Side 1 af 6 sider Pastorralrådet har iværksat en sogneundersøgelse, ud fra den intention at være funderet i og at have god kontakt til menighederne. Undersøgelsen er opbygget på flg. Måde: 4 overordnede emner diskuteres evt. i menighedsrådet eller sammen med menigheden. Til hvert emne er der formuleret spørgsmål, der kan inspirere. De enkelte menigheder bestemmer selv hvilken form de ønsker emnerne diskuteres i. I Kolding valgte vi at gøre flg.: Menigheden inviteres til at deltage i diskussioner. Disse skal foregå d.6.og 20. feb. i menighedssalen. Programmet. 6. feb. er emnerne; Livet i menighederne og bispedømmet samt Information og kommunikation. 20. feb. er emnerne: Gudstjenestelivet og trosoplæring samt Økonomi Møderne starter med lidt spisning derefter diskussion. Ca. 30 min. til spisning og 45 min. pr. emne. Diskussionerne foregår i to grupper - Der er en kort opsamling efter hvert emne. Referat fra d. 6. feb. Der var 24 deltagere. Erik Smitheysen berettede om baggrunden for og intentionen med sogneundersøgelsen. Erik og Joan var referenter for de 2 grupper. Her følger kommentarer og forslag til de diskuterede emner: Livet i Menighederne og bispedømmet: Spørgsmål 1a Hvordan samles vi som en stor familie af Guds børn? : i messen, vi hører Guds ord, beder sammen, ønsker hinanden fred, det skaber en fællesskabsfølelse og samhørighed. Spørgsmål: 1b Hvad er vigtigt for menighedslivet? Messen, sammenkomster og aktiviteter. Specielt vore fællesspisninger, hvor de forskellige nationaliteter skiftes til at lave maden. Det bygger bro og sætter fokus på hver nationalitets særpræg og skaber respekt mellem os. Det er vigtigt at ingen i menigheden føler sig udelukket.: De forskellige nationaliteter kan nemt gruppere sig. Det er naturligt, men det er vigtigt at sproglige og kulturelle barrierer ikke hindrer nogle i at deltage i og at engagere sig i aktiviteter. Vi må forstå forskellighederne. Spørgsmål 1c Er der et godt sammenspil mellem menighedsrådet, menighed, præster, ordensfolk og eks fremmedsprogede grupper? Ja, gennem aktiviteter. Til menighedsrådsvalg er der for få, der gerne vil opstilles. Mange er måske ikke klar over hvilke forventninger og hvilke roller der er. : Menighedsrådet beskriver de krav, forventninger og roller der er til menighedsrådsmedlemmer op til menighedsrådsvalget. Spørgsmål 1d Hvordan understøttes familierne, de unge, børnene, de ældre, de brudte familier, de ensomme? Skal der gøres mere? Børnene og de unge Vi stiller krav til de unge om at skulle deltage i messen i forbindelse med undervisningen til d. 1.ste Hellige Kommunion og firmelsen. Dette fastholdes. Vi støtter firmasterne økonomisk så de kan deltage i firmantweekenden, for få har tilmeldt sig. : Man kunne invitere forældrene til firmanterne til et møde, hvor forventningerne og krav til dem, blev tydelige og hvordan de kan støtte de unge i undervisningen.
Side 2 af 6 sider Spørgsmål 1e Hvilke tiltag gøres der for at fremme kald til præstegerningen og ordenslivet i menigheden? I forbønner bedes for at flere vil følge sit kald. Vi har desværre ikke søstrene mere som et forbillede for ordenslivet. Gruppe 2 overvejelser vedr. 1. spørgsmål samlet Søndagsmessen samler alle i menigheden på tværs af etniske grupperinger. Sognepræst holder fast i at det er ved Søndagsmessen at menigheden samles. Derfor heller ingen lørdags messer. Dette opfattes generelt positiv af menigheden. Kirkekaffen er velbesøgt af en mindre hård kerne og der er kun meget lidt tilslutning fra andre sproggrupper. Personer fra de andre grupper kan opfordres til at deltage men det vedbliver at være enkeltstående deltagelse. Findes der nok aktiviteter i menigheden.? Hvad mangler? Generelt er aktivitetsniveauet godt. Vi mangler aktiviteter for vores unge. Vi har støttet en gruppe aktive unge i at opstarte en ungdomsgruppe. De er gået i stå, Joan og Nicita holder et lille møde med dem. Seniorkørsel Lave en oversigt over hvilke personer, der har behov for kørsel til og fra kirke. Nogle kunne så hente/bringe dem. Lave temadag, hvor det blev muligt at mødes og tale sammen. Hvordan rekrutteres frivillige? Hvordan kan det gøres attraktivt at deltage i frivilligt arbejde? 1ste kommunikanterne motiveres til at blive ministranter. Hvis vi skal bruge frivillige er det bedst at spørge dem direkte til en bestemt opgave, meget få vil ikke. Eks. til kirkekaffeordningen, rengøringshold osv. En gang om året påskønnes vores frivillige arbejde ved en personalefest. Præsten takker ofte for arbejdet eks. efter hovedrengøringen. Spørgsmål 2c. Er menigheden aktivt involveret i hjælpearbejdet her eller i udlandet? Hvorfor og hvordan? : Gennem Caritas Danmark, overskuddet fra fastelavnsfest og høstfest sendes til Caritas Danmark og gennem deltagelse i fasteaktion, punktindsamlinger, Carritaskollekt. Spørgsmål 2d Er der et aktivt samarbejde med ikke katolske kirker? Hvilket udbytte er der kan der være af et sådan arbejde? Præsten holder foredrag for andre ikke katolske børn, og unge. Vi har et samarbejde med Sct. Nikolai Kirke eks. andagter, Luciaoptog, vi har tidligere haft mere økumenisk arbejde. Gruppe 2 overvejelser vedr. 2. spørgsmål samlet Det er relativt nemt at opfordre enkeltpersoner at påtage sig et enkelt job; men vanskeligere at opfordre til at påtage sig et ansvar. Det er sjældent at folk melder sig uopfordret. Alle vil gerne opfordres. Alle opgaver er menighedsrådets ansvar men der er absolut ikke deres opgave at udføre alt arbejde. Der skal uddelegeres. Der hvor der kan være bekymring er om menighedsrådet får/henter tilstrækkelig inspiration. Overfor de etniske grupper, kan en talsmandsordning overvejes. Talsmænd deltager så f.eks. i et menighedsrådes møde en gang i kvartalen eller i ekstraordinært afholdte møder (afholdt til formålet). For at lokke de unge til, kunne man afholde en ungeudflugt en gang om året for de aktivt unge. Lidt lige som ældre udflugten. Information og Kommunikation. Spørgsmål 1a Hvad er god kommunikation? Hvordan bruger vi den til at styrke den enkeltes fællesskabsfølelse med menigheden/kirken?
Side 3 af 6 sider Spørgsmål 1b Hvordan kan vi i tale og skrift gøre Evangeliets budskab mere nærværende og vedkommende også for dem som kun har et perifert tilhørsforhold til kirken? Spørgsmål 1c Hvordan bliver vi som kirke bedre i stand til at formidle Evangeliets budskab om tro håb og kærlighed som svaret på omverdenens længsel efter et liv med mening og fylde? : Spørgsmål 1d. En vellykket integration af fremmedsprogede grupperer vigtig for menighedens liv. Hvilke kommunikative tiltag mener I kan lette denne proces? Dækker bispedømmets medier fyldestgørende dit behov for hvad der rører sig i såvel den lokale og internationale kirke? Vi mener at vi har et godt sogneblad, som dækker vores lokale behov. Det er vigtigt at den kommer ud til alle, da den ofte er livlinen til kirken, specielt for de der ikke kommer i kirken. Vi har nødvendigvis ikke behov for at annoncerer vore aktiviteter i Katolsk Orientering. Ang. K. O. opleves den af nogle som en højtravende avis som bare bladres igennem. Mange ser positivt på bispedømmets hjemmeside. Der findes mange nyttige informationer, specielt Kat pod. er nærværende og aktuel. Vores egen hjemmeside: vi ønsker os, at søndagens prædiken lægges ud på hjemmesiden. Det vil være godt, at kunne læse den hvis man blev forhindret i at komme i kirke. At få en mail når sognebladet er kommet på hjemmesiden. Hvilke kommunikationstiltag mener du at bispedømmet bør styrke i den kommende tid og hvilke eksisterende tiltag bør og kan nedprioriteres? Nogle mener at hjemmesiderne, både bispedømmets og de lokale, bør styrkes. Der er rig mulighed for at finde interessant og lærerig viden. Der bør dog være både noget på tryk og på nettet. Spørgsmål 2c Informationstjenesten er i færd med at styrke kirkens tilstedeværelse på internettet med det formål at få et elektronisk katolsk univers. Hvor man i forhold til tidligere får et samlet overblik over kirken, dens lære, dens institutioner og aktiviteterne i bispedømmet m.m. Har du forslag til emner, som bispedømmets i dag, ikke, eller kun i ringe grad berører, men som du mener, bør prioriteres højere? : Spørgsmål 3 Den seneste tids mediekrise aktualiserer behovet for en proaktiv kirkelig mediepolitik. Det rejser spørgsmål som; Hvordan ønsker vi at kirken skal fremstå i medierne og i offentligheden? Hvilke temaer( historier ) og især værdier er vigtige at blive identificeret med? Og hvordan gør vi kirkens lære mere relevant i politiske som såvel etiske sociale og kulturelle sammenhænge? Gruppe 2 overvejelser vedr. kommunikation samlet Kommunikationen kan deles op i to: den primære som er udbredelse af tro og evangeliet, og den sekundære der skal bruges til at få folk ind i butikken så de kan deltage i det primære. Vi diskuterede kun den sekundære kommunikation. Vi havde en diskussion omkring sogneblad og Menighedens hjemmeside. Der var en generel positiv holdning til begge. Mindre forbedringer var dog mulige: flere relevante links og en eller anden form for meddelelser ved nyheder og kalenderændringer.
Side 4 af 6 sider Referat fra d. 20. feb. Der var 17 deltagere. Gudstjenestelivet og trosoplæring. Spørgsmål 1a. Hvad er en god gudstjeneste og hvilke elementer er især vigtige? At vi har nogle gode traditioner. At opleve fællesskabet igennem salmerne, bønnerne, kommunionen og at præsten aktualiserer prædikens indhold, så den bliver nærværende for os. Spørgsmål 1b Savner menigheden bestemte former for Gudstjeneste eller bestemte elementer.? At vi fastholder den gregorianske messe, som vi har i faste og adventstiden. Vi ønsker også at fortsætte med korsvejs og Mariaandagter. Og at kunne få messer der retter sig mod vore unge og ældre.. Ungdomsmesser med eks. ungdomspræsten. Messer for vore seniorer med efterfølgende samvær. Det er vigtigt at kontakten mellem vore forskellig nationaliteter bevares, den bør i højere grad være af mere personlig kontakt. Spørgsmål 1c Kan sognet forbedre sir resultat på andre måder? kommentarer Se forslag i pkt. 1b. Gruppe 2 Overvejelser vedr. Gudstjenestelivet Musik er en vigtig bestanddel af messen. Vigtigt at de faste messebestanddele synges. Der kan være behov for en forsanger, når der ikke spilles på orglet; sognepræsten bidrager i øvrigt med en fin sangstemme. Det mangler et eller andet der kan trække 55 minus generationen til (stort set kun ikke etniske danskere under 55 kommer i kirken). Der er en tabt generation. Der bør sættes ind over for børnefamilierne, så denne generation ikke også går tabt. Bispedømmet kunne etablere et rejsehold, der kunne bidrage i de sogne, hvor der er behov for hjælp med børne/ungdomsmesser. Opsøgende arbejde ligger ikke i vores tradition. Har sognet gode erfaringer med bestemte former for katekese eller evangelisering? På hvilken måde skaber det værdi for menigheden.? Vi har 1 kateket til 1. kommunikanterne og 2 til firmanterne.. vi vil opstarte en søndagsskole efter Vejlemodellen. Børnene tages ud i evt. sakristiet under prædiken. Undervisere laver en turnusordning. Er der elementer, der trænger til forbedring eller tilbud man gerne vil indføre? Hvad vil det kræve? Se forslag under pkt. 2a Spørgsmål 2c Hvilken funktion har lægfolk, ordensfolk og præster? er Gruppe 2 Overvejelser vedr. Gudstjenestelivet Aften arrangementer har været en success. F.eks. gennemgang af læsninger en aften om måneden. Det er vigtigt ikke at køre sådanne forløb længere end de kan bære, f.eks. et halv år og så en pause inden et andet arrangement sættes i søen. Det skal ikke køre så længe, så det kun er Tordenskjolds soldater der kommer, fordi så kører man træt. Fælles rejse aktiviteter kan samle menigheden. Det behøves ikke nødvendigvis at være Averbode eller Krakov. Udlandsrejser kræver ressourcer. En tur ned og besøge menigheden i Sønderborg, fælles deltagelse i Danske Kirkedage, en tur til København med rundvisning i Bispegaarden. Spørgsmål 3a Oplever menigheden konkrete problemer i forbindelse med gudstjenestelivet og trosoplæring? For lidt respons på nye tiltag Spørgsmål 3b. Har menigheden nogen gode ideer eller erfaringer, som andre kunne have glæde af at høre?
Side 5 af 6 sider Nej Spørgsmål 3c Trækker sognet på bispedømmets institutioner/ tilbud. Hvorfor/hvorfor ikke. Har haft besøg af DUK. Og Eva Maria (Paulus foredrag) Flere foredrag og input udefra. Spørgsmål 3d. Skal pastoralrådet beskæftige sig med gudstjenestelivet og trosoplæringen? På hvilken måde? Patoralrådet repræsenterer menigheden Så selvfølgelig skal vi være i dialog. Gruppe 2 Overvejelser vedr. Gudstjenestelivet Mangler en organist. Troslivet blomstrer ved glæden i messen, og her hjælper musik og sang til. DUK har blomstret i kortere perioder i sognet. DUK har dog været til stor glæde for mange på familieniveau. Evangeliseringstjensten, hvad laver de? De bør inviteres til kirkekaffe for at fortælle om deres arbejde og evt. give inspiration. Orientering fra PR medlem på kirkekaffen efter hvert PR møde kunne skabe mere dialog mellem menighed og PR. Økonomi. Spørgsmål 1a Hvornår kan sognet siges at have en tilfredsstillende økonomi? Vi synes, at vi har en tilfredsstilende økonomi, vi kan klare os uden at bede om tilskud bortset fra vores store projekter.(kirketag o.l.) Vi har et lille overskud som kan dække uforudsete udgifter. Spørgsmål 1b Har kirkeskattebidraget et passende omfang og hvad skal der til for at udvikle den yderligere - enten centralt eller fra bispedømmet? Det er vores helt klare mening at flere burde betale kirkeskat. Vi er usikre på om alle har forstået hvorfor og til hvad vi betaler kirkeskat. Vi har eksempler på at nole troede at kirkeskat bliver betalt via skatten. Vi ved at mange ikke betaler 2 %, men hvis bare alle betalte noget ville det helt sikkert hjælpe. Vi vil indkalde 1 repræsentant fra de forskellige nationaliteter til et møde. Evt. menighedsrådsmøde, her vil vi informere om kirkeskatten og opfordre den til at gå tilbage til deres nationalitets trosfæller for at gøre opmærksom på kirkeskatten osv. Vi kunne lave en spørgeskemaundersøgelse i messen ang. bla. Kirkeskatteordningen. I stedet for prædiken. Spørgsmål 1c. Kan sognet forbedre sit resultat på andre måder? Hvem har ansvaret? Ingen forslag. Hvordan kan bispedømmet prioritere sine udgifter mere hensigtsmæssigt? Er der poster som er overraskende store /små Vi diskuterede om posten på 6 mio. for bispedømmets institutioner, kan reduceres, det er imidlertid svært at gennemskue og kende behovet for disse. Det er en stor post for et bispedømme på 39.000 katolikker.. Vi vil søge informationer om dette. Hvilke udgifter/aktiviteter ville bedst kunne reduceres så det mærkes mindst mulig i sognet?
Side 6 af 6 sider Spørgsmål 2c Hvilke andre indtægtskilder kan den katolske kirke afsøge? Spørgsmål 2d Påvirker det initiativlysten at økonomien i sognet og bispedømmet er som den er? Ville en bedre økonomi give anledning til bedre eller flere aktiviteter?. Spørgsmål 3a Bør bispedømmet nedbringe sin opsparing i fast ejendom for at dække underskud og nye initiativer? At sælge fast ejendom hjælper kun kortvarigt, det løser ikke problemet. Spørgsmål 3b. Hvilke investeringer kunne kirken evt. foretage som var bedre end fast ejendom?. Spørgsmål 3c. Bør Kirkens bygninger primært være investeringsobjekter eller faciliteter for Kirkens medlemmer? Eller skal de to formål holdes adskilt? Ingen. Gruppe 2 Overvejelser vedr. Økonomi alle spørgsmål Vores menighed har en tilfredsstillende økonomi der er balance. Dog er det svært at gennemføre store projekter som et nyt kirketag. 16% kirkeskattebetalere synes i underkanten. Man skal dog passe på med hvordan procenter er blevet til. Den samlede indbetaling er der dog ikke tvivl om, at den er for lav. Det er meget vanskeligt at bedømme Bispedømmets udgifter. Overordnet set virker de fornuftige, og der har jo været gennemført sparekampagner. Det er indtægter der mangler!!! Det er umuligt for lægmand at gennemskue investeringspolitikken; men man må stille krav om etisk forsvarlighed og konservative (lav risiko) investeringer. Ejendoms investeringer skal på sigt give positivt afkast; men der kan sagtens være perioder, hvor man må acceptere et underskud.