Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn

Relaterede dokumenter
STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt

Plejeplan for Piledybet

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Strækninger SIGNATUR. Bro. Stryg. Vandingssted. Restaurering. Rørlagt strækning. Copyright: Geodatastyrelsen

Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

Natura 2000 handleplaner

Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Vand- og Natura2000 planer

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt

LIFE - 20 år for Danmarks natur

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Klimatilpasning i forbindelse med øget risiko for oversvømmelser af forstaden Seden Strandby som følge af øget havvandstand og stormflodshændelser

LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Teknisk Anlæg. Nr Igangværende projekter Ring Syd - betaling vedr. aftale med Banedanmark 14.

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Naturstyrelsen- arter og naturtyper i fokus

Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67).

Offentligt møde LIFE Helnæs

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Der vil være forstyrrelser i form af maskiner og menneskers færden i terrænet i anlægsfasen men ikke efterfølgende;

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

Golfbaner og vand Søer og vand

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

Data- og beslutningsgrundlag til brug for foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Vådområde Granslev By Enge

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Screening af vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge Lillebælt

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

LIFE70 Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

Natura 2000-handleplan 2. planperiode Udby Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H136. Natura 2000-plejeplan

Lodsejermøde om Helhedsplan for naturen i Kassø området. Onsdag den 24. januar 2018 kl Hjordkær Forsamlingshus

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Vorgod og Fjederholt Å

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Natura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70

Interessenter. NST Brugerråd. Nationalpark Sekretariatet. Nationalpark Bestyrelsen. Nationalpark Rådet

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Biodiversitet i vandløb

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 23. november 2016]

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Dagsordenpunkt. Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående.

Den Særlige Vand og Naturindsats

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Natura Status og proces

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

Transkript:

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Odense Å Reguleret strækning Odense Å ureguleret strækning Ann Fuglsang Fyn

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Den historiske udvikling ift. forøgelse af biodiv. Forskellige påvirkninger/trusler i lavbundsområder relateret til tiltag ved genskabelse af vådområder Konkrete eksempler på beskyttelse og forbedringer ift. habitatnaturtyper og arter Økonomiske fordele ved samordning af flere formål Oplægget er lavet med baggrund i erfaringer fra bl.a. EU Life Nature projekt langs Odense Å

Historisk perspektiv for vådområdeindsatsen Politisk grundlag NPO + Næringsstoffer Biodiv/natur Friluftsliv Marginaljordsdebat 1986/87 Naturforvaltning 1989 VMPII/III 1999-2003/2005-15 SVNI/Miljømilliard 2007-13 Grøn Vækst/Vandog naturplaner 2010-15 EU Life Nature/ EU Life+ + + (+) + + + (+) + + + + + + + +

Forskelle i gevinster ift. biodiversitet Udviklingen generelt set gennem tiderne Primært fokus på reduktion af næringsstoffer => Flere dimensioner med integration af naturaspekt => Mere ligeværdige hensyn til vandmiljø og natur Ændret målsætning Kvælstofomsætning: 200 kg N/ha => 100/113 kg N/ha => mere varieret natur Vægtning af naturgevinst => aktiv indsats for natur Praktisk udførelse Adskilt vandmiljø og naturindsats => Integreret indsats => Økonomiske midler adskilt på EU s LDP og nationale midler => Vanskeliggør integration => Vigtigt med forøget fokus på integration

Påvirkninger/trusler for biodiversiteten i lavbundsområder relateret til tiltag ved genskabelse af vådområder Opdyrkning med gødskning og sprøjtning Påvirkninger fra landvindinger ved regulering af vandløb, dræninger, pumpning mv. Påvirkninger fra vandindvindinger Opfyldning og tilplantning Tilgroning Specielt fokus på tilgroning. Resten sikres via de generelle vådområdeaftaler

BASIS - Ekstensivering af landbrugsdriften Tinglysning af rådighedsindskrænkninger Permanent vådområde Ingen tilførsel af handels- eller husdyrgødning, pesticider, kalk eller andre hjælpemidler Ingen omlægning/pløjning Ingen tilskudsfodring af græssende dyr Ingen tilplantning \/ BASIS for øget biodiversitet ~ Udvidelse af potentialet arealmæssigt

Generelle tiltag i vådområdeindsatsen med positiv effekt for biodiversiteten Øget spredningsmulighed for naturtyper/arter Hævning af vandstand ved at hæve vandløbsbund, stoppe dræning i ådal (rigkær/højmoser, kilder/væld, sumpskov) Undladelse af overrisling i nærheden af eksisterende værdifuld natur Store sammenhængende områder => omsætning af nitrat kan ske i delområder uden påvirkning af hele vådområdet Nedlæggelse af spærringer i vandløb (fisk og bundfauna)

Særlige tiltag i vådområdeindsatsen med positiv effekt for biodiversiteten Øget variation Græsningsaftaler som del af projekt (EU Life Nature) (rigkær/højmoser/strandenge mv.) => lysåben natur Undladelse af afgræsning i visse dele (rørskov/ sumpskov) => urørthed Arrondering ift. afgrænsning af vådområder bør medtage højere liggende arealer => Overdrev med tiden Specifik plejeplan for delområder kan anbefales. Genslyngning af vandløb med oversvømmelser af enge => naturlig variation

Initiativ fra lodsejere langs Odense Å mht. fremtidig drift af vådområdet Græsningslaug opstartet blandt 4 lodsejere Afgræsning af ca. 51 ha Offentlig adgang på trampesti langs åen Tilskud på 75 % fra Landdistrikt-midler fra FERV Tilskud på 25% til hegning fra NST Fyn NST Fyn har opsat fugletårn med info-tavler NST Fyn har: Informeret om og ydet hjælp til ansøgning om LD-midler Givet tilskud til hegning via græsningsaftaler på i alt 110 ha langs Odense Å (del af EU Life Nature projekt)

Odense Å REGAIN Konsekvenskort Etape II (ses her): 270 ha genskabt vådområde Fjernelse af 46 tons N/år Hele projektet: 350 ha genskabt vådområde Fjernelse af 60 tons N/år

Særlige tiltag for arter, herunder habitatarter i vådområdeindsatsen Genslyngning af vandløb og oversvømmelse af enge => større variation for flora og fauna i vandløb og enge (eks. vådbundsplanter, padder, stork m.fl.) Etablering af nye vandhuller i udkanten af vådområdet (padder m.fl.) Indsamling og genudsætning af arter (bundfauna og fisk eks. Tykskallet Malermusling og Pigsmerling) Afværgeforanstaltning ift. afledning af næringsholdigt vand uden om område med særlige arter Undladelse af afgræsning af område med eks. Sump/Skæv Vindelsnegl og visse fuglearter eks. Rørdrum

EU Habitat-arter Odense Å med omgivelser Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Pigsmerling (Cobitis taenia) Bæk Lampret (Lampetra planeri) Sump vindelsnegl / Skæv Vindelsnegl (Vertigo moulinsiana / Vertigo angustior)

Unio Crassus larver på gæller fra Pigsmerling Tyske undersøgelser viser at den Tykskallede Malermuslings reproduktionsevne i væsentlig grad påvirkes af nitratkoncentrationen i vandløbsvandet!

Variation i levesteder for Tykskallet Malermusling

Hvor gemmer de Malermuslinger sig mon?

Økonomiske fordele ved samordning af flere formål Synergi Ressourceforbrug mindre ved samordning af interesser. EU tilskud ofte betinget af aftaler/planer for fremtidig drift sikret til et vist niveau. Tilskud fra EU medfører medfinansiering både til ressourceforbrug, undersøgelser/plejeplan, etablering, information mv. Eks. Odense Å, EU Life Nature projekt: Udgifter til græsningsaftaler/hegninger, andel af total budget: ca. 1 % Vigtigt fremover med stor opmærksomhed på at få forskellige midler til at spille sammen, specielt nu hvor de skal hentes fra forskellige program-pakker

Tak for opmærksomheden