De møder ind, når du stempler ud

et værdifuldt valg Nr. 2. 2014 - UNDGÅ STRESS SOM LEDIG - BARSEL: KEND ØKONOMIEN - PETER ARBEJDEDE SIG HALVT IHJEL Døgn-Danmark: De møder ind, når du stempler ud Side 6-13 se side 16 Kom til generalforsamling

Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen 4 8200 Aarhus N Tlf. 7227 7227 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Jonas Norgaard Mortensen redaktion@krifa.dk, tlf: 72277140 Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder i Kristelig Fagbevægelse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 186.800 Udkommer tre gange om året. Krifa Magasinet 2/2014 er udgivet 3. juni Næste nummer udkommer oktober 2014 Forside: Mogens Bentzen, Foto: Søren Kjeldgaard Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Danmark døgnet rundt Det er blevet mere almindeligt at arbejde hele døgnet i Danmark. Når otte til fire-folket går hjem, tager aftenog natholdet over. I magasinet kan du møde værtshusejeren, natportieren og sygeplejersken, der fortæller om det at møde ind på arbejde, når de fleste mennesker ligger hjemme og sover. Du kan også læse et interview med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der siger, at vi i dag arbejder mindre, end vi gjorde tidligere. Men selvom vi har mere fritid, har vi i dag mindre fritid, lyder én af hans pointer. Erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen følger op ved at give en række gode råd til, hvordan vi håndterer de flydende grænser mellem arbejde og fritid. At det kan gå rivende galt på jobbet, kan Peter Mohr tale med om. Han blev netop syg af at arbejde for meget. Da han ramte muren, havde han 900 timer til afspadsering. Mød også Ole Mose Nielsen, der gennem ekstremsport har lært at agere i stress og kaos uden at gå i panik. Egenskaber han blandt andet bruger på sit job i et IT firma. Ole kombinerer gode oplevelser og personlig udvikling ved blandt andet at have løbet syv maraton på syv dage på syv kontinenter. God læselyst Jonas Norgaard Mortensen Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen info@krifa.dk www.krifa.dk Hovednummer 7227 7227 ÅBNINGSTIDER Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 7-22 Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl. 8-16 AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N 7227 7800 ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA www.krifajura.dk KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk KRIFAS AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, 1. 2750 Ballerup... 7227 7238 BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne... 5695 6715 BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby... 7227 7353 ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg... 7513 0822 FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ... 6611 0236 HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning... 9722 5700 HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød... 4826 7700 HOLBÆK...Anders Larsensvej 11, 4300 Holbæk... 5944 4590 KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding... 7550 3355 NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved... 5577 0505 RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ... 8643 6611 ROSKILDE...Ro's Torv 53, 2. 4000 Roskilde... 4632 0700 SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro... 7462 2560 THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted... 9792 1922 AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg... 9811 7000 AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N... 8610 0711

14 16 19 20 24 31 Balance mellem arbejde og fritid Flydende grænser mellem arbejde og fritid stiller krav til vores prioriteringer. Indbydelse til indflydelse Kom til generalforsamling i Krifa. Bliv hørt, kom i dialog og få medbestemmelse. Halvdelen af ledige får stress Jobbet betyder så meget, at det kan give stress at miste det. En stressrådgiver kommer med konkrete råd til at undgå stress som ledig. Han arbejdede sig halvt ihjel En arbejdsdag uden øvre tidsgrænse, 900 overarbejdstimer og et hjertetilfælde på vej. Det gik næsten galt, før Peter Mohr fik sagt fra. Ole løb syv maraton på syv dage på syv kontinenter Ole Mose Nielsen udfordrede sig selv med den mest ekstreme sportslige udfordring. Kend dine rettigheder på barsel Kend de økonomiske muligheder og de grundlæggende rettigheder for barselsorlov. Arbejdsdagenes nætter 6Arbejdsmarkedet stempler aldrig ud. Når otte til fire-folket går hjem, tager aften- og natholdet over. Værtshusejeren, natportieren og sygeplejersken fortæller om at møde ind på arbejde, når flertallet ligger hjemme og sover.

8.28 nyt tilbud til jobsøgende kunder Alle hverdage fra kl. 8.28 til 8.50 hjælper Krifa alle jobsøgende til en god start på dagen med et webinar. Book en karrieresamtale Er du kørt fast i dit job, er du nervøs for at miste det, eller trænger du bare til nye udfordringer? Få hjælp til at komme videre gennem en karrieresamtale. En karrieresamtale foregår med en professionel konsulent telefonisk eller ansigt til ansigt. Samtalen vil handle om dit nuværende og fremtidige arbejdsliv. 7o til 80 procent af de kunder, der får en karrieresamtale, er tilfredse/meget tilfredse med samtalen og siger, at den har givet dem ny energi og inspiration til karriereudvikling og jobsøgning. Webinaret hedder en god start 828 - Godmorgen jobsøgning og er en mulighed for at kickstarte dagen sammen med oplægsholdere og andre jobsøgende. Webinaret kommer omkring emnerne jobsøgning, netværk, ud af comfortzonen, karriereplanlægning og motivation. Du kan sidde trygt hjemme i dine egne omgivelser og få inspiration leveret live og direkte sammen med morgenkaffen. Tilmeld dig på krifa.dk/arrangementer Du sætter dagsordenen Du sætter dagordenen for karrieresamtalens emner. Det kunne for eksempel være: Muligheder for uddannelse og efteruddannelse Jobsøgningsværktøjer: Sparring på CV og ansøgning, brug af netværk og LinkedIn, opfordret og uopfordret jobsøgning m.m. Forberedelse til jobsamtalen Kompetenceafklaring og -udvikling Brancheskift Work-life-balance Arbejdsmarkedstendenser og fremtidens arbejdsmarked. Karrierekonsulenten vil via en coachende tilgang og udfordrende spørgsmål guide og vejlede dig i forhold til din karriere Medlem af A-kasse Krifa Light Krifa Basis Krifa Plus Dine muligheder ½ times karrieresamtale om året Holdes telefonisk Ingen muligheder for karrieresamtale 1 times karrieresamtale om året Valgfrit telefonisk eller personligt møde Bestil din karrieresamtale på krifa.dk/bestilkarrieresamtale. Ubegrænset antal karrieresamtaler med en personlig karrierekonsulent Valgfrit telefonisk eller personligt møde Opsagt eller ledig Er du opsagt eller ledig, har vi ud over karrieresamtalerne tilbud målrettet din situation. Er du opsagt, men endnu ikke fratrådt, har du mulighed for telefonisk sparring med en jobrådgiver. Læs mere på krifa.dk/jobraadgivere. Er du ledig, har du mulighed for at booke alle de samtaler, du ønsker, med en jobkonsulent. Samtalerne kan afvikles enten telefonisk, via Skype eller i afdelingen. Du kan vælge imellem 15 minutter, 30 minutter eller 60 minutter. Læs mere på krifa.dk/samtaler Nyt digitalt univers for jobsøgende Krifa har fået en facebook-side for jobsøgende. Det er en side, hvor vi vil lægge en masse spændende tips, opmuntring og inspiration til jobsøgning, og hvor jobsøgende kan møde andre, der er på vej i nyt job. Det er ikke kun ledige eller kunder i Krifa, der er velkommen på siden. Siden er for alle, og man kan med et like være med i universet. Du finder sitet på dette link: facebook.com/paavejinytjob 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

Mød Krifa ved folkemødet på Bornholm Fra den 12. til den 15. juni kan du møde Krifa ved folkemødet på Bornholm. Krifas telt er slået op i Danchels anlæg i Allinge. Her giver vi inspiration til arbejdslivet, strøm til mobilen og mulighed for at arbejde ved kontorplads med pc. Vi byder på: Morgensang Fyraftensmøder med emner som Er der plads til at være anderledes på dagens arbejdsmarked?" Personalemøde med emnet: CSR hvor meget vil vi det sociale ansvar? Åbent fagligt møde, der tager fat på spørgsmålet: Er der en fremtid for a-kasserne? Åben firmafest med skåltale af Nadeem Farooq, Radikale Venstre. Læs hele Krifas folkemødeprogram på krifa.dk/folkemodet Vi kommer hjem til dig Bliv inspireret via webinarer, når det passer dig. Et webinar er et online møde, hvor du møder en inspirerende vært og andre deltagere direkte på nettet. Undervejs kan du chatte med deltagerne og stille spørgsmål til værten. Det eneste, du behøver, er en computer med internetadgang, en stille og rolig plads og måske et par hovedtelefoner. Et par eksempler på webinarer: Bliv set! Du bliver, hvad du deler! Hvilke signaler udsender du på sociale medier? Få styrke til at nå dine sunde mål Opstart af egen virksomhed - sådan gør du Ferie uden stress SÅDAN! Sådan løser du konflikter og skaber udvikling 10 sunde til din ferie-kuffert Bliv bedre til at håndtere forandringer Det siger kunderne om Krifas webinarer: Cathrine Katzmann, parterapeut: Webinaret fik mig til at reflektere over, hvad jeg selv synes karakteriserer en god taler. (sagt om webinaret Bliv skarp på salg og styrk din karriere) Claus Christian Schjølin: Webinaret med temaet Comfortzonen gav mig lysten til at bryde mønstret... (sagt om temaet Comfortzonen) Vidste du at: 97 procent af deltagerne på Krifas kundearrangementer synes, det var en god oplevelse. 91 procent af deltagerne på et webinar synes, det var en god oplevelse. Tilmeld dig Scan koden, eller gå ind på krifa.dk/arrangementer og se arrangementerne JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 5

ARBEJDSDAGENES NÆTTER Arbejdsdagenes nætter Arbejdsmarkedet stempler aldrig ud. Når otte til firefolket går hjem, tager aften- og natholdet over. Trods skæve arbejdstider og en anderledes døgnrytme holder de af deres job, mødetiderne og den stemning, der indfinder sig, når arbejdsdagen bliver til nat. Tekst: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk Foto: Søren Kjeldgaard 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

ARBEJDSDAGENES NÆTTER Det velkendte Tuborg-skilt lyser op som en hvid-grøn fuldmåne over indgangen til værtshuset i Vejle. The Last Waterhole forsøger sammen med pizzariaerne at holde liv i Vesterbrogade i det begyndende aftenmørke. Der er lys oppe i lejlighederne kl. 21.04. Folk har trukket sig tilbage bag hjemmets fire vægge. Indenfor på værtshuset sidder to stamgæster og læner sig hjemmevant ind over bardisken. Røgsøjlerne fra deres cigaretter søger op mod loftet som røgsignaler. Det er det eneste levn fra indianertiden på Det sidste vandhul. Bøffelkraniet og de gamle cowboypistoler er pillet ned af væggen. Om kort tid relanceres det traditionsrige værtshus som Grannys Pub. Og bag disken står granny. Susanne Sørensen er 47 år, men allerede farmor og mormor til fire. Hun har fem børn. Nattelivet i byen har nydt godt af hendes livserfaring og omsorg de sidste år ofte som den ældre og ansvarsfulde i forsamlingen, bænket bag baren. Men også god for en fest. Siden oktober, hvor hun overtog værtshuset, er festen dog trukket væsentligt mere ud, end hun er vant til. - Jeg arbejder det meste af dagen og aftenen med. I weekenden tit indtil kl. to, for det har jeg bevilling til. I hverdagene har jeg åbent til kl. 22, og så skal der lige gøres rent, inden jeg kan tage hjem, siger Susanne. Ny vin på gamle flasker Selvom de to gæster skodder cigaretterne kl. 21.30 og går hjem, låser hun ikke døren. Der er åbent endnu, hvis nogen skulle komme forbi. To teenagepiger stikker hovedet inden for fem minutter senere. - Hallo, hvad hedder det her sted? spørger den ene. - Det hedder The Last Waterhole, men lige om lidt hedder det Grannys Pub, svarer Susanne hen mod døren. Hun har det nye skilt liggende ude i bagbutikken - klar til at hænge ved siden af Tuborgen ude foran. - Jeg sagde det jo, siger pigen og vender sig mod veninden, inden døren smækker i. Det tager tid at få beboerne i Vejles vestby til at vænne sig til det nye navn. Alle kender vandhullet og dets historie. I 80 erne gik stedet under navnet Hyggestuen og blev kendt i hele Danmark for Hyggestuemordet. For år tilbage lagde den uhyggelige historie til grund for et afsnit af Rejseholdet. Ejeren Arne Jensen blev skudt på klos hold i Dyrehaven i Vejles Nørreskov. Det viste sig at være tjeneren på Hyggestuen, der var morderen. Han havde en affære med ejerens kone. JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 7

ARBEJDSDAGENES NÆTTER I aften er der anderledes udramatisk med blød rock, der i tilpas højde spiller lokalet op. Spillemaskinernes mange farver står i kontrast til mørket, der ellers er det dominerende i krogene, hvor kobberlamperne ikke kan lyse op. Det er en helt særlig arbejdsplads og et helt særligt arbejdsliv. - Jeg ville kede mig sindssygt i et almindeligt arbejde på et kontor. To dage er aldrig ens her. I dag kan her være tomt, i morgen aften fyldt. Klokken er tit 5 lørdag morgen, før jeg går i seng, men jeg har omvendt heller aldrig været god til at sove længe, siger Susanne. Tid på andre tidspunkter Hun har en søn på otte år, som hun har delt samvær med. Når Dan er hos Susanne, holder hun fri en hel onsdag. Han er heller ikke med på Grannys, andet end når han lige får en sodavand og lov til at sidde lidt og spille på sin mors ipad, mens hun gør sig færdig. Så kan han godt lide at fortælle, at han synes det er sejt, at hun er chef. Susanne griner. - Men det er ikke et sted for børn, det her. Han skal ikke se drankerne. Så tager vi hurtigt videre og hygger sammen. Nogen gange kan jeg godt finde på at holde ham hjemme fra skole en hel dag, så vi kan være sammen. Det er jo så fordelen ved de lange vagter. At jeg kan tage fri en hel dag eller flere i træk, siger hun. I morgen skal hun på café med en veninde til morgenmad. På det tidspunkt har de næsten hele byen for sig selv, for alle andre er på arbejde. Så åbner hendes assistent Beth for Grannys kl. 10. Omkring kl. 10.01 står de første stamgæster i døren med trang til en håndbajer. Så går det løs med endnu en dagvagt, der først ender, når aftenen er blevet til nat. - Jeg kan godt lide at være på arbejde og i rum med glade mennesker. For mig handler det om at gøre det til en god aften eller nat for dem, der er her. Det bliver jeg aldrig træt af. Det her kommer jeg til at lave, indtil jeg bliver puttet i jorden, siger Susanne. 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

ARBEJDSDAGENES NÆTTER Et sygehus, der sover På Kolding sygehus er kl. 23.27. To taxaer med tændte lygter udgør det eneste liv på den tomme parkeringsplads, der ellers til daglig er så propfyldt med biler. Den lange, brede og hvide gang er hovedtrafikåren inde på selve sygehuset. Der lugter, som der altid lugter på sygehuse. Godt eller dårligt. Alt efter hvilke minder, sygehuse vækker i kroppen. De brede lamper i loftet tænder sig, efterhånden som censorerne aktiveres ved bevægelser ned ad gangen. Det er noget tid siden, nogen sidst har gået her. Der er helt stille. Selv på barselsafsnittet, hvor lyset er dæmpet i loftet. Eller måske er det altid sådan, også om dagen, hvor lyset bare i stedet kommer ind ad vinduerne. Rundt om hjørnet i vagtrummet lyder der stemmer i et helt normalt toneleje, som dog alligevel virker råbende, fordi alt andet er så stille. Uforudsigelige fødsler Marianne Ravn er sygeplejerske og har været det i ni år. Rutineret, selvom hun kun er 33 år. Hun er mødt ind kort for inden og taler med sin kollega om de patienter, der er indlagt denne nat. På store skærme på væggen, fordyber hun sig i navne og betegnelser, der for utrænede mennesker er komplet latin. - I nattevagterne er vi færre på arbejde end om dagen og aftenen. Nogle nætter er stille og rolige, og der er tid til at smække benene op. Andre er meget travle, hvor vi modtager fire eller fem nye barselspatienter, siger Marianne. Fødegangen ligger lige rundt om hjørnet. Hvis der opstår komplikationer efter fødslen, eller hvis den er foregået ved kejsersnit, kommer mor og barn over på barselsafsnittet. Her holder Marianne og kollegerne et professionelt øje. Marianne er uddannet ammekonsulent, så hun er også en velkommen hjælp, når den lille har svært ved at få amningen i gang. Omkring midnat lister hun den tunge dør op og kigger ind på en stue med to senge. Der står en lille, gennemsigtig vugge imellem dem, og en lille mørk hårtop stikker op over dynen. Babyens forældre sover ikke endnu. Fjernsynet kører ubemærket på væggen. Marianne kigger ned på den lille og taler interesseret med de nybagte forældre. Kort efter siger hun godnat og går fra stuen. Nærvær og vagttelefoner De fleste mødre og deres børn bliver sendt hjem få timer efter fødslen, og de har mulighed for at ringe ind, hvis der opstår problemer derhjemme. I nat er det Marianne, der har vagttelefonen. Eller faktisk to, for den ene er for barselsafsnittet og den anden modtager alle de ambulante opkald fra familierne, der ringer ind til afdelingen. De hænger trådløst og fylder de to forreste lommer på den hvide kittel. - Hvis jeg er inde ved patienterne, og den ringer, tager jeg altid telefonen, og så beder jeg dem ringe igen kort efter. Nogle gange bimlebamler det samtidigt fra den anden telefon, med opkald fra stuerne, og så kan det blive lidt hektisk, siger Marianne. JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 9

ARBEJDSDAGENES NÆTTER I nat er ni ud af 14 stuer besat. Kortvarigt bryder lyden af gråd stilheden på gangen. Den lyd af gråd, som kun kan komme fra et helt nyfødt menneske. Der bliver stille igen. Mariannes kolleger har været inde på alle stuer for at sige godnat tidligere på aftenen. I aften er indtil videre stille. Der er mere gang i den i weekenderne. Og mandag og onsdage hvor de fleste planlagte kejsersnit finder sted. Men generelt er der mere roligt om natten, når patienterne sover. - Det kan være helt afstressende i forhold til mine dagvagter, så ofte er nattevagterne til også at lære kollegerne bedre at kende. Men man skal kunne sove, når man kommer hjem, ellers holder man ikke til det, siger Marianne Ravn, lige inden den ene vagttelefon ringer kl. 01.15. At være godt gift Hendes egne børn sover trygt derhjemme nu. De er otte, seks og tre år gamle. Når hun får fri kl. 7.15, har hendes mand afleveret børnene, og så sover hun til kl. 15, så hun er frisk og udhvilet, til de kommer hjem. Marianne kan godt finde på at ligge sig og putte med børnene om aftenen, når de skal i seng. Det sker, at hun falder i søvn sammen med dem. - I dag har jeg haft hele dagen alene med min næstældste datter derhjemme, fordi en nattevagt giver fri på andre tidspunkter. Det giver en frihed, når man har børn, og det giver luft til hele familien. Jeg har implicit sagt ja til den arbejdsform, fordi jeg er sygeplejerske, og det har jeg det rigtig fint med, siger Marianne Ravn. Skæve arbejdstider udfordrer Nogle mennesker foretrækker at arbejde på skæve tidspunkter, fordi det giver dem fordele i andre aspekter af arbejds- og familielivet. Sådan siger Karen Albertsen, der er psykolog, arbejdsmiljøforsker og ekspert i arbejdstid og balance mellem arbejde og privatliv. - Praktiske ting, som ellers kan volde vanskeligheder, er nemmere, hvis man engang imellem har fri i dagtimerne. Man kan nå i banken eller på kommunen. Og sådan oplever nogle, at det kan være lettere at få en hverdag til at hænge sammen. Generelt tyder forskningen dog på, at det er sværere at opnå balance mellem arbejde og privatliv, når man arbejder på skæve tidspunkter. Specielt kan det være vanskeligt at få de skæve arbejdstider til at hænge sammen, når man har små børn. Samtidigt tyder meget på, at det bliver stadig mere almindeligt med arbejdstider, der ligger ud over de normale 8-16-tider. Liberaliseringen af Lukkeloven resulterer eksempelvis i flere butiksansatte med aftenog weekendarbejde. - Der er også opstået døgnbetjening inden for mange serviceerhverv, så kunder kan ringe døgnet rundt eller i de fleste dagtimer hele ugen. Den udvikling betyder, at der jo er nogle mennesker, der skal være på arbejde på de tidspunkter, siger Karen Albertsen. Selvom aften- og natarbejde generelt har nogle negative helbredsmæssige og sociale effekter, så er der nogle mennesker, som oplever det som den mest optimale måde at være på arbejde på. Der er ofte mere ro om aftenen og natten. - Ofte er der heller ikke en chef, der kommer og blander sig, så der er mere frihed til selv at organisere opgaverne. Og så er der en anden stemning med færre sociale krav. Når der ikke er så mange mennesker eller kolleger omkring en, kan det opleves som en aflastning ikke at skulle forholde sig til så meget, siger Karen Albertsen. 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

ARBEJDSDAGENES NÆTTER Et tidligt check-in Kl. er 4.58, da glasdørene på First Hotel Kolding glider til side og byder velkommen ind i en oplyst lobby, der står i lysende kontrast til det tidlige morgenmørke udenfor. Et bud med postjakke og lys på hjelmen skridter målrettet ind og smider morgenens aviser i receptionen, der rejser sig for enden af den brede, lyserøde løber. Bag den står Mogens Bentzen. Han er natportier på hotellet og gennem 20 år i den branche, har han totalt vendt op og ned på dag og nat. Mogens arbejder nemlig faste nattevagter fire nætter om ugen. Denne tidlige morgen er han dog mere mærket, end han plejer. Han har lige haft ferie, og så er rytmen ude af kroppen. Men den følelse er væk allerede i aften, når han igen møder ind kl. 23, siger han. Han er glad for sine arbejdstider, men forstår godt, de kan virke pudsige for andre mennesker. - Mennesker er ikke skabt til at arbejde om natten. I tidernes morgen stod vi op ved solnedgang og gik i seng ved solnedgang, men sådan er samfundet jo ikke indrettet i dag. Der er rigtig mange, der arbejder om natten nu, men det er stadigvæk ikke alle, der kan klare det, siger Mogens. Han står ofte for at oplære de unge natportiere, som får weekendvagterne, og der er han klar i spyttet omkring, hvordan de bedst kommer gennem vagterne. - Jeg siger ligeud, at de skal lade være med at gå i byen bagefter eller hjem og spille computer, når de får fri her. De skal hjem og sove. Som minimum seks timers søvn, for ellers går man død. Og så skal de ikke drikke energidrikke for at holde sig vågen, for det virker kun efter den første dåse, siger Mogens. En stabil rytme Han drikker selv sin ration af almindelig koffein sådan en nat. Og så har han et helt stabilt søvnmønster, der tillader ham at arbejde som natportier. Når han har fri lidt efter kl. 7, tager han hjem og sover til kl. 14. Så står hans lille hund, en mops, ofte og kradser på døren og vil have en luftetur, og så står han op. Kl. 23 tager han igen afsted mod hotellet. En rytme, der har passet både Mogens, hans kone og deres tre børn godt i mange år. Han har ikke set mindre til sin familie, end alle andre fædre, som han siger. Nu er han blevet 50 år, morfar, og snart er det kun en datter, der bor hjemme. JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 11

ARBEJDSDAGENES NÆTTER - Jeg kan da godt mærke, jeg er blevet ældre. Jeg er jo ikke 18 år mere. Nu gør det avs, hvis jeg for eksempel bare skal arbejde en lørdag nat i en weekend. Så vil jeg hellere tage begge vagter i weekenden, for ellers er hele min søndag alligevel ødelagt, siger Mogens om de udfordringer, der trods alt er ved at vende dag og nat på hovedet. Han tager for det meste også kun weekendvagterne, når det ikke går op med de andre natportiere. Han er ansat til nattevagter i hverdagene, for så har han nemlig weekenderne fri, som helt normale mennesker har det: - Jeg kan godt tage hjem fra arbejde en tidlig fredag morgen og så nøjes med en middagslur senere. På den måde er jeg træt fredag aften, og når jeg så vågner lørdag morgen, er det som en helt almindelig weekend for alle andre, siger Mogens. Fixopgaverne tilhører natten Han har for et øjeblik sat sig yderst på stolen i kontorlokalet. Han kan se receptionen derfra, og lyden af ingenting derude fra afslører nemt, når der kommer en gæst ned eller nogen ind fra banegårdspladsen udenfor. Alligevel sidder han for det meste ude bag receptionsdisken i lobbyen om natten. Med overblikket. Og ansvaret. Her ordner han regnskab og andre administrative ting, og han sætter pris på fixeopgaverne, som hans kolleger og chefer kalder det. For det kan blive for kedeligt, hvis det bare handlede om at tjekke gæster ind og ud. I nat har han brugt tid på at tjekke en stor gruppe konferencedeltagere ind på forhånd. Natten har været stille, som 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

ARBEJDSDAGENES NÆTTER De mest og de mindst skæve job De arbejder mest uden for dagtimerne: Rejse- og luftfartsmedarbejdere....88 % Brandmænd, reddere og vagter....60 % Bus- og taxachauffører, lokoførere....53 % Politi- og fængselsbetjente....52 % Specialpædagoger....51 % Læger....44 % Sygeplejersker og SOSU er............................................42 % Kokke og tjenere....42 % de fleste nætter er i hverdagenes nætter. - Lidt efter kl. 2 ankom der nogle til sent check-in. Det er typisk Manchester-ruten, der lander i Billund sent tirsdag nat. Dem ser vi tit. Senere på natten kom et gæst ned efter en hovedpinepille og en anden efter en cola, men ellers har her været roligt. Der er flere, der siger, at tiden mellem kl. 3 og 4 er mest udfordrende i forhold til ikke at døse hen, for der sker meget lidt. Men jeg bliver først træt, når jeg sidder i bilen på vej hjem, siger Mogens. Arbejdsglæde og erfaring Han kan også skænke en øl eller en kop kaffe i hotellets restaurant, hvis det bliver nødvendigt. Ofte giver det anledning til lidt dybere samtaler med de gæster, der tit overnatter på hotellet. Her mærker Mogens, at hans alder har en betydning for kontakten til de mennesker, som hans yngre kolleger har sværere ved at komme ind på. - Vi natportiere holder længe i branchen. Jeg tror, det er, fordi vi er så glade for vores arbejde, vi er vores egne. Vi skal kunne træffe hurtige beslutninger, når der opstår uventede situationer. Og så er der ikke alle de chefer, der render rundt om natten, griner Mogens og går ud i receptionen. Kl. er 05.50, og morgenens første gæst tjekker ud. Banegårdspladsens mørke er blevet fortrængt af den første spæde morgensol. En midaldrende mand i jakkesæt og med en mappe under armen skridter hastigt mod banegården, og flere kommer cyklende i samme retning. Dem, der ikke er på vej hjem, er på vej på arbejde. De arbejder mindst uden for dagtimerne: IT-konsulenter....2,5 % Revisorer, rådgivere og analytikere....2 % Murere, VVS ere...2 % Direktions-, læge- og advokatsekretærer....2 % Bogholdere....1 % Ingeniører og arkitekter....1 % Jurister...1 % Tekniske tegnere....0 % 16.300 beskæftigede har udfyldt spørgeskemaet Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012. Personerne er delt op efter, om der er krydset af ved 'Fast dagarbejde'. I resultaterne præsenteres procent med andet end fast dagarbejde. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spiller skæve arbejdstider ind på helbredet? Som udgangspunkt er mennesker dagdyr, og det udfordrer vores biologi at arbejde om natten, siger Anne Helene Garde, der er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her viser forskning og undersøgelser, at natarbejdere har en større risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdomme og brystkræft. Men med det forbehold, at mennesker er forskellige, og at den øgede risiko måske knytter sig til andre forskelle mellem dag- og natarbejdere og ikke alene til det faktum, at han eller hun arbejder om natten. - Men de akutte effekter kender vi med sikkerhed. Der ved vi, at natarbejde gør en træt, irritabel og mindre opmærksom på en anden måde, end folk, der er udkørte, når de tager hjem fra arbejde kl. 16. Arbejder man en hel nat, er man træt, og vi ved, at har man for eksempel været vågen i 18 timer, svarer det til en promille på 0,5, og allerede der må man jo ikke køre bil, siger Anne Helene Garde. Det har ikke tilsvarende negative effekter på helbredet at arbejde aften og weekend. Det er ikke undersøgt, om arbejdsglæde og tilfredshed med netop at arbejde om natten, kan give en modsvarende positiv indvirkning på helbredet hos nattevagterne, men det er et interessant spørgsmål, siger Anne Helene Garde. JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 13

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSMARKED Find balancen mellem arbejde og fritid Vi arbejder mindre end tidligere og har mere fritid end tidligere. Men flydende grænser mellem arbejde og fritid stiller krav om at finde sine egne grænser. Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk, og Ove Klausen, ove@krifa.dk Vi arbejder ikke så meget, som vi har gjort, og har derfor mere fritid. - Den tid, vi bruger på arbejde er mindre end tidligere, men mange har en fornemmelse af, at de gør det. Det hænger sammen med, at arbejdet for mange har bredt sig ud over arbejdspladsen og den tid, vi er dér, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Mere fritid, men mindre fri tid Selvom vi har mere fritid, har vi i følge Jesper Bo Jensen mindre fri tid. Når vi ikke føler, vi har mere fritid, mener han, det skyldes, at det er blevet et individuelt ansvar at styre fritiden, og fordi alt det, vi foretager os i vores fritid, skal have et formål og er aftalt og planlagt. - Tidligere var det reguleret, hvornår vi havde fri. Du fik fri fra arbejde, hentede for eksempel børn i daginstitutionen og klarede indkøb på vejen hjem, og når du kom hjem, havde du fri. Overdriver tiden til arbejde Nogle overdriver, hvor meget de arbejder, fordi deres arbejde er det, de helst vil. De bruger det, at de arbejder meget som en undskyldning for, at de ikke har så meget tid til deres familie og venner, mener Jesper Bo Jensen. Han fortæller, at undersøgelser viser, at de, der arbejder 45 timer om ugen i virkeligheden arbejder 42-43 timer. De, der arbejder 55 timer om ugen, arbejder i virkeligheden 48-49 timer; og de, der arbejder 70 timer om ugen, arbejder i virkeligheden 60 timer. Men de, der arbejder 37 timer, arbejder også 37 timer. Drømmen om at lave ingenting Unge tager lettere på tingene. Jesper Bo Jensen henviser til en interviewundersøgelse blandt 15-18-årige. - Noget af det, de drømmer om, er, at lave ingenting, at have en pause, hvor der ikke sker noget. De tænker anderledes end generationerne over dem, som vil have styr på alt og planlægger, hvordan de skal få et stort hus og en god karriere. De unge tager livet mindre alvorligt og i det tempo, de kan. De tænker anderledes. Det at få familie og børn og et godt job er ikke for dem den eneste opskrift på et lykkeligt liv. Fleksibilitet begge veje Erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen har gode råd til at håndtere de flydende grænser mellem arbejde og fritid. Hun understreger, at fleksibiliteten bør gå begge veje. Når arbejdsgiveren kan bede en medarbejder om at bruge ekstra tid på arbejde, skal medarbejderen også kunne tage fri for at deltage i for eksempel en datters skuespil. God økonomi i tilfredse medarbejdere Hun påpeger, at fleksible arbejdstider er til gavn for både medarbejderne og virksomheden. - Man kan efter min mening godt have fokus på både tilfredse medarbejdere og virksomhedens bundlinje, for det er ikke uforenelige størrelser. For mig hænger forretningsdimensionen sammen med medarbejdertrivsel. Medarbejderne skulle gerne have lyst til at give noget til arbejdspladsen og have en interesse i, at virksomheden klarer sig godt. Det betyder meget for en virksomhed, at medarbejdere trives. For gør de det, tænker de bedre, planlægger bedre og er mere kreative, siger Vivi Bach Pedersen. Sæt dine grænser Vivi Bach Pedersen siger, at det er forskelligt, hvordan vi trives med fleksible arbejdstider, og at vi hver især skal finde vores måde og grænser i samarbejde med familie, leder og kolleger. - Vi skal finde vores grænser sammen med andre og huske at melde dem ud. Men vi skal ikke altid begrunde og undskylde vores prioriteringer. Vi skal huske at have os selv med i både jobbet og fritiden. Måske skal vi vælge fra, så vi igen kan trække vejret i stedet for at blive klemt mellem for mange krav, siger Vivi Bach Pedersen. 14 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSMARKED Vi skal finde vores grænse sammen med andre og huske at melde den ud. Erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen Selvom vi har mere fritid, har vi mindre fri tid Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 15

GENERALFORSAMLING Indbydelse til indflydelse - kom til generalforsamling i Krifa - Jeg ser frem til efterårets generalforsamlinger for kunder i Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening, og jeg håber, at du møder op, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen Nordjylland - Vores generalforsamlinger giver dig en god mulighed for at få indflydelse på, hvordan Krifa skal udvikle sig. Og de giver os en god mulighed for at høre, hvad du mener om os og ønsker af os, siger Søren Fibiger Olesen og fortsætter: Dialog - For mig er dialog et omdrejningspunkt i vores generalforsamlinger. Men dialogen er ikke kun en mulighed hvert andet år på generalforsamlingerne. Du er altid velkommen til at kontakte mig, også hvis du ikke har mulighed for at komme til generalforsamling. Bestem På generalforsamlingerne bliver der valgt medlemmer til vores regionsbestyrelser. Sammen med hovedbestyrelsen er de Krifas repræsentantskab. De vælger, hvem der skal være formand for Krifa, og hvem der skal sidde i hovedbestyrelsen. - Repræsentantskabet er Krifas øverste myndighed. Generalforsamlingerne er en krumtap i vores foreningsdemokrati. Og du er inviteret til at være med til at bestemme, understreger Søren Fibiger Olesen. Nordjylland Onsdag 5. november Vejgaard Hallen Vejgård Torv 3, 9000 Aalborg Formand: Christian Steen Gæst: Peter Mygind Vestjylland Tirsdag 18. november Aulum Fritidscenter Markedspladsen 10, 7490 Aulum Formand: Jonna Dencker Gæst: Peter Mygind Østjylland Torsdag 6. november Krifa Aarhus Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N Formand: Niels Henrik Kjær Lassen Gæst: Peter Mygind Vær opmærksom på, at mange gps'er ikke kender Klokhøjen. Kør i stedet efter Lisbjerg Parkvej, 8200 Aarhus N. Sydjylland Mandag 27. oktober Højskolen Østersøen Flensborgvej 48-50, 6200 Aabenraa Formand: Magnus Haushøj Søndergaard Gæst: Peter Mygind Fyn Tirsdag 11. november Krifa Fyn Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ Formand: Arne S. Christensen Gæst: Peter Mygind Vestjylland Sydjylland Østjylland Fyn 16 KRIFA MAGASINET JUNI 2014

PROGRAM VIGTIGT Tilmelding gerne hurtigst muligt, dog senest 10 dage før arrangementet på forsiden af krifa.dk. Du kan også tilmelde dig på et af vores kontorer eller ved at ringe på 7227 7227. Alle kunder er velkomne til selve generalforsamlingen - men til spisning og foredrag har vi et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle princippet. Forslag til bestyrelseskandidater og forslag/idéer til regionsbestyrelsen sendes til Krifa Aarhus på pol.sekr@ krifa.dk senest 10 dage før generalforsamlingen. Program fælles for alle aftener Der er mulighed for en let anretning fra kl. 17.45. Selve programmet starter kl. 18.30, og vi slutter senest kl. 21.30. Dagsorden til generalforsamling 1. Velkomst og indledning 2. Godkendelse af dirigent 3. Orientering om Kristelig Fagbevægelses aktiviteter og resultater 4. Debat 5. Valg til regionsbestyrelsen 6. Medlemsforslag/idéer 7. Eventuelt Kaffe Som afslutning på aftenen har vi inviteret en gæst. Læs til højre om de spændende foredrag og tjek, hvem der kommer i dit område. INSPIRERENDE FOREDRAG GENERALFORSAMLING Foto: Stine Heilmann Oplev Peter Mygind med foredraget "Arbejdsglæde og det gode liv". Et foredrag, der handler om vigtigheden af at få sit arbejdsliv til at hænge sammen med det gode liv - og omvendt. Det er ikke altid let, men det er vigtigt! Bornholm Bornholm Mandag 3. november Krifa Bornholm Store Torv 15, 1., 3700 Rønne Formand: Finn Jarnvig Gæst: Direktør Fredrik Romberg Oplev direktør Fredrik Romberg fra Business Center Bornholm fortælle om sit arbejde og organisationens idégrundlag. Samt debat om hvordan Krifa som faglig organisation kan bruge dem. Nordsjælland Hovedstaden Nordsjælland Onsdag 19. november Krifa Hillerød Møllestræde 9, 3400 Hillerød Formand: Finn Jarnvig Gæst: Hans Andersen Syd- og Vestsjælland Hovedstaden Onsdag 12. november Københavns Kulturcenter Drejervej 15-17, 2400 København NV Formand: Claus Munk-Rasmussen Gæst: Peter Mygind Syd- og Vestsjælland Torsdag 30. oktober Scandic Ringsted Nørretorv 57, 4100 Ringsted Formand: Vera Lund Hansen Gæst: Peter Mygind Oplev Hans Andersen, medlem af Folketinget for Venstre og medlem af beskæftigelsesudvalget. Oplæg og debat om udfordringerne på arbejdsmarkedet. JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 17

Inspiration på farten Gratis fagforening - hvis du er under uddannelse og under 30 Vil du have mere arbejdsglæde, større effektivitet eller bedre balance i dit liv? Find den Krifa-podcast, der rammer dit behov. Vælg fx mellem Sådan bryder du vanen og når dine mål - forfatter Torben Wiese Humor i hverdagen - foredragsholder Karen-Marie Lillelund Pssst! Kender du en, der er under 30 år og under uddannelse? Undgå mobning på arbejdspladsen - skuespiller Peter Mygind Spis rigtig mad og få mere overskud - kokkene Thomas Rode Andersen og Tilde Jo Maarbjerg Hør dem på: krifa.dk/podcast eller gennem vores nye iphone-app: God arbejdslyst. Du kan også abonnere. Der kommer en ny hver uge. Er du elev, lærling eller er studerende på fuld tid? Og under 30 år? Så meld dig ind i Krifa Start og få: Rådgivning om uddannelse og karriere Faglig og juridisk hjælp Tjek af ansættelseskontrakt Hjælp til eksamensangst Webinarer og podcasts Og meget mere Ring til os alle hverdage 7-22 eller se mere på krifastart.dk

JOBSØGENDE Halvdelen af ledige mennesker får stress Jobbet betyder så meget for vores identitet, at det kan give stress at miste det. Men problemet kan forebygges. Stressrådgiver Helle Alsted giver konkrete råd til at undgå ledighedsstress. Tekst: Anne Rahbek, ara@krifa.dk - Stress hos jobsøgende kommer for det meste af den usikkerhed, der er forbundet med at være ledig, fortæller stressrådgiver Helle Alsted. Hun har specialiseret sig i stress hos ledige og har udgivet den første danske bog om emnet. - Ledighedsstress bliver desværre mere og mere udbredt. Undersøgelser viser, at næsten hver anden ledige har svære symptomer på stress. Symptomerne er de samme som for arbejdsrelateret stress, og ledighedsstress kan også påvirke dig både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt. Se ledigheden som et job Ifølge Helle Alsted skyldes stressen ofte, at vi tillægger arbejdet alt for stor betydning for vores identitet. Mange ledige føler, at de har mistet deres identitet, når de ikke længere har deres job, og det kan derfor være svært at forlige sig med ledigheden. - Det er vigtigt at huske, at vi ikke kun er mennesker med én identitet. Vi har mange forskellige identiteter, og arbejdet er kun en af dem. Det er vigtigt at se på det hele menneske. Hvem er vi, når vi ikke er på arbejde? Vi skal hente energi og livsglæde i andre dele af det daglige liv, for eksempel gennem gode sociale relationer og familiesamvær. På den måde er det lettere at tackle og acceptere ledigheden, og man stresser ikke over situationen på samme måde. Hun fortæller, at det at have en struktureret hverdag er vigtigt for at forebygge stress. Man skal se jobsøgningen som et job og huske at holde fri om aftenen og i weekenden. På den måde får man også en hverdag, der kredser om andet end ledighed. - Det er vigtigt, at man som ledig kommer ud og opsøger fællesskaber. Det kan nemlig påvirke stressniveauet negativt, hvis man ikke snakker, griner og græder med andre. Kom ud og oplev glæden ved livet og hverdagen gennem sociale fællesskaber og sjove fritidsaktiviteter. Når symptomerne er alvorlige Helle Alsted understreger, at det er vigtigt at tage symptomerne på stress alvorligt. Har man alvorlige symptomer, vil det nemlig kræve professionel hjælp at komme af med stressen, inden man er klar til at komme tilbage til jobsøgningen. - Føler man sig meget stresset, skal man finde ud af, om der er noget i hverdagen, man kan ændre for at øge trivslen. Er symptomerne meget alvorlige, skal man tage til læge, der kan vurdere, om man skal sygemeldes og have professionel hjælp. Når man er ramt af ledighedsstress er det vigtigt, at man får hjælp til at geare helt ned, så stresshormonerne får tid til at forsvinde fra kroppen, fortæller hun. - Man skal generelt huske, at nogle ledighedsdage er gode, andre er dårlige. Det er hårdt at være ledig, og du skal give dig selv lov til at være frustreret og træt. Det er bare vigtigt at være opmærksom på, at de dårlige tanker ikke må fylde alle dage. Læs mere om Helle Alsted på www.ledigudenstress.dk JUNI 2014 KRIFA MAGASINET 19

FAGLIG SAG - Nu ved jeg, man kan blive syg af at arbejde for meget Peter Erich Mohr stod til rådighed for sin arbejdsgiver døgnet rundt. Da han ramte muren, havde han 900 timers overarbejde og et hjertetilfælde på vej. Tekst og foto: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk Der var en dag, som var særlig lang. Peter stod op i sit hjem i Varde og kørte til Brørup apotek ved Kolding for at fixe dagens første maskine På vejen derud ringede Vejle apotek. Da han så nåede til Brørup ringede Aalborg. Så der tog han op, før han kørte til Vejle. I Vejle ringede Glostrup, og på vej til Glostrup ringede Ikast. Og da han nåede til Ikast var det blevet næste morgen. Peter Erich Mohr havde da været på arbejde i 27 timer uden pauser eller søvn. Han arbejdede som servicetekniker med at reparere apotekerrobotter af den slags, der spytter medicinpakninger ud til kunderne, når de kommer på apoteket med deres recepter. Et vigtigt job, for folk skal jo have deres medicin, som Peter pligtopfyldende siger med en rund tysk accent. Netop sin tyske oprindelse giver han æren for sin arbejdsomhed og stædighed. Kvaliteter, der i sidste ende dog næsten kostede ham livet. være så slemt. Men jeg blev klogere, siger Peter, der fyldte 60 år i foråret. Men det var en lang proces, der gik forud for, at Peter blev sýg. Først var de tre kolleger om opgaven. Så fik den ene stress, og den anden sagde op. Der blev ikke ansat nye i stedet, og den virksomhed, der skulle hjælpe med servicen af maskinerne, forsvandt hurtigt igen, fordi den ikke blev betalt. Servicetelefonen, der havde døgnåbent, flyttede permanent ned i Peters lomme og på hans natbord. - Engang stillede jeg telefonen videre til kontoret i Århus, så jeg kunne få noget søvn. Men det gav ballade. Og patienterne står jo også og venter på deres medicin, når maskinen ikke virker. Så måtte jeg jo afsted babu-babu midt om natten. Det skete ofte, siger Peter. Det gik ud over hans sociale liv med de to voksne døtre, men også med vennerne. De vidste, at Peter havde sin vagttelefon med, hver gang han dukkede op. Måske nok en grillpølse, men rødvin blev det ikke til. Måske skulle han ud og køre. Han vidste det jo ikke. Peter besluttede sig for, at sige fra over for sin chef, da han begyndte at mærke smerter i brystet. Han fik en fyring som svar. På vej derfra blev smerterne værre. Peter blev kørt direkte på hospitalet med en mislyd på hjertet, der viste sig at være en aneurisme, en udposning på pulsåren. Beskeden var klar: Du skal stoppe med dit arbejde nu. Det er slut med at løfte tunge ting, slå græs og dyrke sport. - Jeg tænkte, at sådan er det så. Så må jeg lade være med det, og så må vi se, hvor gammel jeg bliver. Jeg gik fuldstændigt ned og måtte til psykolog. Peter brugte to år på at komme sig. I dag, to år efter, er 60-årige Peter raskmeldt fra den depression og stress, der ramte ham efter hans arbejde som servicetekniker. Han arbejder nu i en virksomhed, hvor kolleger og chef sørger for, at han går kl. 15.30 uden vagttelefon eller uløste opgaver. Selvom hans tyske arbejdsomhed ikke har ændret sig, har han lært en vigtig lektie. I en periode på flere måneder er Peter den eneste servicetekniker i virksomheden, og hele Danmark er hans område. - Jeg havde et lignende job i Tyskland, hvor jeg kørte i hele Europa. Jeg kunne fræse fra England til Schweiz, og så skulle jeg lige tage Amsterdam på vejen. Men det ræs gad jeg ikke mere. Da jeg søgte i Danmark tænkte jeg Ah Danmark, det er 350 kilometer i længden og 250 i bredden, det kan ikke 20 KRIFA MAGASINET JUNI 2014 Dokumentér dine timer! Peter henvender sig til Krifa, da han bliver afskediget, og han har meget overarbejde. Reglerne siger, at man ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på 4 måneder. Det har Peter. Men en ændring i Peters kontrakt gør, at han ikke har ret til udbetaling af overarbejdstimer. Kort efter erklæres virksomheden konkurs. Sagen blev afsluttet ved byretten med en godtgørelse på to måneders løn til Peter. Nu håber Peter og hans advokat, at Lønmodtagernes Garantifond måske vil dække nogle af de tabte timer. - Det havde stor betydning for afgørelsen i sagen, at Peter havde noteret sine arbejdstimer ned, og at han løbende havde gjort sin arbejdsgiver opmærksom på de mange timer. Er man i en situation som Peters, er det vigtigt, man gør det samme, siger Peters advokat i Krifa, Bjørn Holtze