Flint Anvendelse efter oldtiden 1050-2015
Anvendelser 1. Fyrtøj 2. Bøsseflint 3. Bygningssten 4. Fajance 5. Sandpapir og kråseflint 6. Slibemiddel til litografisten 7. Møllesten 8. Kugleflint 9. Vandglas 10. Luxovit
1. Fyrtøj Brugt fra jernalderen o. 500 fk til o. 1830 Fyrtøj består af flint, stål og tønder (trøsket træ, fyrsvamp el. dunhammerdun). Erstatter tønder, flint og svovlkis. Ildstål fra vikingetid (nederst) fra Moesgård
Fyrtøj Forskellige ildstål fra romertid til Middelalder.
Fyrtøj Almindeligt fyrtøj. Ildstål og beholder med tønder (Himmerlands museum). Flintestenen blev ikke gemt.
Fyrtøj O. 1560 kom fyrtøj med flintlås som pistoler. De brugte bøsseflint, krudt og tønder. Bøsseflint importeredes først fra Frankrig og England, Tyskland men blev senere lavet i Danmark.
Fyrtøj med tønder. Fyrtøj
Fyrtøj Fyrtøj blev erstattet af svovlstikker o. 1830 i Danmark. Anvendelsen af fyrtøj fortsatte hos kulierne i Kina op i 1930erne fordi englænderne lagde told på tændstikker (eksport af særlig kugleflint fra Danmark).
Bøsseflint Udvikling af skydevåben: Luntebøsse ca 1470 Hjullås ca 1510 (svovlkis) Snaplås Flintelås ca 1660 (flint) til 1850 (1900)
Bøsseflint Luntebøsse Snaplås
Flintelås Bøsseflint
Bøsseflint FLlNTLOCK IGNITION FLlNTLOCK IGNITION
Bøsseflint Skarpkantet flint, nøjagtigt tilhugget. Produktion: England, Frankrig, Italien, Schweiz og DK (Stevns) i 1700-tallet. 1738 best. 40.000 sten. Indtil 1768 køber forsvaret 1,7 mio. bøssesten på Stevns. Samtidig import 0,25 mio.
Bøsseflint Danskere genopdagede ikke oldtidens teknik, og mistede produktion til England og Frankrig.
Bygningssten Flint som bygningssten fra romertid til nutid. I DK få bygninger, Vigsø kirke Fyld i kassemure Tavl i bindingsværk Pynt mellem kampesten Syldsten Brønde
Bygningssten England flint og tegl (eller sandsten). Kirke (gotisk) Thetford kloster (12.årh)
Bygningssten Melford kirke 15. årh
Bygningssten Frankrig, Normandiet (Fecamp)
Fecamp Bygningssten
Bygningssten Klinten ved Etretat /Fecamp. Bemærk flintelagene.
Fajance Fajance: Porøst lertøj med hvid glasur. 1700-tallet nyrenaissance i England. I Danmark følger produktion af engelsk fajance.
Fajance Skærv: Ler/ kaolin 43% Flint/kvarts 45% (100 t/md i 1960) Feldspat 12% Flint i skærv og i glasur. Kaolin + kvarts (200-250⁰) pyrofyllit + vand Al2Si2O5(OH)4 + 2SiO2 Al2Si4O10 (OH)2 + H2O
Fajance 1863 Aluminia (flint fra F og UK, snart Stevns) 1868 flintovn til brænding af flint (900-950⁰), Rødvig, 1916 på Frederiksberg. Formalet i kuglemølle med flint. 1960 erstattes flint i skærv af kvarts.
Flintovn i Rødvig 1868 Fajance
Sandpapir og kråseflint Kråseflint: Knust flint iblandet foder eller lagt tilgængeligt for fugle (høns, ænder, fasaner m.fl.). Sandpapir: Brændt og knust flint limet på papir eller lærred.
Sandpapir 1890 Københavns Smergelfabrik. 1917 Møllers Enke. 1949 Dragonfly-logoet. Sort flint fra Hårbølle (Møn) brændes knuses, sorteres og limes på papir. Efter 2007 er flint erstattet af smergel og karborundum.
Fremstilling Sandpapir
Sandpapir Smergel: Naturprodukt fra bl.a. Naxos, Korund Al2O3 (h9) og Magnetit Fe3O4 (h6). Syntetisk smergel er ren korund. Karborundum: SiC (h9,5), (moissanit) dannes ved Petrokoks + flint (2700⁰) karborundum -(CH2)n- + SiO2 SiC + 2H2O
Slibemiddel til litografi Litografiske sten renses efter brug med slibemiddel (ex. flint) inden nyt motiv kan tegnes/ ridses i overfladen. Sten med blæk (Ib Spang Olsen)
Engsko i Randers. Ca. 1900 nyt slidlag til møllesten senere hele sten, knust sortflint og bindemiddel. Støbes, udbilles og får jernring omkring. 1925 25 mand 5000 sten/år, eksport til hele verden. Møllesten
Flint fra Danmark senere Frankrig. Producerer møller og møllesystemer i alle størrelser. Fabrik i Afrika Møllesten
Kugleflint til kuglemøller. 1880 fra Strøby Strand. Rørmølle 1875 Tyskland. 1893 Davidsens patent for F.L.Schmidt til cementfabrikation. Dette øger behovet for kugleflint enormt. 1880 Håndgravning. 1911 Gravemaskiner. Kugleflint
Kugleflint Kalk og ler brændes, knuses Portland cement. Dania og Cimbria (Mariager Fjord) Kontinuerlige etageovne, Ålborgovnen, sand + cement formalet på kugle-flint. Västervik kvartsit til foring i rørmøller. Flint lettere og hårdere end stål, afgiver ikke jern.
Kugleflint 1901 C.F.Christiansen, Dansk Flint Eksport. Eksport til 46 lande.
Kugleflint
1908 Håndgravning Kugleflint
Hårbølle 1927 Kugleflint
Hårbølle stenminer Kugleflint
Kugleflint Kugleflint Fecamp 1938 (Normandiet) Fecamp 1999
Kugleflint DFE's årlige salg i tons af kugleflint og sortflint 1901-1971 35000 30000 25000 - Kugleflint - Sortflint 20000 - K+ S Flint 15000 -- 10000 5000
~ O Ol '" o 8 o '" o o ti> a> o o 8 o o o o o 1897 1900 O CD 1903 :::J 1906 Ul III 1909 3 CD 1912 Q. CD 1915 I: Q. 1918 -& 1921... Ul 1924 CD III 1927 = 1930 :::J 1933 1936 -O :::J 1939 Ul I I I 1942... III 1945 O O O O ;:-:;: A A A O III 1948 11 - A» - c A 3 :::J ::lc3co ~ 1951... en. -... :::!: CD III Il) :::::: ::::I - 1954 = - :o;- :J... ;:t 1957 QIo... CD 1960 :::J CD 1963... (X) 1966 td... 1969, _. -...... 1972 td (X) 1975... 1978 1981 1984 1987 Kugleflint
Vandglas brugt siden 1852. Flint fra Stevns. Metasislikat: Vandglas 2NaOH + SiO2 (150⁰,2bar) Na2O,SiO2 + H20 Disilikat: 2NaOH + 2SiO2 (150⁰,2bar) Na2O(SiO2)2 + H20 1954 Syntetisk vaskepulver, Persil, Valo. 1969 Vandglas spraytørres til disilikat bl.a. i Sunlight i Glostrup, (tdl. Københavns Oliefabrik).
Luxovit 1936 Luxovit opfindes i Næstved. Flint hvidbrændt og knust i asfalt til lyse vejflader og hvide striber. Flint + koks (1200⁰) Luxovit Coatning af betonelementer. Luxovit + keramisk glasur Collux
Luxol i Kløv Kær, Thy. Luxovit
Diverse Flint bruges sprogligt i udtrykket: Fare i flint Claus Deleuran