Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Relaterede dokumenter
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

VISION Svendborg Kommune vil:

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Folkeoplysningsstrategi

Følgende sager behandles:

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Intro Kultur og Fritid

Folkeoplysningspolitik

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Puls, sjæl og samarbejde

Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver

Folkeoplysningspolitik

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Kultur- og fritidspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Formål Byrådets tilgang til fritids- og foreningslivet

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Fritidspolitik. Udkast

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Idræts- og fritidspolitik

Frivillighedspolitikken

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget

SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet

Transkript:

1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv Introduktion Et enigt Folketing vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven med det formål at skabe mere frihed, forenkling og demokratisk forståelse i folkeoplysningen. Et nyt punkt i loven er endvidere, at der skal udarbejdes en Folkeoplysningspolitik. På den baggrund har Skanderborg Kommune i fællesskab med Folkeoplysningsudvalget udarbejdet en Folkeoplysningspolitik, der angiver både de overordnede målsætninger og samspillet mellem folkeoplysning og andre tilbud i kommunen. Folkeoplysningspolitikken sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor forpligtende fællesskab, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab er centrale begreber. Folkeoplysningspolitikken understøtter og supplerer eksisterende politikker og herunder i særdeleshed Kultur-, fritids- og idrætspolitik for Skanderborg Kommune, september 2009. Ved kommende revision af politik for kultur- og fritidsområdet indarbejdes nærværende politik. Vision I Skanderborg Kommune skal det folkeoplysende arbejde anerkendes for sin evne til at understøtte udviklingen af det demokratiske samfund og skabe sundhed, glæde og trivsel. Målsætninger

2 af 5 17-09-2012 15:11 at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på at alle skal have lige adgang og mulighed for deltagelse. Konkretisering af målsætninger Skanderborg Kommune rådgiver, vejleder og hjælper til forståelse af folkeoplysningens værdier og kvaliteter og til etablering af folkeoplysende virksomhed. Skanderborg Kommune søger folkeoplysningens værdier, kvaliteter og potentialer gjort en del af opgaveløsningen på politikområder, hvor fritidslivet og folkeoplysningen ikke bevidst ses som et aktiv. Skanderborg Kommune opbygger indadtil strukturer og samarbejder, der skaber grundlag og forudsætning for lige adgang og mulighed for deltagelse. Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Kultur-, fritids- og idrætslivet i Skanderborg Kommune er med sine mere end 300 foreninger og godt 30.000 aktive i alle aldre rigt og mangfoldigt og traditionen lang. I alle hjørner af kommunen findes faciliteter af forskellig karakter alt lige fra haller og baner til hytter, lokaler, klubhuse og stianlæg, hvor bl.a. selvorganiseret idræt og motion udfolder sig. Det folkeoplysende arbejde er forankret i foreningslivet og det forpligtende fællesskab, der bistås af Skanderborg Kommune ved tilskud, rådgivning, vejledning og samarbejde omkring en lang række aktiviteter og initiativer spændende lige fra prisuddeling til rekruttering af frivillige og udvikling af foreningslivet som helhed. Samarbejdet mellem kommune og borgere omfatter dels det direkte samarbejde med enkeltforeninger eller grupper af foreninger dels samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, som med given kompetence og budget formulerer og vedtager regelsæt for tilskud og udlån af lokaler til folkeoplysende aktivitet dels samarbejde med paraplyorganisationer/frivilligfora, i Skanderborg Kommune kaldet samvirker, der for fleres vedkommende via forskellige puljer er involveret direkte i den kommunale administrationskultur og tilskudsstruktur. Det aktive medborgerskab i Skanderborg Kommune er velfunderet og veludbygget, og erfaringerne med samarbejdet mellem kommune, borgere, foreninger og institutioner er mange og gode. I de senere år har kommunen med stor succes fx indgået i partnerskaber og samarbejder med private lodsejere, lokale foreninger, landsorganisationer og folkeoplysningsudvalg om etablering af forskellige former for udefaciliteter. at styrke og udvikle samspillet og sammenhængen mellem folkeoplysningens aktører og

3 af 5 17-09-2012 15:11 Skanderborg Kommune at styrke det tværfaglige samarbejde i den kommunale organisation med henblik på at fremme fælles mål. Folkeoplysningsudvalget og rammerne for den folkeoplysende virksomhed Der har i Skanderborg Kommune siden kommunesammenlægningen i 2007 været politisk enighed om at delegere kompetence omkring folkeoplysningslovens bestemmelser til et nedsat Folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget er ud over repræsentanter fra byrådet sammensat af et bredt udsnit af den folkeoplysende virksomhed i kommunen med deltagere fra det frivillige foreningsarbejde og fra den folkeoplysende voksenundervisning. Skanderborg Kommune har ved Folkeoplysningsudvalget vedtaget specifikke retningslinjer for tilskud til aktiviteter/undervisning, lokaler og særligt prioriterede områder, herunder tilskud til nye initiativer, til anlæg, til materialer og rekvisitter samt tilskud til træner- og lederuddannelse. Skanderborg Kommune har også vedtaget et regelsæt for anvisning af lokaler og anlæg til den folkeoplysende virksomhed. De overordnede rammer for tilskud, lokaleanvisning og understøttelse af folkeoplysningsarbejdet angives i Folkeoplysningsloven. at der også fremover nedsættes et folkeoplysningsudvalg, som repræsenterer bredden i kommunens folkeoplysende virksomhed at Folkeoplysningsudvalgets eksisterende vedtægtsgrundlag fastholdes at Folkeoplysningsudvalget vedblivende inddrages i beslutninger, der vedrører det folkeoplysende område at Folkeoplysningsudvalgets kompetence fastholdes for så vidt angår godkendelse af foreninger og fordeling af tilskud samt anvisning af lokaler at den folkeoplysende virksomhed understøttes med tilskud til aktiviteter og undervisning at borgere og foreningsliv ved, hvordan de hurtigt, trygt og nemt kan betjene sig ved digitale selvbetjeningsløsninger eller henvende sig til kommunen at den administrative byrde for udbydere af folkeoplysende virksomhed holdes på det lavest mulige niveau at foreningslivet sikres gode og tidssvarende fysiske rammer at foreningslivet og folkeoplysningen betænkes og inddrages, hvor det findes relevant i den fysiske planlægning i kommunen. Sammenhængen og samspillet mellem politikområder, aktører og indsatser I Skanderborg Kommune er der nær sammenhæng mellem det folkeoplysende område og andre

4 af 5 17-09-2012 15:11 politikområder. I såvel handleplaner, politiske målsætninger og politikker, som fx sundhedspolitik, integrationspolitik, handicappolitik og kultur-, fritids- og idrætspolitik, placeres den folkeoplysende virksomhed centralt i løsningen af udfordringer og problemstillinger. Det folkeoplysende arbejde har imidlertid også en egen værdi og rummer kvaliteter, der gør det til mere end blot et redskab for andre politikområder. Folkeoplysningen skaber på egne præmisser glæde, livskvalitet og sammenhængskraft og bør som sådan forblive prioriteret og værnet om. I et moderne samfund, hvor tilbud, aktiviteter og trends kommer og går, kan det være svært at se forskel på folkeoplysende aktiviteter og aktiviteter uden for det folkeoplysende område. Kommercielt og privat såvel som i kommunale institutioner - finder der fx motions-, fitness-, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed sted. Disse aktiviteter og tilbud tjener ofte samme politiske målsætninger som fx sundhed eller almen borgeroplysning - men kun den foreningsbårne aktivitet rummer for alvor kimen og evnen til at stimulere og animere til aktivt medborgerskab. Skal samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og andre politikområder fremover udbygges og udvikles, må den fælles forståelse for indsatserne og hensynene på de forskellige politikområder styrkes. Fornyelse og udvikling af folkeoplysningen og det aktive medborgerskab Med den nye folkeoplysningslov sættes der yderligere fokus på samspillet og sammenhængen mellem det folkeoplysende område og selvorganiserede aktiviteter, der har et folkeoplysende sigte - altså aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder inden for den traditionelle opfattelse af folkeoplysende virksomhed. Der etableres med den nye lov en udviklingspulje under folkeoplysningsudvalget med det formål at animere til samarbejder mellem folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper at selvorganiserede grupper i højere grad bringes til forståelse for folkeoplysningens værdier og kvaliteter at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab at give aktører inden for såvel voksenundervisningen som det frivillige foreningsliv mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling, hvor helt særlige forhold gør sig gældende fx ved oprettelse hold eller aktiviteter for en bestemt deltagerkreds Den afsatte pulje ønskes i særlig grad anvendt til samarbejder, der styrker integrationsindsatsen samarbejder, der bygger på inklusion af sårbare eller udsatte grupper af borgere samarbejder, der retter sig mod børn og unge

5 af 5 17-09-2012 15:11 samarbejder, der styrker den almene sundhed samarbejder, der styrker den almene uddannelse. De nærmere principper for puljens anvendelse fastsættes af Folkeoplysningsudvalget ud fra lovens intention. Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv Med nærværende folkeoplysningspolitik sætter Skanderborg Kommune fornyet fokus på folkeoplysningens inderste væsen velvidende at langt hovedparten af Danmarks aktive er en del af foreningslivet på grund af aktiviteten og antagelig ikke organisationsformen. Organisationsformen, evnen til at skabe sammenhængskraft, identitet, sundhed og trivsel er imidlertid stadig grundlaget for såvel loven som den kommunale støtte og det kommunale engagement. Foreninger og oplysningsforbund (aftenskoler) opfordres hermed til at bidrage til den fortsatte udvikling af det aktive foreningsdemokrati. Som demokratisk rollemodel må man løbende gennemføre serviceeftersyn og internt drøfte folkeoplysningens position i den enkelte forening. Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg CVR 291 896 33 Telefon 8794 7000 skanderborg.kommune@skanderborg.dk Flere kontaktinformationer Om hjemmesiden