Udgives af Telegrafens Venner 1. årgang Nr. 5 september 2013

Udgives af Telegrafens Venner 1. årgang Nr. 5 september 2013 Tag bladet med hjem, så familien kan læse om dit arbejde Færdig Blad 5 2013.indd 1 8/23/2013 12:29:03 PM

UDGIVES AF TELEGRAFENS VENNER Adr.: Øster Voldgade 18, 7000 Fredericia. Ansvarshavende redaktør Henrik Schiøler Telefon 4053 2779. REDAKTIONEN Korrektur: Generalmajor I. J. Bager. Pens. overkonstabel af 1. grad C. E. Jensen. Overassistent Bente Nielsen. Redaktør af nyhedsindlæg fra Telegrafregimentet: Overkonstabel af 1. grad L. Lindholm. TRYK Rosendahl's PRINT DESIGN MEDIA Landbrugsvej 20 5260 Odense S ISSN 0909-8267 INDHOLD Vi der er herhjemme De fede må svede EM i firmasport Blandt vilde dyr og mennesker... Oberstens side Krigen var i Fredericia Anden militær træning Kaprun... Soldater velkommen hjem 3 7 9 10 13 14 18 22 ADRESSEÆNDRING MEDELMSSKAB - STØTTE og BIDRAG: Et medlemsskab koster 150,- kr./år. Alle medlemmer får TELEGRAFEN sendt til privatadressen. Ønsker du at tegne et medlemsskab, eller at støtte Telegrafens Venner, så send en mail til: telegrafen@mil.dk. OPLAG TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt i ca. 1.800 eks. heraf 800 stk. som trykte blade og de øvrige som e-blade. De trykte blade overdrages Telegrafregimentet, som fordeler det til alle regimentets militær- og civilansatte på Ryes-, Bülows og Haderslev Kaserner samt til udsendte i ind- og udland. Telegrafregimentet fordeler også bladet til andre enheder, myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere og andre samarbejdspartnere. DEADLINE Sidste frist for indlevering af indlæg til næste nummer er 30. sept. - eller efter aftale. Telegrafens Venner er en forening, der ved annoncesalg, medlemsskab og frivillige bidrag udgiver TELEGRAFEN. Formålet med TELEGRAFEN er at informere og oplyse om Telegrafregimentets daglige virke, gøremål, opgaver og visioner. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Telegrafens Venner eller Telegrafregimentets meninger og holdninger. Kina gør det - USA gør det Personelnyt Gallauniformer udlejes Til: Gabrielfest, bryllup gallamiddag, barnedåb eller andet. Telegrafregimentet har seks gallauniformer til udlejning. Pris: 500,- kr. Betaling ved afhentning. Forsidefoto Forside: "5. juli aften i Fredericia er en stemningsfuld aften i faklernes skær. Vigtig Fredericia historie fortælles hvert år på den måde, for at vi skal lære af krigen der rasede i garnisonsbyen i 1849. Læs mere på side 14. Kontakt: Paul Rochler mobil 2164 0195 eller privat 7595 9847 Ib Bager: mobil 3020 5424 23 26 Fotokredit: Navngiv indsendte foto som du ønsker fotokreditten skal være. Læs TELEGRAFEN som E-blad: www.issuu.com/telegrafen Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GOTHERSGADE 10 FREDERICIA TLF. 75 92 37 00 WWW.SPORTMASTER.DK 2 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 2 8/23/2013 12:29:03 PM

Vi der er herhjemme Spids blyanten! Nu er der god vin for 200 kr til bedste artikel. Min mand er udsendt. Nu står jeg her med vores tre børn, gummiged, Bobcat, Mercedes, hund og kat samt en masse andre sultne dyr. - og alt skal bare fortsætte helt normalt! Søren var i Syrien i 2012. I mens var Maria hjemme som mor, mekaniker og meget mere. Af Maria Gullestrup - gift med en udsendt FN-observatør. I de senere år har mange soldater været udsendt. Mange pårørende oplever, at en ægtefælle, kæreste, søn eller datter er væk i kortere eller længere tid. En udsendelse giver anledning til mange overvejelser før, under og efter. Man bliver tvunget til at forholde sig til spørgsmål om, hvordan man vil leve og dø, og hvad der betyder noget i ens liv. Man skal finde en ny hverdag med nye daglige opgaver, man måske ikke er vant til løse og man skal finde nye måder at være sammen på trods afstanden. Hjemmefronten Det er april 2012. Medierne er fyldte med beretninger, analyser og kommentarer om situationen i Syrien. Det arabiske forår, der forsvandt. Der skrives om at sende FN observatører til landet. Det bliver hurtigt mere konkret, at 10 danske observatører skal af sted. Min mand Søren Sørensen er 46 år og officer af reserven. Han har tidligere været FN observatør i Libanon. Da han og jeg lærte hinanden at kende gennem netdating for knapt tre år siden, snakkede vi om, at han gerne ville af sted igen. Jeg er ansat hos Røde Kors og har selv rejst i lande, der har været præget af uro: Congo, Israel, Sudan og Yemen for at nævne nogle. En medarbejder hos en humanitær hjælpeorganisation og en soldat lyder umiddelbart som et umage par, men vores arbejde er langt hen ad vejen to sider af samme sag. I hvert tilfælde har vi begge en forståelse for og indsigt i de problemstillinger og udfordringer, der kan være forbundet med at arbejde i konfliktfyldte lande. Jeg har derfor ingen problemer med, at han gerne vil ud igen. Alenemor med tre store børn Fra vi hører, at der skal sendes observatører af sted, til Søren står i Syrien, har vi meget kort tid. To aftener overvejer vi. Søren er i tvivl, om det er det rigtige tidspunkt i vores liv med tre sammenbragte børn på 13, 13 og 16. Hvordan vil børnene tage det og kan jeg klare fuldtidsarbejde og arbejdet på vores mindre gård alene? Sporene skræmmer, for da han i 2009 var udsendt til Libanon, var konen løbet med dykkerinstruktøren og bad om skilsmisse, anden gang han var hjemme på leave. Det var en del af de planer, vi havde for vores fremtid. Søren skriver for og imod lister og konklusionen er, at han skal ringe til Hærens Operative Kommando dagen efter for at høre om mulighederne for at komme af sted. Det når han ikke! Samme aften ringer Forsvarets Personeljeneste og spørger, om han vil af sted? Der er brug for officerer med erfaring fra Mellemøsten. Vi træffer valg og tager konsekvensen Beslutningen blev truffet en fredag. Søren skal på forberedelseskursus mandagen efter og derfra kan han blive sendt ud med meget kort varsel. Situationen i Syrien er på dette tidspunkt nogenlunde rolig bortset fra Homs, hvor der havde været kampe i længere tid. Andre steder har der været mange demonstrationer, men kun få egentlige konfrontationer mellem styret og oppositionen. Det virker alvorligt, men ikke alarmerende. I hvert tilfælde er jeg mere tryg ved, at han tager til Syrien end f.eks. Afghanistan. Som observatør Kontakt- og velfærdsofficeren ved Telegrafregimentet. Giver et vingavekort på 200,- kr. for dette blads bedste artikel. Kontakt redaktionen via mail telegrafen@mil.dk er han som sådan ikke en del af konflikten, og der er ikke vejsidebomber og kidnapninger, som andre steder (i hvert tilfælde ikke på det tidspunkt i konflikten). Men jeg ved også godt, at situationen er uforudsigelig og at den pludselig kan ændres, eller at han bare kan komme til at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg har en veninde, hvis mand har været udsendt flere gange. Hun er fatalist og tror, at ting sker, når de skal ske. Hvis hendes mand havde mistet livet i Afghanistan, havde han også mistet det, hvis han havde været i Danmark. Det tror jeg ikke. Jeg er eksistentialist og tror, at vi træffer nogle valg i livet, der har konsekvenser, men man kan ikke på forhånd vide, om ens valg bevirker, at man dør i Syrien eller bliver dræbt i trafikken herhjemme. Skulle der ske Søren noget i Syrien, ved jeg, at jeg ville fortryde til mine dages ende. Jeg ved selvfølgelig også, at det er mere risikofyldt at være i Syrien end herhjemme, men jeg ser det alligevel lidt lige som forskellen mellem at bo på landet og i et villakvarter. Der er en større risiko forbundet med at bo på landet, hvor vi bor. Her er mange maskiner og dyr, så ting kan let gå galt. Børnene kan komme til skade, når de kører ATV eller brække ryggen ved at falde af en hest, som jeg gjorde sidste år. Alligevel har vi valgt at bo på landet. Man skal tænke sig om og være opmærksom, men kan ikke gardere sig helt. Jeg bliver nødt til at forholde mig til, at det kan gå galt. Bryllup med en uges varsel Søren og jeg havde planer om at blive gift engang, når vi havde tid og råd. Nu bliver det nu, med en uges varsel, hvis det skal nås. Det udvikler sig fra et hurtigt smut ned på rådhuset til bryllup i Kastelskirken, med lang hvid kjole og uniform, samt frokost for 30 personer på Vallø Slotskro. En egentlig fest må vente til Søren kommer hjem. Der er rigtigt meget, der kan lade sig gøre med lynets hast. Anskaffelse af en prøvelsesattest fra rådhuset, bestilling af kjole, bestille tid til vielse og booke en middag for 30 personer sker på rekordtid, når man fortæller, at man skal udsendes Telegrafens Venner 3 Færdig Blad 5 2013.indd 3 8/23/2013 12:29:03 PM

til Syrien. Alle har hørt om, at der skal sendes danske soldater til Syrien og vil gerne hjælpe. Undervejs når vi også en samtale med præsten på Kastellet. Det er fantastisk forårsvejr, så vi går en tur på Kastellets vold inden mødet. Det er en mærkelig følelse, for jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, om han kommer hjem igen. Vi ser det nye mindesmærke for faldne soldater. Det gyser i mig, jeg håber ALDRIG, at jeg skal se hans navn der. - og hvad med livsforsikringen Alt klapper til brylluppet, det er en helt intens og anderledes oplevelse, når brudgommen kort efter drager ned til et uroplaget land og en bryllupsnat ud over det sædvanlige, med snak om hvordan den anden skal agere, hvis den ene ender som grønsag. Dagen efter brylluppet er Søren stadig fysisk hos mig, men mentalt er han et helt andet sted. To dage efter er han igen på forberedelseskursus til missionen. Det er usikkert, hvornår han rejser, men 10. maj ender med at blive dagen. Jeg glæder mig næsten til, at han tager af sted, for det har været ret hektisk. Der er meget, der skal ordnes. Min "to do - liste" over de ting, han ikke når inden afrejsen, bliver længere og længere. Tjekke livsforsikring, sende tre biler/ lastbiler til syn/service, kontakte kommunen om rottebekæmpelse, bestille dyrefoder, for bare at nævne et par ting. Jeg kommer virkelig til at arbejde på at bliver fokuseret, effektiv og struktureret, hvilket ikke er min stærke side. En tilfældig takker for indsatsen Dagen oprinder. Børnene og jeg følger Søren i lufthavnen. En general fra Hærens Operative Kommando er mødt op i lufthavnen for at sige farvel til de 10 danske officerer, der skal være en del af FNs observatørmission. Ni mand og en kvinde. Pigerne synes, at det er sejt, at hun er med. I afgangshallen er der en tilfældig kvinde, der ønsker Søren en god mission og takker ham for hans indsats. Det varmer. Hvor må der være forskel på at blive sendt ud på en mission med folkelig opbakning, i forhold til en upopulær en. 3 børn 100 kaniner 5 heste + det løse Søren er nu rejst. Jeg står nu med en alenlang to do liste, et fuldtidsjob, tre timers daglig transport til og fra arbejde, tre børn, en gård med 100 kaniner, fem heste, to hunde og tre katte. Det bliver hårdt, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal klare det. I skal ikke have ondt af mig Til gengæld har jeg det til tider svært med omgivelsernes reaktion. Folk tæn- ker, at det må være forfærdeligt, at han rejser og har ondt af mig. Jeg skal svare på rigtig mange spørgsmål, om jeg da ikke er bange? Om det er farligt? For pokker - Søren og jeg har selv valgt det, ligesom alle de andre danske soldater, der bliver udsendt. Jeg vil meget hellere tale om det udfordrende og interessante ved missionen. Roberta støvsuger for os Weekenden efter at Søren er rejst, muger jeg 55 kaninburer, klipper rigtig mange kaninnegle, rider en tur i det dejlige vejr, sætter flisfyret i gang, efter at det er gået ud og jager svaler ud af garagen. Jeg er desuden gået i gang med et effektiviseringsprojekt. Alt skal ligge på sin vante plads og skal virke, så jeg ikke skal bruge kostbar tid på at lede og reparere. En robotstøvsuger, som hurtigt bliver døbt Roberta, er anskaffet. Hun bliver i den kommende tid noget nær mit kæreste eje. Bilen skal vaskes for læbestift oven på brylluppet, der skal skiftes til sommerdæk, der skal skiftes en pære i en forlygte på en af bilerne. De skal også snart til service. Jeg aner ikke, hvordan man gør! Jeg ringer for at bestille tid. Manden i røret vil gerne vide, om det er almindeligt service, udvidet service eller service til syn, øhhh? Fisk! "Om der er en knap, der lyser i kontrolpanelet, øh"? Fisk! Der var vist en lampe, der lyser, men er det lige i Audien eller Mercedesen? "Registreringsnummer, øh"? Fisk! Skal jeg også vide det? Manden er dog ganske hjælpsom, og jeg får bestilt tid til synsforberedende service. Første FN officer bliver beskudt Jeg må prøve mig frem med hensyn til at skifte pære i bilen, køre foder ind med en bobcat eller få hjælp af Sørens meget teknisk minded 13årige søn. Han får virkelig mulighed for at tage ansvar, mens hans far er væk og bliver sat til ting, han aldrig ville være blevet sat til, hvis hans far havde været hjemme. Ind imellem må jeg dog ringe efter hjælp hos naboen eller kusinens mand, fordi jeg endnu ikke er i stand til selv af aflive en syg kanin eller skifte dæk på bilen. Søren har det godt i Syrien. Han er ankommet til sit teamsite i byen Idlib. Han skriver hjem, at de ingen ting har fået udleveret fra FN, og at de er ved at oprette et operationsrum med hjælp af Syrien ligger ud for Cypern op til Tyrkiet. Bag Libanon og Israel og landet støder op til Saudi Arabien og Irak. en USB nøgle, en rulle gaffatape og et turistkort. Men Søren elsker den slags og er god til det. Missionen er dog ikke mange dage gammel, før de første officerer kommer i krydsild. En FN konvoj bliver beskudt. På Youtube ser jeg en observatør mave sig hen over asfalten og bliver hevet i sikkerhed af nogle lokale. Søren har ringet hjem inden episoden når medierne, så jeg er orienteret og formår at tage det nogenlunde roligt. Det gør jeg så til gengæld ikke helt nogle dage efter, da jeg læser om en massakre i en mindre by på landet. Det havde Søren ikke lige ringet og fortalt mig. Jeg er noget irriteret på ham, over at han ikke har ringet. Søren forsøger at forklare mig, at der sker så meget, og at det er umuligt for ham at foregribe lige, hvad der bliver en nyhed herhjemme. Hvilken vinkling historien kommer ud med. Fire Røde Kors medarbejdere likvideret Som situationen forværres er der efterhånden daglige meldinger om voldelige uroligheder, så Søren opgiver helt, at ringe hjem, når der er sket noget. Helt rolig er jeg dog ikke altid. Nyheden om, at fire Røde Kors medarbejdere er blevet likvideret, gør det ikke bedre. Jeg har tanker om, at han bliver likvideret ved nakkeskud, eller får halsen skåret over på sit hotel. Da jeg læser flere detaljer om likvideringen af Røde Kors medarbejderne, viser det sig dog, at de har mistet livet over længere tid og som følge af, at de er kommet i krydsild. Jeg falder noget til ro igen. Det er ofte en noget dramatiseret version, der når de danske medier, om end situationen er urovækkende. På sin Facebook-profil skriver Søren: 4 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 4 8/23/2013 12:29:04 PM

Så er der næsten gået en uge mere, og det går fortsat rigtig godt her i Syrien. Efter et par dage havde vi styr på procedurer m.m. på teamsitet, hvorefter min danske kollega og jeg foreslog hovedkvarteret i Damaskus, at vi skulle lave et "Best Practise Training Team", der kunne få alle de eksisterende teamsites på samme niveau som vores. Det er nu blevet en realitet, så fra i morgen af kommer vi til at kører rundt i hele landet og løse denne meget spændende opgave. Jeg håber, at I alle har det godt i Danmark og værdsætter det dejlige lille land, som vi lever i. Spørgsmål om efterløn og "fattige" familier blegner lidt i forhold til de udfordringer, de har her! Brug af livline - ring til en ven Herhjemme beslutter jeg at gå lidt utraditionelt til værks for at komme min meget lange to do-liste til livs og inviterer familie og venner til en arbejdsweekend. Listen er lang: Oprydning mellembygning Muge stald Indrette værksted Oprydning gårdsplads Brænde ukrudt Reparere havemøbler Rense gulvtæpper Køre på lodsepladsen Skifte lysstofsrør i stalden 11 venner og familiemedlemmer kommer og giver en hånd med. Vi får udrettet en masse på min to do liste, om end et kaffestel, Søren har fået af sin moster og en skovl til hans gravemaskine nær røg med på losepladsen. Det er dog fedt, at det rykker. Søren er dårligt nok taget af sted, før han begynder at planlægge, hvornår han kommer hjem på leave. Som FN observatør optjener han ca. otte fridage pr. måned. Lægger man disse sammen, giver det en pæn lang ferie. I den første tid Søren er afsted, omhandlede stor set al vores kontakt om praktiske spørgsmål, men som tiden går, og jeg begynder at få en rutine herhjemme, ændrer sms er og mails sig, og i tiden op til han kommer hjem, stiger antallet af kærlige og erotiske mails og sms er. I dem er han helt hos mig - og ikke i Syrien. Jeg har virkeligt savnet ham og glæder mig til, at han kommer hjem. Jeg er dog også nervøs for, om han vil sætte pris på alt det, jeg har lavet. På at jeg har ryddet op i hans ting, laden, værkstedet og fyrrummet, eller vil han være frustreret over ikke at kunne finde noget. Får vi tid til at være sammen? Den onsdag han kommer hjem, har jeg et sug i maven af forventning. Jeg glæder mig virkeligt meget. Jeg bliver længe på arbejdet og kører derfra ud og henter ham i lufthavnen kl. 23.45. Alle tre børn er hos vores eks er den dag, så jeg har ham for mig selv! Til gengæld har jeg planlagt, at torsdag og weekenden er børnenes dage, da de endnu ikke har sommerferie og går stadig i skole. Fredag har jeg sat af til at tage på wellnessophold på hotel og en tur i byen. Er det dejligt han er hjemme på leave Det er rigtigt rart at møde ham i lufthavnen og hyggeligt at snakke i bilen på vej hjem. Det føles faktisk som at være nyforelsket igen. Vi når lige at stige ud af bilen, med forventning om en dejlig aften alene, så går hoveddøren op og to hunde og tre børn står glade i døren. Øv! Det var ikke lige det, der lå i planen, men ok, børnene er glade for at se deres far. Dagen efter går helt skævt. Jeg får følelsen af, at alt det jeg har lavet, mens han har været væk, er gjort forkert eller var unødvendigt, og at jeg ikke har lavet de ting han forventede. Øv, øv. Har ikke fået høstet høet i tide og har ikke fået klippet ukrudt på hestefoldene. Øv, jeg har virkelig knoklet og føler ikke, at det bliver værdsat. Fredag aften er Søren desuden faldet i søvn i lænestolen på hotellet, mens jeg forsøger at finde adressen på den skotske pub, jeg havde planlagt, vi skulle besøge. Det var ikke sådan, jeg havde ønsket det skulle være. Mentalt er Søren ikke herhjemme og kan ikke forholde sig til ferieplaner for børnene eller avlsplaner for kaninerne, som jeg har behov for at snakke om! Tro på det Da Søren tager af sted igen, er jeg drænet for energi og har bare brug for at slappe af. På vej til arbejde hører jeg Malene Dietrich synge Lilli Malene i radioen. En sang om soldaten, der forlader kæresten under anden verdenskrig. Jeg tænker på alle de millioner af kvinder, der gennem historien har sendt deres mænd, sønner og kærester i krig. Hvad har de tænkt? Har de tænkt og følt som jeg? Har de følt, at deres mand/ søn/bror har kæmpet en retfærdig krig? Umiddelbart tænker jeg, at de følelser må være de samme til alle tider og i alle lande. Men ikke længe efter kommer jeg til den modsatte konklusion. Der må være forskel på, om man føler at ens kære kæmper for noget, der er værd at kæmpe for og måske dør for noget større, om man tror, at noget holder hånden over ens kære, om man er skrækslagen angst for aldrig at se ham igen eller om man føler, at det er nytteløst. Søren er tilbage i Syrien I Syrien er Søren på vej i det team, der rejser rundt til de forskellige teamsites og rådgiver i organisering. Søren synes, at det er spændende og glæder sig over at komme rundt i landet. Den ene dag er han i Hama, den næste i Aleppo. Vi skyper næsten dagligt. Forbindelsen er ikke altid lige god. Det skratter og larmer og er nogle gange svært at høre hinanden. Pludselig lyder det, som om der bliver skudt. Skudt på klods hold. Hjertet sidder i halsen på mig, for pokker, Søren! Så sig da noget! Det er falsk alarm, var bare "støj" på linjen og alt er roligt, puha! Herhjemme går det bedre, jeg føler, at jeg får mere og mere styr på det praktiske. To do listen bliver kortere. Jeg joker med Søren om, at det eneste jeg får brug for ham til, når han kommer hjem, er sex og at køre de store maskiner! Sommerferieperioden er begyndt. Vores døtre har kalenderne fulde og er hist og her og alle vegne. Sørens søn og jeg sætter turbo på det sunde liv og går til fitness, kører gokart, AVT og rider. Det er rart også at få tid til de ting. Urolighederne fortsætter Søren er nu strandet i Damaskus, der sker ingenting. Han venter bare på at komme ud igen. Der er gået bureaukrati i det og den ene dag afløser den anden uden, at de får tilladelse til at tage videre ud til teamsitene. Søren er frustreret. Én dag er han dog med observatørerne fra Damaskus ude og bese en shiitisk helligdom, der er blevet ramt af en bilbombe. Der er en del presse på og der er en del billeder på nettet af Søren foran en udbrændt bus. Det er dog fortsat forholdsvist roligt i Damaskus. Søren og jeg snakker om muligheden for, at jeg kan tage med der ned et par dage i august. I resten af Syrien er der fortsat uroligheder. Der er flere gange meldinger i medierne om massakre. Endelig kommer han dog af sted igen. Han og de andre fra træningsteamet skal besøge Homs. Undervejs optrappes kampene voldsomt i Damaskus. Inden Sørens konvoj når tilbage til Damaskus, bliver den fanget i krydsild mellem den syriske hær og oprører, da de kører ind ad motorvejen. Der ligger døde soldater på kørerbanen. Ved siden af dem holder en kampvogn og skyder på noget på den modsatte side af vejen. Det er for sent at stoppe, så der er kun en vej - det er fremad og med speederen i bund. De slipper med skrækken, men det var tæt på. FN - trækker fem hjem Kampene er i den grad optrappet også i Damaskus og Aleppo. Der er ikke nogen våbenhvile at observere længere. FN beslutter at halvere missionen og koncentrere sig om færre byer. Fem af de danske observatører skal hjem. Søren og jeg drøfter muligheden for, at Telegrafens Venner 5 Færdig Blad 5 2013.indd 5 8/23/2013 12:29:04 PM

han skal komme hjem. Der er dog ikke rigtigt noget, der har ændret sig siden, vi tog beslutningen i april om, at han skulle rejse, så vi beslutter, at han skal blive. Den 25. juli kommer de fem danske observatører hjem. Der er flere indslag om dem på tv. Det er lidt mærkeligt, at de komme hjem uden Søren, og jeg tænker på de pårørende, der har mistet soldater og må have oplevet, at soldatens kollegaer kommer hjem uden deres søn, kæreste, mand eller far. Det må være en ubeskrivelig tom fornemmelse. Skulle der ske Søren noget, vil jeg resten af livet fortryde, at vi ikke tog beslutningen, om at han skulle hjem den dag. Herhjemme dør mormor Min mormor på 96 år er blevet indlagt på hospitalet med en blodprop i benet og lungebetændelse. Hun bliver behandlet og kommer sig nogenlunde. Hun bliver sendt hjem til plejehjemmet. Tiden skal vise, om hun kan/vil leve uden drop. Det går ikke og i de næste dage siver livet lige så stille ud af hende. Vi sidder hos hende. Hun skal ikke dø alene. Det er faktisk hyggeligt og en speciel oplevelse, når døden også kan være ok og stille og rolig. Jeg kan pludselig forstå, hvorfor mange bliver vågekoner hos Røde Kors og vælger at sidde ved døende. I starten er vi flere gange henne og ruske i hende og spørger, om hun kan høre og se os. Nogle gange får vi en reaktion, andre gange ikke. Jeg tænker, at det må være hårdt for hende, hele tiden at skal tage stilling til os, når hun er træt. Jeg begynder derfor at synge julesange for hende midt om sommeren og med en temmelig hæs stemme, dels fordi jeg er løbet ind i en sommerforkølelse, dels fordi tårerne alligevel presser sig på. Der står i en folder, vi har fået på plejehjemmet, om den sidste tid, at høresansen er det, man mister sidst. Julesange kan måske vække minder i hende. Min datter er på ferie i vildmarken i Norge uden telefonforbindelse. Hun kommer hjem samme dag, som min mormor dør. Men for sent. Øv, jeg ville rigtigt gerne have haft, at hun skulle have oplevet, at døden ikke nødvendigvis behøver at være dramatisk og voldelig, som man læser om i aviser og ser på tv. Assads tropper er ved Aleppo Søren befinder sig nu i Aleppo. På vejen derop har de oplevet en del kampe. De er krydset fra regeringskontrollerede områder til områder kontrolleret af oppositionen. De skal undervise teamsitene om, hvordan det forlængede mandat for missionen skal implementeres. Aviserne er fulde af overskrifter om krisen i Syrien. Det forlyder, at Assads tropper er ved at samles om Aleppo og at der bliver trukket mange tropper til fra Idlib. Det lyder ikke behageligt, når Søren er lige der. Efter et par dage er Søren dog igen videre. Jeg er lidt lettet, der skulle være roligere det næste sted, men Søren skriver, at der ikke længere findes rolige steder i Syrien. Der er kampe i næsten alle dele af landet nu. Det der tidligere kun var lyden af håndvåben og råben er nu suppleret med bragende kampvogne, artilleri og kamphelikoptere. Fire ud af fem FN-biler blev ramt Ind i mellem har jeg ubehagelige tanker om, at et militærkøretøj kommer kørende op ad indkørslen, eller der kommer et par officerer gående ned ad gangen hos Røde Kors mod mit kontor. Jeg kan få kuldegysninger bare ved tanken. Søren er nu tilbage i Homs med den nye militære chef for missionen, generalløjtnant Babacar Gayé fra Senegal. Søren ledsager ham til møde med distriktets guvernør, hvor der bliver aftalt en midlertidig våbenhvile, mens generalen besøger den øverste talsmand for The Free Syrian Army. Søren er chauffør på den sidste af de fem FN biler, der ledsager generalen. Turen bliver lidt mere dramatisk end tiltænkt. De bliver direkte beskudt med håndvåben på vej ud til The Free Syrian Army, muligvis af nogle oprørere, der vil have dem til at standse. Fire af konvojens fem biler bliver ramt. Dagen efter kan man læse om episoden i avisen. Konflikten i Syrien er i den grad i medierne, men nu er olympiaden startet og konflikten får konkurrence af top-atleters sportslige præstationer og havner til tider nederst på siden. Jeg hører en radioudsendelse i P1 om mediernes dækning af situationen i Syrien. Den bliver beskrevet som mangelfuld og ensidig til fordel for oppositionen. Da det syriske styre har lagt meget strenge restriktioner på journalisters færden i landet, tilhører mediernes kilder primært oppositionen, som er alt andet end objektive. Jeg forstår faktisk igen, at der trods alt er nogen mening med missionen, nemlig at sikre uafhængige rapporter om situationen i landet. Søren er hjemme igen på ferie I begyndelsen af august er Søren igen hjemme på ferie. Vi holder lidt sommerferie og tager med børnene til Djurs og Fårup sommerland. En aften overnatter vi alle fem ude på trampolinen, hvor vi ligger og kigger på stjerneskud. Søren vågner om natten, da en helikopter flyver over himmelen. I tankerne er han i Syrien og kan ikke rigtig genkende den helikoptertype. Den 12. august, på min fødselsdag, rejser Søren til Syrien igen. Denne gang for at tjekke ud af missionen. Samme morgen Søren skal rejse hjem, ringer telefonen tidligt om morgenen. Det er Søren der fortæller, at der er sprunget en bombe lige uden for, og der skydes omkring hotellet, der ligger i noget, der burde være en sikker zone. De er uskadte og får bilerne kørt ned i garagen, da det er for farligt at forlade hotellet ad hoveddøren. Min datter og jeg samt en af de øvrige observatørers koner står sent om aftenen i lufthavnen og venter på, at de kommer hjem. Mens vi venter, viser tv monitorerne i lufthavnen klip fra de massakrer, der er sket i Syrien i de seneste måneder. Massakrer, som FN observatørerne aldrig havde chancen for at forhindre, fordi der manglede vilje blandt stridens parter og i det internationale samfund. Dagen efter at Søren er kommet hjem, er vi på værkstedet for at hente min bil, der bl.a. har fået nye fælge med vinterdæk. Søren spørger, hvorfor de har sat stålfælge og ikke alufælge på. Jeg vender mig selvsikkert om og siger, at stålfælge bedre kan tåle vinterens salt. For fire måneder siden anede jeg ikke, at der var forskel på alu- og stålfælge! Sørens udsendelse har fået os til at se på de store linjer i livet i stedet for kun hverdagens problemer, vi har hver især udviklet os og lært noget. Hans udsendelse har på en gang været meningsfyldt og meningsløs og til tider angstprovokerende, men også bekræftet, at jeg sagtens kan klare det her hjemme såvel fysisk som psykisk. Skulle han få muligheden for at blive sendt ud en anden gang, har de sidste måneders erfaringer dog været afskrækkende. 10 udsendte til syrien fik denne medalje. Fra Telegrafregimentet modtog Bjarne Ib Jørgensen medaljen for sin indsats. Dette er medaljens forside, og nu har I læst lidt om dens "bagside". Generalmajor Per Ludvigsen takkede alle, der var herhjemme - de fortjener også en medalje! 6 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 6 8/23/2013 12:29:05 PM

Alle kontormus fik lov at arbejde med førstehjælp, skyde med gevær og senere gå tre timers opgavemarch i en tætsluttende gummidragt - i mildt solskinsvejr. Fugten og ikke mindst lugten i gummidragterne bagefter gjorde, at på et tidspunkt var lugten bedre inde i gaskammeret end udenfor. De fede må svede Så stod vi der - følte os som Darth Wader i Star Wars, men var bare stadig de små kontorbøller fra staben, som nogle havde læsset af i et terræn, der ikke lignede noget fra det daglige kontorhabitat. Ingen gulvtæpper - kun græs, i stedet for frisk luft fra stranden var der ildelugtende gas. I stedet for radioens klassiske lyde, var der høje skud. I stedet for termokandens sidste dråber, der skal tørres af med en hurtig baghånd, sprøjtede blodet på os fra et fire centimeter dybt øksehug. Det var godt nok vildt. Af Leon Lindholm, Nyhedsredaktionen. Et år før var vi varslet denne efteruddannelse som bestod af en dag med skydning, en med førstehjælp og en med CBRN (ABC-tjeneste). De fleste kunne være med, men enkelte var på ferie eller andet. Heldigt for dem, så får de en ommer i uge 44. Den store FAGI-reklame Det er da træls at skulle ændre i sin kalender og træls at føle, man bliver tre dage bagud. Det er bare ikke den rette indstilling. De tre dage, er de dage, der starter et nyt soldater-år. Herfra er du på dupperne et år frem til næste efteruddannelse. Jeg skal ikke sige mig fri for, at jeg havde andet, jeg kunne lave, men så ville jeg jo ikke have oplevet den store grønne Michelinmand med FAGI sponseret hjelm, eller den stille og rolige hr. Laustsen, som jeg senere fandt ud af ikke er stille og rolig. Det var kun, fordi han var liggende moment, at han som altid nuppede et nap. Netop de to personer gjorde det til gode dage for mig. I dagligdagen når vi ikke at tale sammen, men her mødte jeg "nye" kollegaer i pauserne til det alvorlige. Jens Laustsens humør og evne til at trylle med ord er dejlig, Bjarne Ib den store dreng det var bare rart at få et par timer sammen, hvor vi ventede. I år fik vi rigtig meget ud af de tre dage. Ventetiden og de små stunder sammen om opgaverne, det gav bare nye gode venner at trække på resten af året. Der sker nyt hele tiden bare gør noget Rent fagligt er der slet ingen tvivl om, at vi er gamle og gode til vores ting, men alt det nye mangler. Her er de dage givet godt ud. Kompetente instruktører i førstehjælp kunne forklare, at det er vigtigt bare at få trykket noget hjertemassage med det rigtige tryk - og så ikke fokusere på tallet. Skulle man have glemt antal, så bare i gang med det der huskes fremfor ikke at gøre noget. Færdigheder blev tilrettet og afprøvet og på samme vis på skydebanen. Skydestillingen er ændret lidt siden Garand-geværet. Her var også kun dygtige instruktører, der kunne udse de enkelte personers fejl og så få dem rettet altså ikke alle fejl, men dem omkring skydestillinger, for ellers var tre dage ikke nok Konsekvenspædagogik Klædt i gummi er ikke alles foretrukne dress, dog var der flere, der så ud til at nyde det måske var det lugten måske varmen indefra. I hvert fald blev det efter få kilometer i gummi til en sauna og de fede måtte svede faktisk var vi gennemblødt. Helt og aldeles gennemblødte. Vi klarede opgaverne og vi tog gasmaske af og på i en uendelighed. Ingen var et spor i tvivl om, hvordan man gør. >>>> Kan du hjælpe Redaktion har fået en henvendelse som går ud på, om en af vores mange læsere kan hjælpe med rigtige tegninger eller originalemærker af nedennævnte illustration. Det skulle være fra Telegrafkompagniet i Tønder under Jyske Telegrafregiment. Har du tegninger eller et mærke, må du meget gerne kontakte redaktionen på: telegrafen@mil.dk. Kan du skaffe et mærke, står der en flaske rosevin. Skaffer du to mærker - står der to flasker. Har du oplysninger, så send en mail til redaktionen. Telegrafens Venner 7 Færdig Blad 5 2013.indd 7 8/23/2013 12:29:05 PM

Besøg danske soldaters mindelund hos Hanne og Forde på kroen. Der altid gratis kaffe til soldater! Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København Støt annoncørerne - de støtter TELEGRFEN! Sundhedstriaden er ophørt! Bestil dit tandeftersyn NU, ved vores annoncør, tandlæge Klaus Kristensen. Vi gør alt, for at leve op til vore patienters tillid - tager den aldrig for givet. TANDLÆGE Klaus Kristensen, Danmarksgade 21, 7000 Fredericia, Tlf.: 75 92 01 27, www.smilecentret.dk Installationsfirmaet L. H. Olesen A/S Egeskovvej 72, 7000 Fredericia Tlf. 76 20 00 77 8 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 8 8/23/2013 12:29:07 PM

Ved du det Det er almen viden, at man ikke må bruge en af forsvarets biler til at handle ind i Tyskland. Du må ikke købe øl/ vand i Tyskland, for at sælge det videre på øvelse eller gennem "kaffekassen". Handel er kun til eget forbrug. Ellers gælder regler for butiksdrivende. Sodavand og øl på til eget forbrug som udføres fra Tyskland kræver eksporterklæring, for at slippe for pant. Så har man i flere år diskuteret, hvor meget må man så "slæbe" hjem fra Tyskland - til eget forbrug? En ansat fra et lille bilfirma i Fredericia har lige været i Tyskland og blev stoppet ved grænsen på vej hjem. Han medbragte 15 kasser sodavand og kunne have meget mere i den gamle stationcar, men det blev kun til de 15 kasser - og det var godt. I tolden fik han at vide, at man nu siger, at "til eget forbrug" er 110 liter øl - 110 liter vand. 110 liter er ca. 13 kartoner med 24 dåser - pr. person i bilen. Det skal være lastet forsvarligt og bilens totalvægt må selvfølgelig ikke overskrides. Den unge mand slap, med en advarsel. Her er det så lige, at det kan hævne sig, når man ikke er vant til at gå i gummidragt med snorelukning i ærmerne. Vel ankommet i gaskammeret kunne man straks mærke, der var "hot". På med Darth Wader fjæset og hætten inden for 15 sekunder så råbe GAS! Så var man klar til at hovere over sin ekspertise! Nej ikke helt. For snorelukningen i gummidragten holdt fast i filtratoren, og når man så rækker hånden op, for at vise Yes, jeg er bare god, så trækker man hele masken med op over hovedet. Mine hoverende ord blev utydelige, synet sløret, snotten løb, halsen brændte og så var det nok dumt at trække vejret dybt for at hoste. Da jeg så kunne se igen udenfor, stod instruktøren så og smilte: Det er helt i orden at snyde sig til en ekstra tur! Inde igen med masken rigtigt på, var det så tid til at jonglere med filtrator, få lidt at spise og en tår vand. Det var godt at prøve igen! På skydebanen var der også indlagt mærkeskydning. Det blev til mange skydemærker flot gået. I alt tre gode dage med mange gode instruktører, der efter at have fundet rollator accelerationstiden, fik det hele til at køre. Vi fik lært noget, men også mødt alle de andre, som vi kun ser på telefonlisterne, eller som sender os forstyrrende mails til daglig. LL/RED Bruno, Ole, Bo, Lars, Melo, Carsten og Kim. Ikke så tydeligt et foto, for så ville I kunne se, hvor skuffede vi var. EM i firmasp rt Af Lars Vandborg Stab/Telegrafregimentet. Holdleder/Fredericia Garnisons Idrætsforening (FAGI). European Company Sports Game, i daglig tale EM i firmaidræt, er blevet afviklet i juni i Prag med ca. 8.000 deltagere fra hele Europa. Det er et stævne, hvor der stort set ikke mangler en eneste idrætsgren, så det spænder lige fra dragebådssejlads over fodbold og håndbold til dart og skak, hvor vi i øvrigt fik en dansk europamester. Danmark stillede med ca. 400 deltagere i alt. FAGI havde et hold med i fodbold 40 år+. Bruno, Ole, Bo, Melo, Lars, Kim og Carsten udgjorde holdet og vi startede torsdag kl. 12.30 i 37 graders varme mod de senere vindere af turneringen fra Israel. Dem blev vi slået af. Vi blev enige om, at de måtte være mere vant til varmen end os - derfor tabte vi. Vi var også i pulje med et hold fra Kroatien, der tabte i finalen til Israel, så det endte for os med to nederlag, to uafgjorte og tre sejre, hvilket kun rakte til en 9. plads. Der var mange tætte kampe, så alt i alt er vi godt tilfredse. Der var høj sol og varme, så vi kæmpede en del med varmen. Kunstgræs - ikke godt Vi spillede på kunstgræs, der blev så varm, man næsten ikke kunne sætte hænderne ned på det om torsdagen, hvor der var de 37 grader. Det havde yderligere den ulempe, at når man var i græsset med albuer eller knæ, gav det nogle gode brændemærker, så flere af spillerne lignede små trafikuheld. Lørdag var spillefri, så der var vi rundt og se på de andre idrætsgrene og også en tur ind til Prag centrum, som vi kun boede to kilometer fra. Prag er en fantastisk by og for de af jer, der ikke har besøgt denne by endnu, kan det anbefales. Skulle man være interesseret i at se flere resultater, kan det ses på dette link. http://cs.ecsg2013.eu/results Den gamle Karlsbro ind til Prag - en flot gammel by. Telegrafens Venner 9 Færdig Blad 5 2013.indd 9 8/23/2013 12:29:08 PM

I udkanten af byen Juba bor man i lerklinede hytter. Sudan er et fattigt land, men de lever ud fra de vilkår, de har - og prøver alle at få det bedste ud af livet. Blandt vilde dyr og mennesker i Sudan Vi har vel alle en eller anden forventning om, hvorledes Afrika ser ud, og hvordan samfundet er opbygget. Nogle af os har været på ferie i den nordlige del af Afrika og mener selv, at vi så ved, hvordan resten af kontinentet ser ud! Nogle få har måske været på safari og kørt rundt i en nationalpark, blandt de vilde dyr og mennesker. Af major Gert Agner Rasmussen. Udsendt til FN-tjeneste (UNMISS) i Sudan i Afrika. Vi har vel alle en eller anden forventning om, hvorledes Afrika ser ud, og hvordan samfundet er opbygget. Nogle af os har været på ferie i den nordlige del af Afrika og mener selv, at vi så ved, hvordan resten af kontinentet ser ud! Nogle få har måske været på safari og kørt rundt i en nationalpark, blandt de vilde dyr og mennesker. Skulle det være lidt vildt, har man overnattet i en teltlejr, hvor der dog stadig er bad og toilet i teltet. De fleste af os har set om Afrika i fjernsynet, enten om død og ødelæggelse eller et dokumentarprogram om naturen og dyrelivet. Jeg kom til Afrika med samme baggrund og blev overrasket. Alle de ting, jeg havde set og forestillet mig, viste sig at være korrekte men det var kun en brøkdel af, hvad Afrika egentlig er. Forvent nu ikke en artikel som de andre. Selv om der tages udgangspunkt i min udsendelse med FN til UNMISS i Syd Sudan, vil jeg prøve at fortælle om alt andet end faglige detaljer og kedeligt arbejde. Fokus vil være på livet i midten af Afrika og nogle af de oplevelser, der kan undre i verdens yngste selvstændige land, der netop er blevet to år. Artiklen skal på ingen måde ses som racistisk eller et forsøg på at nedgøre nogle, men skal blot læses som en god historie med mulighed for eftertanke. Kampe med kniv og spyd I de gode gamle dage, da doktor Livingstone hyrede eller måske snarere tvang 700 lokale til at bære sin oppakning ind i landet på en af sine mange opdagelsesrejser, mødte han de små samfund og stammer på sin vej. Ofte var der uro og ballade mellem de forskellige stammer. Som regel på grund af gamle udeståender, der ikke var gjort op. Selv om det er mange år siden Livingstone og 30 overlevende kom ud til kysten igen, kan stammefejder stadig forekomme. Under en morgenbriefing blev der en dag meldt om opgør mellem to stammer i den nordøstlige del af landet. Dette resulterede i, at 40 kom på sygehuset, hvor de primært blev behandlet for stiksår efter kniv og spyd. Ud over uoverensstemmelser mellem forskellige stammer, er der en konstant kamp mellem kvægavlerne og jordbrugerne. Kvægavlerne er nomader og flytter rundt i området alt efter, hvor der er græs til kvæget. Dette kan ses i Juba, der trods alt er landets hovedstad. Nomaderne har ikke helt forståelse for grænsedragninger, suveræne stater og udenrigspolitiske holdninger. I århundreder har de drevet deres kvæg langs floderne, så der er vand til kvæget, og denne hævdvundne ret har de tænkt sig at beholde. Vi, der påstår, vi kommer fra et udviklet land, prøver at lære afrikanerne at dyrke jorden, så de på den måde kan brødføde sig selv. Vi lærer dem blandt andet, at markerne skal ligge i nærheden af floderne, så afgrøderne har noget vand at leve af. Man burde her kunne ane en potentiel konflikt, som selvfølgelig også er der. Landbrug eller kvægdrift Jordbrugerne forsøger at holde kvæget væk fra deres marker, og kvægdriverne søger at give kvæget det bedst mulige græs og beskytter deres kvæg mod kvægtyve. Begge parter har naturligvis våben med for at beskytte sig, hvorfor sammenstød ofte udvikler sig til mindre kampe, som dem vi kender fra gamle cowboyfilm. Apropos cowboyfilm, så er det heller ikke unaturligt, at der på vores morgenbriefinger meldes om Cattle Raids, med indtil flere dræbte og sårede. Kvæg er kostbart og bruges i nogle stammer bl.a. også som betaling, når de unge mænd skal have sig en hustru. Der er derfor en naturlig efterspørgsel Nilen er livsvigtig for inbyggerne, men børnene kan også bruge den til bad, leg og hyggelige stunder. 10 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 10 8/23/2013 12:29:08 PM

Børnene er klædt i det, de kan skaffe. Det er ikke mærkevarer, men det de har, er de glade for. ud i tøjet og så alligevel ikke altid gør det. Varmen og støvet gør det dog svært at opretholde det pæne ydre og vi er alle, både lokale og UN personel, en anelse klistrede sidst på dagen. Selv om det er inde midt i Afrika, er det lang tid siden Livingstone var forbi, er hvid hud ikke ualmindelig i bybilledet. Man skal dog ikke ret langt ud i landet, før det bliver mere sjældent. Især børnene er her meget interesseret. Under et besøg ved en lejr i den sydlige del af landet, var jeg med en af de andre danskere ude at løbe en tur i bushen uden for lejren. Vi var ikke kommet langt væk fra lejren og var på vej ind gennem en lille landsby, da de første råb lød noget lignende: Kawachi Kawachi. Det skulle betyde hvid mand, og det fik omgående en mængde børn til at stimle sammen langs stien og der måtte gives high five en del gange, inden vi kom igennem. På et andet tidspunkt stod jeg ved vores bil ved en lille butik i Juba, da en lille purk på et par år kom listende imod mig med store øjne. Et stykke bag ham stod en lille flok børn og gemte sig. Da han kom tæt nok på, nussede han mig på armen. Lige som for at se om farven nu sad fast. Det gjorde den, og han styrtede tilbage til de andre. Efterfølgende håbede jeg på, det rent faktisk var farven, som purken var sendt hen for at kontrollere og ikke, om jeg havde kød nok på kroppen. Størst kører først - uden bremser Trafikreglerne i Sydsudan ser for en udenforstående ud til kun at være vejledende. Dog gælder den normale regel Størst kører først dog altid. I nogle tilfælde med rigtig god grund, for bremserne på lastbilerne er ikke altid de bedste. En del af normalbilledet er et utal af Boda Boda er, hvilket er kælenavnet for deres små motorcykler. De skulle efter sigende have fået navnet, da de blev brugt til at køre mellem grænserne: Border to Border deraf "Boda Boda". En Boda Boda kan transportere alt fra en anseelig mængde dyr og fem ølkasser til hele familier på to voksne og tre børn. på kvæget, og nogle vil gå langt for at få fat i eller forsvare det. I hvide skjorter og lerklinede hytter Selv om der i de større byer er en del huse af mursten, bor hovedparten af befolkningen i en tukul - en lille rund hytte, med lerklinede vægge og stråtag ligesom dem de fleste af os har set i gamle bøger og film. De findes stadig og bliver også brugt i udkanten af Juba. Selv om nogle bor i en lerhytte, er der stadig en vis standard, som vi kunne lære af. Når vi kører på arbejde om morgenen, ser vi mange der fejer jorden foran deres tukul eller børster tænder med enten en tandbørste eller en flosset træpind. Jeg er imponeret over, at se så mange børn og voksne på vej til skole eller arbejde i kridhvide skjorter og strømper, når de bor i en lerhytte. Jeg tænker på, hvor mange kemikalier og maskiner vi andre bruger på at se pæne Nilens vand bruges til at bade i, vaske tøj, bil og motorcykler i. Det samme vand bruges også til at vande markerne og dyrene med - og mange drikker det. Er du ikke med i soldaterforeningen? Telegrafens Venner 11 Færdig Blad 5 2013.indd 11 8/23/2013 12:29:08 PM

På vej til marked med de levende høns, der skal sælges denne dag. Lygterne bliver brugt flittigt i trafikken, også selv om det ikke er mørkt. Det kan enten være for at vise, at man holder tilbage eller ikke har tænkt sig at holde tilbage. Det er derfor nogle gange svært at beslutte sig for at køre frem. Under en kraftig regnbyge holdt vi en dag bag en bil med advarselsblinket Connecting Sensors and Effectors in real time Terma delivers Mission Critical Command & Control systems through offering lowrisk integration of proven components including re-use of components from multiple proven systems. www.terma.com Sensors Effectors idworks.dk 3809 09.08 tændt ved rundkørsel. Dette er absolut ikke unormalt, idet advarselsblink også bruges for at vise, at man kører lige over et kryds. Da vi efterhånden havde holdt et par minutter, og vi var ved at blive utilfredse med, at chaufføren i bilen foran ikke udnyttede de huller, der var i trafikken, besluttede vi at køre uden om. Det viste sig at være en klog beslutning; der var ingen i bilen og advarselsblinket var faktisk denne gang for at advare. Nilens vand er livsvigtig Nilen løber gennem Juba og bruges til alt. Jeg ved ikke, om der er født børn i Nilen, men der er helt sikkert en del, der er døde i den. Det må være de to yderpunkter. Tager man en tur op ad- Nilen, ser man mange steder, hvor børn og voksne vasker sig, leger og bader. De vasker tøj, deres biler og Boda Boda er i floden, og de henter vand og fisker. Alt sammen på samme sted. Vandet er altafgørende for livet her i Afrika. Varmen får alt til at tørre ud fra november til april. I den tørre periode er Nilen eneste rigtige vandkilde til at mennesker, dyr og planter kan overleve. Nogle steder i landet har man svært ved at forestille sig, at noget i det hele taget kan overleve. Store områder ligner billeder fra Mars, med tørt rødt ler og sand. Når regntiden så begynder igen - fra maj til oktober - svulmer Nilen op og alt bliver grønt og frodigt igen. Alle er glade og tilfredse de første måneder, indtil vand og mudder har sat en stopper for al bevægelse med biler. Herefter må hovedparten af al transport foregå med helikopter eller til fods. Vesten har uret - Afrika har tiden Det springer én i øjnene, at mange af de lokale har taget fortidens erfaringer til sig og ikke tager noget for givet. Nogle lever dette fuldt ud og i den grad lever fra hånden til munden. For mange er det desværre af nød på grund af den megen fattigdom og ikke af ideologiske grunde. Planlægning og dybe tanker om fremtiden er ikke det, der ligger først for, når du spørger de lokale. Som afrikanerne siger til europæerne: "I har uret vi har tiden"! Det burde vi lære noget af og starte med at leve i nuet, lære at nyde livet, sætte pris på det vi har og de kære, vi har omkring os. DMI Flugtskydning Af logistikassistent Svend Nielsen, Udleverende depot i Fredericia. Så var det flugtskytternes tur til at komme på podiet. Onsdag den 12. maj drog ni forventningsfulde flugtskytter af sted mod Slagelse til Dansk militær Idræts mesterskaber (DMI- mesterskaber). Vi ankom omkring kl. 10.30 til skydebanen, for nu skulle der trænes til den kommende dag, hvor det gik løs. Det gik også rigtig godt med træningen, så halvdelen af os fik præmier om aftenen, da der var afsat præmier til træningsdagen. Torsdag den 14. var det så, at det store slag skulle stå, men her svigtede nerverne hos de fleste, men i B rækken blev seniorsergent, Morten K. Jensen, nr. 3 og CIV Hans Nygård nr. 4, og vi fik også en tredjeplads i holdskydning i B-rækken med Morten K. Jensen og Hans Nygård samt Bo Skou Larsen - godt gået. Vi regner selvfølgelig med at deltage igen til næste år, selv om vi nu skal til at betale dagene selv. Vi havde i øvrigt nogle rigtige gode dage med et godt kammeratskab. Øvrige resultater. Mesterrækken KP Casper D Larsen nr. 17 A rækken matass. Svend Nielsen nr.13 OS. Martin Strunge nr.13 B rækken CIV. Mikkel Kring nr.12 OS. Kenneth Birk nr.12 OKS. Bo Skou Larsen nr.20 SG. Jacob Lauritzen nr.27 12 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 12 8/23/2013 12:29:09 PM

Telegrafregimentet, Forsvarets Føringsstøttecenter Af regimentschef, oberst Susanne Bach Bager. Jeg håber, at I alle har haft en god sommerferie, hvor I har kunnet nyde samværet med jeres familie, og at I nu er klar til at tage hul på efterårets udfordringer. Forligskonsolideringsprocessen går planmæssigt. Jeg har modtaget en række bemærkninger til udkastet til ny organisation fra samarbejdsudvalgets repræsentanter, som vi har inddraget i vores overvejelser. Vi er nu i færd med at forberede den lokale bemandingsproces, så vi får den bedst mulige bemanding i den nye struktur, herunder hvordan vi får inddraget både chefernes vurdering og den enkelte medarbejders ønske om tjeneste. Den overordnede bemandingsproces forventes gennemført under ledelse af Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Operative Kommando i ugerne 45 til og med 49. Kan vi effektivisere Vi forsøger i tæt samarbejde med hærens operative stabe at afstemme hærens aktivitetsniveau i forhold til den rådige føringsstøtte. Vi ser tillige på mulighederne for en mere effektiv udnyttelse af føringsstøtten f.eks. ved samling af øvelserne i tid, anvendelse af standardopstillinger, anvendelse af samme tekniske baseline, etablering af en fast føringsinstallation i Oksbøl og/eller i hjemgarnison samt en mere detaljeret bestilling af føringsstøttekapaciteterne. En deltaljeret bestilling af føringsstøtte skal muliggøre disponering af arbejdstid på enkeltmand, så vi kan tilstræbe at holde os inden for den aftalte arbejdstid. Forankring af føringsstøttekonceptet Endeligt er vi i færd med at udvikle de koncepter og doktriner, der skal danne grundlag for indsættelsen af føringsstøttekapaciteterne og dermed for vores førings- og funktionsuddannelser. Vi har netop gennemført et helt nyt føringsmodul for Våbenkursus-II, som vi har til hensigt at brede ud til førere i bataljonerne i løbet af efteråret, og dermed sikre os den nødvendige forankring af vores nye føringsstøttekoncept. Fælleden og fremtiden Det skabte lidt uro i geledderne, da de konservative indkaldte til borgermøde for at drøfte anvendelse af Hyby Fælled, når Forsvaret ikke længere havde brug for den. Jeg deltog sammen med presseofficeren i borgermødet. Jeg kan berolige med, at ingen af de politiske partier var i tvivl om, at forsvarsforliget indebærer en rømning af Bülows Kaserne og en udflytning af arbejdspladserne til Ryes Kaserne, samt at Forsvaret ikke har planer om at rømme Ryes Kaserne. Signalerne var ganske klare, idet ingen af partierne fra Enhedslisten til Socialistisk Folkeparti kan forestille sig Fredericia uden en garnison. De benyttede lejligheden til at udtrykke stor tilfredshed med det gode samarbejde mellem by og garnison samt anerkendelse også fra Naturfredningsforeningens repræsentant af Drifts- og Plejeplanen for Hyby Fælled. Det blev tillige påskønnet, at terrænet er åbent for offentligheden med de begrænsninger, der er en naturlig følge af enhedernes aktiviteter på området. Man benyttede herefter borgermødet til at drøfte andre emner. Vær forvisset om, at jeg vil orientere jer om vores nye struktur, så snart Hærens Operative Kommando og Forsvarskommandoen tillader dette, og jeg forventer, at det bliver medio/ultimo september måned. LEVERANDØR TIL DET DANSKE FORSVAR Mission critical training... Anytime - Anywhere IFAD leverer løsninger til træning i radiokommunikation, taktisk træning og FAC/AO træning. Naval training Close Air Support training Radio Communication - Simulator, C2 and Sensor interoperability... Anytime Anywhere IFAD T: 63 11 02 11 info@ifad.dk www.ifad.dk Oberst Susanne Bach Bager, regimentschef for Telegrafregimentet og garnisonskommandant i Fredericia. Telegrafens Venner 13 Færdig Blad 5 2013.indd 13 8/23/2013 12:29:10 PM

Krigen var i Frederic 5. - og 6. juli i Fredericia er et af mange tilløbsstykker i byen. Her genoplives dele af Danmarks historie, som fik stor betydning for livet overalt i landet frem til i dag. Gamle bysbørn kommer "hjem" og hilser på, for på disse dage ved man, at alle fra byen er inden for voldene, hvis de kan. Af Telegrafens Venner Et sejrrigt udfald i 1849 ved generalerne Frederik von Bülow og Olaf Rye gjorde, at fjenderne fra de sydlige hertugdømmer i det slesvigske område blev slået tilbage og belejringen af Fredericia blev stoppet. Et stort slag, som historisk og militærhistorisk er blevet vendt og drejet tusinder af gange siden. Mange døde dengang, og vi måtte lære af historien, men har vi gjort det? Den Gamle Vagtstyrke Frivillige, der til daglig er soldater, indgår i Den Gamle Vagtstyrke. Sammen med saluteringsholdet ved det Hvide Vandtårn har de stor del af æren for, at de to dage trækker unge og gamle til byen for at se, opleve eller genopleve lidt af vores historie. I år var Den Gamle Vagtstyrke igen ledet af seniorsergent Bo Lundgreen, der kan programmet i mindste detalje. Bo er en vellidt fyr, og det er altid smilet man mødes af - dog ændrer det sig, når der er "opvisning", og kommandoerne skal lyde over hele Landsoldatpladsen. Med Bo i spidsen var der atter en gang styr på det hele. Men alene kan han ikke gøre ret meget. Alle de frivillige soldater m. fl. gør, at det hele kan virke imponerende, og byens fotohandlere elsker disse dage, for der bliver taget mange billeder. Børnene skal lære Det historiske er noget, der kommer til i takt med, at børn vokser op. Deres nysgerrighed - oplysning i skolen, og de her dage i juli, der får dem til at søge på Internettet, og med årene forstår de, hvorfor vi år efter år laver det stemningsfulde fakkeltog, saluteringer den 6. juli, sørgemarch og senere sejrsmarchen. Den Gamle Vagtstyrke gør god reklame for Forsvaret. 14 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 14 8/23/2013 12:29:11 PM

Electronic Warfarekompagni opstillet og klar til sørgemarch den 6. juli. ia To af deltagerne i Den Gamle Vagtstyrke var i år med for 25. år i træk. Det er bare flot gået. Til lykke til Henrik Asmussen Christiansen (Luffe) og Bruno T. Jensen. De to fik en lille statue af landsoldaten for denne indsats. I faklernes skær For mange fredericianere er det den 5. juli om aftenen, der giver den største oplevelse og bedste gengivelse af historien. Dengang var general Rye draget mod nord med fjenden efter sig. Slag på slag gik de "baglæns" helt op til Mols, og de trak omkring 11.000 fjendtlige soldater med sig. Deroppe kom de ud til kysten, og derfra tog de i både tilbage til Fyn. Fra Middelfart blev de sejlet over til Fredericia. Gaderne var belagt med halm, så det uden for voldene ikke kunne høres, at næsten 23.000 mand stod opmarcheret klar til at gøre udfald og nedkæmpe fjenden. Det var en militær strategisk genistreg på den måde at opdele fjendens styrker og sent denne nat - tidlig morgen den 6. juli 1849 stod så det afgørende slag, hvor mange flere soldater, end fjenden kunne forvente, gjorde et samlet udfald og rendte fjenden overende. Det kostede mange menneskeliv, og det må have været voldsomt traumatisk - dengang kunne man se den, man ramte, og ikke mindst når det som meget ofte kom til nærkamp, hvor den, man dræbte, stod i geværets og bajonettens længde væk. Det var barske sager. Danmark tabte alt syd for Kongeåen Udfaldet gjorde, at vi forblev danske nogle år frem - indtil krigene i 1864, hvor Danmark led sviende nederlag, der gjorde, at vi måtte afstå alt syd for Kongeåen. Det blev først dansk igen mere end 50 år senere. Det, der var fantastisk ved slaget i Fredericia, var, at det gav så mange så meget selvtillid, og det blev omtalt i hele verden. Denne psykologiske effekt og overlegenhed varede i mange år efter og var med til at give rigtig mange troen på, at sammen kan vi gøre en forskel. Man skal huske på, at Fredericia dengang var et multietnisk samfund, hvortil var kommet folk fra hele Europa, der ikke kunne leve i fred. Huguenotter og folk af mange forskellige trosretninger var repræsenteret, og folk, som havde fået en straf og udstået den, kunne tage til Fredericia og starte forfra. Alle nye, der kom til byen, fik et antal års skattefrihed. Alt dette for at opbygge en ny driftig by. Elementer af planen for byens udvikling svarede til det, som kejser Napoleon gjorde omkring Paris. At turde tænke nyt for at få fornyelse. Det skete her i Fredericia. Da det så kom til at kæmpe mod de, der ville frigøre hertugdømmerne, så viste det sig, at vi godt kunne stå sammen. Fortjent kommandørkors 6. juli kl. 10.00 var dele af Landskommiteen til Renovering af Fredericia Vold samlet på Prinsessens Bastion. Her var endnu en kanon ankommet til bastionen, som numed undtagelse af én, er udstyret med kanoner som i 1849. Hans Kongelige Højhed Prins henrik hilser her på Per Ludvigsen og hustru. Telegrafens Venner 15 Færdig Blad 5 2013.indd 15 8/23/2013 12:29:12 PM

Der er flere slags, men den nyeste, der er skænket af Albanifonden, skulle afsløres af selveste Prins Henrik, som har været protektor lige siden starten. Centrale personer var starten generalløjtnant Hillingsø, oberst Høngsmark, og daværende overlæge Jørgen Røjel og ikke mindst Ruth Riis Hansen, som ved et tilfælde sagde: "Det er jo fantastisk - sikken en vold, den burde føres tilbage som den var den gang". Jørgen Røjel sagde: "Det gør vi. Hvis du vil være med, så gør vi de". Et enormt arbejde begyndte og mange har været med siden. Denne 6. juli kunne så bringe endnu et bidrag til dokumentationen af Fredericia Volds historie. Der er flere tilbage, og mange håber at Voldkomiteen vil blive ved. Chefen for Hærens Operative Kommando, Per Ludvigsen, og hans kører Willie, var ankommet. Det samme var Voldkomiteen og mange inviterede - herunder også regimentschef og garnisonskommandant oberst Susanne Bach Bager. Pludselig bad Per Ludvigsen om ordet - kaldte sin kører til sig. Der blev helt stille. Herefter blev Susanne Bach Bager kaldt frem foran alle for at blive dekoreret med Kommandørkorset - en af de ypperligste ordner, man kan blive tildelt. Der blev klappet - champagnen var klar, men det måtte vente. Prinsgemalen deltager Prinsgemalen akom præcist som der stod i programmet. Programpunktet med Prinsgemalens afskydning af den nye kanon m.m. var det næste. En storsmilende og afslappet Prinsgemalen var klar til at deltage, og sammen med generalløjtnant Hillingsø, der er Bataljonschef A.C.C. Bill havde styr på sine tropper. De kan deres kram til daglig og viste her, at de også er til "pæn brug". Sørgemarchen som er svær, fordi man ikke går i takt og efter dette foto sejrsmarchen. De kan det hele i CIS-bataljonen. formand for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold, gik de sammen op på volden, hvor kanonen var ladt. Prinsgemalen tog sig tid til at hilse på de mange fremmødte. Efter den varme velkomst fik Prins Henrik stangen med ild og havde knap nok sat den til kanonens lunte, førend et enormt drøm lød ud over hele Fredericia. Der stod Prins Henrik i røg og damp og alle med ham var noget overrasket over det meget høje brag og ikke mindst alt den røg og den stank, der fulgte med. Hans Kongelige Højhed var derefter med ved 6. julifesten - hvilket var en stor ære for byen. Soldaterne - fortæller historien Electronic Warfarekompagniet, CIS-Bataljonen og Slesvigske Musikkorps er de, der reelt bærer det ceremonielle videre. De er efterkommere med ret/pligt til at fortælle historien for byen, hvor soldater før dem gjorde det så fantastisk. I år var sørgemarchen godt gået. Det er utrolig svært at gå ude af takt, for det er sådan sørgemarchen gås. Samtidig er tempoet meget lavt, men det var nok noget af det flotteste de seneste tyve år. Fra krigergravene med Den Gamle Vagtstyrke forrest blev der gået sejrsmarch til Landsoldaten (som var til reparation), men igen her må det siges, at de soldater, der i år repræsenterede Telegrafregimentet, gjorde det betydeligt bedre, end det har været set i flere år. Trods de mange tusinde, der kommer tæt på, så blev takt og afstand holdt meget præcist. Ser man på alle de billeder, der blev taget, viser de også soldater i takt eller soldater, der står pænt rettet ind. Til cheferne, der har afgivet soldater - det kunne I godt være bekendt. Flot arbejde! Han Kongelige Højhed Prins Henrik affyrede kanonen med et enormt brag i modvind, hvilket gjorde røgen og krudtstank kom direkte tilbage til stor overraskelse for Prinsen, der måtte trække på smilebåndet efter en mindre krudthoste. Frederik von Bülow en strateg Det flotte arbejde sluttede for soldaterne ved Meldahls Rådhus, hvor oberst Susanne Bach Bager holdt talen for general Frederik von Bülow. I lighed med de andre taler i år var lagt vægt på dele af det strategiske i slagets udfald. Inspirationerne i talerne havde en del ens elementer, men oberstens tale var kort præcis og til at forstå. General Bülow blev i alt far til fire børn. Den yngste af disse børns barnebarn, Inga B. Pedersen, døde 94 år gammel i 2011. Hendes børn og børnebørn er bosiddende i Fredericia, og de var med til festlighederne den 5.- og 6. juli, som de også har været i mange, mange år. Oberstens tale til general Frederik von Bülow lød således: 16 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 16 8/23/2013 12:29:13 PM

"General Bülow blev født i 1791 og var således et barn af den franske revolution og Napoleonstiden. Hele hans strategiske, operative og taktiske forståelse har derfor sin rod i Napoleontidens militære tænkning herunder håndteringen af mobile operationer. Men den måde, han gjorde det på, var tydeligvis præget af en dyb forståelse for operationernes natur og krigens hele væsen. Bülow blev udnævnt til overgeneral den 13. april 1849 efter en overbevisende indsats som generalmajor og brigadechef i kampene i 1848. Når vi i dag ser på hans virke som operationernes øverste chef, så er der mange omstændigheder og handlinger, hvor vi ville sige: Det kunne også være sket i dag eller Det ville vi også gøre i dag. Først af alt måtte han gennemgå det, som er enhver militær førers mareridt: Det politiske niveaus indblanding i operationerne. Således måtte han bøvle med Krigsminister Tschjerning, som forsøgte at påvirke de offensive operationers planlægning og gennemførelse i forbindelse med udfaldet fra Fredericia. Det var faktisk først den 20. juni, at Bülow fik vredet sig fri af den politiske spændetrøje og fik frie hænder til at gennemføre udfaldet. General Bülow havde til stadighed styrkeforholdet mellem danskerne og Slesvig-holstenerne i fokus. Han måtte for at hemmeligholde operationen tage et meget risikabelt træk, nemlig at overføre store dele af Ryes 5. Brigade fra Helgenæs til Fyn og derfra til Fredericia efterladende en relativ lille markeringsstyrke for at skjule troppebevægelserne. For at kompensere for den begrænsede styrkemæssige overlegenhed, valgte Bülow at tage endnu en stor risiko, nemlig at gennemføre angrebet i mørke og uden ildforberedelse. Overraskelsen var således det bærende element i udfaldet. Han sikrede sig ved den endelige befalingsudgivelse i Vejlby Præstegård på Fyn den 4. juli, at hans undergivne chefer kendte hans hensigt med planen og kampen til bunds. De underlagte chefer kunne dermed handle i hans ånd på slagmarken uden at skulle afvente ordrer fra centralt hold, og de havde vel at mærke tillige handlefriheden til at gøre det. General Bülows plan baserede sig på det efterretningsgrundlag, der var til rådighed. Centralt i planen var at ramme en 1200 m bred åbning mellem insurgenternes befæstede stillinger ved Egumvej lige øst for den nuværende miniby og Treldeskansen og de dertil knyttede skyttegravanlæg ude ved stranden. Bülow anvendte en taktik, som vi også anvender i dag, at splitte fjendens styrker i håndterlige størrelser for derefter Avisen 6. juli 1873 skrev følgende: Ved et tilfælde fik redaktionen fat i en 140 år gammel lokalavis af "Frederits og Omegns Folketidende" - fra den 6. juli 1873. Straks åbnede vi og gik de gamle krøllede skrifter igennem. 24 år efter slaget, og der stod intet om 5.- 6. juli. Hvornår begyndte den egentlige fejring i den stil vi kender den? Vi ved det ikke - gør du? Til gengæld stod der, at byens soldater var optaget af at indøve afviklingen af general Hansens ligfærd gennem byen. Der stod således her: at nedkæmpe dem stykvis. Det er dette centrale element i planen, der var lige ved at gå galt, bl.a. fordi De Mezas 2. Bataljon efter at være brudt ud gennem udfaldsporten tog den forkerte retning i mørket der hvor Nørreport ligger nu og ramte dermed frontalt ind i stillingerne ved Egumvej og skabte et hul i de danske styrker op mod 1. bataljon, som under De Mezas personlige ledelse i løb var trængt frem til nøgleterrænet lige nord for det sted, hvor Ryes Kaserne ligger i dag. Hertil kommer, at Bülows stab tilsyneladende havde glemt at orientere Ryes 5. Brigade om Treldeskansen, som lå centralt i Ryes angrebsrum. Samtidige kilde indikerer, at Rye først fik denne information umiddelbart før udfaldet fandt sted. Hvilket medførte store tab, På selve udfaldsnatten dannede general Bülow tyngde i operationerne med sin person ved at oprette kampstade på Danmarksbastionen, hvor De Mezas og Ryes styrker skulle bryde ud af fæstningen. Han kunne dermed ved selvsyn følge udviklingen og om nødvendigt gribe ind. Det blev der rent faktisk brug for, da Ryes' enheder ved Treldeskansen led store tab og de to styrker blev totalt filtret ind i hinanden. Bülow tog 8. Bataljon fra 4. Brigade og indsatte den mod skansen også og skabte dermed tilstrækkelig styrkemæssige overlegenhed, så den endeligt faldt. General Bülow traf endnu en meget afgørende beslutning ved ikke at fortsætte forfølgelsen af oprørsstyrkerne ind i Jylland. Bülows klare beregning var, at hans styrkemæssige overlegenhed var begrænset i tid og rum. Han erkendte således, at hans kavaleristyrker var for få og for svage til at matche de preussiske styrker, der ville være på vej, hvorfor det var helt rigtigt set, at trække udfaldsstyrken ind i fæstningen igen og alene efterlade 4. Brigade som sikringsstyrke i forterrænet uden for fæstningen. I militær optik udviste Bülow således stort dygtighed og mod i såvel planlægning som føring af det vellykkede udfald fra Fredericia 6. juli 1849. Oberst Bager sluttede derefter sin tale for general Bülow med ordene: "Til venstre for mig ses General Bülows buste opsat til varig erindring om hans indsats. Vi vil nu hilse generalen i et taknemmeligt minde om en stor militær strateg og en modig fører". "Æret være general Bülows minde"! Således sluttede endnu en 6. juli i Fredericia. Historien blev genfortalt - vi håber nogle lærte bare lidt. En frejdig soldat og en streng straf Ved en prøve på salutten til general Hansens ligfærd skød en af saluteringsmandskabet sit gevær for tidligt af, hvilket forårsagede en uregelmæssig skydning af det øvrige mandskab. Obersten red nu foran den deling, hvor den uheldige skytte befandt sig og opfordrede misgerningsmanden til at træde frem, da imodsatte fald hele delingen ville blive straffet herfor. Soldaten trådte frem og fik straks 12 timers krumslutning. (Straffen krumslutning betød, at soldaten skulle stå foroverbøjet i 12 timer evt. over en ting - og om nødvendigt lænket til jorden). LL/RED Telegrafens Venner 17 Færdig Blad 5 2013.indd 17 8/23/2013 12:29:13 PM

Anden militær træning - i Kaprun, Østrig simple bonding øvelser til komplekse simultan og multi-dages team building, designet til at udvikle et hold (herunder gruppe vurdering og gruppedynamiske spil), som regel falder et sted midt imellem. Team building er ikke at forveksle med "team fritid", der består af aktiviteter for hold, der er strengt rekreative. Team building kan også ses i dag-til-dag drift af en organisation, og team dynamik kan forbedres gennem et vellykket lederskab. Team building er en vigtig faktor i ethvert miljø, dens fokus er at specialisere sig i at bringe det bedste frem i et team for at fremme selvudvikling, positiv kommunikation, lederevner og evner til at arbejde tæt sammen som et team for at løse problemer. Team building kan også henvise til processen med at vælge eller skabe et hold fra bunden. (Kilde: Alexandra Gerstley af Dickinson University). DCM-kompagniet og team building Hvis man ser på definitionen af team building og holder den op imod vores enhed, er det så noget, der kan gavne os som team? Her vil mit tydelige svar være "Ja". Hvis jeg skal kigge tilbage på dengang jeg startede i DCMKMP i 2009 og frem til nu, så har der været en stor udvikling Bjergvæggen vurderes før klatring på Via Ferrata Af oversergent O. Gregersen, Idrætsbefalingsmand/Deployable and Communication Module Kompagni/ Hovedkvartersbataljonen (DCMKMP/ HQBTN). - Som idrætsbefalingsmand for DCMKMP var det en naturlig ting lave dette indlæg om vores tur til Kaprun i Østrig med anden militær træning (adventure training) som det også fremgår af overskriten. Turen foregik i uge 26 og havde en varighed af fem dage. Heraf er to dage brugt på transport og resten på selve den anden militære træning. Definationen af team building Hvad var så formålet med denne tur? Når jeg tænker adventure training", så tænker jeg straks team building. Slår man definitionen af team building op, så lyder det sådan her: Team building er en filosofi om jobdesign, hvor medarbejderne opfattes som medlemmer af indbyrdes afhængige teams i stedet for som individuelle arbejdstagere. Team building (som ifølge den engelske professor Alexandra Gerstley af Dickinson University er korrekt stavet med to ord) henviser til en bred vifte af aktiviteter, der præsenteres til virksomheder, skoler, sportsgrupper, religiøse eller nonprofit organisationer designet til at forbedre holdets ydeevne. Team building forfølges via en række forskellige metoder og kan variere fra Team building er en filosofi om jobdesign, hvor medarbejderne opfattes som medlemmer af indbyrdes afhængige teams i stedet for som individuelle arbejdstagere Et års medlemsskab koster kun 150,- kr. Send dit navn og adresse på en mail til: telegrafen@mil.dk Eller send en sms med samme oplysninger til 6168 1168, så hører du fra Telegrafens Venner. Vil du støtte TELEGRAFEN, så soldaterne ved Telegrafregimentet og deres pårørende kan få TELEGRAFEN gratis, så kan du overføre et beløb til følgende konto: Reg. nr. 1551 Konto 1121 4851 Skriv dit navn, enhed, foreningseller firmanavn på din indbetaling, så vil vi skrive om dit bidrag i næste nummer af TELEGRAFEN. 18 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 18 8/23/2013 12:29:15 PM

ne. Kvaliteten af værelserne varierede fra lækre dobbeltværelser med eget bad og toilet, til dobbeltværelser med egen håndvask og toilet/bad på gangen. At der var stor forskel på værelserne gjorde umiddelbart ikke noget, da folkene var meget meget trætte efter dagens aktiviteter. En af posterne på O-løbet var slacklining - en slags "at gå på line øvelse". medarbejderne imellem. Vores unge konstabler blev udnævnt i 2009 og skulle herefter kastes for "løverne" - de gamle garvede folk, der både havde erfaring, mange års venskab og ikke mindst attitude. Denne prøve gennem snart fire år er overstået og de nye medarbejdere klarede det i flot stil. DCMKMP er i dag en samlet enhed. Mine forventninger til turen var, at den skulle kunne udfordre den enkelte medarbejder både fysisk og mentalt og ikke mindst flytte grænser ved den enkelte medarbejder - gennem gruppearbejde, enkeltmandsopgaver, lederopgaver og selvfølgelig også lidt fis og ballade. Efter turen kan jeg se, at mange af vores medarbejdere har rykket sig i en positiv retning. En tur som denne tur er nemlig en oplagt chance for at kunne udvikle sig og ikke mindst være med til at udvikle sine medkollegaer. Jeg håbede på forhånd, at vores medarbejdere ville være åbne for at prøve nye ting og deltage aktivt i de forskellige aktiviteter. For at en tur som denne skal blive en succes, er det vigtigt, at man allerede fra starten er positiv indstillet og har viljen til at forsøge. 30 minutters kørsel og blev afløst af snorken i stereo og nikkende hoveder fra morgentrætte soldater. Turen gennem Tyskland gik smertefrit, hvilket vil sige, uden alt for megen kø. Vejret skiftede jævnligt mellem sol og regnvejr og håbet om en solrig uge var stor - indtil vi ramte Østrig og konstant regnvejr var en realitet. Ca. 16 timer efter vi havde slået røven i sædet i bussen, landede vi på hotel Kesselfall i Kaprun. Hotellet, der er danskejet af Majbritt og Christian, var booket kun til DCM-folke- Aktiviteterne starter Dagen startede med morgenmad, som skulle være afsluttet kl. 09.00, hvorefter dagens aktivitet skulle iværksættes. Et orienteringsløb på ca. 11 km var planlagt af guiderne. Umiddelbart lyder 11 km o-løb ikke som det værste, men når det foregår i en højde mellem 800 og 2.000 meters højde over vandets overflade, så kan man mærke det i hele kroppen. Løbet var krydret med forskellige aktiviteter, så som overfiring fra en kløft til anden og nedfiring fra klippe til vandløb, gå på line og skydning med slangebøsse. Vi var delt op i syv hold, ikke alle hold var lige store, da der under fordelingen af personel gik lidt "ged" i det. Trods det at Hold-7 var det absolutte største hold, var de også det hold, der vandt det samlede o-løb. Det skal siges, at posterne ikke var lagt ordentligt ud og post 13, var derfor ikke til at finde. Til Dideriksens store irritation valgte han på eget initiativ at kravle op i bjergene igen og eftersøge den manglende post. Efter kort tid vendte han tilbage og til alles store overraskelse havde han posten med hjem. Godt gået Dide! >>>> Med viljen til at det skal blive godt Mandag morgen kl. 04.00 stod ca. 40 soldater klar til en begivenhedsrig uge i Østrig, hvor masser af udfordringer, både mentalt og fysisk ventede. Det var tydeligt at se, at mange var spændte på, hvad ugen ville bringe. En spænding der forsvandt efter ca. Godt sikret med to karabiner og næste mand på vej op med den orange hjelm. Telegrafens Venner 19 Færdig Blad 5 2013.indd 19 8/23/2013 12:29:16 PM

Støt annoncørerne - de støtter TELEGRFEN! STP9000 TETRA 1,8 W sendeeffekt IP-67 Forbedret GPS Man Down alarm Integreret RFID tag DMO repeater Forbedret fuld duplex lyd Wake-On-Alarm Fuldt integreret Bluetooth (option) STProtect modul (option) E2E kryptering (option) MicroSD kort Stor farveskærm og fuldt tastatur Stort udvalg af tilbehør Kræver Radio Manager 2 Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj 43 74 44 60 salg@radiocom.dk www.radiocom.dk A COMPANY IN THE VHF GROUP FLAMMEGRILLET HOS BURGER KING Telegrafens læsere -Får 15 % rabat på alt hos Burger King. Der gives kun rabat til Indehaveren af id-kortet SNAREMOSEVEJ 180, FREDERICIA, TLF. 7594 0211 GÆLDER RESTEN AF 2009 KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD. Vejlevej 50, 7000 Fredericia Telefon 75 94 00 00 www.expert.dk Burger King and Whopper are registred trademarks of the Burger King corporation. ALT I SKOV-, HAVE- OG PARKMASKINER MASKINTEK ApS Tlf.: 96 21 71 00 Tonne Kjærsvej 3, 7000 Fredericia www.maskintek.dk SALG REPARATION SERVICE RESERVEDELE www.erritsøtømreren.dk Erritsø Bygade 26, 7000 Fredericia Tlf. 51 20 86 01. CVR 2648 8885 Medlem af Garanti Byg Ny annoncør er Søren Hansen, tidligere MP'er. har nu sit eget velrenomerede tømrerfirma 20 Telegrafens Venner Færdig Blad 5 2013.indd 20 8/23/2013 12:29:17 PM