Møde i VUC Aarhus bestyrelse tirsdag den 29. september 2015 Referat Deltagelse: Til stede: Hans Halvorsen (formand), Claus Christensen (næstformand), Mogens Birkebæk, Sanne Bjørn, Søren Gubi Axelsen, Karin Nørholm og Bente Steffensen Fra ledelsen: Erik Ernø-Kjølhede, Poul Lautrup, Michael Sandberg og Per Lund. Afbud: Jan Ankerstjerne Referent: Peter Cederstrøm Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat af møde 26/05 2015, inkl. underskrift 3. Sommeroptag og aktivitet på AVU og det gymnasiale område herunder de nye EUD og EUX-forberedende forløb i samarbejde med erhvervsskolerne 4. Foreløbige tanker om budget 2016 og kommende år i lyset af de varslede besparelser (bilag 1) 5. Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 (bilag 2 og 2a) 6. Orientering om arbejdet med overtagelse og ombygning af Dalgas Avenue 2, herunder samlet, foreløbig oversigt over byggeøkonomien og indstilling om valg af ombygningslån (bilag 3, lukket punkt) 7. Plan for konkurrenceudsættelse af serviceydelser (bilag 4) 8. Rektors resultatkontrakt 2014 2015. Beslutning om udmøntning (bilag 5) 9. Godkendelse af rektors resultatkontrakt 2015 2016 (bilag 6) 10. Orientering om aktiviteten på Samsø 11. Eventuelt
Hans Halvorsen orienterede indledningsvis om, at bestyrelsesmedlemmet udpeget af Aarhus Universitet, Marianne Ping Huang, grundet stillingskift på Aarhus Universitet er udtrådt af bestyrelsen. Rektor er i proces med at få udpeget nyt medlem, og vender tilbage til bestyrelsen herom. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Punkt 2. Referat af møde 26/05 2015, inkl. Underskrift Referat fra mødet den 26. maj 2015 blev godkendt og underskrevet. Punkt 3. Sommeroptag og aktivitet på AVU og det gymnasiale område herunder de nye EUD og EUX-forberedende forløb i samarbejde med erhvervsskolerne Poul Lautrup orienterede om sommeroptaget på HF. Der er stagnation i søgningen efter konstant stigende søgetal siden 2007. HF-enkeltfag har god søgning, men stort set ingen aftenflade tilbage, og en del hold der blot er halvt fyldt. EUX forløb på Aarhus Business College er kommet godt i gang. HF-Flex har også god søgning, men gennemførelsesprocenten skal forbedres. Der er et mindre fald i HF2, men faldet er markant mindre end ved de øvrige udbydere af HF2 i regionen. Det nyoprettede forløb, HF Stage, er kommet rigtig godt fra start med god søgning, og der er oprettet et hold med 26 kursister. Den nye HF ordblindeklasse har ikke helt den forventede søgning, men klassen er i gang med 14 tilmeldte. Sommerkurser (GS) havde et markant fald og ligeledes færre der gennemfører og består. Der er ikke nogen entydig forklaring på dette. Søgningen til GS i efterårssemestret er uændret. Skolen afventer den kommende HF reform. De politiske forhandlinger forventes genoptaget kort efter årsskiftet. Michael Sandberg orienterede om søgningen til AVU. Søgningen er over det budgetterede og AVU kommet godt i gang. Der er en stigning på Flex på 49% sammenlignet med sidste år. Tendensen er flere lave niveauer end tidligere (basis og F). Holdene er forholdsvis fyldte og dermed ingen stor ledig kapacitet. Der er flere kursister på enkeltfag og færre i klasser. OBU er ligeledes kommet godt i gang og har på DA2 fået rigtig gode lokaler. Reformen har medført øget samarbejde eksternt med fx Aarhus Business College.
Punkt 4. Foreløbige tanker om budget 2016 og kommende år i lyset af de varslede besparelser Sagsfremstilling fra bilag: I den nuværende situation, er det af stor betydning, at der tilrettelægges en bevidst og længerevarende proces, der skal startes tidligst muligt og køre igennem hele forløbet. Det er desuden vigtigt, at medarbejderne involveres mest muligt i processen. Nedenstående tanker skal udelukkende ses som foreløbige tanker om processen. De nævnte besparelser og forbedringer skal således udelukkende opfattes som eksempler ud af flere mulige, ligesom måltallene p.t. kun er vejledende, da budgetarbejdet endnu kun er i sin vorden på skolen (budgetarbejdet får for alvor fart i oktober og november frem mod bestyrelsens godkendelse af budgettet på decembermødet). VUC Aarhus har i runde tal en omsætning på ca. kr. 200 mio. Det betyder, at vi i de næste fire år bliver beskåret med ca. kr. 4 mio. pr. år, således vores budget i 2019 vil være 184 millioner til i princippet den samme aktivitet, som vi i dag råder over 200 mio. til at gennemføre. Det er desuden en mulighed, at der vil komme yderligere besparelser i løbet af de næste 4 år som følge af best practice analyser gennemført af et konsulentfirma for Undervisningsministeriet i 1. halvår 2015. Skolens budget er domineret af omkostninger til den primære aktivitet, undervisningens gennemførsel (73% af budgettet). Lønomkostninger udgør ca. 80 % af det samlede budget. Ledelsen påtænker at inddele arbejdet med besparelser og effektiviseringer i tre hovedområder: 1. Område 1: Ledelsen/direktionen. Overordnede besparelser og effektiviseringer på skoleniveau. Ansvar for den samlede indsats for alle tre områder. 2. Område 2: Samarbejdsudvalget. Forslag, drøftelse og rådgivning om besparelser og effektiviseringer på skoleniveau, herunder personalegoder og generelle konsekvenser for medarbejderne. 3. Område 3: Skolens 5 afdelingsudvalg samt områdeudvalget for det gymnasiale område. Forslag, drøftelse og rådgivning om besparelser og effektiviseringer på afdelingsniveau og områdeniveau. Område 1. Ledelsen/direktionen - Måltal, f.eks. 1 mio. årligt Ledelsen laver indledende analyser og gennemfører dele af besparelserne, f.eks. besparelser, der ikke direkte påvirker medarbejdernes dagligdag væsentligt eller er af tværgående karakter. Det kunne være områder som: digitaliseringsgevinster, Ny-løn midler, servicekontrakter, konkurrenceudsættelse af eksterne omkostninger, indskrænkning i vikardækning i serviceafdelingen, etc.
Ledelsen analyserer og udarbejder katalog for forbedringer/besparelser inden for alle øvrige områder. Kataloget deles op i f.eks.: personalegoder, justeringer i serviceniveauer, konkurrenceudsættelse af områder, der ikke direkte påvirker målopfyldelse, forbedrede indtjeningsmuligheder i kerneområdet (nye aktiviteter, bedre gennemførsel), løn- og personale omkostninger i de enkelte afdelinger. Kataloget skal indeholde et forbedringspotentiale/ sparepotentiale på mere end det ønskede, så afdelingerne har mulighed for at vælge alternativer. Bortset fra mulighederne for alternative indtægter, vil alle besparelsesområder påvirke medarbejdergrupper i et eller andet omfang. Alt efter valg af strategi, vil de enkelte grupper mere eller mindre direkte være omfattet. Inddragelse af medarbejderne i prioriteringen er derfor væsentlig. Det er derfor også væsentligt at alle muligheder skitseres og analyseres. Område 2. SU Måltal, f.eks. 0,5 mio. årligt SU drøfter de overordnede måltal for forbedringer og målene for de enkelte områder. SU drøfter alle forslag, der vedrører de generelle besparelser, som f.eks. konkurrenceudsættelse af serviceområder, efteruddannelse og besparelser på personalegoder etc. Konkurrenceudsættelse af serviceområderne, skal under alle omstændigheder behandles i SU, også selv om de evt. besluttes i afdelingsudvalgene, da der er tale om en væsentlig ændring af forholdene for bestemte arbejdsgrupper. Område 3. Områderne/Afdelingerne. Måltal, f.eks. 2,5 mio. årligt Afdelingerne har ansvar for at drøfte og rådgive om de specifikke besparelser/forbedringer i de enkelte afdelinger gennem afdelingsudvalgene og HF-områdeudvalget og ad-hoc grupper, der kommer med forslag til den faktiske udmøntning. Forbedringerne/besparelserne fordeles mellem afdelingerne efter en overordnet drøftelse i SU, men kunne tage udgangspunkt i en nøgle, der baseres på afdelingernes lønomkostning, hvor alle afdelinger i princippet har samme potentiale. I afdelingsudvalgene har både mellemledere og medarbejdere ansvar for at der laves handlingsplaner, og at målene nås. Men de enkelte afdelinger kan vælge forskellige tilgange, som f.eks. primært at gå efter produktivitetsforbedringer eller f.eks. besparelser på undervisningsmidler eller kombinationer heraf. Forbedringerne bør fastlægges som måltal i mellemledernes resultatlønskontrakter. Såfremt afdelingerne ikke når deres mål, vil ledelsen have ansvar for at målene nås gennem pålagte forbedringer (f.eks. mindre tid til forberedelse, mindre udmøntning af ny-løn midler, besparelser på undervisningsmidler, etc.). Processen skal fra starten have fokus på en planlægningshorisont på 4 år og hvert år revurderes planerne i lyset af de opnåede forbedringer og evt. ændringer i udmeldinger fra ministeriet.
SU vil i slutningen af oktober/primo november blive indkaldt til et ekstraordinært møde om strategi for budget 2016 og de følgende budgetår. Erik Ernø-Kjølhede indledte drøftelsen med orientering om, at der i Forslag til Finanslov for 2016 varsles betydelige besparelser. Der skal effektiviseres/spares 16 millioner over en periode på 4 år. Ledelsen indstiller 4 hovedprincipper for den foranstående proces: 1. Så vidt muligt ingen fyringer på grund af besparelserne. Der gives selvfølgelig ingen jobgaranti det har vi heller ikke i dag, hvis grundlaget for et ansættelsesforhold eller en jobfunktion af den ene eller anden grund falder bort. Ved naturlig afgang vil stillinger ikke nødvendigvis blive genbesat. 2. Stor medarbejderinddragelse i at finde de besparelser der gør mindst ondt og i at finde ideer til besparelser og effektiviseringsforbedringer. 3. Reduceret overskudsgrad. Vi har i de senere år budgetteret med overskudsgrader på 4-5% for at finansiere DA2. I de kommende år vil vi budgettere med overskudsgrader på 1,5 2% (vi vil ikke budgettere til 0, da dette gør os for sårbare i forhold til uforudsete hændelser). 4. Vi har et fire-års sigte i vores budgetarbejde, men vi indfaser besparelser og effektiviseringer etapevis i takt med indfasningen af reduktionen i taksterne. Der skal være mulighed for at ændre undervejs, hvis der sker ændringer i vilkårene. Per Lund orienterede om det vedlagte bilag og de 3 beskrevne hovedområder samt hvad de indeholder. Det er naturligvis ledelsens ansvar at træffe de nødvendige beslutninger, men tanken er, at bruge de 3 platforme til dialog i arbejdet frem mod prioritering. På baggrund af spørgsmål fra Søren Gubi Axelsen om det kunne tænkes, at regeringens varslede besparelser ville blive taget af bordet, svarede Erik Ernø-Kjølhede, at det er højst usandsynligt. Rygterne lyder, at der nærmere kan blive tale om yderligere besparelseskrav til sektoren. Der var en undersøgelse af best practice i foråret på en række VUC-områder, og det kan frygtes, at disse best practice undersøgelser vil blive brugt som begrundelse for at spare yderligere på VUC erne. Derfor kan der udover grønthøsteren på 8%, tillige komme yderligere takstnedsættelser. Mogens Birkebæk og Bente Steffensen bemærkede, at hovedprincip 1 kan blive en bremse og vise sig at være problematisk, hvis det bliver nødvendigt med afskedigelser for at stå stærkest muligt efter besparelserne. Bente Steffensen bemærkede endvidere, at det er vigtigt, at ledelsen er opmærksom på at forsøge at bevare en så god stemning som muligt, og sikre et samarbejde og åbenhed, hvor medarbejderne bidrager med forslag til de bedste løsninger for skolen som helhed.
Erik Ernø-Kjølhede uddybede overvejelserne bag hovedprincip 1 og bemærkede, at der naturligvis ikke kan gives en jobgaranti, men at ledelsen som udgangspunkt vil gøre, hvad vi kan for at løse reduktionen i økonomien uden afskedigelser, hvis det er muligt i forhold til en sund drift. Søren Gubi Axelsen var enig i reduktionen i overskudsgrad, og spurgte om der var andre veje til effektivisering end mindre forberedelse, da der allerede er effektiviseret på netop tiden til forberedelse. Poul Lautrup og Michael Sandberg svarede, at der på HF er effektiviseret med 3% som følge af den nye overenskomst og på AVU er der lagt 2 ekstra timer ind ugentligt. De kommende besparelser ligger udover det der allerede er effektiviseret. Der arbejdes for, at vi sammen skal finde de steder hvor det rammer mindst muligt ind i undervisningen, men der er ingen tvivl om, vi alle kommer til at mærke det som en øget arbejdsbelastning. Beslutning Bestyrelsen bakker op om ledelsens hovedprincipper for arbejdet med besparelserne jf. drøftelse samt det fremlagte bilag. Der var enighed i bestyrelsen om at gennemføre besparelserne med de varslede 2% årligt samt en opfordring til medarbejderne om at gå konstruktivt og aktivt ind i udfordringen med besparelserne og dermed bidrage til at bevare en velfungerende skole. Punkt 5. Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Sagsfremstilling fra bilag I budgettet for 1. halvår 2015 forventedes, jfr. kvartalsrapport for 2. kvartal (bilag 2), et samlet resultat på kr. -6.766.986. Det endelige samlede resultat blev på kr.- 6.766.986, dvs. en forbedring på kr. 44.967. Driftsresultatet for perioden var budgetteret til kr. 3.066.986og blev på kr. - 2.837.132, svarende til en forbedring på kr. 229.854 mio. Indtægter Antallet af årskursister i første halvår er faldet med 23 i forhold til det budgetterede. Dette dækker over en mindre aktivitet i den gymnasiale afdeling (alle uddannelser) på 32 årskursister og en større aktivitet i AVU-afdelingen på 9 årskursister. Samlet er undervisningsindtægterne faldet med ca. kr. 3 mio. Serviceafdelingen har haft en mindre nedgang i indtægterne, grundet et mindre antal GS- årskursister og lidt færre handleplankursister end budgetteret. Udgifter De samlede lønudgifter og udgifter til undervisningens gennemførsel er næsten faldet i takt med faldet i undervisningen og dækningsbidraget fra undervisningen er dermed kun faldet med ca. kr. 0,4 mio. Samlet set har det gymnasiale område haft et fald i resultatet på ca. kr. 0,6 mio. og AVUafdelingen en forbedring på ca. kr. 0,2 mio. Serviceafdelingen har haft et mindre forbrug til øvrige udgifter på ca. kr. 1,5 mio. der dog primært skyldes periodeforskydninger til ekstraordinære driftsomkostninger i forbindelse med flytning til DA2. Desuden har der været ikke realiserede kursustab på obligationsbeholdningen på ca. kr. 0,5 mio.
Ledelsen ser med bekymring på det faldende kursisttal, men er tilfreds med, at det har været muligt, stort set, at reducere omkostningerne i takt med faldet i aktiviteten. Det samlede resultat for 1. halvår 2015 ligger på det forventede niveau. Men prognoserne for antallet af årskursister viser, at VUC Aarhus formentlig også i efteråret 2015 vil opleve en vigende tendens. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling udmeldte i foråret 2015 en dispositionsbegrænsning (besparelse med tilbagevirkende kraft) på 1 %, svarende til en manglende indtægt for VUC Aarhus på ca. kr. 1,3 mio. På baggrund af disse forhold forventer ledelsen p.t. at årets resultat kan ende med et underskud på ca. kr. 2,0 mio. Ledelsen indstiller At bestyrelsen godkender kvartalsrapporten Per Lund gennemgik sagsfremstillingen og tilføjede, at underskuddet kan blive større end de oplyste 2 millioner. Vil ikke blive overrasket, hvis det ender på 3 millioner. De nævnte renter er et ikke realiseret kurstab, men det er ikke endeligt, hvor det lander. Det kan gå hen og vise sig bedre. Beslutning Bestyrelsen tog kvartalsrapporten til efterretning. Punkt 6. Orientering om arbejdet med overtagelse og ombygning af Dalgas Avenue 2, herunder samlet, foreløbig oversigt over byggeøkonomien og indstilling om valg af ombygningslån (lukket punkt) Lukket punkt. Nedenfor refereres den åbne del af drøftelsen. Per Lund orienterede om punktet med overtagelse og ombygning af DA2. Den sene færdiggørelse fra hovedentreprenørens side har medført betydelige meromkostninger, og skolen har derfor ind til videre stoppet alle yderligere forbedringer og vurderer nu alle ønsker om forbedringer enkeltvis og i en samlet prioritering. Herefter var der gennemgang af mulige lånetyper og drøftelse af risiko, herunder vilkår for indog udtræden samt refinansiering. Beslutning Bestyrelsen fulgte ledelsens indstilling om valg af lånetype. Bestyrelsen underskrev låneaftale. Bestyrelsen udtalte samtidig meget stor anerkendelse for den kæmpestore indsats, der er lagt i forhold til at flytte til og få gjort DA2 klar til kursusstart. Alt sammen under et ekstra stort tidspres med forsinkelser i afleveringen af bygningen fra sælger.
Punkt 7. Plan for konkurrenceudsættelse af serviceydelser Sagsfremstilling fra bilag: Alle statslige institutioner er forpligtet af Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver og almindelig god skik om sparsommelig adfærd. Desuden er skolen forpligtet til med jævne mellerum at vurdere, om det stadig er økonomisk fordelagtigt at drive kantine selv. VUC Aarhus anvender i væsentligt omfang SKI-aftaler og aftaler hos IFIRS (indkøbsfællesskab), som f.eks. indkøb af rådgivningsydelser, fødevarer, el, måtteservice, telefoni, møbler og IT-udstyr. Set i lyset af de kommende års besparelser vil ledelsen gerne intensivere arbejdet med at konkurrenceudsætte såvel indkøb som serviceydelser. Ledelsen vil desuden gerne undersøge mulighederne for at konkurrenceudsætte større opgaver, der løses in-house. Desuden skal mulighederne for at anvende SKI-aftaler eller IFIRS-aftaler på alle indkøb undersøges. Målsætningen er at alle indkøb og serviceydelser med en gennemsnitlig årlig volumen på mere end kr. 100.000. inden for 3 år er gennemgået og konkurrenceudsat, enten i form af egentlig udbud, hjemtagning af 2-3 tilbud eller overført til aftaler på SKI eller IFIRS aftaler. I forbindelse med konkurrenceudsættelse af interne opgaver (egne medarbejdere), ønsker ledelsen, at arbejde for at gøre egne medarbejdere klar til at byde på opgaven og at de skal have den nødvendige tid og støtte til at kunne komme med et konkurrencedygtigt bud. Det er ikke en målsætning i sig selv at udlicitere nogen opgaver, men det er et mål at sikre, at skolen til enhver tid får sine ydelser til en konkurrencedygtig pris og kvalitet. Det betyder også, at evt. udbud ikke gennemføres udelukkende som billigste tilbud, men som hovedregel som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Desuden vil alle udliciteringer være omfattet af reglerne om virksomhedsoverdragelse. Oversigt over konkurrenceudsættelse med kommentarer og forventet tidsplan Art Kommentar Forventet tidspunkt Større in-house serviceopgaver Kantinedrift Rengøring Skal ikke nødvendigvis i egentligt udbud, men der skal hjemtages 1-2 tilbud, der kan måles op mod de nuværende omkostninger. Kantinen skal have frem til sommeren 2017 til at etablere en fornuftig forretning i de nuværende lokaler Rengøringen skal konkurrenceudsættes, med mulighed for at egne medarbejdere byder på opgaven. Af hensyn til medarbejderne, skal de have frem til 2017 til at etablere en fornuftig tilrettelæggelse og arbejdsplan, der gør dem rustet Sommer/efterår 2017 Fra efteråret 2016 til sommeren 2017
Løn - Lønfunktionen IT drift/service til udbuddet. Tidsmæssigt skal det koordineres med udløb af overenskomsten på området, der udløber 1. april 2018. En evt. ny arbejdsgiver skal give 6 måneders frist til at varsle ændringer i løn og arbejdstempo. En aftale skal på den baggrund være på plads i god tid inden efteråret 2017 og arbejdet skal derfor påbegyndes i løbet af efteråret 2016. Kan i princippet udliciteres, men med tab af nærhed og formentlig uden større økonomisk gevinst. Alternativt et tættere samarbejde, administrativt fællesskab (f.eks. med base hos VUC Aarhus) Mulighederne for samarbejde med andre eller indgå i Servicefællesskaber skal undersøges Arbejdet påbegyndes næppe før 2017 Foråret 2016 Eksterne serviceleverandører Løn - lønsystemleverandør Revision IT konsulenter Håndværkerydelser Kopi og print Forbrugsmaterialer Den nuværende leverandør af lønsystem har været anvendt i en årrække (SD). Der findes to andre udbydere, der kan anvendes uden udbud. Aftalen skal vurderes på både pris, funktionalitet og service. Skolen har haft samme revisions firma i en årrække og vi er meget tilfreds med samarbejdet. Men det skal konkurrenceudsættes Hænger sammen med IT drift/service. Sideløbende undersøges muligheder for brug af SKI-aftaler eller IFIRS aftaler Der skal udbydes håndværkerydelser for en 3-5 årig periode med fast timepris og øvrige vilkår Den nuværende leverandør har været brugt i mange år. Udbud skal afstemmes med kontraktudløb af aftaler. Det skal undersøges om SKI-aftaler eller IFIRS aftaler kan anvendes. 2016 Foråret 2016 til start januar 2017 Foråret 2016 Efteråret 2015 Påbegyndes 2016 Papirvarer Kan formentlig indgå i en IFIRS aftale 2016 Tryk Kan formentlig indgå i en IFIRS aftale 2016 IT forbrugsmaterialer Kan formentlig indgå i en IFIRS aftale 2016
Bøger, undervisningsmaterialer og I-bøger Markedet skal undersøges og muligheder for at indgå i samarbejde med f.eks. IFIRS skal undersøges 2016 Bank/kreditinstitut/advokat Har været konkurrenceudsat inden for de seneste år 2018-2020 Per Lund gennemgik sagsfremstillingen og det vedlagte bilag. Skolen er gennem arbejdet med overtagelse af DA2 blevet kompetenceudviklet i at gennemføre udbud og er blevet endnu skarpere til at forhandle gode vilkår. Det kommer skolen til at få gavn af i arbejdet med konkurrenceudsættelse af serviceydelser. Hvis bestyrelsen godkender det fremlagte, så drøftes det i samarbejdsudvalget i december. Søren Gubi Axelsen mente, at det er bedst at have funktionerne i huset, frem for udliciteret, og at krav om effektiviseringer også kan medføre stress. Per Lund supplerede sin fremlæggelse med, at det ikke nødvendigvis ender med udliciteringer, men at der konkurrenceudsættes som beskrevet. Ledelsen vil i forbindelse med konkurrenceudsættelsen støtte op om at medarbejdere kan positioneres så stærkt som muligt i eget bud. Alle berørte medarbejdere vil blive inddraget. Beslutning Bestyrelsen tog fremlæggelsen til efterretning og godkendte, at der arbejdes videre som beskrevet. Punkt 8. Rektors resultatkontrakt 2014 2015. Beslutning om udmøntning. Erik Ernø-Kjølhede indledte punktet, og gennemgik de seks indsatsområder i kontrakten. En væsentlig del af lønnen til rektor er via resultatkontrakten tidsforskudt og udmåles til udbetaling én gang årligt. Rektor forlod mødet under bestyrelsens drøftelse af opfyldelsesgraden af resultatlønskontrakten for 2014/2015. Efter en drøftelse hvor der også blev sammenlignet til sidste år for et af indsatsområderne, var bestyrelsen enige om udmålingen. Beslutning Bestyrelsen besluttede en udmøntning på 89,58% af kontaktsummen.
Punkt 9. Godkendelse af rektors resultatkontrakt 2015 2016 Erik Ernø-Kjølhede fremlagde forslag til resultatkontrakt for 2015/2016 for rektor. I forhold til den foregående kontrakt er der reduceret i kompleksiteten og antallet af målepunkter, og der er således lidt færre men større projekter i kontrakten. Dermed en simplificering, men fortsat de samme overskrifter og den samme overordnede ramme, herunder de punkter som Undervisningsministeriet har besluttet skal være obligatoriske i resultatkontrakterne. Mogens Birkebæk spurgte om det er muligt at indføje en sætning i kontrakten om, at der skal afsøges nye uddannelsesområder der kan skabe nye indtægter til skolen. Rektor svarede, at det løbende bliver undersøgt om skolen kan tjene penge andre steder end de nuværende. Men demografien er lidt imod os og det er desuden vanskeligt at opdyrke helt nye uddannelsesområder, da det jo fastsættes centralt, hvilke uddannelser vi må og skal udbyde. Men der arbejdes hele tiden med at undersøge hvor vi kan øge vores indtjening. Poul Lautrup bemærkede, at der ligger et ret stort potentiale i punkt. 2.2 om bedre brobygning mellem AVU og HF. Beslutning Bestyrelsen godkendte resultatkontrakten og bemyndigede rektor til at indgå resultatkontrakter med skolens øvrige ledere. Bestyrelsen opfordrede til, at der hele tiden er øje for nye uddannelsesområder der kan opdyrkes. Punkt 10. Orientering om aktiviteten på Samsø Erik Ernø-Kjølhede orienterede om aktiviteten på Samsø. VUC Aarhus har efter aftale indgået i maj med Samsø Kommune om huslejenedsættelse tilbudt fortsat videotransmitteret HFundervisning ind til videre og under forudsætning af et tilstrækkeligt kursistantal. Desværre er der p.t. blot 6 HF-kursister i alt på Samsø og de er desuden fordelt på forskellige fag. Det er skolens vurdering, at det vil være meget uhensigtsmæssigt at gennemføre videotransmitteret undervisning til Samsø med så få kursister. Skolen har derfor tilbudt de 6 HF-kursister et udvidet flextilbud samt tilbudt, at de kan bruge lokalerne på Samsø som arbejdsplads. Uddannelseschefen for HF-enkeltfag har desuden været til møde med kursisterne. Der gennemføres udover HF-enkeltfagsundervisning også et enkelt hold med FVU dansk i 4-6 timer ugentligt, og den daglige leder af Samsøafdelingen er til stede 2 dage ugentligt. I forbindelse med budgettet for 2016 vil bestyrelsen på mødet til december skulle tage stilling til den fortsatte drift af afdelingen på Samsø.
Beslutning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og bemærkede, at det er ærgerligt og bekymrende for fremtidsudsigterne, at der ikke er flere kursister. Punkt 11. Eventuelt Søren Gubi Axelsen spurgte om status på forhandlingerne om adgangsgivende karakterniveauer til de gymnasiale uddannelser. Rektor oplyste, at det politisk tegner til en mulighed for et karakterkrav på 4, men at det endnu ikke er besluttet. Der kommer muligvis differentierede adgangskrav til de forskellige gymnasiale retninger ligesom det heller ikke er klart, om HF-enkeltfag vil blive omfattet. De politiske forhandlinger ventes genoptaget efter nytår. Bente Steffensen roste medarbejdere og ledelse for at være nået så langt med den nye skole. Det er glædeligt for Aarhus at have et VUC som VUC Aarhus. I bestyrelsen: Hans Halvorsen Claus Christensen Mogens Birkebæk Formand Næstformand Erhverv Aarhus Aarhus Kommune - B&U Erhvervsskolerne/Uddannelsessamarbejdet Sanne Bjørn Afventer udpegning Bente Steffensen Aarhus Byråd Aarhus Universitet Personligt udpeget Selvsupplering Jan Ankerstjerne Personligt udpeget Selvsupplering Karin Nørholm Medarbejderrepræsentant uden stemmeret Søren Gubi Axelsen Afventer valg Afventer valg Medarbejderrepræsentant Kursistrepræsentant Kursistrepræsentant med stemmeret med stemmeret uden stemmeret Erik Ernø-Kjølhede Rektor