2

Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1

Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af masseeksperimentet i klassen Registreringsskema Baggrundsviden om CO 2 Baggrundsviden om skimmelsvampe Vejledning del 1 - CO 2 -måling Vejledning del 2 - bestemmelse af skimmelsvampe Bilag Guide med bestemmelsesnøgle. Kolofon Forfattere Birgitte Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Systembiologi. Geo Clausen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Helle Houkjær, lærer, Krogårdskolen i Greve. Mari-Ann Skovlund Jensen, konsulent, Center for Undervisningsmidler Sjælland / UCSJ Hans Marker, lektor i Biologi og bioteknologi, Skt. Annæ Gymnasium Redaktion Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory. Fotografer Michael Parly Pedersen (billeder fra testklassen på Krogårdskolen). Sanne Vils Axelsen (fotos i vejledningens del 1). Forsidefoto, Colourbox Layout Søs Jensen, artegrafix Udgiver Danish Science Factory Øster Voldgade 3 1450 København K Telefon: 70 20 86 20 www.danishsciencefactory.dk 2

Forord Tak fordi du deltager i Masseeksperimentet 2014 Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen hvert år i uge 39. Et slående resultat af undersøgelsen fra 2009 var, at CO 2 -koncentrationerne i de danske skoler og gymnasier i mere end halvdelen af tilfældene er over det maksimale acceptable niveau på 1000 ppm. Årsagen er for lidt ventilation i forhold til antallet af personer i klasselokalerne. Forskerne bag eksperimentet, Geo Clausen og Birgitte Andersen, har siden arbejdet videre med emnet, bl.a. med fokus på sammenhængen mellem indeklima og resultater ved de nationale tests. Masseeksperiment 2014 er ikke helt identisk med eksperimentet fra 2009, men det ligner meget. I årets eksperiment vil 1000 skole- og gymnasieklasser undersøge indeklimaet i klasselokaler overalt i Danmark. Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet glæder sig til at modtage og analysere resultaterne af elevernes undersøgelser. Rigtig mange mennesker har lagt et stort arbejde i at få stablet dette års Masseeksperiment på benene. Lektor Birgitte Andersen og lektor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet har stået for design af eksperimentet og vil analysere elevernes data. Birgitte Andersen har desuden koordineret produktion af 7000 sterile petriskåle med vækstmedie. Pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen (CFU Sjælland / University College Sjælland), lærer Helle Houkjær (Krogårdskolen) og gymnasielærer Hans Marker (Skt Annæ Gymnasium) har bearbejdet forsøgsvejledningerne, testet forsøgene med elever og udviklet supplerende aktiviteter, der skal bidrage til at gøre Masseeksperimentet anvendeligt som en del af et undervisningsforløb. En stor tak til alle for indsatsen. Tak til Danmarks Lærerforening for økonomisk støtte til eksperimentet og tak til Frederiksen for en særlig sponsorrabat på CO 2 -måleudstyret. Læs mere om Dansk Naturvidenskabsfestival på www.naturvidenskabsfestival.dk. God fornøjelse med Masseeksperiment 2014. Laura Ørsted-Jordy, Projektleder for Masseeksperimentet, September 2014. 3

Indledning Formål med Masseeksperiment 2014 I årets Masseeksperiment vil over 1000 klasser på landets skoler og gymnasier undersøge luften i deres klasselokale i ugerne 38, 39 og 40. Eleverne får syn for sagen og finder ud af, hvad der er i luften omkring dem. Der er tale om en kortlægning af indeklimaet i de danske klasselokaler. Vores indeklima er vigtigt - både for vores sundhed og for vores koncentrationsevne. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) findes nogle af verdens førende forskere inden for indeklima. De vil analysere elevernes resultater og undersøge, hvordan det samlet set står til med indeklimaet i danske klasselokaler og sammenligne resultaterne fra 2009 med dem fra 2014. Masseeksperimentet tager afsæt i elevernes hverdag og den nære omverden. Formålet med eksperimentet er at indsamle ny og vigtig viden til forskerne vedrørende indeklima på skoler i Danmark. Forventningen er, at eleverne vil være engagerede, fordi eksperimentet handler om luften omkring dem, og fordi deres resultater bliver brugt til noget af forskerne. Eleverne får hermed et indblik i forskernes verden samtidig med at de får mulighed for at udforske, forstå og forandre luften omkring dem. Tidsfrister Klassens resultater fra årets Masseeksperiment 2014 skal meldes ind på www.masseeksperiment.dk senest søndag d. 12. oktober, og forskerne vil herefter analysere resultaterne fra hele landet. Hvis resultaterne ikke indtastes, skal man betale et gebyr for materiale- og administrationsomkostningerne. Alle deltagere har mulighed for at være med i foto-konkurrencen Mug er smuk. Deadline er ligeledes søndag den 12. oktober. Vær opmærksom på, at del 2, undersøgelse af skimmelsvampe, skal igangsættes senest en uge før dvs. senest fredag d. 3. oktober. Resultaterne fra forskerne forventes offentliggjort på www.masseeksperiment.dk ultimo oktober. 4

Kort om indeklima Der er mange årsager til dårligt indeklima: For høj eller lav temperatur, træk, støv samt dårlige lys- og lydforhold. Disse ting kan man se, høre eller føle, og de er derfor lette at gøre noget ved. Dårlig luftkvalitet kan også komme fra afgasning af kemikalier/organiske forbindelser fra maling, møbler, computere, svampe og bakterier og fra os selv. Rygning og madlavning kan man lugte, men de andre kemikalier kan man ikke altid lugte og derfor er det vanskeligere at gøre noget ved. Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdomme. Det kan være irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine, unaturlig træthed, manglende koncentrationsevne og overfølsomhedsreaktioner. Om denne vejledning Vejledningerne til eksperimenterne er henvendt til læreren. Det er op til læreren at organisere arbejdet med prøvetagningen. Med de ældste elever kan man selvfølgelig vælge at kopiere og udlevere vejledningerne til dem. Supplerende aktiviteter Supplerende aktivitetsforslag, kan downloades på www.masseeksperiment.dk. Der er forslag på forskellige vejledende niveauer. Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer der passer til den aktuelle elevgruppe. Årets Masseeksperiment vil se på tre faktorer i indeklimaet: Luftkvalitet set ud fra: CO 2 -indhold temperatur mængden af skimmelsvampe. 5

Gennemførelse af masseeksperimentet i klassen Masseeksperiment 2014 falder i to dele: Del 1: Måling af CO 2 -indhold i luften Undersøgelser viser, at et højt indhold af CO 2 i klasselokalet betyder, at indlæringsevnen hos eleverne falder. Den tunge luft gør det svært at koncentrere sig, og nogle får hovedpine. Hvordan ser det ud med CO 2 -indholdet i klasselokalerne landet over? Med et simpelt målekit kan klassen på få minutter måle indholdet af CO 2 i deres lokale og vurdere svaret. Eleverne sørger derefter for, at forskerne får oplyst værdien sammen med diverse data om fx lokalets rumfang og alder. Del 2: Bestemmelse af skimmelsvampe i luften De fleste har hørt om skimmelsvampe i bygninger, men hvem har set dem? Og hvordan ser de egentlig ud? Alle steder findes skimmelsvampe i større eller mindre antal - også i luften. De fleste findes naturligt udendørs, mens andre forekommer især indendørs. Skimmelsvampe kan give nogle mennesker gener som hovedpine, mens andre mennesker ikke oplever nogen gener. Skimmelsvampe kan også forårsage allergiske reaktioner hos særlig følsomme mennesker. I Masseeksperimentet 2014 vil I ikke direkte kunne afgøre, om I har et egentligt problem med skimmelsvampevækst - det kræver en ekspert. Men I vil få syn for sagen og i samarbejde med forskerne være med til en national kortlægning af skimmelsvampe i danske klasselokaler. I flg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp fra 30. juni 2009, bør det tilstræbes, at mængden af fugt og skimmelsvampe minimeres, da de kan forårsage helbredsproblemer. I anbefalingerne pointeres det desuden, at viden om de konkrete sammenhænge er sparsom. Der er derfor ikke p.t. udarbejdet videnskabeligt underbyggede grænseværdier og retningslinjer. I del 1 får I et klart måleresultat. I del 2 får I et synligt billede af, at der findes skimmelsvampe i luften, og med guiden kan I finde ud af hvilke skimmelsvampe, der er tale om. På siderne 12-18 er der vejledninger til del 1 og del 2. 6

Forberedelse kig indenfor hos forskerne som modtager jeres resultater Lukas (15 år) og Caroline (12 år) har været på besøg hos forskerne på Danmarks Tekniske Universitet. På www.masseeksperiment.dk kan du se filmen og vise den i klassen. Vælg to forsøgsdage med syv dages mellemrum I skal, inden I går i gang med forsøgene, vælge to forsøgsdage (dag-1 og dag-8) med syv dages mellemrum (fx to tirsdage). Planlæg i god tid, og tjek med vejrudsigten for den kommende uge op til dag-1, da svampeprøverne helst skal tages på en dag, hvor det ikke regner eller blæser. - Dag 1: Den første CO 2 -måling, den første temperaturmåling og opsætning af petriskåle skal ske den første forsøgsdag - Dag 8: Den anden CO 2 -måling, den anden temperaturmåling og aflæsningen af petriskålene skal ske den sidste forsøgsdag Dag 1 På Dag 1 skal I bruge klasseværelset, som I plejer men sørg for lukkede vinduer under selve eksperimentet For at få realistiske målinger er det vigtigt, at rengøring, eventuel udluftning og andre aktiviteter i klasseværelset er, som de plejer at være i timerne op til forsøget. Dog skal vinduerne til klasseværelset være lukkede i den lektion, hvori eksperimenterne udføres. CO 2 målingen foretages i den sidste del af lektionen. Indrapportering af resultater Ved at indtaste resultaterne fra målingerne hjælper klassen forskerne fra DTU, som vil analysere resultaterne, der måske udmunder i ny viden om indeklima. Resultaterne indtastes på www.masseeksperiment.dk. Køb af yderligere måleudstyr Måleudstyret til CO 2 -målingen kan købes hos Frederiksen på www.frederiksen.dk Tre sæt petriskåle For at have mere at se på er der udleveret tre sæt petriskåle (i alt seks skåle) til hver klasse. Det ene sæt petriskåle skal bruges inde i klassen, mens det andet skal bruges udendørs og disse resultater skal indtastes til forskerne på www.masseeeksperiment.dk. Det tredje sæt kan I bruge, hvor I vil (fx i skolekøkkenet eller i omklædningsrummet) og disse resultater skal ikke indtastes. #Mug er smuk Fotos af svampe fra de ekstra petriskåle kan uploades online, men det er ikke obligatorisk. I konkurrencen Mug er smuk vil det foto, der viser den smukkeste svamp vinde en præmie til klassen. Dag 8 På Dag 8, hvor den anden CO 2 måling fortages, skal alle udenfor i frikvarteret, umiddelbart inden lektionen, hvori målingen foretages. Der luftes godt ud i frikarteret. Formålet med denne måling er at undersøge, hvad lærere og elever selv kan gøre for at forbedre indeklimaet. Som ved målingen på Dag-1 skal vinduerne til klasseværelset være lukket i den lektion, hvori eksperimenterne udføres. CO 2 målingen foretages i den sidste del af lektionen. 7

Registreringsskema På www.masseeksperiment.dk kan du downloade det skema, som du skal skrive klassens data ind i. Skemaet er identisk med det digitale skema, der vil være at finde på samme hjemmeside fra starten af september. Data skal indtastes senest den 12. oktober 2014. 8

Baggrundsviden til CO 2 -måling Formålet med undersøgelsen er at kortlægge CO 2 -indholdet i en række klasser og se det i sammenhæng med en række variable såsom rumfang, bygningens alder ventilation mm. Ventilation er vigtig Tusindvis af danske skolebørn opholder sig dagligt i et dårligt indeklima. En af de hyppigste årsager til det dårlige indeklima er, at ventilationen er utilstrækkelig. En måde til at vise om ventilationen er tilstrækkelig i forhold til det antal personer, der opholder sig i lokalet, er at måle koncentrationen af kuldioxid (CO 2 ). Vi producerer CO 2, når vi ånder Når vi trækker vejret, indånder vi bl.a. ilt, som kroppen har brug for. Når vi ånder ud igen, er en del af ilten omdannet til CO 2. En voksen stillesiddende person producerer ca. 17 liter CO 2 pr time. Et barn producerer noget mindre - afhængigt af, hvor stort barnet er. Ofte angiver vi CO 2 -koncentrationen i ppm (parts per million), hvilket betyder, hvor mange CO 2 molekyler, der findes i luften for hver million molekyler. I 2009 var CO 2 -koncentrationen udendørs 385 ppm, men nu 5 år senere nærmer den sig 400 ppm på grund af den globale udledning. Indendørs er den typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i området 500-5000 ppm (0,05-0,5 %). personer der i lokalet. Jo mere udeluft, der tilføres ved ventilation, jo lavere er CO 2 -koncentrationen for et givet antal personer. Derfor skal I sammen med jeres måleresultater også oplyse forskerne om brugen af ventilation i lokalet samt andre forhold som fx klasselokalets rumfang. CO 2 -koncentrationen i klasselokaler bør ikke overstige 1000 ppm I klasselokaler bør CO 2 koncentrationen ikke overstige 1000 ppm. I Masseeksperiment 2014 undersøges det, hvor høj CO 2 koncentrationen er på i slutningen af en lektion. Hvad sker der i målerøret? I Masseeksperimentet måles CO 2 -koncentrationen ved at trække luft gennem et målerør, også kaldet et gassporingsrør. Inde i målerøret sker der en simpel syre-base reaktion: CO 2 + 2 NaOH Na 2 CO 3 + H 2 O På www.masseeksperimentet.dk kan produktbladet for målerøret downloades til den særligt interesserede. CO 2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre. Men koncentrationen afspejler, hvor godt lokalet ventileres i forhold til, hvor mange 9

Baggrundsviden til bestemmelse af skimmelsvampe Formålet med undersøgelsen er at bestemme niveauet for udvalgte skimmelsvampe i en række klasser og se det i sammenhæng med en række variable såsom rumfang, bygningens alder ventilation mm. Svampenes rige Svampe er hverken dyr, planter eller bakterier. De har deres eget rige ligesom dyrene (Animalia), planterne (Plantae) og bakterierne (Bacteria). Svampenes rige hedder Mycota. Svamperiget kan opdeles i tre grupper: hatsvampe, gærsvampe og skimmelsvampe. Hatsvampene finder vi i skoven eller i supermarkedet. Det kan være champignon, østershatte eller kantareller, som vi spiser. Gærsvampene bruger vi, når vi bager, hvor brødet hæver, fordi gæren producerer CO 2. Gærsvampe anvendes også ved fremstilling af øl og vin, hvor gæren producerer alkohol. Skimmelsvampene opdager vi fx, når appelsinen, løget eller brødet bliver grønt. Så kalder vi det mug. Bakterier er kødædende svampe er vegetarer Agarmedier anvender man ofte når der arbejdes med mikroorganismer. Agarmedier til bakterier indeholder meget protein, mens svampemedier indeholder mange kulhydrater (sukker). Populært sagt er bakterier kødædende, mens svampe er vegetarer. Det er derfor, mælk og kød rådner (nedbrydes af bakterier), mens brød, frugt og grønt mugner (nedbrydes af svampe). Det medium vi bruger i masseeksperimentet hedder Dichloran 18% Glycerol agar (DG18) og har sin egen stregkode, rød/sort/ rød, så den kan skelnes fra andre medier, forskerne bruger. DG18 indeholder meget sukker, men også glycerol, der binder vand. Denne kombination gør, at bakterierne ikke kan vokse på petriskålene. De allerfleste skimmelsvampe er ikke farlige Både bakterier og svampe er meget små og kaldes begge for mikroorganismer. Hvor bakterier og gærsvampe er encellede og formerer sig ved knopskydning, så er skimmelsvampe flercellede og danne sporer. Disse sporer er så små og lette, at de ikke kan ses med det blotte øje, men svæver rundt i luften både udendørs og indendørs i større eller mindre grad. Alle har skimmelsvampe i indeluften derhjemme eller i klasseværelset. Især er der mange om vinteren, hvor man lufter mindre ud end resten af året. Skimmelsvampesporer i indeluften kan komme fra luft, jord og skidt udefra eller fra mugne madvarer, de kan også komme fra huset selv. Ofte vokser skimmelsvampe i fugtige hjørner mellem fliserne på badeværelset eller i vinduesfugerne, hvor glasset og rammerne mødes. Det er meget normalt og ikke farligt, men de skal helst ikke være der i for store mængder. Cladosporium Cladosporium er den skimmelsvampeslægt, som findes i størst mængde ude i naturen, hvor de lever af at nedbryde visne blade og andet dødt plantemateriale. Hele Antal svampesporer/m 3 luft 750 700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Januar Cladosporium Pencillium Februar Marts April Maj Figur 1: Fordeling af Cladosporium- og Pencillium-sporer i udeluft fordelt på årstider (Efter Larsen & Gravesen, 1991) foråret og sommeren opformerer de sig på blade, så antallet af Cladosporium sporer i udeluften er størst i det tidlige efterår. Cladosporium kan fremkalde høfeber hos dem, der er overfølsomme overfor denne svamp. Derfor indsamler Astma-Allergi Forbundet svampesporer en gang i døgnet sammen med deres pollenvarsler, så folk med allergi og astma kan justere deres medicin dagligt. I de supplerende aktivitetsforslag på www.masseeksperiment.dk finder du en beskrivelse af, hvordan man kan sammenligne sine Juni Juli August September Oktober November December 10

målinger i Masseeksperimentet med Astma-Allergi Forbundets målinger. På figur 1 kan man se, hvordan mængden af Cladosporium sporer i udeluften varierer med årstiden sammenlignet med mængden af Penicillium sporer. Penicillium Indendørs er det skimmelsvampeslægten Penicillium, vi meget ofte finder. Den ødelægger vores mad, såsom brød, frugt og grønt. Penicillium findes også udendørs i jorden, i kompost- og affaldsbunker og på dyre-ekskrementer. Penicillium sporerne udefra kan, sammen med sporerne fra maden, overleve i fx støvet på hylderne og i nullermændene i krogene, så deres antal er nærmest konstant indendørs året rundt. Hvad sker der på petriskålen? Mange svampesporer ligner små indtørrede rosiner. Når en spore er heldig nok til at lande på petriskålen, begynder den at suge vand op fra mediet. Der kan gå mellem 4 og 24 timer, alt efter hvor indtørret sporen er, inden den begynder at spire. Efter et par dage i mørke ved stuetemperatur er der vokset et lille hvidt, spindelvævs-tyndt mycelium ud, og efter 7 dage har de fleste kolonier produceret nye sporer, der giver dem deres brune, grønne, gule eller blålige farver. Har klassen problemer med skimmelsvampe i lokalet? Dette spørgsmål kan være svært at svare på. I Masseeksperimentet anvendes en metode, der kaldes passiv nedfald. Denne metode er den mest simple og derfor også den mest usikre metode. Man kan jo ikke være sikker på, at svampesporerne rammer lige præcis på petriskålen, når de svæver rundt i luften. Derfor bruger vi to petriskåle med det samme medium i. Det kaldes dobbelt-bestemmelse. Antallet og fordelingen af svampekolonier kan give et fingerpeg om tilstanden i klasseværelset: Groft sagt kan man sige, det er normalt, at finde 20-60 kolonier sammenlagt på de to DG18 petriskåle. Hvis I ikke har mekanisk ventilation, men lufter ud ved at åbne vinduerne regelmæssigt, burde der være flere Cladosporium kolonier end Penicillium kolonier, fordi udeluften jo indeholder 20-70 gange så mange Cladosporium sporer i forhold til Penicillium sporer. Hvis I har mekanisk ventilation med filtreret indblæsning, burde det samlede antal kolonier ligge i den lave ende. Er der flere Penicillium kolonier end Cladosporium kolonier, skal der luftes bedre ud/ventileres bedre og hvis der er flere andre svampe end Cladosporium, skal der gøres bedre rent. Nøgle til bestemmelse af skimmelsvampe En bestemmelsesnøgle er et uundværligt redskab, når fx planter og dyr skal bestemmes. I vedlagte guide finder du en bestemmelsesnøgle designet specielt til Masseeksperimentet 2014. Det er en nøgle, der gør det muligt at identificere to af de mest almindelige skimmelsvampe, der kan fremkomme på DG18. Man starter hver gang øverst og følger løbende den pil, hvor teksten passer for netop den svamp, man ønsker at bestemme. Masseeksperiment 2014 Bestemmelsesnøgle til identifikation af svampe på DG18 Fakta om skimmelsvampe Der findes mere end 50.000 forskellige skimmelsvampearter i verden. De kan findes overalt, dybt nede i jorden, højt oppe i atmosfæren, i have og søer, fra polerne til ækvator. De spreder sig ved at frigive millioner af sporer, først og fremmes til luften, men også til vand og jord. Nogle svampe får hjælp til spredningen af insekter. Når de rette vækstbetingelser er til stede, spirer sporen og danner et mikroskopisk netværk, som kaldes et mycelium. Når vi kan se det cirkulære myceliet med det blotte øje, kalder vi det en koloni. Skimmelsvampe spiller en vigtig rolle som nedbrydere i naturens kulstofkredsløb, men de kan også have en række sundhedsskadelige effekter på mennesker og dyr. Hvis du fx spiser muggen mad eller foder, kan du blive syg. Skimmelsvampe kan udskille forskellige stoffer, fx mykotoksiner (giftstoffer), antibiotika (penicillin) eller flygtige stofskifteprodukter, der kan lugte grim. 11

Bestemmelsesnøgle til identifikation af Cladosporium, Penicillium og gær på DB18 Bagside DG18 Forside DG18 Kolonier med sort/mørk bagside Kolonier med hvid/lys bagside Kolonier med farvet bagside Andre svampe* Forside Hvid eller smørfarvet Små, glatte og skinnende kolonier Forside Alle andre farver Forside Blå-, gul- eller grågrøn Velouragtige, flade kolonier Andre svampe* Gær Forside Brun- eller olivengrøn Fløjlsagtige, foldede kolonier Forside Alle andre farver Andre svampe* Penicillium * Se særskilt ark Eksempler på andre svampe 122 Cladosporium

Det er kombinationen af bagside og forside, der bestemmer hvilken svamp det er i petriskålen. Her kan du se eksempler på, forskellige svampekolonier og hvilke farve-kategorier de tilhører. Bagside DG18 Forside DG18 S/M C S/M S/M A C S/M C H/L F S/M A A P H/L P Sort/Mørk S/M Kan have forskellige nuancer af sort. fx blåsort, sort-brun eller grønlig-sort og alle går i samme kategori Hvid/Lys H/L Kan have forskellige grader af gennemsigtighed, så lidt af forsidens farve skinner igennem, men alle går i samme kategori Farvet F Oftest vil bagsiden være gul, orange eller rød og farven vil være kraftigst i midten. Se særskilt ark Eksempler på andre svampe Cladosporium C Kan have forskellige nuancer af mørkegrøn, men nogle enkelte arter er mørkegrønne i midten og lyse grågrønne udenom, som det ses på figuren. Der er 3 Cladosporium kolonier, hvor de 2 er olivengrønne og den sidste er tofarvet grøn. Penicillium P Kan have forskellige nuancer af lysegrøn. På figuren er der en stor blågrøn og en mindre grågrøn Penicillium koloni. Andre svampe A Kan have hvide, gule, røde eller sorte farver. De kan også være grønne men så blandet med gul eller rød. Overfladen kan også være ulden eller håret, som de to A-svampe på billedet. Se næste side med eksempler 313

Vejledning del 1 - CO 2 -måling Det er vigtigt, at vejledningen følges meget nøje, så alle klasser, der deltager i eksperimentet, gør det samme. Resultaterne skal bruges til forskning. Tilsendt materiale til en klasse Minivejledning - som bør læses før forsøget sættes op 100 ml sprøjte (genbruges ved tilmelding af flere klasser) Forbindelsesslange (genbruges ved tilmelding af flere klasser) To CO 2 målerør (en til målingen og en ekstra hvis noget går galt) Bestemmelsesnøgle Måleudstyret består af tre dele Sprøjte forbindelsesslange målerør. Egne materialer Stor saks Stopur evt. via mobiltelefon Termometer Briller Affaldsspand Registreringsskema Målerøret Målerøret kaldes et gassporingsrør af mærket : Kitagawa 126SF. 14

Vejledning Om målerør, måleområde og aflæsning af CO 2 - koncentration: Ude i det fri vil koncentrationen af CO 2 være omkring 400 ppm (parts per million). Det forventes, at CO 2 koncentrationen i klasseværelset vil ligge mellem 385 og 4000 ppm. Når sprøjten fyldes helt til 100 ml, måler røret CO 2 -koncentrationer mellem 100 og 2000 ppm. Når sprøjten kun fyldes halvt - altså til 50 ml - bliver måleområdet ændret til 200-4000 ppm. Det rigtige tal i dette tilfælde (altså den aktuelle koncentration) får man så ved at gange den aflæste værdi med 2. Da der i nogle lokaler vil være koncentrationer over 2000 ppm skal sprøjten i dette masseeksperiment kun fyldes til 50 ml. Værdien aflæses og ganges med 2. I enkelte tilfælde vil CO 2 -koncentrationen kunne aflæses til at være højere end de 4000 ppm, som udstyret kan måle. Hvis det er tilfældet, indrapporteres værdien 4001 ppm. På den måde ved forskerne, at koncentrationen var højere end udstyrets måleområde. 1) Måling af temperatur: Begynd med at måle temperaturen i klasselokalet. Notér temperaturen i skemaet. 2) Øvelse i brug af CO 2 måleudstyr: Lad først eleverne i klassen øve sig i at bruge selve sprøjten, uden at målerøret er sat på. Det skal gå lidt langsomt, brug gerne et stopur. På sprøjten svarer 1 cm til 10 ml. Instruér dem i følgende: 2a) Kør stemplet helt i bund, så der ikke er noget luft i sprøjten. 2b) Træk stemplet langsomt ud (ca. 12 sekunder pr. cm svarende til 10 ml). Én person tæller sekunderne højt og en anden trækker i stemplet, så det passer med, at det tager 12 sekunder at trække én cm. Stemplet skal trækkes ned til underkanten af 50 ml mærket (det tager ca. 1 min). I skal nu holde trækket i ca. 30 sekunder, så stemplet ikke forsøger at smutte tilbage af sig selv (på grund af vakuum). fortsættes næste side 15

3) CO 2 måling på dag-1. (Gør som I plejer i timerne op til. Hold vinduerne lukkede og gennemfør målingerne sidst i lektionen). 3a. Enderne på målerøret klippes af, så der kan trækkes luft igennem røret. Det gøres sådan: - Brug briller og hold afstand så eventuelle glassplinter ikke forårsager skade. - Hold saks og målerør ned i en affaldsspand. Derved opsamles eventuelle glassplinter. - Hold på røret tæt på hvor du klipper, så det ikke knækker. - Klip enderne af lige bag de runde kugler, ca. 2 mm inde. 3d. Du skal nu holde måleudstyret ud fra kroppen og lodret. Sørg for ikke at suge luft direkte fra din eller andres udånding. 3e. Udfør nu målingen som du gjorde, da du øvede dig. Husk kun at trække stemplet til 50 ml. Hvis du har samlet det rigtigt, vil du mærke, at der skal bruges flere kræfter på at trække stemplet ud nu. 3f. Aflæs straks måleresultatet direkte på målerøret (hvor farven skifter fra rød til gul). Gang den aflæste værdi med 2, så har du CO 2 -koncentrationen i lokalet. Notér CO 2 -koncentrationen i skemaet. På side 9 kan du læse om, hvad CO 2 -koncentrationen bør være i et klasselokale. Det er vigtigt at røret aflæses straks efter forsøgets udførsel, da målerøret påvirkes af den omgivne luft. 3b. Montér forbindelsesslangen på sprøjtens spids. 3c. Sørg for at sprøjtens stempel er presset i bund. Stik den ende af målerøret, der er markeret med en pil ned i den anden ende af slangen. Sørg for at det slutter helt tæt. 4) CO 2 måling på dag-8 (efter at I har været ude i frikvarteret inden målingen og samtidigt luftet godt ud i frikvarteret. Hold vinduet lukket i hele lektionen og mål sidst i lektionen). Gentag hele proceduren med temperaturmåling, øvelse og rigtig CO 2 måling. 5) CO 2 og temperatur resultaterne for dag-1 og dag-8 registreres på www.masseeksperiment.dk 16

Vejledning del 2 - Bestemmelse af skimmelsvampe Det vigtigt, at vejledningen følges meget nøje, så alle klasser gør det samme. Resultaterne skal bruges til forskning. Tilsendt materiale til en klasse Tre sæt DG18 petriskåle - altså i alt seks petriskåle Tre plastikposer med huller i - til opbevaring af petriskålene, mens svampene vokser Lynlåspose - til bortskaffelse af petriskålene med det almindelige affald efter endt forsøg Nøgle til at identificere svampene med Egne materialer Tape Sprit-tusch To stykker rent A4-papir Nøgle (i farver) og registreringsskema til eleverne (fra www.masseeksperiment.dk). Sprit (minimum 70 %, fx husholdningssprit) og køkkenrulle Papkasse til at opbevare skålene i Registreringsskema fra www.masseeksperiment.dk Evt. kamera Evt. mikroskoper Evt. computere til tydelig visning af billederne i nøglen Om petriskålene Petriskålene indeholder vækstmedie, hvorpå svampesporer vil spire og danne svampekolonier. Et sæt petriskåle består af to petriskåle med det samme medium (DG18): Petriskål DG18 (I I I) Netop rød/sort/rød stregkode er forskernes symbol på det vækstmedium, der kaldes DG18. DG18 er en forkortelse for Dichloran 18% Glycerol. Glycerol sænker vandaktiviteten. Mediet er derfor godt at fange skimmelsvampe, der har dannet små tørre sporer, som flyver godt. 17

Vejledning OBS: Hver klasse modtager tre sæt petriskåle (seks ens skåle), så der kan testes både inde og ude og dermed sammenlignes. Husk at alle resultater skal indtastes på www.masseeksperiment.dk. Mærk tydeligt med sprittusch på lågene, hvilke petriskåle, der er blevet eksponeret inde sammen med den første CO 2 -måling og hvilke, der er blevet eksponeret udenfor. Instruér eleverne i nedenstående: Prøvetagning dag-1: inde 1a. Rummets centrum findes. 1b. Centrum ryddes, så der kan står et bord frit her. Et par stole kan også anvendes, men skålene står mere stabilt på et bord. 1c. På bordet lægges et stykke rent A-4 papir eller lignende. 1d. De to petriskåle pakkes forsigtigt ud og der skrives sted, tid og dato med tusch på lågene. 1e. Petriskålene sættes på papiret med 15 cm afstand mellem skålene. 1f. Lågene tages forsigtigt af petriskålene og lægges med oversiden af låget opad. Husk at petriskålene er sterile, så lad være med at røre indersiderne med fingrene. 1g. Petriskålene skal stå åbne i 60 minutter. Dette kaldes eksponering. 1h. Efter de 60 minutter lægges lågene på igen. 1i. Lågene må nu ikke tages af igen. De tapes derfor fast med to små stykker tape. Sæt IKKE tape hele vejen rundt om skålen, da svampene som vokser frem skal kunne ånde. Prøvetagning dag-1: Ude 1j. Find et sted i skolegåden hvor det ikke blæser så meget. 1k. Sæt papkassen på et bord eller en stol og læg rent papir i bunden. 1l. Et sæt petriskåle pakkes forsigtigt ud og der skrives sted, tid og dato med tusch på lågene. 1m. Lågene tages forsigtigt af petriskålene og lægges med oversiden af låget opad. 1n. Petriskålene skal eksponeres i 60 minutter. Hold øje med skåle og låg, så de ikke blæser væk og at der ikke blæser jord, blade eller lignende ind i skålene. Pakning og inkubering 1o. Petriskålene sættes oven på hinanden og pakkes ind i plastikposen med huller i. Skålene skal stå i posen med huller så vækstmediet ikke tørrer ud og svampene ikke spreder sporer, men samtidig stadig kan ånde. 1p. Skålene i posen sættes ved almindelig stuetemperatur (mellem 18 og 25 C) i et skab eller skuffe, hvor der er tørt, helt mørkt og hvor der ikke flyttes rundt på dem. Hvis petriskålene står i sollys eller ovenpå et varmeapparat, dannes der kondens i låget, så man ikke kan se svampene. Aflås evt. skuffen eller skabet. 1q. Skålene skal nu stå urørt i 7 døgn, så svampene kan vokse frem. Dette kaldes inkubering. Aflæsning af svampe dag-8 Bestemmelse eller identifikation af skimmelsvampe er ikke altid nemt, men gør det så godt, I kan. Læs og brug bestemmelsesnøglen grundigt. Kig godt efter alle detaljer og vær flere om at identificere. 2a) Start med det sæt petriskåle, der blev eksponeret inde i klasseværelset. 2b) Valgfrit: Fotografer gerne hver petriskål (både forside og bagside). Så kan man tegne, tælle og krydse af på papir eller på tavlen. Låget kan fjernes kortvarigt af læreren, hvis det ikke er muligt at tage billeder uden refleks fra lågene, eller hvis der er kondens i låget. Kondensen fjernes med et stykke køkkenrulle (denne fotodel er ikke obligatorisk). 2c) Sæt tape på de lukkede skåle hele vejen rundt langs lågets kant, så sporerne ikke spredes. 2d) Tæl først det TOTALE antal svampekolonier på hver petriskål - uanset hvordan de ser ud, så man får et totalt tal for CFU for hver skål (CFU = Colony Forming Units = kolonidannende enheder). De to tal, et fra hver skål, lægges sammen og skrives nederst i skemaet. 2e) Identificer hvilke kolonier, der hører til slægten Cladosporium. Benyt den vedlagte nøgle med fotos og navne. Tæl så alle Cladosporium kolonier på hver petriskål og læg de to tal sammen. Skriv resultatet ind i skemaet under antal Cladosporium. 2f) Identificer og tæl alle Penicillium kolonierne på hver skål. Brug nøglen. De to tal lægges sammen og skrives i skemaet. 2g) Identificer og tæl alle gær-kolonier på hver skål. Læg de to tal sammen og skriv det ind i skemaet. 18

2h) Alle andre svampe -kolonier tælles sammen, uanset hvordan de ser ud, og bruges som kontrol på at man har kigget på alle kolonier på skålen. Disse to tal lægges også sammen og skrives i skemaet som antal af alle andre svampe. 2i) Kontroller at antal af Cladosporium + antal af Penicillium + antal af gær + antal andre svampe giver det sammen tal som det TOTALE antal svampekolonier. Petriskåle klar til aflæsning Så forskellige kan petriskålene se ud efter dette eksperiment (eksponeret i 60 minutter og inkuberet i 7 døgn). Petriskålen til venstre har rigtig mange Penicilliumkolonier. Det indikerer, at der mangler udluftning. Den højre petriskål er en mere normal prøve, hvor der kun er få Cladosporium-kolonier. 2j) Gentag proceduren for det sidste sæt petriskåle, der blev eksponeret ude i skolegården. 2k) Alle skåle lægges tilbage i plastikposen med huller, derefter i lynlåsposen og smides ud med dagrenovationen. 2l) Skriv resultaterne ind på www.masseeksperiment.dk Lav til slut en opsamling på tavlen, så eleverne kan se og diskutere forskellen på antal svampe - ude og inde i deres eget forsøg. Her er et eksempel fra en skole, som ikke har ventilationssystem, men som er gode til at lufte ud. Ude: Cladosporium: 67 Penicillium: 0 Gær: 2 Andre: 3 Total: 72 Inde: Cladosporium: 26 Penicillium: 2 Gær: 0 Andre: 1 Total: 29 SKOLE 19

Sikkerhed Flyt og vend petriskålene med forsigtighed Det er vigtigt at undgå at sprede svampesporer. Hold derfor låget på skålene og flyt og vend skålene med rolige bevægelser, da svampesporer er beregnede til at flyve rundt i luften og meget let klistrer til lågene. Smid petriskålene ud så snart I er færdige Pak petriskålene ind i plastikposen med huller og så ned i lynlåsposen og smid dem ud med dagrenovationen. Hvis uheldet er ude, så rens med sprit! Hvis I taber en petriskål, så rens med sprit. Gennemvæd 3-4 ark køkkenrulle og tør området af. Er der så mange sporer, at man kan se et farvet lag, hældes en kop sprit ud på området, og der tørres efter med køkkenrulle. Den brugte køkkenrulle lægges i en plastikpose og smides ud med dagrenovationen. 20

MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1

Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg Jørn Toftum, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg Birgitte Andersen, DTU Systembiologi, Institut for Systembiologi Hvem står bag? MasseEksperiment 2014 er udviklet i et samarbejde mellem Danish Science Factory, DTU Byg og DTU Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet, samt lærer Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve, konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen fra Center for Undervisningsmidler og lektor Hans Marker fra Skt. Annæ Gymnasium. Ansvarshavende redaktion Geo Clausen og Jørn Toftum, DTU Byg Birgitte Andersen, DTU Systembiologi Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory Layout Søs Jensen, www.artegrafix.dk Forsidefoto Jens Nørgaard Larsen Øvrige fotos Carsten Andersen Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve Udgiver Danish Science Factory Telefon: 70 20 86 20 E-mail: info@danishsciencefactory.dk www.danishsciencefactory.dk MasseEksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, der afholdes hvert år i uge 39 i hele Danmark. Læsevejledning Resultaterne fra MasseEksperiment 2014 bliver her præsenteret i en række faktaark, som kan anvendes i undervisningen og bruges til at diskutere og arbejde videre ud fra. Faktaarkene henvender sig især til de lærere og elever, der deltog i MasseEksperiment 2014. Elever i de ældste klassetrin kan anvende faktaarkene selv, mens de yngre elever med fordel kan få resultaterne formidlet sammen med deres lærer. Arkene kan desuden ved kildeangivelse frit benyttes af journalister eller andre videnskabsformidlere, der måtte have interesse for MasseEksperimentet. Via www.masseeksperiment.dk kan du se resultaterne for klasselokalerne på alle de medvirkenede skoler og gymnasier. Herinde kan I således se jeres egne resultater, og sammenligne resultater på tværs af regioner, kommuner og hele Danmark. På www.masseeksperiment.dk findes der også materiale fra de øvrige års MasseEksperimenter og således er det også muligt at sammenligne resultaterne fra samme eksperiment i 2009 og se udviklingen. 2

Forord Kære lærere og elever Tak fordi I undersøgte indeklimaet i jeres klasselokale og indberettede jeres målinger til MasseEksperimentets hjemmeside. 785 klasser fra 262 skoler og gymnasier fra hele Danmark har indsendt resultater til MasseEksperimentet, og med disse resultater har I sammen med forskerne været med til at skabe ny viden om indeklimaet i de danske klasselokaler. På få uger har vi fået data, der ellers ville tage måneder eller år at indsamle. Det er helt unikt, at I som elever og lærere er med til at skabe nye forskningsresultater, som i den grad kan være med til at præge samfundsdebatten og sætte fokus på, at et utilstrækkeligt indeklima i klasseværelserne kan påvirke elevernes udbytte af skolearbejdet og påvirke den fysiske og psykiske velbefindende i klasserne. Resultaterne er blevet sendt til forskere Geo, Jørn og Birgitte fra Danmarks Tekniske Universitet. De har regnet på alle målingerne, og på de næste sider kan I se MasseEksperimentets vigtigste resultater. dengang blandt andet blev påvist, at ventilationen i mere end halvdelen af de medvirkende klasser var utilstrækkelig. Siden da har der været en række initiativer for at forbedre indeklimaet, blandt andet fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Indeklimaet i Skoler. Vi var derfor meget spændte på at se, om indeklimaet i de danske skoler var blevet bedre på de fem år. I 2009, da vi i MasseEksperimentet undersøgte indeklimaet i klasselokalerne så det således ikke særlig godt ud, og resultaterne endte på forsiden af en række landsdækkende medier og fik omtale i bedste sendetid på nationalt tv. I år ser tallene for indeklimaet for de danske skoler desværre en smule dårligere ud end de gjorde for fem år siden. Resultaterne fra dette års eksperiment kan derfor forhåbentligt sætte endnu mere fokus på indeklimaet i de danske skoler og gymnasier, og være med til at skabe forbedringer, så I og andre elever og lærere I fremtiden kan arbejde under de mest optimale forhold. Størstedelen af MasseEksperimentet i år var en gentagelse af MasseEksperimentet fra 2009, hvor det God læselyst! Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory 3

Fakta om indeklima Hvad er indeklima Der er mange faktorer, der spiller ind, når indeklimaet i et lokale skal bedømmes - herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt lyd- og belysningsniveau. Dårligt indeklima kan medføre forskellige gener som f.eks. lugtgener, hovedpine, kvalme, irritation i øjne, næse og hals og andre overfølsomhedsreaktioner. I et klasselokale er der således mange forskellige forureningskilder, der kan påvirke luftkvaliteten. Hvad er et godt CO 2 -niveau? Gassen CO 2 er ét blandt mange stoffer i indeluften og det kommer hovedsageligt fra elever og lærere, når de ånder ud. En stillesiddende, voksen person producerer omkring 17 liter CO 2 per time, mens børn i de mindre klasser vil producere noget mindre. Luftens indhold af CO 2 kan fx måles i enheden ppm (parts per million), som angiver, hvor mange CO 2 -molekyler der er blandt én million molekyler i luften. Udendørs er luftens CO 2 -koncentration omkring 400 ppm, mens den indenfor typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i intervallet fra 500 til 2500 ppm, men koncentrationen kan i enkelte tilfælde komme helt op på 5000 ppm. I et klasselokale bør CO 2 -koncentrationen ikke overstige 1000 ppm, hvis indeluften skal opleves som god af de fleste mennesker. 1000 ppm er også Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Luftens indhold af CO 2 er et mål for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til hvor mange personer, der er tilstede. CO 2 er ikke i sig selv skadelig i de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre, men nye undersøgelser har vist, at en forhøjet CO 2 koncentration kan påvirke vores evne til at træffe gode beslutninger. Temperatur Temperaturen i et lokale har stor betydning for om en person føler sig veltilpas. Ofte vil indetemperaturen stige i løbet af en lektion. Dette skyldes at mennesker og elektriske apparater som computere og belysning afgiver varme. Derudover varmer solens stråler også lokalet op, og om vinteren bidrager varmeapparater til at holde en behagelig indetemperatur. Selv små forskelle i temperatur indenfor det termiske komfortområde kan imidlertid have betydning tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine og utilpashed. En stigning på få grader kan øge risikoen for, at symptomer som disse opstår. I klasselokaler er dette af særlig betydning, fordi temperaturen ofte kan stige meget i løbet af en lektion. Om sommeren bør indetemperaturen ligge omkring 23-26 C, og om vinteren mellem 20-24 C. I efterårs- og forårsperioden, hvor temperaturen typisk varierer meget, bør temperaturen helst ligge i intervallet 20-26 C. Skimmelsvampe indendørs og udendørs Den største kilde til skimmelsvampesporer i udeluften er naturen selv. Kilden til, at der er sporer fra skimmelsvampen Cladosporium i indeluften er nemlig den luft som kommer ude fra. Cladosporium vokser og danner sporer især på visne blade. Mængden varierer med årstiden, og er størst om efteråret. Penicillium-sporer findes også i udeluft sammen med gær, men niveauet er meget lavere udendørs, da Penicillium mest vokser nede i jorden. Den største kilde til Penicillium-sporer indendørs kommer fra mugne madvarer, såsom appelsiner, brød og løg. Mange af de Penicillium-sporer man kan måle i klasselokaler stammer sandsynligvis fra elevers og læreres egne hjem og er slæbt med i skole på sko, tøj, bøger og lignende. Det er meget normalt, og der er ikke ret meget, man kan gøre ved lige det. En anden kilde til gær og Penicillium-sporer i indeluften er dog også støv i lokalet. Sporerne og gærcellerne er nemlig gode til at klæbe til nullermænd og hår, og jo længere tid støvet ligger, jo flere sporer og gærceller indeholder det. Sporerne og gærcellerne frigives så til luften igen, når der er bevægelse i lokalet. Jo mere aktivitet, jo mere hvirvles støvet op, og jo flere sporer og gærceller vil der være i luften. Svampesporer er i sig selv ikke direkte skadelige, hvis man ellers er sund og rask og ikke har allergi overfor skimmelsvampe. Men hvis der er mange af dem, og lokalet samtidig er lidt fugtigt, kan der godt begynde at lugte af gammel kælder, og det bør man gøre noget ved. Dels ved at finde kilden til lugten, og få den fjernet, dels ved at sørge for, at der er tilstrækkelig ventilation i lokalet. 4

Deltagerne i eksprimentet Resultaterne i MasseEksperimentet blev indberettet fra 785 klasser fra 262 grundskoler og gymnasier i Danmark, 10,6% af alle landets grundskoler deltog i MasseEksperimentet. Sådan gjorde vi MasseEksperiment 2014 bestod af to eksperimentelle dele: 1. Måling af CO 2 -indhold i luften og temperaturen i klasselokalet 2. Opsamling og kortlægning af skimmelsvampe Del 1: CO 2 - og temperaturmåling Eleverne målte CO 2 -koncentrationen i deres klasselokale to gange med en uges mellemrum. Begge målinger foregik sidst i lektionen. I forbindelse med den første måling blev eleverne blev bedt om at holde vinduer og døre lukkede i hele lektionen, hvori målingen foregik. Dette for at simulere et vinterklima, hvor udetemperaturen gør at vinduerne holdes lukkede. CO 2 -målingen den efterfølgende uge blev foretaget efter at eleverne havde været ude i frikvarteret inden målingen og samtidigt blev der luftet godt ud i frikvarteret. Målingerne foregik ved at trække luft ved hjælp af en sprøjte gennem et CO 2 -målerør, som dermed viste CO 2 -koncentrationen på netop dette tidspunkt. Eleverne havde fået lov til at øve sig et par gange før den endelige måling blev foretaget, så de var fortrolige med udstyret og forsøget. Derudover skulle eleverne måle indetemperaturen i lokalet både i starten og i slutningen af lektionen. Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Eleverne skulle også kortlægge forskellige skimmelsvampetyper både udendørs og i deres klasselokale, hvor det i løbet af lektionen ikke var tilladt at åbne vinduer eller døre. Kortlægningen foregik ved at eksponere to petriskåle med DG18 næringssubstrat for luften i lokalet i 60 minutter. Derudover blev der opstillet tilsvarende skåle udendørs i nærheden af klasselokalet. De usynlige skimmelsvampesporer i luften dalede ned på skålene, spirede frem og voksede op til synlige svampekolonier i løbet af syv dage. Derefter blev svampekolonierne talt og identificeret efter udleverede bestemmelsesnøgler. Hvor mange svampekolonier er vokset frem? Elever fra Amager Fælled Skole tæller kolonier af skimmelsvampe. Svampene er vokset frem på petriskålen i løbet af en uge, efter at petriskålen har stået åben i deres klasse i en time. Foto: Carsten Andersen. 5

Resultaterne Indeklimaet har det stadig elendigt i de danske klasselokaler Figur 1 viser fordelingen af de målte CO 2 koncentrationer. Til sammenligningen er vist den tilsvarende fordeling fra 2009 2014 2009 5% 40% 6% 44% 14% 14% 20% 16% 21% 20% 400-1000 ppm 1001-1500 ppm 1501-2000 ppm 2001-3000 ppm 3001-4000 ppm Figur 1. Målte CO 2 -koncentrationer i de deltagende klasser i 2009 og 2014 (første forsøgsdag med lukkede vinduer). Udluftning giver bedre indeklima Af figuren fremgår det, at der ikke er sket en forbedring af ventilationsforholdene i de fem år der er gået siden målingerne i 2009. Over halvdelen af de klasser der var med i MasseEksperimentet i år havde en CO 2 -koncentration, der er højere end det acceptable niveau på 1000 ppm. Figur 2 viser den store betydning, det har at gå udenfor og lufte godt ud i frikvarteret. Andelen af klasser der overskred den anbefalede grænse på 1000 ppm CO 2 faldt således fra 60% over 1000 ppm uden udluftning til 39% ved den anden måling, med udluftning. Dag 1 Dag 8 5% 40% 6% 4% 14% 11% 20% 61% 21% 18% 400-1000 ppm 1001-1500 ppm 1501-2000 ppm 2001-3000 ppm 3001-4000 ppm Figur 2. Målte CO 2 -koncentrationer i de deltagende klasser med og uden ophold udendørs og udluftning i det forudgående frikvarter. 6

Region Sjælland har det værst De værste indeklimamålinger blev målt i Region Sjælland, hvor kun 36% af skolerne denne gang lå under den anbefalede CO 2 -grænse. Region Nordjylland 69 klasser, 24 skoler 8% 6% 48% 19% 19% Region Midtjylland Region Hovedstaden 124 klasser, 51 skoler 4% 40% 229 klasser, 81 skoler 5% 41% 17% 19% 14% 20% 19% 21% Region Syddanmark Region Sjælland 227 klasser, 62 skoler 6% 39% 136 klasser, 42 skoler 9% 36% 9% 16% 20% 18% 19% 28% 400-1000 ppm 1001-1500 ppm 1501-2000 ppm 2001-3000 ppm 3001-4000 ppm Figur 3. Målte CO 2 -koncentrationer (første måledag) i de deltagende klasser i hele landet fordelt på regioner. 7

Folkeskoleklasserne har værre indeklima end gymnasieklasserne Gennemsnittet af de målte CO 2 -koncentrationer lå over det acceptable niveau på 1000 ppm for alle klassetrin i folkeskolerne. Gennemsnittene lå generelt mellem 1200 og 1600 ppm. Gymnasieklasserne målte dog lavere CO 2 -koncentrationer end folkeskoleklasserne. Jo ældre og dermed større eleverne er, jo mere CO 2 afgiver de. Dette vil umiddelbart medføre, at gennemsnittet af CO 2 målingerne burde være højest i de store klasser. Aktivitetsniveauet spiller imidlertid også en stor rolle for hvor meget CO 2 eleverne afgiver, og dette vil ofte være højere i de små klasser, hvor eleverne leger og bevæger sig mere. CO 2 -koncentrationen fordelt på klassetrin 4000 n=44 n=84 n=97 n=96 n=94 n=74 CO2-koncentration [ppm] 3500 3000 2500 2000 1500 1000 n=6 n=23 n=47 n=67 n=5 n=43 n=17 n=6 Maximum Gennemsnit 500 Minimum 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1.g 2.g 3.g Klassetrin Figur 4. Målte CO 2 -koncentrationer den første forsøgsdag fordelt på klassetrin for 703 deltagende klasser (minimum, maksimum og gennemsnit). n angiver antallet af deltagende klasser på hvert klassetrin. 8

Ventilation klasser uden mekanisk ventilation har det dårligst Klasselokaler har forskellig typer ventilation. Nogle har naturlig ventilation, hvor luften typisk strømmer ud og ind gennem sprækker, vinduer og udluftningsåbninger. Andre har mekanisk ventilation, hvor et ventilationsanlæg sørger for, at luften blæses ind og ud af lokalet. Målingerne viser, at CO 2 -koncentrationen i klasselokalerne med mekanisk ventilation (enten udsugning eller både udsugning og indblæsning) er lavere, end når der er naturlig ventilation. Gennemsnittet af CO 2 målingerne for de forskellige typer af ventilation er 1099 ppm for lokaler med udsugning og indblæsning, 1380 ppm for lokaler kun med udsugning og 1813 ppm for lokaler med naturlig ventilation. CO 2 -koncentrationerne er altså generelt højest i de naturligt ventilerede lokaler, som 42% af de deltagende klasser har. Procentfordelingen af klasser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm 100 % af klasser med CO2-koncentration højere end 1000 ppm 80 60 40 20 0 n = 325 n = 174 n = 274 Indblæsning og udsugning Kun udsugning Naturlig ventilation Figur 5. Procentfordelingen af klasser med en CO 2 -koncentration over 1000 ppm (målt den første forsøgsdag) fordelt på ventilationstype for 773 deltagende klasser. n angiver det samlede antal deltagende klasser med den viste ventilationstype. Temperaturen i klasserne er generelt god Langt hovedparten af temperaturmålingerne, 87%, lå i det acceptable område 20-26 C. Der var dog nogle få klasser med både meget høje og meget lave målte temperaturer. Temperaturer i klasserne 25 20 % af klasser 15 10 5 0 <18 18-19 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 24-25 25-26 26-27 27-28 28-29 >29 Temperaturinterval ( C) Figur 6. Fordelingen af temperaturer målt i de 785 deltagende klasser 9

Kortlægning af skimmelsvampe indendørs og udendørs I 2009 viste MasseEksperimentet, at der ikke var forskel på fordelingen af skimmelsvampe i de forskellige regioner. Det samme gør sig gældende i 2014. Men som noget nyt skulle eleverne i år kortlægge svampene både inde og ude. MasseEksperiments resultater ligger fint i tråd med de tal man finder i den videnskabelige litteratur, Skimmelsvampe ude hvor man udenfor finder 78% Cladosporium og 3% Penicillium, og indendørs finder 42% Cladosporium og 19% Penicillium. Som det ses i Figur 7 er de tilsvarende tal for MasseEksperimentet 58% Cladosporium og 8% Penicillium udendørs, og 41% og 14% indendørs. Skimmelsvampe inde 25% 27% 9% 18% 8% 58% 14% 41% Cladosporium Penicillium Gær Andre Figur 7. Fordelingen af de forskellige svampetyper (i %) i ude- og indeluft for alle klasser for de 783 deltagende klasser. Skimmelsvampe inde og ude Naturen i nærmiljøet har en stor betydning for hvilke svampe, der er i udeluften og dermed også indeluften. Som det ses af figur 8 findes der flere Cladosporium-sporer i luften (36%), hvis skolen er omgivet at både træer/ buske og græs/marker end hvis skolen er omgivet af asfalt og andre bygninger. Der kommer derved også forholdsvis flere Cladosporium-sporer ind i klassen hvis der er meget grønt uden for vinduerne. Det samme gælder for Penicillium og de andre svampe, men ikke for gær. Antallet af gærkolonier i asfalt-miljøet er næsten lige så stort som i natur-miljøet og højere end gennemsnittet. En forklaring kan være at gærceller trives godt i støv og sand og kan formere sig hurtigt, hvis der kommer en regnbyge og gør støvet vådt. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med forskellige typer natur udenfor 120 100 80 60 40 20 0 ude inde ude inde ude inde ude inde ude inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Træer/buske og græs/marker (n = 214) Gennemsnit alle (n = 783) Asfalt/klipper og andre bygninger (n =74) Figur 8. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i ude- og indeluft afhængig af den omgivende natur eller kultur. 10

Skimmelsvampesporerne blæser i vinden At vind og vejr spiller en rolle for antallet og typen af svampe i udeluften ses af figur 9. Hvis det har regnet, finder man flere kolonier af Cladosporium, gær og andre svampe, men ikke flere Penicillium kolonier. Det kan skyldes at Cladosporiumsporerne vaskes ned af bladene med regnen, mens Penicillium-sporerne, der er i jorden, bliver skyllet endnu længere ned og sidder fast. Blæsten spiller også en rolle. Blæser det meget, hvirvles Penicillium-sporerne op med jordpartikler, mens Cladosporium-sporerne frigøres fra bladene (fx oppe i trækronerne), hvirvles højere op i luften og først falder ned, når blæsten er stilnet af. Fordelingen af skimmelsvampe udenfor i forhold til vejr og vind 120 100 80 60 40 20 0 ude ude ude ude ude Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Regn (n = 88) Sol (n = 252) Blæst (n = 86) Vindstille (n = 60) Figur 9. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i ude- og indeluft afhængig af vejret og vinden på forsøgsdagen. 11

Nogle skimmelsvampe lugter Man ved at nogle svampe og gær kan lugte grimt og give en dårlig luftkvalitet i fx gamle, fugtige og beskidte kældre. Der er for eksempel en Penicillium-art, der lugter af våd hund, og mange gær-svampe kan danner alkohol (ætanol), når de vokser på mugne madvarer. Som det ses af figur 10, er der gennemsnitlig lidt flere gærkolonier i de klasselokaler, der lugter indelukket om morgenen. Der er også lidt flere Cladosporium-kolonier, men om disse svampearter kan producere lugtstoffer har forskerne aldrig undersøgt. Det er nu en af de opgaver nogle forskere taler om, at de vil undersøge nærmere i fremtiden. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med dårlig lugt og klasser hvor der ikke lugter 40.00 35.00 30.00 25.00 20.00 15.00 10.00 5.00 0.00 inde inde inde inde inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Ingen lugt Dårlig lugt Figur 10. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i indeluften afhængigt af luftkvaliteten om morgenen blandt alle 783 deltagende klasser. 12

Færrest skimmelsvampe når der er ventilationssystem i klassen Ventilation spiller en vigtig rolle for et godt indeklima, der sker automatisk en reduktion på mellem 25% og 50% i antallet af svampesporer, når udeluften kommer ind i klassen og blander sig med indeluften. Indeluften indeholder færre svampesporer, da sporerne hele tiden falder ud af luften og ender på borde og gulve, hvor de fjernes, når der gøres rent. Figur 10 viser, at mekanisk ventilation med både udsugning og indblæsning er den ventilationsform, der giver færrest svampesporer i indeluften. Denne ventilationsform filtrerer nemlig udeluften, så antallet af svampesporer reduceres med ca. 30% i forhold til naturlig udluftning, altså uden ventilationssystem. Figur 11 viser også, at mekanisk ventilation med kun udsugning er bedre end naturlig ventilation, på nær når det gælder Cladosporium. Dette skyldes med stor sandsynlighed at luft-flowet udefra og ind er større og hurtigere ved den mekaniske udsugning end ved blot at åbne vinduerne og lave gennemtræk. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med forskellige ventilationssystemer 40 35 30 25 20 15 10 5 0 inde inde inde inde inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Nej, ingen Ja, kun udsugning Ja, både udsugning og indblæsning Figur 11. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i indeluften afhængig af skolens ventilationssystem, for alle deltagende 783 klasser. 13

Hvornår er mange skimmelsvampe for mange? Der findes i dag ingen grænseværdier for hvilke og hvor mange svampesporer, der må være indendørs, ligesom der gør for CO 2 -koncentrationen. I 2009 satte forskerne i MasseEksperimentet en øvre grænse på 30 svampekolonier pr. petriskål. Dengang talte 33% af de deltagende klasser (248 klasser) mere end 30 svampekolonier pr. petriskål. I år blev der talt svampekolonier på to petriskåle pr. Klasse, og figur 12 viser hvor mange klasser, der talte mere end 60 svampekolonier på deres petriskåle til sammen. I år var der kun 16% (123 klasser), der havde for mange svampekolonier, hvilket er markant bedre end for 5 år siden. Til gengæld viser figur 12, at klasser med mekaniske ventilation med både udsugning og indblæsning har de højeste gennemsnitlige forekomster af både Penicillium og gærkolonier sammenlignet med mekanisk udsugning og naturlig ventilation. Resultaterne kunne tyde på, at man ikke har husket at skifte filtrene, da gamle filtre ellers kan begynde at blæse de svampesporer ind i klasseværelset, som filtrene fangede, da de var nye. Antallet af Penicillium-sporer indendørs bruges som regel som indikator for at indeklimaet ikke er som det skal være. I forskningen er der en tommelfingerregel, der siger, at hvis der er 5 eller flere Penicillium-kolonier på én DG18 petriskål - altså flere end 10 Penicillium kolonier i klasselokalet - bør man gøre bedre rent og lufte mere ud og tjekke ventilationen. Fordelingen af svampe på ventilationstyper for klasser med >60 svampekolonier inde Antal svampekolonier 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 inde inde inde inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Nej, ingen (n = 64) Ja, kun udsugning (n = 30) Ja, både udsugning og indblæsning (n = 29) Figur 12. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i indeluften afhængig af skolens ventilationssystem (n=123). 14

Svag sammenhæng mellem skimmelsvamp og CO 2 -niveau Figur 13 viser at der er en svag sammenhæng i forholdet mellem alle svampesporerne i indeluften, således at antallet af svampesporer også er højere, hvor der er målt en høj CO 2 -koncentration. Der er stor spredning på målepunkterne, men det ser ud til, at der i lokaler med utilstrækkelig ventilation og derfor højere CO 2 -koncentration også er flere svampesporer i luften. Både hver for sig og sammen kan de to ting give et forringet indeklima. Desuden kan et ventilationssystem godt fjerne CO 2, men samtidig sende flere svampesporer ind, hvis det ikke fungere optimalt. Det totale antal skimmelsvampe inde mod CO 2 -koncentrationen på dag 1 200 Totalt antal kolonier = 0.0057 CO 2 + 25 Antal svampekolonier 150 100 50 0 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 CO 2-koncentration (ppm) Figur 13. Figur 13 viser at der ser ud til at være en svag sammenhæng mellem alle svampesporerne i indeluften og luftens CO 2 -koncentration. 15

De samlede resultater Forskere kan indsamle meget store mængder data på meget kort tid, som i dette MasseEksperiment hvor 785 klasser har undersøgt, målt eller talt mere end 30 forskellige ting. Det giver et Excel ark på 785 rækker og 30 kolonner eller en matrix med 23.550 datapunkter. En hurtig måde at få overblik over data, er at lave en samlet analyse, også kaldt multivariat dataanalyse, som vist her i figur 14. Analysen viser de faktorer (målinger), der hænger sammen, når de ligger tæt sammen: fx høj CO 2 -koncentration og dårlig lugt (fx i den røde cirkel) eller Ingen lugt og Mekanisk ventilations-anlæg (fx i den grønne cirkel). Analysen viser også faktorer som er modsatrettede: alle røde faktorer er modsatrettet de grønne faktorer, da de ligger i hver sin side af koordinatsystemet. Det samme gælder Asfalt (sort) og Græs (pink), som giver et modsatrettet resultat, henholdsvis det laveste og det højeste Clodosporium-tal, når man ser på de svampe, der findes i de to miljøer (Se også figur 8). Samlet analyse af alle målingerne på én gang 0.3 Ja, både indsugning og udblæsning Nej, ingen udluftning Ingen lugt Totalt - ude Mange Cladosporium - ude 0.2 0.1 Ja, kun udsugning Stort rumfang Græs/marker Træer/buske Mange andre svampe - ude Mange Penicillium - ude Mange Gær - ude 0-0.1-0.2 Vindstille Sol Skiftende vejr Andre bygninger Asfalt/klipper Skiftende vind Regn Blæst Mange elever Mange Penicillium - inde Mange gær - inde Høj temperatur - dag 1 Mange Cladosporium - inde Mange andre svampe - inde Totalt - inde -0.3 Ja, udluftning Dårlig lugt Høj CO 2 -dag 1-0.4 Nej, intet ventilationssystem -0.5-0.2-0.1 0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 Figur 14. En samlet analyse (multivariat statistik) af alle faktorer, som blev målt i MasseEksperiment 2014. Figuren viser hvilke faktorer som hænger sammen. Faktorer i samme farve hænger sammen. Jo længere væk fra centrum en faktor ligger, jo større betydning har den for resultatet. Faktorer, der ligger i samme kvadrant hænger sammen, mens faktorer i modsatte kvadranter (2. og 4.) er modsatrettede. 16

Konsekvenserne af dårligt indeklima Indeklima og sundhed Indeklimasymptomer er en fælles betegnelse for en lang række af symptomer, der er blevet forbundet med indeklimaets påvirkninger. Symptomerne omfatter f.eks. slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hudirritation, samt almensymptomer som tunghedsfornemmelse i hovedet, træthed, koncentrationsbesvær og utilpashed. Symptomerne skyldes sjældent én bestemt påvirkning og kan også forårsages af andet end indeklimaet. Hyppigheden af symptomer kan variere fra én bygning til en anden. Samtidig er det karakteristisk, at symptomerne kan blive reduceret i intensitet eller helt forsvinde efter at personen har forladt bygningen. Det er endnu uafklaret hvorfor symptomerne opstår, hvad der sker i kroppen og hvilke påvirkninger, der giver anledning til hvilke symptomer. Det antages, at symptomerne skyldes samvirkningen af en række forskellige indeklimapåvirkninger. Indeklimaet kan også have relation til egentlige sygdomme som allergiske luftvejslidelser og luftvejsinfektioner. Koncentrationen af allergener i støv i klaseværelser er ofte høj, fordi allergenerne overføres fra tøjet på de børn, som har hyppig kontakt med kæledyr. Et ud af tre børn lider af allergi eller astma og disse lidelser er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen. Allergi og astma kan forværres af f.eks. skimmelsvampesporer i fugtskadede bygninger eller husstøvmider og allergikere og astmatikere kan opleve, at hyppigheden af anfaldene og intensiteten øges ved ophold i nogle bygninger. Indeklimaet er resultatet af utallige samvirkende faktorer mange flere end beskrevet ovenfor. Påvirkningerne fra indeklimaet er mange, og konsekvenserne af det utilstrækkelige indeklima spænder lige fra let ubehag til alvorlige og kroniske sygdomme. Heldigvis går det kun sjældent så galt, men der er alligevel mange tungtvejende grunde til at tilstræbe et godt indeklima i skolers klasselokaler til gavn for trivsel, sygefravær og ikke mindst elevernes indlæring. Indeklima og læring Det utilstrækkelige indeklima i klasseværelserne kan påvirke elevernes udbytte af skolearbejdet og give en ringe begyndelse på hele deres uddannelsesforløb. Selvom der fokuseres på eleverne, er det klart, at det dårlige indeklima også går udover lærerne og den undervisning, de skal yde. Vi ved endnu ikke præcist, hvilke mekanismer der gør, at luftkvalitet og temperaturer påvirker elevernes præstation af typiske skoleopgaver, herunder koncentrationskrævende logiske og matematiske opgaver samt forståelseskrævende sproglige opgaver. En nærliggende forklaring er, at motivationen nedsættes når man føler sig uoplagt eller tung i hovedet pga. af dårlig luftkvalitet eller for høj temperatur. Men der er tale om ret markante effekter, som det vil fremgå af det følgende. Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet tæt ved 10%. Dette svarer populært sagt til, at elever med et godt indeklima i klasseværelset kan spare næsten et års skolegang! I utilstrækkeligt ventilerede lokaler med høj persontæthed er der endvidere øget risiko for overførsel af luftbåren smitte mellem mennesker. Resultatet er en øget hyppighed af almindelige luftvejsinfektioner som forkølelse, ondt i halsen og mellemørebetændelse. 17

Vejen til et bedre indeklima Eleverne kan selv gøre noget for at forbedre indeklimaet i klasselokalet. CO 2 -koncentrationen stiger i løbet af en lektion, og det er derfor vigtigt at åbne vinduerne i lokalet regelmæssigt. Eleverne bør derudover forlade klasselokalet i frikvartererne, så CO 2 -koncentrationen kan nedbringes før starten af næste lektion. Udluftning og det at opholde sig udendørs i frikvarterene betød, at andelen af klasseværelser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm faldt til 39%. Har man et ventilationsanlæg i klassen, er det vigtig at kontrollere, at det virker, som det skal. MasseEksperiment 2014 viser også, at niveauet af skimmelsvampesporer i luften ligger højere end den tommelfingerregel, som er maksimum 30 svampekolonier i en petriskål. Det høje niveau af svampesporer kan have flere forskellige årsager. Det kan naturligvis skyldes ringe rengøring, men i lige så høj grad, at ventilationen i lokalerne ikke er tilstrækkelig til at fjerne de svampesporer, som slæbes med ind på sko og tøj. For skoler med mekanisk indblæsning kan årsagen være at filtrene i ventilationsanlægget ikke virker optimalt, og blæser ufiltreret luft ind, som indeholder flere svampesporer om efteråret, hvor MasseEksperimentet blev udført. Elevernes resultater er meget værdifulde for fremtidige målinger af svampesporer indendørs, fordi de viser, at antallet af svampesporer udendørs har en rigtig stor påvirkning af det man tæller indendørs. Har klassen fået et resultat med mange indesvampe (Penicillium), skal man nok lige tjekke rengøring, ventilation og om der eventuelt skulle være fugtskader på loftet eller vægge. Da sporer fra skimmelsvampe sidder i støv er det vigtig at sørge for god rengøring af lokalet. En gammel skive brød oven på et skab kan sende mange Penicillium sporer i omløb. God ventilation er også vigtig i forhold til skimmelsvampe. Tjekliste til et godt indeklima Tag ansvar for et godt indeklima i klassen. Brug denne tjekliste: Luft ud regelmæssigt. Forlad klasselokalet i frikvartererne. Sørg for at rydde op så rengøringspersonalet kan gøre ordentligt rent. Sørg for at smide uspiste madpakker og frugt i affaldsspanden. Kontrollér om der er god ventilation i klasselokalet. Hvis der er et ventilationsanlæg tilknyttet lokalet: Efterkontrollér at anlægget og evt. filtre fungerer optimalt. Forslag til diskussioner i klassen Hvad betyder de målte CO 2 -koncentrationer og temperaturer for jeres klasse? Hvad betyder de observerede svampe for jeres klasse? Hvad kan I evt. gøre for at forbedre indeklimaet i klasseværelset? 18

Efterord En stor tak til de mange elever og lærere, som har gennemført MasseEksperiment 2014 ude i klasselokalerne og indberettet resultater på eksperimentets hjemmeside. Det er elevernes data, der ligger til grund for den viden, som bliver formidlet i rapporten her. En rigtig stor tak skal også lyde til forfatterne af denne rapport. Lektor Birgitte Andersen, professor Geo Clausen og Jørn Toftum, som har stået for at udvikle forsøgene og været ansvarlige for analysen af de mange data. Også tak til Helle Houkjær, Hans Marker og Mari-Ann Skovlund Jensen for udvikling af lærervejledninger og supplerende aktivitetsforslag. Og tak til Frederiksen for sponsorrabat på CO 2 -måleudstyr. MasseEksperiment 2014 er økonomisk direkte støttet af Danmarks Lærerforening og Bjarne Saxhofs Fond. 19 Foto: Helle Houkjær, Krogårdsskolen, Greve.

Angivelse af numeriske værdier for beregning af korrelationsfaktor Angivet Overskrift: Grupperinger: Numerisk værdi: EnergyLabelClassification a2020 1 EnergyLabelClassification a2015 2 EnergyLabelClassification a2010 3 EnergyLabelClassification B 4 EnergyLabelClassification C 5 EnergyLabelClassification D 6 EnergyLabelClassification E 7 EnergyLabelClassification F 8 EnergyLabelClassification G 9 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Før 1800 9 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 1800-1900 6 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 1900-1940 5 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 1940-1959 4 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 1960-1979 3 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 1980-1999 2 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 2000 eller nyere 1 Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg tilknyttet klasseværelset? Nej, intet ventilationsanlæg 3 Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg tilknyttet klasseværelset? Ja, kun med udsugning 2 Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg tilknyttet klasseværelset? Ja, med både udsugning og indblæsning 1 Lugter der normalt grimt/kælderagtigt/indelukket i klasseværelset, når I kommer om morgenen? Ja 2 Lugter der normalt grimt/kælderagtigt/indelukket i klasseværelset, når I kommer om morgenen? Nej 1 Bliver der normalt luftet ud i frikvartererne? Ja 1 Bliver der normalt luftet ud i frikvartererne? Nej 2

0 min 2 min 4 min 6 min 8 min 10 min 12 min 14 min 16 min 18 min 20 min 22 min 24 min 26 min 28 min 30 min 32 min 34 min 36 min 38 min 40 min 42 min 44 min 46 min 48 min 50 min 52 min 54 min 56 min 58 min 60 min Bilag 5 CO2 produktion voksne 0,0187 m3/h Maks. koncentration: børn 0,0104 m3/h m3/m3 PPM 0,001100 1100 antal voksne 1 stk. antal børn 20 stk. Luftskifte: 1,5 /h Fast volumenstrøm: 315 m3/h VR 210 m3 8 m3 pr. person 210 m3 Cind 0,00038 ppm 8 m3 pr. person 168 m3 G 0,000063 m3/h 6 m3 pr. person 126 m3 Udregnet iht. "Komfortventilation" BYG DTU, side 18 STIGNING I CO2 KONCENTRATION VED FORSKELLIGE RUMVOLUMENER 1100 1050 1000 950 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 400 350 300 8m3 rumvolumen pr. person 6 m3 rumvolumen pr. person 10m3 rumvolumen pr. person 1 af 7

Bilag 5 8m3 rumvolumen pr. person 6 m3 rumvolumen pr. person 10m3 rumvolumen pr. person 10m3 rumvolum en pr. person 10m3 rumvolum en pr. person 8m3 rumvolum en pr. person 6 m3 rumvolum en pr. person e cop 0 min 0,0004 380 380 380 380 1 min 1 0,02 1,5 0,97531 0,0004 398 398 402 409 2 min 2 0,02 1,5 0,97531 0,0004 415 415 424 438 3 min 3 0,02 1,5 0,97531 0,0004 432 432 444 465 4 min 4 0,02 1,5 0,97531 0,0004 448 448 465 490 5 min 5 0,02 1,5 0,97531 0,0005 465 465 484 515 6 min 6 0,02 1,5 0,97531 0,0005 480 480 503 539 7 min 7 0,02 1,5 0,97531 0,0005 496 496 521 562 8 min 8 0,02 1,5 0,97531 0,0005 510 510 539 584 9 min 9 0,02 1,5 0,97531 0,0005 525 525 556 605 10 min 10 0,02 1,5 0,97531 0,0005 539 539 573 625 11 min 11 0,02 1,5 0,97531 0,0006 553 553 589 645 12 min 12 0,02 1,5 0,97531 0,0006 567 567 605 663 13 min 13 0,02 1,5 0,97531 0,0006 580 580 620 681 14 min 14 0,02 1,5 0,97531 0,0006 593 593 635 698 15 min 15 0,02 1,5 0,97531 0,0006 605 605 649 714 16 min 16 0,02 1,5 0,97531 0,0006 617 617 663 730 17 min 17 0,02 1,5 0,97531 0,0006 629 629 677 745 18 min 18 0,02 1,5 0,97531 0,0006 641 641 690 760 19 min 19 0,02 1,5 0,97531 0,0007 652 652 702 774 20 min 20 0,02 1,5 0,97531 0,0007 663 663 714 787 21 min 21 0,02 1,5 0,97531 0,0007 674 674 726 800 22 min 22 0,02 1,5 0,97531 0,0007 684 684 738 812 23 min 23 0,02 1,5 0,97531 0,0007 695 695 749 824 24 min 24 0,02 1,5 0,97531 0,0007 705 705 760 835 25 min 25 0,02 1,5 0,97531 0,0007 714 714 770 846 26 min 26 0,02 1,5 0,97531 0,0007 724 724 780 856 27 min 27 0,02 1,5 0,97531 0,0007 733 733 790 866 28 min 28 0,02 1,5 0,97531 0,0007 742 742 800 876 29 min 29 0,02 1,5 0,97531 0,0008 751 751 809 885 30 min 30 0,02 1,5 0,97531 0,0008 760 760 818 893 31 min 31 0,02 1,5 0,97531 0,0008 768 768 827 902 32 min 32 0,02 1,5 0,97531 0,0008 776 776 835 910 33 min 33 0,02 1,5 0,97531 0,0008 784 784 843 918 34 min 34 0,02 1,5 0,97531 0,0008 792 792 851 925 35 min 35 0,02 1,5 0,97531 0,0008 800 800 859 932 36 min 36 0,02 1,5 0,97531 0,0008 807 807 866 939 37 min 37 0,02 1,5 0,97531 0,0008 814 814 873 946 38 min 38 0,02 1,5 0,97531 0,0008 821 821 880 952 39 min 39 0,02 1,5 0,97531 0,0008 828 828 887 958 40 min 40 0,02 1,5 0,97531 0,0008 835 835 893 964 41 min 41 0,02 1,5 0,97531 0,0008 841 841 900 969 42 min 42 0,02 1,5 0,97531 0,0008 848 848 906 975 2 af 7

Bilag 5 43 min 43 0,02 1,5 0,97531 0,0009 854 854 912 980 44 min 44 0,02 1,5 0,97531 0,0009 860 860 918 985 45 min 45 0,02 1,5 0,97531 0,0009 866 866 923 989 46 min 46 0,02 1,5 0,97531 0,0009 872 872 929 994 47 min 47 0,02 1,5 0,97531 0,0009 877 877 934 998 48 min 48 0,02 1,5 0,97531 0,0009 883 883 939 1002 49 min 49 0,02 1,5 0,97531 0,0009 888 888 944 1006 50 min 50 0,02 1,5 0,97531 0,0009 893 893 949 1010 51 min 51 0,02 1,5 0,97531 0,0009 899 899 953 1014 52 min 52 0,02 1,5 0,97531 0,0009 904 904 958 1017 53 min 53 0,02 1,5 0,97531 0,0009 908 908 962 1021 54 min 54 0,02 1,5 0,97531 0,0009 913 913 967 1024 55 min 55 0,02 1,5 0,97531 0,0009 918 918 971 1027 56 min 56 0,02 1,5 0,97531 0,0009 922 922 975 1030 57 min 57 0,02 1,5 0,97531 0,0009 927 927 978 1033 58 min 58 0,02 1,5 0,97531 0,0009 931 931 982 1035 59 min 59 0,02 1,5 0,97531 0,0009 935 935 986 1038 60 min 60 0,02 1,5 0,97531 0,0009 939 939 989 1041 61 min 61 0,02 1,5 0,97531 0,0009 943 943 993 1043 62 min 62 0,02 1,5 0,97531 0,0009 947 947 996 1045 63 min 63 0,02 1,5 0,97531 0,0010 951 951 999 1048 64 min 64 0,02 1,5 0,97531 0,0010 954 954 1002 1050 65 min 65 0,02 1,5 0,97531 0,0010 958 958 1005 1052 66 min 66 0,02 1,5 0,97531 0,0010 961 961 1008 1054 67 min 67 0,02 1,5 0,97531 0,0010 965 965 1011 1056 68 min 68 0,02 1,5 0,97531 0,0010 968 968 1014 1057 69 min 69 0,02 1,5 0,97531 0,0010 971 971 1016 1059 70 min 70 0,02 1,5 0,97531 0,0010 975 975 1019 1061 71 min 71 0,02 1,5 0,97531 0,0010 978 978 1021 1062 72 min 72 0,02 1,5 0,97531 0,0010 981 981 1024 1064 73 min 73 0,02 1,5 0,97531 0,0010 984 984 1026 1065 74 min 74 0,02 1,5 0,97531 0,0010 987 987 1028 1067 75 min 75 0,02 1,5 0,97531 0,0010 989 989 1031 1068 76 min 76 0,02 1,5 0,97531 0,0010 992 992 1033 1069 77 min 77 0,02 1,5 0,97531 0,0010 995 995 1035 1071 78 min 78 0,02 1,5 0,97531 0,0010 997 997 1037 1072 79 min 79 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1000 1000 1039 1073 80 min 80 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1002 1002 1041 1074 81 min 81 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1005 1005 1042 1075 82 min 82 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1007 1007 1044 1076 83 min 83 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1009 1009 1046 1077 84 min 84 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1012 1012 1048 1078 85 min 85 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1014 1014 1049 1079 86 min 86 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1016 1016 1051 1080 87 min 87 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1018 1018 1052 1081 88 min 88 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1020 1020 1054 1081 89 min 89 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1022 1022 1055 1082 90 min 90 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1024 1024 1056 1083 91 min 91 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1026 1026 1058 1083 92 min 92 0,02 1,5 0,97531 0,0010 1028 1028 1059 1084 3 af 7

Bilag 5 193 min 193 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1094 1094 1098 1099 194 min 194 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1094 1094 1098 1099 195 min 195 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1094 1094 1098 1099 196 min 196 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1094 1094 1098 1099 197 min 197 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1094 1094 1098 1099 198 min 198 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1099 199 min 199 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 200 min 200 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 201 min 201 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 202 min 202 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 203 min 203 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 204 min 204 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 205 min 205 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1095 1095 1098 1100 206 min 206 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 207 min 207 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 208 min 208 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 209 min 209 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 210 min 210 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 211 min 211 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 212 min 212 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 213 min 213 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 214 min 214 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 215 min 215 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 216 min 216 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1096 1096 1099 1100 217 min 217 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 218 min 218 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 219 min 219 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 220 min 220 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 221 min 221 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 222 min 222 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 223 min 223 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 224 min 224 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 225 min 225 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 226 min 226 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 227 min 227 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 228 min 228 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 229 min 229 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 230 min 230 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 231 min 231 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1097 1097 1099 1100 232 min 232 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 233 min 233 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 234 min 234 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 235 min 235 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 236 min 236 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 237 min 237 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 238 min 238 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 239 min 239 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 240 min 240 0,02 1,5 0,97531 0,0011 1098 1098 1099 1100 6 af 7

Bilag 5 1,5 7 af 7

Bilag 6 CO2 produktion voksne 0,0187 m3/h Maks. koncentration: børn 0,0104 m3/h m3/m3 PPM 0,001220 1220 antal voksne 1 stk. antal børn 20 stk. Luftskifte: 2,5 /h Fast volumenstrøm: 315 m3/h VR 126 m3 8 m3 pr. person 168 m3 Cind 0,0005 ppm 7m3 pr. person 146 m3 G 0,000063 m3/h 6 m3 pr. person 126 m3 Udregnet iht. "Komfortventilation" BYG DTU, side 18 STIGNING I CO2 KONCENTRATION VED FORSKELLIGE RUMVOLUMENER 1350 1300 1250 1200 1150 1100 1050 1000 950 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 400 350 0 min 5 min 10 min 15 min 20 min 25 min 30 min 35 min 40 min 45 min 50 min 55 min 60 min 65 min 70 min 75 min 80 min 85 min 90 min Lukket udeluftventil (500 PPM) Lukket udeluftventil (600 PPM) Fungerende udeluftventil 1 af 6

Bilag 6 Lukket udeluftventil (500 PPM) Lukket udeluftventil (600 PPM) Fungerende udeluftventil 6m3 rumvolum en pr. person Fungeren de udeluftve ntil Lukket udeluftve ntil (500 PPM) Lukket udeluftve ntil (600 PPM) e cop 0 min 0,0005 500 380 500 600 1 0,02 2,5 0,959189 0,0005 529 402 529 629 2 0,02 2,5 0,959189 0,0006 558 424 558 658 3 0,02 2,5 0,959189 0,0006 585 444 585 685 4 0,02 2,5 0,959189 0,0006 610 465 610 710 5 min 5 0,02 2,5 0,959189 0,0006 635 484 635 735 6 0,02 2,5 0,959189 0,0007 659 503 659 759 7 0,02 2,5 0,959189 0,0007 682 521 682 782 8 0,02 2,5 0,959189 0,0007 704 539 704 804 9 0,02 2,5 0,959189 0,0007 725 556 725 825 10 min 10 0,02 2,5 0,959189 0,0007 745 573 745 845 11 0,02 2,5 0,959189 0,0008 765 589 765 865 12 0,02 2,5 0,959189 0,0008 783 605 783 883 13 0,02 2,5 0,959189 0,0008 801 620 801 901 14 0,02 2,5 0,959189 0,0008 818 635 818 918 15 min 15 0,02 2,5 0,959189 0,0008 834 649 834 934 16 0,02 2,5 0,959189 0,0009 850 663 850 950 17 0,02 2,5 0,959189 0,0009 865 677 865 965 18 0,02 2,5 0,959189 0,0009 880 690 880 980 19 0,02 2,5 0,959189 0,0009 894 702 894 994 20 min 20 0,02 2,5 0,959189 0,0009 907 714 907 1007 21 0,02 2,5 0,959189 0,0009 920 726 920 1020 22 0,02 2,5 0,959189 0,0009 932 738 932 1032 23 0,02 2,5 0,959189 0,0009 944 749 944 1044 24 0,02 2,5 0,959189 0,0010 955 760 955 1055 25 min 25 0,02 2,5 0,959189 0,0010 966 770 966 1066 26 0,02 2,5 0,959189 0,0010 976 780 976 1076 27 0,02 2,5 0,959189 0,0010 986 790 986 1086 28 0,02 2,5 0,959189 0,0010 996 800 996 1096 29 0,02 2,5 0,959189 0,0010 1005 809 1005 1105 30 min 30 0,02 2,5 0,959189 0,0010 1013 818 1013 1113 31 0,02 2,5 0,959189 0,0010 1022 827 1022 1122 32 0,02 2,5 0,959189 0,0010 1030 835 1030 1130 33 0,02 2,5 0,959189 0,0010 1038 843 1038 1138 34 0,02 2,5 0,959189 0,0010 1045 851 1045 1145 35 min 35 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1052 859 1052 1152 36 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1059 866 1059 1159 37 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1066 873 1066 1166 38 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1072 880 1072 1172 39 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1078 887 1078 1178 40 min 40 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1084 893 1084 1184 41 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1089 900 1089 1189 2 af 6

Bilag 6 42 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1095 906 1095 1195 43 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1100 912 1100 1200 44 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1105 918 1105 1205 45 min 45 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1109 923 1109 1209 46 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1114 929 1114 1214 47 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1118 934 1118 1218 48 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1122 939 1122 1222 49 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1126 944 1126 1226 50 min 50 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1130 949 1130 1230 51 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1134 953 1134 1234 52 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1137 958 1137 1237 53 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1141 962 1141 1241 54 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1144 967 1144 1244 55 min 55 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1147 971 1147 1247 56 0,02 2,5 0,959189 0,0011 1150 975 1150 1250 57 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1153 978 1153 1253 58 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1155 982 1155 1255 59 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1158 986 1158 1258 60 min 60 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1161 989 1161 1261 61 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1163 993 1163 1263 62 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1165 996 1165 1265 63 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1168 999 1168 1268 64 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1170 1002 1170 1270 65 min 65 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1172 1005 1172 1272 66 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1174 1008 1174 1274 67 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1176 1011 1176 1276 68 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1177 1014 1177 1277 69 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1179 1016 1179 1279 70 min 70 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1181 1019 1181 1281 71 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1182 1021 1182 1282 72 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1184 1024 1184 1284 73 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1185 1026 1185 1285 74 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1187 1028 1187 1287 75 min 75 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1188 1031 1188 1288 76 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1189 1033 1189 1289 77 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1191 1035 1191 1291 78 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1192 1037 1192 1292 79 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1193 1039 1193 1293 80 min 80 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1194 1041 1194 1294 81 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1195 1042 1195 1295 82 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1196 1044 1196 1296 83 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1197 1046 1197 1297 84 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1198 1048 1198 1298 85 min 85 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1199 1049 1199 1299 86 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1200 1051 1200 1300 87 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1201 1052 1201 1301 88 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1201 1054 1201 1301 89 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1202 1055 1202 1302 90 min 90 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1203 1056 1203 1303 91 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1203 1058 1203 1303 3 af 6

Bilag 6 92 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1204 1059 1204 1304 93 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1205 1060 1205 1305 94 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1205 1062 1205 1305 95 min 95 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1206 1063 1206 1306 96 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1207 1064 1207 1307 97 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1207 1065 1207 1307 98 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1208 1066 1208 1308 99 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1208 1067 1208 1308 100 min 100 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1209 1068 1209 1309 101 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1209 1069 1209 1309 102 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1209 1070 1209 1309 103 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1210 1071 1210 1310 104 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1210 1072 1210 1310 105 min 105 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1211 1073 1211 1311 106 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1211 1073 1211 1311 107 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1211 1074 1211 1311 108 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1212 1075 1212 1312 109 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1212 1076 1212 1312 110 min 110 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1212 1077 1212 1312 111 min 111 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1213 1077 1213 1313 112 min 112 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1213 1078 1213 1313 113 min 113 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1213 1079 1213 1313 114 min 114 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1213 1079 1213 1313 115 min 115 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1214 1080 1214 1314 116 min 116 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1214 1081 1214 1314 117 min 117 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1214 1081 1214 1314 118 min 118 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1214 1082 1214 1314 119 min 119 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1215 1082 1215 1315 120 min 120 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1215 1083 1215 1315 121 min 121 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1215 1083 1215 1315 122 min 122 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1215 1084 1215 1315 123 min 123 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1215 1084 1215 1315 124 min 124 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1085 1216 1316 125 min 125 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1085 1216 1316 126 min 126 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1086 1216 1316 127 min 127 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1086 1216 1316 128 min 128 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1087 1216 1316 129 min 129 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1087 1216 1316 130 min 130 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1216 1087 1216 1316 131 min 131 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1088 1217 1317 132 min 132 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1088 1217 1317 133 min 133 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1088 1217 1317 134 min 134 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1089 1217 1317 135 min 135 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1089 1217 1317 136 min 136 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1089 1217 1317 137 min 137 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1090 1217 1317 138 min 138 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1090 1217 1317 139 min 139 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1217 1090 1217 1317 140 min 140 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1218 1091 1218 1318 141 min 141 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1218 1091 1218 1318 4 af 6

Bilag 6 192 min 192 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 193 min 193 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 194 min 194 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 195 min 195 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 196 min 196 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 197 min 197 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 198 min 198 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1219 1098 1219 1319 199 min 199 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 200 min 200 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 201 min 201 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 202 min 202 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 203 min 203 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 204 min 204 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 205 min 205 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1098 1220 1320 206 min 206 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 207 min 207 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 208 min 208 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 209 min 209 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 210 min 210 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 211 min 211 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 212 min 212 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 213 min 213 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 214 min 214 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 215 min 215 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 216 min 216 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 217 min 217 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 218 min 218 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 219 min 219 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 220 min 220 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 221 min 221 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 222 min 222 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 223 min 223 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 224 min 224 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 225 min 225 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 226 min 226 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 227 min 227 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 228 min 228 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 229 min 229 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 230 min 230 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 231 min 231 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 232 min 232 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 233 min 233 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 234 min 234 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 235 min 235 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 236 min 236 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 237 min 237 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 238 min 238 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 239 min 239 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 240 min 240 0,02 2,5 0,959189 0,0012 1220 1099 1220 1320 6 af 6

Bilag 7 DATABEARBEJDNING Expontial metoden Exponential koefficient timer i døgn 2,388 24 0,100 gange i timen luftskifte (h-1) Avg (ppm) Tid: 1,081 15:13:00 1,05 15:18:01 1,008 15:23:02 1,01 15:28:00 0,974 15:33:02 0,956 15:38:03 0,94 15:43:00 0,921 15:48:01 0,915 15:52:59 0,882 15:58:04 0,876 16:03:01 0,848 16:07:59 0,829 16:13:00 0,796 16:18:02 0,79 16:22:59 0,757 16:28:00 0,731 16:33:02 0,726 16:38:05 0,72 16:43:00 0,703 16:48:02 0,69 16:53:04 0,659 16:58:01 0,652 17:03:02 0,632 17:08:00 0,624 17:13:01 0,619 17:18:02 0,609 17:23:00 0,585 17:28:01 0,59 17:32:59 0,571 17:38:00 0,565 17:43:01 0,553 17:48:02 0,542 17:53:00 0,555 17:58:01 0,528 18:02:59 0,544 18:08:00 0,521 18:13:01 1,2 1 y = 3,6393e -2,388x 0,8 0,6 0,4 0,2 0 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 Serie1 Ekspon. (Serie1) 1 af 3

Bilag 7 0,513 18:17:59 0,521 18:23:00 0,509 18:28:01 0,498 18:33:00 0,504 18:38:00 0,488 18:43:02 0,478 18:47:59 0,478 18:53:00 0,472 18:58:02 0,465 19:03:00 0,467 19:08:01 0,46 19:13:02 0,462 19:17:59 0,445 19:23:01 0,44 19:28:02 0,446 19:32:59 0,445 19:38:02 0,439 19:43:02 0,444 19:48:00 0,438 19:53:01 0,43 19:57:58 0,434 20:03:03 0,426 20:08:01 0,436 20:13:02 0,433 20:18:00 0,426 20:23:01 0,425 20:27:59 0,425 20:33:01 0,42 20:38:01 0,426 20:42:59 0,422 20:48:00 0,42 20:53:02 0,418 20:58:03 0,423 21:03:01 0,424 21:08:01 0,414 21:13:03 0,42 21:18:04 0,419 21:23:02 0,415 21:27:59 0,41 21:33:00 0,416 21:38:02 0,414 21:42:59 0,415 21:48:01 0,428 21:53:02 0,417 21:58:00 0,411 22:03:01 0,415 22:08:02 0,415 22:12:59 0,41 22:18:01 0,412 22:23:02 2 af 3

Bilag 7 0,41 22:28:00 0,413 22:33:01 0,416 22:38:02 0,408 22:43:00 0,413 22:48:01 0,413 22:53:02 0,416 22:58:00 0,418 23:02:57 0,419 23:08:02 0,41 23:13:00 0,413 23:18:01 0,408 23:22:59 0,413 23:28:00 0,412 23:33:01 0,413 23:38:00 0,406 23:43:00 0,422 23:48:02 0,412 23:53:03 0,413 23:58:00 3 af 3

BILAG 8 Side 1 af 2

BILAG 8 Side 2 af 2