Evaluering af elevers forståelse af butiksøkonomi og regnefærdigheder på det merkantile grundforløb Marts 2012 Bilagsrapport
Indholdsfortegnelse 1. Bilag 1: Metodedesign...3 1.1 Survey...3 1.2 Interviews og fokusgrupper...4 1.3 Konstruktion af indeks...5 2. Bilag 2: Tabelrapport for survey til elever...7 2.1 Baggrundsspørgsmål...7 2.2 Regnefærdigheder...8 2.3 Erhvervsøkonomi...9 2.3.1 Regnefærdighedsindeks... 11 2.3.2 Krydstabeller... 11 3. Bilag 3: Spørgeguide ved fokusgrupper og interview... 14 Temaer ved fokusgruppe med elever... 14 Temaer ved fokusgruppe med lærere... 15 Temaer ved interview med leder... 15 Temaer ved interview med praktikelever... 16 Temaer ved interview med elevansvarlige... 17 4. Bilag 4: Spørgeskema... 19
1. Bilag 1: Metodedesign Analysen er baseret på en blanding af kvalitative og kvantitative data. Materiale er indsamlet gennem single interviews, fokusgrupper og en online survey. I det følgende præsenteres kort de tre metoder, deres formål og bidrag til analysen. Først beskrives den kvantitative tilgang (survey) og bagefter de kvalitative metoder (interviews og fokusgrupper). Som et led i bearbejdningen af det kvantitative data har vi konstrueret et indeks, og dette beskrives afslutningsvis. 1.1 Survey Som det første blev en survey udsendt til elever på grundforløbet på HG inklusiv voksenelever på Tietgenskolen, Tradium og ZBC. Elever fra HGS er ikke inkluderet i undersøgelsen. For at sikre en høj svarprocent henvendte vi os ikke direkte til eleverne, men sendte i stedet et link til lærere i EØ på skolerne. Eleverne besvarede surveyen i timerne, hvor der var en lærer til stede til at hjælpe. Det skal bemærkes, at svarprocenten er vanskelig at estimere, men det vurderes, at den er relativt lav og ligger omkring 30-40 procent. Det betyder, undersøgelsen er meget følsom overfor skævheder i bortfaldet. Det må forventes, at de, der ikke har deltaget, primært er de svageste og mindst motiverede elever. Derfor har undersøgelsen i en bias i retning af, at de stærkeste elever er overrepræsenterede. Hvor stor denne overrepræsentation er, kan ikke fastslås, blot at undersøgelsens bud på elevernes regnefærdigheder sandsynligvis vil vise bedre færdigheder, end eleverne rent faktisk har. Nedenstående tabel viser fordelingen af svar på skolerne. Tabel 1.1: Skole og antal besvarelser Hvor mange elever har besvaret for hver skole Antal Procent Tietgen 224 41 Tradium 100 18 ZBC 217 40 I alt 541 100 Surveyen dækker to temaer. Det første tema er elevernes regnefærdigheder, hvor eleverne er blevet bedt om at vurdere deres niveau, ligesom de er blevet spurgt til deres behov for regnefærdigheder i skoleregi. De er endvidere blevet bedt om at forholde sig til to regneopgaver. Det andet tema er elevernes oplevelse af faget EØ, og hvordan faget om nødvendigt kunne gøres mere relevant og aktuelt. Bilag 4 redegør for spørgsmålene i elevsurveyen.
1.2 Interviews og fokusgrupper Der er blevet gennemført 14 interviews og seks fokusgrupper: Tre fokusgrupper med HG-elever (en på hver skole). Tre fokusgrupper med lærere i Erhvervsøkonomi (en på hver skole). Singleinterviews med uddannelseslederen på de tre skoler. 11 telefoninterviews med seks virksomheder (interview med både elevansvarlig og elev). Udover de 11 interviews med virksomhederne foregik alle interviews og fokusgrupper personligt på skolerne. I de tre fokusgrupper med lærere deltog i alt seks personer, mens 20 elever tilsammen deltog i de tre fokusgrupper. I rekrutteringen af elever til fokusgrupperne, som skolerne har forestået, må det forventes, at det primært er de stærkere elever, der er motiveret for at deltage. Derfor har disse data en bias i retning af, at de stærkeste elever er overrepræsenterede. Det samme kan være tilfældet i rekrutteringen af virksomheder, hvor de enkelte hovedsæder har haft ansvar for at finde informanter. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på i en undersøgelse som denne, at informanter kan forventes at være mindre tilbøjelige til at viderebringe problematiske forhold omkring undersøgelsens tema, hvilket giver data en bias i retning af, at problemet med regnefærdigheder nedtones. Derfor er der med denne undersøgelse tilstræbt høj validitet gennem både metodetriangulering og en bred palet af typer af informanter til at nuancere og udfordre data. Nedenstående tabel opsummerer de udførte interviews og fokusgrupper. Zealand Business School (ZBC) x x x Tradium x x x Tietgenskolen x x x Tabel 1.2: Interview- og fokusgruppeoversigt Skole Erhvervsskole Butik HG-Elever Erhvervsøkonomilærere Uddannelsesleder Elev Virksomhed Bilka x x Silvan x x Rema 1000 x x Jysk x x Fætter BR x x Magasin Elevansvarlig Bemærkning: Interview med elever og lærere er gennemført som fokusgrupper, mens lederinterview er individuelle. Interview med butikselever og elevansvarlige er gennemført som telefoninterview. x Fokusgrupper og interview på de tre skoler har bidraget til at få uddybet og nuanceret surveyens resultater, ligesom de har givet indblik i en række eksisterende tiltag og initiativer på de enkelte skoler i forhold til at understøtte elevernes regnekompetencer og motivation for EØ. 4
Bilag 3 redegør for temaerne i interviewene med henholdsvis ledere, elever, lærere, praktikelever og oplæringsansvarlige. 1.3 Konstruktion af indeks For at kunne vurdere elevernes regnefærdigheder, er der blevet udarbejdet et indeks på baggrund af tre spørgsmål i surveyen. Alt efter, hvad eleven har svaret til de tre spørgsmål, får eleven en ny værdi på indekset, der angiver, hvor gode elevens regnefærdigheder er. Fordelen ved at lave et indeks er bl.a., at det øger validiteten i målingen af et begreb som f.eks. elevers regnefærdigheder. I denne analyse er elevernes regnefærdigheder operationaliseret gennem flere spørgsmål. Ud fra et enkelt spørgsmål kan det derfor være vanskeligt at vurdere en elevs regnefærdigheder, da begrebet dækker over mange forhold. Ved at lave et indeks hvor elevens egen vurdering, en regneopgave og et spørgsmål om oplevelser med regnefærdigheder inddrages, bliver den samlede måling af elevens kunnen mere nuanceret. Regnefærdighedsindekset er sammensat ud fra tre spørgsmål i surveyen: 1. Hvor god er du til at regne? 2. Har du svært ved at løse følgende opgave: En pose pasta koster 10 kroner uden moms. Hvad koster den med moms? (momsen er på 25 procent) 3. Har du oplevet at mangle færdigheder i regning på HG? Nedenstående tabel tydeliggør sammenhængen mellem spørgsmålene og indekset. Tabel 1.3: Sammenhæng mellem spørgsmål og indekskonstruktion Spørgsmål Svarkategorier Værdi i indeks Hvor god er du til at regne? Meget god 1 God 1 Hverken god eller dårlig 0 Meget dårlig 0 Ved ikke Missing Har du svært ved at løse følgende opgave: En pose pasta koster 10 kroner uden moms. Hvad koster den med moms? Ja 0 Ved ikke Nej 1 Missing Har du oplevet at mangle færdigheder i regning på HG? Ja, flere gange 0 Kilde: New Insight A/S Ja, enkelte gange 0 Nej, aldrig 1 Ved ikke Missing Af tabellen fremgår det, at de tre spørgsmål, som i udgangspunktet havde flere svarmuligheder, omkodes til binære (0,1)-variable, dvs. hvert spørgsmål får kun to svarkategorier med værdien 1 eller 0. Elever, der har svaret ved ikke til bare et 5
af de tre spørgsmål, kommer ikke til at indgå i indekset (derfor er der 159 færre elever i opgørelserne, hvor denne variabel indgår). Svarkategorier, der får værdien 1, angiver, at eleven har let ved at regne, mens svar med værdien 0 angiver, at eleven har lidt sværere ved at regne. F.eks. tildeles værdien 1 til svarkategorierne Meget god og God i spørgsmålet Hvor god er du til at regne?, da eleven med disse svar angiver at have gode regnefærdigheder. Omvendt tildeles værdien 0 til svarkategorierne Ja, flere gange og Ja, enkelte gange i spørgsmålet Har du oplevet at mangle færdigheder i regning på HG? Indekset fremkommer nu ved for hver elev at lægge værdierne for de tre spørgsmål sammen. Hvis man f.eks. i det første spørgsmål har svaret Meget god (med værdien 1), i det andet har svaret Nej (med værdien 1) og i det tredje spørgsmål Ja, enkelte gange (med værdien 0), scorer man 2 point på indekset. Således har indekset fire mulige udfald: 0, 1, 2 eller 3. Jo højere en elev scorer, jo bedre er elevens regnefærdigheder. Den højeste værdi 3 svarer netop til, at eleven angiver at være god til at regne, uden besvær at kunne regne opgaven og ikke har oplevet at mangle regnefærdigheder. I nedenstående fremgår svarfordelingen for indekset både i antal og procent. Tabel 1.4: Antal point i regnefærdighedsindeks Hvor mange point har eleven fået? Antal Procent 0 46 8 1 95 18 2 130 24 3 111 21 Ikke medregnet pga. manglende svar el. ved ikke 159 29 I alt 541 100 6
2. Bilag 2: Tabelrapport for survey til elever På baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er der blevet udarbejdet en række frekvens- og krydstabeller, som præsenteres her. Tabellerne er organiseret i fem afsnit: Baggrundsspørgsmål Spørgsmål om regnefærdigheder og talforståelse Spørgsmål om motivation for faget erhvervsøkonomi Regnefærdighedsindeks Krydstabeller I alt har 541 elever fra tre handelsskoler i Danmark deltaget. De tre skoler er Tietgenskolen i Odense, Tradium i Randers og ZBC i Næstved. Hovedparten af eleverne (knap 70 pct.) går på HG grunduddannelsen (1. eller 2. årselever), mens en fjerdedel er voksenelever. Der er markant flere kvinder end mænd, mere præcist 63 pct. kvinder og 37 pct. mænd. Fordelingen er ens for de tre skoler. Aldersmæssigt fordeler eleverne sig fra 16 år til elever over 30 år. Lidt over halvdelen af eleverne (56 pct.) er i alderen 17-19 år. På spørgsmålet om, hvilke uddannelser eleverne overvejer at tage efter HG, svarer 36 pct. detailuddannelsen, hvilket gør den til største kategori. Herefter følger kontoruddannelser med 19 pct. I det følgende præsenteres tabellerne i fem afsnit. 2.1 Baggrundsspørgsmål I dette afsnit præsenteres frekvenstabeller for baggrundsvariablene skole, køn, alder, klassetrin og overvejet uddannelse efter HG. For hvert spørgsmål er svarfordelingen angivet i både antal og procent. Tabel 2.1: Skole Hvor mange elever har besvaret for hver skole Antal Procent Tietgen 224 41 Tradium 100 18 ZBC 217 40 I alt 541 100 Tabel 2.2: Køn Er du mand eller kvinde? Antal Procent Mand 200 37 Kvinde 340 63 I alt 540 100 7
Tabel 2.3: Alder Hvor gammel er du? Antal Procent 16 år 38 7 17 år 116 22 18 år 111 21 19 år 72 13 20 år 35 7 21 til 23 år 75 14 24 til 29 år 59 11 30+ år 29 5 I alt 535 100 Tabel 2.4: Klassetrin Hvilken klasse går du i? Antal Procent 1. år 206 39 2. år 155 29 Voksen 130 25 Ukendt 37 7 I alt 528 100 Tabel 2.5: Overvejet uddannelse efter HG Hvilke uddannelser overvejer du at tage efter HG? Antal Procent Detailhandel 187 36 Eventkoordinator 17 3 Finansuddannelsen 29 6 Generel kontoruddannelse 38 7 Handelsuddannelsen 70 13 Kontoruddannelse med specialer 97 19 Sundhedsservicesekretær 7 1 Anden uddannelse 74 14 Ved ikke 116 22 I alt 635 121 BEMÆRK: Mulighed for flere svar 2.2 Regnefærdigheder Nedenstående spørgsmål relaterer sig til elevernes regnefærdigheder. Der spørges både til elevernes egen vurdering af deres færdigheder, de præsenteres for to regneopgaver, og de bliver spurgt til deres oplevelse af behovet for regnefærdigheder i hverdagen. 8
Tabel 2.6: Selvvurderede regnefærdigheder Hvor god er du til at regne? Antal Procent Meget god 57 11 God 189 36 Hverken god eller dårlig 187 36 Dårlig 49 9 Meget dårlig 31 6 Ved ikke 9 2 I alt 522 100 Tabel 2.7: Opgaveløsning Har du svært ved at løse følgende opgave? En pose pasta koster 10 kroner uden moms. Hvad koster den med moms? (momsen er på 25 procent) Antal Procent Ja 118 23 Nej 352 68 Ved ikke 50 10 I alt 520 100 Tabel 2.8: Opgaveløsning Har du svært ved at løse følgende opgave? Et par sko koster 500 kr. med moms. Hvad koster de uden moms? (momsen er på 25 procent) Antal Procent Ja 128 25 Nej 340 66 Ved ikke 48 9 I alt 516 100 Tabel 2.9: Oplevelse af manglende regnefærdigheder Har du oplevet at mangle færdigheder i regning på HG? Antal Procent Ja, flere gange 61 12 Ja, enkelte gange 160 31 Nej, aldrig 205 39 Ved ikke 94 18 I alt 520 100 2.3 Erhvervsøkonomi Spørgsmålene omhandler faget erhvervsøkonomi og elevernes vurdering af faget. Der er blevet spurgt ind til, hvilke forhold der bidrager til at gøre faget spændende, og hvorvidt eleverne anser faget for at være nutidigt og aktuelt. Endvidere forholder eleverne sig til, hvorvidt de vurderer, at de kan bruge faget, efter de har afsluttet HG. 9
Tabel 2.10: Oplevelse af erhvervsøkonomi Oplever du, at erhvervsøkonomi er et spændende fag? Antal Procent Ja 301 58 Nej 166 32 Ved ikke 50 10 I alt 517 100 Tabel 2.11: Bidrager især til at gøre erhvervsøkonomi spændende Hvilke forhold bidrager især til at gøre erhvervsøkonomi spændende? Antal Procent Det der undervises i 191 64 Måden der undervises på 154 52 Materialer 83 28 Fysiske rammer 27 9 Socialt miljø eller stemning i klassen 99 33 Andet 22 7 Ved ikke 11 4 I alt 587 196 BEMÆRK: Mulighed for flere svar Tabel 2.12: Bidrager især til at erhvervsøkonomi ikke er spændende Hvilke forhold bidrager især til at erhvervsøkonomi ikke er spændende? Antal Procent Det der undervises i 69 42 Måden der undervises på 78 47 Materialer 35 21 Fysiske rammer 10 6 Socialt miljø eller stemning i klassen 22 13 Andet 24 15 Ved ikke 15 9 I alt 253 153 BEMÆRK: Mulighed for flere svar Tabel 2.13: Oplevelse af erhvervsøkonomi som nutidigt og aktuelt Oplever du, at erhvervsøkonomi er et nutidigt og aktuelt fag? Antal Procent Ja 376 73 Nej 60 12 Ved ikke 76 15 I alt 512 100 Tabel 2.14: Oplevet behov for erhvervsøkonomi efter HG Tror du, du får brug for det du lærer i erhvervsøkonomi efter HG? Antal Procent Ja 356 69 Nej 85 17 Ved ikke 72 14 I alt 513 100 10
Tabel 2.15: Hvordan eleven klarer sig i erhvervsøkonomi Hvordan klarer du dig i faget erhvervsøkonomi? Antal Procent Godt 193 38 OK 233 46 Ikke godt 70 14 Ved ikke 14 3 I alt 510 100 Tabel 2.16: Hvordan erhvervsøkonomi kan forbedres Hvilke ting skal efter din mening ændres for at gøre faget bedre? Antal Procent Det der undervises i 89 18 Måden der undervises på 191 38 Materialer 84 17 Fysiske rammer 38 7 Socialt miljø eller stemning i klassen 90 18 Andet 26 5 Der skal ikke ændres noget, faget er godt nok som det er 120 24 Ved ikke 97 19 I alt 735 145 BEMÆRK: Mulighed for flere svar 2.3.1 Regnefærdighedsindeks Med udgangspunkt i tre spørgsmål (1.10, 1.11, 1.13) om elevens regnefærdigheder er der blevet udarbejdet et indeks, der kan bruges til at vurdere elevernes regnefærdigheder. Jo flere point eleven har fået på indeks (min. 0, max. 3), jo bedre regnefærdigheder. Tabel 2.17: Antal point i regnefærdighedsindeks Hvor mange point har eleven fået? Antal Procent 0 46 8 1 95 18 2 130 24 3 111 21 Missing 159 29 I alt 541 100 2.3.2 Krydstabeller Med udgangspunkt i regnefærdighedsindekset er der lavet en række kryds, som viser hvordan elevernes score på regnefærdighedsindekset hænger sammen med elevernes motivation for EØ, og hvilke uddannelser de overvejer at tage efter HG. 11
Metodenote til tabel 1.20 og 1.21 Tabellerne viser samme sammenhæng mellem elevers regnefærdigheder og deres overvejelser ift. uddannelse efter HG. Sammenhængen er statistisk signifikant på et 0,05-niveau, når tabellen opstilles med to kategorier på hver variabel (se tabel 1.25). Tabel 1.25 inddeler elever på to niveauer ift. regnefærdigheder (0-1 point angiver dårlige regnefærdigheder, og 2-3 angiver gode regnefærdigheder) og ift. valg af uddannelse (detailuddannelse eller anden merkantil uddannelse). Elever, der har scoret enten 0 eller 1 på regnefærdighedsindekset (og dermed har dårlige regnefærdigheder) angiver oftere detailuddannelsen som en mulighed end elever, der har scoret 2 eller 3 på indekset. De svage elever (regnefærdighedsmæssigt) hælder altså mere til at vælge detailuddannelsen (og dermed butik) end matematisk stærkere elever, der hellere vælger andre merkantile uddannelser som fx kontor. I tabel 1.24 er kategorierne anden uddannelse og ved ikke også medtaget, hvilket sænker signifikansniveauet en smule til P = 0,065. => Derfor kunne man forvente en større koncentration af matematisk svage elever på detailuddannelsen og i virksomhedspraktik. Tabel 2.18: Oplevelse af EØ ift. regnefærdigheder. Antal Oplever du, at EØ er et spændende fag? Hvor mange point har eleven fået? Ja Nej Ved ikke I alt 0 19 25 2 46 1 52 37 6 95 2 83 34 11 128 3 85 15 11 111 I alt 239 111 30 380. Note: Sammenhængen er statistisk signifikant. (p < 0,01 chi 2 ) Tabel 2.19: Oplevelse af EØ ift. regnefærdigheder. Procent Oplever du, at EØ er et spændende fag? Hvor mange point har eleven fået? Ja Nej Antal i alt 0 41 54 4 100 46 1 55 39 6 100 95 2 65 27 9 100 128 3 77 14 10 100 111 I alt 63 29 8 100 380 Ved ikke. Note: Sammenhængen er statistisk signifikant. (p < 0,01 chi 2 ) I alt 12
Tabel 2.20: Regnefærdigheder ift. overvejet uddannelse efter HG. Procent Hvilke uddannelser overvejer eleven efter HG? Hvor mange point har eleven fået på indekset? Detailuddannelse Anden merkantil udd. Antal i alt 0-1 61 39 100 97 2-3 I alt 47 53 100 178 I alt 142 133 100 275 Kilde: New Insight A/S S på baggrund af elevsurvey. Note: Sammenhængen er statistisk signifikant. (p < 0,05 chi 2 ) 13
3. Bilag 3: Spørgeguide ved fokusgrupper og interview Temaer ved fokusgruppe med elever Anvendelse af regnefærdigheder Hvordan bruger I regning, når I går i skole her? Kom med eksempler på fag/ situationer/opgaver Udfordringer i forhold til konkrete færdigheder Synes I at det er svært at løse opgaver, hvor der er regning med? Hvilke opgaver er svære? Kom med eksempler på opgaver (vi skal have eksempler med, som vi kan skrive op på tavlen) Oplevelse af niveau af færdigheder som er nødvendige Kan I følge med i undervisningen? Kan I løse de opgaver, I får både hjemmearbejde og i skolen? Oplevelsen af erhvervsøkonomi Hvad synes I om EØ? (teste hypotese om støvet, irrelevant) Hvad gør faget spændende/svært? Hvordan undervises der i faget? (praksisnærhed/undervisningsmateriale) Håndtering af problemer med regnefærdigheder og indsatser Hvad gør I, når I oplever, at I har problemer med regning? (spørger andre elever, snakker med læren, får hjælp hjemme osv.) Hvad kunne skolen gøre for, at hjælpe jer med regning, sådan at I ikke længere oplever det som rigtig svært? Er der nogle af jer, som ikke så godt kan lide regning fordi I også tidligere har syntes det var svært? (folkeskole) Motivation Hvad kan motivere dig for EØ og at lære at regne (andet undervisningsmateriale, specialundervisning, andre former for undervisning) Synes I at det er et vigtigt fag i jeres uddannelsesforløb? Hvorfor Synes I, at det I lærer i EØ undervisningen er noget I får brug for, når I er færdige med uddannelsen? 14
Temaer ved fokusgruppe med lærere Erhvervsøkonomi Hvad indeholder faget overordnet? Giv eksempler Hvordan undervises der i faget? (virksomhedsbesøg, ekskursioner, gruppearbejde, projektarbejde, diskussion, klasseundervisning, opgavefokus eller gennemgang mv.) Branchetones faget? Hvordan arbejder I med det? Oplever I udfordringer med motivation for faget? Giv eksempler Hvordan er elevernes opfattelse af fagets relevans? Er faget relevant i sin nuværende form for eleverne? Hvad kan være med til at imødekomme udfordringer ift. motivation? Forslag Nås kompetencemålene i faget? og for HG generelt? 1 Regnefærdigheder Hvornår oplever eleverne at have behov for regnefærdigheder i EØ? Giv eksempler Oplevelse der problemer med regnefærdigheder? Giv eksempler Hvor mange har svage regnefærdigheder? Hvad betyder det for faget EØ, hvis der er problemer med svage regnefærdigheder? Hvordan tackles problemer med svage regnefærdigheder? Hvilke barrierer er der for styrkelse af regnefærdigheder? Forslag til hvordan man kan styrke regnefærdigheder? Temaer ved interview med leder Regnefærdigheder I hvilke fag er der behov for regnefærdigheder på grunduddannelsen? Oplever I udfordringer med svage regnefærdigheder på HG? Giv eksempler. Hvordan håndterer I disse udfordringer? Hvordan oplever praktikvirksomhederne denne udfordring? 1 Erhvervsøkonomi niveau D Undervisningens mål er, at eleven kan 1) redegøre for virksomhedens arbejdsdelingsprincipper 2) foretage grundlæggende registrering af løn 3) foretage beregninger af afskrivninger på anlægsaktiver 4) opstille et regnskab for handelsvirksomheder, servicevirksomheder med noter 5) registrere og udarbejde rapporter fra et relevant økonomistyringssystem 6) foretage analyse af miljøforhold ved brug af indekstal og miljøindikatorer. Adgang til hovedforløbet 16. Udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler og udvise talforståelse 15
Får i tilbagemeldinger fra praktikvirksomheder om dette? Samarbejder I med dem omkring problemstillingen? Erhvervsøkonomi Oplever I udfordringer ift. elevernes motivation i EØ? Hvor meget spiller regnefærdigheder ind her? Hvordan håndterer I disse udfordringer? Hvordan undervises der i faget? Har der været drøftelser i lærergruppen om hvordan der undervises? Rustes elever til praktik med dette fag? Branchetoning/praksisnærhed Følger I løbende op på undervisningen? Hvordan arbejdes der med at udvikle materiale og undervisningsform? Regnefærdigheder og EØ Nås kompetencemålet i faget og i HG generelt? Følges der op på regnefærdigheder/eø evalueringsmæssigt? Forslag til muligheder for at imødekomme udfordringer? Rammebetingelser Hvordan ruster I lærerne til at håndtere problemer/udfordringer med regnefærdigheder og motivation i EØ? (erfa-grupper/netværk) Muligheder for udvikling af tiltag over lærerne ift. at håndtere problemstilling? Er der problemer med input fra folkeskolen? Hvordan håndterer man det som erhvervsskole? Temaer ved interview med praktikelever Elevens baggrund Uddannelsesbaggrund (skal være HG og ikke fx STX) Alder, køn, etnicitet Lidt om motivation for valg af detailuddannelsen Lidt om oplevelsen med folkeskolen hvilke muligheder overvejede du efter grundskolen og hvorfor? Hvordan vil du beskrive dine regnefærdigheder? Om behov for regnefærdigheder i praktikken Giv eksempler på opgaver, hvor det er vigtigt at du kan regne, når du løser opgaver i din virksomhed Giv eksempler på, hvilke regnefærdigheder der kræves i disse opgaver. Fx de fire regnearter, brøk- og procentregning, forståelse af talsammenhænge og talniveauer. 16
Oplever du, at du er klædt godt nok på hvad angår regnefærdigheder i forhold til de opgaver, som du skal løse i praktikken? Hvis nej: Har du fået hjælp fra din skole eller din virksomhed? Har du forslag til, hvad skolen og praktikvirksomheden kan gøre for elever, der kunne have gavn af at få forbedret deres regnefærdigheder? Føler du at du bruger det du lærte på HG? Generelt Regnefærdigheder Erhvervsøkonomi Om behov for forståelse af butiksøkonomi i praktikken Giv eksempler på opgaver, hvor det er vigtigt at du forstår butikkens økonomi Giv eksempler på, hvad det indebærer for dig at forstå butikkens økonomi i disse opgaver Oplever du, at du er klædt godt nok på hvad angår butiksøkonomi i forhold til de opgaver, som du skal løse i praktikken? Hvis nej: Har du fået hjælp fra din skole eller din virksomhed? Har du forslag til, hvad skolen og praktikvirksomheden kan gøre for elever, der kunne have gavn af at få forbedret deres forståelse af butiksøkonomi? Temaer ved interview med elevansvarlige Opgaver i virksomheden, hvor det er afgørende at have regnefærdigheder Giv eksempler på opgaver, hvor det er vigtigt at eleven og medarbejderne kan regne Giv eksempler på, hvilke regnefærdigheder der kræves i disse opgaver. Fx de fire regnearter, brøk- og procentregning, forståelse af talsammenhænge og talniveauer Virksomhedens erfaringer med elevernes regnefærdigheder Har I eller har I haft elever, som ikke kunne leve op til jeres forventninger til regnefærdigheder? Hvis ja, giv eksempler på, hvad eleverne manglede i færdigheder og hvilke konsekvenser det havde for løsning af opgaver Virksomhedens håndtering af elever med utilstrækkelige regnefærdigheder Har I erfaringer med at forbedre elevens regnefærdigheder, mens eleven er i praktik og løser opgaver for jer? Hvis ja, hvordan tilrettelægger I træningen? Har I forslag til, hvordan erhvervsskolen kan medvirke til at forbedre elevens regnefærdigheder? Opgaver i virksomheden, hvor det er afgørende at forstå butiksøkonomi 17
Giv eksempler på opgaver, hvor det er vigtigt at eleven og medarbejderne forstår butiksøkonomi Giv eksempler på, hvad det indebærer for eleven at forstå butiksøkonomi i disse opgaver Virksomhedens erfaringer med elevernes forståelse af butiksøkonomi Har I eller har I haft elever, som ikke kunne leve op til jeres forventninger hvad angår forståelse af butiksøkonomi? Hvis ja, giv eksempler på, hvad eleverne manglede i forståelsen af butiksøkonomi og hvilke konsekvenser det havde for løsning af opgaver Virksomhedens håndtering af elever med utilstrækkelig forståelse af butiksøkonomi Har I erfaringer med at forbedre elevens forståelse af butiksøkonomi, mens eleven er i praktik og løser opgaver for jer? Hvis ja, hvordan tilrettelægger I træningen? Har I forslag til, hvordan erhvervsskolen kan medvirke til at forbedre elevens forståelse af butiksøkonomi? Virksomhedens fremtidige forventninger til rekruttering af elever Hvordan vurderer du virksomhedernes præferencer i forhold til elever på længere sigt? Flere med STX, HHX etc? Flere ældre? Andet? 18
4. Bilag 4: Spørgeskema Kendte baggrundsdata Skole 4. Er du mand eller kvinde? [single] Mand Kvinde 5. Hvilket år er du født? [åben/tal] Årstal [ ] 6. Hvilken klasse går du i? [single] Klasser 7. Hvilke uddannelser overvejer du at tage efter HG? [multipel] Detailhandel Eventkoordinator Finansuddannelsen Generel kontoruddannelse Handelsuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Sundhedsservicesekretær Anden, angiv venligt hvilken [ ] Nu kommer der nogle spørgsmål om dine regnefærdigheder 8. Hvor god er du til at regne? [single] Meget god Godt Midt mellem Dårlig Meget dårlig 9. Har du svært ved at løse følgende opgave? [single] En pose pasta koster 10 kroner uden moms. Hvad koster den med moms? (momsen er på 25 procent) 19
Ja Nej 10. Har du svært ved at løse følgende opgave? [single] Et par sko koster 500 kr. med moms. Hvad koster de uden moms? (momsen er på 25 procent) Ja Nej 11. Har du oplevet at mangle færdigheder i regning på HG? [single] Ja, flere gange Ja, enkelte gange Nej, aldring FILTER: Hvis ja i spm. 11: 12. Beskriv venligst en situation hvor du oplevede at mangle færdigheder i regning. [åben/tekst] [ ] Nu kommer der nogle spørgsmål om faget erhvervsøkonomi 13. Oplever du, at erhvervsøkonomi er spændende et fag? [single] Ja Nej FILTER kun hvis ja i spørgsmål 13 14. Hvilke forhold bidrager især til at gøre erhvervsøkonomi spændende? [multipel] Det der undervises i Måden der undervises på Materialer Fysiske rammer Socialt miljø eller stemning i klassen Andet, angiv venligst hvad [ ] FILTER kun hvis nej i spørgsmål 13 15. Hvilke forhold bidrager især til at erhvervsøkonomi ikke er spændende? [multipel] Det der undervises i 20
Måden der undervises på Materialer Fysiske rammer Socialt miljø eller stemning i klassen Andet, angiv venligst hvad [ ] 16. Oplever du, at erhvervsøkonomi er et nutidigt og aktuelt fag? [single] Ja Nej 17. Tror du, du får brug for det du lærer i erhvervsøkonomi efter HG? [single] Ja Nej 18. Hvordan klarer du dig i faget erhvervsøkonomi? [single] Godt OK Ikke godt Nu kommer der nogle spørgsmål om hvordan faget erhvervsøkonomi kan gøres bedre. 19. Hvilke ting skal efter din mening ændres for at gøre faget bedre? [single] Det der undervises i Måden der undervises på Materialer Fysiske rammer Socialt miljø eller stemning i klassen Andet, angiv venligst hvad [ ] 20. Skriv venligst et forslag til hvordan undervisningen i erhvervsøkonomi kan gøres bedre [åben/tekst] [ ] 21