Hvad er klima-effekten af forsuring?

Relaterede dokumenter
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

Udvikling i aktivitetsdata og emission

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Potentiale af udvalgte klimavirkemidler på jordbrugsområdet

Muligheder for et drivhusgasneutralt

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Lugtreducerende tiltag

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Kvægbedriftens klimaregnskab

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings.

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Appendix D: Introduktion til ph

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Svovlsyrebehandling af gylle

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Bioenergi Konference. 27. april 2010

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Fødevareministeriet Departementet

Den danske situation og forudsætninger

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Mange har/får behov for

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

MÅNEGRIS Teknologibeskrivelser samlet

Notat om SyreN-projekt

Metantab under biogasproduktion

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktionen

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

Status på miljøteknologi

Laboratorie test af ozon og gylleadditiver

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Vurdering af emission af drivhusgas (GHG) fra gødningsudlægningssystemet SyreN+

Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Transkript:

Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION

Oversigt Baggrund og perspektiver i forsuring Forsuringsstrategier Effekt af forsuring, stald Effekt af forsuring, lagring Effekt af forsuring, mark Hvad er klima-effekten af forsuring? 2

Baggrund og perspektiver i forsuring ph og ammoniak ph NH 3 NH + 4 9,24 0,5 0,5 8,24 0,09 0,91 7,24 0,01 0,99 6,24 0,001 0,999 5,24 0,0001 0,9999 3

Baggrund og perspektiver i forsuring Metanproduktion og svovl-omsætning Sulphate H 2 S demethylation Dietary S Cystein Methionine methylation MT demethylation demethylation methylation oxidation DMS DM-DS/TS 4

Baggrund og perspektiver i forsuring Denitrifikation og nitrifikation i jord Hæmning af denitrifikation Sulfid >10 mg L -1 Lavt ph Ja! Hæmning af nitrifikation Sulfid Sandsynligvis Lavt ph Ja! ph 5 ph 5 5 (Petersen et al., 1991)

Baggrund og perspektiver i forsuring Forventede effekter på emissioner Effekter af at sænke ph Stald Lager Mark ammoniak ++ ++ + svovlbrinte - - flygtige fede syrer (-) flygtige organiske S-forbindelser (-) (-) metan ++ ++ lattergas + +? (+ = lavere emission, - = øget emission) 6

Forsuringsstrategier Fodring, svin 8.5 8.0 ph 7.5 2% benzosyre Høj Høj Lav Lav Methionin Høj Lav Høj Lav NH 3 (mg m -3 ) 7.0 125 100 75 50 25 0 0 25 50 75 100 Days 7 (Eriksen et al., submitted)

Forsuringsstrategier Tilsætning af syre Oktober 2009: Svinebedrifter: 60 anlæg Kvægbedrifter: 45 anlæg 8

Forsuringsstrategier Separation+ozonering+tilsætning af syre Separation Væske-fraktion Ozonbehandling Forsuring Fiber-fraktion? 9

Forsuringsstrategier Smellfighter Lattergas Metan Ingen overdækn. Lufttæt overdækn.? 10 (Hansen et al., 2006)

Effekt af forsuring, stald 11 (Farmtest nr. 21, 2004)

Effekt af forsuring, lager Kvæggylle, 5 uger Kvæggylle, 3 mdr. Metan 3000 Lattergas mg metan-c pr. ton gylle pr. dag 2500 2000 1500 1000 500 Ubehandlet Forsuret 0 0 20 40 60 80 100 Tid (dage) (Hansen, 2008) (Andersen et al., in prep.) 12

Effekt af Smellfighter-behandling, lager Monitering og kampagne-målinger A. Ubehandlet svinegylle + halmflydelag B. Ubehandlet svinegylle + låg C. Smellfighter-beh. svinegylle + låg Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU - drivhusgasser, mikrobiologi i flydelaget Inst. for Jordbrugsteknik, AU NH 3, lugtstoffer, lufthastighed v. overfladen Biologisk Inst., AU - gradienter af ilt, ph og H 2 S i overfladen Dansk Svineproduktion - olfaktometri Grundfos - gylle fra Grønhøj, medfinanciering 13

Effekt af Smellfighter-behandling, lager 14

Effekt af Smellfighter-behandling, lager Monitering af metan 600 Rater efter 6 ugers lagring Metan (ppmv) 500 400 300 200 100 Smellfighter, låg: 0,02 g CH4/ton/d Ubehandl., halmflydelag: 1,4 g CH4/ton/d Ubehandl., låg: 2,3 g CH4/ton/d 0 12:00 12:20 12:40 13:00 (Duan & Petersen, ikke publ.) 15

Effekt af Smellfighter-behandling, lager Svovlbrinte og metanthiol 200 150 Metanthiol 1400 1200 1000 Svovlbrinte Response 100 50 800 600 400 200 0 0 1000 2000 3000 4000 Time (s) 0 0 1000 2000 3000 4000 Time (s) Smellfighter-beh. Flydelag, halm Naturligt flydelag (Bildsøe & Feilberg, ikke publ.) 16

Effekt af forsuring, mark Korttids-laboratorieforsøg med gylle fra lagringsforsøg Kvæggylle, jorden tilsat nitrat A. Jord (uden gylle) B. Kontrol C. S - K 2 SO 4 D. stald 1 kvægstald med NH4+ E. stald 2 - kvægstald med NH4+ F. sur forsuret til ph 5.5 med HCl G. surs K 2 SO 4 og HCl, ph 5.5 17

Effekt af forsuring, mark Korttids-laboratorieforsøg med gylle fra lagringsforsøg 1 d 3 d 6 d 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 Jord kontrol S stald1 stald2 sur surs Jord kontrol S stald1 stald2 sur surs Jord kontrol S stald1 stald2 sur surs 40 30 20 10 0 14 d? 21 d? (Petersen, ikke publ.) 18

Klimaeffekter af forsuring Betydningen af lattergas 1000 Forudsætning: 60% reduktion af metanemission fra gylle kg CO 2 ækv DE -1 800 600 400 200 0 Svin Kvæg -200-400 EF 1% (IPCC) EF 2% EF 3% Emissionsfaktor, lattergas 19 (Petersen, ikke publ.)

Vidensbehov Fodring kan begrænse NH 3 -tab, mens effekten på metan er mindre tydelig Bedre tal for emissioner i stalden med og uden forsuring af gylle Langtidslagring: Hvad betyder den daglige tilførsel af forsuret gylle for udviklingen af lugt? Hvad er effekten af forsuring med svovlsyre på omsætning af tab af kvælstof i marken? 20