Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Kernen i uddannelsen er, at dimittenderne kan reflektere over og handle på vekselvirkningen mellem barndom, læring og didaktik med analytisk og videnskabeligt overblik. Formålet er, at kvalificere den studerende til løsning af konsulentog ledelsesopgaver, rådgivning, undervisning og vejledning indenfor det småbørnspædagogiske felt. Således specifikt tematiseret i forhold til barndommen i institutionaliserede kontekster, altså i trivsels- og læringsmiljøer til fremme af børns liv og læring i dagtilbud og skole. Foruden disse generelle akademiske kompetencer tager masteruddannelsen også sigte på at de studerende udvikler personlige egenskaber, som historisk og aktuelt knytter sig til lærere og pædagoger i det småbørnspædagogiske felt, bl.a. dimensioner som evne til at anlægge et barneperspektiv, empati, motivation, reflekteret selvforståelse, kort sagt evnen til at brug sin egen personlighed i en faglig sammenhæng. Kombinationen af teoretisk forankrede og personlige indarbejdede kompetencer er afgørende i forbindelse med at kunne inspirere til igangsættelse af faglige udviklingsprocesser samt til varetagelse af ledelses-, undervisnings- og vejledningsopgaver. Akkrediteringsrådet 12. november 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 10-087946 Dok nr. 1590654 Side 1/1 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010.
Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 5. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. november 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Master of Education for Daycare and Primary School ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Side 2/2 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5922. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8925 AUDD 8925 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for de pædagogiske uddannelser: De pædagogiske kandidatuddannelser, master i voksenuddannelse og professionsudvikling. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september 2011. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per optag på 20 studerende. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen:
- En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fortrinsvis inden for humaniora eller samfundsvidenskab, f.eks. cand.mag./bachelor i pædagogik eller cand.pæd. - En relevant mellemlang videregående uddannelse, f. eks. pædagog eller folkeskolelærer - En relevant professionsbacheloruddannelse, f.eks. pædagog eller folkeskolelærer - En relevant diplomuddannelse i eksempelvis skolestart, psykologi eller almen pædagogik. Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerende retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus og Emdrup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@denmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Masteruddannelse i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2010
Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 8 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 9 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 12 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 12 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte... 16 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 18 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 22 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 27 Uddannelsens formål... 27 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 27 Hovedområde... 27 Titel/betegnelse... 27 Uddannelsens normerede studietid... 27 Takstindplacering... 28 Øvrige legalitetsforhold... 28 Adgangskrav... 28 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 29 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 29 Censorkorps... 29 Sprog... 29 Andre forhold... 29 Særlige forhold... 29 Parallelforløb og fællesuddannelser... 29 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 16. september 2010 Bemærkninger 5. juli 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - involvering af aftagere i udviklingen af uddannelsen - beslægtede uddannelser - afvikling af undervisningen - forskningsmiljøets fysiske forankring - legalitetsforhold: o tilknytning til studienævn o gradueret bedømmelse o bedømmelse af masterprojektet o individuel bedømmelse og gruppeprøver 5. august 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - antallet af VIP, der har bidraget til forskningspublikationstallene samt årsagen til stigningen i tallene fra 2008 til 2009 - adgangsgrundlaget - universitetets kvalitetssikringssystem - legalitetsforhold: eksamensformer på modul 1 og modul 3 5
Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Emdrup og Århus Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal forventede studerende Minimum 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Sommeren 2011 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kernen i uddannelsen er at dimittenderne kan reflektere over og handle på vekselvirkningen mellem barndom, læring og didaktik med analytisk med videnskabeligt overblik. Formålet er at kvalificere den studerende til løsning af konsulent- og ledelsesopgaver, rådgivning, undervisning og vejledning indenfor det småbørnspædagogiske felt. Således specifikt tematiseret i forhold til barndomme i institutionaliserede kontekster, altså i trivsels- og læringsmiljøer til fremme af børns liv og læring i dagtilbud og skole. Foruden disse generelle akademiske kompetencer tager masteren også sigte på at de studerende udvikler personlige egenskaber, som historisk og aktuelt knytter sig til lærere og pædagoger i det småbørnspædagogiske felt, bl.a. dimensioner som evne til at anlægge et barneperspektiv, empati, motivation, reflekteret selvforståelse, kort sagt evnen til at brug sin egen personlighed i en faglig sammenhæng. Kombinationen af teoretisk forankrede og personlige indarbejdede kompetencer er afgørende i forbindelse med at kunne inspirere til igangsættelse af faglige udviklingsprocesser samt til varetagelse af ledelses-, undervisnings- og vejledningsopgaver. En master i Dagtilbud og Indskolingsdidaktik, skal gennem videnskabeligt grundlagte, personlige, og faglige kompetencer kunne varetage højt kvalificerede funktioner ved institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig fagligt med småbørns- og barndomsfeltet i et læringsmæssigt og didaktisk perspektiv. Det handler om at forstå børn og barndomme i et historisk, sociologisk og kulturelt perspektiv. Denne viden kan bruges til at diskutere, udvikle, gennemføre og evaluere læreprocesser, hvor barnet forstås som en aktiv deltager, i færd med at tilegne sig kompetencer og konstruere viden i forskellige kontekster. Gennem didaktisk teori gøres disse læreprocesser til genstand for systematisk refleksion og analyse, og der er fokus på bl.a. læringens mål, indhold, form og organisering. På baggrund af aktuel forskning formulerer masteruddannelsen teoretiske og praktisk afprøvede dagtilbuds- og indskolingsdidaktiske tilgange, der tager vare på dels de særlige aldersgrupper og dels de forskelle pædagogiske kontekster. En master i dagtilbud og indskolingsdidaktik har således kompetencer til at planlægge, formidle og gennemføre såvel didaktisk orienterede forskningsprojekter samt udviklingsarbejde indenfor organisationer knyttet til dagtilbuds- og/eller indskolingsområdet. Masteruddannelsen bygger videre på de studerendes aktuelle arbejdserfaring og bruger teorier, metoder, modeller og begreber til at perspektivere de studerendes praksisviden. De studerende opnår herved kompetencer til at udvikle faget og dets udøvelse på et videnskabeligt grundlag. (Studieordning, s. 1) 7
Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik har: Indsigt i dansk og international forskningsbaseret viden om børneliv. Forståelse der kan bruges som afsæt til refleksion over didaktiske og læringsteoretiske problemstillinger på et videnskabeligt grundlag. Færdigheder En Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik kan: Omsætte videnskabelige metoder i relation til pædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Vurdere og analysere eksisterende begrebslige og praktiske problemstillinger, paradokser og dilemmaer på en videnskabelig baggrund, samt skitsere alternative metodiske modeller. Formidle problemstillinger der vedrører barndom, professioner og institutioner i relation til læring, udvikling og didaktik, til relevante grupper herunder bidrage til implementering af småbørnsdidaktiske modeller og praksisser i institution og skole. Kompetencer En Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik kan: Tilrettelægge, udføre og evaluere tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejder og overgangsaktiviteter, der i udgangspunktet kan virke uforudsigelige og fordre nye tiltag. Selvstændigt videreudvikle egen praksis og faglighed i kombination med forskningsbaseret indsigt og praksiserfaring. Et professionelt og personligt grundlag at udvikle og argumentere for egen faglighed og opnået indsigt i videnskabelige teoretiske positioner og sammenhænge, med særlig fokus på temaerne barndom, læring og småbørnsdidaktik. (Studieordning, s. 2) Uddannelsens struktur (Ansøgning, s. 13) 8
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte I ansøgningen anfører universitetet kommuner og regioner, konsulentvirksomheder, professionshøjskoler, rådgivnings- og videncentre, fagforeninger samt ministerier som typiske aftagere af uddannelsens dimittender (Ansøgning, s. 5). Uddannelsen henvender sig til følgende målgrupper: Ledere og pædagogiske medarbejdere indenfor 0-6 års området Lærere i indskolingen Indskolingsledere Mellemledere Udviklingskonsulenter Pædagogiske vejledere Dagtilbudschefer Inklusionspædagoger i dagtilbud To-sprogs-konsulenter Områdeledere Medarbejdere i udviklingsenheder Nøglepersoner på dagtilbuds- og skolestartsområdet Pædagogiske konsulenter Daginstitutionsområdeledere Døgnplejekonsulenter og familieplejekonsulenter i private familieplejeforeninger og kommunale familieplejeafdelinger Undervisere ved pædagog- og lærerseminarier/professionshøjskoler Ansatte ved centre for undervisningsmidler og pædagogiske centraler (Studieordning, s. 29) Uddannelsen har som formål at kvalificere den studerende generelt til løsning af konsulent- og ledelsesopgaver, rådgivning, undervisning og vejledning i spørgsmål vedrørende barndom, læring og didaktik i offentligt og privat regi inden for det småbørnspædagogiske område. (Ansøgning, s. 5). Erhvervssigtet med uddannelsen er, at dimittenderne kan udføre forsknings- og udviklingsarbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge, planlægge og gennemføre kursusforløb med henblik på at formidle den nyeste viden inden for dagtilbuds- og indskolingsdidaktikken samt videreudvikle egne faglige og personlige kompetencer (Ansøgning, s. 5). Det fremgår endvidere, at dimittenderne kan indgå i inspirations-, udviklings- og tovholder-roller i den praktiske hverdag i dagtilbud og indskoling (Ansøgning, s. 6). Samlet set vil en master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik være klædt på til at være en aktiv og fremadrettet forandringsagent i pædagogisk orienterede organisationer og sammenhænge. (Ansøgning, s. 5). På baggrund af ovenstående vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, idet det vurderes, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og de jobfunktioner, som dimittenderne forventes at varetage. Ligeledes vurderes det, at universitetet har identificeret de typiske aftagere af uddannelsens dimittender. 9
Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen I forbindelse med udviklingen af uddannelsen har universitetet afholdt et fire timer langt møde med deltagelse af tre pædagogiske konsulenter fra tre kommuner i Region Hovedstad og en pædagogisk konsulent fra FOA. På baggrund af en skitse af uddannelsen kom de pædagogiske konsulenter med inputs til uddannelsens indhold, målgruppe og struktur (Supplerende dokumentation, 5. juli 2010). På mødet og efterfølgende korrespondance blev der peget på betydningen af inddragelse af nyere syn på småbørnspædagogik og betydningen af at se dagtilbud og indskoling som en enhed og herunder udvikling af teorier om sammenhæng og progression i det pædagogiske indhold fra vuggestue, børnehave, SFO og skole. Disse drøftelser kommer til udtryk i masterens indhold. (Ansøgning, s. 6). Udover de nævnte pædagogiske konsulenter er også børne- og ungecheferne i 27 kommuner landet over samt BUPL (pædagogernes fagforening) og Socialpædagogernes Landsforbund (socialpædagogernes fagforening) blevet hørt om uddannelsens faglige indhold og kompetenceprofil. Det samme er DPU/AU s Advisory Board for masteruddannelse og anden efter- og videreuddannelse, som har taget stilling til en beskrivelse af uddannelsen på et møde i marts 2010 og igen i en revideret udgave på et møde i maj 2010 (Ansøgning, s. 6). Tilbagemeldingerne har eksempelvis ført til, at titlen på uddannelsen er blevet ændret, ligesom uddannelsens fokus på etnografiske forskningsmetoder og den didaktiske dimension er blevet stærkere (Ansøgning, s. 6). Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at aftagere og aftagerpanel har været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Dog bemærkes det kritisk, at universitetet ikke har inddraget konsulentvirksomheder, rådgivnings- og videncentre eller ministerier, der er blandt de forventede aftagere af uddannelsens dimittender, jf. ovenfor. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Den ovenfor nævnte høring af 27 kommunale repræsentanter og to fagforeninger er blevet brugt af universitetet til at afdække behovet for uddannelsen blandt de relevante aftagergrupper. Jævnfør bilag 1.2. er tilbagemeldingerne fra de kommunale repræsentanter overvejende positive, idet kun fire ud af 27 mener, at uddannelsen ikke er relevant for dem og de aftagergrupper, som de repræsenterer. 10 kommunale repræsentanter udtrykker et konkret behov for en masteruddannelse med fokus på småbørnspædagogik. Yderligere tre mener, at der er et behov, men de tager forbehold for, hvorvidt beslægtede uddannelser allerede dækker behovet. De resterende 10 kommunale repræsentanter mener, uddannelsen er relevant, men der gives ingen begrundelser, og de forholder sig ikke til behovet for en masteruddannelse inden for området. Af bilag 1.2 fremgår det desuden, at repræsentanterne fra Socialpædagogerne ikke mener, at deres medlemmer har behov for uddannelsen (s. 83). Med hensyn til repræsentanterne fra BUPL mener de, at der er et behov for uddannelsen, da der ikke findes lignende masteruddannelser. De fremhæver dog, at undersøgelser viser, at næsten ingen pædagoger søger masteruddannelser pga. brugerbetaling og delvis selvfinansiering af tiden (Bilag 1.2, s. 97). Der gives fra ingen af de to fagforeninger udtryk for et behov for uddannelsen blandt egne ansatte, selvom fagforeninger fremgår som en typisk aftager af dimittender. Referaterne af de to møder i Advisory Board viser, at aftagerne i dette forum mener, at der er behov for uddannelsen, men en aftager giver udtryk for, at målgruppen er uklar. En anden aftager anfører, at uddannelsen i højere grad henvender sig til pædagoger ansat i forvaltningen end ansatte i institutioner (Bilag 1.3, s. 56; Bilag 1.4, 60f). Samlet set vurderes det, at behovet for uddannelsen er sandsynliggjort, men det bemærkes kritisk, at konsulentvirksomheder, rådgivnings- og videncentre og ministerier er ikke blevet hørt om deres behov for uddannelsen. 10
Beslægtede uddannelser Universitetet redegør for, at der er flere beslægtede uddannelser, men den ansøgte uddannelse adskiller sig fra disse uddannelser på flere måder. Med hensyn til kandidatuddannelsen i generel pædagogik ved DPU, som universitetet anfører som den nærmest beslægtede uddannelse, er forskellen, at denne uddannelse er bred og ikke har et specifikt fokus på småbørnsområdet (Supplerende dokumentation, 5. juli 2010). Masteruddannelsen i socialpædagogik har også pædagoger som målgruppe, og nogle indholdselementer har samme substans som den ansøgte uddannelse, eksempelvis videnskabsteori og forskningsmetoder. Uddannelsen adskiller sig imidlertid ved at have fokus på andre målgrupper end småbørn, og den tilegnede viden og færdigheder skal anvendes i forskellige praksisfelter og i forhold til helt forskellige problemstillinger. (Ansøgning, s. 7). Der eksisterer også diplomuddannelser i almen pædagogik og i pædagogisk arbejde, som kan have beslægtet indhold. I disse tilfælde adskiller den ansøgte uddannelse sig ved at være forskningsbaseret, idet undervisningen bygger på inddragelse af nye forskningsresultater, ligesom de nævnte diplomuddannelser ikke har fokus på didaktik og småbørnspædagogik (Ansøgning, s. 7; Supplerende dokumentation, 5. juli 2010). Endelig nævnes professionsbacheloruddannelserne til pædagog og lærer som beslægtede uddannelser, der kan have et fokus på småbørnspædagogik og didaktik. Imidlertid er disse uddannelser, ligesom diplomuddannelserne, ikke forskningsbaserede, og de dækker desuden et bredere pædagogisk og didaktisk felt. Universitetet anfører, at masteruddannelsen vil være en naturlig overbygning til disse to uddannelser, og samtidig en mulighed for at kvalificere sig inden for småbørnsfeltet. (Supplerende dokumentation, 5. juli 2010). Det vurderes, at universitetet har identificeret de væsentligste beslægtede uddannelser og på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra dem. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 5-7 Bilag 1.1. Høring vedrørende erhvervs- og arbejdsmarkedssigte og kompetenceprofil for en masteruddannelse i småbørnspædagogik Bilag 1.2. Høringssvar vedr. foreslået masteruddannelse i småbørnspædagogik Bilag 1.3. Referat af møde i Advisory Board for masteruddannelse og anden efter- og videreuddannelse på DPU/AU den 8. marts 2010 Bilag 1.4. Referat af møde i Advisory Board for masteruddannelse og anden efter- og videreuddannelse på DPU/AU den 6. maj 2010 Supplerende dokumentation modtaget 5. juli 2010 11
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af ansøgningen, at Uddannelsens faglige elementer er udsprunget af og er direkte knyttet til aktive DPU/AU forskere og deres nære forskningsområder. (Ansøgning, s. 8). Tabel 1 viser sammenhængen mellem fagelementer, moduler, VIP og forskningsområder. Tabel 1. Sammenhæng mellem fagelementer, moduler, VIP og forskningsområde Fagelement Modul VIP Forskningsområde Forholdet mellem barndom, læring og didaktik i det moderne og postmoderne 1 Stig Broström, lektor Ole Henrik Hansen, ph.d. stip. Anders Skriver Jensen, ph.d. stip. læringsteori didaktik Didaktik og læring fra vuggestue til indskoling Småbørnspædagogiske paradigmer Neuropsykologiske og sociokulturelle betingelser for sprog 1 Stig Broström, lektor Ole Henrik Hansen, ph.d. stip. Anders Skriver Jensen, ph.d. stip. Barndom i moderne og postmoderne perspektiv, demokrati, barneperspektiv, Småbørnsdidaktik, læringsteorier og pædagogers syn på læring 1 Stig Broström, lektor Småbørnspædagogikkens historie, kritisk-frigørende pædagogik 2c Ole Henrik Hansen, ph.d. stip. Moderne og postmoderne udviklingspsykologi, neuropsykologisk og sociokulturel sprogteori, early literacy Early literacy 2c Anders Skriver Jensen, ph.d. stip. Socio-kulturel teori til early literacy i børnehave og skole Inklusionspædagogiske 2a Susan Tetler, lektor Inkluderende specialpædagogik perspektiver Inklusionsbegrebets teoretiske grundlag og praksispædagogiske konsekvenser 2a Janne Hedegaard Hansen, lektor Inklusionsbegrebets teoretiske grundlag og udviklingen af inkluderende pædagogiske miljøer Støttefunktionens rolle i det pædagogiske arbejde i praksis 2a Lotte Hedegaard-Sørensen, forskningsadjunkt Specialpædagogikkens pædagogiske og didaktiske grundlag Socialkonstruktivistiske 2b Bernard E. Jensen, lektor Kulturpsykologi perspektiveringer Moderne og postmoderne 2b Bernard E. Jensen, lektor Kulturel dannelse og identitet psykologi Samfundsvidenskabelig barndomsforskning 3 Charlotte Palludan, lektor Eva Gulløv, lektor Forskningsmetodologi og 3 Charlotte Palludan, lektor barndomsforskning Eva Gulløv, lektor Note: Modul 2a = Inklusion, Modul 2b = Anvendt kulturpsykologi, Modul 2c = Sprog. Kilde: Ansøgning, s. 8 Antropologisk, sociologisk hverdagslivsforskning Hverdagslivsforskningens metoder og metodologiske refleksioner På baggrund af tabellen vurderes det sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne og uddannelsens fagelementer. Det bemærkes dog, at modul 2c Sprog forskningsmæssigt udelukkende dækkes af to ph.d.-studerende. 12
Forskningsområdets samvirke med praksis Det vurderes, at universitetet via redegørelsen for de tre forskningsprojekter Børns læring i læringsmiljøer en didaktisk udfordring, SIV Sprog I Vuggestuen og LOBE, et aktionsforskningsprojekt (Bilag 2.2) har sandsynliggjort, at forskningsområder bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen tilrettelægges i et samarbejde mellem DPU/AU s studienævn for masteruddannelser, studielederen og tre VIP er (en lektor og to ph.d.-studerende). De tre VIP er har det overordnede og praktiske ansvar for udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen og udgør ligeledes forskningsenheden Barndom, læring og didaktik (Ansøgning, s. 9). Det vurderes på den baggrund og sammenholdt med de tre VIP ers publikationsliste, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af forskningsaktive VIP er. Det bemærkes, at de tre ansvarlige VIP er har et tæt samarbejde og publicerer artikler i fællesskab (Bilag 2.1, s. 105ff; s. 112; s. 114). Uddannelsens VIP er Der vil være ni VIP er tilknyttet uddannelsen, og universitetet forudsætter et minimumsoptag på 20 studerende. På baggrund af universitetets opgørelse over sammenhængen mellem fagelementer, VIP er og forskningsområder i tabel 1 samt undervisernes CV er (Bilag 2.1), vurderes det sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Universitetet redegør i ansøgningen for, at uddannelsen vil blive udbudt i både Emdrup og Århus i nær tilknytning til relevante forskningsmiljøer, som alle er fysisk forankrede i Emdrup, men som er fleksible i forhold til rejseaktivitet mellem København og Århus. (Ansøgning, s. 10). Desuden fremgår det, at et samarbejde mellem studerende fra henholdsvis Emdrup og Århus tænkes udviklet i form af fællesundervisning og omfattende brug af IKT-funktioner, såsom videokonferencer og adgang til elektroniske ressourcer (forum til chat og beskeder, surveys og test lavet af underviserne m.m.). Hvor ofte undervisningen skal foregå er endnu ikke fastlagt: Da der bliver tale om undervisning suppleret med forskellige former for tilbud er det svært at redegøre entydigt. Dertil kommer, at timenormeringen for masteruddannelser på DPU er til forhandling i efteråret, hvilket medfører endnu en usikkerhed. (Supplerende dokumentation, 5. juli 2010). Universitetet har ikke redegjort for, hvordan undervisningen vil blive afviklet, og hvordan der vil blive taget højde for, at der er studerende i både Emdrup og Århus. Desuden fremgår det ikke, hvorvidt uddannelsen i sin helhed kan følges på et enkelt campus, eller om de studerende skal følge undervisning både i Århus og København. Universitetet anfører i høringssvar af 10. september følgende: Undervisningen og vejledningen bliver tilrettelagt og gennemført af aktive forskere således, at studerende sikres adgang til centrale forskningsmiljøer uanset undervisningstidspunktet. Uddannelsen udbydes både på Campus København og Campus Århus og hele uddannelsen kan gennemføres begge steder. Undervisningen finder sted 5 x 2 dage pr. modul, to sammenhængende hverdage, både i København og Århus. I Hvert modul er der 60 lektioner, og derudover har hver studerende 8,5 timer til vejledning og eksamen. Uanset om den studerende gennemfører uddannelsen i København eller Århus, vil der på begge campi være nær kontakt til forskningsmiljøet. Dette da undervisningen og vejledningen varetages af aktive forskere og forskningsenheden Barndom, læring og didaktik har kontorer både i København og Århus. Der vil være medarbejdere til stede på kontorerne, de uger der er undervisning og vejledning. Man vil endvidere benytte sig universitetets e-læringsplatform Blackboard til at sikre en tæt relation mellem forskere og studerende. Platformen tillader koordinering af undervisning, kommunikation mellem undervisere og studerende, diskussionsfora til studiegrupper og undervisningshold, udveksling mellem stude- 13
rende i selvoprettede opgavegrupper, individuel såvel som gruppevis vejledning af studerende, feedback på opgaver m.m. På den baggrund vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende sikres nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i ansøgningen opgjort antallet af forskningspublikationer for Forskningsprogrammet i special- og socialpædagogik, Børne- og ungeforskning samt forskningsenheden Barndom, læring og didaktik. Otte af de ni undervisere på uddannelsen indgår i disse forskningsprogrammer og -enheder (Ansøgning, s.10). Tabel 2. Oversigt over publikationer 2007-2009 Note: Tabellen viser et uddrag af de opgjorte publikationer. Kilde: Ansøgning, s. 10 Tabel 2 viser en oversigt over antallet af publikationer i perioden 2007 til 2009. I alt 37 VIP er har bidraget til publikationstallene (Supplerende dokumentation, 5. august 2010). På baggrund af tabellen vurderes det at være sandsynliggjort, at uddannelsens tilknyttede forskningsmiljø har en tilstrækkelig kvalitet, men det bemærkes, at antallet af publikationer er steget betydeligt i den opgjorte periode. Eksempelvis lå det samlede antal forskningspublikationer i 2007 og 2008 på henholdsvis 9 og 7, mens tallet i 2009 steg til 40, og hver VIP har således i gennemsnit udarbejdet 1 forskningspublikation i 2009. Universitetet forklarer det øgede antal publikationer med, at VIP erne i stigende grad registrerer deres publikationer, samt at der er sket en reorganisering af forskningsenhederne og forskningsprogrammerne som følge af en ændring i institutstrukturen i 2008, hvilket medfører et databrud i opgørelsen. (Supplerende dokumentation, 5. august 2010). Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 14
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s. 8-11 Bilag 2.1. CV og publikationsliste for alle undervisere Bilag 2.2. Tre projektbeskrivelser. 1) Børns læring i læringsmiljøer en didaktisk udfordring, 2) SIV Sprog i Vuggestuen, 3) LOBE, et aktionsforskningsprojekt Supplerende dokumentation modtaget 5. juli 2010 Høringssvar den 10. september 2010 15
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsen fører til titlen master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik. I uddannelsens kompetenceprofil lægges der vægt på, at dimittenderne opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for det småbørnspædagogiske område. På den baggrund vurderes det, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel og dens kompetenceprofil. Niveau Universitetet sammenholder i tabel 3 uddannelsens kompetenceprofil med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for masteruddannelser. Tabel 3. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og kvalifikationsramme Master Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videreuddannelsessystemet for voksne, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen Uddannelsens kompetenceprofil, der opfylder kravene Viden Færdigheder Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister. Indsigt i dansk og international forskningsbaseret viden om børneliv. Forståelse der kan bruges som afsæt til refleksion over didaktiske og læringsteoretiske Omsætte videnskabelige metoder i relation til pædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Vurdere og analysere eksisterende begrebslige og praktiske problemstillinger, paradokser og dilemmaer på en videnskabelig baggrund, samt skitsere alternative metodiske modeller. Formidle problemstillinger der vedrører barndom, professioner og institutioner i relation til læring, udvikling og didaktik, til relevante grupper. 16
Kompetencer Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Tilrettelægge, udføre og evaluere tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejder og overgangsaktiviteter, der i udgangspunktet kan virke uforudsigelige og fordre nye tiltag. Selvstændigt videreudvikle egen praksis og faglighed i kombination med forskningsbaseret indsigt og praksiserfaring. Kilde: Ansøgning, s. 12f Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Udvikle og argumentere for egen faglighed og opnået indsigt i videnskabelige teoretiske positioner og sammenhænge, med særlig fokus på temaerne barndom, læring og didaktik. Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til niveauet for masteruddannelser. Eksempelvis vurderes det, at kompetenceprofilens mål om, at dimittenderne kan tilrettelægge, udføre og evaluere tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejder og overgangsaktiviteter, der i udgangspunktet kan virke uforudsigelige og fordre nye tiltag lever op til kvalifikationsrammens mål om, at kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller (Ansøgning, s. 13). Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 12-13 17