Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Relaterede dokumenter
Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig reeksamen august 2017

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Skriftlig eksamen juni 2018

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Reeksamen februar 2014

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Skriftlig eksamen april 2017

Sommereksamen Side 1 af 5

Ordinær vintereksamen 2016/17

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Reeksamen August 2016

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Reeksamen vintereksamen 2015

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Skriftlig eksamen januar 2018

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Ordinær vintereksamen 2015

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Ordinær eksamen 2017/18

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Biologien bag epidemien

Immunologi. AMU kursus

Leucocyt-forstyrrelser

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

mig og mit immunsystem

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

ZCD Anatomi og Fysiologi

Forårseksamen reeksamen

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/ Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger:

Fra mutationer til sygdom

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Skriftlig eksamen sommer 2016

Mig og mit immunsystem

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret:

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Skriftlig eksamen juni 2017

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Transkript:

1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august 2015 Tid: Bedømmelsesform kl. 09.00-11.00 7- trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.

2 1. MCV er udtryk for : A. Det samlede volumen af celler i blodet B. Erytrocytternes samlede volumen i blodet C. Det gennemsnitlige volumen af en enkelt erytrocyt D. Det gennemsnitlige volumen af alle celler i blodet E. Det gennemsnitlige antal erytrocytter i blodet 2. Der er normalt pr. µl blod A. Færre trombocytter end erytrocytter B. Ca. lige mange trombocytter og erytrocytter C. Ca. dobbelt så mange trombocytter som erytrocytter D. Ca. 10 gange så mange trombocytter som erytrocytter E. Ca. 100 gange så mange trombocytter som erytrocytter 3. Jern. Hvor stor en mængde jern skal, under normale forhold, dagligt optages fra kosten? A. Ca. 1 pg B. Ca. 1 ng C. Ca. 1 µg D. Ca. 1 mg E. Ca. 1 g : 4. Jern. Hvis man igennem længere tid ikke optager tilstrækkelige mængder af jern fra føden, vil man udvikle: A. Hæmolytisk anæmi B. Normocytær anæmi C. Makrocytær anæmi D. Mikrocytær anæmi E. Perniciøs anæmi :

3 5. Forklar i få ord, hvad forskellen på serum og plasma er? Max point, hele opgaven: 3 : 6. Koagulation. a. Blodets koagulationsproces kan igangsættes via enten den intrinsiske eller ekstrinsiske kaskadereaktion, der begge fører til den fælles kaskadereaktion. Beskriv den fælles kaskadereaktion (du må gerne tegne). Max point: 6

4 7. Sygdommen seglcelleanæmi er A. Recessivt, kønsbundet nedarvet B. Dominant, kønsbundet nedarvet C. Recessitivt, somatisk nedarvet D. Dominant, somatisk nedarvet E. Ikke genetisk betinget 8. Tilstedeværelse af folsyre er afgørende for syntesen af : A. Hæmgruppen B. Hæmoglobins β-kæder C. Hæmoglobins α-kæder D. Det samlede hæmoglobin-molekyle E. DNA 9. Årsagen til alfa-talassæmi kan bedst karakteriseres som: A. En aminosyre-substitution i α-kæden ændrer hæmoglobinets opløselighed B. En for høj produktion af normale hæmoglobin α-kæder, som derfor præcipiterer i erytrocytterne C. Produktion af fejlbehæftede hæmgrupper i alfa-kæderne D. For lille produktion af korrekte α-kæder i hæmoglobin E. Ingen produktion af β-kæder i hæmoglobin, så hæmoglobinet hos patienten kun består af α-kæder 10. Aktiverede Th1-celler producerer et cytokin, der aktiverer makrofager til bedre at kunne dræbe fagocyterede bakterier, hvilket cytokin? Max point: 1,5

5 11. Komplementaktivering. Beskriv den klassiske komplementaktiveringsvej, - herunder hvorledes denne aktiveringsvej startes/aktiveres, de centrale spaltningsprocesser, og de funktionelle mellemprodukter der dannes, samt enderesultatet, såfremt aktiveringsvejen kører helt til ende. Beskrivelsen kan evt. have form af et simpelt diagram med korte forklarende tekster om funktionen af de forskellige produkter, der dannes. Max point, hele opgaven: 10 :

6 12. NK-celler. A: Hvilke molekyler på målcellen er det, som NK-cellen bruger til at identificere en målcelle, og som AKTIVERER NK-cellens dræberprogram? B. Hvilken receptorer på NK-cellen er det, som REGISTRERER disse aktiverende molekyler på målcellen? C. Målcellen kan på sin cellemembran udtrykke en type af molekyler, som kan FORHINDRE at cellen dræbes af NK-cellen. Hvilken type af molekyler er det? Max point, hele opgaven: 9 : 13. Forskelle mellem det innate og det adaptive immunsystem. Udfyld skemaet med de korrekte karakteristika for de to arme af immunsystemet. Det innate immunsystem Det adaptive immunsystem Reaktionstid Specificitet. Hvad genkendes? Ændring ved gentagen stimulering Max point: 3

7 14. Hvilket af nedenstående udsagn om histamin er IKKE korrekt? A. Histamin frigøres straks ved et fysisk traume B. Histamin forårsager øget dilation af de lokale kar C. Histamin findes i basofile granulocytter og mastceller D. Histamin kan forårsage konstriktion af bronkierne E. Histamin forårsager øget permeabilitet af de lokale kars endotel 15. Inflammation. Den vaskulære permeabilitet øges af: A. C2 og C4 B. C3b C. C3b og C5b D. C5-9 E. C3a og C5a 16. Et IgG-molekyle består af: A. En tung og en let kæde B. To tunge og en let kæde C. En tung og to lette kæder D. To tunge og to lette kæder E. Fire tunge og to lette kæder 17. Cytotoksiske T-celler genkender generelt deres antigen i association med A. MHC III B. MHC II C. MHC I D. HLA-DR E. HLA-DP

8 18. MHC klasse I molekyler a. Beskriv (inkludér gerne en tegning) opbygningen af et MHC I molekyle. Angiv placering og opbygning af den peptidbindende del af molekylet b. Hos mennesket finde 3 MHC I isotyper, der kan præsentere antigene peptider, som beskrevet i punkt a. Hvad hedder disse tre isotyper? Max point i alt: 9 : 19. Transplantation. Angiv hvilken donor, der er tale ved følgende typer: Type af transplantation: Donor er: Autotransplantation Isotransplantation Allotransplantation Xenotransplantation Max point, hele opgaven: 4 :

9 20. Immunglobuliner. Et antistof kan, uanset hvilken immunglobulinklasse det tilhører, binde sig til dets antigen. Men de forskellige immunglobulinklasser adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige effektorfunktioner i immunforsvaret, dvs. de løser forskellige opgaver, indgår i forskellige processer med andre molekyler og interagerer med forskellige celletyper i immunsystemet) Angiv de væsentligste funktioner for IgM, IgG og IgE. IgM: IgG: IgE: Max point: 9

10 21. Molekyler involveret i T-cellers aktivering af B-celler. Angiv, i de 8 tomme rammer i figuren, navnene på de molekyler, som stregerne henviser til: Max point, hele opgaven: 8 22. Autoimmunitet. Nogle uger efter en bakteriel halsinfektion konstateres der hos en patient hjerteproblemer knyttet til hjerteklapperne. A. Hvilken type bakterier har patienten sandsynligvis været inficeret med? B. Gør kort rede for patogenesen for skaderne på patientens hjerteklapper og angiv hvilken type hypersensibilitet, der er tale om.

11 22. B, fortsat: C. Hvad hedder den autoimmune lidelse, som patienten har pådraget sig? Max point i alt: 6 23. Forklar kort hvad C-reaktivt protein (CRP) er, og hvad en bestemmelse af CRP koncentrationen i blodet kan fortælle om en patients tilstand. Max point: 5

12 24. Hypersensibilitet. En person, som er blevet bidt af en meget giftig edderkop, modtager et antistofpræparat (antivenom) mod giften fremstillet i heste. Patienten overlever edderkoppens bid, men udvikler en type III reaktion mod det anvendte antistofpræparat. a. Hvorfor opstår denne reaktion? b. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion c. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? Max point, hele opgaven: 10