed højest i hovedstadsområdet Ser man på etableringsraten 5, som angiver hvor stor en andel de nye virksomheder udgør af de enkelte amters samlede erhvervsliv, er andelen højest i Frederiksberg og Københavns kommuner. Begge kommuner har en etablerings-rate på over 14 mod landsgennemsnittet på 9,4. De øvrige amter i hovedstadsområdet ligger ligeledes over landsgennemsnittet. I bunden ligger Bornholms, Ringkøbing, Sønderjyllands og Storstrøms amter, jf. tabel 2.7. Det samme billede tegner sig, hvis man ser på etableringshyppigheden, som angiver hvor mange nye virksomheder der er oprettet pr. 1.000 indbyggere. Igen ligger Københavns og Frederiksberg kommuner højest, og Bornholms amt lavest. 4. Se appendiks 4 for en detaljeret oversigt over de enkelte branchegruppers indhold. 5. Se appendiks 1.5 for en definition af etableringsrate og etableringshyppighed Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001 21
Tabel 2.3 Etableringsrate og etableringshyppighed fordelt på amter i 2001 Etableringshyppighed Etableringsrate pr.1 000 indbyggere pr. 100 firmaer I alt 4,6 9,4 Københavns Kommune 7,8 14,0 Frederiksberg Kommune 7,3 14,5 Københavns Amt 5,0 9,4 Frederiksborg Amt 5,5 9,5 Roskilde Amt 5,0 9,8 Vestsjællands Amt 4,1 8,7 Storstrøms Amt 3,4 7,7 Bornholms Amt 3,2 7,0 Fyns Amt 3,7 8,5 Sønderjyllands Amt 3,3 7,6 Ribe Amt 3,7 8,2 Vejle Amt 4,1 8,5 Ringkøbing Amt 3,3 7,2 Århus Amt 4,3 9,5 Viborg Amt 3,6 7,4 Nordjyllands Amt 3,7 8,5 Betragter man den samlede omsætning i de nye virksomheders etableringsår, er omsætningen vokset fra 5,3 mia. kr. i 1996 til 9,5 mia. kr. i 2001, det vil sige næsten en fordobling. Det svarer til, at den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder er steget jævnt over perioden, fra 366.000 kr. i 1996 til 578.000 kr. i 2001, svarende til en stigning på 58 pct. Omsætningen i de nye virksomheder er vokset med 58 pct. Tabel 2.4 Gennemsnitlig omsætning fordelt på branche 1996 1997 1998 1999 2000 2001 indeks, 1996=100 I alt 100 130 126 135 128 158 Industri 100 156 142 140 139 186 Bygge og anlæg 100 128 124 118 112 142 Engroshandel mv. 100 131 128 127 132 165 Detailhandel 100 133 146 156 160 193 Hotel og restauration 100 109 97 114 121 114 Transport mv. 100 151 125 170 121 219 Videnservice 100 120 125 147 128 148 Operationel service 100 108 115 125 167 206 Øvrige serviceerhverv 100 116 109 127 113 139 22 Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001
Væksten i omsætningen afhænger af branchen Iværksættere i Jylland har størst omsætning Fremgangen i de nye virksomheders omsætning viser sig at være meget branchespecifik. Som det fremgår af tabel 2.4, har nye virksomheder inden for Industri, Detailhandel, Transport og Operationel service en dobbelt så stor omsætning i 2001 som i 1996. Derimod ses en næsten uændret omsætning inden for Hotel og restaurationsbranchen. Tabel 2.5 viser omsætningen pr. ny virksomhed fordelt på amter. Heraf fremgår det, at iværksættere i Ribe, Vejle og Ringkøbing amter har den højeste gennemsnitlige omsætning, mens Frederiksberg og Bornholm placerer sig i bunden. Tabel 2.5 Omsætning i nye virksomheder fordelt på amter i 2001 Gennemsnitlig omsætning Omsætning i alt pr. ny virksomhed 1 000 kr. I alt 578 9 502 787 Københavns Kommune 506 1 435 258 Frederiksberg Kommune 435 203 828 Københavns Amt 580 1 167 823 Frederiksborg Amt 492 668 706 Roskilde Amt 615 495 905 Vestsjællands Amt 602 488 662 Storstrøms Amt 558 325 774 Bornholms Amt 449 40 426 Fyns Amt 612 704 520 Sønderjyllands Amt 529 292 386 Ribe Amt 717 389 818 Vejle Amt 747 710 430 Ringkøbing Amt 680 408 252 Århus Amt 581 1 100 443 Viborg Amt 650 359 460 Nordjyllands Amt 579 710 636 26.000 beskæftiget i nye virksomheder Såfremt beskæftigelsesbegrebet i de nye virksomheder udvides til ikke kun at omfatte primære lønmodtagere, men også omfatte bibeskæftigede, iværksættere og medarbejdende ægtefæller uanset omfanget af beskæftigelsen, vil de nye virksomheder skønsmæssigt beskæftige 26.000 personer. 6 6. Se appendiks 1.2 for en definition af det udvidede beskæftigelsesbegreb. Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001 23
Antallet af ansatte 7 i de nye virksomheder vokser støt i perioden 1996 til 2001. Der var således 4.771 ansatte i 1996 og 9.642 ansatte i 2001. Da antallet af nye virksomheder også er steget i perioden, er dette ikke overraskende, men væksten i antal ansatte har været væsentlig større end væksten i antallet af nye virksomheder. Flere virksomheder med ansatte Antallet af virksomheder med ansatte blandt de nye virksomheder vokser også. I 1996 var der således 1.583 virksomheder med beskæftigelse. Dette tal var i 2001 vokset til 2.889 virksomheder. Mens antallet af ansatte er fordoblet i perioden, er antallet af virksomheder med ansatte altså også næsten fordoblet. Overordnet set er det gennemsnitlige antal ansatte det første år i nye virksomheder med ansatte steget fra 3,0 til 3,3 personer, og andelen af de nye virksomheder, som har ansatte, er steget fra 11 pct. til 18 pct., jf. tabel 2.6. Tabel 2.6 Ansatte i de nye virksomheder 1996 1997 1998 1999 2000 2001 antal Ansatte i nye virksomheder Nye virksomheder med ansatte 4 771 6 694 6 017 7 570 9 164 9 642 1 583 2 076 2 075 2 339 2 837 2 889 pct. Andel af nye virksomheder som har ansatte Gennemsnitligt antal ansatte i virksomheder med ansatte 10,8 12,8 12,9 13,2 15,2 17,6 3,0 3,2 2,9 3,2 3,2 3,3 Der er stor variation inden for de forskellige brancher i andelen af de nye virksomheder, der oprettes med ansatte. Det er især Hotel og restauration, Industri samt Bygge og anlæg, der har en højere andel af nye virksomheder med ansatte, jf. tabel 2.7. Det skyldes selvfølgelig disse branchers art og produktionsmåde, som bevirker, at de som regel er mere beskæftigelsestunge. Det kan sjældent lade sig gøre at starte et hotel uden ansatte, medens et konsulentfirma inden for Videnservice ofte blot består af en enkelt person i opstartsåret. Ansatte er ikke lige vigtigt i alle brancher 7. Se appendiks 1.2 for en definition af antal ansatte. 24 Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001
Tabel 2.7 Andel af de nye virksomheder med ansatte fordelt på branche 1996 2001 pct. Ialt 11 18 Industri 13 24 Bygge og anlæg 16 23 Engroshandel mv. 10 19 Detailhandel 9 16 Hotel og restauration 34 36 Transport mv. 7 17 Videnservice 6 13 Operationel service 7 11 Øvrige serviceerhverv 9 13 En tredjedel af de nye virksomheder inden for Hotel og restauration har ansatte Ser man på hvor mange ansatte, der er i de forskellige brancher, er der også tydelig forskel. Det fremgår af tabel 2.6, at over en tredjedel af de nye virksomheder inden for Hotel og restauration har ansatte, hvilket kun gælder for 10 procent af de nye virksomheder inden for Operationel service. Henholdsvis 2,8 og 2,3 procent af de nye virksomheder inden for Hotel og restauration og Industri har mindst 10 ansatte. Dette gælder kun for under 1 procent af virksomhederne inden for Engroshandel mv., Detailhandel, Videnservice og Øvrige serviceerhverv. Tabel 2.8 Nye virksomheder 2001 fordelt på antal ansatte og branche Uden ansatte 1-9 ansatte 10 ansatte eller derover I alt 82,4 16,6 1,0 100,0 Industri 76,2 21,5 2,3 100,0 Bygge og anlæg 76,9 21,9 1,3 100,0 Engroshandel mv. 81,3 18,5 0,2 100,0 Detailhandel 83,6 16,1 0,4 100,0 Hotel og restauration 64,3 33,0 2,8 100,0 Transport mv. 83,1 15,5 1,4 100,0 Videnservice 87,5 11,9 0,6 100,0 Operationel service 88,7 9,9 1,4 100,0 Øvrige serviceerhverv 87,2 12,1 0,7 100,0 pct. I alt Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001 25
Af figur 2.1 ses det, at omsætningen pr. ansat generelt er meget lav i de traditionelle serviceerhverv som Operationel service og Hotel og restauration. Handelserhvervene har en stor omsætning pr. ansat, mens Bygge og anlæg ligger på gennemsnittet for alle brancher. Forskellene mellem brancherne skyldes i høj grad, at der i omsætningen indgår køb af varer. I fx Engroshandel mv., hvor hovedaktiviteten er køb og salg af varer, er den gennemsnitlige omsætning langt højere end i fx Videnservice. Serviceerhvervene lav omsætning pr. ansat, Handelserhvervene høj Figur 2.1 Gennemsnitlig omsætning pr. ansat i nye virksomheder med ansatte 2001 1 200 1 000 kr. 1 000 800 600 400 200 0 Operationel service Hotel og rest. Industri Øvrige serviceerhverv Videnservice Transport mv. Bygge og anlæg Detailhandel Engroshandel mv. Ialt Nye virksomheders eksport I det følgende sættes der fokus på de nye virksomheders eksport. Dette gøres med henblik på at identificere hvilke brancher, der typisk har eksport, og hvor stor eksporten er for nye virksomheder. Eksporterende virksomheder kan antages at have en højere overlevelsesgrad, da de har mulighed for at operere på et større marked. Antallet af nye virksomheder, som eksporterer, var en anelse højere i 2001 end antallet af nye virksomheder, som eksporterede i 1996. I 1996 var det 5 pct. af de nye virksomheder, som havde eksport. I 2001 lå denne andel på 6 pct. Eksporten er højere i 2001 end 1996 26 Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001
Figur 2.2 Andelen af nye virksomheder med eksport i 1996 og 2001 Ialt Industri Bygge og anlæg Engroshandel Detailhandel Hotal og rest. Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 1996 2001 Pct. Flest eksporterende virksomheder inden for Engroshandel og industri Andelen af eksporterende virksomheder svinger mellem brancherne. For begge betragtede år ligger branchegrupperne Engroshandel og Industri højest, jf. figur 2.2. De brancher, som ingen eksport har, eller hvor andelen er beskeden (dvs., under 4 pct.), ligger inden for Hotel og restauration, Bygge og anlæg, Operationel service samt Øvrige serviceerhverv. Eksportens andel af den samlede omsætning var også højere i 2001 sammenlignet med 1996. I 1996 svarede eksportens andel af den samlede omsætning til 5 pct., hvor den i 2001 var steget til 7 pct. 8 Eksportens andel af den samlede omsætning for virksomhederne varierer samtidig mellem brancherne. Eksportens samlede andel af omsætningen er i 2001 højest for Engroshandel og Transport. jf. figur 2.3. Eksporten svinger over tid inden for brancher På trods af, at andelen af eksporterende industrivirksomheder i 2001 lå 3 procentpoint højere end i 1996, var eksportens andel af omsætningen mindre i 2001. Et lidt andet billede gør sig gældende inden for Transport. I 2001 lå antallet af eksporterende virksomheder 1 procentpoint højere end i 1996, mens værdien af eksporten i 2001 var 6 procentpoint højere i forhold til 1996. 8. De nye virksomheders eksport udgjorde 2 pct. af Danmarks samlede eksport i 2002 (Statistisk Årbog 2003). Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001 27
Figur 2.3 Eksportens andel af den samlede omsætning Ialt Industri Bygge og anlæg Engroshandel Detailhandel Hotal og rest. Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Pct. 1996 2001 Den mest markante stigning i eksportens andel af omsætningen ligger inden for Operationel service jf. figur 2.3. I denne branche er antallet af eksporterende virksomheder steget til det dobbelte, mens omsætningen i gennemsnit er tidoblet, jf. tabel 2.9. Den markante stigning i eksporten skyldes, at relativt få virksomheder, som imidlertid har været udslagsgivende, har formået at generere en høj eksport i 2001. Få virksomheder genererer en stor eksport Tabel 2.9 Eksport pr. eksporterende virksomhed Gnsntl. eksport 1996 2001 Fordeling af eksporterende virksomheder Gnsntl. eksport Fordeling af eksporterende virksomheder kr. pct. kr. pct. Gennemsnit 370 326 100 610 278 100 Industri 525 002 11 700 949 12 Bygge og anlæg 562 614 5 674 391 4 Engroshandel mv. 449 682 34 864 132 28 Detailhandel 89 772 17 253 036 13 Hotel og restauration 38 827 0 114 500 0 Transport mv. 746 740 5 1 895 274 4 Videnservice 275 003 23 361 079 32 Operationel service 75 295 2 756 308 3 Øvrige serviceerhverv 557 431 4 482 643 4 28 Nye virksomheder, iværksættere og ansatte i 1996 og 2001