Begreber til Udredningsværktøj børn og unge med funktionsnedsættelser. Afrapportering af begrebsprojekt

Begreber til Udredningsværktøj børn og unge med funktionsnedsættelser Afrapportering af begrebsprojekt

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Indhold udarbejdet af Begrebssekretariatet i Socialstyrelsen. Forfatter: Begrebskonsulent Helle Wittrup-Jensen Udgivet 31-1-2013 Download rapporten på www.socialebegreber.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Indholdsfortegnelse 1 Oversigt... 4 2 Formål med begrebsprojektet... 4 3 Arbejdsproces og resultat... 5 3.1 Den indledende afklaring... 6 3.2 Kvalitetssikringsproces... 7 3.3 Begrebsprojektets konkrete produkter... 7 4 Fra begreber til Udredningsværktøj... 8 5 Introduktion til begreberne i klassifikationerne... 8 5.1 Børn og unge Udredningsklassifikation... 9 5.2 Børn og unge klassifikation... 11 6 Bilag 1 Børn og unge Udredningsklassifikation, definitioner... 13 7 Bilag 2 Børn og unge - klassifikation, definitioner... 32 8 Bilag 3 Oversigt over projektkommuner og faglige eksperter... 45 3

Begreber til Udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelser, afrapportering 1 OVERSIGT Denne afrapportering dokumenterer et begrebsprojekt om inddragelse og sammenkobling af eksisterende klassifikationer og terminologier til klassifikationer, der skal understøtte et nyt udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelser. Formålet med at anvende eksisterende terminologier er dels at knytte an til ICS (Integrated Children s System), der i forvejen anvendes af et stort antal kommuner, således at det ny redskab bliver et supplement til eksisterende værktøjer, dels at skabe genkendelighed ved inddragelsen af standardiserede begrebsdefinitioner fra henholdsvis VUM (Voksenudredningsmetoden) og ICF (International Classification of Functioning and Health). Projektet er gennemført som integreret del af et projekt i Socialstyrelsens Børn og Unge-enhed, der har projektansvar for redskabsudviklingen. Begrebssekretariatet har varetaget den terminologiske koordinering som del af værktøjets tilblivelsesproces i samarbejde med projektet og de udvalgte projektkommuner og faglige eksperter, der er tilknyttet projektet. Afrapporteringen indeholder følgende: Afsnit 2 introducerer kort formålet med og gevinster ved begrebsprojektet. Afsnit 3 beskriver processen omkring udarbejdelsen af klassifikationerne samt resultatet. Afsnit 4 er en kort intro til begrebernes funktion i udredningsværktøjet. Afsnit 5 indeholder en oversigt over de begreber, som klassifikationerne til udredningsværktøjet indeholder og giver et første indblik i strukturen gennem systematiske oversigter over hver klassifikation. Bilagene omfatter følgende: Bilag 1-2 er definitionslister, som for hvert begreb indeholder oplysninger om overordnet emne, term/fagudtryk, definition og eventuelle kommentarer. Bilag 3 er en oversigt over deltagende projektkommuner og faglige eksperter tilknyttet projektet. 2 FORMÅL MED BEGREBSPROJEKTET Målet med begrebsprojektet var at etablere en systematisk klassifikation med klart definerede begreber for de emneområder, som er centrale for Udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelser. Formålet er dels, at sagsbehandleren får mulighed for at arbejde mere systematisk med udredningen i kraft af en systematisk begrebsstruktur, dels at udredningen i passende omfang tager højde for børn og unges funktionsnedsættelser og konsekvenserne heraf, således at det bliver lettere at finde en relevant indsats, der tilgodeser det enkelte barns individuelle behov. Begrebsprojektet har afklaret, hvilke begreber, det var relevant at inddrage i udredningsværktøjet i forhold til at afdække konsekvenser af funktionsnedsættelser. Desuden har begrebsafdækningen været bestemmende for den struktur, udredningsskemaet er opbygget efter. Begrebsprojektet har ikke udviklet nye begreber og definitioner, men derimod genbrugt eksisterende terminologier i en samlet klassifikation. Det var et krav til begrebsprojektet, at udgangspunktet for klassifikationen skulle være Integrated Children s System 1, der indgår i DUBU-systemet, og dermed allerede er kendt i de kommuner, der anvender dette sagsbehandlingssystem til udsatte børn og unge. Den ny 1 ICS (Integrated Children s System) er en socialfaglig rammemodel til beskrivelse og dokumentation af børns velfærd. Udviklet i England med særligt henblik på socialt udsatte børn og unge. Over halvdelen af kommunerne i Danmark anvender ICS i forbindelse med sagsbehandlingen på børn- og ungeområdet. 4

klassifikation kan således betragtes som en videreudbygning eller specialisering af ICS med henblik på også at kunne klassificere behov, der udspringer af nedsat funktionsevne. Genbrug af begreber højner kvaliteten af den socialfaglige dokumentation i det enkelte system, idet en kendt terminologi minimerer misforståelser og giver brugeren et bedre overblik. Dermed understøttes en mere systematisk og smidig udredning og dokumentation. Genbrug af begreber på tværs af systemer giver også mulighed for at etablere mere gnidningsfri overgange, når en sag dokumenteres ved hjælp af samme klassifikation på tværs af fx målgruppe- og forvaltningsskel. 3 ARBEJDSPROCES OG RESULTAT Begrebssekretariatet laver alle begrebsafklaringer med udgangspunkt i internationale rammer for terminologisk standardiseringsarbejde. 2 Anvendelsen af ISO-standarderne sikrer en systematik i struktureringen og definitionen af begreberne. Denne systematik muliggør, at de resulterende terminologier efterfølgende kan skaleres dvs. at de kan suppleres og differentieres efter behov og at de kan genanvendes på tværs af de enkelte projekter, der har udviklet dem. ISO-standarderne skaber et ensartet og sammenligneligt produkt, der hviler på en gennemprøvet metode og præsenteres vha. en tydelig notation. Dette er også baggrunden for, at de ICS- og ICF-begreber 3, der indgår i udredningsværktøjet, er bearbejdet til at opfylde krav til en standardiseret terminologi, så de dermed kan indgå i samspil med øvrige definerede begreber på socialområdet. 4 Arbejdet med at koble eksisterende terminologier til Udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelser tog udgangspunkt i nedenstående procesmodel. De enkelte faser i processen er uddybet i de efterfølgende afsnit. 2 ISO 704 inologiarbejde Principper og metoder. ISO 1087-1 inologisk arbejde Vokabular Del 1: Teori og anvendelse 3 Verdenssundhedsorganisationen, International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, forkortet ICF. 4 Det standardiserede begrebsarbejde på socialområdet kan ses på Socialebegreber.dk 5

3.1 DEN INDLEDENDE AFKLARING Udgangspunktet for begrebsarbejdet er projektet Kvalificering af sagsbehandlingen over for børn og unge med funktionsnedsættelser. Projektet er søsat som konsekvens af en kortlægning fra 2010, der viser, at der i sagsbehandlingen af børn og unge med funktionsnedsættelser mangler fokus på netop funktionsnedsættelserne og konsekvenserne heraf, dels i udredningen, dels i en eventuel børnefaglig undersøgelse. 5. Som årsag til dette fremgår det, at eksisterende værktøjer og skemaer, der anvendes lokalt, ofte har fokus på socialt udsatte børn og derfor er mangelfulde i beskrivelsen af børn med funktionsnedsættelser og deres funktionsevne. 6 Sigtet med begrebsprojektet er dermed at tilvejebringe et terminologisk grundlag for udarbejdelsen af en udredningsmodel, der tilstrækkeligt detaljeret beskriver børn og unges funktionsevne, herunder funktionsnedsættelser og konsekvenserne heraf. Begrebsprojektet har skullet sikre sammenhæng til den eksisterende ICS-metode. Derfor er det begrebslige udgangspunkt taget i de kategorier, der er indeholdt i ICS. For at skærpe fokus på funktionsevne og funktionsnedsættelse er ICS-rammen, der oprindeligt er udviklet til socialt udsatte børn og unge, suppleret med begreber for aktivitet og deltagelse, der stammer fra ICF og ICF-CY. 7 ICF er en internationalt anerkendt klassifikation til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse og anvendes bredt og på forskellige niveauer på det sociale område. Bl.a. ligger ICF til grund for de begreber, der er indeholdt i VUM (Voksenudredningsmetoden). For at sikre sammenhæng mellem metoder på tværs af det sociale område, er de inddragne begreber også koordineret hermed. ICS og ICF har begge et helhedssyn på funktionsevne, men strukturerer emnet på forskellig vis. Det kan derfor ikke undgås, at der begrebsligt kommer delvise overlap ved en sammenlægning af de to klassifikationer. Fordelen ved inddragelsen af ICF er imidlertid den øgede detaljering i begreberne, der muliggør en mere præcis beskrivelse af den konkrete funktionsnedsættelse og de afledte konsekvenser for funktionsevnen. Ved at inddrage ICF frem for at etablere egenudviklede underkategorier til ICS, kan man lægge sig op ad et omfattende, internationalt forskningsarbejde og nyde godt af den genkendelighed og status som fælles sprog, som den internationale klassifikation har. Ud over ICS og ICF indeholder Udredningsværktøj børn og unge med funktionsnedsættelser begreber for fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem, der stammer fra den generiske målgruppestandard på Socialebegreber.dk. Denne standardiserede klassifikation anvendes bl.a. i VUM, på Tilbudsportalen, i Stofmisbrugsdatabasen mv. I Udredningsværktøj børn og unge med funktionsnedsættelse anvendes begreberne dels som overskrift og emneord i udredningsskemaet, dels som begreber til målgruppeangivelse i målgruppeklassifikationen. Det begrebslige genbrug her kan lette overgangen i sagsbehandlingen fra ung til voksen, når målgruppen fastsættes ens i udredningen på børn- og ungeområdet og på voksenområdet, lige som det er vigtigt i forhold til evt. integrationer mellem sagsbehandlingssystemer og Tilbudsportalen. 5 For børn og unge med funktionsnedsættelser er der ikke som på voksenområdet en metode til at beskrive og vurdere funktionsevnen i forbindelse med bevilling af handicapkompenserende tilbud eller ydelser. Udredningsmodellen er derfor udviklet, så den både kan anvendes som supplement til 50-undersøgelsen og som redskab til vurdering af funktionsevnen i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser, der alene modtager handicapkompenserende ydelser eller tilbud (fx ved vurdering af tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, særligt dagtilbud mv.). 6 Socialministeriet: Anbragte børn med funktionsnedsættelse intern kortlægning af viden og praksis, 2010 7 Verdenssundhedsorganisationen, International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF-CY er identisk med ICF, men suppleret med kategorier til beskrivelse af specifikt børn og unges funktionsevne. I det følgende henvises det blot til ICF, med mindre der er tale om et begreb, der stammer udelukkende fra ICF- CY. 6

I kortlægningen af eksisterende terminologier og klassifikationer blev der arbejdet med forskellige modeller for kobling af begreberne fra de ovennævnte sammenhænge, samt begreber fra VUM. Et vigtigt element i kortlægningen var også et første bud på, hvilke begreber fra ICF, der skulle indgå i værktøjet. 3.2 KVALITETSSIKRINGSPROCES Den faglige sparring omkring koblingen af terminologier og omsætningen af begreberne i et konkret udredningsskema til Udredningsværktøj børn og unge med funktionsnedsættelse blev varetaget af to fora. Dels gruppen bestående af faglige eksperter med forskellige indgangsvinkler og perspektiver på sagsbehandling og børn og unge med funktionsnedsættelser. Dels arbejdsgruppen bestående af projektkommuner. 8 Der har været afholdt et indledende møde i gruppen af faglige eksperter. Der er derudover afholdt to heldagsmøder i arbejdsgruppen for projektkommuner, hvor begrebsarbejdet har været specifikt på dagsordenen. 9. På det første møde fik arbejdsgruppen en kort introduktion til de rammer, der lå for begrebsudviklingen, herunder ICS-forankringen. Gruppen foretog derefter et første skøn over, hvilke ICFbegreber der skulle indgå i udviklingen af værktøjet på baggrund af et udkast fra Begrebssekretariatet. De efterfølgende arbejdsgruppemøder for projektkommunerne har taget udgangspunkt i fremsendte udkast, som begrebskonsulenten havde udarbejdet på baggrund af input fra det forudgående møde. I begrebsprojektet har arbejdsgruppernes opgaver primært været følgende: At bidrage til at afgrænse emneområdet og udvælge de begreber, som er centrale for at afdække funktionsnedsættelse og funktionsevne hos børn og unge med funktionsnedsættelser. At bidrage med generel viden om børn med funktionsnedsættelser, udredningsmetoder og sagsbehandling og den eksisterende fagforståelse og sociale praksis inden for det pågældende område. I begrebsprojektet har begrebskonsulentens opgaver primært været følgende: At sikre overholdelse af de gældende ISO-standarder for arbejdet. At udarbejde oplæg inden arbejdsgruppemøderne og efterbehandle input fra møderne. At udarbejde udkast til termvalg, struktur og definitioner. At sikre koordinationen med det øvrige begrebsarbejde på socialområdet. At identificere og håndtere konsekvensrettelser i terminologien og i det øvrige begrebsarbejde på socialområdet. 3.3 BEGREBSPROJEKTETS KONKRETE PRODUKTER Begrebsprojektet har resulteret i to klassifikationer, der fordeler sig på følgende emner: 8 Se bilag 3 for projektkommuner og faglige eksperter. 9 De nævnte møder indgår i en betydeligt længere række af mødeaktiviteter, der understøtter selve redskabsudviklingen og er varetaget af projekt Kvalificering af sagsbehandlingen over for børn og unge med funktionsnedsættelser. 7

Børn og unge Udredningsklassifikation Indeholder begreber fra ICS og ICF(C/Y) Børn og unge klassifikation Indeholder udvalgte begreber fra den samlede målgruppestandard på Socialebegreber.dk Til hvert emne har begrebsprojektet leveret to sammenhængende produkter: en systematisk termliste og en definitionsliste. Den systematiske termliste er en oversigt over de termer/fagudtryk, som klassifikationen består af. listen indeholder notationer, der angiver begrebernes indbyrdes hierarkiske forhold. Definitionslisten er en samling af terminologiske artikler. Hver artikel beskriver et begreb. En terminologisk artikel indeholder: a) en term (fagudtryk), b) eventuelle synonymer, herunder formidlingstermer, c) en definition, hvor begrebet kort og præcist beskrives med særligt fokus på det karakteristiske træk, der afgrænser begrebet i forhold til sideordnede begreber, d) evt. en uddybende kommentar til definitionen. Der skelnes i denne forbindelse mellem kommentarer, der uddyber definitionen (disse benævnes blot kommentar ) og kommentarer, der er ækvivalente definitioner fra en anden kilde (benævnes kommentar ækvivalent ). Disse ækvivalente kommentarer er oprettet, når der er tale om genbrug af hovedindholdet eller betydningen fra en eksisterende definition/klassifikation, men hvor den konkrete udformning af definitionen er ændret eller justeret til at indgå i sammenhængen med de øvrige begrebsdefinitioner, der er udarbejdet efter den terminologiske arbejdsmetode, der benyttes i projektet. Systematiske termlister og definitionslister kan også findes på Socialebegreber.dk. inologiprojektets begreber, som de foreligger ved afslutningen af projektet, forefindes i nærværende afrapportering og på projektsiden på Socialebegreber.dk. Da der løbende vil ske en udvikling af begreberne på socialområdet, vil man til enhver tid kunne finde den senest opdaterede version af begreberne i begrebsbasen på Socialebegreber.dk. 4 FRA BEGREBER TIL UDREDNINGSVÆRKTØJ Begrebsarbejdet består i en afklaring af en række fagudtryk, deres betydning og indbyrdes relationer, som tilsammen beskriver et emneområde i en terminologi. Generelt kan man sige, at en afklaret terminologi hjælper til at undgå misforståelser og skaber et kendt og fælles grundlag for en entydig kommunikation omkring et givet emne. I udredningsværktøjet fungerer begreberne konkret som overskrifter og underoverskrifter. Ikke alle klassifikationens begreber optræder eksplicit i udredningsskemaet. Der ligger metodiske overvejelser til grund for, hvor mange niveauer af klassifikationen og på hvilken måde, man har ønsket at inddrage begreberne i værktøjet. Tungtvejende har været ønsket om overskuelighed i selve udredningsskemaet. Der er i projektet også udarbejdet forskellige materialer, herunder en større visuel oversigt og en vejledning. Alle begreber findes defineret i en definitionsliste, der indgår som en integreret del af vejledningen til skemaet. 5 INTRODUKTION TIL BEGREBERNE I KLASSIFIKATIONERNE I dette afsnit gives en kort introduktion til begreberne i begrebsprojektet til Udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelser. 8

5.1 BØRN OG UNGE UDREDNINGSKLASSIFIKATION Børn og unge Udredningsklassifikation indeholder de begreber, der strukturerer udredningsværktøjet, og som skal sikre, at udredningen kan komme i dybden med forhold, der har betydning i forhold til at beskrive det enkelte barns individuelle behov, herunder behov der bunder i en funktionsnedsættelse. Udredningsklassifikationen består af begreber fra henholdsvis ICS (fremhævet med blåt) og ICF (C/Y) (ingen fremhævning). I udredningsværktøjet fungerer begreberne som en ramme, der sikrer, at udredningen kan komme rundt om alle relevante aspekter af børn og unges tilværelse. Begreberne til ICS er udviklet i England, men oversat til dansk i forbindelse med tilpasning af modellen til danske forhold. Begreberne blev i 2008 terminologisk bearbejdet, så de kan indgå i samspil med det øvrige begrebsarbejde, der publiceres på Socialebegreber.dk. For yderligere oplysninger om dette begrebsprojekt, og den terminologi, der ligger til grund for klassifikationen, henvises til Socialebegreber.dk. De indeholdte ICF-begreber er de begreber, som arbejdsgruppen har fundet relevant at supplere ICSbegreberne med for at kunne beskrive funktionsevne og behov hos børn og unge med funktionsnedsættelser. Arbejdsgruppen har foretaget en vurdering af, hvilke og hvor mange begreber fra ICF det har været formålstjenligt at inddrage. ICF- klassifikationen er i sin oprindelige form ikke defineret efter ISO-standarderne. For at begreberne i dette begrebsprojekt kan spille sammen med det øvrige begrebsarbejde på området, er de defineret efter samme systematik som den øvrige terminologi til udredningsværktøjet. Der kan derfor optræde mindre variationer imellem begreberne, som de er defineret i udredningsværktøjet, og som de fremstår i ICF, men betydningsindholdet er uændret. ICF-klassifikationen opererer på flere over-underordningsniveauer, end det har været hensigtsmæssigt at inddrage i udredningsværktøjet. Som konsekvens heraf har det været nødvendigt at udforme definitioner for klasser, der opsummerer de underliggende begreber. Disse definitioner er også udformet, så de spiller sammen med det øvrige begrebsarbejde på socialområdet. I inddragelsen af ICF-C/Y-begrebet engagement i leg er der sket en omstrukturering i forhold til strukturen i selve ICF-C/Y-klassifikationen. I denne optræder begrebet under kapitlet Vigtige livsområder sammen med uddannelse, arbejde og økonomi. For at imødekomme praksishensyn og gøre redskabet mere intuitivt, er det valgt at placere begrebet engagement i leg under socialt liv. Notation 1 individuelt behovsforhold 2 sundhedsforhold 2-1 fysisk funktionsnedsættelse 2-2 psykisk funktionsnedsættelse 2-3 kostvaner og livsførelse 2-4 motorisk forhold 2-4-1 mobilitet 2-4-1-1 gang og bevægelse 2-4-1-2 ændre og opretholde kropsstilling 2-4-1-3 bære, flytte og håndtere genstande 2-4-1-4 færden med transportmidler 9

2-5 forebyggelsesforhold 3 læringsforhold 3-1 kognitivt forhold 3-1-1 læring og anvendelse af viden 3-1-1-1 grundlæggende læring 3-1-1-2 anvendelse af viden 3-2 motivationsforhold 3-3 trivselsforhold 4 fritidsforhold 4-1 deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter 5 venskabsforhold 5-1 socialt liv 5-1-1 engagement i leg 5-1-2 samspil og kontakt 6 følelses- og adfærdsmæssigt forhold 6-1 psykisk forhold 6-2 adfærdsforhold 6-3 empatiforhold 6-4 tilknytningsforhold 7 identitetsforhold 7-1 selvopfattelsesforhold 7-2 tilhørsforhold 7-3 situationskendskab 7-4 ophavs indflydelse på identitet 8 social fremtræden 8-1 udseende 8-2 kommunikation 8-2-1 forstå meddelelser 8-2-2 fremstille meddelelser 8-2-3 samtale 8-2-4 anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker 9 selvstændighedsforhold 9-1 risikohåndteringsforhold 9-2 selvstændighedsforhold i dagligdagen 9-2-1 almindelige opgaver og krav 9-2-1-1 påtage sig en enkelt opgave 9-2-1-2 påtage sig flere opgaver 9-2-1-3 udføre daglige rutiner 9-2-1-4 styring af egen adfærd 9-2-1-5 håndtere stress og andre psykologiske krav 9-2-2 egenomsorg 9-2-2-1 spise 9-2-2-2 drikke 9-2-2-3 af- og påklædning 9-2-2-4 vask 9-2-2-5 kropspleje 9-2-2-6 toiletbesøg 10 familierelationsforhold 10

10-1 søskendeforhold 10-2 forældreforhold 10-3 øvrigt slægtsforhold 11 familiens forhold 5.2 BØRN OG UNGE MÅLGRUPPEKLASSIFIKATION Børn og unge klassifikation indeholder kategorier for målgruppe, der er identificeret som væsentlige for børn og unge. klassifikationen består af udvalgte begreber fra den generiske målgruppeterminologi, der er godkendt som domænespecifik standard og indgår som en central del af begrebsarbejdet på Socialebegreber.dk. begreberne beskriver typer af fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem, og er en specialisering af de tre overordnede målgrupper for ydelser efter Serviceloven, personer med nedsat fysisk funktionsevne, personer med nedsat psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer. Begreberne er defineret generisk, således at de kan anvendes på både børne- og voksenområdet. Notation 1 målgruppe 1-1 funktionsnedsættelse 1-1-1 fysisk funktionsnedsættelse 1-1-1-1 kommunikationsnedsættelse 1-1-1-2 mobilitetsnedsættelse 1-1-1-3 synsnedsættelse 1-1-1-4 hørenedsættelse 1-1-1-5 døvblindhed 1-1-1-5-1 medfødt døvblindhed 1-1-1-5-2 erhvervet døvblindhed 1-1-1-6 anden fysisk funktionsnedsættelse 1-1-2 psykisk funktionsnedsættelse 1-1-2-1 intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1-1-2-1-1 hjerneskade 1-1-2-1-1-1 erhvervet hjerneskade 1-1-2-1-1-2 medfødt hjerneskade 1-1-2-1-2 udviklingshæmning 1-1-2-1-3 udviklingsforstyrrelse 1-1-2-1-3-1 autismespektrum 1-1-2-1-3-2 opmærksomhedsforstyrrelse 1-1-2-1-3-3 udviklingsforstyrrelse af tale og sprog 1-1-2-1-3-4 udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder 1-1-2-1-3-5 udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder 1-1-2-1-3-6 anden udviklingsforstyrrelse 1-1-2-1-4 anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse 1-1-2-2 sindslidelse 1-1-2-2-1 angst 1-1-2-2-2 depression 1-1-2-2-3 forandret virkelighedsopfattelse 1-1-2-2-4 personlighedsforstyrrelse 11

1-1-2-2-5 spiseforstyrrelse 1-1-2-2-6 tilknytningsforstyrrelse 1-1-2-2-7 stressbelastning 1-1-2-2-8 anden sindslidelse 1-1-3 multipel funktionsnedsættelse 1-1-4 sjældent forekommende funktionsnedsættelse 1-2 socialt problem 1-2-1 kriminalitet 1-2-1-1 personfarlig kriminalitet 1-2-1-2 ikke-personfarlig kriminalitet 1-2-2 misbrug 1-2-2-1 alkoholmisbrug 1-2-2-2 stofmisbrug 1-2-3 omsorgssvigt 1-2-4 overgreb 1-2-4-1 seksuelt overgreb 1-2-4-2 voldeligt overgreb 1-2-4-3 andet overgreb 1-2-5 seksuelt krænkende adfærd 1-2-6 selvskadende adfærd 1-2-7 udadreagerende adfærd 1-2-8 indadreagerende adfærd 1-2-9 selvmordstanker eller -forsøg 1-2-10 social isolation 1-2-11 andet socialt problem 12

6 BILAG 1 BØRN OG UNGE UDREDNINGSKLASSIFIKATION, DEFINITIONER individuelt behovsforhold barnets udviklingsmæssige behov forhold vedrørende en person, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd sundhedsforhold forhold, der vedrører en persons sundhedsmæssige tilstand, og som har betydning for personens individuelle behov Generelle begreber fysisk funktionsnedsættelse funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. "Berettigede til ydelser efter serviceloven efter, at der er foretaget en individuel vurdering, er således mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, dvs. borgere som i daglig tale benævnes som mennesker med handicap, herunder mennesker med en varig sindslidelse, og mennesker med aldersbetinget nedsat funktionsevne. Herudover omfatter målgruppen også mennesker med særlige sociale problemer. Der kan være tale om mennesker, som er truet af social udstødelse, nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, mennesker med spiseforstyrrelser, hjemløse, voldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb, stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker, der har forsøgt selvmord, m.fl." (uddrag fra 9 i Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i Serviceloven) Generelle begreber psykisk funktionsnedsættelse mental funktionsnedsættelse funktionsnedsættelse i de mentale funktioner 13

Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. "Berettigede til ydelser efter serviceloven efter, at der er foretaget en individuel vurdering, er således mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, dvs. borgere som i daglig tale benævnes som mennesker med handicap, herunder mennesker med en varig sindslidelse, og mennesker med aldersbetinget nedsat funktionsevne. Herudover omfatter målgruppen også mennesker med særlige sociale problemer. Der kan være tale om mennesker, som er truet af social udstødelse, nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, mennesker med spiseforstyrrelser, hjemløse, voldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb, stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker, der har forsøgt selvmord, m.fl." (uddrag fra 9 i Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i Serviceloven) kostvaner og livsførelse anvendt i Voksenudredningsmetoden livsstil anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge forhold, der angår en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning, samt øvrige livsstilsbetingede forhold, der påvirker den enkeltes sundhed Øvrige livsstilsbetingede forhold kan være, motion, søvn og brug af stimulanser som fx rygning mv. motorisk forhold motorik (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons evne til og mulighed og/eller potentiale for at styre kroppens bevægelser mobilitet anvendt i Voksenudredningsmetoden bevægelse og færden anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge aktivitet, der vedrører bevægelse og færden Bevægelse og færden kan fx være ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler. 14

ICF-term: Bevægelse og færden ICF-kommentar: "Dette kapitel klassificerer ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler." gang og bevægelse aktivitet, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ. ICF-term: Gå ICF-definition: "Bevæge sig til fods skridt for skridt på et underlag, således at den ene fod hele tiden hviler på underlaget, som når man slentrer, går forlæns, baglæns eller sidelæns." ICF-term: Bevæge sig omkring ICF-definition: "Bevæge sig fra et sted til en andet på andre måder end ved at gå som f.eks. ved at klatre over en sten, løbe ned ad en gade, hoppe, springe, slå kolbøtter eller rende rundt om genstande." ICF-term: Færden i forskellige omgivelser ICF-definition: "Gang og færden i forskellige omgivelser som f.eks. at gå mellem rum i huset, inden for en bygning eller ned ad gaden." ICF-term: Færden med brug af udstyr ICF-definition: "Bevæge sig omkring uanset overflade eller sted ved brug af særligt udstyr lavet til at gøre det lettere at færdes omkring eller gøre det på en anden måde som f.eks. ski, skøjter og dykkerudstyr eller at færdes i trafikken i kørestol eller med gangstativ." ændre og opretholde kropsstilling aktivitet, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs. ICF-term: Ændre kropsstilling ICF-definition: " Skifte kropsstilling og bevæge sig fra et sted til et andet som f.eks. at flytte sig fra en stol til liggende stilling og skifte til og fra knælende eller hugsiddende stilling." 15

ICF-term: Fastholde kropsstilling ICF-definition: "Holde kroppen i samme stilling efter behov som f.eks. at blive siddende eller stående under arbejde eller i skole." ICF-term: Forflytte sig ICF-definition: "Flytte sig fra en overflade til en anden som f.eks. at glide hen ad en bænk eller bevæge sig fra seng til stol uden at ændre kroppens stilling." bære, flytte og håndtere genstande aktivitet, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra et sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben ICF-term: Løfte og bære ICF-definition: "Løfte en genstand op og flytte noget fra et sted til et andet som f.eks. at løfte en kop eller bære et barn fra et rum til et andet." (ICF, s. 145) ICF-term: Flytte genstande med benene ICF-definition: "Udføre koordinerede handlinger for at flytte noget ved brug af ben og fødder som f.eks. at sparke til en bold eller træde pedaler på en cykel." (ICF, s. 146) ICF-term: Bruge hånd ICF-definition: "Udførelse af koordinerede handlinger i forbindelse med håndtering af genstande, samle noget op, manøvrere og slippe dem igen med én hånd, fingre og tommelfinger som f.eks. at tage nogle mønter fra et bord eller dreje en skive eller et håndtag." (ICF, s. 146) ICF-term: Bruge hånd og arm ICF-definition: "Udførelse af koordinerede handlinger, som er nødvendige for at flytte genstande eller manøvrere med dem ved at bruge hænder og arme som f.eks. at dreje et dørhåndtag og kaste eller gribe en genstand." (ICF, s. 147) færden med transportmidler aktivitet, der består i at bruge transportmidler som passager eller chauffør til at komme omkring ICF-term: Bruge transportmidler ICF-definition: "Bruge transportmidler som passager til at færdes omkring som f.eks. at blive kørt i en bil eller køre med bus, rickshaw, hestetrukken vogn, privat eller offentlig taxi, bus, tog, sporvogn, undergrundsbane, skib eller fly." 16

(ICF, s. 150) ICF-term: Køre ICF-definition: "Selv styre et køretøj eller et trækdyr, rejse efter eget ønske og have et transportmiddel som bil, cykel, båd eller dyretrukket køretøj til rådighed." (ICF, s. 150) forebyggelsesforhold forebyggelse (formidlingsterm) forhold, der vedrører en bevidst imødegåelse af mulige negative konsekvenser for en persons sundhed læringsforhold skoleforhold og læring (formidlingsterm), anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge forhold, der vedrører en persons potentialer og muligheder for at lære samt udbyttet af læring, og som har betydning for personens individuelle behov kognitivt forhold kognition forhold, der vedrører en persons erhvervelse og anvendelse af viden og erfaringer, og som har betydning for personens læringsforhold læring og anvendelse af viden aktivitet, der vedrører læring og anvendelse af indlært viden Med anvendelse af viden forstås fx tænkning, problemløsning og beslutningstagning. ICF-term: Læring og anvendelse af viden ICF-kommentar: "I dette kapitel klassificeres læring, anvendelse af indlært viden, tænkning, problemløsning og beslutningstagning." ICF, Aktiviteter og deltagelse, kapitel 1. 17

grundlæggende læring aktivitet, der består i at tilegne sig viden eller færdigheder Begrebet rummer fx at lære ved at kopiere, lege eller håndtere genstande og øve, at tilegne sig information og færdigheder, herunder sprogfærdigheder, begrebsforståelse samt læse-, skriveog regnefærdigheder. ICF-term: Læring ved håndtering af genstande (d131) ICF-definition: "Læring ved håndtering af en enkelt genstand, to eller flere genstande, symbolsk eller foregiven leg som f.eks. ved at gemme en genstand, slå klodser sammen, lege med dukker eller biler." ICF-term: Tilegne sig information (d132) ICF-definition: "Opnå kendskab til personer, ting og begivenheder ved f.eks. at spørge hvordan, hvad og hvor samt spørge om navne." ICF-term: Tilegne sig sprogfærdigheder (d133) ICF-definition: "Udviklingen af evnen til at beskrive personer, genstande, begivenheder og følelser med ord, symboler, vendinger og sætninger." ICF-term: Øve (d135) ICF-definition: "Gentage sekvenser af begivenheder eller symboler som en grundlæggende læringskomponent som at øve sig i at fremsige vers med ledsagende fagter, tælle 10-20-30...og recitere et vers." ICF-term: Tilegne sig forståelse af begreber (d137) ICF-definition: "Udvikle forståelse for begreber og bruge basale og komplekse begreber i sammenhæng med karakteristika af genstande, personer eller begivenheder." ICF-term: Lære at læse (d140) ICF-definition: "Udvikle kompetence til at læse skriftligt materiale (inkl. Braille og andre tegn) flydende og nøjagtigt som f.eks. genkendelse af bogstaver og alfabeter, udtale skrevne ord korrekt og forstå ord og sætninger." ICF-term: Lære at skrive (d145) ICF-definition: "Udvikle kompetence til at lave symboler, som repræsenterer lyde, ord eller sætninger til formidling af betydning (inkl. Braille skrift og andre symboler) som f.eks. at stave korrekt og bruge korrekt grammatik." ICF-term: Lære at regne (d150) ICF-definition: "Udvikle kompetence til at arbejde med tal og udføre enkle og komplekse beregninger som f.eks. at anvende matematiske tegn for addition, subtraktion og anvende korrekt matematiske metode til et problem." ICF-term: Tilegne sig færdigheder (d155) ICF-definition: "Udvikle basale og komplekse kompetencer til 18

udførelse af sammensatte handlinger eller opgaver med det formål at påbegynde og gennemføre tilegnelse af en færdighed, som f.eks. håndtering af værktøj eller legetøj eller spille spil." anvendelse af viden aktivitet, der består i at anvende tillært viden Begrebet rummer fx at kunne fokusere og fastholde opmærksomhed, tænke, læse, skrive og regne, løse problemer og tage beslutninger. ICF-term: Fokusere opmærksomhed (d160) ICF-definition:" Bevidst fokusering på specifikke stimuli som f.eks. udelukkelse af distraherende lyde." ICF-term: Fastholde opmærksomhed (d161) ICF-definition: "Bevidst rette sin opmærksomhed mod specifikke handlinger eller opgaver i tilstrækkeligt tidsrum." ICF-term: Tænke (d163) ICF-definition: "Formulere og bearbejde ideer, begreber og forestillinger, hvad enten de er målrettede eller ej, enten alene eller sammen med andre, med forskellige tankeaktiviteter som f.eks. at lade som om, lege med ord, skabe fiktion, bevise en teori, lege med ideer, brainstorming, meditere, spekulere eller reflektere." ICF-term: Læse (d166) ICF-definition: "Forstå og fortolke skriftsprog (bøger, instruktioner, aviser i tekst eller Braille) med det formål at tilegne sig almindelig viden eller specifik information." ICF-term: Skrive (d170) ICF-definition: "Anvende eller frembringe symboler eller sprog til at viderebringe information som f.eks. at skrive en rapport om begivenheder eller at skrive et brev." ICF-term: Regne (d172) ICF-definition: "Anvende beregning efter ved hjælp af matematiske principper til løsning af formulerede problemer og frembringe resultater som f.eks. at lægge tre tal sammen eller beregne et resultat ved at dividere et tal med et andet." ICF-term: Problemløsning (d175) ICF-definition: "Løsning af spørgsmål eller situationer ved at identificere og analysere emner, udvikle muligheder og løsninger, evaluere mulige virkninger af løsninger og gennemføre en valgt løsning som f.eks. ved løsning af en uoverensstemmelse mellem to personer." ICF-term: Tage beslutninger (d177) ICF-definition: "Vælge mellem muligheder, implementering af valg og vurdering af virkningen af beslutninger som f.eks. at vælge og 19

købe en særlig genstand eller beslutte at påtage sig én opgave blandt flere opgaver, som skal udføres." motivationsforhold motivation (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons motivation for tilegnelse af kundskaber og færdigheder, og som har betydning for personens læringsforhold trivselsforhold trivsel (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons trivsel og fremmøde i institutionssammenhæng, og som har betydning for personens læringsforhold fritidsforhold fritid (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons fritidsaktiviteter og -interesser, og som har betydning for personens individuelle behov deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter aktivitet, der består i at deltage i enhver form for leg, forlystelseseller fritidsaktivitet Eksempler på rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter er uformelle eller organiserede lege og spil og idræt, motionsprogrammer, afslapning, fornøjelse eller adspredelse, besøge kunstgallerier, museer, biografer og teatre; deltagelse i kunsthåndværk og hobbyaktiviteter, underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser. ICF-term: Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter (d920) ICF-definition: "Deltage i enhver form for leg, forlystelses- eller fritidsaktivitet som uformelle eller organiserede lege og spil og idræt, motionsprogrammer, afslapning, fornøjelse eller adspredelse, besøge kunstgallerier, museer, biografer og teatre; deltagelse i kunsthåndværk og hobbyaktiviteter, underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser." 20

venskabsforhold venskaber (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons sociale omgang med og relationer til andre uden for familien, og som har betydning for personens individuelle behov socialt liv anvendt i VUM og Udredningsværktøj til B&U interpersonelt samspil og kontakt aktivitet, der vedrører relationer til andre mennesker Relationer til andre dækker både over evnen til at indgå og bevare relationer til andre mennesker, såvel som deltagelsen i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet i det sociale liv og som medborger. ICF-term: Interpersonelt samspil og kontakt ICF-kommentar: "Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende." (ICF, s. 161) ICF-term: Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab ICF-kommentar: "Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som er nødvendige for at kunne deltage i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet, i det sociale liv og som medborger." (ICF, s. 170) ICF-term: Støtte og kontakt ICF-kommentar: "Dette kapitel klassificerer mennesker eller dyr, som giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker i deres hjem, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i deres daglige aktiviteter. Kapitlet omfatter ikke holdninger hos de mennesker, som giver støtten. Den omgivelsesfaktor, som klassificeres, er ikke personen eller dyret, men omfanget af fysisk og emotionel støtte, som personen eller dyret giver." (ICF, s. 188) engagement i leg aktivitet, der består i formålsbestemt og vedholdende engagement i aktiviteter med genstande, legetøj, materialer eller spil til 21

beskæftigelse alene eller sammen med andre ICF-term: Engagement i leg (d880) ICF-definition: "Formålsbestemt og vedholdende engagement i aktiviteter med genstande, legetøj, materialer eller spil til beskæftigelse alene eller sammen med andre." samspil og kontakt indgå i relationer aktivitet, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner. ICF-term: Basalt interpersonelt samspil ICF-definition: "Samspil med mennesker på en kontekstuelt og socialt passende måde f.eks. ved at vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser." (ICF, s. 161) ICF-term: Komplekst interpersonelt samspil ICF-definition: "Vedligeholde og pleje samspil med andre mennesker på en kontekstuelt og socialt passende måde f.eks. ved at kunne styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle selvstændigt i socialt samspil; handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner." (ICF, s. 162) følelses- og adfærdsmæssigt forhold følelses- og adfærdsmæssig udvikling (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og som har betydning for personens individuelle behov psykisk forhold (formidlingsterm) følelsesmæssig udvikling forhold, der vedrører en persons følelsesmæssige grundstemning og tilstand, og som har betydning for personens følelses- og 22

adfærdsmæssige forhold adfærdsforhold adfærd (formidlingsterm) forhold, der vedrører de synlige udslag af en persons temperament, sindsstemning og selvkontrol, og som har betydning for personens følelses- og adfærdsmæssige forhold empatiforhold empati (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situation, og som har betydning for personens følelses- og adfærdsmæssige forhold tilknytningsforhold tilknytning (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons emotionelle bånd og oplevelsen af tryghed og stabilitet i forholdet til personens primære omsorgspersoner, og som har betydning for personens følelses- og adfærdsmæssige forhold identitetsforhold identitet (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons identitet og opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og som har betydning for personens individuelle behov selvopfattelsesforhold selvopfattelse (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons selvfølelse, fortælling om sig selv og dennes forestillinger om, hvordan han/hun opfattes af andre, og som har betydning for personens identitet 23

tilhørsforhold forhold, der vedrører en persons følelse af at høre til og blive accepteret af de sociale og kulturelle grupper, som han/hun indgår i, og som har betydning for personens identitet situationskendskab forhold, der vedrører en persons viden om sin aktuelle situation og baggrunden herfor, og som har betydning for personens identitet ophavs indflydelse på identitet forhold, der beror på en persons viden om og opfattelse af sit ophav og sin kulturelle arv, og som har betydning for personens identitet social fremtræden forhold, der vedrører en persons udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller, og som har betydning for personens individuelle behov udseende social fremtræden, der vedrører en persons ydre fremtoning kommunikation social fremtræden, der vedrører en persons evne til at udtrykke sig og gøre sig forståelig i varierende sammenhænge forstå meddelelser aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger, i formaliseret tegnsprog eller på skrift 24

Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder. ICF-term: Forstå mundtlige meddelelser ICF-definition: "Forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog som f.eks. at forstå om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk." (ICF, s. 139) ICF-term: Forstå nonverbale meddelelser ICF-definition: "Forstå bogstavelige og underforståede betydninger af meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger." (ICF, s. 139) ICF-term: Forstå meddelelser på tegnsprog ICF-definition: "Forstå bogstavelige og underforståede betydninger i formaliseret tegnsprog." (ICF, s. 139) ICF-term: Forstå skriftlige meddelelser ICF-definition: "Forstå bogstavelige og underforståede betydninger af meddelelser formidlet i skriftsprog." (ICF, s. 140) fremstille meddelelser aktivitet, der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder. ICF-term: Tale ICF-definition: "Fremsætte mundtlige meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger som f.eks. at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie." (ICF, s. 140) ICF-term: Bruge nonverbale meddelelser ICF-definition: "Anvende fagter, tegn og tegninger til formidling af meddelelser som f.eks. at ryste på hovedet for at udtrykke uenighed eller lave en tegning eller et diagram for at forklare kendsgerninger eller komplekse tanker." (ICF, s. 140) ICF-term: Bruge formaliseret tegnsprog ICF-definition: "Frembringe meddelelser på formaliseret tegnsprog med bogstavelige og indforståede betydninger." 25

(ICF, s. 140) ICF-term: Skrive beskeder ICF-definition: "Fremstilling af meddelelse med bogstavelige og indforståede betydninger formidlet i skriftsprog." (ICF, s. 140) samtale aktivitet, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer ICF-term: Samtale ICF-definition: "Indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer, som kan være bekendte eller fremmede, i formelle og uformelle sammenhænge." (ICF, s. 141) anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker aktivitet, der består i at anvende udstyr, teknikker og andre midler med kommunikationsformål Eksempler på udstyr er fx telefon og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning. ICF-term: Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker ICF-definition: "Anvende udstyr, teknikker og andre midler med kommunikationsformål som f.eks. at ringe til en ven." (ICF, s. 142) selvstændighedsforhold selvstændighed (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons evne til at forholde sig og handle uafhængigt af andre, og som har betydning for personens individuelle behov risikohåndteringsforhold risikohåndtering (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons evne til at aflæse farer og 26

risikofyldte situationer i dagligdagen og forholde sig hensigtsmæssigt i forhold til dem, og som har betydning for personens selvstændighed selvstændighedsforhold i dagligdagen selvstændighed i dagligdagen (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons hensigtsmæssige håndtering af almindelige og rutinemæssige gøremål, og som har betydning for personens selvstændighed almindelige opgaver og krav aktivitet, der vedrører almene aspekter af udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver Udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver indbefatter også organisering af rutiner og håndtering af stress. ICF-term: Almindelige opgaver og krav ICF-kommentar: "I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress." ICF, Aktivitet og deltagelse, kapitel 2. påtage sig en enkelt opgave aktivitet, der består i at udføre enkle, komplekse og sammenhængende handlinger relaterede til de mentale og fysiske komponenter i en enkelt opgave Blandt komponenterne i en opgave er fx at igangsætte en opgave, planlægge tid, plads og materialer til en opgave, fastsætte tempoet for en opgaves udførelse og udføre, gennemføre og fastholde en opgave. ICF-term: Påtage sig en enkelt opgave (d210) ICF-definition: "Udføre enkle, komplekse og sammenhængende handlinger relaterede til de mentale og fysiske komponenter i en enkelt opgave som f.eks. at igangsætte en opgave, planlægge tid, plads og materialer til en opgave, fastsætte tempoet for en opgaves udførelse og udføre, gennemføre og fastholde en opgave." påtage sig flere opgaver 27

aktivitet, der består i at udføre enkle eller komplekse og sammenhængende handlinger som komponenter af sammensatte, integrerede og komplekse opgaver Handlingerne kan udføres enten samtidigt eller efter hinanden alt efter arten af opgaven. ICF-term: Påtage sig flere opgaver (d220) ICF-definition: "Udføre enkle eller komplekse og sammenhængende handlinger som komponenter af sammensatte, integrerede og komplekse opgaver, samtidigt eller efter hinanden." udføre daglige rutiner aktivitet, der består i at udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter Begrebet omfatter fx at overholde tider og lægge planer for særlige aktiviteter i løbet af dagen. ICF-term: Udføre daglige rutiner (d230) ICF-definition:" Udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter som f.eks. at overholde tider og lægge planer for særlige aktiviteter i løbet af dagen." styring af egen adfærd aktivitet, der består i at udføre enkle eller komplekse og koordinerede handlinger på en sammenhængende måde som reaktion på nye situationer, personer eller oplevelser Begrebet rummer fx at være stille på et bibliotek. ICF-term: Styring af egen adfærd (d250) ICF-definition: "Udføre enkle eller komplekse og koordinerede handlinger på en sammenhængende måde som reaktion på nye situationer, personer eller oplevelser som f.eks. at være stille på et bibliotek." håndtere stress og andre psykologiske krav aktivitet, der består i at gennemføre enkle, komplekse og sammensatte handlinger til styring af og kontrol over de psykologiske krav, der stilles til udførelse af opgaver, som kræver 28