Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nr. 2, december 2006 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der under Generelt orientering om: - EU-udvidelsen med Bulgarien og Rumænien - Ny socialsikringsaftale med Kroatien - Registreret partnerskab i Schweiz under emnet Sygehjælp: - sundhedslovens ikrafttræden indebærer følgende: afskaffelsen af 6 ugers ventetid indføjelse af nye sundhedsydelser under reglerne i EF-forordning 1408/71 sygesikringsbeviset og EU-sygesikringsbeviset skifter navn - ny refusionsafkaldsaftale med Nederlandene - sygesikringskort fra Østrig - afskaffelse af internordisk flyttebevis - undlad indscanning af original dokumentation ved fremsendelse af E 126DK under emnet Pension: - Kursus i pension og internationale regler under emnet Familieydelser: - ændring i familiemedlemsbegrebet i svensk lovgivning Der er følgende bilag: - Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 7. december 2006 til kommuner og amtskommuner m.fl. om danske sundhedsydelser omfattet af reglerne i EFforordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl. - Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 1. december 2006 til kommuner og amtskommuner m.fl. om ny aftale med Nederlandene - Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne for år 2006

1. Generelt 1.1 EU-udvidelse med Bulgarien og Rumænien Den 1. januar 2007 udvides EU med Bulgarien og Rumænien. Reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 (forordningen) og EF-forordning nr. 574/72 (gennemførelsesforordningen) finder herefter også anvendelse for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der er statsborgere eller flygtninge/statsløse i Bulgarien og Rumænien. Forordningerne anvendes fra 1. januar 2007 i forhold til rumænsk og bulgarsk område. Bulgarien og Rumænien vil imidlertid blive underlagt en overgangsordning, der er identisk med den nugældende ordning for de 8 østeuropæiske EU-lande, der blev medlemmer af fællesskabet i 2004. Læs mere om overgangsreglerne (østaftale I og II) under Initiativer på www.bm.dk. Lovvalg, sygehjælp, pension og familieydelser Forordningens almindelige bestemmelser, lovvalgsreglerne, regler om sygehjælp, pension og familieydelser anvendes på den nye personkreds og det nye område uden begrænsninger. Forordningens overgangsregler skal anvendes i forhold til de 2 nye medlemslande. Ydelser, som ikke er tilkendt, eller hvis udbetaling er stillet i bero på grund af bopæl og/eller statsborgerskab i Rumænien eller Bulgarien, kan nu udbetales, eller udbetales på ny, når der ansøges herom. Hvis ansøgning indgives inden 1. januar 2009, kan ydelserne udbetales med virkning fra 1. januar 2007. Ved ansøgning på et senere tidspunkt udbetales de fra ansøgningstidspunktet, medmindre andet følger af bestemmelser i lovgivningen. Specielt vedrørende sygehjælp Der er ikke indgået aftale om afkald på mellemstatslig refusion med de to nye lande, så der kan efter EF-forordningens regler opkræves refusion af offentlige sundhedsudgifter, når sikrede fra de to lande modtager behandling i Danmark. Regninger indtastes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets elektroniske E 125-system. Sygesikringens Forhandlingsudvalg har tildelt de to lande følgende nationalitetskoder, der bl.a. benyttes ved udstedelse af det særlige sundhedskort: Bulgarien - 4000000596 Rumænien - 4000000618 Specielt vedrørende blanketter mv. Det bulgarske og det rumænske sprog bliver efter 1. januar 2007 officielle sprog i EU. Det betyder, at offentlige myndigheder i Danmark skal acceptere dokumenter affattet på disse sprog, herunder E-blanketter mv. 2

Særligt vedrørende bulgarsk bemærkes, at dette sprog anvender det kyrilliske alfabet, der som bekendt adskiller sig væsentligt fra det latinske. Det betyder, at kommunerne fremover vil kunne modtage og skulle acceptere bl.a. E-blanketter skrevet med dette alfabet. Dette gælder også data (navn, adresse, nationalitet mv.) for de berørte personer, som således ikke nødvendigvis vil være umiddelbart læselige. Der vil derfor kunne forekomme situationer, hvor oversættelse af oplysninger i blanketterne er nødvendig alene for at kunne identificere den pågældende og udlede øvrige standardoplysninger. 1.2 Ny overenskomst om social sikring med Kroatien Den 1. november 2006 trådte en ny overenskomst om social sikring i kraft. Overenskomsten erstatter i forhold til Kroatien og kroatiske borgere den konvention om social sikring, der er indgået mellem Danmark og det tidligere Jugoslavien. En vejledning til den ny overenskomst findes på Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside. Teksten til overenskomsten og den tilhørende administrative aftale er optrykt som bilag til vejledningen. http://www.dss.dk/arbejdeiudlandet/links/vejledning_til_konventionen_med_kroatie n_med_bilag.pdf Den jugoslaviske konvention gælder fortsat i forhold til de øvrige efterfølgerstater efter Jugoslavien. I forhold til Slovenien er konventionen dog i vidt omfang fra 1. maj 2004 erstattet af EF-forordning nr. 1408/71. 1.3 Ny schweizisk lovgivning om anerkendelse af registreret partnerskab I Schweiz træder ny lovgivning om registreret partnerskab i kraft 1. januar 2007. Efter denne dato kan personer af samme køn indgå registreret partnerskab. Det er en betingelse, at mindst den ene er bosat i Schweiz eller er schweizisk statsborger. Registrerede partnerskaber, der er indgået og anerkendt i udlandet, anerkendes også i Schweiz. Lovgivningen indebærer bl.a., at personer i et registreret partnerskab ligestilles med personer i ægteskab med hensyn til social sikring. 2. Sygehjælp 2.1 Ny sundhedslov pr. 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 træder den samlede sundhedslov i kraft. Sundhedsloven samler alle bestemmelser om offentlige sundhedsydelser, der hidtil har været i lov om offentlig sygesikring, sygehusloven, vaccinationsloven, lov om hjemmesygepleje, lov om tandpleje m.fl. Samtidig sker der bl.a. følgende ændringer: 2.1.1 Ventetiden på 6 uger ophæves 3

Ifølge den gældende sygesikrings- og sygehuslovgivning har personer, der flytter til Danmark, 6 ugers ventetid, før de har ret til alle offentlige sundhedsydelser. Der gælder imidlertid en lang række undtagelser for denne ventetid. En person, der flytter til Danmark den 31. december 2006, har derfor 6 ugers ventetid, medmindre den pågældende er omfattet af en af de mange undtagelsesbestemmelser. Med sundhedslovens ikrafttræden den 1. januar 2007 ophæves ventetidsbestemmelserne. Personer, der flytter til Danmark den 1. januar 2007 eller senere, har ikke en ventetid på 6 uger for retten til ydelser efter sundhedsloven. Ret til alle sundhedslovens ydelser tilkommer herefter enhver, der har bopæl her i landet straks fra tilflytningen. Ved bopæl forstås, at den pågældende opfylder betingelserne i CPR-loven for at skulle tilmeldes folkeregisteret. Ophævelsen af ventetidsreglerne betyder også, at personer, der efter reglerne i EFforordning 1408/71 skal være dansk socialt sikrede, selv om de ikke har bopæl i Danmark, efter den 1. januar 2007 bliver omfattet af dansk sundhedslovgivning fra den dag, de bliver beskæftiget i Danmark. Eksempel: En grænsearbejder, der bor i Tyskland, men får arbejde i Danmark, har derfor ret til sundhedsydelser og et særligt dansk sundhedskort, fra den dag, den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver i Danmark. Fra samme dag er den pågældende berettiget til offentlige sundhedsydelser i sit bopælsland (ved en E 106) for dansk regning. 2.1.2 Alle ydelser i sundhedsloven bliver omfattet af EF- reglerne Når sundhedsloven træder i kraft, vil alle lovens ydelser være omfattet af reglerne i EF-forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl. Hidtil har reglerne i EF-forordningen alene omfattet sygesikrings- og sygehusydelser, herunder også ydelser ved graviditet og fødsel. Fra 1. januar 2007 vil følgende ydelser derfor også være omfattet af EFforordningens regler: 1) ydelser under den kommunale tandpleje, dvs. børne- og ungdomstandpleje, omsorgs-/specialtandpleje og regionstandpleje, herunder tilskud til kræftpatienter m.fl., 2) den kommunale hjemmesygepleje, 3) de forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, 4) kommunal genoptræning, 5) gratis vaccination mod visse sygdomme, fx børnevaccinationer og hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper. At en sundhedsydelse kommer under EF-forordningens koordineringsregler indebærer, at kredsen af personer, der er berettiget til ydelser, ændres i forhold til sundhedslovgivningen, og at kommuner/regioner kan opkræve betaling for ydelser, der gives til personer, som er offentligt syge(for)sikret i et andet EU-/EØS-land, som Danmark gennemfører mellemstatslig refusion med. 4

Nærmere information om danske sundhedsydelser omfattet af reglerne i EFforordning 1408/71 er udsendt til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl., jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 7. december 2006. 2.1.3 Sygesikringsbeviserne ændrer navn Sygesikringsbeviset ændrer navn til Sundhedskort. Det særlige sygesikringslegitimationsbevis (OS 01.301) ændrer navn til særligt sundhedskort, og EU-sygesikringsbeviset ændrer navn til EU-sygesikringskort. Sygesikringsbeviser, der er udstedt før 1. januar 2007, vil gælde som dokumentation for retten til ydelser efter sundhedsloven, indtil bevisets oplysninger skal ændres som følge af andre årsager end kommunalreformen. 2.2 Revideret aftale om refusion med Nederlandene Som oplyst i Nyhedsbrev nr. 3. 2005 har Nederlandene fået ny sygeforsikringslovgivning. Den nye lovgivning har ført til, at Nederlandene har opsagt den hidtil gældende refusionsafkaldsaftale med Danmark. De nederlandske myndigheder og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor forhandlet en revideret aftale, hvorefter der som hovedregel foretages mellemstatslig refusion efter EF-forordningens regler. Det fastholdes dog, at der ikke foretages refusion mellem staterne af udgifter til offentlige sundhedsydelser vedrørende pensionister og deres familiemedlemmer, der bor i den anden stat og vedrørende familiemedlemmer til en arbejdstager/ selvstændig erhvervsdrivende, der bor i en anden stat end arbejdstageren/ den selvstændige erhvervsdrivende. De pågældende er registreret på grundlag af en blanket E 121 eller E 109. Den nye aftale indebærer bl.a., at udgifter til hospitalsbehandling, læge- eller tandlægehjælp, medicin m.m., der efter den 1. januar 2007 ydes i Danmark til sikrede fra Nederlandene, typisk på grundlag af et EU-sygesikringskort, kan opkræves hos den sikredes nederlandske syge(for)sikring. Opsigelsen medfører også, at staten fra 1. januar 2007 til Nederlandene skal betale udgifter til sygehjælp, der ydes til dansk sikrede borgere i Nederlandene efter reglerne i EF-forordning 1408/71. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har informeret kommunerne og amtskommunerne m.fl. om konsekvenserne af opsigelsen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 1. december 2006 til kommuner og amtskommuner m.fl. 2.3 Østrigske sygeforsikringskort Østrig har informeret om, at det østrigske sygeforsikringskort altid trykkes med et EU-sygesikringskort på bagsiden. 5

En person, der har ret til et østrigsk sygeforsikringskort, er imidlertid ikke altid dækket under EU-reglerne og er derfor ikke altid berettiget til et EU-sygesikringskort. Hvis der ved udstedelsen af det nationale østrigske kort er tvivl om, hvorvidt personen er berettiget til EU-sygesikringskortet, bliver datafelterne på EUsygesikringskortet udfyldt med stjerner. Kortet kan så ikke tages som udtryk for, at indehaveren er berettiget til at få sygehjælp under EU-reglerne. 2.4 Afskaffelse af internordisk flyttebevis Den 1. januar 2007 træder den nye internordiske overenskomst om folkeregistrering i kraft. Dermed afskaffes det internordiske flyttebevis, fordi oplysningerne i fremtiden skal udveksles elektronisk mellem de centrale registreringsmyndigheder, dvs. CPRkontoret i Danmark, Befolkningsregistercentralen i Finland, Nationalregistret på Island, Skattedirektoratet i Norge og Skatteverket i Sverige samt Landsfolkeregisteret på Færøerne. En person, der flytter fra Danmark til et andet nordisk land efter 1. januar 2007 skal fortsat melde fraflytning til folkeregisteret i Danmark og tilflytning til folkeregistreringsmyndigheden i tilflytningslandet men skal ikke mere have nogen særlig dokumentation med. Hvis betingelserne for registrering i tilflytningslandet er opfyldt, vil fraflytningskommunen blive underrettet om registreringen via CPR-kontoret. Der er flere oplysninger i Orienteringsbrev nr. 3/2006 om folkeregistrering. 2.5 Indscannede dokumenter Når danske sikrede har afholdt udgifter til behandling under ophold i et andet EUland, kan de efterfølgende bede kommunen om hjælp til at søge refusion fra opholdslandet. De skal aflevere alle originale bilag til kommunen, der ansøger om refusion ved en blanket E 126 (se Vejledning om EF-regler m.m. om Social Sikring, Sygehjælp, bilag 1). Ministeriet gør opmærksom på, at der indtil videre ikke kan forventes udbetalt refusion fra udlandet på grundlag af indscannede regningsbilag. Kommuner, der indscanner al post, må derfor sørge for, at originale regningsbilag vedr. behandlingsudgifter i udlandet indsendes til brug for refusion. 2.6 Ændring af kontaktorgan i Sverige De svenske myndigheder har oplyst, at sager vedrørende refusion mellem Danmark og Sverige af udgifter til sygehjælp, dvs. især E 126, fra 1. januar 2007 skal sendes til: Försäkringskassan Box 1213 621 23 Visby Sverige Dette gælder, selv om blanketten vedrører ydelser, der er givet før 1. januar 2007. Spørgsmål vedr. sygehjælp rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kontoret for Regional Sundhed. 6

3. Pension Kursus i pension og internationale regler Den Sociale Sikringsstyrelse har i løbet af efteråret afholdt kurser om pension og internationale regler i samarbejde med Socialministeriet og Ankestyrelsen. Kurserne var målrettet sagsbehandlere og socialrådgivere fra kommunerne, som behandler sager om førtidspension, folkepension og udbetaling heraf. Oprindeligt skulle der have været afholdt i alt seks kurser forskellige steder i Danmark, men pga. strukturreform og nok også manglende information om kurserne, blev der kun gennemført kurser i Lyngby, Aalborg og Rønne. Der har dog været meget gode tilbagemeldinger fra kurserne, så der bliver planlagt en omgang kurser mere i foråret 2007, hvor kommunerne gerne skulle være kommet mere på plads, så der er tid til at efteruddanne sig igen. Der vil komme nærmere information ud til kommunerne, ligesom der vil blive opslag på www.social.dk Spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, de Internationale Pensionskontorer 4. Familieydelser 4.1 Størrelsen af børnebidrag i Norden 2006 En oversigt over størrelsen af bidragssatser i Norden er vedlagt som bilag. 4.2 Ændring i familiemedlemsbegrebet i svensk lovgivning om barnbidrag Den 1. juli 2006 trådte nye regler i kraft i Sverige om berettigelse til barnbidrag. Forældre skal fremover vælge om barnbidraget skal udbetales til faderen eller moderen. Hvis forældrene ikke selv vælger, bliver moderen modtager af barnbidraget. Denne ret til at vælge kan også udøves, selv om den ene af forældrene er omfattet af et andet lands lovgivning om familieydelser i kraft af EF-forordning nr. 1408/71. Dvs. at valget også kan udøves, hvis fx moderen er omfattet af dansk lovgivning og har ret til familieydelser fra Danmark, og faderen er omfattet af svensk lovgivning. Det er Den Sociale Sikringsstyrelses opfattelse, at så længe begge forældre bor sammen med barnet i Sverige, har de nye regler ikke indflydelse på prioriteringen af ret til familieydelser. Hvis den ene forældre i denne situation er erhvervsaktiv i Sverige og den anden i Danmark, har svenske ydelser som hidtil forrang i kraft af erhvervsudøvelsen i barnets bopælsland. Eksempel: 7

Mor, far og barn bor sammen i Sverige, faderen arbejder i Sverige, moderen arbejder i Danmark. Forældrene har ikke udøvet valgretten, og retten til barnbidrag tilfalder derfor automatisk moderen, der ikke er omfattet af svensk lovgivning. Familien kan imidlertid vælge at få barnbidrag udbetalt til faderen, der vil have ret i kraft af erhvervsudøvelse i barnets bopælsland. Derfor skal Sverige fortsat anses for primært land for udbetaling af familieydelser, og danske ydelser skal kun udbetales med et evt. tillægsbeløb. Spørgsmål rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, Internationalt kontor. 5. Nyhedsbrevet Nyhedsbrevets primære målgruppe er amter / de kommende regioner og kommuner, der administrerer lovgivning og træffer afgørelser i sager om international social sikring. Dette Nyhedsbrev såvel som alle øvrige Nyhedsbreve findes både på Indenrigs- og Sundhedsministeriets og på Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmesider. Få Nyhedsbrevet via E-post Sagsbehandlere kan få Nyhedsbrevet via e-post ved at sende en tilmelding til Nyhedsbrevets e-postadresse: Få Nyhedsbrevet tilsendt elektronisk (klik) Tilmeldingen skal indeholde følgende tekst i emnefeltet: Tilmelding til Nyhedsbrev om International Social Sikring. Mails, der ikke indeholder denne tekst, vil automatisk blive slettet ved modtagelsen for at undgå spammeddelelser. 8

Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl., se vedlagte adresseliste Dato: 7. december 2006 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2006-11402-25 Sagsbeh.: Fil-navn: VBL IM-skr.7-12-2006. Danske sundhedsydelser omfattet af reglerne i EF-forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl. 1. Indledning I EF-forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl. er fastsat en række regler for koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger for personer, der rejser mellem staterne. Når sundhedsloven træder i kraft den 1. januar 2007 vil alle lovens ydelser være omfattet af reglerne i EF-forordning 1408/71. Hidtil har reglerne i EF-forordningen alene omfattet sygesikrings- og sygehusydelser, herunder også ydelser ved graviditet og fødsel. Fra 1. januar 2007 vil følgende ydelser derfor også være omfattet af EFforordningens regler: 1) ydelser under den kommunale tandpleje, dvs. børne- og ungdomstandpleje, omsorgs-/specialtandpleje og regionstandpleje, herunder tilskud til kræftpatienter m.fl., jf. sundhedslovens 127 135 og 162-166 2) den kommunale hjemmesygepleje, jf. sundhedslovens 138-139 3) de forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, jf. sundhedslovens 120-126 4) kommunal genoptræning, jf. sundhedslovens 140 5) gratis vaccination mod visse sygdomme, fx børnevaccinationer og hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper, jf. sundhedslovens 158. 2. Hvad betyder det, at ydelser kommer under EF- forordningens koordineringsregler? At en sundhedsydelse kommer under EF-forordningens koordineringsregler indebærer, 9

1) at kredsen af personer, der er berettiget til ydelser, ændres i forhold til sundhedsloven med tilhørende bekendtgørelser, og 2) at kommuner/regioner kan opkræve betaling for ydelser, der gives til personer, som er offentligt syge(for)sikret i et andet EU-land eller i Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, i de tilfælde hvor Danmark gennemfører mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter med det pågældende land, jf. pkt. 4. Samlet betegnes disse lande som EØS-lande. 3. Ændret personkreds 3.1. Dansk socialt sikrede Ret til alle sundhedsydelser i Danmark tilkommer generelt personer, der har bopæl her i landet. Fra 1. januar 2007 tilkommer alle sundhedsydelser i Danmark også personer, der ifølge EF-forordningens regler er dansk socialt sikrede. Dansk socialt sikret er primært EØS-statsborgere, der udøver beskæftigelse/selvstændig virksomhed i Danmark, arbejder på et skib, der sejler under dansk flag eller er tjenestemænd eller dermed ligestillede (overenskomstansatte) beskæftiget i den danske administration, samt disse personers familiemedlemmer. Det er uden betydning, om disse personer har bopæl i Danmark. Personer, der er dansk socialt sikrede, men som ikke har bopæl i Danmark, men i et andet EØS-land, kan identificeres ved, at de fra kommunen modtager et særligt sundhedskort 1 (gul papirudgave af sundhedskortet). Disse personer har altså ret til alle sundhedsydelser under ophold i Danmark på samme vilkår som bosatte i landet. 3.2. Socialt sikret i et andet EØS-land: Ophold i Danmark Personer, der er socialt sikret i et andet EØS-land, har under ophold i Danmark ret til den sygehjælp, som fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opholdets forventede varighed, populært omtalt som behovsbestemt sygehjælp. Ydelser gives på samme vilkår som til danske sikrede. Behovet for en given behandling skal opstå, mens man er i landet. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at karakteren af de ydelser, der nu lægges under EF-reglerne, er sådan, at disse ydelser kun i meget begrænset omfang kan siges at være medicinsk nødvendige under et hold i landet. I praksis vil der formentlig primært være tale om ydelse af hjemmesygepleje efter lægehenvisning til turister eller andre besøgende i Danmark. 1 Sygesikringsbeviset ændrer pr. 1. januar 2007 navn til sundhedskort 10

Sikrede fra andre EØS-lande dokumenterer deres ret til behovsbestemt sygehjælp ved at vise et EU-sygesikringskort. EU-sygesikringskortet kræves dog ikke for sikrede fra de øvrige nordiske lande. Sikrede fra Storbritannien, skal blot vise et britisk pas. Ydelserne gives principielt til udgift for den sikredes hjemlige syge(for)sikring, jf. nedenfor. Bopæl i Danmark Personer, der er socialt sikret i et andet EØS-land og som bor i Danmark 2, vil - når de er tilmeldt folkeregistret - modtage et gult plastsundhedskort og have ret til sundhedsydelser i Danmark på samme vilkår som danske sikrede. De har principielt ret til ydelser i Danmark til udgift for deres udenlandske offentlige syge(for)sikring, men den danske administration er ikke umiddelbart i stand til at identificere disse udenlandske sikrede. Danmark har derfor i et vist omfang indgået gensidige aftaler med andre EØS-lande om ikke at foretage mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter for disse personer, jf. nedenfor. 4. Opkrævning af refusion fra en udenlandsk syge(for)sikring Kommunerne/regionerne kan opkræve betaling for sundhedsydelser, der gives til personer, som er sikret i andre EØS-lande, i det omfang der ikke mellem Danmark og patienternes sikringsland er indgået en aftale om ikke at foretage mellemstatslig afregning af sundhedsudgifter, jf. sundhedslovens 264. For så vidt angår sikrede fra andre EØS-lande, der modtager sundhedsydelser under ophold i Danmark, kan kommunerne/regionerne opkræve de faktiske udgifter til en behovsbestemt sygehjælpsydelse, der er givet til sikrede fra følgende lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn eller Østrig.. /. Udgifterne skal indberettes elektronisk i Indenrigs- og Sundhedsministeriets såkaldte E 125-system, jf. vedhæftede cirkulære nr. 81 af 23. november 2006 om refusion af offentlige sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten. Samtlige regioner er tilsluttet dette it-system. Ønsker en kommune at blive tilsluttet dette it-system, kan kommunen rette henvendelse herom til fuldmægtig Kirsten Hvid, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilslutning af én person pr. kommune er vederlagsfrit for kommunen. For så vidt angår sikrede fra andre EØS-lande, der bor i Danmark og modtager sundhedsydelser her, er der indgået aftaler med en del lande om ikke at foretage mellemstatslig refusion af offentlige sundhedsudgifter vedrørende disse sikrede. Det skyldes, 2 Eksempelvis en grænsearbejder, der arbejder i Sverige og bor i Danmark. Denne arbejdstager er svensk socialt sikret ifølge EF-forordningens regler. 11

at det ikke er muligt at identificere disse udenlandske sikrede, når de tager bopæl her. Der er imidlertid ikke en aftale herom med alle EØS-landene. Som noget nyt forventes primo 2007 indledt et samarbejde med enkelte lande om identifikation af deres sikrede, der er bosat i Danmark. Lister med identifikationsdata for udenlandske sikrede sendes fra de pågældende lande til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der herefter vil informere den sikredes danske bopælsregion. Regionen kan herefter undersøge, om personen har modtaget sundhedsydelser i det forgangne år, og i givet fald opkræve udgifterne hertil via ministeriets it-system. Denne information vil også blive sendt til berørte bopælskommuner, første gang primo 2008, hvor der kan afregnes ydelser, der er givet i året 2007. For så vidt angår fx ansatte ved herværende udenlandske ambassader og deres familiemedlemmer, kan kommunerne i forbindelse med kvittering af særlige EUblanketter fra de ansattes udenlandske syge(for)sikring og udstedelse af det særlige sundhedskort, bevare kopi af disse data til brug for kommunens identifikation af ydelser, der gives til denne persongruppe, og for hvilke kommunen kan indhente refusion fra den udenlandske syge(for)sikring. Nærmere oplysning om reglerne i EF-forordning 1408/71 kan findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Vejledning om EF-reglerne m.m. om social sikring, Sygehjælp. Endvidere udsendes 2-3 gange årligt information om EF-reglerne via Nyhedsbrev om international social sikring. Nyhedsbrevet sendes til alle kommuner og amtskommuner. Vejledningen og nyhedsbrevene kan findes på ministeriets hjemmeside. Information om, at alle sundhedslovens ydelser hører under EF-forordningens regler, vil senere blive indarbejdet i vejledningen. 5. Ændring af diverse bekendtgørelser Da alle sundhedsydelser den 1. januar 2007 bliver omfattet af reglerne i EFforordning 1408/71, skal det ved ændring af en række bekendtgørelser fastlægges, hvilken dansk myndighed, der er kompetent myndighed for afgørelse af retten til ydelser i Danmark til den udvidede kreds af personer, finansiering af udgifterne og i givet fald også for at indhente og modtage refusion fra de udenlandske syge(for)sikringer.. /. Et notat om ændring af diverse bekendtgørelser vedhæftes. Disse ændringer vil blive indarbejdet i bekendtgørelserne ved næste revision. Med venlig hilsen Vibeke Brask Lemche Til Toppen 12

Samtlige kommuner og amtskommuner Hovedstadens Sygehusfællesskab Danske Regioner KL Dato: 1. december 2006 Kontor: Regional Sundhed J.nr.: 2005-11403-14 Sagsbeh.: Fil-navn: VBL IM-skr-1-12-2006 Nederlandsk opsigelse af aftale om at undlade mellemstatslig refusion af udgifter til sygehjælp Det nederlandske ministerium for sundhed, velfærd og sport har opsagt aftalen med Danmark om delvist at undlade mellemstatslig refusion af udgifter til sygehjælp m.m. efter reglerne i EF-forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl. Aftalen er opsagt med virkning fra den 1. januar 2007. Opsigelsen skyldes ændringer i det nederlandske syge(for)sikringssystem. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ført drøftelser med de nederlandske myndigheder om muligheden for at indgå en anden aftale, og det forventes, at en revideret aftale indgås inden årets udgang. Aftalen vil alene indebære, at der ikke skal foretages refusion mellem landene af udgifter til sundhedsydelser til visse persongrupper. Det drejer sig om nederlandske pensionister og deres familiemedlemmer, der bor i Danmark (E 121 NL), og om nederlandske arbejdstageres/selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer, der bor i Danmark, men hvor arbejdstageren/den selvstændige erhvervsdrivende ikke har bopæl her (E 109 NL). Og vise versa for så vidt angår danske pensionister med familie m.fl., der bor i Nederlandene. Opsigelsen af den gældende aftale mellem Danmark og Nederlandene vil herefter indebære følgende: 1. Udgifter til hospitalsbehandling, læge- eller tandlægehjælp, medicin m.m., der efter den 1. januar 2007 ydes til sikrede fra Nederlandene under ophold i Danmark (typisk ved forevisning af et EU-sygesikringsbevis), kan opkræves hos den sikredes nederlandske syge(for)sikring, se pkt. 10.3.1. i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Vejledning om EF-regler m.m. om Social Sikring, Sygehjælp. (Amts)kommunerne skal indberette udgifterne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i det såkaldte E 125-system. Ministeriet vil herefter opkræve refusionen fra den nederlandske syge(for)sikring og udbetale beløbet til (amts)kommunerne. De nærmere regler herfor følger af Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære nr. 81 af 23. november 2006 om refusion af offentlige sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten. 13

2. I de tilfælde hvor sikrede fra Nederlandene ikke har medbragt et EUsygesikringsbevis, der dokumenterer deres ret til sygehjælp under ophold i Danmark, og derfor har betalt for lægebehandling m.m. i Danmark, kan de sikrede efterfølgende søge refusion af udgifterne gennem deres syge(for)sikring. Refusionen gives efter de satser, der anvendes i Danmark. Når en (amts)kommune modtager en blanket E 126 udstedt af den nederlandske syge(for)sikring, skal (amts)kommunen beregne det beløb, som en dansk gruppe 1- sikret kunne få refunderet. Refusionsbeløbet angives på blanketten, og blanketten inkl. bilag returneres til den forespørgende institution. Refusionsbeløbet betales til den sikrede af den nederlandske syge(for)sikring. 3. Sikrede fra Nederlandene, der bor i eller flytter til Danmark, og som har ret til offentlige sundhedsydelser i Danmark til udgift for deres nederlandske syge(for)sikring, skal dokumentere deres rettigheder ifølge EF-forordningen ved at aflevere en blanket E 106, E 109 eller E 121 til den danske bopælskommune. Efter kommunens påtegning af blanketten, skal kommunen returnere blanketten ved at sende den til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til registrering. Ministeriet returnerer herefter blanketten til den nederlandske syge(for)sikring, der har udstedt blanketten. 4. Den nederlandske syge(for)sikring vil en gang årligt tilsende Indenrigs- og Sundhedsministeriet en liste med data vedrørende sikrede fra Nederlandene, der bor i Danmark og har ret til offentlige danske sundhedsydelser til udgift for de nederlandske syge(for)sikringer (E 106 NL). Berørte (amts)kommuner vil en gang årligt modtage oplysning herom fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Amts(kommunerne) vil herefter kunne opkræve eventuelle udgifter til sundhedsydelser vedr. disse nederlandske sikrede via E 125-systemet. Opsigelserne indebærer i øvrigt, at staten fra den 1. januar 2007 til Nederlandene skal betale alle udgifter til sygehjælp, der ydes til dansk sikrede borgere i Nederlandene efter reglerne i EF-forordning 1408/71, dvs. ved forevisning af et dansk EUsygesikringsbevis, eller for danske sikrede registreret i den nederlandske syge(for)sikring ved en blanket E 106 DK, eller for danske sikrede, der henvises til behandling i Nederlandene ved en blanket E 112 DK. Ministeriet skal derfor benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på Indenrigs- og Sundhedsministeriets Vejledning om EF-reglerne m.m. om Social Sikring, Sygehjælp. Vejledningen kan findes på ministeriets hjemmeside www.im.dk. Ministeriet skal særligt henlede kommunernes opmærksomhed på muligheden for at blanket E 106 tidsbegrænses. Kommunerne skal generelt være opmærksom på at luk- 14

ke udstedte blanketter, når forudsætningerne, hvor under blanketterne er udstedt, ikke længere er til stede, fx at en sikret ikke længere har bopæl i Nederlandene. Opsigelsen indebærer i øvrigt ændringer i ministeriets vejledning, som vil blive indarbejdet ved næste revision. Med venlig hilsen Vibeke Brask Lemche Til Toppen 15

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne for år 2006. 1. De nordiske lande Efter artikel 11, stk. 2 i nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester giver et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande, samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument. 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvorefter der højst kan udbetales et beløb forskudsvis, der svarer til et dansk normalbidrag, gælder også for bidragsforskud, der udbetales på grundlag af et bidragsdokument fra et andet nordisk land. Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande: Sverige Der findes ikke i Sverige et beløb, der svarer til det danske normalbidrag. Størrelsen af det svenske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Af bidragsdokumentet fremgår, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år. Den 1. februar 2003 forhøjes underholdsbidrag, der er fastsat før 1. november 2002 med 1 pct. Der er ikke sket ændringer for 2004, 2005 eller 2006. Finland I lighed med ordningen i Sverige findes der ikke i Finland et beløb, der svarer til det danske normalbidrag, idet også størrelsen af det finske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Det vil af bidragsdokumentet fremgå, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet pristalsreguleres. Fra den 1. januar 2002 forhøjedes underholdsbidrag, der er fastsat før 01.01.2000 med 5%. Der er ikke sket ændringer for 2003, 2004, 2005 3 og 2006. Island Fra 1. januar 1998:...12.205 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 1999:...12.693 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2000:...13.150 isl.kr./mdl. Fra 1. april 2000:...13.268 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2001:...13.895 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2002:...15.076 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2003:...15.558 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2004:...16.025 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2005...16.586 isl.kr./mdl. Fra 1. januar 2006...17.249 isl.kr./mdl. 3 Det er tidligere ved en fejl oplyst, at der er sket en forhøjelse af beløbet i 2005. Dette er imidlertid ikke korrekt. 16

Norge Norske bidrag nedsættes med 1,8 % pr. 1. juni 2004. Pr. 1. juli 2005 forhøjes de fastsatte bidrag med 1,1 %. Pr. 1. juli 2006 forhøjes det fastsatte bidrag med 1,8 % Beløbet for forskudsvis udbetaling af bidrag udgør: 1. juni 1998:...1.070 n.kr./mdl. 1. juni 1999:...1.090 n.kr./mdl. 1. juni 2000...1.120 n.kr./mdl. 1. juni 2001...1.160 n.kr./mdl. 1. juni 2002...1.180 n.kr./mdl. 1. juni 2003...1.240 n.kr./mdl. 1. juni 2004...1.220 n.kr./mdl. Fra 2005 er reguleringsdatoen 1. juli. 1. juli 2005...1.230 n.kr./mdl. 1. juli 2006...1.250 n.kr./mdl. 2. Færøerne og Grønland Et bidrag, der i et færøsk eller et grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede har bopæl her i landet, jf. pkt. 52 i Socialministeriets vejledning nr. 54 af 17. juni 2002 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i Grønland og på Færøerne: Grønland 1. april 1994:...4.458 kr. halvårl. Fra 1. april 1995:...4.548 kr. halvårl. Der er ikke ændringer i det grønlandske normalbidrag for 1996, 1997,1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 eller 2006. Færøerne Fra 1. juli 1993: Bidrag for en far:...669 kr./ mdl. Bidrag for en mor:...442 kr./ mdl. Fra 1. januar 1997:...669 kr./ mdl. Den 1. januar 1997 trådt en lovændring i kraft, således at bidrag for en far og for en mor fra dette tidspunkt er ens. Bidrag udgør pr.1. januar 1997 i alle situationer 669 kr. mdl. Der er ikke sket ændringer pr. 1. januar 1998. Fra 1. januar 1999:...700 kr./ mdl. Fra 1. januar 2000:...721 kr./ mdl. 17

Fra 1. januar 2001:...750 kr./ mdl. Fra 1. januar 2002:...780 kr./ mdl. Fra 1. januar 2003:...811 kr./ mdl. Fra 1. januar 2004:...843 kr./ mdl. Fra 1. januar 2005:...877 kr./ mdl. Fra 1. januar 2006...912 kr./ mdl. Til Toppen 18