Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF B i bilaget her. 2. Portfolio: (3.2) Til eksamen har du lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder: En samling selvlavede arbejder og reproduktioner eller værker lavet af andre, samt relevant litteratur. Dette materiale kan eksaminanden/du bruge til at vise at du har opnået de nødvendige faglige mål (2.1.), og at materialet har den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet (2.2) samt supplerende stof. Portfolioen forsynes med en indholdsfortegnelse. Eksamensprojekt: Til eksamenen skal du også lave et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, hvor du praktisk og teoretisk arbejder ud fra en problemformulering, som jeg formulerer (se lærerplanen 3.2.). Problemformuleringen tager udgangspunkt i de temaer/emner som du har gennemarbejdet i din øvrige forberedelse til din billekunsteksamen. Portfolioen og dit eksamensprojekt vises til eksaminator/mig mindst 3 uger før eksamen. På grundlag af portfolioens indhold bliver der formuleret en eksamensspørgsmål til dig. Du får udleveret spørgsmålet til eksamenen og har herefter 60 min. forberedelse, efterfulgt af 30 min eksamination (se læreplanens 4.2. Prøveform A.) Jeg træffes i tidsrummet: tirsdag og fredag ml. 12 og 14 På mailadressen: sg@kvuc.dk Mobil: 3010 4175 Med venlig hilsen Signe Aaen 1

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser: Termin Sommer 17 Institution Uddannelse Fag og niveau 414 Københavns VUC Hfe Billedkunst B Selvstuderende S1bkb007 Eksaminator Signe Aaen Oversigt over temaer Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Fauvisme, Ekspressionisme og Pop-art Arkitektur og rum Skulptur Fotografi Billedets virkemidler fokus på værker fra impressionismen & ekspressionismen Samtidskunst Projekt 2

Titel 1 Indhold Fauvisme, Ekspressionisme og Pop-art Problemfelt: Rum og Farve: Herunder bl.a. de farverige kunstretninger Fauvismen og Ekspressionismen og Pop-art Faglige mål: At forstå og anvende gengivelsesstrategier som analytiske greb i analysen af værker fra fauvismen, ekspressionismen og pop-art. Tekster: Scheel Andersen, Henrik & Lauersen, Ole, Billedkunst; Metode, Kronologi, Tema, Systime, 2006, Gengivelsesstrategier s.225-241 Krause, Anna-Carola, Maleriets historie, Könemann, 1995, Fauvisme, s.84-5 Krause, Anna-Carola, Maleriets historie, Könemann, 1995, Ekspressionisme s.86-90 Krause, Anna-Carola, Maleriets historie, Könemann, 1995, Popkunst, s.114-7 Louisiana foldere: Amerikansk popkunst (5s) Andy Warhol (6s.) Roy Lichtenstein (15s.) Supplerende stof: Besøg på Louisiana eller SMK Praktisk/eksperimentelt arbejde: Parafrase over ekspressionistiske værker Selvportræt i Pop-art-stil Særlige fokuspunkter Læreplanens mål 3

Titel 2 Indhold Arkitektur og Rum Problemstilling: Hvordan opleves arkitektur, og hvordan afspejler arkitektur den synsmåde, som var/er fremherskende på det tidspunkt, hvor arkitekturen blev til? Dette undersøges med udgangspunkt i Alios Riegl og Lise Beks kunsthistoriografiske kategorisering af forskellige rumopfattelser i forskellige kunsthistoriske periode? Vi ser på oldtiden/middelalderen, renæssancen og vores egen tid. Faglige mål: at lærer at forholde sig analytisk til arkitektur og rum. At kunne skelne mellem arkitektur i forskellige kunsthistoriske perioder, blandt andet ved at identificere den/de måder at opleve rum på, som har påvirket periodens arkitektoniske udtryk. Desuden at, sammenligne tidligere tiders arkitektoniske udtryk med arkitektur fra vores egen samtid. Endelig trænes kommunikation om arkitektur både mundtligt og ved hjælp af billeder. Materialer: Sten Eiler Rasmussen, Om at opleve arkitektur, 1957 (sammensat uddrag) Alois Riegl og Lise Beck (tekstsammenfatning af rumopfattelse hos Riegl og Beck) Arksite - oldtiden og antikken: http://www.arksite.dk/wm140408 Arksite - renæssancens: http://www.arksite.dk/wm140466 Arksite - arkitektur i dag Nymodernismen: http://www.arksite.dk/wm140510 Det jødiske museum i København, om Daniel Libeskind: http://www.arksite.dk/wm140796 & http://www.jewmus.dk/arkitektur.asp Supplerende stof: Besøg på det Jødiske museum og Den Sorte Diamant i København Praktisk/eksperimentelt arbejde: Perspektivtegning med horisontlinje og forsvindingspunkt Tegning med blyant og kollage efter opstilling af tre geometriske figurer Skraveringsøvelse (lys/skygge) Særlige fokuspunkter Forståelse for kunsthistoriografi som disciplin med fokus på Riegls teori om 3 Rumopfattelse. Træning i analytisk tilgang til - samt mundtlig kommunikation om arkitektur og rum. 4

Titel 3 Indhold Skulptur Problemfelt: Omdrejningspunktet for forløbet er skulpturelle gengivelser af menneskekroppen i forskellige historiske perioder. Faglige mål: at tilegne sig fagets analytiske metoder i forbindelse med analysen af skulpturelle udtryk; at lærer at anvende disse metoder selvstændigt i generel teoretisk skulpturanalyse, samt i studiet af udvalgte kunsthistoriske perioders skulpturelle gengivelsesstrategier. De praktiske øvelser, som indgår i forløbet, har til formål at styrke de analytiske kompetencer i arbejde med skulpturelle udtryksformer. Tekster: Scheel Andersen, Henrik & Lauersen, Ole, Billedkunst; Metode, Kronologi, Tema, Systime, 2006, Skulpturanalyse s.75-81 & 86-87 & Mennesket s.175-183 Brug af EMU siden ved Lise Mark; http://www.emu.dk/gym/fag/bk/fagomraader/flade/billeder_i_rum _analyse.html Objektkunst en kort intro ved Lise Mark; http://www.emu.dk/gym/fag/bk/fagomraader/flade/objektkunst.ht ml Den lille havfrue, Edvard Eriksen, Opstillet ved Langelinie 23. august 1913; http://hjem.get2net.dk/osj_index/hybenrose/havfruen/ Den genmodificerede havfrue, Bjørn Nørgaard, 2005-2006, Dahlerups Pakhus ved Langelinie; http://www.cphport.dk/c1256e1c0038fbc9/(alldocsbydocid)/a82e A1E7F48FE651C125707E002E7CA5?OpenDocument http://www.dr.dk/regioner/kbh/nyheder/kultur/2006/01/09/1707 40.htm http://bjoernnoergaard.dk/expo/photos.html Praktisk/eksperimentelt arbejde: Statisk og dynamisk skulptur i rød- eller blåler Menneskefigur i rød- eller blåler Assemblage/ skråtskulptur Særlige fokuspunkter Skulpturanalyse og undersøgelse af gengivelsesstrategier i relation til menneskefremstillinger. 5

Titel 4 Indhold Fotografi Problemfelt: Fotografisk gengivelse. En undersøgelse af hvordan en række fotografer anvender fotografiet til virkelighedsrepræsentation og hvordan nogle af dem udfordre et traditionelt begreb om fotografiets muligheder og rammer. Faglige mål: at kunne stille spørgsmål til den/de virkelighedsrepræsentationer som optræder i fotografiske gengivelser og kommunikere omkring det på et godt fagligt niveau. Delemner: Udvælg selv en fotogenre og fotografer her nogle muligheder:: 1. Billeder i tid (Fortælling): Duane Michals 2. Filmstill (Iscenesat - billedfortælling før og efter billedet): Cindy Sherman 3. Parafrase (Iscenesat): Mori Mura 4. Portræt (Iscenesat): Per Morten Abrahamsen 5. Reportage (Dokumentar): Erik Refner Tekster alle: Mette Sandbye, Det iscenesatte fotografi. Rævens Sorte Bibliotek 1992. (Indledningen) Tekster som passer til udvalgte fotografer/genre ovenfor: En anden virkelighed, Weekendavisen d.17. juli, 1998, 2 sektion, Kultur side 7 Proteser for den indre film, Filmstills er i høj grad med til at skabe filmens appel og facade, Af Mette Sandbye, kunsthistoriker. Publiceret i FILM #35, april/maj 2004 100 ÅRS FILMBILLEDER, Af Madeleine Schlawitz, Afdelingsleder / Billed- & Plakat-arkivet / DFI, Publiceret i FILM #52, september 2006 Selvproduceret tekst om parafraser Fotojournalistikkens genrer: portræt og illustration, 20-11-2003, Af Søren Pagter, Kilde: Vidensbase om journalistik Fotojournalistikkens genrer: Reportage, 20-11-2003, Af Søren Pagter, Kilde: Vidensbase om journalistik Praktisk/eksperimentelt arbejde: Foto eller fotoserie hvor der er valgt én af følgende genre: Billeder i tid, Filmstill, Parafrase, Portræt eller Reportage Særlige fokuspunkter I samspil med det analytiske arbejde med andres billeder, selv at vælge en fotografisk gengivelsesstrategi til at løse en visualiseringsopgave i foto. 6

Titel 5 Indhold Billedets virkemidler fokus impressionismen & ekspressionismen Problemfelt: Der fokuseres på billeder på flade. Via en række praktiske øvelser, undersøges forskellige kunstneriske virkemidler så som komposition, lys, farve og malemåde. Der undersøges hvordan kunstnere fra impressionismen og ekspressionisme, på forskellig vis, har anvendt disse virkemidler til at udtrykke deres oplevelse af verden. Faglige mål: via praktiske øvelser, at forstå bestemte kunstneriske virkemidler så som komposition, lys, farve osv.; at kunne skelne mellem impressionisme og ekspressionisme brug af disse virkemidler og beskrive disse perioders væsentligste træk ud fra relevant billedmateriale. Tekster mm: Henrik Scheel Andersen & Ole Lauersen, Billedkunst, Systime, 2006, Billedets virkemidler s.7-40 Henrik Scheel Andersen & Ole Lauersen, Billedkunst, Systime, 2006, Værktøjskasse, s.82-86 (også i forkortet udgave på kopi ark) Krause, Anna-Carola, Maleriets historie, Könemann, 1995, Impressionisme s.70-75 & genlæst om Ekspressionisme s.86-90 Formalanalyse en oversigt (eget materiale) Links: Billedmateriale fra Artchive: http://www.artchive.com/ftp_site.htm Praktisk/eksperimentelt arbejde: Mindre praktiske øvelser, som eksemplificerer bestemte kunstneriske virkemidler så som komposition, rum, flade, linje, lys, farve og malemåde. Særlige fokuspunkter At reflekterer over to kunsthistoriske perioders karakteristiske træk (brug af billedlige virkemidler) med udgangspunkt i billeder på flade. 7

Titel 6 Indhold Samtidskunst Problemfelt: Samtidskunsten betjener sig ikke af en traditionel opfattelse af æstetik og rammen omkring værket men hvad gør den så?? Der fokuseres dels på kunstnere som arbejder med den relationelle æstetik og dels på kunstnere der undersøger politiske og globale magtstrukturer i deres værker. Delemner: Konceptkunst, Performance, Foto, Lys & Lydkunst Faglige mål: At kursisterne får et indblik i kunstformer, der ikke betjener sig af en traditionel opfattelse af æstetik og rammen omkring værket og dermed kan møde samtidskunsten med en billedkunstfaglig støtte. Tekster mm.: Hvad er samtidskunst? Undervisningsmateriale fra Arken Sanne Kofod Olsen, Hverdagens æstetik, s.1-6 Karin Hindsbo, Samtidskunst som kritisk kunstpraksis, s.50-57 Web: Udvalgte værker fra en hjemmeside produceret i samarbejde mellem ARKEN, Brandts/Museet for Fotokunst, Museet for Samtidskunst - http://samtidskunstogvisuelkultur.dk/ Film: The Yes Men Supplerede stof: Besøg på Arken Særlige fokuspunkter Forskellen mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang. At anvende væsentlig kunstvidenskabelig terminologi i analysen af samtidskunst. Titel 7 Indhold Særlige fokuspunkter Projekt Individuelt eksamensprojekt, hvor eleven arbejder ud fra en problemformulering, som eleven selv vælger. Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Eksperimentelt, selvstændigt arbejde med fokus på progression. 8

Billedkunst B stx (HF), juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener forskellige formål i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. I dag undersøger, udfordrer og forandrer kunst og arkitektur vores syn på verden gennem sansning og erkendelse. I faget undersøges visuelle udtryk som værende afhængige af tid, kultur og individ. Endvidere undersøges forskellige opfattelser af, hvordan kunst og arkitektur udformes, analyseres og fortolkes. 1.2. Formål Det er fagets formål, at eleverne opnår forståelse for visuelle og rumlige fænomener, herunder billedkunst og arkitektur, både på enkeltværksniveau og i større sammenhænge. Eleverne tilegner sig visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuelle kulturer og til at kunne arbejde med det visuelles betydning. Kompetencen opøves gennem relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske såvel som teoretiske. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forklare forskellen mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang vælge blandt forskellige metoder og strategier til at løse visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne billeder vælge et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal indgå i billedmaterialet analysere det selvvalgte billedmateriale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder i forhold til analysens fokus samle analytiske resultater i en sammenhængende tolkende og perspektiverende konklusion anvende væsentlig kunstvidenskabelig terminologi reflektere over udvalgte kunsthistoriske perioders karakteristiske træk med udgangspunkt i billeder og arkitektur og analytisk -sammenholde værker fra forskellige perioder 9

kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader, skulpturer og installationer samt arkitektur med vægt på disse mediers udtryks- og meningsbærende muligheder udvalgte værker og tekster herom med følgende spredning og fordeling: a) værker fra før ca. 1400 og b) værker fra ca. 1400-1750 indgår hver med vægt én, og c) værker fra efter ca. 1750 samt d) værker fra de seneste fem år, herunder global og international samtidskunst, indgår hver med vægt tre praktisk og teoretisk arbejde med følgende tre typer faglige problemstillinger: formalanalytiske, betydningsanalytiske og socialanalytiske praktisk og teoretisk arbejde med mindst fire forskellige gengivelsesstrategier, strategiernes metoder, samt undersøgelse af hvilke overvejelser der kan ligge til grund for disse metoder mindst ét af følgende principper: kunsthistoriografi, museologi og kuratering. 2.3. Supplerende stof Eleverne kan kun opfylde de faglige mål ved at supplere kernestoffet med andre værker, tekster, øvelser eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffets emner, så der fremdrages flere dimensioner og perspektiver. En del af det supplerende stof vælges individuelt i forbindelse med det større projektarbejde. Visuelt materiale og visuelle problemstillinger, som findes i andre fag, inddrages som supplerende stof i billedkunst B i forbindelse med lokale samspilsformer eksempelvis studieretningssamarbejde og almen studieforberedelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Eleverne oplever billeder, kunst og arkitektur på første hånd og via reproduktioner. Disse møder med det visuelle inddrages aktivt i undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges som en udvikling fra lærerstyrede forløb til mere selvstændigt arbejde. Undervisningen skal opfordre eleverne til at stille selvstændige spørgsmål til forskellige måder at anskue kunst og arkitektur på. Eleverne lærer hvordan praktiske og teoretiske undersøgelser kan være med til at finde konkluderende svar på disse spørgsmål. Undervisningens praktiske elementer sammentænkes med relevant teori, så teori og praksis på hver deres måde udforsker de samme tematiske problemstillinger. 10

Det praktiske og teoretiske arbejde optræder altid som et middel til at opfylde de overordnede faglige mål og er ikke et mål i sig selv. I tilrettelæggelsen af det praktiske og teoretiske arbejde skal eleven altid gøres bekendt med, hvad der konkret forventes. Dette er i særlig grad vigtigt at have for øje i forbindelse med det praktiske arbejde. 3.2. Arbejdsformer Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb og projektperioder, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Klasseundervisning og kursusforløb giver teoretiske og praktiske redskaber, som eleverne kan bruge i projektarbejdet. Imod slutningen af undervisningsperioden bruges ca. 15 pct. af den samlede uddannelsestid til et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, hvor eleven arbejder ud fra en problemformulering, som eleven vælger, og godkendes af faglæreren. Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Læreren optræder som vejleder. Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Der arbejdes praktisk med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de teoretiske reflektioner i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i skriftlig form. På skift formidler eleverne resultaterne af deres analytiske undersøgelser til resten af klassen. Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsninger, dvs. research, valg, fravalg og resultater, skal samles i en portfolio. Skriftlige opgaver, billedmateriale og litteratur samles ligeledes i portfolioen. Resultaterne af undervisningen vises uden for billedkunstlokalet i form af udstillinger eller præsentationer for at opøve elevernes kompetence til at kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. 3.3. It It bruges i undervisningen som kommunikationsmiddel, som informationssøgningsværkstøj, som udtryksmiddel, som billedreproduktivt medie og som kunstnerisk billedmedie. 3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestof og supplerende stof i billedkunst som obligatorisk fag og studieretningsfag vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Hvis faget indgår i en studieretning sammen med musik, skal samarbejdet give eleverne kompetence til at forstå hele det æstetiske område som en særlig måde at forholde sig til verden på, herunder en forståelse for lighedspunkter og forskelle mellem de enkelte kunstneriske områder. 11

I samarbejdet i almen studieforberedelse med gymnasiets øvrige fag får eleverne kompetence til at forstå visuelle problematikker på tværs af fag. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i portfolioen. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Eleven redigerer sin portfolio, så teoretiske og praktiske problemformuleringer, researchmateriale og løste opgaver tydeligt formidles. 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt. 3.2. en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. 12

Eksaminationstiden er ca. 20 minutter for denne del af prøven. Prøveform b) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt. 3.2. en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksamensopgaven udleveres to dage før prøven, og der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer, til udarbejdelse af en præsentation på grundlag af opgaven. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter for denne del af prøven. Den selvstuderende Til prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt. 2.3. 13

Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens eksamensprojekt og mundtlige præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den opstillede problemformulering. Hvis prøveform b) er valgt, bedømmes også præsentationens visuelle kvalitet i kommunikativ henseende. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 14