SKOLEMATERIALE PRÆSENTERER ET ANDET STED

SKOLEMATERIALE vv PRÆSENTERER ET ANDET STED

MUNGOPARK v ET ANDET STED 1 1.0 INDLEDNING 1.1 FAKTA 2.0 DANMARK I 1970 ERNE 3.0 FAMILIEN DANMARK 3.1 ERLING JEPSEN: KUNSTEN AT GRÆDE I KOR 3.2 SUSANNE BIER: EFTER BRYLLUPPET 4.0 IDENTITET 5.0 KULTUR 5.0 ALAN DREW: HAVER AF VAND 6.0 INDVANDRINGENS HISTORIE 7.0 KILDER OG BAGGRUND 7.1 LINK 2 11 8 7 2 4 3 11 9 10 6 5

MUNGOPARK v ET ANDET STED 2 1.0 INDLEDNING Et andet blik på familien Danmark Forestil dig familien Danmark. Hvordan ser den egentlig ud nu om dage? Nye danskere er kommet til, og dermed tegner sig et nyt billede. ET ANDET STED følger en tyrkisk familie i Danmark over tre generationer og fortæller 42 års moderne Danmarkshistorie set gennem immigranternes optik. Vi møder Ayhan, der ankommer til Københavns Hovedbanegård i sommeren 1968 og forvirret prøver at orientere sig. 18 år senere træffer vi datteren Songül, der står i køkkenet, mens Ayhan taler med hendes måske fremtidige ægtemand. Songül har allerede en dansk kæreste, men det ved de to mænd ikke noget om. I 2009 sidder Danyel i bilen med sin morfar Ayhan. Songül ved ikke, at de to er på vej tilbage til landsbyen. Hvem var de mennesker, der kom til Danmark i 1960 erne på jagt efter arbejde? Hvor blev de af? Og hvad har det haft af konsekvenser? God læselyst! 1.1 FAKTA INSTRUKTØR: Martin Lyngbo MANUSKRIPT: Martin Lyngbo, Parminder Singh og Vivian Nielsen. Efter idé af Parminder Singh MEDVIRKENDE: se www.mungopark.dk FAG: Samfundsfag, Dansk, Musik, Kristendomskundskab, Historie, Drama, Filmkundskab, Psykologi EMNER: Integration, Familie, Identitet, Kulturarv, Nationalisme, Racisme, Moderne Danmarkshistorie, 68-oprøret

MUNGOPARK v ET ANDET STED 3 2.0 DANMARK I 1970 ERNE Det er ikke underligt, at Ayhan bliver forvirret, da han ankommer til København i 1968. Ungdomsoprøret et skudt i gang og hylder den personlige frihed frem for gamle autoritetsformer. Ayhan oplever også de nye samlivs- og boformer, der blomstrer op i kølvandet på frihedsbølgen. Ungdomsoprøret er en antiautoritær strømning og subkultur, der herskede i USA og Vesteuropa mellem 1965 og 1975. Baggrunden for ungdomsoprøret er den økonomiske vækst, man oplevede i de vestlige samfund efter 2. verdenskrig og et ønske om at gøre op med efterkrigstidens ideologier og politiske strukturer. De nye generationer ønskede mere personlig frihed frem for familiær og patriarkalsk kontrol. I tråd med det nye frihedsideal opstod kollektivet som boligform i moderne forstand. Kollektivet skal på det tidspunkt forstås som en ideologisk protest mod kernefamiliens isolation, status- og forbrugerræs. Desuden er det en protest mod det autoritære og kapitalistiske samfundssystem. Idéen med kollektivet er, at man er sammen om at lede det, og at alle tager del i arbejdet og bidrager økonomisk til fællesskabet. Her søger man et friere og mere meningsfyldt liv. Senere hen har kollektividéen haft betydning for opfattelsen af, hvad et godt bomiljø er. Idéen har også haft indflydelse på det almindelige boligbyggeri, man sørger eksempelvis for, at der er fælles faciliteter i bebyggelserne. Kollektiv Ordet kollektiv kommer af det latinske collectivus og betyder samlet sammen. Et kollektiv er et arbejds- og/eller bofællesskab for en gruppe mennesker på mindst tre voksne. Der kan også bo børn. Gruppen har fælles husførelse. De første kollektiver opstod i byerne i store lejligheder og gamle villaer. Senere hen lavede man også kollektiver i nedlagte landbrugsejendomme. Det var også i denne periode, de første behandlingskollektiver blev oprettet, som for eksempel kollektiver for narkomaner på nedtrapning. 2.0 ARBEJDSØVELSER Kunne I også finde på at gøre oprør, ligesom de unge gjorde i 1968? Hvis ja, hvad vil I gøre oprør over og hvorfor? Beskriv livet i Lisbeths kollektiv. Hvordan er det anderledes end livet i en almindelig familie? Hvad tror I, Ayhan tænker om kollektivet? Hvordan kan det være, at de andre beboere i kollektivet bliver irriterede på Ayhan? Kender I nogen, der bor i kollektiv? Er et kollektiv i 2010 mon anderledes end det, Ayhan lære at kende i 1970 erne?

MUNGOPARK v ET ANDET STED 4 3.0 FAMILIEN DANMARK Da vi møder den unge Songül, står hun i et dilemma. På den ene side står hendes mor og far med en potentiel ægtemand af tyrkisk afstamning. På den anden side står Jesper, Songüls danske kæreste. Og der er ikke meget plads til at vakle. Hvilken familie skal Songül vælge? I Danmark er en familie kendetegnet ved en social gruppe, der består af to generationer, nemlig forældre og børn, som lever sammen. Der kan naturligvis være afvigelser fra denne grundmodel, som for eksempel hvis der kun er én forælder i hjemmet. Det kaldes en eneforsørgerfamilie. En anden afvigelse kan være, hvis børnene i en periode ikke bor hjemme. Bor der kun én person i hjemmet, eller bor man sammen med andre slægtsrelationer, fx sin søster eller bror, opfattes det i Danmark ikke som en egentlig familie i modsætning til andre steder i den vestlige verden, eksempelvis i USA. Det særlige ved familien er, at der mellem familiemedlemmerne er livslange relationer, som er forbundet med intense og gensidige følelser. Familiemedlemmerne kan nære følelser som kærlighed, omsorg, afhængighed og tilknytning til hinanden. Men de kan også føle vrede, had, sorg og tab. Familiefølelserne har karakter af ubetingethed, og de bunder i en grundlæggende forpligtelse eller loyalitet mellem familiemedlemmerne. 3.0 ARBEJDSØVELSER Diskutér, hvad forstår I ved udtrykket familien Danmark? (tjek evt. video på www.mungopark.dk, hvor almindelige mennesker svarer på netop det spørgsmål). Er jeres familie familien Danmark? Hvad er godt ved en familie? Og hvad kan være mindre godt? Hvad vil det sige, at familiefølelser er ubetingede? Giv eksempler. Er det rimeligt, når Songüls forældre bliver sure over, at Songül tænker på sig selv og ikke på familien? Hvordan ser familien Tyrkiet mon ud? SMS Tilmeld dig Mungo Parks sms-tjeneste og modtag dagtilbud og info om vores forestillinger. Send en sms med teksten mungo info til 1220. Det koster 0 kr + alm. sms-takst.

MUNGOPARK v ET ANDET STED 5 3.1 ERLING JEPSEN: KUNSTEN AT GRÆDE I KOR I filmen Kunsten at græde i kor møder vi den elleveårige Allan, der kæmper en indædt og barsk kamp for at holde sammen på familien. Og Allan er meget alene i denne kamp. For om aftenen, når farens psykiske nerver slår gnister, flygter moren ind i en sovepillerus. Søsteren Sanne, som er 14 år, vil ikke længere ligge med faren på sofaen om natten, så derfor træder Allan trøstende til. Imidlertid finder Allan en ny måde at gøre faren glad på: Når faren, ledsaget af Allan, holder medrivende taler ved byens begravelser, er der ikke et øje tørt. Og hver gang får farens taler endda omsætningen til at stige i familiens lille ismejeri. Det får Allan til at spekulere over, hvordan man skaffer flere døde i byen For at straffe faren sætter Sanne ild til farmorens hus. Da Sanne fortæller sine forældre, at hun er skyld i farmorens død, bliver hun indlagt på et hospital for psykisk syge. Kunsten at græde i kor er en film om, hvor uhyggelig langt børn vil gå for at holde sammen på familien. Erling Jepsen Erling Jepsen er født i 1956 og er opvokset i den sønderjyske by Gram. Bogen Kunsten at græde i kor er fra 2002, og den blev filmatiseret af Peter Schønau Fog i 2007. Med filmatiseringen fik Erling Jepsen sit folkelige gennembrud. Historien om Allan og hans familie er selvbiografisk. Erling Jepsens far var også mælkechauffør, og moren var hjemmegående. I sin fritid holdt faren begravelsestaler. Faren var et magtmenneske, der krævede sygelig opmærksomhed. Som 16-årig flyttede Erling Jepsen hjemmefra, blev student i Haderslev og flyttede siden hen til København. I 1977 debuterede han som dramatiker med radiospillet Kiks med kniv og gaffel. 3.1 ARBEJDSØVELSE Karakterisér Allan. Hvorfor tror I, han vil gå så langt, som han gør, for at holde sammen på familien? Hvad tror I, det betyder for historien, at Allan kun er 11 år? Ville han have reageret anderledes, hvis han var ældre? Hvad sker der mon, når faren kommer hjem fra hospitalet?

MUNGOPARK v ET ANDET STED 6 3.2 SUSANNE BIER: EFTER BRYLLUPPET Også Susanne Bier tematiserer familien i mange af sine film, som for eksempel i den intense Efter brylluppet. I et interview i filmmagasinet EKKO siger Susanne Bier: Det handler om døden i familien. Om løgnen i familien. Om den familie, man flygter fra, svigter eller søger hjem til igen. Som frastøder eller drager, flænser eller beskytter. Som man hader og elsker på samme tid. I Efter brylluppet møder vi Jacob, som har viet sit liv til at hjælpe gadebørn i Indien. Han er leder af et børnehjem, som er lukningstruet. En dag bliver Jacob kontaktet af en dansk forretningsmand, Jørgen, med et usædvanligt tilbud. Jørgen vil donere fire millioner $ til børnehjemmet på den betingelse, at Jacob kommer til Danmark. Jacob er dansk, men har ikke boet i Danmark i 20 år. Jørgens datter skal giftes, og Jacob bliver inviteret med til brylluppet. Her får han noget af en overraskelse, da det går op for ham, at brudens mor, Jørgens hustru, er hans ungdoms kærlighed, Helene. Fortid og fremtid mødes i et skelsættende drama og fanger Jacob i sit livs dilemma. Efter brylluppet undersøger de basale livsbetingelser i mødet mellem mennesker. I interviewet i EKKO udtaler Susanne Bier om relationen mellem forældre og børn: I vores privilegerede del af verden synes jeg, at familien er omdrejningspunktet for, hvordan mennesker har det. Dér, hvor man lider nød, er det anderledes. Men blandt os privilegerede er det forholdet mellem forældre og børn, der styrer, hvordan vi er over for andre. Susanne Bier Susanne Bier er født i 1960. Hun fik sit store gennembrud med filmen Den eneste ene i 1999. Også dogmefilmen Elsker dig for evigt fra 2002 havde hun stor succes med. Efter brylluppet blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Prisen gik dog til den tyske film De andres liv. 3.2 ARBEJDSØVELSER (såfremt filmen ses i klassen) Hvorfor vil Jørgen have Jacob til Danmark? Hvilken rolle kommer Jacob mon til at spille efter Jørgens død? Karakterisér Jørgen og Jacob. Hvad er deres syn på familien? Diskutér, hvad familie betyder for jer. Er I enige med Susanne Bier i, at det er forholdet mellem forældre og børn, der styrer, hvordan vi er over for andre? Begrund jeres svar. Susanne Bier Læs hele interviewet med Susanne Bier på www. ekko.dk (interviewet blev bragt i nr. 31, februar 2006). Diskutér Susanne Biers syn på familien. Er I enige med hende?

MUNGOPARK v ET ANDET STED 7 4.0 IDENTITET Et af temaerne i ET ANDET STED er identitet. Identitet betyder enshed eller lighed. Når man taler om identitet i forbindelse med personer, betyder det hvem man er. Både Ayhan, Songül og Danyel kæmper netop med at finde ud af, hvem de er, og hvad de skal. Ayhan kommer til Danmark for at arbejde og tjene penge til sin familie i landsbyen. I Danmark møder han Lisbeth, der studerer sociologi og bor i kollektiv. Hun har en helt anden opfattelse af, hvad identitet er. For hende handler det ikke om familie og slægtsrelationer, men om at tage ansvar for sig selv: Det er sådan vi gør her i Vesten, man tager ansvar for sig selv! Forstår du det? Hvis man ellers tør. Det er det, der følger med, hvis man vil være fri. Man går selv. Man klipper den skide navlestreng til mor og til Gud og til forfædrene og til landsbyen, eller hvad fanden det nu er. Man mærker efter, hvad man har lyst til. Og så træffer man et valg. Det er sådan man opbygger en identitet. Det her det er mig, og det her det er det, jeg har lyst til. Det er mit liv. 4.0 ARBEJDSØVELSER Hvad betyder jeres familie for jeres identitet? Hvilken rolle mener I, familie spiller i forhold til, hvem man er? Ayhan, Songül og Danyel forsøger på hver deres måde at finde ud af, hvem de er. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem deres problemstillinger? Diskutér Lisbeths syn på identitet. Er I enige med hende? FACEBOOK Find Mungo Park på FACEBOOK

MUNGOPARK v ET ANDET STED 8 5.0 KULTUR For Selma og Ayhan handler ægteskab om meget andet end kærlighed. Derfor kommer Songül i klemme mellem kærligheden til sine forældre og til Jesper. Det prøver hun at forklare Jesper: Min far og mor. De har ofret alt for mig. Alt! Du synes det hele handler om kærlighed. For mine forældre er det noget helt andet. Det er ægteskab, et ægteskab mellem to familier. Og hvis jeg bare siger nej, så svigter jeg dem. Altså, måske føler jeg ligeså stort ansvar over for mine forældre, som du ville føle overfor dine børn, hvis du nu havde nogen. Dem ville du jo heller ikke svigte, vel? Tænk på hvor forkert det ville være, at svigte sine børn. For mig er det lige så forkert, hvis jeg svigter mine forældre. Jeg elsker min far og mor. Jeg ka ikke bare være ligeglad. Songül vælger pæredanske Jesper, og tager derved stor afstand fra forældrenes kultur og værdier. Da hun får sin søn Danyel, gør hun alt, hvad der står i hendes magt for, at Danyel skal føle sig dansk. Men danske børnesange og juletræ i stuen har ikke fået Danyel til at kappe alle de kulturelle bånd til familien og landsbyen. Snarere tværtimod. Han længes efter at undersøge den kultur, hans mor ikke vil lade ham lære at kende. I et opgør mellem de to, siger han: Du tror, at du har skånet mig for alt muligt, ved at vælge for mig. Men i virkeligheden har du gjort nøjagtig det samme som dine forældre gjorde i forhold til dig: Du har arbejdet dine værdier og dine idéer ind i mig! Du har pålagt mig en måde at leve på, som jeg ikke er enig i. Kultur Kultur er et ord, der hyppigt anvendes, når man taler om indvandrere, nydanskere og danskere. I sådanne sammenhænge dækker kultur over en særlig livsform. Men kultur kan også bruges på mange andre måder. Oprindeligt betyder kultur dyrkning af jord. Kultur kan også henvise til alt det menneskeskabte i et samfund, i modsætning til natur. Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber Ved et tvangsægteskab har den, der skal giftes, ikke nogen indflydelse. Her er det forældre eller slægt, der alene har arrangeret ægteskabet. Ved et arrangeret ægteskab har den, der skal giftes, været med i beslutningsprocessen. 5.0 ARBEJDSØVELSER Prøv at karakterisere den kultur, Selma og Ayhan har med sig fra landsbyen, og sammenhold den med den kultur, de møder i Danmark. Hvad er de mest væsentlige forskelle? Hvad får Songül til at gøre op med forældrenes kultur? Hvad får Songüls kulturvalg af konsekvenser for Danyel?

MUNGOPARK v ET ANDET STED 9 5.1 ALAN DREW: HAVER AF VAND I bogen Haver af vand møder vi Irem, der ligesom Songül har forelsket sig i en mand fra en anden kultur. Kærligheden mellem Irem og Dylan bliver fanget i et virvar af religiøse og kulturelle bånd, som gør deres forhold umuligt. I en lille by uden for Istanbul gør Nilufer og Sinan lejligheden klar til deres drengs omskæringsfest. Til Sinans store fortrydelse har Nilufer inviteret de amerikanske overboere med til festen. Sinan har nemlig svært ved at acceptere amerikanere i sit hjem. Også Irem har sine betænkeligheder, men af helt andre årsager. Hun er nervøs for, hvordan hun vil reagere, når hun ser amerikanernes teenagesøn, Dylan. Samme nat rammer et voldsomt jordskælv byen, og der bliver vendt fuldstændig op og ned på tilværelsen for de to familier. I takt med at amerikanerne får bygget en lejr op i den ruinlagte by, bliver Sinan mere og mere magtesløs. For han ser, hvor afhængig han og familien er af amerikanerne, som han har det så svært med, og han ser, hvordan hans datter knytter tættere og tættere bånd til Dylan. Sinan kæmper med en indædt vrede, skyld og afmagt, der får fatale konsekvenser for familien. Alan Drew Alan Drew er født og opvokset i Californien og har rejst meget i Mellemøsten. Han kom til Istanbul for at undervise i engelsk litteratur tre dage før det altødelæggende Marmara-jordskælv i 1999. Haver af vand er Alan Drews debutroman. 5.1 ARBEJDSØVELSER (såfremt Haver af vand læses i klassen) Hvorfor har Sinan det så svært med amerikanere? Hvorfor føler han sig magtesløs? Hvad er Nilufers rolle i forhold til konflikten mellem far og datter? Er der ligheder mellem hendes og Selmas rolle? Sammenlign Songüls karakter med Irems. Hvori består forskellene og lighederne mellem dem? Kunne Irems historie være endt ligesom Songüls? Hvorfor?

MUNGOPARK v ET ANDET STED 10 6.0 INDVANDRINGENS HISTORIE Frem til midten af 1960 erne kom de fleste indvandrere i Danmark fra Norge, Sverige, England, Tyskland og USA. Men fra slutningen af 1960 erne ændrede det sig. Ayhan repræsenterer den store gruppe af faglærte og ufaglærte fra Balkan, Nordafrika om Mellemøsten, der kom til Danmark for at arbejde. Med tiden kom også deres koner og børn til landet, ligesom Selma og Songül. Derudover er der siden 2. verdenskrig kommet flygtninge til Danmark, primært fra Mellemøsten og Asien. Disse mennesker er flygtet fra deres hjemland på grund af krig og konflikter. Fra midten af 1980 erne steg især antallet af asylsøgere, og samtidig blev debatten om integration, asyl og indvandring skarpere med begreber som tvangsægteskaber, ghettoisering, bekvemmelighedsflytning og kultursammenstød. Det førte til, at man løbende gjorde adgangen til Danmark mere begrænset for både flygtninge og arbejdsmigranter, ligesom reglerne for familiesammenføring blev strammet. Stramningerne har medført, at de fleste nytilkomne indvandrere nu kommer fra vestlige lande, især Østeuropa. Mange af de nye arbejdsmigranter er håndværkere, som kommer til Danmark for at arbejde. Historien om Ayhan, Songül og Danyel afspejler på mange måder den moderne danske indvandringshistorie. Gennem dem møder vi tre forskellige generationer med hver deres vidt forskellige syn på tilværelsen i Danmark. Definition af dansker, indvandrer og efterkommer En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ingen betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:» indvandrer, hvis personen er født i udlandet» efterkommer, hvis personen er født i Danmark Kilde: Danmarks Statistik 6.0 ARBEJDSØVELSER Tænk på de to grupper af indvandrere: dem fra Sverige, Norge, Tyskland, England og USA og dem fra Balkan, Nordafrika og Mellemøsten. Er der mon forskel på, hvordan de to grupper betragter deres liv i Danmark? Og hvad med dem, der kommer hertil for at søge asyl tror I, de har et helt tredje syn på Danmark? Hvilket? Kunne I forestille jer at tage til et andet land for at arbejde? Mange af de indvandrere der kom til Danmark for at arbejde i 1960 erne, har fået børn, der er opvokset i Danmark. Og netop fordi børnene er opvokset her i landet, har de ofte en stærkere tilknytning til Danmark end deres forældre. Mens forældrene tit føler, at de kun opholder sig her midlertidigt, føler deres børn i højere grad, at det er her, de hører til. Det er nøjagtig denne generationskløft, der fører til konflikten mellem Songül og hendes forældre. Forældrene har stadig deres hus i landsbyen, og taler om at komme tilbage til det. Men i sidste ende er det ikke Songül, men Danyel, der kommer tilbage til huset. Songül har ikke lyst til at bo der, men det Danyel, der reagerer på morens afstandstagen fra de tyrkiske rødder ved at søge tilbage til landsbyen.

MUNGOPARK v ET ANDET STED 11 7.0 KILDER OG BAGGRUND - Haver af vand Alan Drew - Kunsten at græde i kor Erling Jepsen / Peter Schønau Fog - Efter brylluppet Susanne Bier 7.1 LINKS - www.danmarksstatistik.dk - www.ekko.dk - www.mungopark.dk Et andet sted undervisningsmateriale Mungo Park, 2010 Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Martin Biil Layout: Jon Kort & MUNGO PARK ALLERØD FRITZ HANSENS VEJ 23 DK-3450 ALLERØD WWW.MUNGOPARK.DK (+45) 4813.1300 INFO@MUNGOPARK.DK