Kofoeds Skole 31 September 2001
Videre ved fælles hjælp I Holger Nielsens Ungdomsboliger finder unge med sociale problemer et midlertidigt hjem og en hjælpende hånd til at komme videre. Også her handler det om hjælp til selvhjælp. Andrej Sajfutdinov var bare 19 år, da han flygtede fra Rusland til Danmark for at slippe for at komme i militæret. I næsten ti år klarede han sig på bedste beskub. Spillede i en lang periode trommer i bandet Stiff Miners, var aktiveret i diverse projekter, boede lidt rundt omkring i forskellige ungdomsboliger i København. - Jeg prøvede mange ting, men jeg var ikke særlig stabil og kunne ikke rigtigt få styr på tilværelsen, fortæller han. Med til billedet hørte problemer med alkohol og stoffer. For to år siden flyttede Andrej, der i dag er 30, ind i Holger Nielsens Ungdomsboliger på Amager. - Jeg havde brug for hjælp til at komme videre med mit liv, siger han. Holger Nielsens Ungdomsboliger, i daglig tale bare kaldet 2 HNU, er et bofællesskab for unge med sociale og eller psykiske problemer. Det store blå hus på Peder Lykkes Vej er også en afdeling af Kofoeds Skole. Og som på resten af skolen er hjælp til selvhjælp i centrum. Mange af beboerne kommer i bogstaveligste forstand lige fra gaden. Andre kommer som Andrej fra andre ungdomsinstitutioner i København og omegn. Næsten ingen har arbejde, når de flytter ind, og de fleste har kun lidt kontakt med deres familie. Ikke mange fødselsdagskort dumper ind ad brevsprækken på Peder Lykkes Vej. Alle er noget værd - Vores mål et at udvikle beboerne i en positiv retning og at skabe et miljø, hvor alle ressourcer er lige meget værd. Det er hjælp til selvhjælp og noget for Andrej (t.h.) med kammeraten Brian, som også bor på HNU noget. Man skal gøre sig fortjent til at være her ved at vise, at man kan passe det arbejde eller den uddannelse, man kommer i gang med. Ikke nødvendigvis i 37 timer om ugen, i begyndelsen kan bare det at møde op et par timer om dagen være et mål. Det er helt individuelt, fortæller afdelingsleder Jens O. Andersen fra HNU. Det individuelle vender han tilbage til flere gange. - Med fare for at lyde som en kliche prøver vi at møde den enkelte unge, der hvor han eller hun er. Derfor læser vi heller ikke deres papirer, inden vi mødes første gang. - Det handler om at se det positive og ressourcerne i den enkelte. Hovedparten af de unge, der kommer her, er dødtrætte af pædagoger. Derfor forsøger vi at være så lidt pædagoger som muligt. For eksempel er der altid kun en på arbejde ad gangen. Vi er her ikke for at kontrollere, men for at støtte op om de unge, når de har brug for det. En vagt går fra klokken 15-23. Medarbejderen tager imod, når de unge kommer hjem fra skole eller arbejde, giver en hånd med i køkkenet, når der skal laves mad, og lægger øre til deres glæder og sorger, bekymringer og problemer. Ud over de fire pædagoger er der tilknyttet en socialrådgiver to timer om ugen. - Det er meget bevidst, at hun kun kommer en gang om ugen. Vi vil ikke gøre de unge til klienter. Når de flytter herfra, bor der jo heller ikke en socialrådgiver ved siden af, siger Jens O. Andersen, som til gengæld selv deler adresse med de unge. Sammen
Brian viser sit værelse frem med sin kone bor han i den ene ende af huset. - Det fungerer fint. Det giver de unge en vis tryghed at vide, at der er nogen i huset, hvis de bliver syge om natten, eller der sker et eller andet. Selvfølgelig kommer man tæt på hinanden, når man bor dør om dør, men de er gode til at respektere, at vi ikke er på arbejde hele tiden. Frihed under ansvar Frihed under ansvar er nøgleord i HNU. Både beboere og medarbejderne gør deres for at skabe et rart miljø uden stive regler og institutionsrammer. Derfor er det også o.k. at drikke alkohol, have kærester til at overnatte osv. - Sådan skal det være, det er jo de unges hjem. - Det betyder også, at vi har traditioner med morgenbakke på sengen og en lille gave, når én har fødselsdag. Og her er altid nogen juleaften. Selv om de fleste tager hjem for at holde jul med familien, kommer de tit skuffede tilbage. Så var mor måske fuld, eller anden blev aldrig taget ud af ovnen, siger Jens O. Andersen. Når en ny beboer flytter ind, bliver der som noget af det første lavet en handleplan for ham eller hende. Og så er det ellers bare i gang med det samme. Som regel begynder de unge med undervisning eller arbejde på et af Kofoeds Skoles værksteder, hvor de har førsteprioritet. Herudover er der en masse praktiske ting, der skal passes. De unge skal selv købe ind, lave mad, vaske tøj og gøre rent alt det, der skal til, for at få en almindelig hverdag til at fungere. På husmøderne hver 14. dag træffes beslutninger om stort og småt i bofællesskabet. Hvis Dennis er utilfreds med, at det roder i køkkenet, eller Andrej godt kunne tænke sig et par nye vægte i styrketræningsrummet, kommer det op at vende her. Et skub videre P.t. bor der 15 unge på HNU på Peder Lykkes Vej. De kommer fra Portugal, Pakistan, Ghana, Rusland og Danmark. Og selv om de har vidt forskellig baggrund og forskellige problemer med i bagagen, kommer de godt ud af det med hinanden. - Noget af det bedste ved at bo her er det sociale liv. Det er rart, at her altid er nogen, så man ikke skal hjem en tom lejlighed. Selvfølgelig er her sommetider problemer, fordi vi jo har hver vores at slås med, men generelt er her rart at være. Man kan få hjælp, når man har brug for det. Passe sig selv eller være sammen med de andre, for eksempel lave mad sammen eller tage en tur i biffen, siger Andrej Sajfutdinov. Han har foreløbig boet her i to år og er så småt begyndt at se sig om efter sit eget. - Jeg har fået et skub til at komme videre og er ved at være klar til at få min egen lejlighed. Men først vil jeg gerne have et job. I øjeblikket arbejder jeg i Transportafdelingen på Kofoeds Skole. Jeg er kommet godt i gang og skal til at tage kørekort. Man kan ikke leve af at spille trommer, så jeg har fundet ud af, at jeg godt kunne godt tænke mig at blive chauffør. Holger Nielsens Ungdomsboliger Karen Pedersen Holger Nielsens Ungdomsboliger har eksisteret siden 1958, hvor fabrikant Kaj Ginge Nielsen skænkede Kofoeds Skole en sum penge øremærket til et lærlingehjem. Der er plads til 19 beboere i de tre afdelinger 15 i bofællesskabet på Peder Lykkes Vej, 3 i udslusningslejligheden i Sofiegade og 1 i prøvelejligheden på Møntmestervej. De unge bliver som regel henvist fra kommunen, fra andre døgninstitutioner, Kriminalforsorgen eller fra distriktspsykiatriske centre. Der er stor søgning til boligerne. Beboere er fra 17 til 30 år, gennemsnittet ligger på 19-20 år. De fleste bor på HNU i knap to år. 3
Mellemstation med stråtag I smukke omgivelser lidt uden for Hørsholm ligger Haugegård, Kofoeds Skoles botilbud for unge med lettere hjerneskader og psykosociale problemer. Hylden blomstrer, himlen er postkortblå, og der er friske hestepærer på Sandbjergvej. Den landlige idyl fortsætter helt ind på gårdspladsen til nr. 23, hvor en utålmodig gråspurv tripper rundt på de toppede brosten. Nej, vi er ikke i en Morten Korch-film, selv om det unægtelig ligner. Men på Kofoeds Skoles Haugegård i Nordsjælland. Den firlængede stråtækte gård lidt uden for Hørsholm fungerer som en slags mellemstation for seks unge med lettere hjerneskade, inden de skal ud at bo for sig selv i en mere selvstændig bolig. Et ophold her er et led i et behandlingsforløb og drejer sig først og fremmest om botræning. Alt fra at lære at klippe negle til at lave mad og gå på posthuset. - Fordi de unge har en hjerneskade, handler det i høj grad om at sætte struktur på hverdagen, fortæller leder Trine Thure Petersen. - En stor del af tiden går med helt praktiske gøremål som at holde sig selv og omgivelserne og få mad på bordet. Beboerne laver mad på skift, en uge ad gangen. De er selv med til at lægge budget, købe ind osv. Hjerneskaden gør, at de fleste har svært ved at foretage sig flere ting på samme tid. For eksempel kan det være svært at overskue at gå i supermarkedet og købe ind, hvis der er mere end tre ting på dosmersedlen. At koge kartofler og snitte salat på én gang kan være en uoverskuelig opgave. Og det kan virke helt umuligt at lave andet, mens man har en maskine tøj over. - Derfor forsøger vi at lære de unge nogle strategier, som 4 kompenserer for det. Det kan for eksempel være at købe ind i den samme forretning hver gang, at følge den samme rute rundt i butikken og dele indkøbslisten op i kategorier, så grøntsagerne, som ligger først i butikken, også står først på listen, fortæller Trine Thure Petersen. Pædagoger i baggrunden En typisk uge indeholder ud over den praktiske botræning fysioterapi, taleundervisning, svømning eller ridning. De fleste af de unge er på førtidspension som følge af deres hjerneskade og har derfor ikke arbejde. Nogle har dog tidligere været i job og kunne godt tænke sig at komme det igen. De kan også bruge opholdet på Haugegård som erhvervsafklaring. Der er blandt andet mulighed for at komme i praktik på et af amtets værksteder eller på et gartneri i nærheden. Fordi der er forholdsvis langt til Kofoeds Skole på Amager, bruger beboerne kun sjældent værkstederne her. Nok fylder det praktiske meget, men venner og fritidsinteresser skal der også være plads til. Ture ud af huset eller andre fælles aktiviteter må de unge dog selv tage initiativ til. - Vi driver ikke fritidshjemspædagogik, men prøver at tænke på, hvad der er realistisk, når de unge flytter herfra, siger Trine Thure Petersen. Der er nu heller ikke meget fritidshjem over de gamle opholdsstuer, men til gengæld masser af hjemlig hygge både her og i den store have foran huset. - Det her er et hjem. Det er vi meget bevidste om, og derfor plastrer vi heller ikke opslagstavlen til med vagtskemaer og den slags. Det holder vi for os selv på kontoret. - Vi er ikke traditionelle pæ-
dagoger. Vi holder os i baggrunden og er der, når de unge har brug for os. Vi er ret fleksible og går normalt ikke så meget op i, om vi lige har fri klokken 15. Det gør nok også, at beboerne oplever det mere familiært end andre steder. En del af de unge har boet hjemme hos forældrene, til de flyttede ind på Haugegård. Derfor betyder det også meget for medarbejderne at have et godt forhold til familien. Forældre og søskende er velkomne, så tit de har lyst, og der er familiearrangementer et par gange om året. - Vi prøver at skabe et tillidsforhold til forældrene ved at fremhæve, hvad der går godt. Forældrene er generelt meget positive og engagerede, men nogle af dem er også lidt overbeskyttende, fortæller Trine Thure Petersen. Flytter grænser Man kan blive boende på Haugegård, så længe man har behov for det. For nogle er det flere år, for andre måske bare nogle få måneder. Jakob Nylander og Søren Fohrmann har boet på Haugegård i henholdsvis 2 og 4 år. Søren er 22 år. - Men nu er jeg også klar til at flytte, jeg tror det kan fungere med lidt støtte, fortæller han. Før Søren flyttede ind på Haugegård, boede han hjemme og gik på kostskole. - Det har været godt for mig at bo her. Jeg er blevet kastet ud i nogle ting, jeg ellers ikke ville have lært. Jeg kunne for eksempel slet ikke lave mad, da jeg kom, i dag er jeg bedre end den bedste kok! - Det værste ved at bo her er, at der er så langt til bussen. Men ellers er jeg glad for naturen heroppe, selv om jeg godt nok ikke har brugt den så meget. Min store interesse er computere, fortæller Søren, der lige nu pusler med planer om at lave en hjemmeside for Haugegård. Mens Søren så småt er på vej ud, er Kenn Petersen lige flyttetind for to måneder siden. - Jeg har boet hjemme hos min forældre i 32 år, men nu er det endelig gået op for mig, at det er bedst at flytte hjemmefra, siger han. - Jeg kommer selv fra landet, så jeg kan godt lide stedet her. Min forventning er, at jeg kan arbejde mig op til at flytte ud og bo for mig selv i løbet af et års tid eller to. Jeg har svært ved at overskue at købe ind og lave mad, men jeg er begyndt at kunne tage bussen. - Med tiden kunne jeg også godt tænke mig et arbejde, for eksempel på et gartneri, men jeg kan højst klare 15-20 timer om ugen. Jeg har været på pension siden 1996, fordi jeg har epilepsi og er lidt svag psykisk. - Allerede nu kan jeg mærke, at jeg er blevet mere åben, mens jeg har boet her. Jeg snakker meget mere af mig selv. Det gjorde jeg ikke rigtig før. Der levede jeg nok mere i min egen fantasiverden. Karen Pedersen Haugegård Haugegård har fungeret som botilbud siden 1997, hvor Kofoeds Skole fik foræret gården. Beboerne er unge (18-35 år) med lettere hjerneskader udover psykosociale vanskeligheder. Hjerneskaden kan være medfødt eller opstået efter en ulykke. Der er plads til 6 beboere, og desuden kan der tilknyttes eksterne beboere. Det vil sige unge, som bor hjemme, men har brug for støtte til skolegang, fritidsaktiviteter, sociale færdigheder mv. Haugegård har et bredt samarbejde med kommuner, speciallærere, Udviklingscenter for bevægelseshandicap og hjerneskade i Frederiksborg Amt, amtets hjælpemiddelcentral m.fl. Der er 5 faste pædagoger og en støttepædagog ansat. Der er kun personale om dagen. 5
-Jeg har fået et par ekstra ting med i rygsækken- Bosektionen på Kofoeds Skole har 25 værelser, hvoraf de 4 er beregnet på akutmodtagelse. De 21 resterende værelser bebos af elever som kan være mellem 18 og 35 år. En trediedel af beboerne er af anden etnisk baggrund end dansk. Indflytning -Når en elev flytter ind, laves, i samarbejde med den henvisende instans, en handleplan, som sigter på at udvikle og stimulere de evner og preferancer eleven har-, fortæller Kurt Olsen, afdelingsleder for Bosektionen og Grønlændersektionen på Kofoeds Skole Eleven underskriver en kontrakt med Skolen, hvori individuelle aftaler om rammer og aktiviteter nedfældes. Opholdet tænkes afsluttet efter 1 år. Gennemsnitsophold for år 2001 var 8-9 mdr. 25% af de aktiviteter eleverne engagerer sig i finder sted udenfor Skolen i individuelle aftaler. Derudover står hele Skolens vidt forgrenede net af værksteder og kursustilbud til disposition for eleven. Botræning -Et ophold på Kofoeds Skole handler i høj grad om botræning-, understreger Kurt Olsen. -At komme ind i en fast døgnrytme. Daglige og ugentlige rutiner, oprydning, rengøring, tøjvask, madlavning og det sociale samvær omkring det hele er nøgleor- dene.- Personalet arrangerer en bred vifte af vær-sammen-udflugter til alt fra vikingespillene i Frederikssund over vildmarksture til ophold på en Kofoeds Skole i Polen. Den brede vifte af tilbud gør det muligt at fange mange elevers interesse. 6 -Vores mål er, at vække elevernes virkelyst, at få dem til at se deres egne problemer i øjnene, og hjælpe dem videre derfra, og såmænd også herfra, inden de gror fast-, siger Kurt Olsen. Dennis Dennis er 23 år og opvokset i Brøndbyøster. Han synes, han har haft en o.k. barndom med far, søster og stedmor. Når vi snakker skolegang, lyser han op ved tanken om, hvordan han forlod den. Dennis gik nemlig ud af skolen og tog på efterskole. -Det var simpelthen den fedeste oplevelse i mit liv, at være væk hjemmefra med andre unge-. Hjemvendt til Brøndbyøster gik der ikke ret lang tid, inden han smækkede med døren og flyttede hjemmefra. -Jeg er måske lidt hidsig, men der er ingen, der skal bestemme over mig- Han flyttede ud på et kollegium i Albertslund. De næste 3 år var han på en produktionshøjskole, hvor han arbejdede som maler og mekaniker. Arbejde Dennis flytter ud til sin onkel i Sydhavnen. Onklen skaffer ham arbejde som vareopfylder i et supermarked. -Kunden havde altid ret. Ude bagved havde vi et afreageringsrum, hvor vi kunne stå og sparke til et eller andet for at stresse af, men kunderne, de kunne tillade sig hvad som helst-. Nedtur Dennis render fra det hele og går på gaden en uges tid. Han drikker for meget. Han flytter ind på Mændenes Hjem, hvor han bor 2-3 måneder. -Jeg delte værelse med en junkie. Bunden var nået-. Kofoeds Skole -En dag tog jeg mig sammen og gik ind på Lænken på Vesterbrogade. Da tog jeg antabus for første gang. Dér kom jeg i kontakt med en sagsbehandler, som henviste mig til Kofoeds Skole. De første 14 dage gjorde jeg rent på trapper og gange. Det syntes jeg var ret strengt. Siden fik jeg snuset til Produktionsværkstedet, Håndværkerhuset og Malerværkstedet. Det kunne jeg bedre lide. Den virkelig fede ændring kom, da Bettina (socialrådgiver red. ) spurgte: Hvad vil DU-??? Den fri Ungdomsuddannelse Dennis startede på Den frie Ungdomsuddannelse og kom på en daghøjskole på Frederiksberg. Kurset, som varede et halvt år, var friluftsbaseret og beskæftigede sig med vandring, klatring, kano- og kajaksejlads, vinterliv etc. Dennis var solgt. Når du er sammen med andre om at klare strabadserne, kan du ikke løbe væk eller gemme dig. Du bliver
nødt til at lukke op-. Lige nu er han i medarbejderpraktik en måned på en ungdomsklub. Til august starter han på kurset Far Out, som varer et halvt år. -Det beskæftiger sig med ekstrem sport, fossende elve og river rafting m. m. Man kan tage en instruktøruddannelse. I slutningen af kurset er der en vild tur til Sydspanien, hvor man skal bevise, hvad man har lært, og så får man et kursusbevis-. Fremtiden -Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med teambuilding. Jeg vil have et rigtigt job bagefter. Måske arbejde i en ungdomsklub. Jeg vil gerne hjælpe andre. Min plan er at slutte FU af med et halvt års uddannelse til sportstræner på Rødovre Sportsakademi, med kurser i 1. hjælp og anatomi. Jeg synes, jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg laver, og bedre til at sige min mening. Jeg har fået nogle ekstra ting med i min rygsæk. Jeg har været glad for at være her på Skolen. Her er meget bedre end noget herberg eller pensionat, jeg har været på. Men måske er det på tide, at se og komme videre. Jeg er lidt træt af, at pædagogerne hele tiden blander sig i, om jeg nu tager antabus eller ej. Det vil jeg gerne selv bestemme. Så jeg skrider nok her til august, men Den fri Ungdomsuddannelse, den slipper jeg ikke-. Drømmen Dennis drøm er, en dag at kunne åbne sit eget friluftsbaserede adventure-firma. Vi ønsker ham god vind på rejsen. Det fortjener han! Henrik Juhl Den fri Ungdomsuddannelse på Kofoeds Skole Den fri Ungdomsuddannelse, FUU, så dagens lys 1. januar 1995 som et væsentligt led i UTA-programmet (Uddannelse Til Alle). Det var vigtigt for regeringen at få mange flere unge i gang med en ungdomsuddannelse - også dem der af den ene eller den anden grund ikke kunne finde sig til rette i de allerede eksisterende ungdomsuddannelser. Unge, som ikke fik en ungdomsuddannelse udgjorde på det tidspunkt ca. 25 % af en ungdomsårgang. På Kofoeds Skole har vi været med næsten fra begyndelsen, idet den første uddannelsesplan blev lagt og startet i sommeren 1995. I alt 80 unge har fra ordningens start til juni 2001 startet deres Fri Ungdomsuddannelse på Kofoeds Skole og har altså os som deres uddannelsesansvarlige skole. Ud af disse 80 har 51 været kvinder og 29 mandlige elever. De 52 har været danskere og de 28 ikke danskere. Inden for det sidste år har 8 ud af de 13 nystartede FUUere været udlændinge. M.h.t. alder ved start har 61 været under 25 år, hvorimod 19 har været over 25 år. Gennemsnitsalderen har været 22,8 år. Hovedparten af vores FUU-ere var før deres Fri Ungdomsuddannelse på kontanthjælp. Enkelte er droppet ud af anden ungdomsuddannelse. 23 af uddannelsesplanerne har indeholdt udlandsophold. M.h.t. målet med FUU har det for 18 unge været billedkunst/keramik. Andre større grupper har været planer med musik, håndarbejde/ håndværk, alternativ behandling, kosmetologi og pædagogfaget som uddannelsesmål. 30 unge har fuldført deres FUU og fået uddannelsesbeviset. 18 har afbrudt deres forløb, idet 4 dog må siges at være positivt frafald de er optaget på anden SUberettiget uddannelse. Blandt FUU-erne er der selvfølgelig en del unge med anderledes ressourcer, f.eks. af kreativ art - som ham, der malede dette kvartalsblads forsidebillede. Men de unge spreder sig ud over hele spektret af stærke og svage. M.h.t. unge med psykiske problemer opgjorde jeg i 1999, at ud af 58 igangsatte FUU-ere var der 16, dvs. knap en fjerdedel, som enten havde været, eller som var i behandling hos psykolog eller psykiater eller, hvor der var et stærkt ønske hos forældre eller andre nærtstående om behandling. I øjeblikket er 32 FUU ere i gang med en FUU med Kofoeds Skole som uddannelsesansvarlig skole. M.h.t. hvad de unge får ud af at være på Den fri Ungdomsuddannelse, bliver uddannelsen for alle unges vedkommende evalueret ved en afsluttende samtale vejleder og elev imellem. Det der går igen i evalueringerne er, at de unge føler sig meget modnede og klart bedre i stand til at håndtere deres eget liv. De udtaler næsten enslydende, at de har lært at vælge for sig selv og at vælge rigtigt. De har taget en uddannelse, som de selv føler, de har været med til at udforme indholdet af, og de har haft en meget meningsfuld tid på Den fri Ungdomsuddannelse. For en tredjedel af de FUU-ere, der er afsluttet, ved jeg positivt, at de enten er i arbejde eller fortsat i videreuddannelse på SU-berettigede uddannelser. Afsluttende kan jeg sige, at det er et meget livsbekræftende arbejde at være vejleder for unge på Den fri Ungdomsuddannelse. Marianne Bjørkøe Studievejleder 7
Postbesørget blad. 0900 KHC. Billedet på dette kvartalsblads forside er malet af Anton Reiff, som har afsluttet Den fri Ungdomsuddannelse på Kofoeds Skole i dette forår. Maleriet er malet direkte på muren bag Multihallen på Kofoeds Skole og måler ca. 3 gange 25 meter. KOFOEDS SKOLE Den selvejende institution Kofoeds Skole, der arbejder på et kristent og folkeligt grundlag, yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Palle Simonsen formand for Kofoeds Skoles Repræsentantskab Tidligere finans- og socialminister Palle Simonsen blev på Kofoeds Skoles repræsentantskabsmøde, som blev afholdt den 14. juni, valgt til formand for repræsentantskabet. Palle Simonsen har siden 1998 været medlem af Kofoeds Skoles bestyrelse. Tidligere socialminister Aase Olesen blev genvalgt som formand for bestyrelsen. Som nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Arne Piel Christensen og advokat Lennart Richard. TESTAMENTER Tak fordi De læser dette blad og udviser interesse for Kofoeds Skole De kan også vise Deres interesse og støtte det arbejde, der udføres på Kofoeds Skole ved at betænke skolen i Deres testamente. Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift, og vi stiller gratis advokatbistand til Deres rådighed. De kan blot henvende Dem til Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S - telefon 32 68 02 00 De kan se mere om skolen på vores hjemmeside: http://www.kofoedsskole.dk. Med venlig hilsen Kofoeds Skole Formand for Skolens repræsentantskab: Professor Mogens Mellergaard Formand for Skolens bestyrelse: Fhv. socialminister Aase Olesen Forstander: Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe Redaktion: Henrik Juhl (ansvar) Claus Clausen Karen Pedersen Marianne Bjørkøe Foto: Falk Bærentzen Sats og tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri trykkeriet@kofoedsskole.dk ADRESSER: Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S www.kofoedsskole.dk Telefon: 32 68 02 00 Telefax: 32 95 62 17 Postgiro: 9 11 88 45 Kofoeds Skole Aalborg Østre Allé 91 9000 Aalborg Telefon: 98 12 36 31 Holger Nielsens Ungdomsbolig Peder Lykkesvej 45 2300 København S Telefon: 32 58 09 35 Louisestiftelsen Feldskovvej 30 Frederiksberg 4180 Sorø Telefon: 57 83 12 99 Haugegård Sandbjergvej 23 2970 Hørsholm Telefon 45 66 12 52 Bladet er trykt i 19.500 eksemplarer til Kofoeds Skoles støttekreds. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. ISSN 0900-4270 8