DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Relaterede dokumenter
DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Fakta om den danske svinebranche

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Farestier til løse søer

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

Bedre velfærd for svin

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Opstramninger i DANISH ordningen

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

DANISH Produktstandard Oktober Produktstandard for produktion af Englands-grise

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

VELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør

Besætningsoplysninger

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Transkript:

DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder Lars Kristensen, virksomhedsleder Kjærgård Landbrugsskole Christina Sørensen, 2. hovedforløb Anja Jørgensen, 2. hovedforløb Gråsten Landbrugsskole Kim Lassen, virksomhedsleder Michael Baden Hansen, virksomhedsleder Bygholm Landbrugsskole Søren Kreutzfeldt, virksomhedsleder Jane Vennevold, virksomhedsleder JU Aarhus Mathias Sørensen, virksomhedsleder Simon Kvartborg, 2. hovedforløb

Regler Holdene skiftes til at besvare spørgsmål Der er 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål Der skal svares inden for 15 sekunder Hvert hold kan spørge publikum om hjælp én gang Der kan kun stemmes når afstemningen åbnes Der vælges én af de 4 svarmuligheder 1-4 Pointgivning Ved korrekt svar gives point Ved forkert eller manglende svar fratrækkes point Det er ikke muligt at komme under 0

Spørgsmål Lovgivning Mavesundhed Sygestier Pattegrisedødelighed Staldforhold Medicinforbrug 100 100 100 100 100 100 200 200 200 200 200 200 300 300 300 300 300 300 400 400 400 400 400 400 500 500 500 500 500 500 Finalerunden

Lovgivning 100 Hvornår må en gris kastreres uden smertelindring? 1. 1-3 dage efter fødsel 2. 2-7 dage efter fødsel 3. 2-4 dage efter fødsel 4. Aldrig

Lovgivning 100 Hvornår må en gris kastreres uden smertelindring? 1. 1-3 dage efter fødsel 2. 2-7 dage efter fødsel 3. 2-4 dage efter fødsel 4. Aldrig

Lovgivning 200 Hvornår må man halekupere en gris uden bedøvelse? 1. Rutinemæssigt ved 2. - 4. levedøgn 2. På 2. - 4. levedøgn, hvis der er dokumentation for skader på haler 3. Rutinemæssigt ved 1. - 3. levedøgn 4. På 1. - 3. levedøgn, hvis der er dokumentation for skader på haler

Lovgivning 200 Hvornår må man halekupere en gris uden bedøvelse? 1. Rutinemæssigt ved 2. - 4. levedøgn 2. På 2. - 4. levedøgn, hvis der er dokumentation for skader på haler 3. Rutinemæssigt ved 1. - 3. levedøgn 4. På 1. - 3. levedøgn, hvis der er dokumentation for skader på haler

Lovgivning 300 Hvad er arealkravet til en sygesti, der er beregnet til 1 so/gylt? 1. 2,2 m 2 2. 2,8 m 2 3. 3,0 m 2 4. 3,5 m 2

Lovgivning 300 Hvad er arealkravet til en sygesti, der er beregnet til 1 so/gylt? 1. 2,2 m 2 2. 2,8 m 2 3. 3,0 m 2 4. 3,5 m 2

Lovgivning 400 Hvornår må man fravænne en pattegris under 21 dage? 1. Aldrig 2. Hvis der er for få farestier til rådighed 3. Hvis de fravænnes til en specialiseret stald, der tømmes, renses og desinficeres inden indsættelse 4. Hvis det ellers går ud over soen eller pattegrisens sundhed eller velfærd

Lovgivning 400 Hvornår må man fravænne en pattegris under 21 dage? 1. Aldrig 2. Hvis der er for få farestier til rådighed 3. Hvis de fravænnes til en specialiseret stald, der tømmes, renses og desinficeres inden indsættelse 4. Hvis det ellers går ud over soen eller pattegrisens sundhed eller velfærd

Lovgivning 500 Hvad behøver man ikke notere ifølge branchekoden for dyrevelfærd i besætninger med svin? 1. Medicinforbrug 2. Antal døde grise 3. Tjek af alarmanlæg 4. Dyr der flyttes til sygestier

Lovgivning 500 Hvad behøver man ikke notere ifølge branchekoden for dyrevelfærd i besætninger med svin? 1. Medicinforbrug 2. Antal døde grise 3. Tjek af alarmanlæg 4. Dyr der flyttes til sygestier

Mavesundhed 100 Hvilken lov gælder for drægtighedsfoder? 1. Det skal være mættende 2. Det skal være energirigt 3. Det skal indeholde lysin 4. Der skal være havre i

Mavesundhed 100 Hvilken lov gælder for drægtighedsfoder? 1. Det skal være mættende 2. Det skal være energirigt 3. Det skal indeholde lysin 4. Der skal være havre i

Mavesundhed 200 Hvilken af følgende råvarer er bedst til at forebygge mavesår? 1. Rug 2. Majs 3. Hvede 4. Byg

Mavesundhed 200 Hvilken af følgende råvarer er bedst til at forebygge mavesår? 1. Rug 2. Majs 3. Hvede 4. Byg

Mavesundhed 300 Hvor er mavesår hos grise oftest placeret? 1. Ved spiserørets indmunding 2. I mavesækkens gule del 3. Ved overgangen til tolvfingertarmen 4. I den kirtelrige del

Mavesundhed 300 Hvor er mavesår hos grise oftest placeret? 1. Ved spiserørets indmunding 2. I mavesækkens gule del 3. Ved overgangen til tolvfingertarmen 4. I den kirtelrige del

Mavesundhed 400 Hvilken skala er mavesår inddelt efter? 1. Index 0-10 2. Index 1-10 3. Index 3-10 4. Index 5-10

Mavesundhed 400 Hvilken skala er mavesår inddelt efter? 1. Index 0-10 2. Index 1-10 3. Index 3-10 4. Index 5-10

Mavesundhed 500 Hvilken af nedenstående fodertiltag har størst effekt overfor mavesår? 1. Færdigfoder med 10 % af kornet udenom varmebehandling og pelletering 2. Pelleteret foder, hvor kornet er groft formalet 3. Groft formalet melfoder 4. Øget fiberindhold

Mavesundhed 500 Hvilken af nedenstående fodertiltag har størst effekt overfor mavesår? 1. Færdigfoder med 10 % af kornet udenom varmebehandling og pelletering 2. Pelleteret foder, hvor kornet er groft formalet 3. Groft formalet melfoder 4. Øget fiberindhold

Sygestier 100 Hvilket af følgende dyr skal aflives fremfor at sættes i en sygesti? 1. So med brækket ben 2. Smågris med hjernebetændelse 3. Slagtesvin med ømt ben 4. Aggressiv so i flokken

Sygestier 100 Hvilket af følgende dyr skal aflives fremfor at sættes i en sygesti? 1. So med brækket ben 2. Smågris med hjernebetændelse 3. Slagtesvin med ømt ben 4. Aggressiv so i flokken

Sygestier 200 Hvor mange søer/gylte må der gå sammen i en sygesti? 1. 2 2. 3 3. 4 4. Så mange man vil, bare de har 3,5 m 2 pr. dyr

Sygestier 200 Hvor mange søer/gylte må der gå sammen i en sygesti? 1. 2 2. 3 3. 4 4. Så mange man vil, bare de har 3,5 m 2 pr. dyr

Sygestier 300 Hvad behøver en sygesti ikke indeholde? 1. Blødt leje 2. Mulighed for afkøling 3. Halmbræt 4. Frihed for træk

Sygestier 300 Hvad behøver en sygesti ikke indeholde? 1. Blødt leje 2. Mulighed for afkøling 3. Halmbræt 4. Frihed for træk

Sygestier 400 Hvor stor en del af minimumsarealet i en sygesti skal være blødt leje? 1. Det hele 2. En tredjedel 3. Halvdelen 4. To tredjedele

Sygestier 400 Hvor stor en del af minimumsarealet i en sygesti skal være blødt leje? 1. Det hele 2. En tredjedel 3. Halvdelen 4. To tredjedele

Sygestier 500 Hvor mange sygestier skal der som minimum være i en stald til løsgående drægtige søer, der er taget i brug efter 1.1.2011? 1. Ingen krav 2. Der skal altid stå mindst en sygesti ledig 3. 2,5 % 4. 5 %

Sygestier 500 Hvor mange sygestier skal der som minimum være i en stald til løsgående drægtige søer, der er taget i brug efter 1.1.2011? 1. Ingen krav 2. Der skal altid stå mindst en sygesti ledig 3. 2,5 % 4. 5 %

Pattegrisedødelighed 100 Hvor længe bør en pattegris være hos soen, før den må flyttes til en ammeso? 1. 6 timer 2. 12 timer 3. 18 timer 4. 24 timer

Pattegrisedødelighed 100 Hvor længe bør en pattegris være hos soen, før den må flyttes til en ammeso? 1. 6 timer 2. 12 timer 3. 18 timer 4. 24 timer

Pattegrisedødelighed 200 Hvilken målsætning har VSP for reduktion af dødeligheden i 2020? 1. Sænkes med 10 % 2. Sænkes med 20 % 3. Sænkes med 30 % 4. Sænkes med 40 %

Pattegrisedødelighed 200 Hvilken målsætning har VSP for reduktion af dødeligheden i 2020? 1. Sænkes med 10 % 2. Sænkes med 20 % 3. Sænkes med 30 % 4. Sænkes med 40 %

Pattegrisedødelighed 300 Hvorfor er ko-råmælk mindre egnet til pattegrise end so-råmælk? 1. Det er lige så godt 2. Fordi der er mindre energi 3. Fordi der er de forkerte aminosyrer 4. Fordi der er de forkerte antistoffer

Pattegrisedødelighed 300 Hvorfor er ko-råmælk mindre egnet til pattegrise end so-råmælk? 1. Det er lige så godt 2. Fordi der er mindre energi 3. Fordi der er de forkerte aminosyrer 4. Fordi der er de forkerte antistoffer

Pattegrisedødelighed 400 Hvor varmt bør der være (iflg. Farestaldsmanualens anbefalinger) i pattegrisehulen dag 0-4 efter fødsel? 1. 37 0 C 2. 34-36 0 C 3. 31-33 0 C 4. 28-30 0 C

Pattegrisedødelighed 400 Hvor varmt bør der være (iflg. Farestaldsmanualens anbefalinger) i pattegrisehulen dag 0-4 efter fødsel? 1. 37 0 C 2. 34-36 0 C 3. 31-33 0 C 4. 28-30 0 C

Pattegrisedødelighed 500 En fugtig faresti føles koldere end en tør, men hvor meget? 1. 0-4 0 C 2. 3-8 0 C 3. 5-10 0 C 4. 8-13 0 C

Pattegrisedødelighed 500 En fugtig faresti føles koldere end en tør, men hvor meget? 1. 0-4 0 C 2. 3-8 0 C 3. 5-10 0 C 4. 8-13 0 C

Staldforhold 100 Hvilken af nedenstående er IKKE et lovkrav til farestier med boks? 1. Stien skal være 170 x 220 cm 2. Grisene skal kunne die uden vanskelligheder 3. Der skal være fast gulv/måtte så alle pattegrise kan hvile samtidigt 4. Soen skal kunne rejse og lægge sig ubesværet

Staldforhold 100 Hvilken af nedenstående er IKKE et lovkrav til farestier med boks? 1. Stien skal være 170 x 220 cm 2. Grisene skal kunne die uden vanskelligheder 3. Der skal være fast gulv/måtte så alle pattegrise kan hvile samtidigt 4. Soen skal kunne rejse og lægge sig ubesværet

Staldforhold 200 Hvornår skal søer der befinder sig i farestalden ifølge lovgivningen have adgang til passende redebygningsmateriale? 1. 1 dag før forventet faring 2. 3 dage før forventet faring 3. 7 dage før forventet faring 4. 14 dage før forventet faring

Staldforhold 200 Hvornår skal søer der befinder sig i farestalden ifølge lovgivningen have adgang til passende redebygningsmateriale? 1. 1 dag før forventet faring 2. 3 dage før forventet faring 3. 7 dage før forventet faring 4. 14 dage før forventet faring

Staldforhold 300 Hvor meget plads skal et slagtesvin på 109 kg have? 1. 0,55 m 2 2. 0,65 m 2 3. 0,85 m 2 4. 1,00 m 2

Staldforhold 300 Hvor meget plads skal et slagtesvin på 109 kg have? 1. 0,55 m 2 2. 0,65 m 2 3. 0,85 m 2 4. 1,00 m 2

Staldforhold 400 I 2015 træder en ny lov i kraft - hvilken? 1. Søer skal være løse i farestalden 2. Søer skal være løse i løbeafdelingen 3. Ingen fuldspaltegulv i slagtesvinestalde 4. Overdækning i klimastalden

Staldforhold 400 I 2015 træder en ny lov i kraft - hvilken? 1. Søer skal være løse i farestalden 2. Søer skal være løse i løbeafdelingen 3. Ingen fuldspaltegulv i slagtesvinestalde 4. Overdækning i klimastalden

Staldforhold 500 Minimum hvor mange dage før forventet faring skal en so indsættes i farestalden? 1. 1 2. 3 3. 5 4. 7

Staldforhold 500 Minimum hvor mange dage før forventet faring skal en so indsættes i farestalden? 1. 1 2. 3 3. 5 4. 7

Medicinforbrug 100 Hvilken af nedenstående indgivelsesformer gør at medicinen hurtigst optages i blodet? 1. Under huden 2. På huden 3. I musklen 4. I munden

Medicinforbrug 100 Hvilken af nedenstående indgivelsesformer gør at medicinen hurtigst optages i blodet? 1. Under huden 2. På huden 3. I musklen 4. I munden

Medicinforbrug 200 Hvilken antibiotikagruppe har VSP indført et frivilligt 2-årigt stop for i 2010? 1. Flourokinoloner 2. Tetracykliner 3. Penicilliner 4. Cephalosporiner

Medicinforbrug 200 Hvilken antibiotikagruppe har VSP indført et frivilligt 2-årigt stop for i 2010? 1. Flourokinoloner 2. Tetracykliner 3. Penicilliner 4. Cephalosporiner

Medicinforbrug 300 Hvorfor er der tilbageholdelsestid på antibiotika? 1. For at være sikker på at det virker 2. Fordi der er 35 dage til dyrlægen kommer igen 3. For at undgå resistens hos dyrene 4. For at undgå medicinrester i kødet

Medicinforbrug 300 Hvorfor er der tilbageholdelsestid på antibiotika? 1. For at være sikker på at det virker 2. Fordi der er 35 dage til dyrlægen kommer igen 3. For at undgå resistens hos dyrene 4. For at undgå medicinrester i kødet

Medicinforbrug 400 Hvad er tilbageholdelsestiden for alle tetracyklin behandlinger? 1. 3 dage 2. 7 dage 3. 14 dage 4. 30 dage

Medicinforbrug 400 Hvad er tilbageholdelsestiden for alle tetracyklin behandlinger? 1. 3 dage 2. 7 dage 3. 14 dage 4. 30 dage

Medicinforbrug 500 Hvad står ADD for? 1. Average Daily Dose 2. Animal Daily Dose 3. Aktuel Daglig Dosis 4. Anbefalet Daglig Dosis

Medicinforbrug 500 Hvad står ADD for? 1. Average Daily Dose 2. Animal Daily Dose 3. Aktuel Daglig Dosis 4. Anbefalet Daglig Dosis

Finalerunden

Finalerunden Regler Kategorien oplyses + antallet af optjente point Herefter satser holdene de optjente point (skriftligt) - 15 sek. Der stilles et spørgsmål, som alle besvarer (skriftligt) - 1 min. Stikord godtages Ved rigtigt svar fordobles antallet af point Ved forkert svar tabes de satsede point

Finalerunden Kategorien er: VSP s målsætninger for dyrevelfærd

Finale spørgsmål Nævn mindst 3 af VSP s 5 målsætninger for øget dyrevelfærd!

Finale spørgsmål Nævn mindst 3 af VSP s 5 målsætninger for øget dyrevelfærd! 1. Reduktion af dødeligheden med 20 % 2. Antibiotikaforbrug pr gris reduceres med 10 % frem til 2013 3. Løsgående søer i samtlige staldafsnit 4. Indsats mod manglende brug af sygestier 5. Fokus på godt landmandskab

Tillægsspørgsmål Hvor høj er den nuværende dødelighed i klimastalden (7 30 kg)?

Tillykke til Bygholm Landbrugsskole