Mænds uopdagede depressioner

Mænds uopdagede depressioner Svend Aage Madsen

Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ =

Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det.

Middellevetid i hundrede år

Den variable forskel i middellevetid

Hvis man er 30 år? 84 82,7 82 81,5 80 79,3 79,5 78 76 77,1 Mænd Kvinder 74,4 74 72 70 Lang Mellem Kort

Restlevetid fra 40 år

Mænd, livet, sygdom og tidlig død

Of te Nogle eksempler på, hvorfor mænd lever kortere end kvinder:

Female/male ratio Den syge mand og lægen 4 Seeing the GP 3 2 Admission to hospital Gender neutral admission to hospital 1 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Age Danske mænd kommer for sent til lægen og fylder op i hospitalssengene som ældre (Juhl & Christensen, 2008) Svend Aage Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet.

Selvoplevet helbred 81 72 80 70 Godt og 79 68 66 Meget godt helbred - 78 Mænd 64 55-64 årige 77 Kvinder 62 76 60 Mænd 75 58 Kvinder 74 Middellevetid i Danmark Svend Aage Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet. 56

Hvordan har de det? % Godt eller meget godt helbred 55-64 år 72 70 68 66 64 62 60 58 56 Mænd Kvinder Hver gang, der dør 100 kvinder i Danmark af denne sygdom, dør der: 204 mænd pga. ulykker 130 mænd pga. kræft 150 mænd Hjertekarsygdomme 134 mænd af lunge- og luftvejssygdomme 145 mænd af diabetes 300 mænd af selvmord Svend Aage Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet.

Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand Svend Aage Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet.

Selvrapporteret mental sundhed 1

Selvoplevet fysisk helbred 72 70 68 66 64 62 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 81 80 79 78 77 Levetid Mænd Kvinder 60 Mænd 76 58 Kvinder 75 56 74 Middellevetid i Danmark

Selvoplevet fysisk helbred 72 70 68 66 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 64 62 60 Mænd 58 Kvinder 56

Selvrapporteret mental sundhed 2

Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet

Personer indlagt med depression

Depression

Gotland-erfaringen

Gotland-erfaringen Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af sundhedsvæsnet Sundhedsvæsnets opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske problemer

Mænd, misbrug og depression

Depression

Alkoholmisbrug

Depression vs. Alkoholmisbrug

Alkohol vs. Depression

Mænds diagnoser? Påstand: Mænd bliver lettere diagnosticeret for noget de gør en adfærd end for, hvordan de har det

Mænds særlige reaktionsmåder

Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker

Mandlige depressionssymptomer 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug

Mandlige depressionssymptomer 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik

Mænds reaktionsmåder Påstand: Depressive mænd der er udadreagerende eller har tilbagetrækningstilstande bliver ikke så let opdagede og får ikke hjælp som depressive

Mænd og selvmord

EU27 LT LV HU SI EE FI BE HR PL FR CH AT CZ LU SK RO IS SE DK BG DE IE NO MK MT NL PT ES UK IT CY EL Selvmord 60 Per 100,000 50 40 30 20 Male Female 10 0 Country

10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Op til 5 gange så mange selvmord blandt de ældste 60 Per 100,000 50 40 30 20 Male Female 10 0 Age

Køn, selvmord og selvmordsforsøg Selvmord Selvmordsforsøg

EU27 LT LV HU SI EE FI BE HR PL FR CH AT CZ LU SK RO IS SE DK BG DE IE NO MK MT NL PT ES UK IT CY EL Depression vs. selvmord Per 100,000 60 50 40 30 20 10 0 Male Female Country

Årene efter tab af partner

Mænds selvmord Påstand: Den overvældende større forekomst af selvmord blandt mænd er udtryk for, at mænds depressioner ikke bliver godt nok opfanget.

Mænds (manglende) brug af hjælp

Female/male ratio Mænds brug af praktiserende læge 4 Seeing the GP 3 2 Admission to hospital Gender neutral admission to hospital 1 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ (Juhl & Christensen, 2008) Age

Hvem diagnosticeres hos praktiserende læge? Var den seneste patient, du gav diagnosen depression en mand eller kvinde? Female 73% 68% 68% Male Don't know 3% 4% 23% 27% 32% Sweden (n=103) Denmark (n=108) Norway (n=100) Have not had any such patient 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lægers oplevelse af patientens åbenhed om depression No difference, i.e. it is as easy or difficult for both men and women to bring up 25% 30% 29% Easier for men to bring up Easier for women to bring up 5% 10% 19% 57% 54% 63% Sweden (n=103) Denmark (n=108) Norway (n=100) Don't know 3% 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hvor længe før patienten kommer til læge m. depressive symptomer No difference, i.e. it takes about as long for both men and women 5% 10% 8% 81% It takes longer for men to seek medical advice 90% 4% 86% Sweden (n=103) Denmark (n=108) Norway (n=100) It takes longer for women to seek medical advice 1% 4% 6% Don't know 3% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Mænd henvist til psykolog

Antal ydelser Ydelser til mænd i behandling 18000 Køn og psykologhjælp 2006 16000 14000 12000 10000 8000 6000 Mænd Kvinder 4000 2000 0 Alder

Mænds (manglende) brug af hjælp Påstand: Det overvældende mindre antal mænd i behandling og færre behandlingsydelser til mænd er udtryk for problemer med rekruttering af mænd, med kommunikation og med udformning af tilbud

Mænd og fødselsdepression

2002 Her beskrev vi, hvordan også mænd kan få fødselsdepression

Fem forslag til kommunikation med manden Vær konkret - tingene skal ikke pakkes unødigt ind Stil konkrete spørgsmål som kræver konkrete svar - måske kommer der så en snak ud af det Jo mindre du forventer af samtalen jo mere vil manden som regel sige Udvis sympati - ikke medlidenhed, som fjerner følelsen af at have kontrol Han bestemmer selv - hjælp med at opstille og formidle muligheder

Konsekvenser Omkring 6,5 pct. fædre får en fødselsdepression inden for 6 uger efter fødslen af deres barn Ca. 25% opdages kun for symptomer, der er typiske for mænd (GMDS) På landsplan vil omkring 4.000 fædre årligt få en fødselsdepression (v. 60.000 fødsler om året).

Mænds fødselsdepressioner Påstand: Maksimalt en fjerdedel af mænd med fødselsdepressioner bliver opdagede og får relevant behandling.

Mænds depressioner Påstand: Kun halvdelen af de mænd, der har depressioner bliver opfanget for får behandling for det - = ca. 60.000

Mental sundhed og dødelighed Forventet restlevetid fra 15 år

Dialog med mænd med psykiske problemer

Særligt ved mænd og det psykiske Mænds måder at opfatte psykiske problemer på Mænds måder at klare psykisk smerte på Mænds forhold til at søge hjælp De professionelles opdagelse af mænd med psykiske problemer Rekruttering til hjælp og behandling

Mødet med manden der har det skidt Metoder, udtryksmåder og sprog Temaer, der tages op i samtaleforløbet Særlige måder at bearbejde psykiske problemer på? Alle professionelle gør sig deres eget køn klart som en vigtig del af behandlingen

Mødet med manden med psykiske problemer Mange mænd kommer p.g.a. et ultimatum fx fra venner/familien. Eller fra retten/politiet. Eller fra arbejdsgiveren. Metoder, udtryksmåder og sprog Veje til rekruttering

Mandeorienteret kommunikation Gå nøgternt til samtalen Lad være med at spørge om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Men accepter, hvis han ikke vil snakke!

Hvad kan man gøre? Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt - vente og lytte

Osv - så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på Men lad være med at være for ivrig, når han åbner sig vent og lyt!! Være konkrete 1 F.eks.: Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Spekulerer du på om kræften udvikler sig?

Være konkrete 2 F.eks.: Hvornår var du sidst sammen med andre? Hvor mange af dine venner har du kontakt med? Har du snakket med dine børn om om hvordan du har det? Mv vent og lyt!!

Grunde til at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem At deres evt. død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres venners liv

Jo mindre du forventer af samtalen des mere vil han så måske sige Gå selv nøgternt til samtalen Lad være med at spørge om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Men accepter, hvis han ikke vil snakke!

Tilbagetrækning fra relationer Hvis jeg bare kunne være i fred Distancering fra andre mennesker, især de nærmeste Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare

Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Tendens til at handle sig hurtigt ud af situationer med psykisk smerte gøre noget vildt Dulme igennem bedøvelse At have problemer = følelser af kaos og lammelse

Tendenser til at udadreagere Vredesudbrud Desperation Vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken Skride fra det hele

Guide til den vrede mand Hold pause og vær lyttende Undgå at forsvare det der sker Blive ved med at være nysgerrig ift. Pt. historie Anerkend at der er et vanskeligt samspil Find ud af hvad det specifikke problem er - og opmunter pt. til at fortælle detaljer Udtryk forståelse for pt.s følelser og sæt ord på dem Kom evt med forslag til at forståelse af pt. s opfattelse men være rede til korrigere

Guide punkter Guiden Hold pause og vær lyttende Anerkend at der er et vanskeligt samspil Udtryk forståelse for mandens følelser og sæt ord på dem Kom evt med forslag til at forståelse af hans opfattelse men vær rede til korrigere Forslag til udsagn Fortæl hvad det er der gør dig vred Det er klar man bliver træt af at (fx af kollegaen, arbejdsgiveren, etc) Det er meget tungt Fortæl, hvad det var er skete/hvad de sagde Var det, der gjorde dig sur det, at du blev misforstået.

Overvældende følelser Det er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så meget. Men somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem.

Ambivalens mellem autonomi og tilknytning Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Ofte livslangt tema skærpes ved krise og depression Ofte en essentiel problemstilling i samtaler

Afrunding

Spørgsmål Mandlig eller kvindelig behandler bedst for mænd? Hvad forventer vi af mænd i samtale? Er det altid godt at tale om tingene? Er distancering godt eller skidt - autonomi eller isolation? Hvordan forene behovet for selvbestemmelse og handlng med behovet for omsorg og medfølelse?

Svend Aage Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet.

Læs mere: Brooks, G. (1998) A New Psychotherapy for Traditional Men. NY: Wiely. Cochran, S. & Rabinowitz, F. (2000) Men and Depression. NY: Academic Press. Englar-Carlson, M. & Stevens, M. (2006) In the Room With Men: A Casebook of Therapeutic Change. NY: APA Books. Good, G. & Brooks, G. (2001) The New Handbook of Psychotherapy and Counselling with Men. San Francisco: Jossey-Bass. Levant, R. & Pollack, W. (eds) (1995). A New Psychology of Men. New York: Basic Books. Madsen, S.Aa. (2010) Between autonomy and attachment. 315-340. In: Blazina, C & Miller, D. (eds). An International Psychology of Men. Theoretical Advances, Case Studies, and Clinical Innovations. New York: Routledge. Madsen, S.Aa. (2008) Mænd i psykoterapi. Psykolog Nyt, Vol 62, 19, 3-9. Madsen, S.Aa. (2014) Mænds sundhed og sygdomme. København: Samfundslitteratur. Pollack, W. & Levant, R. (1998) New Psychotherapy for Men. NY: Wiely.

Se: www.sundmand.dk