DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0

DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0 afholdt 12. november 2013 på Dansk Arkitektur Center 1 / 14

FORVENTNINGSAFSTEMNING Camp 0 blev kickstartet med en øvelse, der skulle afdække, hvad deltagere og partnere gerne vil opnå og hvad man gerne skal undgå i projektet. Nedenfor er en opsummering af udmeldinger og tanker, der kom til udtryk under øvelsen. HVAD SKAL VI OPNÅ MED DK2050? Videndeling Der var et stort ønske om, at projektet sætter fokus på og skaber videndeling på tværs af hele landet. Og at man derigennem vil kunne dyrke faglige netværk mellem kommuner, regioner og nationale institutioner. Der blev udtrykt håb om at skabe fælles visioner, og få debatteret begrebet byregioner hvad betyder det? Og hvad kommer det til at betyde i fremtidens Danmark? Projektet skal meget gerne inspirere i højden samtidig med, at det gerne skal gå i dybden og være med til at øge beslutningskraften i det økonomisk-politiske miljø. 2 / 14

Metode kobling til økonomi Flere deltagere pegede på vigtigheden af at blive klogere på scenariemetoden, og få den lært. Dertil kommer at der var et udpræget ønske om at få integreret økonomimodeller i scenarierne. Det er vigtigt, at der skabes konkrete udviklingsbilleder, som øger beslutningslyst og kompetence til at tage de rette beslutninger. Den valgte metode skal gerne kunne udfordre vanetænkning samtidigt med, at den skaber konkrete billeder/scenarier, der kan være med til at skabe holdningsændringer. Det blev ligeledes påpeget, at vækst og erhvervsliv næsten er synonymer og skal adresseres i såvel analyser som scenarier. Udvikling Projekter skal identificere de allervæsentligste hovedfaser i de kommende 40 års udvikling, og være klar til at debattere hellige køer, ud fra devisen om hvordan skaber man en by, der er værd at være i? Projektet skal gerne tænke forlæns og baglæns på samme tid. Med andre ord være i stand til at tolke på fortiden for at skabe en bedre fremtid. Projektet skal gerne kunne kobles til de forestående ændringer i kommuneplanerne. Herunder helt konkret gerne åbne op for flere offentligt-private partnerskaber (OPP). HVAD SKAL VI UNDGÅ MED DK2050? Projektet må ikke fortabe sig i et alt for stort fokus på hard facts frem for konkrete visioner. Projektet må ikke forfalde til klassisk vanetænkning og en dikotomi mellem storby og landsby. Dertil kommer, at projektet helst ikke må blive alt for domineret af storbyer og regioner. Projektet skal afsøge synergier i byernes forskeligheder og ikke lade sig bremse af et fokus på den gammeldags konkurrence mellem store og små. Projektet må ikke blive en alt for bred akademisk form-øvelse, og derved bare blive ved snakken og et alt for stort fokus på kommunikation og form. 3 / 14

TRENDSPOTTING På Camp 0 blev der introduceret til scenarieudviklingsdelen af projektet. Deltagerne arbejdede i grupper med at spotte både sikre trends og usikkerheder som forventes at få størst potentiel betydning for danske byregioners grønne omstillingsmuligheder frem mod år 2050. Byregionernes omstillingsmuligheder er også Danmarks omstillingsmuligheder. De identificerede trends og usikkerheder har efterfølgende været igennem en sorteringsproces hos analyse- og scenarieteamet. Resultatet skal bruges til målretning af det kommende analysearbejde og til udvikling af mulige scenariekombinationer frem til og under Camp 1. Det er således den første retningsgiver på scenarierne og dataindsamlingen. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 I de kommende uger vil scenarie- og analyseteamet arbejde med separate dybdebeskrivelser af hver trend og usikkerhed. Som I kan se nedenfor, så er der stor forskel på hvor mange detaljer, der er koblet på hver trend/usikkerhed. Derfor er den kommende proces og dialog med jer vigtig. De hovedspørgsmål vi forfølger og som vi gerne vil have jeres bidrag til afklaring af er: 1) Er det vi har på listen over trends og usikkerheder OK ud fra kriterier om høj relevans og betydning? 2) Savner vi trends og usikkerheder på listen? 3) Er der noget vi bør sortere væk? 4) Vedr. usikkerheder, på hvilken måde er de usikre? 5) Hvilke spirende, men usikre trends kan vi supplere med, hvis nogen? # 1 4 / 14

SIKRE TRENDS 1. Mere transport og pendling 1.1. Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede. 1.2. Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 2. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner 2.1. Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde. 2.2. Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer. 2.3. Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende. 2.4. Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 3. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 4. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling 4.1. Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier. 4.2. Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 5. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities 5.1. Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 6. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn 6.1. En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi. 6.2. Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 7. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling 7.1. Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme). 7.2. Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima. 7.3. Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 8. Danmark ældes - Andelen af ældre over 65 år stiger markant 8.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal. 8.2. Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 5 / 14

9. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling 9.1. Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser. 9.2. Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource. 9.3. Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion, men også til energiproduktion). 9.4. Affald bliver en voksende ressource, hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 10. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borgere og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden 10.1. Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 11. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling 11.1. Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 12. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling 12.1. Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum. 12.2. Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 13. Individualisering 13.1. Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres. 13.2. Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 14. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling 14.1. Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling. 14.2. Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl. 14.3. Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 15. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling 15.1. Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 16. Co-creation bølge skaber øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) og vil øge muligheder for grøn omstilling. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre, at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden. 6 / 14

USIKKERHEDER 1. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler 1.1. Forsat høje afgifter på El-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler. 1.2. El-bilen bliver den mest effektive transportform. 1.3. Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil). 1.4. Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint). 1.5. Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport. 1.6. Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 2. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 3. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs flere og flere vil bo alene 4. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 5. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 6. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 7. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde 7.1. Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 7 / 14

8. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling 8.1. Nye olie og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling. 8.2. Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 9. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 9.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger. 9.2. Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) 11. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 12. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 13. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse på, som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 14. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 15. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje 8 / 14

FORELØBIG KATEGORISERING AF TRENDS OG USIKKERHEDER De 17 sikre trends og de 15 usikkerheder som blev identificeret på Camp 0, er tentativt kategoriseret i forhold til fire hovedområder. Analyseteamet arbejder videre med de fire grupperinger som strukturerende for indsamling og præsentation af data i en datarapport til camp 1. Grønne erhverv og økonomi Produktivitet, BNP Erhvervsstruktur Demografi Beskæftigelse og uddannelse Grønne borgere og samfund Mellemfolkelig kommunikation Deltagelse i grøn omstilling Individualisering Forventninger og præferencer Komplementaritet og interaktion mellem byens ressoucer Grøn infrastruktur og byudvikling Transport, pendling, trængsel Urbanisering Boformer og funktioner Smart cities Grøn energi og miljø Teknologier Energiforsyning Ressourcer Omkostninger En grundantagelse i projektet, som samtidig kan testes, vil være at danske byregioners mulighedsrum i forhold til at opnå grøn omstilling frem til 2050, er betinget af graden af komplementaritet og samspil mellem byernes ressourcer på tværs af de fire områder. JERES INPUT FREM MOD CAMP 1 Når analyseteamet i de kommende uger kontakter projektets deltagere, så vil der også blive afklaret interesser for særlige perspektiver og behov i forhold til data. Vi stiller i den forbindelse følgende tre spørgsmål til deltagerne: 1) Hvilke data må (nødvendigvis som minimum) med i en datasamling frem til Camp 1? 2) I hvilken grad kan vi supplere med underbyggende data, som udfordrer, hvad der nævnes som sikkert og usikkert? 3) Hvordan kan vi etablere selvstændige dataoversigter, som går på tværs og som alle kan have nytte af, fx et grønt omstillings-index, eller lokalt grønt BNP hvad skal/kan det i så fald dække? # 2 9 / 14

DE FIRE HOVEDOMRÅDER Hovedområde 1: Erhverv og økonomi 1. Danmark ældes - andelen af ældre over 65 år stiger markant 1.1. Faldende befolkningstal og stigende gennemsnitsalder, som følge af mindre indvandring og lavt fødselstal. 1.2. Færre til at betale (aldring af samfundet som ikke kan kompenseres af højere pensionsalder stiller krav om effektivisering). 2. Globalisering og internationalisering påvirker grøn omstilling 2.1. Stigende internationalisering/globalisering skaber mere åbent arbejdsmarked og presser finansiering af velfærdsstaten og dermed også prioritering af grøn omstilling. 2.2. Større international afhængighed af nye økonomier, BRIC, mfl. 2.3. Hjemflytning af arbejdspladser til Danmark for specialiseret produktion. 3. Co-creation bølge (øget vilje til samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer (crowd-funding og crowd-sourcing) vil øge muligheder for grøn omstilling 4. Virksomheder påtager sig en øget rolle i den grønne omstilling (omstiller egen produktion og udvikler nye mere bæredygtige produkter) 5. Mere lokal produktion (stigende efterspørgsel efter lokale, autentiske produkter, som ikke belastes af transport) 6. Økonomisk mathed og lavvækst fortsætter 6.1. Frivillighed/frivillig arbejdskraft stiger. 6.2. Danmark bliver relativt fattigere, hvilket flytter fokus væk fra omstilling til besparelser og vækst. 10 / 14

7. Internettet giver ny bosætning og vækstbetingelser til mindre byområder langt fra de største byer 8. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter er i 2050 præget af avanceret produktion af grøn produktion, kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning og oplevelsesturisme 9. De mindre by-regioner i det man traditionelt kalder yderområder eller landdistrikter vil i fremtiden finde nicher at satse som gør det muligt at skabe vækst og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere 10. Nye typer af iværksættere og virksomheder vil bosætte sig uden for de store byer, fordi de ønsker at få del i nogle værdier, som de ikke finder i byerne 11. Der opstår en bred folkelig præference for at dele og have medejerskab fremfor at eje Hovedområde 2: Borgere og samfund 12. Economic man: Økonomiske incitamenter hos borger og virksomheder får stigende betydning for den grønne omstillingshastighed i fremtiden 12.1. Resultater ses først på lang sigt, økonomi betyder mere. 13. Sociale medier vil få større anvendelse og indflydelse i den grønne omstilling 13.1. Voksende andel af mellemfolkelig kommunikation er elektronisk (ikke-fysisk). 14. Voksende politisk beslutningstomrum og træghed i forhold til grøn omstilling 14.1. Øget kompleksitet skaber beslutningstomrum. 14.2. Ændrede demokratiske relationer mod det nære og uformelle. 15. Individualisering 15.1. Sociale strukturer er under opløsning i takt med at individet prioriteres. 15.2. Energiforsyningsområdet bliver mere individualiseret. 16. Dalende vilje i befolkningen til at tage personlig ansvar for den grønne omstilling 16.1. Tid bliver opfattet som en mere og mere knap ressource. 17. Voksende forventningskrav til det offentlige på alle områder (socialt, arbejdsmarked mv.) vil gøre at den grønne dagsorden i højere grad vil skulle konkurrere om plads i offentligheden 18. Nationalstatens rolle mindskes i takt med den stigende betydning for storbysamfund (bystater) 11 / 14

Hovedområde 3: Infrastruktur og byudvikling 19. Mere transport og pendling 19.1. Afstand mellem hjem og arbejde stiger. Afstanden øger i takt med øget specialisering i erhvervslivet og stigende og mere specialiseret uddannelsesniveau (øget mobilitet og pendling). Individernes og familiernes beslutninger om bosted og arbejde bliver mere frikoblede. 19.2. Øget koncentration af serviceydelser (detailhandel, offentlig service mv.) i/omkring de større byer øger mobilitets- og transportbehov. 20. Urbanisering en stadig voksende andel af befolkningen vil bo koncentreret i de største by-regioner 20.1. Unge og ikke mindst veluddannede unge vil bo i storbyens centrum, som følge af storbyens kombinerede tilbud til fritid og arbejde. 20.2. Stigende mangel på tilstrækkeligt veluddannet ung arbejdskraft uden for de store byer. 20.3. Øget pres på arealer øger multifunktionaliteten i storbyerne, som igen kan virke tiltrækkende. 20.4. Inter- (regionale) bysamarbejder vil øge (fx Øresundsregionen). 21. Trængselsproblemer vil vokse i de større byer 22. Der vil forsat være en stor folkelig præference for parcelhuset vs. flere og flere vil bo alene 23. Voksende digitalisering og IT-anvendelse øger krav om ressourceoptimering i byer og bidrager til udvikling af smart cities 23.1. Udviklingen af smart cities sker især i større byer mens resten af landet ikke er med. 24. Digitalisering og adgang til grunddata for alle giver et gennembrud for udvikling og udbredelse af førerløse biler og droner (fx delivery drones) Hovedområde 4: Energi og miljø 25. Teknologisk forandring og digitalisering vil påvirke den grønne omstilling 25.1. Mere og mere effektive vedvarende energiteknologier og lagringsteknologier. 25.2. Det er nemmere at etablere omkostningseffektive energiløsninger i de store byer end udenfor. 26. Energiforsyning og forbrug bliver mere og mere grøn 26.1. En voksende del af energiforsyningen bliver med vedvarende energi. 26.2. Viden på det grønne område i Danmark skaber stadig flere arbejdspladser. 12 / 14

27. Klimaforandringer vil øge presset på grøn omstilling 27.1. Klimaforandringer viser sig mere og mere sikkert (vind, vand, varme). 27.2. Vandstanden stiger gradvis ved kysterne og der kommer kraftigere vinde og stormfloder som følge af varmere klima. 27.3. Voksende ønske om at gå fra traditionel BNP til grøn BNP måling. 28. Ressourcemangel vil påvirke den grønne omstilling 28.1. Enkelte naturressourcer bliver en mangelvare og priserne stiger fordi mellemklassen vokser. 28.2. Drikkevand bliver en mere og mere knap og kostbar ressource. 28.3. Voksende kamp om arealer til biomasse (større efterspørgsel til kødproduktion men også til energiproduktion). 28.4. Affald bliver en voksende ressource hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse. 29. Brint- og elbiler erstatter i stort tal benzin og dieselbiler 29.1. Forsat høje afgifter på el-biler holder prisen oppe på benzin og dieselbiler. 29.2. El-bilen bliver den mest effektive transportform. 29.3. Den grønne bil (forsat øget behov for individuel transport skubber på udviklingen af en miljørigtig bil). 29.4. Langvarig tvivl om vinderteknologier inden for drivstof til transport (gas, el eller brint). 29.5. Stadig bedre og mere udviklet offentlig transport. 29.6. Kampen mellem kollektive og individuelle værdier vil blive skærpet i forhold til valg af transportformer. 30. Solenergiomkostninger falder mere end andre energiomkostninger 31. Manglende international enighed om energinormer vs. mere global enighed og samarbejde 31.1. Global økonomi præges i voksende grad af usikkerhed. 32. Tilstrækkelig mængde sort energi frem til 2050 vil bremse den grønne omstilling 32.1. Nye olie- og gasressourcer og free-kicking i USA og Gasprom truer efterspørgsel (finansiering) efter grøn omstilling. 32.2. Natur og bevarelse bliver vigtigere for flertallet. 13 / 14

DK2050 Kontakt: Søren Smidt-Jensen Senior projektleder, PhD M +45 2274 0279 T +45 3257 1930 E ssj@dac.dk W dac.dk Strandgade 27B, DK - 1401 København 14 / 14