|
|
|
- Ulrik Brandt
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand, hvor et objekt er udelukket fra et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i gensidigt udviklende fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder kontekstuelle faktorer Med ligeværdigt menes gensidig accept af forskellighed. Med fællesskaber forstås de almindelige samfundsmæssige institutioner, hvor mennesker interagerer og påvirker hinanden, som fx arbejde, uddannelse og foreningsliv og lokalsamfundet. Formidlingsversion: Inklusion er, når en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder kontekstuelle faktorer. Med ligeværdigt menes gensidig accept af forskellighed. Med fællesskaber forstås de almindelige samfundsmæssige institutioner, hvor mennesker interagerer og påvirker hinanden, som fx arbejde, uddannelse og foreningsliv og lokalsamfundet. social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) eksklusion, hvor en person eller en gruppe af personer er udelukket fra aktiv og ligeværdig deltagelse i gensidigt udviklende fællesskaber på grund af forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder på grund af kontekstuelle faktorer Formidlingsversion: Eksklusion er, når en person eller en gruppe af personer er udelukket fra aktiv og ligeværdig deltagelse i fællesskaber på grund af forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder på grund af kontekstuelle faktorer inklusionsunderstøttende tiltag handling, der har inklusion som mål
2 Side 2 af 5 At have inklusion som mål dækker både at opnå inklusion og undgå eksklusion. Inklusionsunderstøttende tiltag sigter mod, at såvel individets som fællesskabets interesser imødekommes. Herunder hører blandt andet at sikre, at der ikke er kontekstuelle faktorer, der hæmmer deltagelsen, så som sociale, fysiske, læringsmæssige, samfundsmæssige eller kulturelle barrierer eller fordomsfulde holdninger eller handlinger. En forudsætning for vellykket inklusion er derfor, at der er gensidig accept af forskellighed i fællesskabet, så alle kan anerkendes som og opleve sig som bidrager til fællesskabet. En anden forudsætning er, at der iværksættes de nødvendige indsatser, fx i forhold til den personlige trivsel, sociale udvikling og læring, på det optimale tidspunkt ud fra viden og kompetencer og ud fra respekt for forskellighed. Formidlingsversion: Inklusionsunderstøttende tiltag er handlinger, der har inklusion som mål. At have inklusion som mål dækker både at opnå inklusion og undgå eksklusion. Inklusionsunderstøttende tiltag sigter mod, at såvel individets som fællesskabets interesser imødekommes. Herunder hører blandt andet at sikre, at der ikke er kontekstuelle faktorer, der hæmmer deltagelsen, så som sociale, fysiske, læringsmæssige, samfundsmæssige eller kulturelle barrierer eller fordomsfulde holdninger eller handlinger. En forudsætning for vellykket inklusion er derfor, at der er gensidig accept af forskellighed i fællesskabet, så alle kan anerkendes som og opleve sig som bidrager til fællesskabet. En anden forudsætning er, at der iværksættes de nødvendige indsatser, fx i forhold til den personlige trivsel, sociale udvikling og læring, på det optimale tidspunkt ud fra viden og kompetencer og ud fra respekt for forskellighed. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske, samfundsmæssige og kulturelle omstændigheder, som påvirker en persons aktivitet og deltagelse samt sundhed og trivsel. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Kontekstuelle faktorer ICF-kommentar: "Kontekstuelle faktorer er de forhold, der tilsammen skaber rammerne for en persons liv og tilværelse og i særdeleshed baggrunden for klassifikation af helbredsstatus i ICF. Der er to komponenter i kontekstuelle faktorer: omgivelsesfaktorer og personlige faktorer." (s. 211) Kilde til term: omgivelsesfaktor PUB: ICF : International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand - Sundhedsstyrelsen omgivelser Term anvendt i Voksenudredningsmetoden kontekstuel faktor, der omfatter de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som en person bor og lever i Omgivelsesfaktorer omfatter hele den omgivende verden, som danner rammen for en persons tilværelse, og som kan hæmme eller fremme personens funktionsevne. Omgivelsesfaktorer omfatter de fysiske omgivelser, de menneskeskabte omgivelser, de kulturelle omgivelser, som fx roller, holdninger og værdier samt sociale omgivelser, som fx politiske forhold, forordninger og formelle regler. På det personlige niveau kan omgivelsesfaktorer fx være hjem, arbejdsplads og skole og den personlige kontakt med fx familie, bekendte, kollegaer og fremmede. På det samfundsmæssige niveau kan omgivelsesfaktorer fx være sociale strukturer som organisationer og offentlige institutioner, tjenester, ydelser, fællesskabsaktiviteter, love og regler samt holdninger og ideologier. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Omgivelsesfaktorer ICF-definition: "Omgivelsesfaktorer er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever deres liv i." (s. 19) ICF-kommentar: "Omgivelsesfaktorer er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker lever og udfolder deres tilværelse i. Faktorerne ligger uden for den enkelte person og kan have positiv eller negativ betydning for
3 Side 3 af 5 individets deltagelse som borger i samfundet, på kapaciteten til at udføre aktiviteter eller på den enkeltes kropsfunktioner og anatomi". (s. 25) "Omgivelsesfaktorerne indgår i klassifikationen med fokus på 2 niveauer. a. Personniveau - dvs. i personens nærmeste omgivelser inkl. hjem, arbejdsplads og skole. De omfatter de fysiske og materielle forhold i omgivelserne, som en person stilles overfor såvel som den direkte personlige kontakt med andre som for eksempel familie, bekendte, kollegaer og fremmede. b. Samfundsniveau - dvs. formelle og uformelle sociale strukturer og ydelser samt overordnede ordninger eller systemer i lokalområdet og i samfundet, som har betydning for den enkelte. Dette niveau omfatter organisationer og tjenester, som er relaterede til arbejdslivet, fællesskabsaktiviteter, offentlige institutioner og kontorer, kommunikation og transport samt uformelle sociale netværk, love, forordninger, formelle og uformelle regler, holdninger og ideologier." (s. 26) "Omgivelsesfaktorer er en komponent i ICF og omfatter alle aspekter af den omgivende verden, som danner rammen for en persons tilværelse, og som sådan har indflydelse på personens funktionsevne. Omgivelsesfaktorer omfatter den fysiske omverden og dens egenskaber, de menneskeskabte fysiske omgivelser, andre mennesker i forskellige sammenhænge og roller, holdninger og værdier, sociale systemer og social service samt politiske forhold, regler og love." (s. 212) personlig faktor kontekstuel faktor, der omfatter træk ved en person og personens baggrund og historie Personlige faktorer omfatter alle de forhold, som relaterer til personen selv, og som kan påvirke personens funktionsevne. Personlige faktorer kan fx omfatte køn og alder, livsstil og vaner, opdragelse og social baggrund, uddannelse og erhverv, erfaringer og generelle adfærdsmønstre samt karaktertræk og personlighed. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Personlige faktorer ICF-kommentar: "Personlige faktorer er kontekstuelle faktorer knyttet til individet selv som alder, køn, social status, livserfaring og så videre. De er endnu ikke klassificeret i ICF, men må tages med i overvejelserne ved anvendelsen af klassifikationen." (s. 212) "Personlige faktorer er den særlige baggrund for en persons liv og levevis og består af de træk hos det enkelte menneske, som ikke er en del af helbred eller helbredsrelaterede tilstande. Disse faktorer kan omfatte køn, race, alder, andre helbredsforhold, fysisk form, livsstil, vaner, opdragelse, mestringsevne, social baggrund, uddannelse, erhverv, erfaringer (både tidligere og aktuelle), generelle adfærdsmønstre og karakteregenskaber, personlighed og karakter, individuelle personlige ressourcer og andre karakteristika, som tilsammen eller enkeltvis kan spille en rolle for funktionsevnen på et hvilket som helst niveau." (s. 26) aktivitet Term anvendt i ICF personaktivitet aktivitet, der vedrører en persons udførelse af en opgave eller en handling Aktivitet er det, en person kan gøre eller udføre. Aktivitet er både mentale aktiviteter, som fx at tænke, regne, problemløse, læse, planlægge, træffe beslutninger m.v., og fysiske aktiviteter, som fx at gå, løfte og bære, af- og påklædning, spise og drikke, samt kombinerede aktiviteter, som fx at kommunikere, skrive, forstå og bruge kropssprog, bruge transportmidler, købe ind og lave mad mv. Grænsen mellem hvad, der er aktivitet, og hvad, der er deltagelse, er svær at opretholde i praksis. Aktivitet og deltagelse er derfor også klassificeret samlet i ICF. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Aktivitet ICF-definition: "Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller en handling." (s. 19)
4 Side 4 af 5 ICF-kommentar: "Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller handling. Termen repræsenterer funktionsevne på individniveau." (s. 211) deltagelse aktivitet, der vedrører en persons involvering i dagliglivet Deltagelse er en persons involvering i dagliglivet. Deltagelse er en persons aktiviteter i en social- og samfundsmæssig kontekst. Deltagelse repræsenterer funktionsevne på samfundsniveau. Deltagelse kan fx være at skabe og vedligeholde formelle og uformelle sociale kontakter, skaffe sig en bolig, varetage en uddannelse, have lønnet eller selvstændig beskæftigelse, deltage i fællesskaber mv. Grænsen mellem hvad, der er aktivitet, og hvad, der er deltagelse, er svær at opretholde i praksis. Aktivitet og deltagelse er derfor også klassificeret samlet i ICF. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Deltagelse ICF-definition: "Deltagelse er en persons involvering i dagliglivet." (s. 19) ICF-kommentar: "Deltagelse er en persons involvering i dagliglivet. Termen repræsenterer funktionsevne på samfundsniveau." (s. 211) Relaterede søgeord: inddragelse funktionsevne kvalitet, der udgøres af kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse og betinges både af de kontekstuelle faktorer og individets helbredstilstand Funktionsevne betegner samspillet mellem et individ, individets helbredstilstand og de sammenhænge individet indgår i. Det er afgørende at bemærke, at funktionsevne ikke er en objektiv tilstand, men derimod er relativ til de kontekstuelle faktorer - både de personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Til de omgivelsesmæssige faktorer hører eksempelvis den fysiske og menneskeskabte omverden og samfundets holdninger, værdier, regler og love. Til de personlige faktorer hører eksempelvis personens alder, køn, erfaring, holdninger, forventninger og værdier. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Funktionsevne ICF-kommentar: "Funktionsevne er en overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer)." (s. 211) kroppens funktion måde de fysiologiske funktioner i kroppens systemer, inklusiv mentale funktioner, fungerer på I ICF refererer krop til hele den menneskelige organisme. Til kroppen hører derfor også hjernen, og til kroppens funktioner hører også de mentale eller psykologiske funktioner. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Kroppens funktioner ICF-definition: "Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer (inklusive psykologiske funktioner)." (s. 19) ICF-kommentar: "Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentale funktioner. "Krop" refererer til hele den menneskelige organisme og omfatter således også hjernen. Derfor er mentale (eller psykologiske) funktioner henregnet til kropsfunktionerne. Standarden for disse funktioner forudsættes at være den statiske norm for mennesket." (s. 211)
5 Side 5 af 5 kroppens anatomi kroppens forskellige dele og struktur De forskellige dele i kroppens anatomi er fx organer, lemmer og de enkelte dele af disse. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Kroppens anatomi ICF-definition: "Kroppens anatomi er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse." (s. 19) ICF-kommentar: "Kroppens anatomi er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkelt dele af disse. De er klassificerede efter topografiske principper. Standarden for anatomien forudsættes at være den statiske norm for mennesket." (s. 211) hæmmende faktor hindrende faktor begrænsende faktor omgivelsesfaktor, der ved dens fravær eller tilstedeværelse begrænser funktionsevnen og skaber funktionsevnenedsættelse Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Hindrende faktorer ICF-kommentar: "Hindrende faktorer er faktorer i en persons omgivelser, som ved deres fravær eller tilstedeværelse begrænser funktionsevnen og skaber funktionsevnenedsættelser. De omfatter forhold som utilgængelighed, mangel på relevante hjælpemidler, negative holdninger overfor handicappede såvel som servicetilbud, sociale systemer og socialpolitik, som enten ikke er til stede eller som hindrer mennesker med helbredsproblemer i at deltage i alle livets områder." (s. 212) fremmende faktor omgivelsesfaktor, der ved dens fravær eller tilstedeværelse forbedrer funktionsevnen og reducerer funktionsevnenedsættelser Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Fremmende faktorer ICF-kommentar: "Fremmende faktorer er faktorer i en persons omgivelser, som ved deres fravær eller tilstedeværelse forbedrer funktionsevnen og reducerer funktionsevnenedsættelser. De omfatter forhold som tilgængelighed, adgang til relevante hjælpemidler og positive holdninger til handikappede såvel som servicetilbud, sociale systemer og socialpolitik, som tager sigte på at øge mulighederne for mennesker med helbredsproblemer for at deltage i alle livets områder. Fraværet af en faktor kan også være fremmende f.eks. fravær af stigmatiseringer og negative holdninger. Fremmende faktorer kan hindre en funktionsnedsættelse eller en aktivitetsbegrænsning i at udvikle sig til en deltagelsesindskrænkning, idet den aktuelle udførelse af en handling kan understøttes trods en persons kapacitetsproblemer." (s. 212)
International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant
Evaluering af journal Indhold 1. Stamoplysninger 1.a Henvisningsdiagnose 2. Oplysninger ifm. konkret patientkontakt 2.a Undersøgelse 2.b Klinisk ræsonnering 2.c Mål på alle ICF niveauer Kropsniveau Aktivitetsniveau
Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema
Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema 1. Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn, CPR.nr. og bopæl. Hvis du mener, at det er relevant og nødvendigt at journalføre
ICF-baseret afklaring
ICF-baseret afklaring På Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejder vi ud fra ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). I denne rapport er de
Handicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
ICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
rehabilitering bio-psyko-social rehabilitering rehabiliteringsforløb rehabiliteringsindsats social indsats 1 af :23 Artikler
1 af 15 17-01-2013 11:23 Artikler 67 artikler. rehabilitering bio-psyko-social rehabilitering resultat, hvor en person i videst muligt omfang har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne,
Vejledning til udfyldelse af journalauditskema
Vejledning til udfyldelse af journalauditskema Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn og CPR.nr., bopæl, eventuel henvisningsdiagnose mv. Hvis du mener, at det er relevant
deltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
ICF-CY kapitler på området for børn og unge med handicap
kapitler på området for børn og unge med handicap www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING kapitler Faktor 1: Udvikling og adfærd -kapitler under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige og identitetsforhold
Om handicapforståelser og rehabilitering
Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og
Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010
Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail [email protected] E-mail Dine oplysninger
Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike
ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering
Ottawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk
Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Kulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Grundforløb 2 Hvad har de været igennem
Vidensmål: Grundforløb 2 Færdighedsmål: Kompetencemål: 2.1.1 Metoder 2.1.27.: til dokumentation Metoder 2.1.48.: til dokumentation dokumentere af eget arbejde eget og faglig arbejde formidling og varetage
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov
Bilag 3 Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Nøgleord anvendt i skabeloner Indledning Primærjournal n dikterer, at der skal
ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version
ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Holstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Inklusion i foreningslivet
Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte
Om at have, at elske og at være
Tom Eriksen, speciallærer på Grønnehaveskolen, Nykøbing Sj. En afd. af Brunhøjskolen, Holbæk. Om at have, at elske og at være Artiklen handler om de tanker man kan gøre sig i og under udarbejdelse af en
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Når jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?
Slagelse Kommune Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering? Om os Den 16. største kommune i Danmark 77.500 indbyggere Ca. 7.260 medarbejdere
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret
Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk (på computer, skrivemaskine
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
MEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Maglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
http://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Personale- og Ledelsespolitik
Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af
Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
De pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017
Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
