Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Relaterede dokumenter
TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Smerter. Aarhus Universitetshospital

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Smerter kan påvirke dig på mange måder:

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til!

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Få mere livskvalitet med palliation

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

SIG til! ved kvalme og opkastning

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Udskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Halsbrand og sur mave

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

Halsbrand og sur mave

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Udarbejdet af DK, oktober Version 1.1 1

Før du går til lægen

Patientinformation. Rygbedøvelse.

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Hvordan er det at blive bedøvet?

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Smertevurdering og smertebehandling

Veje til at mestre langvarige smerter

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

HALSBRAND OG SUR MAVE

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Reagér altid på bivirkninger

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

STRESS. En guide til stresshåndtering

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Definition på kvalme:

Medicin ved hofte- og knæoperation

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Fødselssmerter kan lindres...

Behandling for hjernesvulst

Er du sygemeldt på grund af stress?

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Tjek på beboerens medicin

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Forstoppelse FORSTOPPELSE

Bedøvelse til fod- og håndoperationer

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Endometriose og mave-tarmproblemer

Behandling af brystkræft

Hjælp til bedre vejrtrækning

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår: epilepsi@epilepsiforeningen.dk

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

Fedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Kvalme og opkastning. SIG til!

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Velkommen i. Dagkirurgisk Afsnit

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Fjernelse af Livmoderen

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Indsættelse af kunstigt knæled

Behandling for hjernesvulst

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Gode råd til smerte-mestring

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer

Medicinoverforbrugshovedpine

Indsættelse af kunstigt knæled

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Behandling af brystkræft efter operation

Transkript:

Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse denne pjece og få mere at vide om, hvordan man kan beskrive, kontrollere og behandle smerter. Smerter kan påvirke dig på mange måder. De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag, de kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde samvær med familie og venner, og de kan få dig til at miste modet i perioder. Smerter er en personlig oplevelse, men kan være svære at beskrive. Ingen andre end dig selv kan beskrive dine smerter, og det kan være svært for andre at forstå dine smerter. To mennesker, der fejler det samme, kan udvikle og opleve smerter på forskellig måde. Derfor kan du ikke sammenligne dine smerter og din smertebehandling med en andens. Smerter kan ikke ses eller høres. Derfor er det vigtigt at fortælle om dem. Den rette smertebehandling tilrettelægges i et samarbejde mellem dig og de behandlere, der hjælper dig typisk vil det være læger og sygeplejersker. For at opnå en god smertebehandling, kræves tid og tålmodighed. Der vil altid være opfølgende kontakt med henblik på at evaluere og justere din smertebehandling. Årsagen til smerter Der kan være mange årsager til smerter. Smerterne er afhængige af din grundsygdom. Smerterne kan f.eks. opstå, hvis en kræftsvulst vokser og presser på knogler, muskler og nerver eller indre organer. Selve kræftbehandlingen, f.eks. kemoterapi eller strålebehandling, kan også være årsag til smerter. Side 1 af 6 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf. 7846 4670 Mail: aarhuspalliativeteam@ rm.dk Kræftafdelingen Det Palliative Team

Behandling af smerter Det er smerternes karakter og den måde, du oplever smerterne på, der afgør, hvilken behandling du skal have. Da en del patienter har mere end én slags smerter samtidig, bruges ofte flere slags medicin. Derfor tilrettelægges smertebehandling altid individuelt, og du vil opleve, at der spørges detaljeret ind til, hvordan du oplever smerterne, hvor hyppige de er, og hvor kraftige smerterne er. Der findes i dag mange myter om smertestillende medicin Man bliver afhængig af medicinen Når du har en fysisk smerte, har dit behov for smertebehandling intet med afhængighed at gøre. Forsvinder dine smerter og dermed behovet for medicin, kan du gradvist holde op med at tage medicinen uden at opleve abstinenssymptomer. Jeg kan ikke tåle medicinen bliver sløv, mister kontrollen Det er meget få mennesker, der ikke kan tåle smertestillende medicin. Ved opstart med smertestillende medicin kræves tålmodighed. De fleste bivirkninger forsvinder i løbet af en lille uge. Morfin er kun noget man får til sidst når jeg får morfin, må jeg være meget syg Morfin bruges på lige fod med anden medicin og i alle stadier af sygdommen, hvis der er stærke smerter. Man skal bruge den rette medicin til den rette smerte. Og en god smertebehandling vil gøre dig i stand til at fungere bedre i din dagligdag. Er det muligt at få smertestillende medicin lige til det sidste? Måske er du bange for at tage smertestillende medicin, fordi du tror, at medicinen ikke vil virke, hvis smerterne bliver værre. Denne frygt er ubegrundet. Man kan stige gradvist i dosering og supplere med andre smertestillende præparater afhængig af dine behov. Bivirkninger Næsten al medicin, der bruges til smertebehandling, kan give bivirkninger. Det er vigtigt at være forberedt på det, så du ikke holder op med at tage medicinen på grund af ubehag. Ofte er de fleste gener forbigående og aftager efter kort tid. Side 2 af 6

De gener, der oftest ses ved brug af morfin og morfin-lignende medicin er: Forbigående gener: Sløvhed kan vare op til 5-6 dage. Svimmelhed kan vare op til 2-3 dage. Kvalme nogle mennesker får kvalme, når de begynder at tage morfin. Det kan være meget generende, og mange tror derfor, at de ikke kan tåle medicinen. Det er dog ofte et spørgsmål om, at kroppen i løbet af et par dage skal vænne sig til medicinen. Hvis du har brug for det, kan du få kvalmestillende medicin. Vedvarende gener: Forstoppelse Morfin og morfin-lignende medicin giver forstoppelse, fordi tarmbevægelserne sløves. Derfor skal du tage afføringsmedicin dagligt, så længe du får morfin. Det er vigtigt, at du drikker rigeligt og sørger for at få så meget motion som muligt under hensyntagen til din sygdom. Tørhed i munden er ofte et problem. Det er vigtigt, at du har en god mundhygiejne og stimulerer spytdannelsen. Det gør du blandt andet ved at bruge sukkerfri tyggegummi, syrlige bolcher, frugt især ananas eller vand med citronsaft. Sved Enkelte kommer til at svede meget af morfin. Der er medicin, der måske kan afhjælpe dette. Du kan også forsøge at anvende uldundertøj og uldunderlag i sengen. Uld opsuger meget mere vand end bomuld. Hvordan vil den medicinske smertebehandling hjælpe dig? Målet med den medicinske smertebehandling er: 1. Bedst mulig smertebehandling hele døgnet rundt med færrest mulige bivirkninger. 2. Kontrol over smerterne, så du kan få overskud til at gøre de ting du gerne vil. Hvordan tages medicinen? Smertestillende medicin fås både som hurtigtvirkende og som depotmedicin. Det hurtigtvirkende virker efter ½ - 1 time og virkningen varer ved i 4 6 timer. Depotmedicinen virker i ca. 12 timer. Ofte vil du få behandling med et depotpræparat på faste Side 3 af 6

tidspunkter. Målet er, at du så vidt muligt undgår smerter, da depotmedicin givet på denne måde virker hele døgnet. Får du alligevel smerter, f.eks. ved øget aktivitet, kan du tage den hurtigt virkende medicin. Denne administration kaldes efter behov eller p.n. medicin. Denne dosis må gentages, indtil du oplever effekt. Den smertestillende behandling kan gives på forskellige måder som tabletter, som plaster, som stikpiller eller i en tynd nål, der ligger under huden. De forskellige måder har deres fordele og ulemper og vil tilpasses løbende til dit behov. Hvad kan du selv gøre? Der er mange ting, der påvirker smerter. Noget vil lindre, mens andet vil forstærke smerten. Kun du kan mærke, hvordan du har det, og hvad der påvirker din smerte. Det er derfor vigtigt, at du i din dagligdag er opmærksom på, hvad der påvirker din smerte, og hvad du selv kan gøre for at lindre smerten. Det er også vigtigt, at du tager din medicin som aftalt. Og glem ikke de ting, der normalt giver dig glæde og velvære. Det kan være musik, frisk luft, et varmt bad, nyt tøj, male, skrive, gætte kryds og tværs og samvær med familie og venner. Her er nogle eksempler: Varme bade/varmepude godt mod muskelsmerter. Ispose/kulde godt mod brændende og sviende smerter Forsøg at glemme smerten eksempelvis ved at tegne, male, skrive eller lytte til musik. Afslapningsøvelser for eksempel kan man bruge en afslapnings CD. Fysisk aktivitet kan i sig selv være smertelindrende en lille daglig gåtur kan være vigtig. Hvem kan ellers hjælpe dig? Som tidligere nævnt kan smerter have indflydelse på hele dit liv. Det kan være, du gør dig tanker som: Side 4 af 6

Kan jeg holde fast i det sociale liv med familie og venner? Hvordan ser fremtiden ud? Er det Guds straf, at jeg skal have ondt? Betyder smerten at sygdommen vokser? Disse tanker kan blive en del af selve smerten og kan ikke fjernes med medicin. Det er derfor vigtigt, at du deler disse tanker med dine pårørende og venner. For at få professionel hjælp til denne del af smertebehandlingen kan du tale med din læge, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog eller præst. Dine pårørende Når et menneske får smerter, ændres tilværelsen ikke kun for den syge, men også for de nærmeste pårørende. Det kan være svært at se på, at den, man holder af, er påvirket af smerter, og man kan let føle sig magtesløs. Det kan hjælpe at få viden om smerternes årsag og behandlingsmuligheder, samt hvad man som pårørende kan gøre. Derfor er det en god ide både for den syge og de pårørende at være sammen, når smertebehandlingen skal drøftes med behandlerne, eller når der skal gives generelle informationer. Som pårørende er det vigtigt, at man også tænker på sig selv og er opmærksom på, at man ikke påtager sig for mange opgaver. Det kan derfor være en god idé at benytte sig af den praktiske hjælp, det offentlige kan tilbyde, så man kan bevare energi og overskud til at være pårørende. Familie og venner kan være til stor støtte enten til praktiske gøremål eller til at tale med om situationen. Medicin og økonomi Der kan være en del udgifter forbundet med den medicin, du skal have, og det kan være en økonomisk belastning. Du skal derfor være opmærksom på, at der findes forskellige former for tilskud til medicin. Hvilke muligheder og tilskud du evt. er berettiget til, kan du drøfte med dine behandlere. Vi håber denne pjece vil gøre det lettere for dig og din/dine pårørende, at imødegå og forholde jer til problemer i forbindelse med smerter og smertebehandling. Side 5 af 6

Kilder: Nortvedt, Finn m.fl.: Smerter Fænomen og Forståelse, G.E.C. Gads Forlag 2004 SIG smerte Speciel Interessegruppe Gruppe under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Side 6 af 6