Referat Handicaprådet

Referat Handicaprådet Mødedato: Onsdag den 06. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Høringsmøde. Allan berg Mortensen deltog i mødet som suppleant for Haldis Glerfoss Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Høring: ny model for hverdagsrehabilitering...3 03. Høring: Afklaring af budget 2016-2019 på ældreområdet...8 04. Høring vedr. udbud af brystproteser til 112 visiterede borgere i Helsingør Kommune...18 05. Eventuelt...20 Bilagsliste...21

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Beslutninger Handicaprådet den 06-01-2016 Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss Dagsordenen godkendt.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 3 02. Høring: ny model for hverdagsrehabilitering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27133 Handicaprådet Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering 19 1 2016.docx Indledning/Baggrund Denne sag behandles i Socialudvalget den 12. januar 2016. Handicaprådet får hermed sagen til høring. Helsingør Kommune har siden 2011 arbejdet med hverdagsrehabilitering for borgere i eget hjem, der enten anmoder om eller i forvejen modtager hjemmepleje. Hvis visitator vurderer, at en borger har et rehabiliteringspotentiale, opstilles der i samarbejde med borgeren konkrete og realistiske mål, som retter sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Herefter igangsættes et forløb, hvor borgeren får den fornødne hjælp og støtte til at opnå sine mål. Socialudvalget blev den 3. februar 2015 orienteret om, at Folketinget i slutningen af 2014 vedtog en lov om ændring af lov om social service, der pr. 1. januar 2015 har gjort det til en forpligtelse for kommunerne at tilbyde rehabiliteringsforløb til alle borgerne med et rehabiliteringspotentiale - forud for tilbud om hjemmehjælp. I løbet af 2015 er der kommet en vejledning til den nye lovgivning, og Center for Sundhed og Omsorg har arbejdet med at udvikle en ny model for hverdagsrehabilitering med en tilhørende kvalitetsstandard, der passer til den nye lovgivning. Denne sag indstiller en godkendelse heraf (kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag). Retsgrundlag Servicelovens 83 og 83a. Sundhedslovens 138. Relation til vision og tværgående politikker Den nye lovgivning om rehabiliteringsforløb understøtter: Helsingør Kommunes visionsmål om tidlig indsats, Helsingør Kommunes ældrepolitik, hvor et af fokusområderne er Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet. Sagsfremstilling Den nye model og kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune omfatter både rehabilitering ift. servicelovs-ydelser (personlig pleje, praktisk hjælp og madservice) samt ift. sundhedslovs-ydelser (støttestrømper, medicinhåndtering, øjendrypning, kateterpleje og stomipleje). Den nye lovgivning om hverdagsrehabilitering vedrører kun servicelovsydelserne, men Center for Sundhed og Omsorg anbefaler også at inddrage de sundhedslovsydelser, som der er erfaring med, at nogle borgere kan blive selvhjulpne med. Jf. den nye lovgivning skal hverdagsrehabilitering tilbydes de borgere, hvor et forløb vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp. I praksis vil det betyde, at nogle borgere med meget lavt funktionsniveau fx svært demente og hjerneskadede eller terminale borgere ikke vil blive tilbudt et

Handicaprådet hverdagsrehabiliteringsforløb. Mødedato 06-01-2016 Side 4 1. Forløbstyper Den nye model og kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering er opdelt i 5 forløbstyper, (den nuværende model har kun én type forløb): A. Rehab-Kompressionsstrømper Målgruppe: Borgere, der benytter kompressionsstrømper, og som udelukkende har behov for rehabilitering ift. kompressionsstrømper. Vejledende tidsramme: 10 gange over 14 dage - på hverdage dagtid. Leverandør af træningen: Rehab-vejleder i Hjemmeplejen B. Rehab-Hjemmeplejeindsats Målgruppe: Kognitivt velbevarede borgere, der søger om hjemmehjælp eller udvidelse af hjemmehjælp. Vejledende tidsramme: 21 gange over 7 uger - på hverdage dagtid. Leverandør af træningen: Rehab-vejleder i Hjemmeplejen. C. Rehab-Terapeutisk indsats Målgruppe: Borgere med behov for en fysisk/kognitiv terapeutisk eller sundhedspædagogisk indsats, der søger om hjemmehjælp eller udvidelse af hjemmehjælp. Vejledende tidsramme: 18 gange over 6 uger - på hverdage dagtid. Leverandør af træningen: Rehab-terapeuter i Forebyggelse og Visitation. D. Rehab-Sygeplejeindsats Målgruppe: Borgere, der har behov for hjælp til sygeplejeopgaver, og som udelukkende har behov for rehabilitering ift. disse opgaver. Vejledende tidsramme: 10 gange over 14 dage - på hverdage dagtid. Leverandør af træningen: Rehab-vejleder eller sygeplejerske i Hjemmeplejen. E. Rehab-Vurdering og instruktion i praktiske opgaver Målgruppe: Borgere med funktionsniveau 2-4, der ansøger om hjemmehjælp til praktiske opgaver. Vejledende tidsramme: 5 gange - på hverdage dagtid. Leverandør af forløbet: Rehab-terapeuter i Forebyggelse og Visitation. 2. Organisering I den nye model for hverdagsrehabilitering er det rehab-terapeuter, der udfører de mere komplekse forløb (forløb C og E), hvor borgeren fx har meget svag funktionsevne og lav samarbejdsevne/vilje. Det ligger i terapeuternes uddannelse at tage sig af komplekse træningsforløb og få bedst mulig effekt i disse tilfælde. I kommunens nuværende model er det Hjemmeplejens rehab-vejledere, dvs. sosu-assistenter og hjælpere, der gennemfører alle hverdagsrehabiliteringsforløb med rahab-terapeuterne som sparringspartnere. I den nye model gennemfører Hjemmeplejens rehab-vejledere de mindre komplekse forløb,

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 5 og rehab-terapeuterne fungerer stadig som sparringspartnere for Hjemmeplejens rehabvejledere på disse forløb. Rehab-terapeuterne, der overordnet koordinerer hverdagsrehabiliteringsopgaven i kommunen, er pr. oktober 2015 organisatorisk overflyttet fra den kommunale Hjemmepleje til Forebyggelse og Visitation (myndighedsfunktionen). Årsagen hertil er, at hverdagsrehabilitering nu er blevet en lovpligtig opgave og således et myndighedsansvar. Herudover er der pr. 1. januar 2016 ansat 3 ekstra rehab-terapeuter. Der er også ansat en ekstra visitator, der primært skal arbejde på Hillerød og Frederikssund Hospitaler, og dér vurdere og visitere de borgere, der udskrives (fremskudt visitation). Det er typisk, når borgerne er udskrevet, at deres situation har ændret sig, og at der dermed er et behov for en vurdering af potentialet for hverdagsrehabilitering. 3. Private leverandører Ifølge lovgivningen er det op til den enkelte kommune at beslutte, om private leverandører skal inddrages i leveringen af hverdagsrehabilitering. Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at spørgsmålet om inddragelse af private leverandører afventer et kommende udbud i Helsingør Kommune af frivalgsdelen på hjemmeplejeydelserne. Det betyder, at en borger, der har valgt en privat leverandør fx til personlig pleje, og som vurderes at have rehabiliterings-potentiale, får dette rehabiliteringsforløb leveret enten af den kommunale Hjemmepleje eller af rehab-terapeuterne i Forebyggelse og Visitation. Hvis det er den kommunale Hjemmepleje, der skal gennemføre hverdagsrehabiliteringsforløbet, vil borgeren som udgangspunkt overgå med alle sine personlige pleje-ydelser til den kommunale Hjemmepleje, mens hverdagsrehabiliteringsforløbet står på også selvom det måske kun er fx badet, der visiteret som en rehab-ydelse. Årsagen hertil er, at der i et hverdagsrehabiliteringsforløb ses helhedsorienteret på borgeren, samt at ydelserne optimeres ved at samle alle leverancer til borgeren. Hermed undgås det også, at der kommer flere forskellige medarbejdere fra forskellige leverandører hos borgeren samtidig. 4. Supplerende hjælp under et hverdagsrehabiliteringsforløb Hvis det vurderes, at en borger har rehabiliterings-potentiale, betyder det, at borgeren måske ikke kan klare sig selv lige nu, men med et træningsforløb kan genvinde sin tidligere funktionsevne. Når hverdagsrehabiliteringsforløbet opstartes, er der på baggrund af en konkret og individuel vurdering mulighed for, at borgeren kan blive visiteret til supplerende hjælp til det, borgeren ikke er blevet selvhjulpen til endnu. Den supplerende hjælp er midlertidig, mens hverdagsrehabiliteringsforløbet gennemføres. Ift. ydelserne rengøring, indkøb og ærinder i bank visiteres kun til supplerende hjælp under et hverdagsrehabiliteringsforløb, hvis borgerens funktionsniveau vurderes at være 3-4 (jf. fællessprog II). Dette svarer til kommunens serviceniveau på disse ydelser. En præcisering heraf er indskrevet i forslaget til den nye kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering. 5. Ønsker borgeren ikke at indgå i hverdagsrehabilitering I kommunens nuværende kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering står der, at en borger som udgangspunkt ikke vil få bevilget hjemmehjælp, hvis det vurderes, at borgeren har et rehabiliteringspotentiale, men ikke ønsker at indgå i et hverdagsrehabiliteringsforløb. Denne formulering i kvalitetstandarden kan ikke opretholdes, da det af vejledningen til den nye lovgivning fremgår, at en borger, der ikke gennemfører et hverdagsrehabiliteringsforløb, skal have en vurdering af vedkommendes behov for hjælp (efter servicelovens 83), uanset hvad der er årsag til, at borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet. Retspraksis ift. borgere, der ikke ønsker at indgå i et hverdagsrehabiliteringsforløb, er stadig

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 6 uklar. Flere kommuner inkl. Helsingør har pt. sager til afprøvning i Ankestyrelsen, som endnu ikke er afgjort. Det forslås derfor, at formuleringen i Helsingør Kommunes nye kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering er: Hvis det er kommunens vurdering, at en bruger har et rehabiliteringspotentiale, skal brugeren som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb med henblik på at blive i stand til at klare sig selv. Hermed er der plads til et individuelt og konkret skøn, og til at kommunen kan følge den til enhver tid gældende retspraksis på området. Økonomi/Personaleforhold I 2016 er der i Helsingør Kommune afsat 4.270.000 kr. til hverdagsrehabilitering. I de følgende år er der afsat 4.230.000 kr. Dette er ca. 2 mio. kr. yderligere, end der har været budgetteret i 2015 og de tidligere år. Det øgede budget er fastlagt ud fra, at der i 2016 forventes en tredobling af antallet af borgere, der indgår i et hverdagsrehabiliteringsforløb (fra ca. 200 til ca. 600 borgere). Tredoblingen skyldes, at målgruppen for hverdagsrehabilitering er væsentlig udvidet med den nye lovgivning på området. Hvis det skulle vise sig, at langt flere borgere end forventet har potentiale til et hverdagsrehabiliteringsforløb, vil der blive etableret en venteliste til hverdagsrehabilitering på samme vis som det kendes fra anden visiteret træning i kommunen. Ventelisten vil være en kvalificeret venteliste således, at følgende borgertyper rykkes frem på ventelisten: Borgere, der har været i træningsforløb på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, og hvor et hverdagsrehabiliteringsforløb kan støtte op om den positive udvikling borgeren er i, når borgeren vender tilbage til eget hjem. Borgere, der søger om hjælp til rengøring. Borgere, der søger om hjemmehjælp første gang. Hverdagsrehabilitering som en udgiftsneutral aktivitet KL s præmis omkring hverdagsrehabilitering er, at det er en udgiftsneutral aktivitet. Derfor er bloktilskuddet heller ikke reguleret med den nye lovgivning (jf. sektorbeskrivelse for ældreområdet af 19.2.2015). Center for Sundhed og Omsorgs hidtidige analyser på området bekræfter denne antagelse om udgiftsneutralitet. De borgere, der har været igennem et forløb med hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune følges indtil 20 uger efter endt forløb, og der måles på, hvor mange hjemmeplejeydelser de har på dette tidspunkt ift. niveauet af hjemmeplejeydelser, inden hverdagsrehabiliteringen blev igangsat. Dvs. der er afsat et budget til udgifterne til hverdagsrehabilitering, men det samme beløb forventes besparet i kommunekassen via budgettildelingsmodellen for Hjemmeplejen. De personalemæssige konsekvenser af den nye model for hverdagsrehabilitering er, at 2 fastansatte terapeuter fra kommunens Hjemmepleje er overflyttet til området Forebyggelse og Visitation. Sagen har været drøftet i de respektive A-MED. Kommunikation/Høring Kommunens borgere skal informeres om den nye kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering via kommunens hjemmeside og via Dagbladet. Herudover udarbejdes en borgerpjece om hverdagsrehabilitering. Indstilling til Socialudvalget Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at den nye model og den nye kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering godkendes.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 7 Indstilling til Handicaprådet Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Handicaprådet afgiver evt. høringssvar til sagen. Beslutninger Handicaprådet den 06-01-2016 Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss Chefkonsulent fra Center for Sundhed og Omsorg, Katrine Rosholt Bremholm, deltog under behandlingen af sagen og besvarede spørgsmål. Handicaprådet finder det meget positivt, at borgeres funktionsniveau søges forøget ved rehabilitering. I det omfang, der på baggrund af rehabilitering sker en bedring af borgernes funktionsniveau, som indebærer et nedsat behov for praktisk hjælp og personlig pleje i et omfang, der er større, end rehabiliteringsindsatsen koster, vil Handicaprådet anbefale, at de sparede penge, forbliver på området til brug for forhøjelse af serviceniveauet. Handicaprådet henviser til udmeldingen fra KL om, at der er tale om en såkaldt nul-løsning. Handicaprådet anbefaler, at der ved gennemførelse af rehabiliteringsforløbene tages højde for de særlige behov, som følger af forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Herunder, at der er fokus på at inddrage nødvendige særlige kompetencer og viden, eksempelvis fra Kommunikationscenteret. Med det fokus vil der, efter Handicaprådets opfattelse, være større chance for succesfulde rehabiliteringsforløb. Handicaprådet anbefaler, at det tydeliggøres, særligt over for borgerne, at der ikke er fastsat et bestemt antal gange eller timer til gennemførelse af rehabiliteringsforløbet, idet der tages individuelle hensyn til den enkelte borger og pågældendes muligheder for at profitere af forløbet.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 8 03. Høring: Afklaring af budget 2016-2019 på ældreområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24243 Handicaprådet Finansloven 2016 på ældreområdet Ældremilliarden 2016 til budgetprocessen.docx Driftsønsker SO 2016-2019.docx Indledning/Baggrund Denne sag behandles i Socialudvalget den 12. januar 2016, i Økonomiudvalget den 18. januar 2016 og Byrådet den 25. januar 2016. Handicaprådet får hermed sagen til høring. Budgetforligspartierne i Helsingør Kommune har den 17. december 2015 haft en drøftelse om udviklingen af ældreområdet i kommunen. I budgetforligsteksten til budget 2016-2019 var drøftelserne aftalt til at ligge efter vedtagelsen af finanslov 2016, således at der kunne skabes et mere samlet overblik over nye aktiviteter og økonomien på ældreområdet. I drøftelsen mellem budgetforligspartierne indgik også nogle uafklarede punkter ift. budget 2016-2019 inden for ældreområdet. De uafklarede punkter vedrører: Ældremilliarden Udmøntning af tværkommunale besparelser i budgetaftalen 2016-2019 (prisfremskrivningsbesparelsen og transportbesparelsen) Herudover er der særligt tre driftsønsker inden for ældreområdet, som Center for Sundhed og Omsorg også har ønsket inddraget i drøftelserne. Denne sag indeholder et overblik over den finansiering, som Helsingør Kommune kan forvente på ældreområdet på baggrund af finanslov 2016 samt overblik over uafklarede punkter og driftsønsker ift. udmøntningen af kommunes budget 2016-2019. Herudover indeholder sagen forslag til Helsingør Kommunes videre tiltag ift. afklaring af økonomien på ældreområdet. De tal fra finanslov 2016, der indgår i sagen, er kun vejledende på nuværende tidspunkt. På trods af, at det nye budgetår er meget nært, har Sundheds- og Ældreministeriet endnu ikke udmeldt de endelige fordelingsnøgler for midlerne. Retsgrundlag Finanslov 2016. Finanslov 2014 om ældremilliarden. Relation til vision og tværgående politikker Sagen indeholder forslag til temaer i en ny politik for ældreområdet i Helsingør Kommune, der integrerer kommunens nuværende ældrepolitik med den værdighedspolitik, der er aftalt i finansloven for 2016. Sagsfremstilling Med finansloven for 2016 er der aftalt en række indsatser, der vedrører ældreområdet i kommunerne. Ift. nogle af indsatserne er der angivet en relativ klar finansiering, mens det stadig på nogle indsatser er uklart, hvor mange midler der følger med ud til kommunerne, og hvad disse midler i givet fald vil være øremærkede til.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 9 1. Finansiering af ældreområdet I det følgende gennemgås de elementer i finanslov 2016, der vedrører ældreområdet i kommunerne, og hvor kommunerne kan være sikre på, at der medfølger finansiering. (Vedlagt som bilag kan ses en oversigt over alle nye elementer i finansloven, der vedrører ældreområdet, herunder indsatser, hvor det er uafklaret, om og hvordan kommunerne får del i midlerne.) 1.1. En værdig ældrepleje Der afsættes i alt 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne fordeles fra starten af 2016 mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle, som forventes at være andelen af ældrebefolkningen. Det betyder, at Helsingør Kommune kan forvente at modtage 12.960.000 kr. årligt fra 2016 og frem. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016. Dette betyder, at midlerne ikke må anvendes til finansiering af indsatser, der i forvejen er finansieret i kommunernes budgetter for 2016. Værdighedspolitikken skal være godkendt af kommunalbestyrelsen og offentliggjort på kommunens hjemmeside i første halvår 2016. Kommunerne skal i forbindelse med offentliggørelsen af værdighedspolitikken redegøre for, hvordan de arbejder med værdighedspolitikken, og hvordan de ekstra midler forudsættes anvendt i 2016 til at understøtte arbejdet ift. livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, mad og ernæring samt en værdig død. 1.2. Faste læger på plejehjem og medicingennemgang Der skal indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejehjem. Hensigten er at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboerne og dermed reducere antallet af hospitalsindlæggelser. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til, at kommunerne i en indkøringsfase kan honorere de fasttilknyttede læger for at yde generel sundhedsfaglig rådgivning af personalet på plejehjemmene, herunder rådgivning i forhold til medicinhåndtering. Midlerne tilføres kommunerne over en 4 årig periode, hvor ordningen indføres for 40% af plejehjemmene i 2016 og derefter for 20% af plejehjemmene i hvert de tre følgende år. Hvis kommunernes andel af ældrebefolkningen anvendes som fordelingsnøgle af midlerne, vil Helsingør Kommune modtage et engangsbeløb på 1.296.000 kr. Helsingør Kommune har i forvejen planlagt et toårigt pilotprojekt startende i 2016 omkring indførelse af lægefunktion i kommunen, herunder plejehjemslæger. Der er i kommunens budgetaftale afsat 500.000 kr. i hhv. 2016 og 2017 hertil. Dette beløb udgør halvdelen af det, der var anført i driftsønsket. 1.3. Omprioritering af midler til nedbringelse af ventetid til genoptræning Der er afsat i alt 90 mio. kr. fra 2016-2018 til nedbringelse af ventetiden til genoptræning samt forbedret registrering af ventetider. Midlerne fordeles til kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til den enkelte kommunes udgiftsbehov på ældreområdet. Eventuelle bindinger i forbindelse med fordelingen af midlerne til kommunerne kendes endnu ikke fx om midlerne skal anvendes til indsatser, der ligger ud over de kommunale budgetter. Hvis kommunernes andel af ældrebefolkningen anvendes som fordelingsnøgle af midlerne, vil Helsingør Kommune modtage ca. 467.000 kr. i 2016 samt 350.000 kr. i hhv. 2017 og 2018.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 10 I kommunens budgetaftale for 2016-2019 har Helsingør Kommune i forvejen afsat 2,2 mio. kr. ekstra til nedbringelse af ventetider til genoptræning. 1.4. Forventet finansiering til Helsingør Kommune via finanslov 2016 Tabel 1 Forventet finansiering af ældreområdet via finanslov 2016 (1.000 kr.) 1 En værdig ældrepleje - værdighedsmilliarden (årligt beløb) 12.960 2 Faste læger på plejehjem og medicingennemgang (engangsbeløb) 1.296 3 Omprioritering af midler til nedbringelse af ventetid til genoptræning 467 (beløb i 2016, i hhv. 2017 og 2018 forventes 350.000 kr.) I alt 14.723 2. Uafklarede punkter og driftsønsker ift. Helsingør Kommunens budgetaftale Ud over, at der er ny finansiering på vej til Helsingør Kommune fra finansloven, er der på ældreområdet også nogle økonomiske udfordringer i relation til udmøntning af Helsingør Kommunens budgetaftale for 2016-2019 (budgetområde 619 Omsorg og Ældre): 2.1. Ældremilliarden I finanslov 2014 blev der givet 1 mia. kr. årligt til en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde ( ældremilliarden ). I forbindelse med ældremilliardpuljens overgang til bloktilskud pr. 1. januar 2016 er beregningen omkring den enkelte kommunes andel blevet ændret. Bloktilskuddet beregnes ud fra det samlede indbyggertal i kommunen, hvor den hidtidige fordeling af ældremilliardpuljen er beregnet ud fra andel ældre +65-årige. I forbindelse med omlægningen af ældremilliarden til bloktilskud er der ikke længere krav om, at anvendelsen af midlerne ligger ud over de kommunale budgetter. Fra 2016 og frem skal der heller ikke længere aflægges regnskab for anvendelsen af midlerne over for ministeriet. Midlerne kan således disponeres som øvrige kommunale midler. I 2016, hvor midlerne overgår til bloktilskud, bliver Helsingør Kommunes andel af ældremilliarden reduceret med 1.479.000 kr. pga. den ændrede beregningsmetode. Det samlede ældremilliard-tilskud i 2016 til Helsingør Kommune bliver på 11.300.000 kr., hvor det i 2015 er på 12.779.000 kr. Der skal således tilføres ekstra finansiering eller ske en reduktion i aktiviteterne under ældremilliarden i 2016 for at opveje den reduktion af midlerne, der er sket i forbindelse med omlægningen til bloktilskud. Pt. er der i Helsingør Kommune ubrugte midler for 456.000 kr. på ældremilliarden. Beløbet stammer fra projektmidler, der i 2014 har været anvendt til et ensomhedsprojekt ( aktivt ældreliv ) og i 2015 reserveret til telemedicin. De øvrige midler er bundet op på faste aktiviteter med permanent ansat personale. Som bilag er vedlagt et notat om ældremilliarden, hvori der er en kort beskrivelse af de enkelte aktiviteter, som Helsingør Kommune gennemfører med finansiering fra ældremilliarden, samt en beskrivelse af konsekvenser ved fravalg heraf. 2.2. Udmøntning af tværkommunale besparelser 2.2.1. Prisfremskrivnings-besparelse I budgettet for 2016-2019 er der indlagt en prisfremskrivningsbesparelse, som rammer hele kommunen. Det betyder, at indkøb af varer og tjenesteydelser kun bliver prisfremskrevet

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 11 med ca. halvdelen af den prisfremskrivning, som svarer til samfundskonjunkturernes udvikling. På myndighedsområdet i Center for Sundhed og Omsorg udgør prisfremskrivningsbesparelsen 568.000 kr. Beløbet er udregnet på baggrund af et træk i økonomisystemet af, hvor meget der er indkøbt for i regnskab 2014. En meget stor del af det, der på myndighedsområdet er kategoriseret som indkøb, kan sidestilles med lønmidler. Fx er betalingen til private leverandører af hjemmepleje medregnet som grundlag for prisfremskrivningsbesparelsen. Kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at afregne de private leverandører til samme timepris som den kommunale hjemmepleje, og det er derfor ikke muligt at spare på denne post. Det er således ikke muligt at rumme besparelsen på 568.000 kr. på myndighedsbudgettet på budgetområde 619 omsorg og ældre. 2.2.2. Transportgodtgørelses-besparelse For hele kommunen er der i budgettet indlagt en effektivisering angående medarbejdernes kørsel i egen bil. Effektiviseringen rammer budgetområde 619 omsorg og ældre med 449.000 kr. Effektiviseringen udmøntes ved at nedsætte medarbejdernes transportgodtgørelse fra den høje sats (3,70 kr. i 2015) til den lave sats (2,05 kr. i 2015). På myndighedsområdet rammer langt den største andel af transportgodtgørelsesbesparelsen kommunens sosu-elever, som skal have godtgjort billigste offentlige transportmiddel, mens de er på skole. Kommunen modtager 80 % refusion for denne udgift. Effektiviseringen kan således ikke gennemføres for sosu-elever. Særligt i kommunens hjemmepleje, men også på Rehabiliterings- og Træningscenteret og på nogle plejehjem er der flere medarbejdere, der pt. kører i egen bil, når de leverer ydelser til borgere i eget hjem. Det sker i de tilfælde, hvor det ikke er rentabelt for kommunen at lease endnu en bil til disse borgerrettede aktiviteter. Ifølge en aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet skal der betales transportgodtgørelse til høj takst i disse tilfælde, og besparelsen kan således ikke gennemføres. I alt 402.000 kr. ud af den samlede transportgodtgørelses-besparelse på 449.000 kr. kan ikke rummes inden for budgetområde 619 omsorg og ældre. 2.3. Driftsønsker på ældreområdet Center for Sundhed og Omsorg har indgivet flere driftsønsker til budget 2016-2019, som ikke blev imødekommet. Centeret vurderer, at følgende tre driftsønsker er mest presserende: Lægefunktion tilknyttet plejehjem, midlertidige pladser og hjemmepleje på 500.000 kr. i hhv. 2016 og 2017 (500.000 kr. blev imødekommet ud af det fulde driftsønske på 1 mio. kr.). (619-59) Permanent åbning af tre midlertidige døgnpladser på Bøgehøjgård, som især anvendes til hospitalshjemtagelser, på 2.037.000 kr. (619-58) Drift af to nye forløbsprogrammer på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter Hjertekarsygdomme og Lænderyglidelser, som kommunen er forpligtet til via sundhedsaftalen, på 500.000 kr. (619-55) Vedlagt er en samlet oversigt over Center for Sundhed og Omsorgs driftsønsker til budget 2016-2019 med en uddybende beskrivelse af de enkelte punkter. 2.4. Samlet oversigt over uafklarede punkter og driftsønsker på ældreområdet

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 12 Tabel 2 Uafklarede punkter og driftsønsker i kommunens budget 2016-2019 (1.000 kr.) på budgetområde 619 omsorg og ældre 1 Omlægning af ældremilliarden til bloktilskud 1.479 2 Tværkommunal besparelse på prisfremskrivning 568 3 Tværkommunal besparelse på transportgodtgørelse 402 4 Driftsønske: lægefunktion 500 5 Driftsønske: tre midlertidige pladser 2.037 6 Driftsønske: to nye forløbsprogrammer 500 I alt 5.486 3. Forslag til de videre tiltag if. afklaring af økonomien på ældreområdet I det følgende gives forslag til tiltag på ældreområdet, der både tager højde for finansiering fra finansloven ( værdighedsmilliarden og satspuljeaftalen) samt de uafklarede punkter og driftsønsker ift. kommunens budget 2016-2019. 3.1. Plejehjemslæger Fra finanslov 2016 forventes en finansiering på 1.296.000 kr. som et engangsbeløb til indførelse af plejehjemlæger i Helsingør Kommune (se nr. 2 i tabel 1). Denne finansiering kan dække den manglende finansiering af kommunens driftsønske til lægefunktion på 500.000 kr. (se nr. 4 i tabel 2). Det indstilles derfor, at indførelse af plejehjemlæger i Helsingør Kommune afventer finansieringen fra finansloven uanset om denne kommer i 2016 eller i et af de følgende 3 år. 3.2. Prisfremskrivnings-besparelse Den tværkommunale prisfremskrivnings-besparelse på 568.000 kr. kan ikke rummes inden for budgetområde 619 omsorg og ældre (se nr. 2 i tabel 2). På ældremilliarden fra 2014 er der ubrugte midler for 456.000 kr. årligt. Disse midler kan nu omdisponeres efter ældremilliardens overgang til bloktilskud. Det indstilles derfor, at den tværkommunale prisfremskrivningsbesparelse, der ikke kan rummes i budgettet, finansieres af de ubrugte midler på ældremilliarden. Differencen mellem de to beløb på 112.000 kr. (568.000 456.000 kr.) rummes inden for myndighedsbudgettet på budgetområde 619 omsorg og ældre. 3.3. Transportgodtgørelses-besparelse 402.000 kr. af den tværkommunale transportgodtgørelses-besparelse kan ikke rummes inden for budgetområde 619 omsorg og ældre (se nr. 3 i tabel 2). Helsingør Kommune kan forvente finansiering på ca. 467.000 kr. i 2016 fra den indsats i finansloven, der handler om nedbringelse af ventetid til genoptræning (se nr. 3 i tabel 1). Kommunen har i forvejen afsat 2.200.000 kr. ekstra til området i budget 2016-2019. Det er en mulighed, at nogle af disse allerede afsatte kommunale midler til genoptræning anvendes til transportgodtgørelses-besparelsen i stedet, mod en forventning om, at der via finanslov 2016 tilføres midler til den kommunale genoptræningsindsats.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 13 Det indstilles, at den tværkommunale transportgodtgørelses-besparelse på 402.000 kr. finansieres af de midler i kommunens budget 2016-2019, der er afsat til genoptræning. 3.4. Værdighedsmilliarden Helsingør Kommune skal udarbejde en værdighedspolitik i første halvår 2016, hvor kommunes overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet beskrives. Af finanslovsteksten fremgår det endvidere, at værdighedspolitikken skal fornys hvert fjerde år i det første år af hver valgperiode for kommunalbestyrelsen. Det er også præciseret, at ældrerådet, øvrige relevante parter, pårørende og medarbejdere skal involveres i udarbejdelsen af værdighedspolitikken. 3.4.1. Sammenlægning af politikker Helsingør Kommune har i forvejen en ældrepolitik, som gælder fra 2014-2017. Ældrepolitikken har til formål at målrette initiativer, der bidrager til en øget livskvalitet for ældre borgere i kommunen. Kommunens nuværende ældrepolitik og den kommende værdighedspolitik ligger således tæt op ad hinanden i deres overordnede formål. Det indstilles, at der i første halvår 2016 udarbejdes en ny politik i Helsingør Kommune, som erstatter den nuværende ældrepolitik i kommunen og indbefatter den nye værdighedspolitik: Politik for et værdigt ældreliv. Politikken vil gælde frem til 2018 (første år efter næste kommunalvalg). 3.4.2. Temaer i den nye politik Midlerne fra værdighedsmilliarden fordeles til kommunerne fra starten af 2016 med henblik på, at de skal nå at komme de ældre til gavn allerede i 2016. I og med at en Politik for et værdigt ældreliv først kan forventes færdigt omkring sommerferien 2016, kan det være hensigtsmæssigt, at der besluttes nogle pejlemærker allerede nu, som kan gøre det muligt at anvende nogle af midlerne fra værdighedsmilliarden fra starten af 2016. Disse pejlemærker kunne være i form af nogle overordnede temaer for den nye politik. Temaerne kunne så yderligere blive indholdsudfyldt i tilblivelsesprocessen af den nye politik, hvor forskellige interessenter inddrages. Finanslovsteksten beskriver allerede nogle temaer, som den nye politik i en eller anden grad skal omkring: livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, mad og ernæring samt en værdig død. Det indstilles, at den nye Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune indeholder følgende overordnede temaer: Mestring af hverdagen (Temaet peger mod den indsats, der handler om at understøtte borgernes evne til at klare sig selv bedst muligt deres funktionsniveau taget i betragtning fx ved at arbejde med tidlig indsats, træning og god ernæring.) Brugerindflydelse (Temaet peger mod den indsats, der handler om at tilrettelægge fleksible forløb for borgerne, hvor deres forskellige behov er i fokus, og hvor borgerne har mulighed for en vis grad af selvbestemmelse ift. kommunens ydelser.) Sammenhængende forløb (Temaet peger mod den indsats, der handler om, at der på tværs af sektorer, kommunale enheder og faggrupper er et fælles fokus på værdiskabelse for borgerne i alle faser af ældrelivet.)

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 14 Samarbejde med pårørende og frivillige (Temaet peger mod samskabelses-indsatsen, der handler om at give mulighed for, at forskellige aktører sammen og hver især kan bidrage til fællesskaber og aktivitet for borgerne.) Det indstilles endvidere, at de overordnede temaer kan være pejlemærker for Helsingør Kommunes anvendelse af værdighedsmilliarden allerede fra starten af 2016. 3.4.3. Anvendelse af værdighedsmilliarden Helsingør Kommunes andel af værdighedsmilliarden forventes at være 12.960.000 kr. (jf. tabel 1). Hvis ovenstående indstillinger følges, er der stadig ét uafklaret punkt ift. budget 2016-2019 på ældreområdet samt to driftsønsker, der særligt ønskes imødekommet: Omlægning af ældremilliard til bloktilskud på 1.479.000 kr. (se nr. 1 i tabel 2) Driftsønske: tre midlertidige pladser på 2.037.000 kr. (se nr. 5 i tabel 2) Driftsønske: to nye forløbsprogrammer på 500.000 kr. (se nr. 6 i tabel 2) Hvis alle punkter skal imødekommes, er der i alt behov for finansiering på 4.016.000 kr. Omlægningen af ældremilliarden til bloktilskud kan anses som en tvungen besparelse ift. kommunens budget 2016-2019 i og med, at den nationale finansiering er reduceret med 1.479.000 kr. Det indstilles, at denne besparelse udmøntes på ældremilliarden fra 2014 på følgende indsatser: Tabel 3 (1.000 kr.) Budget 2015 Reduktion Budget 2016 Kontinensindsats i Hjemmeplejen 456 456 0 Indsats for personer med demens på plejehjem og Rehabiliterings/træningscenter 3.271 1.023 2.248 I alt 1.479 Det indstilles efterfølgende, at reduktionen i begge indsatser (kontinens og demens) finansieres med det fulde beløb på i alt 1.479.000 kr. af værdighedsmilliarden fra starten af 2016. Dvs. indsatserne bibeholdes i deres nuværende form, men dele af finansieringen omlægges fra 2014-ældremilliarden til den nye værdighedsmilliard. Dette skift i finansiering betyder, at kontinens- og demensindsatserne skal kunne begrundes ift. de foreslåede temaer i kommunens kommende Politik for et værdigt ældreliv. Både kontinensindsatsen og demensplejen ligger under temaet mestring af hverdagen i Politik for et værdigt ældreliv. De to driftsønsker (midlertidige pladser og forløbsprogrammer) er driftsønsker til budget 2016-2019, som centeret vurderer særligt presserende. Det indstilles, at begge driftsønsker med et beløb på i alt 2.537.000 kr. finansieres af værdighedsmilliarden fra starten af 2016 og således også begrundes ift. de foreslåede temaer i kommunens kommende Politik for det værdigt ældreliv. Midlertidige pladser ligger under temaet sammenhængende forløb i Politik for et værdigt

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 15 ældreliv. Forløbsprogrammer for kronikere ligger under temaet mestring af hverdagen i Politik for et værdigt ældreliv. Herudover indstilles det, at de resterende midler fra værdighedsmilliarden på 8.944.000 kr. anvendes inden for de foreslåede temaer i Politik for et værdigt ældreliv, og at den mere konkrete anvendelse besluttes af Socialudvalget, efter at kommunen har fået input til Politik for et værdigt ældreliv fra de interessenter, der involveres i politikudviklingsprocessen. 3.4.4. Den videre proces for tilblivelse af Politik for et værdigt ældreliv Det indstilles, at følgende tids- og procesplan danner rammen for tilblivelsen af Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune: Tidsplan Februar/marts 2016 Maj 2016 Juni 2016 Aktivitet Uddybning af temaer og mulige indsatser under temaerne gennem inddragelse af interessenter (herunder borgermøde, arrangementer for beboere og pårørende på plejehjem samt inddragelse af MEDorganisationen) Socialudvalget godkender anvendelsen af 8.944.000 kr. fra værdighedsmilliarden (det ikke disponerede beløb) Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender Politik for et værdigt ældreliv Økonomi/Personaleforhold De økonomiske forhold fremgår af sagsfremstillingen. Dette er en opsummering heraf: Tabel 4 Uafklarede punkter og driftsønsker i budget 2016-2019 Omlægning af ældremilliarden til bloktilskud Tværkommunal besparelse på prisfremskrivning Tværkommunal besparelse på transportgodtgørelse Beløb (1.000 kr.) Finansiering 1.479 Finansieres ved at flytte dele af budgettet til kontinensindsats og demenspleje fra 2014- ældremilliarden til værdighedsmilliarden. 568 456.000 kr. finansieres af ubrugt midler på 2014- ældremilliarden. Resten (112.000 kr.) rummes inden for myndighedsbudgettet på budgetområde 619 omsorg og ældre. 402 Finansieres i 2016-2018 af kommunale midler til genoptræning i forventning om, at finanslov 2016 bringer yderligere finansiering til genoptræningsområdet. 500 Finansieres via midler fra finanslov 2016, som er afsat til formålet (engangsmidler). 2.037 Finansieres af midler fra værdighedsmilliarden. Driftsønske: lægefunktion Driftsønske: tre midlertidige pladser Driftsønske: to nye 500 Finansieres af midler fra værdighedsmilliarden. forløbsprogrammer I alt 5.486 Helsingør Kommune har således fra starten af 2016 disponeret 4.016.000 kr. af den kommende værdighedsmilliard på i alt 12.960.000 kr. Hvis indstillingerne følges, forventes sagen ikke at have personalemæssige konsekvenser.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 16 Kommunikation/Høring Byrådet skal godkende den foreslåede Politik for et værdigt ældreliv. Ældrerådet, Handicaprådet og C-MED i Center for Sundhed og Omsorg vil blive inddraget i politikudviklingen, og vil blive hørt både ift. godkendelsen af politikken og ift. anvendelsen af midlerne fra værdighedsmilliarden. Indstilling til Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at indførelse af plejehjemlæger i Helsingør Kommune afventer finansieringen fra finanslov 2016 uanset om denne kommer i 2016 eller i et af de følgende 3 år. 2. at den tværkommunale prisfremskrivningsbesparelse finansieres delvist af de ubrugte midler på 2014-ældremilliarden. Det resterende beløb rummes inden for myndighedsbudgettet på budgetområde 619 omsorg og ældre. 3. at den tværkommunale transportgodtgørelses-besparelse finansieres af de midler i kommunens budget 2016-2019, der er afsat til nedbringelse af ventetider til genoptræning. 4. at der i første halvår 2016 udarbejdes en ny politik i Helsingør Kommune, som erstatter den nuværende ældrepolitik i kommunen og indbefatter den nye værdighedspolitik: Politik for et værdigt ældreliv. 5. at den nye Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune indeholder følgende overordnede temaer: mestring af hverdagen, brugerindflydelse, sammenhængende forløb, samarbejde med pårørende og frivillige. 6. at de overordnede temaer er pejlemærker for Helsingør Kommunes anvendelse af værdighedsmilliarden allerede fra starten af 2016. 7. at omlægningen af 2014-ældremilliarden til bloktilskud finansieres ved at overflytte finansieringen af kontinensindsatsen og dele af demensplejeindsatsen til værdighedsmilliarden. 8. at driftsønskerne omkring midlertidige pladser og forløbsprogrammer finansieres af værdighedsmilliarden fra starten af 2016. 9. at de resterende midler fra værdighedsmilliarden anvendes inden for de foreslåede temaer i Politik for et værdigt ældreliv, og at den mere konkrete anvendelse besluttes af Socialudvalget, efter at kommunen har fået input til Politik for et værdigt ældreliv fra de interessenter, der involveres i politikudviklings-processen. 10. at den foreslåede tids- og procesplan danner rammen for tilblivelsen af Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune. Indstilling til Handicaprådet Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Handicaprådet afgiver evt. høringssvar til sagen. Beslutninger Handicaprådet den 06-01-2016 Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss Chefkonsulent fra Center for Sundhed og Omsorg, Katrine Rosholt Bremholm, deltog under behandlingen af sagen og besvarede spørgsmål. Handicaprådet finder det bekymrende, at finansieringen af den tværkommunale transportgodtgørelsesbesparelse sker ved de midler i kommunens budget 2016-2019, der er afsat til nedbringelse af ventetider til genoptræning. Handicaprådet opfordrer til, at der ved udviklingen af den nye værdighedspolitik også tages højde for såvel tilgængelighed i al almindelighed som værdig kommunikation.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 17 Handicaprådet anbefaler, at der i værdighedspolitikken, anvendes begrebet selvbestemmelse i stedet for begrebet brugerindflydelse som tema.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 18 04. Høring vedr. udbud af brystproteser til 112 visiterede borgere i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27562 Handicaprådet Udbudsbetingelser Version 1. Udsbudsmateriale.docx Skema f Støtte erklæring version 1. Udbudsmateriale.docx Skema e Erklæring om konsortiedannelse version 1. Udbudsmateriale.docx Skema d Nøgletals skema (Økonomisk kapacitet) version 1. Udbudsmateriale.xlsx Skema c Referenceliste version 1. Udbudsmateriale.docx Skema btro og love erklæring version 1. Udbudsmateriale.docx Skema a Tro og love erklæring (Art 45 erklæring) version 1. Udbudsmateriale.docx Rammeaftale udkast version 1. Udbudsmateriale.docx Bilag 5. Leverandør erklæring om tavshedspligt vedr. IT-sikkerhed. Udbudsmateriale.doc Bilag 4. Oversigt over kontaktpersoner i aftaleperioden. Udbudsmateriale.docx Bilag 3. Andre tildelingskriterier end pris - Evalueringsparametre version 1.xlsx Bilag 2. Tilbudsliste - version 1. Udbudsmateriale.xlsx Bilag 1. Kravspecifikation version 1. Udbudsmateriale.docx Indledning/Baggrund Udbud og Indkøb fremlægger hermed Helsingør Kommunes udbud på området kropsbårne hjælpemidler - brystproteser. Aftalen med den nye leverandør forventes at træde i kraft pr. 15. marts 2016. Aftalevarighed er 3 år, med mulighed for forlængelse i 1 år. Retsgrundlag Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004), hvilket indebærer, at enhver har ret til at afgive tilbud. Nærværende udbud vedrører levering af brystproteser og hertil forbundne konsulentydelser, herunder afprøvning og rådgivning, til Borgere i Helsingør Kommune med bevilling efter Servicelovens 112. Det bemærkes, at der i henhold til Servicelovens 112 er frit hjælpemiddelvalg, hvilket medfører, at Borgere frit kan vælge anden Leverandør end den, Kommunen har indgået aftale med. Benyttes det frie hjælpemiddelvalg kan Borgeren maksimalt få bevilget tilskud, svarende til det beløb, som Kommunen vil kunne anskaffe det pågældende hjælpemiddel til i henhold til den rammeaftale, som vil blive indgået på baggrund af dette udbud. Reglerne om det frie hjælpemiddelvalg tillader ligeledes, at Borgeren til enhver tid har mulighed for at vælge et dyrere produkt end det, Kommunen bevilger som værende det bedst egnede og billigste. En eventuel prisforskel skal da afregnes direkte mellem Borger og Tilbudsgiver, uden yderligere omkostninger for Kommunen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 19 Sagsfremstilling Projektgruppen består af visitator Kirsten Pedersen fra Center for Borgerservice, IT og Digtialisering, samt Susanne Enemark fra Center for Borgerservice, IT og Digtialisering samt udbudskonsulent Anne Borlund fra Center for Erhverv, Politik og Organisation. I processen med projektgruppens udformning af tilbudslisten og kravspecifikationer mv. har Helsingør Kommune haft inviteret brugerrepræsentanter fra henholdsvis Foreningen for Dansk Brystkræft Organisation og dennes lokale Helsingør afdeling, samt Brystkræftgruppen i Lyngby og København. Disse har dog ikke ønsket at deltage. Projektgruppen har blandt andet afholdt møder med leverandører og producenter på markedet. Udbuddet bliver gennemført med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne service (30 %) og sortimentsbredde (20 %) og pris (50 %), se evt. yderligere i bilaget: Udbudsbetingelser pkt. 9. Økonomi/Personaleforhold Helsingør Kommune har årligt bevillinger for ca. 370.000 kroner på brystproteser, hvilket svarer til ca. 1.48 millioner for den 4-årige aftaleperiode. Kommunikation/Høring Det samlede Udbudsmateriale er vedhæftet denne orientering. Nedenstående dokumenter fra det samlede materiale indeholder de mest relevante informationer for rådet: Udbudsbetingelser Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 2. Tilbudsliste Bilag 3. Andre tildelingskriterier end pris evalueringsparametre Rammeaftale (udkast) Materialet sendes ligeledes til høring hos Ældrerådet den 06.01.2016. Indstilling Udbud og Indkøb indstiller: at Handicaprådet kommer med eventuelle bemærkninger til udbudsmaterialet Beslutninger Handicaprådet den 06-01-2016 Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss Handicaprådet har ingen bemærkninger.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 20 05. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Beslutninger Handicaprådet den 06-01-2016 Ikke til stede: Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss Charlotte Aagaard orienterede om sagen om mulig forkert opkrævning af betaling for rengøring. Der er nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal afdække alle mulige spørgsmål i relation til sagen. Arbejdet forventes afsluttet primo februar 2016.

Handicaprådet Mødedato 06-01-2016 Side 21 Bilagsliste 2. Høring: ny model for hverdagsrehabilitering 1. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering 19 1 2016.docx (358730/15) 3. Høring: Afklaring af budget 2016-2019 på ældreområdet 1. Finansloven 2016 på ældreområdet (315500/15) 2. Ældremilliarden 2016 til budgetprocessen.docx (302999/15) 3. Driftsønsker SO 2016-2019.docx (303000/15) 4. Høring vedr. udbud af brystproteser til 112 visiterede borgere i Helsingør Kommune 1. Udbudsbetingelser Version 1. Udsbudsmateriale.docx (383792/15) 2. Skema f Støtte erklæring version 1. Udbudsmateriale.docx (383791/15) 3. Skema e Erklæring om konsortiedannelse version 1. Udbudsmateriale.docx (383790/15) 4. Skema d Nøgletals skema (Økonomisk kapacitet) version 1. Udbudsmateriale.xlsx (383789/15) 5. Skema c Referenceliste version 1. Udbudsmateriale.docx (383788/15) 6. Skema btro og love erklæring version 1. Udbudsmateriale.docx (383787/15) 7. Skema a Tro og love erklæring (Art 45 erklæring) version 1. Udbudsmateriale.docx (383786/15) 8. Rammeaftale udkast version 1. Udbudsmateriale.docx (383785/15) 9. Bilag 5. Leverandør erklæring om tavshedspligt vedr. IT-sikkerhed. Udbudsmateriale.doc (383784/15) 10. Bilag 4. Oversigt over kontaktpersoner i aftaleperioden. Udbudsmateriale.docx (383783/15) 11. Bilag 3. Andre tildelingskriterier end pris - Evalueringsparametre version 1.xlsx (383782/15) 12. Bilag 2. Tilbudsliste - version 1. Udbudsmateriale.xlsx (383781/15) 13. Bilag 1. Kravspecifikation version 1. Udbudsmateriale.docx (383780/15)

Bilag: 2.1. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering 19 1 2016.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. januar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 358730/15

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Hverdagsrehabilitering Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med hjælpen efter sundhedsloven er at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 1). Formålet med ydelsen Formålet med hverdagsrehabilitering er at bevare og/eller højne brugernes selvhjulpenhed så den enkeltes livskvalitet i hverdagen fremmes og samtidig udskyde eller minimere brugernes behov for ydelser efter 83 i Serviceloven og 138 i Sundhedsloven. For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren vurderes at have rehabiliteringspotentiale, og det vurderes, at rehabiliteringsforløbet vil kunne forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1 (Serviceloven 83a, stk. 1). Brugeren vurderes at kunne indgå i et samarbejde. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Forudsætninger Beskrivelse af ydelsens indhold Hvis det er kommunens vurdering, at en bruger har et rehabiliteringspotentiale, skal brugeren som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb med henblik på at blive i stand til at klare sig selv. Brugeren hverdagsrehabiliteres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages, og der lægges stor vægt på motivation og kommunikation i forbindelse med hverdagsrehabiliteringen. Ud fra en konkret og individuel vurdering af brugerens potentiale for at genvinde sine færdigheder i forhold til de enkelte opgaver, skal Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 1

brugeren tilbydes et tidsafgrænset og målorienteret rehabiliteringsforløb. Inden endelig tildeling af ydelser og afgørelse efter Serviceloven 83 (personlig og praktisk støtte og hjælp) skal brugeren have den nødvendige supplerende støtte og hjælp under rehabiliteringsforløbet. For det konkrete indhold i ydelsen henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et rehabiliterende og aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af hverdagsrehabiliteringsydelser. Kompetencekrav til medarbejderen Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 2

Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren sætte mål og udarbejde en handleplan for hverdagsrehabiliteringen. Leverandøren skal udarbejde slutevaluering i forhold til fastsatte mål. Leverandøren skal hverdagsrehabilitere brugeren til at opnå bedst mulig funktionsevne. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugerens tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk omsorgsjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når de fastsatte mål indenfor de givne rammer. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Hvis en bruger med hverdagsrehabiliterings-potentiale ikke med det samme kan tilbydes levering af et hverdagsrehabiliterings-forløb, vil brugeren få den nødvendige supplerende hjælp, indtil forløbet kan igangsættes. Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Hjemmeplejen, Helsingør Kommune Rehab-terapeuter, Helsingør Kommune Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau at der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 3

Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn i eget hjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 4

A Rehab-Kompressionsstrømper Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen A Rehab-Kompressionsstrømper Sundhedsloven 138 At brugeren selv kan tage kompressionsstrømper på og af At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren skal benytte kompressionsstrømper og kan ikke selv tage kompressionsstrømper på og/eller af Brugeren har udelukkende behov for rehabilitering i forhold til at tage kompressionsstrømper på og/eller af Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Delydelsens indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens evne til selv at tage kompressionsstrømper på og af Hverdagsrehabilitering af evnen til at tage kompressionsstrømper på og af Ud over forløb A - Rehab-Kompressionsstrømper visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 138 ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-vejleder i den kommunale hjemmesygeplejeordning i Hjemmeplejen leverer rehab-træningen under vejledning af rehabterapeuter. Hverdagsrehabilitering: 10 gange over 14 dage, hverdag dagtid Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 5

B Rehab-Hjemmeplejeindsats Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formål med delydelsen B Rehab-Hjemmeplejeindsats Serviceloven 83 a At forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. (Serviceloven 83a, stk 1). At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp eller udvidelse af hjemmehjælp Brugeren er kognitivt velbevaret Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Delydelsens indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Opstartsmøde Afdækning og vurdering af brugerens funktionsniveau og mål Hverdagsrehabilitering af funktions- og færdighedsevne i hverdagen ud fra handleplan Evalueringsmøde Ud over forløb B Rehab-Hjemmeplejeindsats visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 83a ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-vejleder i Hjemmeplejen leverer rehab-træningen under vejledning af rehab-terapeuter. Hverdagsrehabilitering: 21 gange på hverdage dagtid over 7 uger Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 6

C Rehab-Terapeutisk indsats Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formål med delydelsen C Rehab-Terapeutisk indsats Serviceloven 83 a At forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. (Serviceloven 83a, stk 1). At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp eller udvidelse af hjemmehjælp Brugeren har behov for en fysisk/kognitiv terapeutisk eller sundhedspædagogisk indsats Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Delydelsens indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Opstartsmøde Afdækning og vurdering af brugerens funktionsniveau og mål Test af brugerens funktions- og færdighedsevne Hverdagsrehabilitering af funktions- og færdighedsevne i hverdagen ud fra handleplan Evalueringsmøde Ud over forløb C Rehab-Terapeutisk indsats visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 83a ift. mål og rehab-træning, således at leverandøren støtter op om træningen. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. De kommunale rehab-terapeuter leverer rehab-træningen. Individuel rehab-træning: 18 gange på hverdage dagtid over 6 uger Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 7

D Rehab-Sygeplejeindsats Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen D Rehab-Sygeplejeindsats Sundhedsloven 138 At brugeren selv kan klare sygeplejeopgaven At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren har behov for hjælp til sygeplejeopgaver f.eks. stomipleje, kateterpleje, medicingivning, dryppe øjne m.v. Brugeren har udelukkende behov for rehabilitering i forhold til sygeplejeopgaver Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Delydelsens indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens evne til selv at klare sygeplejeopgaven Hverdagsrehabilitering af evnen til at klare sygeplejeopgaven Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Ud over forløb D Rehab-Sygeplejeindsats visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 138 ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-vejleder eller sygeplejerske i Hjemmeplejen leverer rehabtræningen. Hverdagsrehabilitering: 10 gange over 14 dage, hverdage dagtid Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 8

E Rehab-Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formål med delydelsen E Rehab-Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver Serviceloven 83 a At forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. (Serviceloven 83a, stk 1). At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp til praktiske opgaver Brugeren er funktionsniveau 2 4 i praktiske opgaver Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Delydelsens indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens funktionsniveau Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver Ud over forløb E Rehab-Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver visiteres brugeren til den nødvendige supplerende hjælp til det brugeren ikke er blevet sevhjulpen til endnu. Dog gælder ift. ydelserne rengøring, indkøb og ærinder i bank, at der ikke visiteres til supplerende ydelser under rehabiliteringsforløbet, hvis brugerens funktionsniveau vurderes til at være over 3 (dvs. 0-2). Hvis brugeren vurderes til at have et funktionsniveau 3-4, visiteres til supplerende ydelser under rehabiliteringsforløbet. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. De kommunale rehab-terapeuter leverer rehab-træningen. Individuel rehab-træning: 5 gange, hverdage dagtid Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 9

Rehab-ydelser Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formål med delydelsen Rehab-ydelser Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; fysisk, psykisk og socialt. At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. At brugeren får den fornødne hjælp med hverdagsrehabiliterende sigte under hverdagsrehabiliteringsforløb. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren er visiteret til hverdagsrehabiliteringsforløbe A, B, C, D eller E. Brugeren kan ikke selv klare opgaverne inden og under hverdagsrehabiliteringsforløbet. Kriterierne følger kriterierne til de modsvarende hjemmehjælps- og sygeplejeydelser. Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Visiterede ydelser i forløbet Delydelsens indhold Brugeren visiteres til relevante rehab-ydelser efter 38a eller 138 ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-ydelsernes indhold er det samme som indholdet i de modsvarende hjemmehjælps- og sygeplejeydelser, men de leveres med et hverdagsrehabiliterende sigte. Der er følgende rehab-ydelser efter 83a: Rehab - Bad2 Rehab - Bad3 Rehab - Bad4 Rehab - Personlig hygiejne 2 Rehab - Personlig hygiejne 3 Rehab - Personlig hygiejne 4 Rehab - Personlig hygiejne aften Rehab - Toiletbesøg Rehab - Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Rehab - Forflytning 3 Rehab - Forflytning 4 Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 10

Rehab - Vending og lejring Rehab - Tilberedning og anretning af morgenmad Rehab - Tilberedning og anretning af varm mad Rehab - Tilberedning og anretning af kold mad Rehab - Smøre snitter Rehab - Hjælp til indtagelse af mad og drikke 3 Rehab - Hjælp til indtagelse af mad og drikke 4 Rehab - Psykisk hjælp og støtte 3 Rehab - Psykisk hjælp og støtte 4 Rehab - Tilsyn Rehab Telefonkontakt Rehab - Personlig ledsagelse Rehab - Oplæring/instruktion - praktiske opgaver Rehab - Rengøring 3 Rehab - Rengøring 4 Rehab - Skifte sengetøj Rehab - Rengøring, oprydning Rehab - Transportere vasketøj til/fra vaskerum Rehab - Tøjvask i maskine Rehab - Tørre vasketøj Rehab - Lægge vasketøj sammen Rehab - Klatvask Rehab - Bestille varer Rehab - Indkøb Rehab - Ærinder i bank Der er følgende rehab-ydelser efter 138: Rehab Give dispenseret medicin Rehab - Kateterpleje Rehab Kompressionsstrømper Rehab Stomipleje Gennemsnitligt omfang Se det gennemsnitlige omfang i de modsvarende hjemmehjælp- og sygeplejeydelser. Ydelsestype: Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: 12.01.2016 Gældende fra: 19.01.2016 11

Bilag: 3.1. Finansloven 2016 på ældreområdet Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. januar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 315500/15

Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. - Mob. 25313264 krb04@helsingor.dk Dato 01.12.2015 Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Elementer i finansloven 2016, der vedrører ældreområdet I det følgende er en oversigt over de elementer i finansloven 2016, der vedrører ældreområdet i kommunerne. 1. En værdig ældrepleje Der afsættes i alt 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne fordeles fra starten af 2016 mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016. Værdighedspolitikken skal være godkendt af kommunalbestyrelsen og offentliggjort på kommunens hjemmeside i første halvår 2016. Kommunerne skal ifm. offentliggørelsen af værdighedspolitikken redegøre for, hvordan de arbejder med værdighedspolitikken, og hvordan de ekstra midler forudsættes anvendt i 2016 til at understøtte arbejdet ift. livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, mad og ernæring samt en værdig død. 2. Indsats for demente og ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning Der afsættes i alt 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. i 2017 og frem til en national handleplan for den ældre medicinske patient. I første fase gennemføres primo 2016 en akutpakke målrettet overbelægning på sygehusene. I anden fase aftaler parterne i foråret 2016 en mere langsigtet handleplan med fokus på bl.a. styrkede kompetencer i kommuner og almen praksis. Det er pt. usikkert, hvilken rolle kommunerne får i indsatsen, og hvordan finansieringen af indsatsen vil blive udmøntet. 3. National handleplan for demens 2025 I efteråret 2016 forventes det, at der er udarbejdet en national handleplan for demens 2025. Handleplanen vil komme til at indeholde en række konkret initiativer på tværs af sundheds- og socialområdet til gavn for borgere med demens.

I satspuljen afsættes 470 mio. kr. i perioden 2016-2019 til udmøntning af den nationale handleplan for demens 2025. Kommunerne vil formentlig have en stor rolle heri, men det er ikke yderligere konkretiseret i satspuljeaftalen, hvordan midlerne vil blive fordelt. I og med at den nationale handleplan for demens først forventes færdig i efteråret 2016, vurderes det, at kommunerne først vil kunne få del i satspuljemidlerne fra 2017. 4. Faste læger på plejehjem og medicingennemgang Der skal indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejehjem. Hensigten er at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboerne og dermed reducere antallet af hospitalsindlæggelser. I satspuljen afsættes 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til, at kommunerne i en indkøringsfase kan honorere de fasttilknyttede læger for at yde generel sundhedsfaglig rådgivning af personalet på plejehjemmet, herunder rådgivning i forhold til medicinhåndtering. Midlerne tilføres kommunerne over en 4 årig periode, hvor ordningen indføres for 40% af plejehjemmene i 2016 og derefter for 20% af plejehjemmene i hvert de tre følgende år. Fordelingsnøglen for midlerne kendes endnu ikke. 5. Pulje til styrket sammenhæng for de svageste ældre Der er behov for mere viden om, hvordan kommuner og regioner konkret kan organisere sig for at skabe sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre. Der oprettes en pulje til forsøg med konkrete modeller, hvor kompetencer bruges på tværs af kommuner, regioner og evt. almen praksis. Der oprettes en pulje på i alt 82,4 mio. kr. for 2016-2019, som kan søges af kommuner og regioner. Følgende planlagte indsats i Helsingør Kommune kunne evt. spilles ind i puljen: I forhold til hjemmepleje og midlertidige pladser i kommunen (Helsingør Rehabilitering og Træningscenter samt Bøgehøjgård) søges et samarbejde med et hospital om frikøb af en læge i et fast antal timer pr. uge. Hospitalslægen skal understøtte kommunens arbejde med borgere med akutte/ustabile og komplekse behov særligt i forbindelse med sektorovergange. 6. Opfølgende hjemmebesøg Med henblik på at forebygge genindlæggelser for ældre sårbare patienter, er der i satspuljen afsat i alt 29 mio. kr. i 2016-2019 til opfølgende hjemmebesøg efter hospitalsudskrivelse. Den nuværende model for opfølgende hjemmebesøg skal tilpasses, og det er endnu uklart, hvilken rolle kommunerne får i en fremtidig model. 7. I Sikre Hænder 5 kommuner har gennemført et demonstrationsprojekt I Sikre Hænder, som har til hensigt at forebygge tryksår, medicineringsfejl, infektioner og andre utilsigtede hændelser og skader.

Der er i satspuljen afsat i alt 14 mio. kr. i 2016-2017 til udbredelsen af erfaringerne med I Sikre Hænder til andre kommuner. Der afventes en nærmere præcisering af, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få andel i midlerne. 8. Livskvalitet I satspuljen indgår en indsats, som skal styrke den personlige og sociale trivsel blandt ældre på plejehjem. Eksemplerne er: gode måltider som smager og dufter, naturoplevelser, kulturelle aktiviteter, besøgshunde, oplevelsesmedarbejder fx operasanger eller kok. Der er afsat i alt 20 mio. kr. i 2016-2019 til denne indsats. Udmøntningen af midlerne sker via en pulje, der kan ansøges af kommuner, frivillige foreninger mv. Der afventes en nærmere præcisering af, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få andel i midlerne. 9. Sundhedstjek I satspuljen er der afsat en pulje på 30 mio. kr. i 2016-2019 til sundhedstjek, udført som en individuel vurdering af den enkelte borgers generelle sundhed. Hensigten er at forebygge eller mindske risikoen for udvikling og forværring af bl.a. kroniske sygdomme. Det afventes, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en model for den konkrete udmøntning af sundhedstjek. 10. Omprioritering af midler til nedbringelse af ventetid til genoptræning I satspuljen for 2016-2019 afsættes i alt 90 mio. kr. fra 2016-2018 til nedbringelse af ventetiden til genoptræning samt forbedret registrering af ventetider. Midlerne fordeles til kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til den enkelte kommunes udgiftsbehov på ældreområdet. Helsingør Kommune har relativt mange ældre, og hvis puljen fordeles som tidligere fordelingsnøgler, der tager hensyn til andel ældre (fx klippekort til hjemmepleje), så kan Helsingør Kommune forvente ca. 1,3 %, dvs. godt 1,1 mio. kr. I kommunens budgetaftale for 2016-2019 er der afsat 2,2 mio. kr. ekstra til nedbringelse af ventetider til genoptræning.

Bilag: 3.2. Ældremilliarden 2016 til budgetprocessen.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. januar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 302999/15

Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. - Mob. 25313264 krb04@helsingor.dk Dato 08.12.2015 Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. I 2014 og 2015 har puljen været administreret således, at kommunerne har fået andel i midlerne via ansøgningsrunder og aflæggelse af regnskab til Socialministeriet. I Helsingør Kommune har Socialudvalget godkendt anvendelsen af midlerne fra Ældremilliarden. Der er igangsat varige aktiviteter for hovedparten af beløbet, dvs. der er rekrutteret fastansat personale til at gennemføre aktiviteterne. I 2014 har Helsingør Kommunes årlige andel af ældremilliarden været ca. 12,6 mio. kr. I 2015 har kommunens andel været ca. 12,8 mio.kr. Disse beløb er beregnet ud fra Helsingør Kommunes andel af antal indbyggere over 65 år. Fra puljemidler til bloktilskud Fra 2016 overgår midlerne fra ældremilliarden til bloktilskud. I aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer for 2016 fremgår følgende: Regeringen vil arbejde for, at prioriteringer af de kommunale velfærdsområder ikke sker i form af puljer eller med bindinger på kommunernes muligheder for at prioritere. Der er i forlængelse heraf enighed om at omlægge tilskuddet til ældreområdet på 1 mia. kr. årligt fra finanslovsaftalen for 2014 til blokstilskuddet fra 2016. Det vil spare kommunerne for bureaukrati og samtidig styrke kommunernes mulighed for prioritering af midlerne. Dvs. der er nu mulighed for at omprioritere midlerne ift. den måde de anvendes på i Helsingør Kommune i dag. I forbindelse med overgangen til bloktilskud er beregningen omkring den enkelte kommunes andel af midlerne blevet ændret. Bloktilskud beregnes ikke ud fra andel ældre, men ud fra det samlede indbyggertal i kommunen jf. Økonomi- og indenrigsministeriets vejledning om kommunal udligning og generelle tilskud 2015. I 2016, hvor midlerne overgår til bloktilskud, er Helsingør Kommunes andel af ældremilliarden således reduceret til 11,3 mio. kr., dvs. en reduktion på knap 1,5 mio. kr.

De 11,3 mio. kr. er i budget 2016-2019 lagt i ring 2 på budgetområde 619 omsorg og ældre. Aktiviteter Følgende er en oversigt over de aktiviteter, som finansieres af ældremilliarden i 2015 samt konsekvenser ved fravalg af de enkelte aktiviteter. 1 Aktiviteter inden for rehabilitering Styrket rehabiliteringsindsats på plejehjem og Helsingør Rehabiliteringsog Træningscenter (HRT) 2 Forflytninger i Hjemmeplejen 3 4 Udvidet faldforebyggelsesindsats til hjemmeboende borgere Montebello Udvidet tilbud om døgngenoptræning på HRT 2015 (1.000 kr.) 3.271 457 457 963 Konsekvenser ved fravalg Midlerne anvendes til at styrke beboernes selvhjulpenhed og fastholde deres funktionsevne gennem mere nærvær, flere aktiviteter samt træning i hverdagens gøremål også i eftermiddags- og tidlige aftenstimer. Der er fokus på de allersvageste beboere, hvoraf nogle har behov for individuelle aktiviteter. Fravalg af aktiviteterne vil betyde faldende funktionsniveau og livskvalitet for de allersvageste beboere. Hjemmeplejens indsats i forhold til forflytninger bæres fagligt og koordineres af en terapeut ansat for disse midler. Indsatsen har stor betydning både for borgerne og for Hjemmeplejens ca. 400 medarbejdere. Denne terapeut er den eneste terapeut i Hjemmeplejen. Terapeutens tilstedeværelse og praksisnære tilknytning er helt essentiel for gennemførelse af forflytningsindsatser (undervisning, vejledning, instruktion, koordination og udvikling). Faldforebyggelsesindsatsen for hjemmeboende borgere er udvidet for disse midler, således at langt flere forløb kan gennemføres. Fravalg af aktiviteten vil betyde længere ventelister samt risiko for flere indlæggelser af borgerne pga. faldulykker. Midlerne er anvendt til 2 ekstra midlertidige pladser. Hvis man ikke har disse, vil man være nødt til at etablere en udvidet indsats i borgernes hjem. Denne vurderes i udgangspunktet som dyrere. Det vil være nødvendigt med ekstra sygepleje, ekstra personlig pleje og praktisk hjælp, decentrale terapeuter og en ekstra natindsats. Mulighederne for stordriftsindsats forsvinder, og den tværfaglige indsats mellem faggrupperne formindskes, og hermed mulighederne for at levere en effektiv rehabiliterende indsats til borgerne. Herudover vil fjernelse af de to ekstra midlertidige pladser betyde, at der bliver et endnu 2

5 6 7 8 9 Udvidet ambulant genoptræning på HRT og Montebello Genoptræning af borgere i borgerens eget hjem Superviseret vedligeholdende træning på HRT Aktiviteter inden for den sociale dimension i plejen Telemedicin styrket livskvalitet og tryghed Aktiviteter målrettet personer med demens Udvidelse af Mødested for lettere demente (tidl. Murergade) større pres på de øvrige pladser til hjemtagning af færdigbehandlede patienter fra hospitalerne. Såfremt der ikke gennemføres relevant genoptræning vil borgernes funktionsniveau falde, og det vil være nødvendigt med supplerende kommunale ydelser som f.eks. Yderligere hjælpemidler, hjemmepleje og 913 sygedagpenge/dagpenge eller kontanthjælp som følge af manglende mulighed for at arbejde. Derudover vil en reduktion i midlerne til genoptræning betyde en stigning i ventetiderne til genoptræning bl.a. som følge af den kraftige vækst i antallet af genoptræningsplaner Hvis den ekstra indsats omkring træning af borgere i borgerens eget hjem fravælges, vil det gå ud over funktionsevnen for de typisk meget svage borgere, 457 der har svært ved at forlade eget hjem. Dette vurderes at medføre en stigning i udgifter til hjemmepleje. Såfremt der ikke gennemføres vedligeholdende træning, vil borgernes funktionsniveau falde, og det 456 vil være nødvendigt med supplerende kommunale ydelser. 2015 Konsekvenser ved fravalg (1.000 kr.) 456 2015 (1.000 kr.) 659 Midlerne var afsat til forsøg med velfærdsteknologi. Hvis disse fjernes, kan der ikke indkøbes velfærdsteknologi til afprøvning. Konsekvenser ved fravalg Den kommunale del af Mødestedet for lettere demente er allerede besparet fra jan. 2017. Dvs. at tilbuddet kun er åbent 3 dage om ugen fra 2017 (ældremilliard-midler). Hvis tilbuddet bortfalder helt, vil det få negativ betydning for den tidlige indsats i forhold til demens. 10 Udvidelse af demenskoordina tionen 507 1 ud af kommunens 2 demenskonsulenter er finansieret af ældremilliarden. Udviklingen i antallet af borgere, der diagnosticeres med demens, er stigende, og konsekvensen af reduktion fra 2 til 1 demenskonsulent vil betyde, at kommunen ikke vil være i stand til at opfylde aftalen om 3

11 12 13 Styrket indsats for personer med demens på plejehjem og HRT Styrket kontinensindsats i Hjemmeplejen Ekstra aflastningsplads på Bøgehøjgård 3.271 456 456 I alt 2015 12.779 forløbsprogrammer for demens, som Helsingør Kommune har tiltrådt i samarbejde med Regionen. Konsekvensen vil endvidere være øgede ventetider og væsentligt færre borgerbesøg og derved større behov for kompenserende hjælp og nedslidte pårørende, der ikke har fået råd og vejledning. Midlerne anvendes til at skabe fælles aktiviteter for en mindre gruppe demente beboere fx sang, gåtur mv. Midlerne anvendes også til ekstra bemanding, der kan berolige og skabe trygge rammer for demente beboere. Fravalg af aktiviteten vil betyde mere uro særligt i de tyndt bemandede eftermiddags og -aftentimer, hvilket vil øge konfliktniveauet mellem beboerne. Desuden vil det betyde mindre mulighed for at støtte udadreagerende og dørsøgende dement beboere. Kontinenskonsulenten i Hjemmeplejen har i første omgang fokus på borgere, der allerede er visiteret til bleer ift. at minimere/ændre forbrug og adfærd gennem vejledning til medarbejdere og borgere. Dernæst skal der fokus på indsats, inden borgeren får behov for bleer. Konsekvensen ved fravalg er dårligere livskvalitet for inkontinente samt øgede udgifter til inkontinens-produkter. Fjernelse af den ekstra aflastningsplads vil give færre borgere (typisk ældre ægtepar) med behov for aflastning mindre mulighed for at få det i mange tilfælde helt nødvendige pusterum, som et aflastningsophold giver. Mindskes mulighed for aflastning kan det betyde flere indlæggelser og større pres på plejehjemspladser, hvis den raske ægtefælle ikke længere magter at passe den syge ægtefælle/familiemedlem. Fra 2017 er der allerede besparet 2 aflastningspladser. Dvs. fjernes den plads, der er finansieret af ældremilliarden, vil der kun være én aflastningsplads tilbage i kommunen. Fravælges alle de aktiviteter, der er finansieret af ældremilliarden, vil der skulle gennemføres en del personalereduktion i Center for Sundhed og Omsorg, da der er fastansatte medarbejdere tilknyttet hovedparten af aktiviteterne. Pga. udfasning af aktiviteter og opsigelsesvarsler vil en besparelse kunne gennemføres med halvårseffekt. 4

Bilag: 3.3. Driftsønsker SO 2016-2019.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 06. januar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 303000/15

Notat Center for Sundhed og Omsorg Dato 06.11.2015 Driftsønsker 2016, Center for Sundhed og Omsorg Dette er en oversigt over de driftsønsker på budgetområde 619 omsorg og ældre, som Center for Sundhed og Omsorg har indgivet til budgetforhandlingerne 2016-2019, og som ikke er blevet imødekommet. Driftsønskerne er opstillet i prioriteret rækkefølge - ud fra en faglig vurdering. Prioritet Nr. Titel Beskrivelse Årligt beløb i kr. 1 619-59 500.000 2 619-58 3 619-55 Lægefunktion tilknyttet plejehjem, midlertidige pladser og hjemmepleje* Permanent åbning af tre midlertidige døgnpladser på Bøgehøjgård Drift af to nye forløbsprogrammer - Hjertekarsygdomme og Lænderyglidelser Der opleves et stigende behov for lægefaglige kompetencer i kommunens ældrepleje dels for at kunne understøtte løsning af de stadig mere komplekse opgaver og dels for at kunne understøtte sammenhængende forløb for borgerne gennem øget koordinering med praktiserende læger og hospitaler. Center for Sundhed og Omsorg ønsker at igangsætte et 2 årigt pilotprojekt, hvor der på forsøgsbasis tilknyttes lægefaglige kompetencer til centerets plejehjem, midlertidige pladser og hjemmepleje. Formålet er at skabe bedre kvalitet og større kontinuitet i beboernes pleje- og behandlingsmæssige behov. Der er et stort pres på de midlertidige døgnpladser på HRT og Bøgehøjgård, og pladserne er konstant fyldt op. På den baggrund er der åbnet tre midlertidige pladser på Bøgehøjgård frem til udgangen af 2015. Center for Sundhed og Omsorg forventer, at hospitalerne vedvarende vil arbejde med at udskrive borgerne hurtigere og hurtigere, og at behovet for ekstra hjemtagningspladser dermed er af permanent karakter. Kommunen er via Sundhedsaftalen forpligtet til at gennemføre forløbsprogrammer. To nye forløbsprogrammer, for hhv. hjertekarsygdomme og lænderyglidelser er udviklet og pilottestet med gode resultater. Det ønskes, at disse 2 programmer per 1. januar 2016 overgår til permanent drift på HRT. Forløbsprogrammerne medvirker til at styrke den kronisk syge borgers (i hhv. 2016 og 2017) 2.037.000 500.000