Bilag 7 - Transskription af interview med Anja

Bilag 7 - Transskription af interview med Anja Før interviewet startes oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at undlade at svare på spørgsmål og at afbryde interviewet. Mulighed for at få tilsendt det færdige projekt. A: Jeg håber ikke, det var for sent jeg sendte billederne i går. K: Nej. Det er så fint. Til at starte med kan du så fortælle lidt om dig selv? A: Jeg er 15 og bliver 15 lige om lidt. Jeg rider to-tre gange om ugen. Det har været lidt mere, men skole og veninder er begyndt at fylde lidt mere. Der kommer nogen andre interesser ind. Jeg er nok generelt en pige der har sådan meget høje krav til mig selv. Både på skole-niveau, men også generelt. Jeg er nok blevet lidt bedre til at slippe dem. Mine forældre er skilt og min far han bor i Sverige, med sin nye svenske kone og tre halv søskende. Og der er jeg hver anden weekend. Tager toget over fredag aften og kommer hjem igen søndag eftermiddag. Og jeg har en kat. K: Så du bor hos din mor? A: Ja. K: Har du søskende der? A: Nej. K: Ved du hvad dine forældre arbejder med? A: Min far arbejder i PET og min mor i Biogen Idec. I: Hvad er det? A: Det ligger ude ved Novo Nordisk. Det er noget medicin et eller andet. Side 1 af 18

K: Hvad bruger du tid på efter skole? A: Hvis nu man tager en klassisk uge for mig. Mandag fri 1530, hjem og slappe lidt af, så ud på rideskolen sammen med mine veninder og så plejer vi at spise lidt mad sammen og så går jeg på et hold, hvor vi rider sammen seks piger. Og tirsdag, onsdag, torsdag - det er lidt blandet, nogle gange rider jeg min mors pony, ellers er det lektier og ellers er det bare slappe af eller mine veninder. K: Har du din egen hest? A: Nej, halvpart. Eller. Det er en rideskole-pony som jeg rider lidt mere end andre. Fredag går jeg til springning og lørdag rider jeg, hvis jeg er hos min mor, på den jeg har part på og ellers er jeg i Sverige. Så løber jeg også ca. to gange om ugen. Sidste uge nåede jeg det ikke rigtig, fordi der var projektuge, men er i gang denne uge igen. Og det er meget rart for ligesom at stresse af. K: Hvordan er den klasse du går i? A: Engang ville jeg nok sige, at det var en klasse, hvor jeg ikke turde sige så meget. Der var en dreng i klassen, der godt kunne være lidt sådan, med nogle hårde kommentarer. Men det sker ikke rigtig længere, ellers så ignorerer jeg det bare. Det er også sådan en af mine venner, så det er okay. Ellers vil jeg sige generelt at de fleste faktisk er ret dygtige. Jeg kan huske at i de mindre klasser gad folk ikke rigtigt lektier. Nu er hele klassen blevet lidt mere fokuserede. Der kan godt komme lidt konkurrence mellem drengene og mig. Eller de vil gerne konkurrere. Men jeg ser det ikke som noget problem. Vi har også nogle ret dygtige lærere. Som jeg synes får noget godt ud af os. K: Er der noget du godt kan lide og ikke kan lide? A: Altså er det sådan hele klassen eller bare dem jeg er sammen med? K: Gerne begge dele? A: Jeg tror, dem jeg også er sammen med, vi har det altid meget sjovt. Og dem jeg er sammen med, det er også nogle der er rimelig gode til skolearbejde. Nogen jeg arbejder godt sammen med. Og noget dårligt kunne være at... Jeg ved det ikke. Der Side 2 af 18

er jo mange små ting, der måske kan være irriterende hist og her. Det kan godt være, at der er stadig nogle, der godt kan være lidt spydige og sådan overfor alle generelt. I: Du sagde at det var blevet lidt mere seriøst i klassen. Hvornår kom den ændring? A: I starten af 8. klasse. Ellers havde vi altid været kendt for den klasse der larmer mest på skolen og der var ingen vikarer, der ville have os. Og de kom og skældte klasselæreren ud. Og så var det ligesom at da vi kom i 8. klasse var der mange der begyndte, eller måske bare nogle enkelte der begyndte at blive mere fokuserede og det var måske dem der normalt lavede mest larm.og så tror jeg stemningen i klassen blev anderledes. Og nu er det lidt mere loose igen. K: Har du et gæt på, hvorfor det skete? A: Jeg tror at lærernes sådan lidt skrækhistorier om næste år. De har været sådan lidt 9 klasse er nu og I skal huske det. I skal huse det bla. bla bla. Afgangseksamen, afgangs, bla bla bla. Og så gik det bare op for mange, at nu var det ved at være lidt mere seriøst. Jeg var også sådan meget sådan i starten af året, at jeg skrev noter, som jeg aldrig har gjort før, men nu er det sådan. Ja, jeg tror jeg har fundet en meget god balance, hvor jeg ikke kører mig selv træt i det. K: Har du nogen gode venner i klassen? A: Ja. Sidste år og sidste, sidste år, der gik det nok rigtig dårligt for mig i klassen. Og der var også sådan nogle andre personlige ting, der gjorde at det ikke gik så godt. Men så snakkede jeg med sådan en vejleder på skolen. En pædagogvejleder, og jeg tror egentlig ikke det var det der hjalp, men lige pludselig begyndte det i hvert fald at gå bedre i klassen. Og der kom også en ny pige ind, som jeg kendte fra før i tiden. Og vi er ret meget sammen nu. Og to andre piger som vi er en del sammen med. Og så er der fire drenge som vi også er lidt sammen med. K: Så det er nogen du også ser uden for skolen? A: Ja. K: Har du også venner uden for skolen? Side 3 af 18

A: Ja, jeg har i hvert fald en som er sådan en af mine rigtig tætte veninder. Vi ses ikke så tit, men når vi så ses, har vi det rigtig godt. Eller sådan har jeg nogle stykker. Der har været flere, der hvor jeg rider. Men de er blevet rigtig, rigtig snobbede og jeg magter dem ikke. Så der er en del, der er gledet fra der. Men det er også okay. K: Dine venner minder de om dig? A: En af mine veninder fra klassen... vi minder ret meget om hinanden. Hende der også kom ind senere. Uden at det bliver så meget at det bliver kedeligt. Og så er der de to andre piger, de minder slet ikke om mig, sådan rigtig. Drengene der minder de to af dem rigtig meget om mig, hvor de andre så heller ikke rigtig gør. Og ridepigerne der, generelt så er der i hvert fald nogle ting, hvor vi minder om hinanden. Og også nogle ting hvor vi ikke gør. Det er lidt blandet. K: På hvilke punkter minder i om hinanden? A: De ting man har lyst til at lave, når man er sammen og den måde man laver skolearbejde på. Og den måde man generelt bare er på. Ens interesser, humor og sådan noget. K: Hvad fylder mest for dig ved at gå i skole? A: Det er lidt. Engang ville jeg nok sige at det var meget skolearbejdet. Men nu har jeg også fundet ud af at man kan ikke bare... Altså det går ikke. Så jeg vil nok sige at det er 50-50 skolearbejde og vennerne. K: Men det har ændret sig? A: Ja. I: Hvorfor går det ikke? A: Fordi at man kører træt i det. Og så til sidst så går det slet ikke længere. Plus at man skal også huske på, at folkeskolen er jo ikke det der afgører... Altså selvfølgelig skal man gøre det godt, så man får et rigtig godt grundlag, men det er heller ikke det, der afgør om man kan få sin drømmeuddannelse senere i livet. Selvom jeg også nogen gange har tænkt på min klasses afgangseksamen som en skærsild eller et eller andet, så. Meget godt citat ik? [griner] Side 4 af 18

K: Jo det var lækkert. Det skal nok bruges. A: Så har jeg mere nu sådan lidt, at det er en rigtig god øvelse til senere i livet, i gymnasiet eller hvad man nu vil. Jeg tror det er sådan alle ligesom har forstået at det ikke gælder liv eller død om det går godt. K: Hvilket fag kan du bedst lide? A: Når der er noget, jeg forstår, kan jeg rigtig godt lide det. Men det er desværre ikke lige altid. Jeg bliver også meget frustreret, hvis der er noget, jeg ikke forstår. Og så tror jeg også, jeg gør det mere indviklet, end det er. Jeg kan godt lide nogle ting i dansk. For eksempel retskrivning i dansk. Og det er jeg også ret god til, så er det jo klart man godt kan lide det. Samfundsfag kan jeg også rigtig godt lide. I hvert fald hvis det er noget, jeg har en baggrundsviden om. Og geografi. Egentlig kan jeg rigtig godt lide de fleste naturfag. Men der kan godt være rigtig meget læsestof, som kan gøre mig rigtig træt. K: Ved du hvorfor? A: Jeg tror det er fordi, at det er noget jeg forstår. Og noget jeg kan... for eksempel geografi det er nemmere at relatere til, frem for nej det ved jeg ikke. Det var et dårligt eksempel. Det ved jeg ikke. Det er i hvert fald noget jeg interesserer mig for og noget jeg kan sætte mig ind i. K: Hvordan er dine lærere? A: Der er nogle lærere, der er selvfølgelig to klasselærere og den ene er sådan meget engageret og meget forberedt og, det er de fleste lærere egentlig, og struktureret. Og det fungerer rigtig godt for mig. Vi har en anden lære der ikke er så struktureret, forbereder sig, men hele timen forløber lidt mere løst. Men jeg falder ligesom fra hvis der ikke er klare retningslinjer. I: Er I nogensinde med til at bestemme, hvordan undervisningen skal være? A: Altså jeg ville sige... Altså vi har for eksempel lige nu en opgave i idræt, hvor vi måtte vælge alt inden for redskabsgymnastik og lave et program. Så har vi lige haft projektugen. Og i matematik har vi også haft en månedstid, hvor vi har haft 10 minutters tid til selv at fordybe os, i noget vi selv valgte. Side 5 af 18

K: Hvilken betydning synes du det har? A: Det bliver noget, vi gider. Noget vi kan interessere os mere for... Fordybe os lidt mere i. K: Tror du det afspejler sig i præstationerne? A: Jeg ville mene, at det kommer an, på hvilket fag det er. Fordi i idræt her der kan det blive meget svært, fordi der er så meget, man må vælge. Og det bliver meget løst pludselig. Og der er kun to lærere til 50 elever. I: [Overrasket udbrud]. Det lyder helt uoverskueligt. A: Ja og den ene af dem er endda vikar. De er fine til at komme rundt, men vi bliver ufokuserede, fordi det er så frit. Men i projektugen, der gør det jo en kæmpe forskel, om man gider sidde en hel dag og undersøge. Der har det rigtig stor betydning. K: Bliver der talt om uddannelsesvalg og fremtid? A: Ja. Vi har haft et par gange med en UU vejleder. Og så forberedte vi os lidt på noget praktik og vi har været på brobygning. Jeg var så lige på skiferie, og det var rigtig dumt, fordi nu skal jeg så måske selv ud på skolerne og kigge. Det er jo mit eget valg, men jeg vil gerne ud og se, hvad det er for noget. Så var de ude på STX, Handelsskolen og teknisk skole. K: Har du en ide om, hvad du gerne vil? A: Det skal ikke være teknisk skole. Det skal være noget bogligt. Jeg vil tro det bliver STX eller HHX. Jeg tror heller ikke det bliver HTX, fordi jeg tror det er for matematisk og computeragtigt for mig. K: Hvor ligger du fagligt? A: Jeg ligger sådan rimelig godt. K: Ligger du sådan højt midt i mellem eller? A: Jeg føler at jeg ligger rimelig højt. Jeg har også i forhold til standpunktskarakterer, så er der faktisk nogle, der ligger højere, men jeg ligge rimelig langt oppe. K: Hvad synes du om det? Side 6 af 18

A: Altså jeg kan godt lide at føle, at jeg er godt med og at jeg har godt styr på det jeg skal. Og jeg stræber også sådan lidt. Eller for eksempel fik jeg 4 i historie som jeg plejer at få 7 i og der blev jeg ret så skuffet over. Og i samfundsfag fik jeg også 7, men der har jeg også kæmpet rigtig meget for at få 10, og så afleverede jeg så en opgave, hvor jeg havde misforstået rigtig meget. Og det hjælper jo ikke ligefrem. Så får at få styr på det så lavede jeg så det hele en gang til. K: Fordi læreren sagde det? A: Nej. Fordi jeg gerne ville vise, at jeg kunne. K: Hvorfor er det vigtigt? A: Jeg tror det er fordi, jeg gerne vil, hvis det er et fag jeg godt kan lide, så vil jeg gerne også score lige godt i det. Jeg kan ikke beskrive hvorfor. Men det tilfredsstiller mig hvis jeg får en god karakter. K: Hvordan synes din lærere, synes du ligger? A: De synes også, at jeg ligger ret godt. K: Hvad med dine forældre? A: Det samme. K: Er det noget i snakker om i vennegruppen? A: Rimeligt vil jeg tro. Og vi ligger sådan også ret ens. En del af os i hvert fald. Der er ikke sådan kæmpe forskel i hvert fald. Kun sådan lidt, men generelt så er vi sådan rimelig sådan. Og vi er to, der er også en dreng, som også gerne vil gøre det godt sådan noget. Og han bliver også glad, hver gang han har fået bedre karakter end mig. Og så skal han lige over og sige det. K: Hvad gør det ved dig? A: Nogen gange så synes jeg, det er lidt irriterende, fordi at nogen gange, så tror jeg, at jeg gør mig mere umage og sådan noget. Og så kan jeg godt føle det er lidt uretfærdigt, men ellers er jeg bare sådan lidt nåh og hvad så. Jeg synes ikke, at selvom jeg også godt kan være sådan lidt, at jeg også godt vil have bedre karakterer end dem, så er det ikke noget, der sådan går mig på. Side 7 af 18

K: Så det betyder ikke noget for jer socialt? A: Nej. Det ville jeg ikke mene. K: Betyder det noget hvor dygtig man er? A: Altså i forhold til mig selv eller andre? K: Begge dele. A: Jeg vil gerne selv ligge fagligt dygtigt. Det er et behov, jeg nok selv har. Men jeg ville ikke dømme folk på, hvor godt fagligt de ligger. Og så er der selvfølgelig nogle ting, der gør det nemmere, hvis de ligger på samme niveau, fordi så kan man arbejde sammen. Og så kan man på den måde være mere sammen. Men jeg har også nogle veninder, der måske ikke har det lige så nemt. Eller bare ikke tager skolen seriøst og det gør mig heller ikke noget. K: Der er kommet en forandring her i 8. klasse. Hænger det sammen med at i er begyndt at få karakterer? A: Ja det tror jeg. Jeg tror sådan at det gik op for nogen og at det er lidt mere seriøst. Og så tror jeg, det smittede lidt af. K: Er du deltagende i timerne? A: Ja. I nogen fag mere end andre. Det kommer også an på, om det er et fag jeg godt kan lide, eller et fag jeg gerne vil forbedre, eller et fag jeg ligger godt i. Så er det jo bare med at vedligeholde det. Hvis vi gennemgår lektier i et fag, jeg har gjort mig rigtig umage på at lære, så vil jeg jo gerne, få sagt det jeg kan. Men jeg gør det en del. Engang var det rigtig, rigtig meget. Så meget at jeg blev træt af mig selv. Og der var også nogen der kaldte mig kæledægge og sådan. Og det gjorde mig lidt irriteret. Og så havde jeg en periode, hvor jeg prøvede at blive venner med nogen flere og så tog jeg ikke skolen helt så seriøst igen. Og nu er jeg så kommet tilbage til en god balance med det hele. K: Er man nødt til at tage skolen mindre seriøst for at kunne få venner? A: Nej. Det var nok en rolle jeg prøvede at komme lidt af med, fordi jeg følte at det forhindrede, men sådan var det jo egentlig ikke. Nu tænker jeg ikke, at det burde Side 8 af 18

være noget problem, men jeg tror at den gang, så var jeg nok lidt træt af den rolle, jeg havde. Og prøvede at komme lidt af med den. Men så kunne jeg også godt se, at jeg også skulle deltage lidt i timen, og så kom jeg lidt tilbage og så er jeg landet i en vennegruppe, der faktisk også er ret dygtige i timen. Og så kom det lidt af sig selv. Der var lige en overgang, hvor jeg slet ikke deltog og det kan jeg huske, det var helt vildt kedeligt. K: Er der forskel på, om du deltager mest, hvis det er fakta eller diskussioner? A: Det er der helt klart. Samfundsfag for eksempel er der lister på fagbegreber og det er jeg altid ret god til at forklare, fordi jeg altid skriver lidt ned til det. Og hvis så det er noget om Islamisk Stat eller nogen andre emner, hvor jeg ikke ved så meget, fordi det ikke er noget vi har haft om i skolen, men noget basis-viden, og der er jeg ikke så god til at deltage, fordi hvis det ikke er noget jeg ved så meget om, så er det klart, så kan man ikke så godt deltage i en diskussion og så sidder der altid fem drenge og læreren der bare råber og kæfter op. K: Men hvis det er noget du ved noget om, blander du dig så også? A: Ja. K: Har du tid nok? Når du alt det, du gerne vil? A: Jeg synes faktisk ikke. I perioder synes jeg det var slemt med lektier, men når jeg snakker med venner fra andre skoler, så lyder det slet ikke så slemt. Så jeg tror egentlig ikke vi har det så slemt, selvom man nogen gange har to afleveringer og 10 små opgaver. Så bliver det meget uoverskueligt. Men generelt er det ikke noget problem. K: Så du kan godt nå det hele? A: Men jeg kan også godt blive lidt stresset nogen gange og så kan jeg godt lide at kunne sige, at jeg bare tager en hel dag hjemme og slapper af eller løber eller hvor jeg ikke har nogen aftaler eller noget på den måde. K: Så hvad skærer du ned på, når du er stresset? Side 9 af 18

A: Ridning er der altid. Og skolen skal jo også passes. Og jeg tror at hvis der er en dag hvor jeg er lidt træt, så ville jeg måske, eller hvis jeg lige følte, der var ret mange ting jeg skulle, og der så er en dag, hvor jeg ikke skal noget, så tager jeg bare hjem i stedet for at lave en aftale. Eller tager det som det kommer på den dag, og ser om jeg har lyst til noget. K: Hvad vil det sige at præstere? A: At gøre sit bedste. Eller gøre det man selv føler er godt nok, for at nå det man gerne vil opnå. K: Betyder det noget at præstere godt? A: Ja. K: Hvad? A: Det betyder at jeg... Altså kun skole eller? K: Primært men også andet. A: Det betyder nok, at hvis jeg præsterer det jeg eller opnår det jeg gerne vil, så bliver jeg tilfreds med mig selv og får det godt med mig selv. Og så tror jeg også generelt, at hvis man har et mål og opnår det, så bliver man glad. Og det kan også være, at det er det der driver en til at gøre det igen. Og jeg vil sige at for min egen samvittighed, så vil jeg gerne præstere, så jeg føler, at jeg har gjort det godt nok. K: Hvad kan et mål være? A: At opnå en tak bedre karakter til næste standpunkt eller næste aflevering. Det kan være, at være mere aktiv i timerne eller udvide min basisviden i et fag eller noget sådan. K: Hvad er der på dette billed? Side 10 af 18

A: Det er mig selv. Eller man kan ikke se mig selv, men jeg ligger under dynen med noget sundt slik, som jeg selv har lavet. Eller jeg ved ikke hvor sundt det er, men det smager godt. Og noget Netflix. Og det er fordi, hvis jeg skal kunne præstere, så skal jeg også have tid til at slappe af og ikke tænke på noget, der kræver for meget. K: Så hvad kommer først det at slappe af eller det at præstere? A: De ting dem føler jeg hænger sammen. Jeg kan ikke præstere uden at slappe af. Men jeg kan heller ikke slappe af, hvis jeg ikke har præsteret. Eller det kan jeg godt, men det er ligesom hvis jeg ved, at jeg skal lave nogle lektier i en ferie, så kan jeg ikke får mig selv til at slappe af og holde ferie ordentligt, hvis jeg ved jeg har nogle lektier tilbage. Det kan både være irriterende, men det kan måske også være meget godt, så jeg ved jeg får det lavet. K: Hvad ville der ske, hvis du ikke fik det lavet? A: Så ville der nok ikke ske det store egentlig, jeg tror mere det er min egen samvittighed og mine egne krav. Men jeg tror, at hvis der var en aflevering der glippede i 8. kl., så ville det nok gå. I 9. ville jeg nok bliver lidt mere surt, fordi det ville komme på eksamensbeviset. Side 11 af 18

A: Det er et karakterblad fra 1. termin og 2. termin, som viser et par karakterer, der er blevet forbedret. Der er også en, der ikke er blevet, men er røget ned men K: Men primært er det gået op ser det ud til. Så hvad giver det dig? A: Det giver mig et boost, fordi jeg ved, at det giver pote at gøre sig umage. Og så giver det mig også nogle nye ideer til, hvad jeg nu skal opnå. Så ved jeg, at det så er det 4- tal, der lige skal op på 7 igen og så samfundsfag der skal op på 10. det er mit mål til næste gang. Og gerne engelsk skriftligt vil jeg gerne have en tak op. Sådan kan jeg sætte et par mål til næste gang, og det kan drive mig til, at jeg ved, hvad det er jeg vil blive bedre til. Ellers kan man jo bare sige jeg vil bare være bedre og så kan man jo bare sidde og knokle i alle fag og så brænde helt sammen. K: Det lyder fornuftigt. A: Men jeg vil også sige, at jeg glemmer måske lidt nogle gange at gøre mig umage i de fag, hvor jeg gerne vil. Nu kommer jeg jo til at fremstå meget god med det hele. K: Men det handler også bare om at finde ud af, hvad du tænker, så det er fint. Side 12 af 18

A: Det er mig. Jeg ved ikke om man kan se det. Ude og ride på en hest. Det jeg egentlig ville med det her billede var at sige, at jeg godt kan lide at være udendørs og være aktiv, lidt i kontrast til det med at se Netflix og slappe af eller læse en bog. K: Hvad giver det dig? A: Det giver mig at jeg kan slappe af i mit hoved. Og kunne få lidt frisk luft. Og jeg kan godt lide at se noget natur, især hvis den er flot. Især hvis der er sol. Hvis det er gråvejr, så kommer jeg sjældent ud. K: Fair nok. Ligesom os andre. A: Hvis jeg skal løbe en tur, slappe af løbe en tur, gå en tur eller cykeltræne lidt derhjemme Det er i hvert fald et billede på, at jeg føler, at det også hører til, hvis man skal slappe af. Jeg kan også rigtig godt lide at have været aktiv og så sidde og se en serie, fordi så har jeg det rigtig godt i kroppen. K: Du sagde, at det var den ene side af dette billede, var der også en anden grund? A: Nej det var bare det her med hesten - bare i det hele taget det med natur og bevæge sig. (Billede af to piger) Side 13 af 18

A: Det er et billede af min veninde. Jeg føler også, at det er rigtig vigtigt at have nogle gode venner at være sammen med. Og at man kan have det sjovt og man kan grine. Og ja, at grine det giver bare rigtig meget godt. K: Så motiverer dine venner dig til at præstere bedre? A: Ja det vil jeg mene, for hvis jeg ikke havde nogen gode veninder, så ville jeg jo nok ikke. Altså man kan sige, jeg har måske nok også nogle venner, der ikke giver mig så god energi, men dem gider jeg ikke være sammen med. Der er de der personer der tapper en for energi, og de er ikke gode. I hvert fald ikke at gå helt op ad. Og det er jeg også blevet bedre til at kunne se, hvis det ikke er godt. Altså hvis et venskab heller ikke kører godt, så vil det også tappe begge for energi og sådan. Så et godt venskab hvor man har det sjovt, det kan give et boost, hvor man kan have mere energi til det andet man skal. Altså hvis man kigger lidt mere i dybden i det. A: Af noget laksesalat og noget salat og noget vand med citron og så har jeg prøvet at anrette det flot. K: Ja det er meget fint. Side 14 af 18

A: Det er når jeg kan lave mad der mætter og er sundt. Overhovedet ikke for, selvom jeg prøver at være sund så ryger det lidt i vasken, når jeg kommer hjem. Det er lidt irriterende, men sådan er det bare. K: Du går altså også i 8. klasse, det er okay. A: Det tænker jeg også bare, at jeg kan ligeså godt nyde, at jeg kan spise så meget og nyde chokolade, mens min høje forbrænding stadig virker. Men ellers så er jeg generelt meget madglad. Jeg har også mange mellemmåltider og snacks med i skolen. Så jeg kan holde mig kørende og ikke brænder fuldstændig sammen. Også hvis jeg er ved at gå død, eller hvis jeg keder mig eller sådan noget, så kan jeg godt lige have brug for noget at spise. K: Så sund mad hænger sammen med det at præstere? A: Ja. Jeg vil sige det hele hænger lidt sammen. Det med at kunne spise noget usundt og noget sundt, træne slappe af være sammen med venner. Jeg ville mene, at det hele hænger sammen. Og jeg ville ikke sige, at man kun undvære noget af det sådan rigtig. Ej, jeg lyder simpelthen så fornuftig. K: Meget fornuftig. Det er super godt. Vi er meget glade for, at du gider fortælle os det. Hvilken følelse giver det dig, når du har præsteret godt nok? A: Jeg bliver glad. Og stolt. Og så tror jeg at, ja det giver bare en god fornemmelse, at jeg har opnået det, jeg ville eller har gjort, det jeg ville. K: Er der tider hvor du ikke er tilfreds med din præstation? A: For eksempel her, jeg gik ned en karakter i standpunkt. Der blev jeg ret irriteret, og spurgte også min lærer hvorfor. Og han sagde, at jeg nok ikke havde deltaget så aktivt, når vi havde haft det. Hvor jeg så kom med det modargument, at vi stort set ikke havde haft det fag siden sidst. Fordi samfundsfag, kristendom og historie de er lidt mixet, fordi de tre timer ligger lige i streg, så læreren plejer bare at vælge det ene. Og han gav mig også ret i at vi stort set ikke havde haft det. Og det kan gøre mig så irriteret, at nogen der godt nok er mere aktive end mig men ikke meget, at de kan få to karakterer bedre end mig. Det kan gøre mig irriteret, at selvom jeg er aktiv og jeg så får en lavere karakter - så kan det gøre mig ret irriteret. Side 15 af 18

K: Er der andre situationer, hvor det ikke var uretfærdighed men noget andet? A: Ja. For eksempel I en aflevering I engelsk, hvor jeg egentlig selv tænkte, at det er da et 10-tal og det så har været 7 - der har lige været to i træk, hvor det blev sådan. Og der blev jeg lidt skuffet over mig selv, fordi jeg havde overvurderet mine egne færdigheder. Og det kan bare... det er også hvis jeg forventer mere end jeg får. Så bliver jeg skuffet. Men sådan er det nok med de fleste. K: Er der andre der tænker over, hvordan du præsterer? A: Ja. Jeg vil tro, at mine forældre vel og mine lærere vel også. Og så mine venner tænker vel også, i det omfang, hvor det er, at vi deler vores karakterer og sammenligner. Også fordi at man sådan lidt ser, hvor man ligger i forhold til de andre og så kan det være, at det er det, de gør jeg skal gøre. Det er ikke så tit vi gør det, men vi deler dem i hvert fald. K: Er der nogen der forventer, at du præsterer? A: Nej, jo. Nogle lærere måske. Fordi at jeg måske plejer at gøre det. Men nok aller mest bare mig selv. K: Hvad med dine forældre? A: Det gør de jo nok, men de viser det ikke så meget. Og det tror jeg er fordi de godt ved, at jeg selv har det krav. Og så behøver de ikke at presse mig til noget, fordi de godt ved at jeg selv gør det. K: Hvor tror du kravet kommer fra? A: Det kan godt være, at det kommer et eller andet sted fra dem, sådan lidt ubevidst. Men ellers kan det også være, det er sådan, jeg er blevet som person af dem, omgivelser - og mennesker jeg har været sammen med har måske smittet af. Det er jo ikke kommet ud af den blå luft selvfølgelig. Jeg vil nok mene, at det sådan ellers kom fra mig selv K: Hvad skal der til for at du er glad? A: Hvis jeg har haft en god dag med nogle venner, har haft det sjovt, en god karakter lige inden weekenden. En afslappende dag, hvor jeg bare kan have tid til at slappe af Side 16 af 18

og spise en masse mad og se en god film. Jeg bliver også glad af... Jeg bliver ikke så glad lige inden jeg skal ud og løbe, der bliver jeg rigtig tvær. Men når jeg så har været ude og løbe, så bliver jeg rigtig glad og kommer i godt humør. Det er også tit, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave og jeg ikke rigtig kan tage mig sammen til noget, så kan en løbetur virkelig bare hjælpe. I: Du rider mindre nu, hvor meget red du før? A: Så meget var det heller ikke det var 3-4 gange om ugen. Det var både en prisstigning ude ved stedet, det steg ret så meget, og fordi at jeg ikke er helt så bidt af at ride. Hele mit værelse har været helt fuld af hesteplakater og sådan. Så jeg er ikke sådan rigtig besat af heste mere. Jeg kan godt lide at ride og sådan. Det er okay ik. I: Så kunne jeg godt tænke mig at høre, og du skal ikke fortælle det. Men du sagde, at du havde haft det dårligt, men at du har det godt nu. Hvordan havde du det dårligt? A: Jeg havde det sådan, at altså i klassen gik det ikke sådan skide godt socialt, det var sådan lidt... Jeg havde også en anden veninde og vi gik rigtig meget sammen. Og det blev nok lidt for meget, og jeg følte at det blev et rigtig kedeligt og tomt venskab. Og jeg ville gerne være sammen med flere, og så var der lidt problemer i forhold til, at jeg måske også, og jeg var måske lidt tarvelig over for hende. Og hun blev lidt hurtigt sur og så gik det bare ikke så godt for os. Og så kæmpede jeg ret meget for at komme lidt med ind i flere kredse og sådan. Indtil at det sådan i foråret sidste år så gik jeg lidt mere sammen med nogle andre og så her i efteråret, da en anden pige kom ind så begyndte det så at gå lidt bedre. I: Du er meget klog på, hvad der er godt for dig og din krop. A: Jeg lyder i hvert fald klog. I: Nåh jo, men selv dét at have en god forståelse for det er ret imponerende. Ved du hvordan du er blevet det? Er det noget du går meget op i? A: Ja altså øhh. Jeg tror måske, hvis vi kan holde dette uden for rapporten ( ) Informanten fortæller om private forhold, som hun ønsker skal udelades i projektet. Side 17 af 18

A: Og det med sund mad det kommer fra min fars kone. Fordi hun synes det er sjovt med sådan noget sundt og detox mad og sådan. Og så blev jeg lidt inspireret. Og så samtidig er det bare så godt med noget chokolade ik. Det er det jeg føler kan fungere godt for mig. K: Det er bare super. Mange tak for hjælpen. Interviewet afsluttes med, at vi takker for svarene, at måtte have taget noget af Anjas tid og for hendes hjælp. Side 18 af 18