Den Danske Model som værn mod Social Dumping

Den Danske Model som værn mod Social Dumping Bachelorafhandling, HA(Jur.) Aarhus Universitet. Forfatter: Christian Badstue Pedersen Studienummer: 201208195 Vejledere: Ole Hasselbalch, Juridisk Institut Lars Skipper, Institut for Økonomi Antal sider: 50 Antal Anslag: 110.383 02-05-2016 Side 0 af 50

Abstract Social dumping occurs when service providers, usually foreign, undercut local service providers due to lower labour standards. Having employees who work for low-level wages, distorts competition on the labour market, due to this wage level being lower than that for the remaining service providers on the market. Social dumping is a problem on the Danish labor market, and several initiatives have been taken to minimize the problem, including the introduction of control measures of foreign labour. The aim of this thesis is to analyze the Danish model s usefulness and collective actions usefulness as protection against social dumping on the Danish labour market. In relation to the use of collective actions to conflict against foreign service providers, a particular problem occurs in relation to the level of association, the foreign work possesses to the country. This has recently been the center of the case "Ryanair sagen", which took place in 2015 and ended in the Danish Labour court. Danish trade unions sought to negotiate a collective agreement for the work on Ryanair s Danish bases. The legality of the labour conflict that arose between the parties, was settled by the Danish labour court in judgment AR2015.0083. Throughout the thesis, the main issues, concerning international private and procedural law and the limit of collective actions usefulness against foreign companies are examined and analyzed. The economic scope of this thesis will be to explore, whether there is a financial incentive for union membership on the Danish labor market. This economic incentive will adhere to a positive relationship between union membership and wage, thereby creating a union membership wage premium. Such an economic incentive could increase the overall level of organization of the Danish labor market, thereby increasing the usefulness of conflict and collective actions as protection against social dumping. It is concluded that there is a union membership wage premium for the Danish transport industry, but a negative correlation between union membership and wage level for the total of the Danish labor market. However, across industries, a positive correlation between union density and wage level are found. This creates a financial incentive for union membership on the Danish labor market. In relation to labour law aspect of thesis, it is concluded that collective bargaining and collective actions can be used to force companies to partake in collective bargaining, and thereby ensuring that employees are remunerated in accordance with the wage level of the specific industry. In relation to foreign companies perseveres the issue, of determining the level of association to the country, before collective bargaining and collective actions can be used against foreign companies. Jurisprudence now means, that if work is performed from a Danish base, this work will possess the necessary association for unions to demand it covered by a collective agreement. This way, it can be ensured, that services provided on Danish territory, from Danish bases, is carried out under conditions in accordance with collective agreements for the industry. Side 1 af 50

Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Afgrænsning.... 4 1.3 Teoretisk tilgang og metode... 5 1.4 Social dumping begrebsdefinition... 6 2. International privat- og procesret, lovvalgsproblemet... 7 2.1 Værneting... 7 2.2 Lovvalg...11 2.3 Konklusion på den internationale privat- og procesrets betydning for problemstillingen....17 3. Den danske model som værn mod social dumping... 20 3.1 Den danske model begrebsdefinition...20 3.2 Det kollektive aftalesystem...23 3.3 Kollektive kampskridt...26 3.4 Sammenfatning af den danske model og forholdet til den internationale transport....31 3.5 Domsanalyse af AR2000.455 Mitropa...32 3.6 Domsanalyse af AR2015.0083 Ryan Air...33 3.7 Den danske models anvendelighed som værn mod social dumping i den internationale transportindustri....38 4. Økonomiske bevæggrunde for arbejdstageres organisering... 40 4.1 Det økonomiske incitament for organisering...40 4.2 Insider-outsider teorien....41 4.3 Undersøgelse af union membership wage premium i den danske transportindustri og det samlede danske arbejdsmarked...43 5. Konklusion... 47 Litteraturliste... 49 Side 2 af 50

1. Indledning Når udenlandske virksomheder opererer i Danmark, skal dette foregå i overensstemmelse med danske love og bestemmelser for arbejdsmarkedet. Såfremt virksomhedens erhvervsudøvelse er centreret i Danmark, betyder dette ligeledes, at virksomheden skal udføres under ansættelsesvilkår, der er i overensstemmelse med det danske sædvanlige niveau for løn- og arbejdsvilkår i de forskellige industrier. På det danske arbejdsmarked, foreligger der ikke lovreguleret minimumsløn. Lønniveauet på det danske arbejdsmarked, fastsættes gennem det kollektive aftalesystem, hvilket er en del af den danske model. Det er derfor en nødvendighed for fastsættelse og vedligeholdelse af lønniveauet på det danske arbejdsmarked, at faglige organisationer indgår kollektive aftaler for løn- og arbejdsvilkår med virksomheder for de ansatte, der arbejder i Danmark. Dette forhold er karakteristisk for den danske arbejdsmarkedsmodel, hvorfor det ligeledes er en nødvendighed, at faglige organisationer har adgang til iværksættelse af konflikt mod virksomheder, der afviser krav om overenskomst. For udenlandske transportvirksomheder, der har virke i Danmark, gør det sig dog således gældende, at disse ikke nødvendigvis skal tegne dansk overenskomst for det udførte arbejde på dansk territorium. Dette afføder problemer i forhold til konfliktrettens anvendelighed mod disse virksomheder, samt i forhold til hvilket lands lovgivning, der skal anvendes til bedømmelse af iværksatte konflikters lovlighed. Den internationale transport og luftfarts grænseoverskridende karakter gør, at der kan opstå problemer angående virksomhedens stedlige tilknytning i forhold til konfliktrettens anvendelse. Disse problemer har senest været til behandling i en større sag i dansk arbejdsret mellem den irske luftfartsgigant Ryanair og det danske fagforbund Serviceforbundet, som ønskede arbejdet på Ryanairs danske flybaser overenskomstdækket. Denne sag fik stor mediedækning i Danmark, da udfaldet af sagen ville være betydningsfuldt for konfliktrettens fremtidige anvendelse mod udenlandske virksomheder. Jan Villadsen, formand for 3F transport har udtalt sig om sagens udfald: - Det er en rigtig vigtig dom for os, som jeg kun kan hilse velkommen. Det betyder, at den danske model kan fungere som værn mod social dumping, når store internationale selskaber ønsker at slå sig ned i Danmark og gøre forretning hen over hovedet på de ansatte 1 1 Jan Villadsen Formand for 3F transport, Fagbladet 3F, 2015. (fagbladet3f.dk) Side 3 af 50

Det vil derfor være relevant, at undersøge retstilstanden på området og samtidig undersøge den danske models anvendelighed som værn mod social dumping på det danske arbejdsmarked. 1.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er, at undersøge den danske models anvendelighed som et værn mod social dumping ud fra et arbejdsretligt og international privatog procesretligt perspektiv. Dette giver anledning til følgende problemformulering: Hvorledes kan den danske model og den dertilhørende konfliktret, anvendes som værn mod social dumping? Hvilke problemer opstår ved iværksættelse af faglig konflikt mod udenlandske virksomheder i henhold til den internationale privat- og procesret? Hvilke økonomiske bevæggrunde foreligger for organisering af arbejdstagere på det danske arbejdsmarked og i den danske transportindustri? 1.2 Afgrænsning. Undersøgelsen af den danske models anvendelighed som værn mod social dumping leder op til flere problemstillinger. Denne afhandling vil undersøge konfliktrettens anvendelighed over for udenlandske transportvirksomheder herunder luftfartsvirksomheder. I forhold til behandling af affødte problemstillinger for den internationale transport, herunder social dumping inden for international transport, er det kun dansk national ret, der behandles. Enkelte internationale bestemmelser af EUretlig karakter er dog inddraget, såfremt disse har haft styrende karakter for det enkelte forhold. Gennem behandlingen af kollektive pressionsmidler er forholdet til EU-rettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed derfor ikke belyst. Det antages derfor ved iværksættelse af konflikt, at dette ikke kolliderer med EUretten. Ved behandling af konfliktretten, er fredspligten ikke behandlet, da det antages, at udenlandske virksomheder, der udfører social dumping ikke allerede er overenskomstdækkede. Der foreligger derfor ikke nogen fredspligt for disse virksomheder. Retlige konsekvenser ved iværksættelse af ulovlig konflikt er ej heller behandlet. For belysning af social dumping problemet er nationale kontrolforanstaltninger, registre, samt nationale tiltag mod social dumping ikke behandlet. Afhandlingens Side 4 af 50

primære fokus er den danske models anvendelighed som værn mod social dumping, hvorfor det er faglige organisationers adgang til iværksættelse af konflikt mod virksomheder, der er afhandlingens primære fokus. Specifikke EU-retlige samt nationale bestemmelser for cabotagekørsel er ikke behandlet. Det antages for konfliktrettens anvendelighed, at internationale cabotagekørselsregler er overholdt, og virksomheder ikke er genstand for overenskomstkrav på grund af manglende overholdelse af disse. 1.3 Teoretisk tilgang og metode Afhandlingen er udarbejdet med en tværfaglig tilgang og er derfor udarbejdet fra både et juridisk samt et økonomisk perspektiv. Koblingen mellem disse perspektiver er nærliggende for det undersøgte emne, da dette afføder både juridiske samt økonomiske konsekvenser, hvilke er genstand for behandling. Til udarbejdelse af afhandlingens juridiske problemstillinger er retsdogmatisk metode anvendt. Formålet med anvendelsen af denne metode er, at fastlægge hvad retstilstanden og derved gældende ret er inden for et specificeret område. 2 Dette sker gennem analyse af retskilder relateret til emnet. Ved at finde retstilstanden på området er det muligt at analysere, kommentere og vurdere denne i forhold til de i afhandlingen behandlede problemstillinger. Til undersøgelse af økonomiske bevæggrunde for organisering på det danske arbejdsmarked samt i den danske transportindustri er beskrivende analyse foretaget. Herunder er det det økonomiske incitament for organisering, der er i fokus, hvorfor retsøkonomisk metode ligeledes anvendes for at beskrive juridiske fænomener i relation til resultaterne. Opgaven er struktureret således, at social dumping begrebet, samt de nærværende problemstillinger, der behandles i afhandlingen, introduceres i første kapitel. Andet kapitel behandler de internationale privat- og procesretlige problemstillinger, der opstår ved anvendelsen af konfliktretten mod udenlandske selskaber. Tredje kapitel behandler konfliktrettens anvendelse over for udenlandske transportselskaber. Fjerde kapitel behandler økonomiske bevæggrunde for organisering i den danske transportindustri. Konklusionen findes i afhandlingens femte kapitel. 2 Blume, Juridisk Metodelære, s. 161. Side 5 af 50

1.4 Social dumping begrebsdefinition Social dumping er en betegnelse for en relevant økonomisk problemstilling på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet definerer begrebet til at dække over det [ ] forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Det betyder dårlige arbejdsvilkår og unfair konkurrence for det danske erhvervsliv. 3 I en international kontekst defineres social dumping af European foundation Dublin som [ ] a situation where foreign service providers can undercut local service providers because their labour standards are lower [ ]. 4 Begrebet er vidt, da det også dækker over udenlandske virksomheders operationer i Danmark med bevidst omgåelse af præceptive bestemmelser omkring SKAT, social sikring eller arbejdsmiljø. 5 I denne afhandling anvendes begrebet social dumping som betegnelse af det forhold, hvor udenlandske virksomheder leverer tjenesteydelser i Danmark ved brug af udenlandsk ansatte arbejdstagere, der arbejder under sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår. Social dumping er et særligt kendt problem inden for byggebranchen på det danske arbejdsmarked, hvor tilstedeværelsen af udenlandsk uorganiseret arbejdskraft er stor. 6 Ud over de registrerede udenlandske virksomheder i landets register for udenlandske tjenesteydere er antallet af virksomheder og arbejdstagere, der har virke i Danmark, ukendt. 7 Disse virksomheder kan for sig udføre arbejde på dansk territorium, der kan karakteriseres som social dumping. Inden for europæisk luftfart, hvor arbejdet besidder grænseoverskridende karakter, opstår problemer med arbejdets stedlige tilhørsforhold. Dette afføder problemer omkring hvilket lands ret, der skal anvendes til at behandle tvister med luftfartsselskaber som part. Yderligere opstår problemer i forholdet mellem den internationale luftfarts stedlige tilhørsforhold, og de arbejdsvilkår virksomheden giver deres ansatte. Såfremt virksomheden har en tilstrækkelig tilknytning til et land således, at arbejdet er til dette land tilhørende, og arbejdsvilkårene for ansatte i virksomheden ligger under det sædvanlige niveau for landet, vil dette ligeledes kunne karakteriseres som social dumping. 3 Beskæftigelsesministeriets definition af social dumping (bm.dk) 4 European Foundation Dublin s definition af social dumping (eurofound.europa.eu) 5 Beskæftigelsesministeriets social dumping rapport, s. 12 6 Beskæftigelsesministeriet om Social dumping. (bm.dk( 7 Beskæftigelsesministeriets social dumping rapport, s. 27 Side 6 af 50

2. International privat- og procesret, lovvalgsproblemet Dette kapitel indeholder i afsnit 1, en redegørelse af de danske værnetingsregler samt en analyse af betydningen af disse for problemstillingen. Afsnit 2 indeholder en redegørelse af lovvalgsreglerne i forhold til problemstillingen. Afsnit 3 konkluderer samlet på hvilken rolle den internationale privat og procesret besidder i forhold til problemstillingen. 2.1 Værneting For at kunne anvende konfliktretten og de pressionsmidler, der hjemles heri, som værn mod uønskede virksomhedsaktiviteter i Danmark, er det vigtigt, at der foreligger dansk kompetence til at behandle de retslige spørgsmål, der kan opstå som konsekvens heraf. I internationale ansættelsesforhold, hvor der er berøringsflader med flere retssystemer, opstår spørgsmålet, ved hvilken stats ret eventuelle tvister kan afgøres. For at kunne afgøre en retstvist ved domstolene, skal domstolene have kompetence til at foretage denne afgørelse. Reglerne, der regulerer denne internationale stedlige kompetence, betegnes værnetingsreglerne 8. Først når den stedlige kompetence er fastlagt, vil spørgsmålet om lovvalg for sådanne internationale retstvister kunne behandles, da stedlig kompetence ikke er en selvfølge for, at det er lex fori 9, der skal anvendes som lex causae. 10, 11. De internationale kompetenceregler er en del af den internationale procesret, der vedrører processuelle spørgsmål for retssager med tilknytning til flere lande. De europæiske kompetenceregler findes i den revurderede Bruxelles-I forordning, der har virkning fra 2015, og de danske nationale regler findes i retsplejeloven 12. Danmark har grundet retsforbeholdet 13 ikke tiltrådt Bruxelles I-forordningen 14. Dog har man i stedet implementeret reglerne ved en parallelaftale, der blev ratificeret i 2006 15 16 17, hvilket betyder, at Bruxelles-I forordningens regler er ratificeret i Danmark, og at disse finder anvendelse frem for de danske regler i retsplejeloven. 8 Lookofsky, s. 23. 9 Lex Fori: Domstollandets lov. 10 Lex Causae: Sagens lov, den lov der skal anvendes til behandling af sagen. 11 Lookofsky, s. 23. 12 Nielsen, International handelsret (2015) s. 248 13 Folketingets EU-oplysning: Danmark besidder et forbehold der holder landet uden for det europæiske retspolitiske samarbejde. (eu.dk) 14 Den europæiske Bruxelles I-Forordning der regulerer domstolenes internationale kompetence. Herefter omtalt som Domsforordningen. 15 Folketingets EU-oplysning (eu.dk) 16 Hasselbalch, Ole, DDA afsnit IX, s. 6. 17 Folketingets EU-oplysning. (eu.dk) Side 7 af 50

2.1.1 Domsforordningen - regler Domsforordningens kap. 1 angiver forordningens anvendelsesområde, og indskrænker dette til det civil- og handelsretlige område. Domsforordningens bestemmelser finder altså ligeledes anvendelse på sager, der indeholder retstvister, som udspringer af anvendelsen af kollektive kampskridt, hvilket er relevant for anvendelsen af disse som værn mod social dumping. Såfremt begge parter har bopæl eller hjemsted i Danmark, vil danske domstole også have stedlig kompetence, jf. RPL 224. Udgangspunktet for stedlig kompetence i dansk ret for borgerlige sager, herunder ansættelsesretlige sager, skal anlægges ved byretten. Såfremt tvisten er international med internationale parter, afgøres værnetingsspørgsmålet dog efter de internationale kompetenceregler i domsforordningen. Da dette er tilfældet for udenlandske virksomheder, der udfører aktiviteter i Danmark med ansatte, der arbejder under konkurrenceforvridende vilkår, vil de relevante værnetingsregler findes i domsforordningen 18. Såfremt sagen er international, og parterne ikke har samme bopælsland, vil udgangspunktet i domsforordningens bestemmelser være, at en part skal sagsøges i den medlemsstat, hvor parten har bopæl eller hjemsted, jf. domsforordningens art. 4 19. Dette deklaratoriske udgangspunkt er et udtryk for den universelle grundsætning, actor sequitor forum rei, at sagsøger skal gå til sagsøgtes ret 20. Udgangspunktet fraviges i kraft af domsforordningens kompetenceregler i afd. 2-7, der giver mulighed for at sagsøge en part ved andet lands domstol, såfremt, denne opfylder betingelserne givet i disse bestemmelser, jf. art. 5, stk. 1. Uden for EU Har sagsøgte ikke bopæl eller hjemsted i en EU medlemsstat, anvendes national ret til at afgøre domstolens internationale kompetence, jf. domsforordningens art. 6 21. 2.1.2 Værnetingsaftalen Det deklaratoriske udgangspunkt i domsforordningens art. 4 kan fraviges ved aftale, jf. domsforordningens art. 25. Denne bestemmelse giver parterne muligheden for at udforme en værnetingsaftale 22, der bestemmer værnetinget mellem parterne. Såfremt parterne har indgået en gyldig værnetingsaftale, vil de 18 Nielsen, International privat- og procesret, s. 270. 19 Nielsen, International Handelsret, s. 270. 20 Lookofsky, s. 29. 21 Nielsen, International Handelsret, s. 271. 22 Værnetingsaftale (forumaftale): Aftale mellem parterne om, hvilke landes domstole skal have stedlig kompetence til behandling af tvister. Side 8 af 50

udvalgte landes domstole have kompetencen til behandling af tvisten, og fortrænge andre domstoles kompetence til dette 23. 2.1.3 Værneting i tvister uden for kontrakt I sager om forpligtelser, der forekommer uden for kontrakt, finder retsplejelovens 243 anvendelse for nationale tvister, og retten på det sted, hvor skaden forekommer, har stedlig kompetence til behandling af tvisten 24. Dette benævnes som deliktsværnetinget. For internationale forpligtelser uden for kontrakt er reglerne hjemlet i domsforordningens afd. 2, art. Art. 7, nr. 2, og finder anvendelse ved behandling i retssystemer, der har ratificeret domsforordningen. Ved anvendelsen af kollektive kampskridt forekommer skaderne forårsaget af kampskridtene uden for kontraktforhold og på det sted, de anvendes. Såfremt konflikt iværksættes i Danmark mod en udenlandsk arbejdsgiver, der udfører aktiviteter på dansk territorium, vil de skadegørende virkninger forekomme i Danmark, og derfor vil danske domstole have kompetence til at behandle tvisten, der opstår mellem parten, der iværksætter konflikt, og den udenlandske arbejdsgiver, der rammes af konflikt. Da denne tvist vil forekomme uden for kontraktforhold, foreligger der sædvanligvis ikke værnetingsaftaler mellem disse parter. Der foreligger dog mulighed for parterne for at behandle kompetencespørgsmålet efter tvistens opståen ved at anvende partsautonomien hjemlet i domsforordningens art. 25 til at aftale værneting i form af en forumaftale. Såfremt de internationale parter i en international retstvist har interesse i at afgøre sagen efter andet lands lovgivning, vil det være fordelagtigt at anvende denne mulighed. I konfliktsituationer, der udspringer af anvendelsen af kampmidler, vil det dog sandsynligvis ikke være i det konfliktende fagforbunds interesse at indgå en sådan forumaftale. Såfremt den udenlandske arbejdsgiver deltager i det kollektivarbejdsretlige tvistløsningssystems procesmøder, inklusiv mæglingsmøder og fremmøde i arbejdsretten, anses dette som indgåelse af værnetingsaftale i overensstemmelse med domsforordningens art. 26. 25 Herefter vil danske domstole være kompetente til behandling af tvisten mellem parterne. 2.1.4 Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme Domsforordningens kapitel 3 indeholder bestemmelser, der regulerer anerkendelsen og fuldbyrdelsen af domme på tværs af retssystemer, som har tiltrådt eller ratificeret domsforordningens bestemmelser. At udenlandske domme kan skabe international præcedens, giver ensretning af reglerne i EU området og sørger for, at internationale problemstillinger kan løses på samme måde på tværs af landegrænserne. Dette er især en nødvendighed i 23 Domsforordningens art. 25 om værnetingsaftaler. 24 Lookofsky, s. 41 25 Hasselbalch, Ole, DDA, afsnit IX, s. 7. Side 9 af 50

behandlingen af retstvister med berøring til flere retssystemer, da udenlandske domme herved kan have betydning for sager, der er dansk ret vedrørende. Inden for EU opererer udenlandske virksomheder, især luftfartsvirksomheder, på tværs af grænser, og det er derfor en nødvendighed at afgørelser, der er truffen på dansk territorium også har retsvirkning i andre kontraherende lande. Dette vil nedsætte risikoen for modstridende domme 26, der kan være en hindring for et effektivt samarbejde mellem staterne 27. Yderligere vil det give muligheden for at anvende udenlandsk retspraksis til behandling af værnetingsspørgsmål inden- og uden for kontrakt, vedrørende udenlandske virksomheder, der driver virksomhed under uønskede vilkår. Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme gælder uden hensyn til parternes bopælsforhold, jf. domsforordningens betragtning 14 28. Dette betyder altså, at anerkendelse og fuldbyrdelse af domme også forekommer på trods af, at den sagsøgte part i sagen har bopæl i et land, der ikke har tiltrådt forordningen. Nødvendigheden af international anerkendelse gør sig ligeledes gældende i forhold til anvendelse af den danske model som værn mod social dumping inden for luftfart. En norsk dom behandlede en ansættelsesretlig tvist mellem en italiensk kabineansat og et irsk luftfartsselskab med fokus på det internationalt privatretlige aspekt af sagen. Denne sag belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå inden for europæisk luftfart, såfremt arbejdsgiveren udnytter værnetings- og lovvalgsreglerne til at ansætte arbejdstagere under konkurrenceforvridende arbejdsvilkår. Den norske domstol, der anvender Lugano-konventionen, som i sin helhed stemmer overens med domsforordningen 29, afgjorde, at en sådan tvist inden for kontrakt skulle afgøres efter norsk ret, da det var i Norge, at arbejdstageren havde bopæl, mødte på arbejde og modtog sine arbejdsmæssige instruktioner. At der var aftalt irsk værneting, samt at arbejdet foregik på irsk registrerede luftfartøjer, blev ikke tillagt betydning i afgørelsen grundet partens stilling som svag kontraktpart og arbejdets sædvanlige udførelse i Norge 30 31. Anerkendelsen af sådanne domme i Danmark kan danne ramme for, hvorledes lignende sager kan behandles i dansk ret 32 og herved lukke flere muligheder for bevidst omgåelse af regler, der medfører, at arbejdstagere arbejder under konkurrenceforvridende vilkår. 2.1.5 Konklusion på værnetingsafsnittet i forhold til sagen Mulighederne for bevidst omgåelse af præceptive bestemmelser i et land kan udspringe af værnetingsreglerne og udnyttes af virksomheder til deres fordel. 26 Nielsen, International Handelsret, s. 255 27 Nielsen, International Handelsret, s. 255 28 Nielsen, International Handelsret, s. 270. 29 Nielsen, International Handelsret, s. 275 30 Borgarting lagmannsrett - LB-2015-51137 31 Trafikstyrelsen, s. 21. 32 Trafikstyrelsen, s. 21. Side 10 af 50

Værnetinget kan være af stor betydning i afgørelsen af arbejdsretlige sager, da forskellige retssystemer ikke har ensrettede regelsæt hvad angår international privat- og procesret samt arbejds- og ansættelsesret. Internationale ansættelseskonstruktioner inden for luftfartsbranchen giver mulighed for konstruktioner med fast ansættelse i ét land, udlejning af arbejdskraft til en virksomhed i et andet land og udstationering med arbejdsopgaver i et tredje land, der gør værnetingsspørgsmålet svært gennemskueligt 33. Ydermere kan virksomheden indgå forumaftaler med deres ansatte, som vanskeliggør værnetingsspørgsmålet yderligere, da en domstol skal afgøre om en sådan forumaftale er gyldig for eventuelle tvister, der opstår mellem parterne. I sager med anvendelse af kollektive kampskridt foregår dette uden for kontraktforhold, og derfor finder domsforordningens art. 7, nr. 2 anvendelse. Danske domstole vil derfor have kompetence til at behandle tvisten, såfremt kampskridtene er iværksat på dansk territorium mod en udenlandsk arbejdsgiver, der foretager virksomhedsaktiviteter i landet. Såfremt der foreligger dansk værneting i en sag, der er resultat af anvendelse af konfliktretten, er det nødvendigt, at lovligheden af konflikten bliver afgjort efter dansk ret, for at den danske model kan anvendes som værn mod social dumping. Derved opstår problematikken omkring hvilket lands ret, der skal anvendes til at afgøre sagen. Denne lovvalgsproblematik er en del af den internationale privatret. 2.2 Lovvalg Såfremt der foreligger værneting for retstvisten i Danmark, udgør dette dog ikke en selvfølge for, at tvisten mellem parterne skal afgøres efter dansk ret i og med, tvisten har berøringsflade med flere forskellige retssystemer. I internationale retstvister med flere berøringsflader kan der opstå problemer angående lovvalget for sagen. Problemstillingen for lovvalget opstår ved spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning, skal være grundlag for løsningen på en retstvist, såfremt sagen har berøring med flere retssystemer. Denne problemstilling reguleres ved lovvalgsregelsæt og er en del af den internationale privatret 34. 2.2.1 Romkonventionen. Lovvalg inden for kontrakt. De danske internationale privatretlige regler for lovvalg inden for kontrakt findes i Romkonventionen. Romkonventionen er en EU-retlig konvention af 1980, der skal udgøre grundlag for EU landendes retssystemer til behandlingen af lovvalget i internationale tvister. Romkonventionen blev implementeret i 33 Trafikstyrelsen, s. 16. 34 Hasselbalch, Ole, DDA, Afsnit IX, s. 1 Side 11 af 50

dansk ret i 1984 ved lov 188 af 1984 35 og indeholder stadig de gældende lovvalgsregler for dansk ret. Alle resterende EU-medlemsstater har efterfølgende ratificeret Romkonventionen. Denne er dog blevet erstattet med lovvalgsforordninger i alle EU-lande på nær Danmark, som besidder et retsforbehold, der udelukker landet fra det europæiske retspolitiske samarbejde 36. Dansk ret anvender derfor stadig Romkonventionen til lovvalgssituationer frem for de senere vedtagne Rom-forordninger, der regulerer internationalt privatretlige spørgsmål i lande, der har ratificeret disse. 2.2.2 Anvendelsesområde Romkonventionens anvendelsesområde defineres i konventionens første afsnit. Konventionens saglige anvendelsesområde defineres i konventionens art. 1, og artikel 2 og 17 fastsætter henholdsvis konventionens universelle og tidsmæssige anvendelse 37. Konventionen finder universel anvendelse jf. konventionens art. 2 38, og det er ikke et krav, at det lands ret, der til sidst vælges, er et land, der har ratificeret konventionen eller er en kontraherende EU stat. Der kan altså godt udpeges et tredje lands ret til anvendelse på retstvisten 39. Konventionens anvendelsesområde defineres således, at konventionen anvendes på kontraktlige forpligtelser i situationer, hvor der skal foretages et lovvalg. I forholdet mellem social dumping problematikken og lovvalget i retstvister, foreligger der grundlag for situationer, hvor retstvister angående ansættelsesforhold, skal afgøres efter et andet lands lovgivning. Såfremt ansættelsesforholdet foregår under konkurrenceforvridende vilkår, kan lovvalget resultere i, at sådanne ansættelsesvilkår dømmes som lovlige eller uden for konfliktrettens rækkevidde. Herved kan arbejdsretlig konflikt ikke anvendes til at værne mod anvendelsen af sådanne ansættelsesforhold. Den universelle anvendelse er dog en nødvendighed for konventionens rolle som en universel harmoniseret international privatretlig lov 40. 2.2.3 Romkonventionens almindelige regler Den stats ret, som et internationalt kontraktforhold generelt er underlagt, kaldes for kontraktstatuttet. Ved kontraktstatuttet forstås den lovgivning, som en international kontrakt i almindelighed er underlagt. Dette er kontraktens lex causae, altså sagens lov 41. Fastlæggelse af kontraktstatuttet, også kaldet lovvalget, udføres ved anvendelse af forskellige universelt accepterede retsprincipper og metoder. Romkonventionen indeholder regler, der skal skabe en referenceramme for dette valg. 35 Hasselbalch, Ole, DDA, Afsnit IX, 2.2. konventioner. 36 Folketingets EU oplysning. (eu.dk) 37 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 490. 38 Romkonventionens art. 2 medfører universel anvendelse af lovvalget. 39 Hansen, s. 13. 40 Giuliano-lagarde, s. 13. 41 Nielsen, International Handelsret, s. 101 Side 12 af 50

2.2.4 Partsautonomi Det følger af Romkonventionens art. 3, at udgangspunktet for lovvalg inden for kontraktforhold findes i partsautonomi 42. Partsautonomien giver aftaleparterne muligheden for selv at aftale hvilken lov, der skal anvendes for eventuelle retstvister før, under eller efter, at denne retstvist er opstået43 44. Ved anvendelse af partsautonomien kan der aftales lovvalg for hele aftalen eller en del heraf, jf. art. 3, stk. 1, og arterne kan frit ændre et allerede foretaget lovvalg, jf. art. 3, stk. 2. Der foreligger ingen krav om tilknytning til det udvalgte lands retssystem for, at dette kan udpeges som kontraktsstatut for aftalen 45, hvorfor det bliver muligt at aftale ethvert lands lovgivning som sagens lex causae. Partsautonomien i Romkonventionens art. 3, indebærer, at parterne kan vælge hvilken stats ret, der skal anvendes på kontraktforholdet. Såfremt partsautonomien anvendes i kontraktforholdet, vil loven i den stat, som ville have været gældende for kontraktforholdet, såfremt ingen lovvalgsaftale var foretaget, fravælges 46. Partsautonomien giver altså parterne en vidtrækkende liberal mulighed for at bestemme betingelserne for deres aftale. Partsautonomien er dog underlagt en række begrænsninger, der skal indskrænke lovvalgsmuligheden for parterne til ikke at kunne fravælge præceptive regler for et land, som aftalen har eksklusiv tilknytning til. Disse begrænsninger er et udtryk for en samfundsmæssig interesse i at minimere en omgåelse af regler, misbrug eller forum shopping, der vil være uacceptabel 47. Efter konventionens art 3, stk. 3, foreligger der et forhold mellem partshenvisningen for aftalen og tilsidesættelse af præceptive regler, såfremt retsforholdet har eksklusiv tilknytning til én stat. Dette forhold udelukker muligheden for at fravælge ufravigelige regler for denne stat ved brug af partshenvisning, såfremt der foreligger eksklusiv tilknytning til staten 48. Det samme gælder Jf. art. 7, for internationalt præceptive regler såvel i domstolslandet som tredjestater. Efter konventionens art. 7, vil disse finde anvendelse på trods af en lovvalgsaftale, såfremt aftaleforholdet har en nær tilknytning til staten 49. Såfremt partshenvisningen er materielretlig eller er begrænset som resultat af Romkonventionens bestemmelser, benævnes den herefter som værende en uægte partshenvisning. For en uægte partshenvisning fravælges alle deklaratoriske regler for landet, frem for det udvalgte regelsæt i lovvalgsaftalen. 42 Partsautonomi: muligheden for parterne til selv, at bestemme en kontrakts indhold. 43 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 498, jf. Romkonventionen art. 3, stk. 2. 44 Hasselbalch, Ole, DDA, Afsnit IX, s. 1. 45 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 498-500 46 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 483 47 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 498 48 Nielsen, International Handelsret, s. 143 49 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 498 ff. Side 13 af 50

En ægte partshenvisning medfører, at kontraktforholdet underlægges den valgte lov i sin helhed og herved er underlagt både de deklaratoriske og præceptive regler for denne lov 50. Ved anvendelse af partsautonomien hjemlet i Romkonventionen bliver virksomheder i stand til at aftale andet lands lovgivning til afgørelse af eventuelle retstvister, der opstår inden for kontraktforholdet. Dette forhold kan åbne muligheder for bevidst omgåelse af præceptive regelsæt, der gælder for arbejdstagere i forumlandet og er derfor en uønsket problemstilling. Bevidst omgåelse af regler kan skabe situationer, hvor virksomheder anvender arbejdskraft under vilkår, der udgør social dumping. Ved behandlingen af sager, der indeholder en sådan partshenvisning til andet lands lov, vil der blive foretaget en vurdering af arbejdets stedlige tilhørsforhold i lovvalget. Dette kan være kilde til mulige problemer angående bevidst omgåelse af præceptive bestemmelser. 2.2.5 Udfyldende regler: lovvalget i mangel af lovvalgsaftale Såfremt kontraktparterne ikke anvender muligheden for at foretage lovvalgsaftale som muliggjort gennem partsautonomien hjemlet i konventionens art. 3, indeholder Romkonventionen en række udfyldende bestemmelser og formodningsregler, der anvendes til at bestemme hvilken lov, der skal være bestemmende for kontraktforholdet. I Romkonventionens art. 4, stk. 1, 1. pkt. fastsættes et udgangspunkt, hvorefter aftalen er underlagt loven i den stat, som den har sin nærmeste tilknytning til 51. Formodningen, der fastlægges i art. 4, stk. 1, hvorefter aftalen er underlagt staten med nærmeste tilknytning, uddybes i Romkonventionens art. 4 stk. 2-4, hvori der opstilles en række formodningsregler om hvilken stats ret, kontraktforholdet da er underlagt. Udgangspunktet i art. 4, stk. 1 er et udtryk for den individualiserende metode, hvorefter en række hensyn tages i betragtning for at vurdere, hvilken stats lov, der har nærmest tilknytning til aftalen 52. Den individualiserende metode tager en række hensyn i vurderingen af kontraktforholdets tilknytningsmomenter til de forskellige landes retssystemer. Af hensyn kan nævnes parternes bopæl på aftaletidspunktet, kontraktens forhandlingssted og opfyldelsesstedet, som alle er faktorer, der pålægges betydning ved anvendelsen af den individualiserende metode 53. Den individualiserende metode er en skønspræget lovvalgsregel og kan derfor skabe problemer hvad angår forudsigeligheden af resultatet, såfremt metoden anvendes. Formodningsreglerne, der opstilles i Romkonventionens art. 4, skal 50 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 484 51 Nielsen, International Handelsret, s. 145, jf. Romkonventionens art. 4, stk. 1. 52 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 504 53 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 504, Jf. U1996.786H og U1996.937 H. Side 14 af 50

kontrollere den individualiserende metode og bringe forudsigelighed til bestemmelsen 54. Efter formodningsreglen i Romkonventionens art. 4, stk. 2, har aftalen sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl eller, hvis det drejer sig om et selskab, en forening eller en anden juridisk person, sit hovedsæde 55. Såfremt det fremgår, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til et andet land, end det land, der fremgår af formodningsreglen i art. 4, stk. 2, 1. pkt., frafalder denne formodning ved brug af escape-klausulen, der findes i konventionens art. 4, stk. 5 56. De udfyldende regler finder eksempelvis anvendelse i situationer, hvor der opstår en retstvist mellem en udenlandsk arbejdsgiver og en arbejdstager, og sagen herefter er bragt for de danske domstole. Såfremt der er foretaget en lovvalgsaftale mellem parterne, men denne findes ugyldig, vil de udfyldende regler finde anvendelse. En sådan forumaftale kan eksempelvis være et forsøg på at få tvisten behandlet efter en lov, der er mere favorabel for den ene part eller et forsøg på bevidst omgåelse af præceptive regler, der skal gælde i ansættelsesforholdet. Ved iværksættelse af konflikt og anvendelse af kollektive kampmidler mod udenlandske virksomheder, vil tvisten dog ikke opstå inden for kontrakt, men uden for kontrakt, hvorfor andre forhold gør sig gældende for lovvalget. 2.2.6 Deliktstatuttet: Lovvalg uden for kontrakt Når virksomheder indgår i forpligtelser uden for kontrakt, er lovvalgssituationen en anden end den inden for kontrakt. Dette tilfælde gør sig eksempelvis gældende, når udenlandske virksomheder rammes af konflikt i Danmark iværksat af fagforbund, der ønsker overenskomst for virksomhedens ansatte. Spørgsmålet bliver så hvilket lands ret, der skal anvendes til retlig behandling af retstvisten mellem de to parter, såfremt den udenlandske virksomhed har indgået lovvalgsaftaler, der henviser til et tredje lands lovgivning til behandling af tvister mellem kontraktparterne, og om disse partshenvisninger skal være styrende for forholdet mellem den konfliktende og den konfliktramte part. Danske regler for lovvalg uden for kontrakt, er ikke hjemlet i loven, men fremkommer i stedet af en gennemgående erstatningsretlig praksis, der resulterer i, at lovvalget foretages ud fra flere forskellige retslige principper 57. 54 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 505 55 Romkonventionens art. 4, stk. 2, 1. pkt. 56 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 505 Formodningsreglernes bortfald. 57 Rom II notat, s. 1 ff. Side 15 af 50

Den individualiserende metode anvendes ligeledes til lovvalg uden for kontrakt, ligesom den anvendes som udfyldende regel til lovvalg inden for kontrakt, hvor ingen partshenvisning foreligger i kontraktforholdet 58. Et andet fremherskende lovvalgsprincip i international privatret er lex loci delicti commissi princippet, der tager sit udgangspunkt i skadesstedets lov. Den stats ret, som et internationalt erstatningsforhold er underlagt, kaldes for deliktstatuttet. Deliktstatuttet er styrende for tvisten mellem de to parter og fastlægges i dansk ret gennem anvendelse af skadesstedets lov benævnt lex loci delicti commissi 59 eller ved anvendelse af den individualiserende metode. Dette forekommer, da lovvalg uden for kontrakter ikke er lovreguleret i Danmark. Dette stiller sig i modsætning til de resterende EU-medlemsstater, der alle har tiltrådt Rom-II forordningen for lovvalg uden for kontrakter, hvilken Danmark ikke har tiltrådt grundet det danske retsforbehold. I dansk ret, anses lex loci delicti commissi princippet for at være den generelle hovedregel og udgangspunktet for lovvalget uden for kontrakt 60. Dog tyer domstolene undertiden til anvendelse af den individualiserende metode 61. 2.2.7 Juridiske principper og metoder til lovvalg uden for kontrakt Lex loci delicti commissi indebærer, at retstvisten afgøres efter loven i den stat, hvor den skadegørende handling blev foretaget, eller hvor skaden indtrådte. Dette vil sige loven for handlingsstedet eller virkningsstedet for den skadegørende handling 62. Lex Loci delicti er dog kun et udgangspunkt, da dette princip kan lede til urimelige resultater, såfremt dette anvendes mekanisk i sager, hvor parterne befinder sig på et territorium, der ellers ikke har noget tilknytning til det indre forhold mellem parterne 63. Grundet lex loci delictis manglende smidighed i forhold til sagstyper, der kræver en sådan smidighed, anvendes den individualiserende metode ligeledes til lovvalgsspørgsmålet uden for kontrakt, ligesom metoden finder anvendelse på tvister inden for kontrakt 64. Ved anvendelse af den individualiserende metode til fastlæggelse af deliktstatuttet finder loven i den stat, som sagen har sin nærmeste tilknytning til, anvendelse. Der tages altså flere hensyn ved anvendelse af den individualiserende metode end blot skadesstedet som ved anvendelse af lex loci delicti. Begge principper og metoder anvendes i dansk ret til fastlæggelse af deliktstatuttet afhængig af, hvilken skadegørende handling, der er tale om 65. 58 Lookofsky, s. 114 59 Lex loci delicti commissi: Skadesstedets lov. Loven på det sted hvor skaden blev foretaget eller indtrådte. 60 Nielsen, International Privat- og procesret. s. 601. 61 Lookofsky, s. 110. 62 Lookofsky, s. 107. 63 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 598 64 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 601 65 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 601. Side 16 af 50

2.2.8 Lovvalget i tvister ved anvendelse af kollektive kampskridt. Anvendelsen af kollektive kampskridt i ét land medfører, at det er i dette land, hvor kampskridtene iværksættes, at de direkte virkninger vil forekomme og i dette land, at de skadegørende handlinger vil foretages 66. Varslingen af konflikt indeholder et indicium om, hvilket sted konflikten vil iværksættes, og hvilket sted de direkte skadegørende virkninger vil indtræffe. Et konfliktvarsel sendt til ét land med varsling om konflikt på samme lands territorium betyder altså, at dette land ligeledes vil være deliktstatuttet 67. I forholdet til udenlandske selskabers virke i relation til Danmark betyder dette, at en grænsedragning er nødvendig i tilfælde, hvor der er tvivl, om det konfliktvarslede arbejde forekommer på dansk eller udenlandsk territorium. Inden for luftfarten er dette særligt relevant, eftersom luftfartøjer tilhører det lands territorium, hvori de er indregistreret, jf. Chicago-konventionen angående international luftfarts art. 17, stk. 1. Såfremt arbejde udelukkende udføres på et i andet land end Danmark indregistreret luftfartøj, vil dette arbejde foregå udelukkende i udlandet og derfor ikke ligge inden for den danske konfliktret. Danmark har grundet sit retsforbehold ikke tiltrådt Rom-forordningerne for lovvalg, og disse finder derfor ikke anvendelse til behandling af lovvalgsspørgsmålet i dansk ret. Dog indeholder Rom-II forordningen for lovvalg uden for kontrakt, en relevant bestemmelse i forhold til grænseoverskridende tvister, der opstår som resultat af anvendelsen af kollektive kampskridt. Rom-II forordningens art. 9, bestemmer, at loven for det land, hvor de kollektive kampskridt iværksættes, skal finde anvendelse på tvister, der opstår som konsekvens af dette. Dette synspunkt har tæt sammenhæng med lex loci delicti commissi-princippet, hvorefter det er loven for det land, hvor den skadegørende handling foretages, der skal finde anvendelse. Dette er en relevant bestemmelse, da en tvist, der opstår ved anvendelse af kollektive kampskridt mod europæiske virksomheder i Danmark, vil skulle afgøres efter dansk ret. Dette vil ligeledes være tilfældet, såfremt denne tvist bringes for en kompetent domstol i EU der ikke er deliktsværnetinget, hvilket ville være Danmark i et sådant eksempel. 2.3 Konklusion på den internationale privat- og procesrets betydning for problemstillingen. Gennem værnetingsreglerne kan den stedlige kompetence for et lands domstole til at behandle en retstvist fastlægges. Ved behandling af tvister inden- og uden for kontraktforhold, som har berøring med flere landes retssystemer, er det nødvendigt at foretage en grænsedragning, og vurdere hvorledes parterne har anvendt muligheden for at aftale værneting efter domsforordningens art. 25. En sådan værnetingsaftale kan betyde, at tvister i ansættelsesforholdet inden for kontrakt skal afgøres ved andet lands domstole, og at dette lands domstole skal 66 A2001.335 DFDS Torline, s. 11 67 A2001.335 DFDS Torline, s. 11 Side 17 af 50

afgøre lovvalget for tvisten efter lex fori 68. Muligheden for at aftale værneting, kan muligvis virke indskrænkende i lønmodtagerpartens muligheder, da tvisten, i tilfælde af gyldig værnetingsaftale, kun kan bringes ved det aktuelle aftalelands domstole, i og med disse fortrænger andre landes kompetence til at behandle sagen. I situationer, hvor arbejdstagere har indgået en sådan værnetingsaftale med arbejdsgiver om anvendelse af andet lands domstole til behandling af tvister, er det efter nordisk domspraksis afgjort, at værnetingsspørgsmålet kan afvejes efter en helhedsvurdering af arbejdets vanlige udførelse. Både svensk og norsk domspraksis har behandlet sager, hvor dette har gjort sig gældende, og giver et eksempel på, hvordan lignende sager kan behandles i Danmark. Såfremt arbejdstagerens sædvanlige udførelse af arbejdet foregår på dansk grund og i øvrigt har en væsentlig tilknytning til Danmark, vil der gennem en helhedsvurdering kunne forefindes dansk værneting på trods af en værnetingsaftale mellem parterne 69. Dette stemmer overens med den bestemmelse for individuelle arbejdsaftaler, der findes i Bruxelles-I forordningens art. 21, stk. 1, litra b), i, hvorefter der foreligger værneting i sagsanlæg mod arbejdsgiver på det sted, hvor arbejdstageren sædvanligt udfører sit arbejde. En forud indgået værnetingsaftale har ikke betydning for dette jf. forordningens, art. 23. Muligheden for at udføre vanlige virksomhedsaktiviteter under konkurrenceforvridende vilkår på dansk grund vil altså være genstand for søgsmål fra lønmodtagerside med dansk værneting, såfremt der foreligger en ansættelsesretlig tvist. Dette har især betydning for udenlandske transportvirksomheder, da arbejde relateret til Danmark ikke må have sin sædvanlige udførelse i landet, eller udgøre mere end en naturlig underordnet del af det samlede arbejde i Danmark før, at dette har en sådan relation til landet, at der foreligger værneting. Dette kan medføre at arbejdet ligger inden for den danske konfliktret. I forholdet mellem udenlandske virksomheder og organisationer, der anvender kollektive kampskridt til støtte for overenskomstkrav i Danmark, foreligger der dansk værneting i form af deliktsværnetinget, da det er i landet, hvor de kollektive kampmidler anvendes, at den skadegørende virkning foretages. Værnetinget er en nødvendighed for, at tvisten, der opstår mellem parterne, kan behandles ved danske domstole, og at parter eventuelt kan indklages over for arbejdsretten. Det er betinget af, at der foreligger værneting, for at lovvalgsspørgsmålet kan behandles ved de danske domstole, såfremt tvisten kræver det. Det er en nødvendighed for anvendelse af kollektive kampmidler som værn mod social dumping, at arbejdet besidder en sådan tilknytning til Danmark, at det ligger inden for konfliktretten. For at de kollektive kampskridt kan iværksættes i overensstemmelse med danske regler for konflikt, er det nødvendigt, at det 68 Domstollandets lov. 69 LB-2013-202882 Ryan air saken, Rt-2011-1034 Tui. Side 18 af 50

forhold, der opstår imellem konfliktparterne, reguleres af dansk ret, og at lovvalget for tvister mellem parterne peger på dansk ret til behandling af disse. Inden- og uden for kontraktforhold har parterne muligheden for at aftale lovvalget, jf. Romkonventionens art. 3. Denne partsautonomi kan være udgangspunkt for problemer i forhold til præceptive bestemmelser alt afhængigt af de tilknytningsmomenter, arbejdet besidder i forhold til landet, og om lovvalgsaftalen er ægte eller uægte. I tvister, der opstår uden for kontrakt, eksempelvis ved anvendelse af kollektive kampmidler til støtte for overenskomstkrav, afgøres lovvalget i dansk ret ved brug af retsprincipper og metoder, der er hjemlet i retspraksis herunder deliktstatuttet og den individualiserende metode. Inden for den internationale transport opstår det spørgsmål, om en udenlandsk ansættelse besidder en sådan tilknytning til Danmark, at lovvalget peger på dansk ret til anvendelse i sagen, såfremt den individualiserende metode anvendes. En sådan tilknytning vil foreligge, såfremt arbejdets faktiske udførelse er centreret i Danmark, eller andre hensyn peger på en tilstrækkelig dansk tilknytning. For anvendelse af den danske model som værn mod social dumping, er det en nødvendighed for anvendelse af konfliktretten og kollektive kampmidler, at lovligheden af disse afgøres ved danske domstole og efter dansk ret. Dette gør sig således gældende, når kampmidler anvendes mod udenlandske virksomheders virke på dansk territorium, da det er her, at den skadegørende virkning foretages, og lovligheden af kampmidlerne vil afgøres efter dansk ret. Dette understøttes ligeledes af den europæiske rom-ii forordnings art. 9, hvorefter kollektive kampskridt skal afgøres efter det lands lov, hvori de anvendes. Side 19 af 50

3. Den danske model som værn mod social dumping Dette kapitel indeholder i afsnit 1-2 en redegørelse for de forskellige elementer, der udgør den danske model. Afsnit 3 redegør for reglerne ved iværksættelse af faglig konflikt samt hvilke kampmidler, der kan anvendes og effektiviteten af disse. Afsnit 4 sammenfatter ovenstående afsnit og analyserer forholdet mellem disse og internationale transportvirksomheders virke i Danmark. Afsnit 5-6 indeholder domsanalyser af essentielle retsakter i forhold til problemstillingen. Afsnit 7 indeholder en delkonklusion på problemstillingen. 3.1 Den danske model begrebsdefinition Den danske model er et vidt dækkende udtryk for, hvorledes det danske arbejdsmarked fungerer igennem lovmæssige reguleringer, aftalefrihed, politisk rammesætning og en arbejdsdeling mellem folketinget og arbejdsmarkedets parter 70. Da den danske model er et vidt dækkende begreb, er det vanskeligt at lave én endegyldig definition på begrebet, men begrebet dækker i al sin væsentlighed over trepartssamarbejdet mellem folketinget og arbejdsmarkedets parter i form af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Dette samarbejde bygger på en balance mellem kollektive aftaler og lovregulering, som skaber og sikrer løn- og arbejdsvilkårs fastsættelse på arbejdsmarkedet 71. Der foreligger ikke mindstelønslovgivning på det danske arbejdsmarked, og lønvilkår fastsættes derfor gennem kollektive aftaler mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer eller gennem lokalaftaler 72. Den danske model skaber rammer og konfliktløsninger, hvorefter eventuelle tvister og problemer i arbejdsmarkedet kan løses 73. Denne model giver arbejdsmarkedsparterne ansvaret for dets egen succes og er altså et udtryk for, at reguleringen af arbejdsmarkedets arbejdsvilkår bedst fastsættes af arbejdsmarkedets aktører. Ud over at begrebet for den danske model indeholder det danske overenskomstog aftalesystem, der regulerer løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster, er begrebet ligeledes en betegnelse for det danske flexicurity system, der sikrer fleksibilitet i arbejdsmarkedet. Disse to forhold udgør sammen med en aktiv arbejdsmarkedspolitik de arbejdsmarkedsreguleringer og funktionsmåder, hvorefter den danske model fungerer 74. 70 FOA DMM s. 5 71 FOA DDM, s. 5 72 Beskæftigelsesministeriets social dumping rapport, s. 24 73 FOA DDM, s. 6 74 FOA DDM, s. 7 Side 20 af 50

3.1.1 Flexicurity Høj fleksibilitet og mobilitet mellem jobs, indkomstsikring ved ledighed og en aktiv beskæftigelsespolitik er alle dele af den danske flexicurity model, som er del af den danske model 75. Lav lovhjemlet ansættelsesbeskyttelse giver virksomhederne frie tøjler og større muligheder for at antage og afskedige den nødvendige arbejdskraft. Denne lave ansættelsesbeskyttelse, i form Figur 1 76 af fleksible afskedigelsesregler, giver fleksibilitet for arbejdsgiverne. Denne fleksibilitet afspejler det høje hyre/fyre niveau, der er i Danmark, hvor 1/3 af alle ansatte skifter job hvert år 77. For at vedligeholde den fleksibilitet, den lave ansættelsesbeskyttelse giver, er en rimelig økonomisk kompensation ved ledighed forudsætningen for, at lønmodtagere vil acceptere den mindre ansættelsesbeskyttelse. Denne økonomiske kompensation kommer i form af et socialt sikkerhedsnet, der kan understøtte ledige ved eksempelvis sygedagpenge, dagpenge og førtidspension. En aktiv landsdækkende beskæftigelsespolitik sikrer mobiliteten gennem aktivering og ved udbud af uddannelse og vejledning til ledige, der alle bidrager til at holde ledigheden nede 78. Disse tre ovenstående områder, som ses afbildet i Figur 1, danner tilsammen den danske flexicurity model. Sammenlignet med andre OECD lande, der ikke benytter sig af lignende arbejdsmarkedsmodeller, manifesterer flexicurity modellens egenskaber sig i det danske arbejdsmarkeds lave ansættelsesbeskyttelse og statens høje offentlige udgifter til social sikring og beskæftigelsespolitikker 79. 75 Beskæftigelsesministeriets rapport om social dumping, s. 24 76 Figur: http://cesifo.oxfordjournals.org/content/53/3/389/f2.expansion 77 Beskæftigelsesministeriet: Flexicurity i Danmark. (bm.dk) 78 Flexicurity udfordringer, s. 44. 79 FTF, s. 1 ff. Side 21 af 50

3.1.2 Sammenligning af beskyttelse med andre OECD lande 80 Den danske models lave ansættelsesbeskyttelse og jobsikkerhed afspejles i sammenligning med andre OECD lande 81. I sammenligning med 40 OECD lande, har Danmark den tolvte laveste ansættelsesbeskyttelse og en indikator, der ligger vel under gennemsnittet for disse. Den lave score er en klar indikator for det høje hyre/fyre niveau, der findes i Danmark og den lave lovmæssige beskyttelse, der findes for arbejdstagere i Danmark. Danmark har trods høje udgifter til social sikring en relativt lav andel af arbejdsstyrken, der modtager disse sociale ydelser. Sammenlignet med Holland, der også anvender en flexicurity model i deres arbejdsmarked 82, har Danmark et mere præferabelt forhold mellem udgifter til social sikring og antallet af modtagere af social sikring. Indkomstsikringen, der skabes ved at have denne høje sociale sikring, den lave ansættelsesbeskyttelse, samt en aktiv beskæftigelsespolitik, skaber et fleksibelt arbejdsmarked, som ligeledes hjælper til at holde ledighedsraten nede. Flexicurity modellen er den økonomiske definition af den danske model og skal ikke forveksles med den juridiske del af modellen, som findes i det i kollektive aftalesystem, hvorudfra løn- og arbejdsvilkår fastsættes. 80 FTF, s. 1 ff. 81 Tabeller: www.oecd.ord/employment/protection 82 Eurofound: The Netherlands flexicurity and industrial relations. (eurofound.europa.eu) Side 22 af 50