6.JULI2012 J.nr.: 7503994 SFS/ANL Svarskrift Til Retten i Hjørring I sagsnr. BS DOBU-591/2012 og BS DOBU-8 23/2012: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som mandatar for de i bilag l ca. 3500 anførte medlemmer adv. Hans Sønderby Christensen mod Miljøministeriet Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup og Naturstyrelsen Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup møder jeg for sagsøgte og nedlægger følgende: Påstande Overfor samtlige påstande nedlagt i processkrift l af 21. juni 2012 Principalt: Afvisning Subsidiært: Frifindelse Overfor sagsøgerens begæring om opsættende virkning Begæringen tages ikke til følge Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 JO Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk 3435552vl
6. JULI2012 l. Begæring om særskilt behandling af formaliteten Sagsøgte anmoder i medfør af retsplejelovens 253, stk. l og 2, retten om at træffe bestemmelse om, at sagsøgtes afvisningspåstand påkendes særskilt og forlods, og indskrænker sig derfor til i dette svarskrift alene at fremsætte sin formalitetsindsigel se, jf. retsplejelovens 351, stk. 4. Såfremt sagsøgte ikke måtte fa medhold i afvisningspåstandene, forbeholder sagsøgte sig at fremkomme med yderligere anbringender til støtte for frifindelsespåstanden. Bæredygtigt Landbrugs begæring i processkrift af 25. maj 2012 om opsættende virkning vil dog blive behandlet i dette skrift, således at retten kan tage stilling til begæringen, jf. nedenfor i afsnit 5. 2. Værneting Bæredygtigt Landbrug har uden nærmere begrundelse anlagt retssagen ved Retten i Hjørring. Miljøministeriet og Naturstyrelsen har hjemting ved Københavns Byret, jf. retsplejelovens 240, stk. l. Sagsøgte accepterer dog, at sagen behandles ved Retten i Hjørring, jf. retsplejelovens 245, stk. l. Sagsøgte har ikke herved anerkendt, at de statslige vandplaner er "afgørelser" i den forstand, udtrykket er brugt i retsplejelovens 240, stk. 2. 3. Bæredygtigt Landbrugs andet sagsanlæg Bæredygtigt Landbrug har den 21. juni 2012 indleveret endnu en stævning som mandatar for nytilkomne medlemmer, jf. Retten i Hjørrings sagsnr. BS DOBU-8 23/2012. Stævningen svarer til stævningen af 27. april 2012. Retten har fastsat frist til den 20. juli 2012 til indlevering af svarskrift. Nærværende skrift fungerer som svarskrift i begge sager. 4. Sagsfremstilling Bæredygtigt Landbrugs stævning er af 27. april 2012. Ved processkrift af 25. maj 2012 anmodede foreningen om, at søgsmålet tillægges opsættende virkning. Ved processkrift l af 21. juni 2012 ændrede Bæredygtigt Landbrug sine påstande og fremsatte en række nye anbringender til støtte for påstandene. 4.1 Sagsøgerne Bæredygtigt Landbrug lagde følgende besked på sin hjemmeside den 8. juni 2012 (bilag A), hvor foreningens formand citeres for følgende: "Vil du være l 00 procent sikker på, at et søgsmål imod den danske stat også gælder forholdene på din bedrift, så lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hansen/Sønderby, at du eller din bedrift skal stå med navns nævnelse på stævningen. I prak- Side 2/16
6.JULI2012 sis betyder dette, at du ved at indmelde dig i Bæredygtigt Landbrug senest den 15. juni bliver skrevet på listen over sagsøgere, som indgår i Bæredygtigt Landbrugs samlede stævning. Du skal altså ikke selv kontakte din egen advokat, da Hansen/Sønderby fungerer som advokat for alle sagsøgere, hvis enten virksomheden, selskabet eller ejeren af den berørte virksomhed er anført som medlem af Bæredygtigt Landbrug. " Derudover er følgende den 12. juni 2012 lagt på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside (bilag B), hvor foreningens formand citeres for følgende: "Bæredygtigt Landbrug vil gerne slå helt fast, at som medlem er man dækket af vores stævning- og man skal ikke selv gøre yderligere, siger Vagn Lundsteen og pointerer, at foreningens advokat Hansen/Sønderby fører sagen samlet for alle, der er fuldgyldige medlemmer den 15. juni. " Ved stævning af 21. juni 2012 har Bæredygtigt Landbrug som nævnt udtaget stævning på vegne nytilkomne medlemmer. 4.2 De statslige vandplaner Vandplanerne er en del af en samlet indsats for det danske vandmiljø. Vandplanerne skal sikre renere grundvand, vandløb, søer og kystnære del af havet i overensstemmelse med E U's vandrammedirektiv (direktiv 2000/60ÆF), især ved reduceret kvælstofsudledning. Vandplanerne er vedtaget med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), der implementerer vandrammedirektivet Det følger af loven, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Vandplanernes miljømål, indsatsprogrammer og prioriteringer mv. trådte i kraft den 22. december 2011, jf. bekendtgørelse nr. 1208 af 15. december 2011. Der er udarbejdet i alt 23 vandplaner. De 23 vandplaner viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål (benævnt miljømål) for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, hvoraf fremgår hvilke redskaber, eller såkaldte virkemidler, der skal i brug for at nå de mål, der er opstillet i vandplanerne. Som et eksempel på en af de 23 vandplaner fremlægges vandplanen for hovedvandopland 1.13, Vandplan - Hovedvandopland Odense Fjord (bilag C). Side 3/16
6.JULI2012 Det følger af miljømålsloven, at forringelser i tilstanden af alle overfladevandområder og grundvandsforekomster skal forebygges, jf. lovens 11. Derudover fastsætter miljømålsloven krav om, at alt grundvand og overfladevand som udgangspunkt skal opfylde miljømålet "god tilstand" senest den 22. december 2015, jf. lovens 12, stk. l. Overfladevand, herunder vandløb, har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god, jf. lovens 12, stk. 2. De nærmere krav for opfyldelse af god tilstand fastsættes på grundlag af bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. For en gennemgang af den tekniske fastlæggelse af målet om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand kan også henvises til vandplanen for hovedvandopland 1.13, Vandplan - Hovedvandopland Odense Fjord (bilag C), side 15-20. Som modifikation til, at alt grundvand og overfladevand som udgangspunkt skal opfylde miljømålet "god tilstand" senest den 22. december 2015, fastsætter miljømålslovens 15 mulighed for, at et overfladevandområde, f.eks. et vandløb, kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, jf. lovens 15, stk. l, der er en implementering af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3. At et konkret overfladevandområde, f.eks. et vandløb, i en vandplan er udpeget som kunstigt eller stærkt modificeret betyder ikke, at der ikke længere er knyttet et miljømål til overfladevandområdet Miljømålet er, at det pågældende vandløb eller lignende senest den 22. december 2015 skal have opnået et "godt økologisk potentiale" og en "god kemisk tilstand", jf. miljømålslovens 15, stk. 4. Om dette miljømål henvises til bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2009 og til vandplanen for hovedvandopland 1.13, Vandplan- Hovedvandopland Odense Fjord (bilag C), side 17 og 19. Derudover gælder det også for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, at forringelser i tilstanden skal forebygges, jf. miljømålslovens 11. Et vandløb mv. kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis det vurderes, at miljømålet "god tilstand" (lovens 12) ikke kan opnås uden ændringer af områdets fysiske udformning - f.eks. ved en ændret vandløbsvedligeholdelse - der vil have betydelige negative virkninger på de forhold, der er opregnet i 15, stk. l, nr. 1-5, f.eks. miljøet generelt (nr. l) eller vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning (nr. 4), jf. også vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3. Side 4/16
6. JULI 2012 Udpegningen af vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede efter miljømålslovens 15, stk. l, kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. l, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning, jf. 15. stk. 2. For en generel gennemgang af sagsøgtes anvendelse af muligheden for at udpege vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede henvises til Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om vandløb om karakteriseringen af vandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet fra december 2011 (bilag D). Der henvises særligt til arbejdspapirets side 6-9 og 13-19, hvor Naturstyreisens overvejelser beskrives vedrørende brugen af muligheden for at udpege vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede. Det fremgår her, at i alt ca. 1200 km. vandløb i vandplanerne er udpeget som kunstige, mens ca. 1300 km. vandløb er udpeget som stærkt modificerede. Forholdet til og overensstemmelsen med den relevante vejledning fra EU-Kommissionen om identifikation og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder (Guidance Document no. 4) gennemgås også. Den nærmere to-delte procedure, der - jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3, litra a og litra b-skal følges og har været fulgt i forbindelse med udpegning af vandløb som stærkt modificerede og kunstige, beskrives i arbejdspapirets side 8-9. Endelig beskrives i arbejdspapiret overvejelserne om den specifikke brug i vandplanerne af "landbrugsmæssig dræning" som begrundelse for udpegning af vandløb som stærkt modificerede i udkast til vandplaner, jf. arbejdspapirets side 15. Denne begrundelse er kun benyttet i begrænset omfang, og som det fremgår a.st. i arbejdspapiret skyldes det sagsøgtes vurdering af, at miljømålet god tilstand, jf. lovens 12, kan opnås enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering uden, at disse virkemidler vil have en betydelig negativ indvirkning på den landbrugsmæssige dræning eller miljøet, jf. 15, stk. l. At vandløbsstrækninger anvendes til landbrugsmæssig dræning betyder således ikke i sig selv, at strækningen skal udpeges som stærkt modificeret. Hvis der ved en rimelig indsats kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet (f.eks. ved ændret vedligeholdelse), uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. bebyggede arealer, miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning, har sagsøgte ikke udpeget en given strækning som stærkt modificeret. Hvis opnåelse af god tilstand er vurderet til at ville have meget betydelige konsekvenser, kan en strækning omvendt være udpeget som stærkt modificeret. For et konkret eksempel i vandplanerne på udpegning af vandløb mv. som kunstige eller stærkt modificerede henvises til vandplanen for hovedvandopland 1.13, Vandplan- Hovedvandopland Odense Fjord (bilag C), side 20 og 24-25. Side 5/16
6.JULI :ZOI2 Som nævnt følger det af miljømålsloven, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. I vandplanerne fastsættes miljømål for alle vandforekomster, som er omfattet af vandplanlægningen, og i indsatsprogrammet angives de virkemidler, der skal benyttes til opnåelse af miljømålene. Indsatsprogrammet er reguleret i miljømålslovens kap. 8 med tilhørende bekendtgørelser. Som et eksempel på et indsatsprogram henvises til vandplanen for hovedvandopland 1.13, Vandplan - Hovedvandopland Odense Fjord (bilag C), side 34-40. I tabel 1.3.1 (side 36) er indsatsprogrammet med de forskellige virkemidler opregnet for hovedoplandet Odense Fjord. Virkemidlerne går igen i de forskellige vandplaner. Virkemidler er nærmere beskrevet i Naturstyreisens virkemiddelkatalog (bilag E). Nogle af virkemidlerne er generelle og gælder uafhængigt af vedtagelsen af vandplanerne. Det drejer sig f.eks. om kravet om randzoner, der følger af lov nr. 591 af 14. juni 2011 som ændret lov nr. 563. af 18. juni 2012. Loven henhører under Fødevareministeriets ressort og er endnu ikke trådt i kraft. Andre virkemidler er specifikke og er alene fastsat i vandplanerne. Det fremgår således af de endelige vandplaner, at der skal gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Vandløbsindsatsen omfatter to hovedtyper, nemlig (l) ændret vandløbsvedligeholdelse og (2) vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærrmger. Naturstyrelsen har udarbejdet "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer'' opdateret maj 2012 (bilag F). Bilagene hertil er - sammen med retningslinjerne - tilgængelige på Naturstyreisens hjemmeside. Retningslinjerne er brugt af Naturstyrelsen som grundlag ved udarbejdelse af vandplanerne, herunder indsatsprogrammerne. Forud for vandplanernes vedtagelse er gået et omfangsrigt forberedelsesarbejde, jf. den nærmere regulering er heraf i miljømålslovens 5-6. De daværende amter har på den baggrund udarbejdet en basisanalyse, jf. lovens 5, nr. l. Basisanalysen har bestået i en opsamling af viden om vandområdernes tilstand og om de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne samt af en første vurdering af behovet for en indsats for at kunne opfylde vandrammedirektivet. Side 6/16
6.JULI2012 Basisanalysen består af to dele. Basisanalyse del l var gennemført den 22. december 2004 og blev foretaget af amterne. Basisanalyse del l for HUR-området fremlægges som bilag G. Analysen omfattede kategorisering af overfladevand og grundvand, samt en beskrivelse af menneskeskabte påvirkninger. Basisanalysens del 2 blev gennemført i foråret 2006 og blev ligeledes udarbejdet af amterne. Basisanalyse del 2 for HUR-området fremlægges som bilag H. Analysen omfattede bl.a. risikoen for, at de enkelte vandområder ikke skulle kunne opfylde deres målsætning 2015. Risikoanalysen (del 2) var en sortering af vandforekomsterne i to hovedkategorier - de vandforekomster, der vurderedes at kunne opfylde målsætningerne ved udgangen af 2015 og de, der sikkert eller med en vis sandsynlighed ikke vil kunne opfylde målsætningerne i 2015. For sidstnævnte kategori blev det vurderet, hvilke typer af påvirkninger, der i 2015 måtte antages at være årsagen til den manglende målopfyldelse. Risikovurderingen var baseret på de målsætninger, der var fastlagt i det tidligere amts regionplan, og kan således afvige fra vandplanen i de tilfælde, hvor målsætningerne ikke stemmer fuldt overens. Basisanalysen skal indeholde en økonomisk analyse af vandanvende Isen, jf. lovens 6, stk. l, nr. 3. Analysen fremlægges som bilag J. Efter udarbejdelse af en basisanalyse skulle der også udarbejdes et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen, jf. miljømålslovens 5, nr. 2. Arbejdsprogrammet blev offentliggjort den 22. december 2006 (bilag K). Endelig skulle der i forberedelsesfasen efter lovens 5 udarbejdes en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. 5, nr. 3. Oversigten blev sendt i offentlig høring i 6 måneder i perioden den 22. juni 2007-22. december 2007. Oversigten fremlægges som bilag L. Samtidigt indledtes en idefase, som markerede, at den egentlige udarbejdelse af vandplanerne blev indledt. I løbet af idefasen havde andre myndigheder og private i perioden 22. juni 2007-22. december 2007 mulighed for at komme med ideer og forslag til vandplanlægningen. Udkast til vandplaner blev herefter sendt i høring efter miljømålslovens 29, stk. l. Forslag til vandplanerne var således i offentlig høring i perioden 4. oktober 2010 til 6. april 2011. Herudover gennemførte Naturstyrelsen en supplerende høring over ændring til forslag til vandplanerne i perioden 3. december 2011 til lo. december 201 l. Som bilag M fremlægges Naturstyreisens høringsnotat af 22. december 2011 for vandplanerne. Heri forholder styrelsen til de indsigelser, der blev rejst under høringsprocedurerne. Side 7/16
6.JULI2012 Kommuner og andre myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanerne og har pligt til inden for deres respektive ansvarsområder at iværksætte de tiltag, som indsatsprogrammet foreskriver og sikre gennemførelsen af vandplanerne og efterfølgende kommunale vandhandleplaner, jf. nærmere miljømålslovens 3, stk. 2. Det betyder, at kommunale og statslige myndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens rammer skal lægge planerne til grund. Kommunerne er forpligtede til at udarbejde en vandhandleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område, jf. miljømålslovens kap Il. Kommunernes har ansvar for at vedtage de kommunale vandhandleplaner inden den 22. december 2012, jf. lovens 31 c, stk. l, 31 a, stk. 2 og 25, stk. 2. Kommunerne har på den baggrund vedtaget forslag og offentliggjort disse senest den 22. juni 2012, svarende til senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse, jf. miljømålslovens 31 b, stk. l. Som eksempel på en kommunal vandhandleplan kan der henvises til Odense Kommunes forslag til vandhandleplan offentliggjort i juni 2012 (bilag N). 5. Anbringender om afvisningspåstanden Til støtte for afvisningspåstanden gør sagsøgte gældende, at stævningen angår en abstrakt prøvelse af vandplanerne og ikke aktuelle, konkrete og individuelle tvister i forhold til hvert enkelt af de ca. 3.500 medlemmer. Stævningen er derfor uegnet som grundlag for domstolsprøvelse. Der gælder ikke en almindelig adgang til abstrakt prøvelse af loves, bekendtgørelsers og afgørelses gyldighed og disse forenelighed med Danmarks internationale eller EU-retlige forpligtelser, jf. bl.a. UtR 2010.1547 H, UtR 2005.2 134 H og UtR 2001.2065 H. Et søgsmål fordrer, at Bæredygtigt Landbrugs medlemmer hver især opfylder dansk rets almindelige krav til søgsmålskompetence, hvorefter der skal foreligge en retstvist, som konkret og aktuelt berører dem individuelt, jf. UtR 2010.1547 H og UtR 2011.948 H. Man opnår selvsagt ikke søgsmålskompetence alene ved at være lodsej ' er eller at indmelde sig i Bæredygtigt Landbrug. Det tilføjer reelt intet til den manglende retlige interesse, at Bæredygtigt Landbrugs medlemsliste er fremlagt som bilag l og 1.1-1.23. Side 8/16
6.JULI2012 Bæredygtigt Landbrugs stævning udmærker sig ved helt at ignorere kravene om retlig inte-, resse. Stævningen indeholder ingen angivelse af aktuelle, konkrete og individuelle tvister for hver af de ca. 3.500 medlemmer. Stævningen indeholder blot en generelt holdt sagsfremstilling og en række overordnede synspunkter om vandplanernes gyldighed i forhold til vandrammedirektivet, en lang række bestemmelser i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, almindelige forvaltningsretlige principper og grundlovens 73 om ekspropriation. Processkrift 1 tilføjer en række nye anbringender til rækken uden at konkretisere indholdet i forhold til Bæredygtigt Landbrugs medlemmer. De med processkrift l fremlagte bilag 36-57, som beskrives som en "oversigt over udvalgte sagsøgere med tilhørende[...} GIS-kort" Gf. processkrift side 5-6) ændrer ikke på, at Bæredygtigt Landbrugs medlemmer ikke har retlig interesse i søgsmålet. Man kan således ikke kompensere for medlemmernes manglende retlige interesse ved - på dagen for søgsmålsfristens udløb - at nævne eksempler ved navns nævnelse på udvalgte personer i medlemskredsen. Sagsøgerne skulle i stedet i stævningen hver især have beskrevet deres ejendomme og redegjort for, hvordan den enkelte landmand konkret, aktuelt og individuelt var berørt af vandplanerne - f.eks. fordi et vandløb på vedkommendes ejendom skulle have været udpeg t som "stærkt modificeret", eller fordi et bestemt virkemiddel ikke skulle have været brugt for et bestemt vandløb - og hvilken konkret betydning det har for vedkommende. I stedet ønsker sagsøgerne en abstrakt prøvelse af bl.a. sagsøgtes generelle vejledninger om udpegning af vandløb, og dette er uforeneligt med kravet om retlig interesse. Man kan ikke få prøvet gyldigheden af vandplanerne generelt; man kan få prøvet, om en vandplan kan anvendes konkret i forhold til en bestemt sagsøger/landmand. Ex tuto bemærkes, at de betingelser, der ifølge Højesterets dom i Maastricht-sagen (UfR 1996.1300 H) helt undtagelsesvist gælder for, at gældende retskrav til retlig interesse kan fraviges, ikke har betydning for denne sag og i øvrigt heller ikke er opfyldt. Denne sag vedrører ikke, som det var tilfældet i Maastricht-sagen, Irak-sagen (UfR. 2010.1547 H) og senest Lissabon-sagen (UfR 2011.984 H), spørgsmål om overførsel eller afgivelse af lovgivnings- eller myndighedskompetence. Side 9/16
6. JULI2012 Desuden har Danmarks gennemførelse af vandrammedirektivet (2000/60ÆF) mv. ikke den for søgsmålskompetence fornødne generelle og indgribende betydning ''for den danske befolkning i almindelighed', jf. Højesterets præmisser i Maastricht-sagen, der er gentaget i såvel præmisserne i såvel Irak-sagen som i Lissabon-sagen. Ex tuto bemærkes videre, at heller ikke Århus-konventionen af 25. juni 1998 tillægger sagsøgerne søgsmålskompetence i sagen, som ikke vedrører sagsøgernes manglende adgang til miljøoplysninger, jf. konventionens artikel 9, stk. l. I forlængelse heraf bemærkes, at heller ikke Bæredygtigt Landbrug som organisation har søgsmålskompetence efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2. Det er således Naturstyreisens opfattelse, at Bæredygtigt Landbrug ikke er en organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, jf. Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, men er en landbrugsorganisation, hvis formål er at aktivt at påpege urimeligheder og begrænsninger i produktionsforhold, for derved at forbedre et bæredygtigt dansk landbrugs indtjening, jf. organisationens formålsparagraf (bilag 0). 6. Anbringender om begæringen om opsættende virkning Miljøministeriet gør gældende, at sagsøgernes anmodning om opsættende virkning ikke skal tages til følge af følgende grunde: Indledningsvis bemærkes for det første, at det er unødvendigt at tage stilling til begæringen om opsættende virkning, hvis sagsøgtes afvisningspåstand tages til følge. Det giver således først mening at tale om opsættende virkning, hvis Bæredygtigt Landbrugs medlemmer har retlig interesse i påstandene. For det andet bemærkes, at Bæredygtigt Landbrug med indholdet af stævning, processkriftet om opsættende virkning og processkrift l har valgt en meget bred tilgang til valget af de mange anbringender, der gøres gældende. Til gengæld er anbringenderne de fleste steder enten kun overfladisk behandlet eller forsøgt underbygget med Bæredygtigt Landbrugs egne notater. Anbringenderne fremstår som en slags "spredt fægtning". Sagsøgte finder det derfor ikke formålstjenligt - i hvert fald ikke på retssagens nuværende udviklingstrin - at forholde sig enkeltvis til Bæredygtigt Landbrugs mange mere eller mindre konkrete anbringender i foreningens processkrifter. I stedet vil sagsøgte nedenfor begrænse sig til en redegørelse for, hvorfor Bæredygtigt Landbrug ikke skal have medhold i sin begæring om opsættende virkning, da retspraksis' betingelser herfor ikke er opfyldt. Side 10/16
6. JULI2012 For det tredje bemærkes, at Bæredygtigt Landbrugs anmodning om opsættende virkning angår generel lovgivning. Som nævnt er vandplanerne vedtaget med hjemmel i miljømålsloven og sat i kraft af miljøministeren på baggrund af ministerens lovgivningsmæssige kompetence hertil, jf. miljømålslovens 29, stk. 5. 6.1 Om betingelserne for opsættende virkning Bæredygtigt Landbrug gør gældende, at vandplanerne er ugyldige, da det er vedtaget i strid med vandrammedirektivet Spørgsmålet om opsættende virkning afhænger i sager, der vedrører en national bestemmelses forenelighed med en fællesskabsregel, efter EU-Domstolens praksis af medlemsstaternes interne procesret. Disse regler må dog ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opnå en midlertidig retsbeskyttelse, hvis en national regel er i strid med fællesskabsretten, jf. EU-Domstolens dom i sag nr. C-432/05 U ni bet, præmis 79 f.. Efter dansk retspraksis kan et søgsmål - som her - om lovgivningens forenelighed med EUretten kun helt undtagelsesvist tillægges opsættende virkning. Det er for det første en betingelse herfor, at der på forhånd er rimelig grund til at antage, at den pågældende bestemmelse er i strid med EU-retten, jf. Højesterets kendelse i sagen om Øresundsforbindelsen (U fr. 1995, side 634). Herudover må opsættende virkning nægtes i sådanne sager, hvis en tilsvarende anmodning ville blive nægtet under en sag om prøvelse af en administrativ afgørelse, jf. Østre Landsrets kendelse i Ladbrokes-sagen (UfR 2005, side 2650). Med hensyn til opsættende virkning under et søgsmål om gyldigheden af en administrativ afgørelse bemærkes, at det - uanset grundlovens 63, stk. l, 2. pkt. - følger af retspraksis, at domstolene kun undtagelsesvist vil kunne tillægge sådanne søgsmål opsættende virkning, jf. første gang Højesterets kendelse optrykt i UfR 1994, side 823 (Gyproc-sagen). I en kommentar til kendelsen fremhæver højesteretsdommer Per Walsøe i UfR 1995 B, s.128 ff., endvidere, at adgangen til at tillægge opsættende virkning under et søgsmål om lovligheden f en administrativ afgørelse "må anvendes medforsigtighed og kun i klare tilfælde." Hvorvidt et sådant søgsmål bør tillægges opsættende virkning, beror herefter på en afvejning af på den ene side det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, overfor på den anden side arten og omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, herunder om denne vil blive påført en alvorlig og muligvis uoprettelig skade, ligesom det må tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed af den pågældende administrative afgørelse, jf. Gyproc- og Ladbrokes-kendelsen samt Højesterets kendelse gengivet UfR 2000, side 1203 og Vestre Landsrets kendelse i U fr. 2006, side 2738. Side 11/16
6.JULI2012 Retspraksis må betegnes som meget restriktiv med hensyn til opsættende virkning, ikke mindst når der som her er tale om en anmodning om opsættende virkning i forhold til lovgivning. Højesteret har senest bekræftet dette i sin kendelse af 3. maj 2012 i sag 356/2011, hvor Højesteret ikke tillagde et søgsmål om lovligheden af lov om et testcenter for store vindmøder ved Østerild opsættende virkning. Højesteret henviste til, at der efter en foreløbig vurdering ikke var rimelig grund til at antage, at testcenterloven tilsidesatte EU-regler på en måde, der kunne føre til lovens ugyldighed. Højesteret henviste også til, at det offentlige under henvisning til energipolitiske hensyn havde en betydelig interesse i, at lovens gennemførelse ikke udsættes, en interesse der var større, end de kærendes interesser i, at gennemførelsen udsættes. 6.2 Rimeligt grundlag for sagsøgernes påstand Det er ikke under nærværende sag dokumenteret, at der skulle være rimelig grund til på. forhånd at antage, at vandplanerne skulle være i strid med EU-direktiver som vandrammedirektivet eller grundlæggende rettigheder. Som det fremgår af de af sagsøgte fremlagte bilag, forelå der t omfattende materiale forud for vedtagelsen af vandplanerne. Som det fremgår heraf, blev forholdet til EU-retten iagttaget undervejs. Det er udokumenteret, at implementeringen af vandplanerne skulle være mangelfuld i nogle af de henseender, som sagsøger har gjort gældende, på en måde som efter retspraksis' betingelser kan føre til, at anmodningen om opsættende virkning tages til følge. Som nævnt skal kommunerne - som opfølgning på de udstedte statslige vandplaner - udarbejde handleplaner. Kommunerne skal i den forbindelse bl.a. prioritere vandløbsindsatsen for virkemidlerne "vandløbsrestaurering" og "ændret vandløbsvedligeholdelse". Det bemærkes i den forbindelse, at det først står klart, hvordan den enkelte lodsejer bliver berørt af vandplanerne, når de kommunale handleplaner og navnlig de efterfølgende tilrettelser af de relevante kommunale vandløbsregulativer er vedtaget i kommunerne. De virkemidler, der er vedtaget på baggrund af anden lovgivning - f.eks. lovgivning om randzoner - vil endvidere bestå, selvom nærværende sagsanlæg tillægges opsættende virkning. 6.3 Om Bæredygtigt Landbrugs hovedanbringender Bæredygtigt Landbrug gør gældende, at sagsøgtes begrænsede udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede ikke er i overensstemmelse med vandrammedirektivet, bl.a. fordi landbrugsmæssig dræning ikke i tilstrækkelig grad er benyttet som begrundelse for at udpege vandløb som stærkt modificerede: Side 12/16
6. J Ll2012 Sagsøgtes udpegning af vandløb er i overensstemmelse med vandrammedirektivet og EU Kommissionens relevante vejledning. Der henvises til det ovenfor i afsnit 4.2 (side 5) anførte om den obligatoriske to-delte procedure ved udpegning af vandløb som stærkt modificerede eller kunstige. Der henvises også til bilag F - "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer" opdateret maj 2012, s. 24-27 - som er blevet lagt til grund og benyttet af Naturstyrelsen i forbindelse med udpegning af vandløb. Landbrugsmæssig dræning medfører således ikke i sig selv, at et vandløb skal udpeges som stærkt modificeret. Det skal have en betydelig negativ indvirkning på dræningen at opfylde målet om god tilstand for, at et vandløb kan udpeges som stærkt modificeret. Bæredygtigt Landbrug synes at forudsætte, at vedligeholdelsen af vandløb omfattet af vandplanerne vil ophøre, og at dette vil medføre, at landbrugets dræn bliver mindre effektive eller stopper. Det bestrides. Vedligeholdelsen skal ikke nødvendigvis ophøre i vandløb, der i vandplanerne har fået tilknyttet indsatsen "ændret vandløbsvedligeholdelse". Vandløbsvedligeholdelsen skal ændres for at nå målet om, at vandløbet skal være i god tilstand. I hvor høj grad - og med hvilke tiltag - vedligeholdelsen skal ændres, skal kommunerne vurdere for hvert enkelt vandløb i forbindelse med de kommunale handleplaner og navnlig de efterfølgende tilrettelser af de relevante kommunale vandløbsregulativer. Der skal ikke gennemføres større indsats, end der er behov for. Før kommunerne igangsætter en vandløbsindsats, skal konsekvenserne vurderes for de nærliggende arealer. Her skal man blandt andet se på, om arealer bliver vådere på grund af forhøjet vandstand i dræn. Det følger således af lovforslaget til Grøn Vækst-loven (lov nr. 553 af l. juni 2011), jf. lovforslag nr. L 165 af 4. marts 2011, de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3, at der for hver enkelt udpeget vandløbsstrækning, hvor der skal gennemføres en indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse, skal udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af en eventuelt forhøjet vandstand i dræn mv. Naturstyrelsen udarbejder en landsdækkende metodebeskrivelse, der skal anvendes ifin. disse konsekvensvurderinger, Side 13/16
6.JULI2012 men det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der konsekvensvurderer, og gennemfører de nødvendige indsatser, så vandløbenes tilstand forbedres i henhold til vandplanerne. På baggrund af disse konsekvensvurderinger udbetales der kompensation til berørte landmænd via landdistriktsmidler. Bæredygtigt Landbrug gør endvidere gældende, at der ikke er gennemført en tilstrækkelig forudgående analyse af de økonomiske konsekvenser af vandplanerne. Heroverfor henvises til, at der forud for vandplanerne vedtagelse er gennemført en række økonomiske analyser. To ministerielle virkemiddeludvalg har analyseret, hvordan man mest omkostningseffektivt kunne implementere vandrammedirektivet. Herunder blev der gennemført analyser af forskellige virkemidlers omkostningseffektivitet I den forbindelse fremlægges rapport fra det såkaldte "Virkemiddeludvalg I" som bilag P og fra det såkaldte "Virkemiddeludvalg II" som bilag Q. 6.4 Det offentliges interesse ctr. risikoen for uoprettelige skader Sagsøgte gør gældende, at gennemførelsen af vandplanerne er nødvendig af væsentlige samfunds- og miljømæssige hensyn som nærmere konkretiseret i bl.a. vandrammedirektivets præambelbetragtninger og forarbejderne til miljømålsloven. Begæringen om opsættende virkning tilsiger at udskyde det tidspunkt, hvor den samlede plan for det danske vandmiljø i vandplanerne kan sættes i gang. Heroverfor står at eventuelle skadesvirkninger, der vil være forbundet med vandplanerne vil kunne imødegås ved kompensation og kunne genskabes ved f.eks. ophævelse af begrænsninger på muligheden for vandløbsvedligeholdelse. Alt i alt må det - på baggrund af Højesterets restriktive retspraksis herom - anses for udelukket, at Bæredygtigt Landbrugs søgsmål kan tillægges opsættende virkning på det foreliggende grundlag. 7. Forslag til sagens behandling Bæredygtigt Landbrug anmoder om, at sagen behandles med tre dommere. Sagsøgte har ikke bemærkninger hertil. Side 14/16
6. JULI2012 8. Processuelle meddelelser til sagsøgte kan stiles til Kammeradvokaten v/advokat Anders Lotterup, Vester Parimagsgade 23, 1606 København V G.nr. 7503994 ANL!stj). 9. Momsregistrering Sagsøgte ikke momsregistreret. lo. Dokumenter, som påberåbes: Bilag A: Udskrift af 8. juni 2012 fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside Bilag B: Udskrift af 12. juni 2012 fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside Bilag C: Vandplan for hovedvandopland 1.13, Odense Fjord Bilag D: Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om vandløb om karakteriseringen af vandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet, december 2011 Bilag E: Naturstyreisens virkemiddelkatalog Bilag F: Naturstyreisens "Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer", opdateret maj 2012 Bilag G: Basisanalyse del l for RUR-området Bilag H: Basisanalyse del 2 for RUR-området Bilag J: Økonomisk analyse af vandanvendelsen Bilag K: Arbejdsprogram af 22. december 2006 for tilvejebringelse af vandplanen Bilag L: Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver Bilag M: Naturstyreisens høringsnotat om vandplanerne af 22. december 2011 Bilag N: Odense Kommunes forslag til vandhandleplan, fra juni 2012 Side 15/16
6.JUL12012 Bilag 0: Bæredygtigt Landbrugs formålsparagraf Bilag P: Rapport "Virkemiddeludvalg I" Bilag Q: Rapport "Virkemiddeludvalg II" København, den 6. juli 2012 Side 16/16