FORSVARSAKADAMIET UKLASSIFICERET VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)
Områdestudie vedrørende Sankt Petersborg På baggrund af en redegørelse for Sankt Petersborg strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af områdets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sankt Petersborgs fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.
RESUME Skt. Petersborg by og den omkringliggende Leningrad Oblast er et vigtigt politisk og økonomisk centrum for international handel og samarbejde med Rusland. Det er Østersøområdets største befolkningskoncentration, med Skt. Petersborg by og Leningrad Oblast. Skt. Petersborg har status af føderal by, det vil sige samme administrative tilhørsforhold til den Russiske føderation som andre Oblast er og kan afgrænses til selve byen. Byen er centrum for det vestlige Ruslands infrastruktur og har Ruslands eneste direkte havn til Østersøen. Byen er bundet sammen med de Baltiske stater, Finland og det centrale Europa med et udbygget net af veje og jernbaner. Byen er endvidere et attraktivt center for den del af befolkningen, der søger højere uddannelser. Dette er forhold, der i sig selv giver væsentlige vidnesbyrd om gode udviklingsmuligheder. Skt. Petersborg har siden grundlæggelsen i 1703 været Ruslands vindue mod Europa. En status byen har genvundet efter kommunismens fald. Skt. Petersborg er således en af Ruslands mest progressive, liberale og markedsorienterede byer. De økonomiske reformer har ført til radikale ændring af det økonomiske og politiske grundlag for udviklingen af erhvervslivet i byen, hvilket bl.a. har medført en stadig stigende turisme. Den økonomiske udvikling er givet stærk, specielt sammenlignet med andre dele af Rusland. Den hastige udvikling har medført en større afstand mellem rig og fattig. Den tidligere middelklasse har specielt været hårdt ramt, af den økonomiske krise, og har oplevet en social deroute. Der er således fortsat befolkningsgrupper, der giver udtryk for et ønske om en tilbagevenden til kommunismen og den relative sikkerhed. Skt. Petersborg opfattes som en væsentlig drivkraft i Ruslands økonomi, hvorfor Rusland vurderes at vil gå meget langt for at bevare kontrollen med området. Udviklingstendensen for Skt. Petersborg må således være etableringen af en frihed til at udvikle en stærk økonomi og samtidigt bevare et loyalt forhold til Rusland, således Rusland ikke føler behov for at pålægge Skt. Petersborg begrænsninger. Skt. Petersborg vurderes, at have det politiske, økonomiske, ressource- og vidensmæssige potentiale til at udvikle en stærk økonomi. Udfordringen vurderes således at være Skt. Petersborgs evne til at udvikle, udnytte og kontrollere disse ressourcer indenfor rammen af Rusland. Rammen for Skt. Petersborgs sikkerhedspolitiske udviklingspotentiale vurderes, at være en fortsat uforandret tilknytning til Rusland, som Føderalt subjekt.
INDHOLDFORTEGNELSE 1. INDLEDNING.... 6 1.1. FORMÅL...6 1.2. OPGAVEDISKUSSION...6 1.3. METODE....7 1.4. KILDER...7 1.5. NOTEHENVISNINGER....7 2. REDEGØRELSE... 8 2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR...8 2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR...8 2.2.1. BELIGGENHED OG STØRRELSE.... 8 2.2.2. KLIMA OG VEJR.... 9 2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR...9 2.3.1. TRANSPORT... 9 2.3.1.1. Jernbane.... 9 2.3.1.2. Vejnet... 9 2.3.1.3. Vandveje.... 9 2.3.1.4. Lufttransport.... 9 2.3.1.5. Offentlige transportmidler.... 10 2.3.2. TELEKOMMUNIKATIONSSYSTEMER OG DISSES TILSLUTNINGER TIL OMVERDENEN.... 10 2.3.2.1. Fastnet telefonforbindelser... 10 2.3.2.2. Mobiltelefoni.... 10 2.3.3. POSTTJENESTER.... 10 2.3.4. MASSEMEDIER.... 10 2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR...11 2.4.1. BEFOLKNINGEN... 11 2.4.2. SUNDHED.... 11 2.4.3. LEVESTANDARD... 11 2.4.4. OPLYSNING OG UDDANNELSE.... 11 2.5. DEN ØKONOMISK- VIDENSKABELIGE FAKTOR....12 2.5.1. FØDEVAREPRODUKTION, PRODUKTIONSMIDLER... 12 2.5.2. ENERGIPRODUKTION OG RESSOURCER.... 12 2.5.3. INDUSTRIPRODUKTION...12 2.5.4. HANDEL.... 12 2.5.5. ARBEJDSKRAFT.... 13 2.5.6. ØKONOMISK STRUKTUR... 13 2.5.7. VIDENSKAB OG TEKNOLOGI... 13 2.6. DEN MILITÆRE FAKTOR...14 2.6.1. KOMMANDOFORHOLD OG RELATION TIL DET POLITISKE NIVEAU.... 14 2.6.2. UDDANNELSESMÆSSIGE OG LOGISTISKE FORHOLD... 14 2.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR...15 2.7.1. REGERING OG ADMINISTRATION... 15 4
2.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR....15 2.8.1. FORHOLDET TIL RELEVANTE EKSTERNE AKTØRER.... 16 3. ANALYSE... 17 3.1. DEN HISTORISKE FAKTOR...17 3.2. DEN FYSISK- GEOGRAFISKE FAKTOR...17 3.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR...17 3.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR....18 3.5. DEN ØKONOMISK- VIDENSKABELIGE FAKTOR....19 3.6. DEN MILITÆRE FAKTOR....20 3.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR...21 3.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR....21 4. VURDERING... 23 4.1. SCENARIE 1; ETABLERING AF SKT. PETERSBORG SOM FRIHANDELSZONE....23 4.2. SCENARIE 2; FORTSAT UFORANDRET TILKNYTNING TIL RUSLAND, SOM FØDERALT SUBJEKT...24 5. KONKLUSION.... 25 Tillæg: Bilag: A. Bibliografi....26 1. Forsvarets Størrelse, organisation og materiel..30 2. Kort over det vestlige Rusland..31 5
1. INDLEDNING. 1.1. Formål. Formålet med denne studie er: På baggrund af en redegørelse for Sankt Petersborg strategiske kapacitet, at gennemføre dels en analyse af områdets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sankt Petersborg fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2. Opgavediskussion. Med sin betydende havn til Østersøen og den umiddelbare nære beliggenhed i forhold til Finland, er den russiske Nord-Vest region, med dens føderale by Skt. Petersborg og den omkringliggende Leningrad Oblast, et omdrejningspunkt for Ruslands fortsatte udvikling og handel med Europa. Byens historie er meget forskellig fra Moskvas og det øvrige Ruslands. Ikke bare byen, men i nogen grad hele regionen, reflekterer et positivet og imødekommende syn på omverdenen. Den tidligere Sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov erklærede i 1985 sin Glasnost- og Perestrojka politik 1, da han overtog magten i Sovjetunionen. For første gang siden 1917 rummede valgene til Folkets Deputeretkongres i 1989 elementer af et frit og demokratisk valg. Personer som Boris Jeltsin og menneskeretsforkæmperen Andrej Sakharov blev valgt. I 1991 gav lokale valg nationalistkandidater magten i republikkerne, og demokraterne kom ind i de store, russiske lokalråd. Skt. Petersborgs (Leningrads) indbyggere, der siden grundlæggelsen altid har været på forkant af progressive bevægelser i samfundet, blev nu ledet af juraprofessor Anatolij Sobtjak og stemte for at rebaptisere byen Skt. Petersborg. Sovjetunionens endeligt kom efter militærkuppet i august 1991, hvor Jeltsin, der var blevet valgt til præsident for den russiske republik, personligt satte alt ind på at holde stand mod militæret og de fremtrængende kampvogne i Moskvas gader. I Skt. Petersborg var der ingen kampvogne i gaderne, men Sobtjak samlede alligevel demokratiets støtter for at sikre kontrol med udviklingen. Ved udgangen af 1991 eksisterede Sovjetunionen ikke længere og Rusland skulle nu til, for første gang siden 1917, at tænke og agere som en selvstændig stat, håndtere overgangen til demokrati og markedsøkonomi, og samtidig leve med arven fra Sovjetunionens fejlslagene magtpolitik og planøkonomi. I forhold til det øvrige Rusland har Skt. Petersborg siden sin grundlæggelse haft, eller følt, en særstatus i forhold til relationerne med det øvrige Europa. Skt. Petersborg er således blevet betragtet som Rusland vindue mod Europa. Med reformerne i Rusland og Ruslands ønske om øget integration og samhandel med bl.a. Europa, bliver det interessant, hvorledes Skt. Petersborg ser sine økonomiske og politiske muligheder, såvel i relation til Ruslands indenrigs- som udenrigspolitik. Den historiske faktor vurderes relevant, for at betragte Skt. Petersborgs selvforståelse og de muligheder denne medfører. Skt. Petersborgs status som administrativ enhed indenfor den russiske Føderation, gør det relevant at medinddrage kilder, der beskriver russiske forhold generelt, for herved at skabe et fyldestgørende grundlag. Studien er geografisk afgrænset til at omfatte Skt. Petersborg Oblast og kun i nødvendigt omfang medtages forhold af generel karakter, for den omgivende Leningrad Oblast samt russiske forhold generelt. 1 Åbenhed og Genopbygning. 6
Faktorerne er behandlet med vægten lagt på analysen og vurderingen af forhold, der kan beskrive de sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver for Skt. Petersborg området, set i forhold til det brede sikkerhedsbegreb. Nils Andréns definitionen af det brede sikkerhedsbegreb, er lagt til grund for denne områdestudie. Sikkerhedsbegrebet opfattes således som alle de tiltag, der direkte eller indirekte påvirker statens sikkerhed. Sikkerhedsbegrebet omfatter i denne definition territorial-, økonomisk-, funktionel-, kulturel- og ideologisk sikkerhed 2. Disse elementer afspejles derfor i den strukturelle opbygning af områdestudien. En indbyrdes prioritering og vægtning af de enkelte faktorer vil fremkomme som et resultat af analysen og danner grundlag for vurderingen, hvorfor den ikke kan foretages på nuværende tidspunkt. Det findes i denne studie relevant i relation til ovenstående at behandle følgende faktorer. Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. 1.3. Metode. Områdestudien er strukturelt disponeret og udarbejdet i overensstemmelse med Den Strategiske Områdestudie 3. Studien gennemføres således med en redegørelse af faktorer som beskrevet under punkt 2.2, en analyse m.h.p. at identificere og afveje forhold, der har afgørende betydning for Skt. Petersborgs sikkerhedspolitiske situation. Endelig foretages en vurdering af Skt. Petersborg områdets sikkerhedspolitiske perspektiver på baggrund af mulige fremtidige scenarier, samt en konklusion. 1.4. Kilder. Der er under dataindsamlingen til studien anvendt såvel trykte som Internetkilder samt forelæsninger. Anvendte kilder fremgår af litteraturlisten, angivet i den rækkefølge de fremkommer i studien. Hvor der er anvendt Internet kilder, er internetstien samt dato for kildeindhentningen anført. Kildeindhentningen er afsluttet 2000-10-23. 1.5. Notehenvisninger. Studiens noteapparat anvender fodnoter med fortløbende talmæssig denotation. 2 Brobyggare en vänbok til Niels Andrén, Göteborg: Nerenius & Santérus Förlag, pp. 3-19. Den anvendte udgave er et uddrag gengivet i fotokopi, indsat i undervisningskompendium Tema 2.6, International Politik ved Forsvarsakademiet. 3 FAKVEJSAM. 7
2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor. Peter den Store (1672-1725) var fast besluttet på at trække sit land ud af middelalderen. Han var i inspireret af de vesterlændinge han mødte i Moskva og blev som følge heraf den første Zar, der rejste til Europa. I 1697 rejste han til Europa, hvor han bl.a. studerede skibsbygning. Han returnerede fyldt af indtryk og nye ideer til reformer og arkitektoniske nyskabelser, som han begyndte at implementere. Han iværksatte i 1696 en omfattende reform af den russiske hær, men hans egentlige vision var oprettelsen af en russisk flåde. Hans mål var at etablere en moderne havn med ubegrænset adgang til Østersøen. Dette betød krig med Sverige, der på det tidspunkt havde kontrollen med området ved Neva flodens udløb. I maj 1703 havde Peter den Store sikret dette område og påbegyndte bygningen af Peter-Poul-Fæstningen og et skibsværft. I 1709 blev området yderligere sikret da Peter den store vandt slaget ved Poltava og fjernede den svenske trussel mod byen. Dermed var grundlaget for byen sikret og Peter den Store udnævnte den til hovedstad for Rusland. Vinduet mod Vest var skabt 4. Skt. Petersborg blev kulturelt førende og var center for alt nyt. Skt. Petersborgsborgerne har, som følge heraf, betragtet sig selv som mere åbne og liberale i deres tilgang til omverdenen, end resten af Rusland. Byen har været et naturligt samlingspunkt for de intellektuelle og ikke således var det her Oktober Revolutionen fik sin start. Byen har frem til i dag skiftet navn fire gange 5. 2.2. Den fysisk-geografiske faktor. 2.2.1. Beliggenhed og størrelse. Skt. Petersborg er beliggende i bunden af den Finske Bugt ved Neva-flodens udløb i det nordvestlige Rusland. Byens administrative område dækker et areal på ca. 1.400 Km², heraf udgør selve Skt. Petersborg by ca. 606 Km², med et befolkningstal på 4.730.000 6, hvilket gør byen til Ruslands 2. største by. Skt. Petersborg området kan afgrænses til det område, der dækkes af selve Skt. Petersborg by. Afstanden til Moskva er ca. 700 Km, Helsinki ca. 420 Km, ca.160 km til den finske grænse., Stockholm ca. 710 Km, Tallinn ca. 360 Km. Byen er omgivet af Leningrad Oblast, der dækker et areal på 84.550 Km² 7, med en befolkning på 1.677.200 8. Regionen grænser op til Østersøen, Finland, Estland samt mod nord republikken Karelen, mod øst Vologda Oblast og mod syd Novgorod Oblast. Skt. Petersborg er Ruslands eneste direkte adgang til Kaliningrad eksklaven. 4 I 1709 og i 1710 flyttede den kejserlige familie og regeringen til byen. Skt. Petersborg har været Ruslands hovedstad i perioderne 1712 1728 og 1732 1918. Allerede i 1725, ved Peter den Stores død, var indbyggertallet oppe på ca. 40.000. 5 Byen har været navngivet Skt. Petersborg i perioden 1703 1914, Petrograd 1914 1924, Leningrad 1924 1991 og fra 6. september 1991, efter endnu en revolution, fik den sit oprindelige navn Skt. Petersborg tilbage. 6 http://www.cspp.strath.ac.uk/r-level2-in-st-petersburg.html 7 The Two Faces of St. Petersburg. 8 http://www.cspp.strath.ac.uk/r-level2-in-leningrad-oblast.html 8
2.2.2. Klima og vejr. Skt. Petersborg området er klimatisk præget af sammenstødet mellem kystklima og kontinentalt klima. Dette giver forholdsvis varme somre med en gennemsnitstemperatur på +15 til +17 C. Påvirkningen fra den polarkontinentale luft bevirker, at vinteren er kold med gennemsnitstemperature på -7 til -10 C 9. Skt. Petersborg er dækket af sne gennemsnitligt 132 dage om året. Vandet i Neva floden samt i den Finske Bugt begynder at fryse i begyndelsen af November og isen ligger til midten af April. Havnefaciliterne holdes åbne med isbrydere. Skt. Petersborg kan derfor besejles året rundt 10. 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor. 2.3.1. Transport. 2.3.1.1. Jernbane. Den europæiske del af Rusland, er den bedst servicerede del af landet f.s.v.a. jernbanetransport, som er den primære transportform i området. Skt. Petersborg udgør et af de to vigtigste knudepunkter i den vestlige del af Rusland. Forbindelsen mellem Skt. Petersborg og Moskva udgør en væsentlig infrastrukturel faktor 11. Skt. Petersborg er herudover, via jernbane, forbundet med Finland, de Baltiske lande og det centrale Europa. 2.3.1.2. Vejnet. Skt. Petersborg har et veludbygget vejnet, der i lighed med jernbanenettet gør byen til et trafikalt knudepunkt. Der er gode forbindelser til det øvrige Rusland, Finland samt Europa. Lokalt i Skt. Petersborg er vejnettet dog belastet af manglede vedligeholdelse 12. 2.3.1.3. Vandveje. Skt. Petersborg havn er den største i Rusland 13. Havneområdet dækker i alt 10 ha, hvoraf 90% anvendes til containerhåndtering og opbevaring. Havnen har god RO/RO kapacitet 14. P.t. udskibes ca. 74% af den russiske containertransport gennem havne i de Baltiske lande eller Finland. Skt. Petersborg har iværksat en udvidelse af havnekapaciteten 15 m.h.p. at tiltrække denne transport til Skt. Petersborg 16. 2.3.1.4. Lufttransport. Skt. Petersborg har to lufthavne; én International og én indenrigslufthavn, henholdsvis Pulkovo-2 og Pulkovo-1 17. Der er flere daglige flyvninger såvel indenrigs som udenrigs 18. 9 http://www.iiasa.ac.at/research/luc/gis/giswebpage/documents/charreco.htm 10 http://www.britannica.com/bcom/eb/article/printable/2/0,5722,117462,00.html 11 Jane s Sentinel, July-December 2000, p. 414. 12 Moskva og St. Petersborg, p. 109. 13 http://www.britannica.com/bcom/eb/article/printable/2/0,5722,117462,00.html 14 Jane s Sentinel, July-December 2000, p. 422. 15 Omfatter tillige to havneterminaler uden for byen, henholdsvis på den sydlige og på den nordlige side af bugten. http://www.seaport.spb.ru (2000-10-23). 16 http://stratplan.leontief.ru/winden.htm 17 Længste startbane er 3.780 m. Jane s Sentinel, July-December 2000, p. 416 18 Scandinavian Airline System (SAS) har således mellem 1 og 3 daglige flyvninger til Skt. Petersborg. http://ibp.scandinavian.net/timetable/ts/timetab2.asp 9
2.3.1.5. Offentlige transportmidler. Skt. Petersborg har sit eget sporvogns- og bus- og metrosystem, der drives af den kommunale myndighed. Metroen dækker 94,3 kilometer og består af 4 linier med 56 stationer og er p.t. under udvidelse 19. 2.3.2. Telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. Telekommunikation har i løbet af 1990 erne været et af de største vækstområder i den nordvestlige del af Rusland. Et forældet telefonsystem er blevet moderniseret, primært i større byområder, med satellit- og digitale forbindelser, hvormed der er skabt mulighed for direkte opkald til udlandet 20. Rusland er forbundet med digitale centraler i flere af de større byer, i alt 60 regioner er dækket. Der er ligeledes adgang til kommunikation via jordbaserede satellitstationer 21. 2.3.2.1. Fastnet telefonforbindelser. Skt. Petersborg er et knudepunkt for den digitale forbindelse til Khabarovsk ved det Okhotske Hav i det østlige Rusland. 2.3.2.2. Mobiltelefoni. Indenfor mobiltelefoni er der tilsvarende sket en hastig udvikling, ikke alene i Skt. Petersborg men også i øvrige urbaniserede dele af Rusland. Der findes udbydere indenfor såvel analoge- (NMT-450) som digitale systemer GSM 900 og 1800. På GSM området har det danske teleselskab SONOFON således indgået samarbejdsaftale med i alt 12 udbydere i Rusland 22. 2.3.3. Posttjenester. Det statsejede internationale postsystem er langsomt og upålideligt. Generelt anbefales det kun at anvende systemet til forsendelse af postkort. Private firmaer er effektive og billige organisationer, der tilbyder almindelig, ekspres, kurier og post restante tjenester 23. 2.3.4. Massemedier. Befolkningen har generelt god adgang til elektroniske massemedier. Disse består både af statsligt kontrollerede og private radio- og TV-stationer. Rusland er dækket af ca. 1.050 radiostationer og ca. 11.000 TV-stationer. Der er ca. 74 millioner radiomodtagere og 55 millioner fjernsyn fordelt blandt den russiske befolkning 24. Adgangen til Internet og e-mail udvikles i hastigt tempo. Salget af computere i Skt. Petersborg udgjorde i andet kvartal, af år 2000, i alt 26.000 enheder, hvilket svarer til ca. 7.4% af hele markedet i Rusland 25. 19 Første del af dette projekt blev afsluttet og taget i brug i 1997. Jane s Sentinel, July-December 2000, p. 414. 20 Dette giver flere end 50.000 linier tilrådighed for internationale opkald 21 Disse giver adgang til Intelsat, Intersputnik, Eutelsat, Inmarsat og Orbita. 22 Med operatøren NORTH WEST er det muligt at opnå dækning i Skt. Petersborg regionen; med dækning i og omkring Skt. Petersborg, Torfianovka, Vyborg, Kirishi, Budogosch, Tosno, Kolpino, Kirovsk, Gatchina, Pulkovo, Strelna, Olgino, Repino og Lomonosov. Endvidere er der dækning i Murmansk regionen, Petrozavodsk regionen og Arkhangelsk regionen. SONOFON kundeservice, 14. oktober 2000. 23 Enkelte hoteller har ligeledes en posttjeneste, der fungere godt og billigt via Finland. Politikkens Visuelle Guide; Skt. Petersborg p. 208. 24 http://www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/rs.html#comm 25 http://petersburgcity.com/news.phtml?n_type=business&n_id=20001004150712 10
2.4. Den sociologiske faktor. 2.4.1. Befolkningen. Befolkningstallet for Skt. Petersborg by er pr. 1. januar 1999 opgjort til 4.730.000 registrerede personer i Skt. Petersborg. Befolkningstallet er faldende. Befolkningsgruppen består primært af russere svarende til ca. 80% 26, og flere end 100 andre forskellige etniske grupper. Den mest udbredte religion er Kristendommen 27. 2.4.2. Sundhed. Gennemsnitslevealderen for mænd er 58 år 28 og for kvinder 72 29. Fødselstallet er i perioden 1998-99 stabiliseret, men udgør fortsat kun ca. 50% af dødstallene. Der er i Skt. Petersborg udsendt bakterievarsel for drikkevandet 30. Luftforurening, dårlige boligforhold og mangelfuld ernæring påvirker i væsentligt omfang den generelle sundhedstilstand. Ca. 44,9% af dødsfaldene skyldes alkoholisme, smitsomme sygdomme ca. 6,8% og selvmord udgør ca. 5,4% 31. Skt. Petersborg har flere end 100 hospitaler, med et samlet antal sengepladser på ca. 104 pr. 10.000 indbygger 32. På trods af den lave levealder for mænd, er andelen af personer over 64 år, siden 1997, steget med 1,7 procentpoint 33. 2.4.3. Levestandard. Uagtet at realindkomsten steg i løbet af 1999, lå den disponible indkomst 30% under 1997 niveauet. Således var den månedlige gennemsnitsløn pr. marts 2000 1.876 rubler, hvilket svarer til ca. USD 66. Det anslås, at ca. 35% lever under den officielle fattigdomsgrænse 34. Forbrugsmønsteret viser tilsvarende en ændring, idet fødevarernes andel af budgettet i den almindelige husholdning er steget fra 45,8% i 1997 til 53,7% i 1999. Forbrugeren køber nu flere basisprodukter og substitutionsvarer end tidligere. Det ses af indkomstfordelingen i første kvartal af år 2000, at 40,7% af alle pengeindkomster gik til de 10% rigeste, hvorimod de 10% fattigste oppebar 2,7% 35. 2.4.4. Oplysning og uddannelse. Skt. Petersborg har mange attraktive uddannelsesinstitutioner. Dette kan ses på antallet af kvalificerede studerende. Antal studerende i Skt. Petersborg pr. 10.000 indbyg, er 428, hvor gennemsnittet for Rusland er 179. Skt. Petersborg har klart den mest uddannelsessøgende befolkning i Rusland. Uddannelsessystemet består af flere end 2200 institutioner til ca. 1,5 millioner studerende. Der er ca. 68 statskontrollerede universiteter, herunder flere end 20 militære, ca. 30 private læreanstalter og andre institutioner. Hertil kommer en lang række øvrige uddannelsesinstitutioner. 26 Nogle angiver den russiske del af befolkningen at være op til 92%. 27 Russisk ortodoks ca. 80%, samt muslimsk, buddhistisk og jødisk. Lande i Lommeformat; Rusland 1996, p. 6. 28 Markedsprofil Rusland 2000, p. 17. 29 Andre kilder angiver gennemsnitslevealderen, for kvinder, til at ligge mellem 69 og 72 år. 30 Jane s Sentinel, July-December 2000, p. 411. 31 Dagbladet Politikken, 3. sektion; Zarens prægtige kanalby 32 Russian Regional Database; http://www.cspp.strath.ac.uk/ (2000-10-23). 33 EIU Country Profile 1999-2000 p. 13. 34 Fattigdomsgrænsen er på ca. USD 40 pr. måned. 35 Markedsprofil Rusland 2000, p. 18-21. 11
2.5. Den økonomisk- videnskabelige faktor. Skt. Petersborg er blandt de mest industrialiserede regioner i Rusland, og udgør dermed en væsentlig økonomiske faktor i Rusland 36. Byen har udarbejdet en langsigtet strategisk plan m.h.p. at sikre byens udvikling 37. Denne er grundlæggende delt op i fire hoved kategorier; etablering af et favorabelt forretningsmiljø, integration i verdensøkonomien, byfornyelse og forbedring af miljøet samt etablering af et velfungerende socialt miljø. 2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler. Skt. Petersborg har ikke en egentlig landbrugsproduktion, men er afhængig af Leningrad Oblast. Generelt lider industrien under arven fra Sovjet perioden, med nedslidt og et meget energi krævende produktionsapparat 38. 2.5.2. Energiproduktion og ressourcer. Rusland bidrager med en væsentlig del af verdensproduktionen af olie, gas og kul. Rusland er dog selv storforburger af den produktion, der finder sted idet energiudnyttelsen ikke er særlig stor. Skt. Petersborg modtager en stor del af sin energi fra Leningrad Værket, der er atomdrevet 39. 2.5.3. Industriproduktion. Industriproduktionen er forsat den ledende produktion i Skt. Petersborg, idet ca. 25% af det regional BNP 40 udgøres af den industrielle aktivitet. Vedligeholdelse og udvikling af industriapparatet er en af de væsentligste opgaver i bestræbelserne på at forbedre økonomien. Skt. Petersborgs hovedindustrier er metal- 41, kemisk-, let- og fødevareindustri samt skovbrug, papirproduktion og mindre entreprenørvirksomhed 42. 2.5.4. Handel. Der har siden 1997 været en øget tendens til samhandel med landene i Østersøregionen samt Moldavien, Georgien og Azerbaijan mf., hvorimod handlen med det øvrige Rusland er dalende. Skt. Petersborg er handelsmæssigt repræsenteret i flere end 20 af Ruslands regioner. Handlen mellem Skt. Petersborg og udlandet fordelte sig således i 1998: Import fra Eksport til Europa 68% 67% Asien 9% 24% Nordamerika 14% 5% Sydamerika 5% 4% Afrika 1% 0,5% Australien 3% 0,02% Alene Sverige aftager ca. 20% af Skt. Petersborg eksport af brændstof og tømmer 43, Finland ca. 8% og på en tredje plads Indien med ca. 6%. De væsentligste eksportvarer udgø- 36 http://www.iiasa.ac.at/research/luc/gis/giswebpage/documents/case.htm (2000-09-20). 37 http://stratplan.leontief.ru/winden.htm (2000-09-21). 38 EIU Country Profile 1999-2000 p. 32. 39 http://www.lib.utexas.edu/libs/pcl/map_collection/commonwealth/soviet_nuc96.jpg (2000-10-17) 40 Bruttonationalprodukt (BNP). 41 Herunder maskinproduktion og skibsbygning. 42 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 27; Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Udenrigshandel, 1999. 43 Dieselolie, smøreolie og benzin. 12
res af brændstof med ca. 38%, maskiner med ca. 29% og metaller med ca. 13% 44 af den samlede eksport. 2.5.5. Arbejdskraft. Den erhvervsaktive del af befolkningen i Rusland, angives generelt til at være ca. 50%. Rusland har ca. 12,3% arbejdsløse. For Skt. Petersborg er det officielle arbejdsløshedstal opgivet til 1% 45. Generelt er den russiske arbejdsstyrke fleksibel, men mobiliteten er lav på grund af boligmangel og administrative flytterestriktioner 46. 2.5.6. Økonomisk struktur. Der er to hovedproblemer i den russiske økonomi; udenlandsgælden og manglen på indenlandske investeringer. Rusland er ved at rejse sig igen efter det økonomiske sammenbrud i 1998. En medvirkende årsag hertil, har været den stigende markedspris på bl.a. olie og råvarer, som er landets væsentligste indtægtskilder. Væksten i Ruslands BNP har siden 1998 været stigende og forventes i år 2000 at blive ca. 2,0%. Inflationen nedbringes fortsat og forventes i år 2000 at blive ca.15% 47. Statsgælden udgør tæt på 100% af det russiske BNP, hvoraf ca. USD 100 mia. er gammel gæld arvet fra Sovjetunionen 48. Ruslands egen statsgæld beløber sig til ca. USD 50 mia. Rente og afdragsbyrden er således meget hård for den russiske økonomi og kan ikke inddækkes af de føderale indtægter, hvorfor den russiske statsgæld prioriteres. Kapitalflugt udgør et stort problem, idet nødvendige indenlandske geninvesteringer ikke finder sted. Privatiseringen af virksomheder er omfattende ca. 70% af alle virksomheder er privatiserede 49. Industriproduktionen bidrager med ca. 33% af alle skatter og ca. 25% 50 af den arbejdende befolkning, er et resultat af produktionen. Skt. Petersborg strategiske plan omfatter en udligning af skatter samt øvrige retningsliner for drift af erhvervsvirksomheder, herunder opgøret med monopoler og nepotisme. Der har ligeledes været tanker om etableringen af en frihandelszone i området 51. 2.5.7. Videnskab og teknologi. Skt. Petersborg har et højt udviklet videnskabs- og forskningsmiljø. Antallet af beskæftigede med disse områder er dog blevet mindre. Tidligere var det den 2. vigtigste industri, kun overgået af den tunge industri 52. Skt. Petersborg er dog fortsat et af de steder i Rusland, der gennemfører den største andel af den russiske forskning, kun overgået af Moskva 53. Skt. Petersborg er tillige Ruslands ældste center for højere uddannelser 54. 44 Jern og aluminium (Bauxit er tilgængeligt i regionen). 45 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 7. Dette skal dog ses i relation til, at http://www.cspp.strath.ac.uk/ml3-type-of-employment-1.html angiver tallet til at være ca. 10% (1995), hvilket umiddelbart ligger tættere på landsgennemsnittet. 46 Markedsprofil Rusland 2000, p. 18. 47 Inflationen var i 1998 ca. 85%. 48 Militært tidsskrift, nummer 4-200, p.355. 49 Markedsprofil Rusland 2000, p. 21. 50 Enkelte kilder angiver en væsentlig højere andel, som angivet under punkt 2.5.5. 51 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 15. 52 I dag er beskæftigelsen på området faldet tilbage på en 5-6. plads i forhold til øvrige erhvervsmæssige tiltag. 53 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 35; Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Udenrigshandel, 1999. 54 Skt. Petersborgs statslige universitet har i 1999 haft 275 års jubilæum og det tekniske universitet har holdt 100 års jubilæum. 13
2.6. Den Militære Faktor Militært er Rusland inde i en omstillingsfase, hvor forsvaret skal tilpasses Ruslands nye rolle som stormagt, efter sammenbruddet af Sovjetunionen og Warszawapagten. Der er to væsentlige argumenter for en reform af det russiske militær; ændringerne i Ruslands militære behov samt de rådige økonomiske midler. Det sovjetiske forsvar var bygget op omkring en doktrin, hvor der dels skulle udkæmpes et nukleart slag på det strategiske niveau, gennemføres en altomfattende krig i Europa og Fjernøsten, dels gennemføres subregionale operationer til støtte for 3. verdenslande. Rusland står overfor et ændret sikkerhedspolitisk miljø, hvor de tidligere sovjetiske republikker, særligt i de vestlige og sydlige områder, er præget af intern ustabilitet og en kraftig stigning i kriminaliteten, som påvirker stabiliteten i de enkelte områder 55. Den økonomiske krise i 1998 var et tilbageslag for gennemførelsen af reformprocessen. Dette har medført, at de planlagte reformer endnu ikke er gennemført, hvilket har betydet, at den forventede besparelse på forsvarsbudgettet ikke er opnået. Det russiske forsvar befinder sig derfor i en situation, hvor det, med det nuværende forsvarsbudget, vanskeligt kan opretholde og gennemføre det ønskede beredskabsog uddannelsesniveau. Forsvarsbudgettet er over perioden fra 1995-1999 faldet fra 21,3% til 19,0% 56 af det samlede føderale budget 57. Budgettet for år 2000 viser dog en stigning i tildelingen af midler på ca. 1%. Det russiske militærpersonel har efter reformerne og tilbagetrækningen fra de tidligere udstationeringsbaser, i øvrige dele af det tidligere Sovjetunionen og Warszawapagten, været præget af utilfredshed og desillusion, hvilket er blevet forstærket af bl.a. manglende lønudbetalinger. Generelt kan der dog spores bl.a. organisatoriske forbedringer, visualiseret ved indsatsen i den 2. Tjetjenske Krig og Pristina Operationen i Kosovo 58. Forsvarets størrelse, organisation og materiel i Skt. Petersborg området fremgår af bilag 1. 2.6.1. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. Den politiske kontrol med Ruslands forsvar tilfalder den føderale enhed Rusland. Det er således den russiske præsident, som er øverstkommanderende for Ruslands forsvar. 2.6.2. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Rusland anvender værnepligt og professionelle soldater. Værnepligtstiden blev i 1995 sat op fra 18 mdr. til 24 mdr. På uddannelsesområdet, samt inden for logistikken, er det russiske forsvar præget af den økonomiske stagnation, der i 1998 og 1999 medførte behov for en væsentlig prioritering af ressourcer til uddannelse, vedligeholdelse, brændstof, nyt materiel og beredskabsforanstaltninger. Generelt er den operative status som følge heraf lav, dog udgør de nukleare styrker en undtagelse 59. 55 SIPRI Yearbook 1999, p. 197. 56 Det planlagte budget for 1999 kalkulerede med en reduktion til 16,3%, men er ved budgetrevisionen blevet hævet til 19%. 57 The Military Balance, 1999/2000, p. 104-110. 58 Foredrag på Forsvarsakademiet ved Fuldmægtig J.P. Mikkelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, 2000-09-27. 59 The Military Balance, 1999/2000, p. 104. 14
2.7. Den indenrigspolitiske faktor. Den russiske befolkning valgte i marts 2000 en ny præsident, Vladimir Putin (Putin). Han afløste præsident Jeltsin, som havde ført Rusland ud i en altomfattende samfundsreform, der havde sin baggrund i Sovjetunionens sammenbrud. Putin fremstår i medierne tilsyneladende som værende både dynamisk og handlekraftig. Putin overtog efter valget i marts 2000, et land med økonomisk ustabilitet, krig i Tjetjenien samt et bureaukrati, der var præget af korruption. Putin har et ønske om at genetablere et velfungerende samfund baseret på demokratiske principper, markedsøkonomi samt retsstatsprincipperne. Putineffekten dvs. troen på, at reformerne fører til forbedringer for den enkelte borger, er en væsentlig faktor, der er medvirkende til at beskrive den holdningsændring, der kan spores iblandt den russiske befolkning 60. Kursk affæren og den efterfølgende presse omtale er ligeledes et tegn herpå 61. Putin har udtrykt sine visioner i fire hovedpunkter 62 : En styrkelse af patriotismen. Nationale værdier skal fremmes. En genrejsning af Rusland som stormagt, herunder en styrkelse af de væbnede styrker. En genopbygning og cementering af den russiske statsmagt, også i forholdet til Føderationssubjekterne og social solidaritet, byggende på den ortodokse kirkes fælleskabstanke. Putin ønsker at prioritere, beskyttelse af privat ejendomsret, etablering af det frie marked og bekæmpelsen af fattigdom, bureaukrati og kriminalitet, herunder korruption. 2.7.1. Regering og administration. Skt. Petersborg udgør den ene af de to føderale byer 63 og har status af Oblast. Administrationen består af en lovgivende forsamling og den daglige ledelse, der forestås af bystyret. Byen er underlagt det føderale styre, der varetager føderale politikker, herunder den overordnede økonomi-, forsvars- og udenrigspolitik. Der er ikke tegn på at Skt. Petersborg måtte ønske en evt. yderligere løsrivelse fra føderatioen. 2.8. Den Udenrigspolitiske Faktor. Skt. Petersborg fører, med baggrund i sin føderale status, ikke selvstændig udenrigspolitik. Putin udsendte den 28. juni 2000 The Foreign policy Concept of The Russian Federation 64. Der lægges i dette dokument vægt på at udvikle Ruslands internationale integration samt det regionale og subregionale samarbejde i Europa. Rusland betragter de militære kapaciteter som en betydelig faktor i forholdet mellem stater, men ser en stadig stigende betydning af økonomiske-, politiske-, videnskabelige- og teknologiske-, økologiske - faktorer. Det er i Ruslands interesse at skabe et stabilt system af internationale relationer baseret på gensidig respekt og gensidigt fordelagtigt samarbejde. Rusland ser et sådan system som en nødvendighed for at garantere en pålidelig sikkerhed for hvert medlem af verdenssamfundet, det være sig indenfor politiske-, militære-, økonomiske-, humanitære områder. En af hjørnestenene i dette er forholdet til Den Europæiske Union 65. 60 Chefredaktør Leif Bech, Dagbladet Børsen A/S. Forelæsning på Forsvarsakademiet, 2000-10-24. 61 Ubådskatastrofen i Barentshavet, august 2000, medførte et krav fra befolkningen om information, hvilket en meget aktiv presse søgte at formidle. Det russiske militær virkede umiddelbart ikke var forberedt herpå. 62 Militært tidsskrift, nummer 4-200, p.353. 63 Moskva henholdsvis Skt. Petersborg. 64 http://www.mid.ru/mid/eng/econcept.htm (2000-10-23). 65 Den Europæiske Union (EU). 15
Rusland ser således EU som en af sine vigtigste politiske og økonomiske samarbejdspartnere m.h.p. en fortsat langsigtet udvikling af Rusland 66. 2.8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører. Der er fra russisk side et udtrykt ønske om at arbejde med et område defineret som den Nordisk-Baltiske Region (NBR). Rusland formoder, at en øget pragmatisk holdning indenfor NBR, til Rusland, kan lette adgangen til et mere aktivt russisk engagement i Østersøregionen. Rusland lægger dog vægt på, at der ikke kun er tale om de Nordiske lande 67. Ruslands forhold til Finland er ofte betegnet som den gode nabo og er en af Ruslands vigtigste udenrigspolitiske prioriteter i det Nordisk-Baltiske område samt, at Finland både geografisk og økonomisk er Ruslands forbindelse til EU. Herudover lægger Rusland vægt på deltagelsen i internationale og mellemstatslige fora, der kan være medvirkende til opfattelsen af Rusland som en stormagt. Rusland er generelt positiv overfor EU's kommende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik så længe dette ikke indebære en forsvarsdimension, der vil kunne indbefatte evt. nye EU-medlemmer 68. Rusland er negativ overfor NATO og i særdeleshed tankerne om udvidelsen mod øst. Rusland er dog fortsat interesseret i at samarbejde, bl.a. PfP 69, der skaber grundlag for evt. yderligere dialog 70. 66 Markedsprofil Rusland 2000, p. 2. 67 Mette Skak, Forelæsning ved Forsvarsakademiet, 2000-09-27. 68 Der hentydes her primært til De Baltiske stater. 69 Partnership for Peace samarbejdet i NATO regi. 70 Foredrag ved den Russiske ambassadør i København 2000-09-14. Arrangeret af YES. 16
3. ANALYSE 3.1. Den historiske faktor. Skt. Petersborg har siden sin grundlæggelse været Ruslands vindue til Europa. Kunst, kultur, politiske ideer og økonomi har været præget af den vestlige orientering og inspiration. Befolkningen har været på forkant med udviklingstendenser i samfundet og forholdt sig kritiske hertil. Således har Skt. Petersborg oplevet både at være et intellektuelt og et uddannelsescentrum for Rusland. Det står således klart, at der i Skt. Petersborg historisk set har været, og fortsat er et incitament til at skabe og udvikle byen. Det historiske potentiale for stabilitet, revolutionen er gennemført, vurderes således at være tilstede. Det vurderes, at den primære historiske påvirkning af byens udviklingsmuligheder, europæiseringen, skal findes i relation til den indenrigs- og udenrigspolitiske faktor, der vil være dimensionerende for byens muligheder for at udvikle industrien og samhandlen med det øvrige Rusland og Europa. Ud fra en historisk synsvinkel, er der således primært to betragtninger, der karakteriserer Skt. Petersborg. Den ene er primært russisk orienteret og kommer til udtryk i en længsel efter den umiddelbare socialistiske fortid, med den grad af relativ sikkerhed denne isolation medførte. Den anden er primært vesteuropæisk orienteret og er mere åben og liberal i sin opfattelse af Skt. Petersborgs fremtidige politiske og økonomiske rolle i Rusland. Den historiske faktor vurderes, ikke at have afgørende stabiliserende betydning i Skt. Petersborg, men heller ikke egentlig destabiliserende. 3.2. Den fysisk- geografiske faktor. Skt. Petersborg området er Ruslands eneste direkte adgang til Østersøen og vurderes således at være af stor betydning, for henholdsvis den sikkerhedspolitiske situation i området samt den økonomiske udvikling af Skt. Petersborg regionen, og dermed Rusland. Området vurderes, henset til den geografiske placering at være et nøgleområde for udviklingen af samhandel med det øvrige Europa herunder i særdeleshed landene i Østersøregionen. Det vurderes endvidere, at et område med så stort befolkningspotentiale, herunder i særdeleshed Skt. Petersborg, har gode muligheder for at skabe grundlag for en øget udvikling af regionen. De klimatiske forhold i området vurderes ikke at have væsentlig begrænsende indflydelse på anvendelsen af maritime transportveje, henset til muligheden for at holde sejlruterne åbne med isbrydere hele vinteren. Det vurderes, at Skt. Petersborgs direkte adgang til Østersøen, byens de facto status som centrum for det vestlige Ruslands infrastruktur og befolkningsgrundlaget, er vigtige vidnesbyrd om store udviklingsmuligheder. Samt betydning for Ruslands sikkerhedspolitiske situation. Klimatiske forhold virker ikke begrænsende herpå. 3.3. Den kommunikationsmæssige faktor Den transportmæssige del af infrastrukturen vurderes generelt at være veludviklet og som sådan vil den have en væsentlig betydning, ikke kun for regionen men for hele Rusland. Transport til og fra Skt. Petersborg er mulig inden for alle transportområder dvs. sø-, flyog landtransport, herunder tog og landevejstransporter. Den dårlige vedligeholdelsesstandard af vejene, set i relation til det infratrukturelle omfang af vejnettet, vurderes, ikke at have afgørende indflydelse på gennemførelsen af transporter til og fra regionen. Udvidelsen af havnekapaciteten vurderes ligeledes at få væsentlig betydning for området som indgangsport til Rusland. 17
Udviklingen på telekommunikationsområdet vurderes at være af stor betydning for områdets forsatte udvikling, også som et udgangspunkt for Ruslands handelsforbindelser til bl.a. Europa. Det vurderes, at den generelle forbedring på området har fjernet en stor del af den hindrende effekt på udviklingen, som et svagt kommunikationssystem medfører. Det vurderes, at der generelt er god adgang til elektroniske massemedier, herunder adgangen til informationsindhentning og -udbredelse under anvendelse af Internet og e-mail, at disse i kraft af den øgede mulighed for modtagelse af ikke statsligt kontrollerede informationer, er medvirkende til en generel udvikling af regionen samt danner grundlag for øget international integration og forståelse, dels af omverden og dels omverdens opfattelse af russiske forhold og som en yderligere følge heraf den fortsatte udvikling af demokratiseringsprocessen. Et af de grundlæggende elementer i en effektiv virksomhedsdrift er evnen til at kommunikere; dels med andre dele af virksomheden, dels med kunderne såvel regionalt som internationalt. Et velfungerende telekommunikations- og postsystem vil derfor have en afgørende indflydelse på internationale investorers interesse for at etablere sig i regionen. Det vurderes, at der fortsat vil være et stort udviklingspotentiale indenfor den kommunikationsmæssige faktor. Skt. Petersborg vurderes, at have et moderne integreret by- og fjerntransportsystem samt, at Rusland gør bestræbelser på at opbygge en telekommunikationsinfrastruktur, der tilgodeser den igangværende demokratiseringsproces og udviklingen af markedsøkonomiske mekanismer. En fortsat indsats for at forbedre systemerne vurderes at medføre øget interesse for internationale investeringer i regionen. Analysen indikerer en klar interdependens mellem denne faktor og den økonomiske og indenrigspolitiske faktor og vil være en afgørende stabilitetsfaktor indenfor disse. Den nuværende situation vurderes at virke stabiliserende. 3.4. Den sociologiske faktor. Befolkningen i Skt. Petersborg området består primært af etniske russere, hvilket indikerer, at konflikter med baggrund i etnisk-religiøse forskelle og krav om selvstændighed, i forholdet til det øvrige Rusland, er meget lidt sandsynlige. Sundhedstilstanden for befolkningen er relativt dårlig. En forudsætning for, at Skt. Petersborg kan udvikle sig, og derved skabe sikkerhedspolitisk stabilitet i regionen, er udnyttelsen af befolkningspotentialet. Etablering af en velfungerende social- og sundhedssektor, bliver således en væsentlig faktor. Den nuværende sundhedstilstand i Skt. Petersborg vurderes ikke at være tilfredsstillende. En stor del af den arbejdsdygtige befolkning ikke får deres basale behov dækket, hvilket vurderes at skabe usikkerhed og ustabilitet i forholdet til statsapparatet og troen på, at den vil være istand til at udvikle sig, og dermed understøtte de sociale og sundhedsmæssige behov i befolkningen. Levestandarden i Skt. Petersborg er stigende, men en meget stor del af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen. Der er således skabt en stor gruppe af nye fattige, bestående af den tidligere middelklasse der, som følge af den økonomiske afmatning, har oplevet et dramatisk fald i levestandarden. På den anden side er der tilsvarende skabt en lille gruppe af ny rige, der er meget rige. Det økonomiske potentiale, der generelt findes i en middelklasse vurderes derfor p.t. at være begrænset. Hermed skabes der grundlag for en skyggeøkonomi og stigende kriminalitet. Jo flere ofre jo større ustabilitet. Dette medfører manglende generering af indtægter og dermed BNP, dels i relation til de markedsøkonomiske initiativer, dels statslige indtægter, som skal finansiere udviklingen af byens ka- 18
paciteter herunder befolkningen og dermed genetablering af en økonomiske stabil middelklasse. Skt. Petersborg har et omfangsrigt og veludbygget uddannelsemiljø, hvilket bevirker en gennemsnitligt højere andel af højtuddannede, end i det øvrige Rusland. Dette er igen en af de grundlæggende forudsætninger for skabelsen af et stabilt og udviklende samfund. Det vurderes således, at Skt. Petersborg, med det meget store befolkningsgrundlag har et godt, men ikke velfungerende og optimalt udnyttet, befolkningspotentiale. Det vurderes, at den aktuelle situation i værste fald kan skabe yderligere ustabilitet og stiller således krav om en prioriteret indsats fra Skt. Petersborgs administration. Faktoren vurderes, at have en afgørende indflydelse på de økonomiske og indenrigspolitiske faktorer. 3.5. Den økonomisk- videnskabelige faktor. Reformerne i Rusland medførte transformationen fra en relativt lukket planøkonomi til en åben, decentraliseret markedsøkonomi uden egentlig statslig kontrol. Denne åbning af det russiske marked har givet været en væsentlig medvirkende årsag til den økonomiske krise i 1998. Den russiske forbruger har kastet sig over de nye vestlige varer, det forjættede. Som følge heraf har den øgede import, således haft indvirkning på Ruslands BNP og vurderes, at være en ikke uvæsentlig medvirkende faktor til den øgede nationalisme, f.eks. Køb russisk kampagne, som den russiske præsident Vladimir Putin har plæderet for. Den forbedrede økonomi vurderes i vidt omfang primært at skyldes de meget høje råvarepriser, hvorfor Rusland generelt er sårbar ved en ændring i dette prisniveau. Umiddelbart vurderes det, at den russiske økonomi er så meget forbedret siden 1997, at der skal meget store prisfald til, før det får alvorlig konsekvens for landets økonomi. Der er således skabt et vist råderum for den fortsatte samfundsudvikling. Som et af Ruslands største industricentre, er en stor del af befolkningen i Skt. Petersborg beskæftiget indenfor sværindustrien. Udviklingen af markedsøkonomien og befolkningens behov samt Ruslands ønske om øget samhandel med Europa, har skabet øget beskæftigelse i servicesektoren og medvirket til udviklingen af bl.a. turisterhvervet. Dette vurderes, at ville sætte gang i øvrige dele af erhvervslivet i Skt. Petersborg. Således vurderes det, at skabelsen af et gunstigt investeringsklima, hvor der er skabt kontrol med den omfattende kriminalitet, vil kunne tiltrække og dermed øge investeringer, både indenlandske og udenlandske. Grundlaget for etableringen af et veludviklet erhvervsmiljø vurderes, henset til den relativt højtuddannede og erhvervsmæssigt fleksible befolkning, at være tilstede. Adgangen til ny teknologi og anvendelsen heraf, vurderes at give nye virksomheder virkegrundlag og dermed mulighed for at etablere sig. Etableringen af flere vestlige virksomheder er således begyndt, og skaber hermed grundlag for økonomisk udvikling af regionen. Det vurderes, at Skt. Petersborg i muligt omfang vil prioritere etablering af eksportvirksomheder, for herigennem at øge det økonomiske grundlag for fortsat vækst og samfundsudvikling. Tilgangen af investeringer til området og den fortsatte udvikling og forbedring af befolkningens vilkår vurderes, at kunne medføre krav om en økonomisk og politisk særstilling i forhold til det øvrige Rusland. Skt. Petersborgs vidt forgrenede repræsentationer i det øvrige Rusland, vurderes at give dels mulighed for øget indenrigshandel, dels overførelse af videns- og erfaringsindsamlingen, der således kan være medvirkende til en yderligere udvikling af andre regioner og områder i Rusland. Skt. Petersborgs position som et økonomisk center og betydende handelsområde, er således over de seneste 10 år, og ikke mindst efter krisen i 1998, blevet væsentlig mere tydelig. 19
Etableringen af en frihandelszone kan således ses som en umiddelbar fordel, men kan medføre indenrigspolitiske konsekvenser, der ikke er i Ruslands interesse. Det vurderes, at Skt. Petersborg har det tekniske og vidensmæssige ressourcepotentiale til at udvikle en stærk økonomi. Problematikken ligger således i Skt. Petersborgs mulighed for at kontrollere og udnytte disse ressourcer. Det vurderes, at byen i stadigt stigende omfang vil være i stand til at tiltrække internationale virksomheder. Et væsentligt vidensbyrd herpå vurderes at være byens strategiske plan. Det vurderes, at byen vil skabe et forbedret forretningsmiljø udfra to primære principper: Reducering af de monopolistiske begrænsning og firmaskatter, der tidligere har været pålagt erhvervslivet. Skabe lige vilkår for erhvervslivet, gennem en ophævelse af tidligere privilegier og bl.a. skatte undtagelser, der favoriserede enkelte virksomheder. Det vurderes, at Skt. Petersborg lægger afstand til sovjettidens privilegier til få udvalgte og den protektionisme, der i nogen grad holdt liv i selv meget urentable virksomheder. Dette til fordel for en pragmatisk og progressiv tilgang til skabelsen af byen som et vækst-, og udviklingscenter, både set i relation til den interne handle i Rusland og samhandlen med bl.a. Europa. Dette vurderes, at styrke troen på etableringen af et frit marked, med heraf følgen øget investeringsinteresse og -vilje. Det vurderes, at den økonomisk-videnskabelige faktor danner en central og afgørende faktor i indenrigspolitikken såvel som i relation til Ruslands udenrigspolitik. 3.6. Den militære faktor. På baggrund af det ændrede sikkerhedspolitiske miljø og den indenrigspolitiske situation med trængt økonomi og igangværende reformproces vurderes det, at Rusland vil prioritere strategiske forsvarssystemer, herunder de nukleare, til fordel for konventionelle styrker. Reformprocessen vurderes at fortsætte, idet tempoet vurderes at blive reduceret på grund af den trængte økonomiske situation. På trods af den trængte økonomi vurderes det, at der i en årrække vil blive tilført forsvarsbudgettet en øget bevilling, m.h.p. dels at kunne opretholde et acceptabelt beredskab, dels skabe grundlag for effektivisering og dermed reduktion af forsvaret. Den øgede fokusering på at skabe et stabilt Rusland internt, herunder skabe stabilitet i det nære udland og de tidligere regioner, der indgik i Sovjetunionen, tyder på en øget prioritering i anvendelsen af de konventionelle styrker på regionalt niveau, m.h.p. at skabe stabilitet og dermed grundlag for yderligere vækst. En væsentlig forudsætning herfor er det militære personels opfattelse af deres egen situation. Hvis det lykkes at skabe tro på reformerne og skabe tilfredsstillende forhold for personellet, bl.a. igennem en sikring af boliger og lønudbetalinger vurderes det, at den negative effekt kan minimeres og dermed sikre stabiliteten i militærdistrikterne og dermed den indenrigspolitiske situation. Det vurderes, at en reduktion af styrkerne i regionen bl.a. vil være afhængig af, i hvilket omfang EU s forsvarspolitiske samarbejde og NATOs mulige udvidelse vil komme til at omfatte de Baltiske stater og Finland. Det vurderes at der fortsat findes et betydeligt militært potentiale i Skt. Petersborg og Leningrad Militærdistrikt som helhed, men at kvaliteten og effektivitet er nedsat. Det vurderes at den militære faktor skaber interdependens til den udenrigspolitiske faktor såvel som den indenrigspolitiske og økonomiske faktor. Det vurderes, at den militære faktor kan virke destabiliserende, under de nuværende indenrigspolitiske og økonomiske forhold. Det vurderes, at den militære faktor på sigt kan få en afgørende indflydelse på udenrigspolitikken, set i relation til den sikkerhedspolitiske udvikling i re- 20